Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Rygmarvsskade Vestdansk Center for Rygmarvsskade Neurologi Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Januar 2018
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afsnit for Rygmarvsskade Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Vestdansk Center for Rygmarvsskade, VCR, er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Neurologi omfatter to centre med tilhørende afsnit og klinikker. Center for Klassisk Neurologi Neurologisk Afsnit Neurologisk Klinik Neurofysiologisk Klinik Neuropsykologisk Funktion Vestdansk Center for Rygmarvsskade Afsnit for Rygmarvsskade Klinik for Rygmarvsskade Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har i mange år bidraget til forskning indenfor rygmarvsskade i et tæt samarbejde med forskere fra Aarhus Universitetshospital. VCR har sin egen forsknings- og udviklingsenhed med egen medarbejderstab på VCR. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 1 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er Vestdanmarks rehabiliteringscenter for rygmarvsskadede. Her modtages patienter fra Fyn og Jylland til genoptræning efter columnafraktur eller sygdomsrelaterede rygmarvslidelser. Patienterne følges efter udskrivelsen gennem livslange kontroller i ambulatoriet. VCR modtager patienter til rehabilitering, og der er ofte tale om længerevarende indlæggelser. Patienterne er enten para- eller tetraplegikere. Patienterne kan have mange følgesygdomme. 2
Plejeformen i afsnittene er baseret på kontaktsygepleje. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Typiske kliniske problemstillinger: Patienter med motoriske og sensoriske dysfunktioner, som ofte har behov for hjælp til mange basale funktioner og grundlæggende behov fx mobilisering, udskillelse, ernæring, respiration, kredsløb, sexualitet, smerter, feber og hud Patienter med nedsat egenomsorgskapicitet Patienter med akutte problemstillinger Samarbejde med patienter og pårørende der har svært ved at mestre deres livssituation i pleje, omsorg og behandling information, kommunikation, pædagogik og undervisning information, vejledning og praktisk forberedelse før diverse undersøgelser Patienter med komplekse problemstillinger, der kræver koordinering på tværs af sektorer, f.eks ved udskrivelse, modtagelse samt ambulante forløb Patienter med etiske og faglige probelmstillinger, f.eks. patienter der modsætter sig behandling eller ønsker anden behandling Problemstillinger der kræver tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde, koordinering og planlægning Patienter i krise håndtering af og hensyntagen til dette i et patientforløb Patienter der har psykiske udfordringer eller psykisk diagnose Patienter med behov for hjælp til at takle den livsændring de er kommet i at lære at leve med et handicap Patienter med følgesygdomme Omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende særligt i forhold de livsændringer som rygmarvsskaden medfører Lange patientforløb og i den forbindelse hele tiden sikre fremgang i forløbet Korte patientforløb i ambulatoriet Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: Sygepleje til patienter med motoriske og sensoriske dysfunktioner. Der vil ofte være behov for hjælp til mange basale funktioner Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg 3
ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden kvalitetssikring Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis klinisk beslutningstagen sygeplejeprocessen TOKS ISBAR ernæringsscreening tryksårsscreening KRAM accu-check/blodsukkermåling Clinitec/urinstix blærescanning bristol skalaen SCIM vurdering model for praktisk færdighedsudøvelse 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 4
Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5