VELKOMMEN til afdeling 6 Kongsvang
Velkommen Afdelingsbestyrelsen, varmemesteren og pjeceudvalget, vil med denne velkomstpjece byde dig/jer velkommen. Afdelingen blev opført i 1953, med i alt 164 lejemål. Med denne pjece vil vi forsøge at svare på de spørgsmål, som helt naturligt melder sig hos en ny beboer i afdelingen. Vi ligger i en grøn oase, tæt på byen, og alligevel afskærmet fra byens støj. Vi har store grønne udenoms arealer, som flittigt bruges til leg, solbadning og socialt samvær ved og omkring de fælles borde og bænke der er i området. Vi har en stor fælles grillplads, i nærheden af legepladsen. Dørklokker Der findes flere typer dørklokker i afdelingen. Nogle går på batteri, som sidder i lejligheden, mens andre forsynes elektronisk fra målerrummet i kælderen. Hvis du/i har problemer med dørklokken kontakt venligst varmemesteren. Forbrug Varme og vand betales á conto til Boligforeningen VesterBo, som udsender varmeregnskab i august måned. Varme- og vandmålerne aflæses automatisk pr. 1. maj hvert år. El afregnes direkte med Viby Elværk. I kælderen finder du/i målerrummet. Her sidder din/jeres elmåler, et HFI-relæ, og sikringsgruppen til kraft (max 16 A). Sikringsgruppen til lys sidder i gangen i lejligheden (automatsikring). Bemærk at HFI-relæet skal påvirkes en gang om året. Du/I skal selv sørge for at købe sikringer (max.16 A). Husdyrhold Det er ikke tilladt at holde kat, hund, kanin eller andre husdyr bortset fra mindre dyr som burfugle, marsvin, hamstre og skild-padder i afdelingen God ro og orden Det er i alles interesse at alle bidrager til god ro og orden i afdelingen. Varmemester Han er den man kontakter, hvis man har generelle problemer med sin lejlighed. Har du/i brug for at låne en slagboremaskine, kan denne lånes hos varmemesteren. Rundt i afdelingen er der placeret affaldsøer til henholdsvis pap, papir, aviser og husholdningsaffald. Har du/i storskrald skal dette stilles i det aflåste storskralds-rum, på butikstorvet, Rosenvangs Allé 2-4. Skal du/i bruge ekstra nøgler skal disse bestilles/købes hos varmemesteren.
Hobbyrum Rundt i afdelingen er der hobbyrum. Skulle du have brug for mere opbevaringsplads, kan du ved henvendelse til afdelings-bestyrelsen blive skrevet op på venteliste til at leje et ekstra hobbyrum. Der må ikke tilsluttes frysere og lignede strømslugere i hobby-rummene uden tilladelse. Der skal betales for varme og strøm i de lejede hobbyrum. Kælderrum Til hvert lejemål, hører der et lille kælder- eller tremmerum. Cykelkælder Der findes aflåste cykelrum i kælderen i hver blok. Barnevognsrum Der findes aflåste barnevognsrum i kælderen i hver blok. Tilladelser Hvis du/i ønsker at opsætte opvaske-, vaskemaskine, tørre-tumbler, parabolantenne eller lignende, skal du/i ansøge skriftligt hos Boligforeningen VesterBo (Boligkontoret Århus). P-pladser Afdelingen råder over P-pladser til beboernes biler. Der må ikke parkeres i gården, på vendepladsen for enden af Uffesvej samt på de med gult afmærkede områder. Børnene leger meget i området. Vi anmoder derfor om, at der vises hensyn til vores små beboere. Vi har derfor hastighedsbegrænsning på 20 km/t. Det er ikke tilladt, at køre med motorkøretøjer på stier og græsplæner. Garager Afdelingen råder over 30 garager. Skulle du have brug for en garage til din/jeres bil, kan du ved henvendelse til afdelingsbestyrelsen blive skrevet op på venteliste til at leje en garage. Du/I skal have et indregistreret køretøj for at blive skrevet op til en garage. Garagen må kun bruges til et indregistreret køretøj. Vaskeplads Ved garageanlægget er der vaskeplads samt strøm til støvsugning af bilen. Afdelingsbestyrelsen I afdelingen er der en afdelingsbestyrelse, som varetager beboernes interesser. Afdelingsbestyrelsen består p.t. af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, som vælges på det årlige afdelingsmøde i januar måned. Du/I er altid velkommen til at komme til at få en snak, om stort som småt. Vaskehuse/tørrerum I afdelingen findes der vaskehuse med et låse- og reserverings system. Hvert lejemål har to vaskelåse. En til klatvask og en til storvask. I hvert vaskehus er der anvisninger til vaskemaskinerne, tørretumblerne, centrifugerne og strygerullerne. Børn under 15 år må under ingen omstændigheder betjene vaskemaskinerne, tørretumblerne, centrifugerne og strygerullerne!
På hverdage må der vaskes fra kl. 07.00 kl. 20.00. På søn- og helligdage fra kl. 10.00 kl. 17.00. Der slukkes for strømmen kl. 20.15 Sidste vasketid er kl. 17.00 kl. 20.00 på hverdage og kl. 15.00 kl. 17.00 om søndagen! Vaskehusene finder du/i på: Uffesvej 13 (storvask) og Uffesvej 14 (klatvask). Rosenvangs Allé, 12 (storvask) og Rosenvangs Allé 14 (klatvask). Tørrerummene ligger i umiddelbar forbindelse med vaskehusene. Brug af vaskehusene er en del af huslejen. Husk at tage det tørre tøj ned fra tørrerummene. Tøj må maksimum hænge i tørrerummene, i to dage efter det er vasket! Aflever som du selv gerne vil modtage det! Vis hensyn! Flagdage Vil du/i gerne have flaget på din runde fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup m.m. kan du kontakte varmemesteren, som hejser flaget for dig/jer. Hvis du/i vil have flaget i weekenden, kan du/i låne flaget af varmemesteren. Selskabslokale Afdelingen har et selskabslokale med service til 30 personer. Der er opvaskemaskine, mikrobølgeovn osv., næsten som i et almindeligt køkken. Lokalet kan lejes for et symbolsk beløb, ved henvendelse til afdelingsbestyrelsen. Du/I skal selv gøre rent efter brug af selskabslokalet. Aktiviteter Afdelingen er en aktiv afdeling med mange aktiviteter for såvel store som små beboere. Vi har blandt andet: Bowling Fastelavnsfest for både voksne og børn Sommerfest Voksenudflugt Familieudflugt Der vil være ophængt opslag i hver opgang, når der er beskeder eller aktiviteter. Vi har en stor fælles grillplads, i nærheden af legepladsen. Ønsker man at grille skal dette foregå på grillpladsen for ikke at genere naboerne unødigt. Trappevask Trapperne bliver vasket i lige uger af et rengøringsfirma. Vinduerne i opgangen bliver pudset fire gange om året. Trapperne fungerer som flugtvej! Der må derfor ikke stilles sko, møbler, skoreoler, affald og flasker på trapperne.
Dette skal overholdes, da det ellers vil vanskeliggøre rengøringen af trapperne. Rygepolitik Det et ikke tilladt at ryge på trappeopgange, vaskehuse, kældre, bestyrelseslokale og på varmemesterkontoret. I selskabslokalet er det værten der bestemmer, om der må ryges. Fodring af fuglene og andet vildt Fodring af fuglene og andet vildt er misforstået godhed, da det tiltrækker rotter. Fodring af fugle og andet vildt er derfor strengt forbudt! TOPOGRAFISK/TEKNISK KORT OVER ROSENVANGSALLE OG UFFESVEJ