Udledningstilladelse Fjordforbindelsen, Regnbetinget udledning til Roskilde Fjord Via udløb U2 Vand fra motortrafikvej, del af Tørslevvej og del af Gammel Færgegårdsvej Meddelt af Frederikssund Kommune 7.9.2015 til Vejdirektoratet Sagsnummer: 06.11.00-k00-2-15
Foto: 2/18
Indholdsfortegnelse Baggrund...5 Planmæssige forhold...5 Opland...5 Recipient...6 Ansøgningen...6 Bassin størrelse...6 Bassinudformning...7 Bassinplacering og udformning af udløb...7 Arbejdsareal omkring bassin...7 Udledninger i anlægsfasen...7 Ændringer i forhold til VVM vurderingen...8 Ekspropriation...8 Udløbspunkt...8 Vandkvalitet og mængder...8 Høring hos andre myndigheder...8 Kommentarer fra ansøger...8 3/18
Vurdering... 9 Tilladelse på vilkår... 10 Generelle vilkår... 10 Vilkår om indretning... 10 Vilkår om drift... 12 Vilkår om uheld... 12 Tilsynsmyndigheden... 12 Anden lovgivning... 12 Klagevejledning... 13 Annoncering og orientering... 14 Bilag 1 Oversigtskort, oplandskort... 15 Bilag 2 Placering af bassin og udløb... 16 Bilag 3 Principopbygning bassiner... 17 4/18
Baggrund Folketinget vedtog den 18. december 2014 anlægsloven for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Det betyder, at der skal anlægges en motortrafikvej syd om Frederikssund, og at en del af vejen anlægges som en højbro over Roskilde Fjord. Højbroen etableres ved Sydbyen i Frederikssund og går i land på den anden side af Roskilde Fjord, ved Tørslev Hage. Ansøger oplyser at motortrafikvejen bliver en 2 x 2 kørebane til 90 km/t med i alt en længde på 9,5 km. Projektet indeholder desuden skærende veje og nye tilslutningsanlæg til motortrafikvejen. Fra motortrafikvejen og broen skal der udledes overfladevand til både Roskilde Fjord og til forskellige vandløb og der skal etableres adskillige bassiner hvor vandet før udledning til recipient kan blive renset og forsinket, således at recipienterne ikke forurenes med urenset vejvand. Vejdirektoratet, som er ansvarlig for etablering af Motortrafikvejen og broen har den 1.7.2015, og med supplerende oplysninger frem til 18.8.2015, ansøgt om udledningstilladelse for U2. Denne tilladelse vedrører således udledning af overfladevand fra U2, der ønskes udledt til Roskilde Fjord. Planmæssige forhold Spildevandsplan Da Folketinget har vedtaget en anlægslov vil denne fungere som det planmæssige grundlag for etablering af afvanding fra projektet. Der skal derfor ikke etableres et tillæg til Frederikssund Kommune spildevandsplan, som ved almindelig praksis. Dog har Frederikssund Kommune stillet krav om at de retningslinjer som fremgår af Frederikssund Kommune spildevandsplan vedrørende håndtering af overfladevand og bassiner som minimum skal følges. Det betyder blandt andet at der skal etableres våde bassiner før hvert udløb til recipient, som skal udformes og dimensioneres så de renser vejvandet mest muligt. VVM Da der er vedtaget en anlægslov omkring etablering af Fjordforbindelsen og da projektet i sin helhed er vurderet i henhold til VVM, jf. BEK nr. 764 af den 23.6.2014, skal der ikke som vanligt udføres en VVM screening af de planlagte bassiner. Vejdirektoratet skal således efterleve de input der ligger som grundlag for resultatet af VVM vurderingen. Opland Oplandet til U2 fremgår af bilag 1, og er markeret med orange vejareal. Arealet er vejareal beliggende på den vestlige side af den nye broforbindelse og udgør ifølge ansøger ca. 7,4 hektar og et befæstet vejareal på 3,6 hektar. 5/18
Recipient Recipienten for U2 er Roskilde Fjord. Roskilde Fjord har som Natura 2000 område skærpet målsætning (A1). Enkelte kyststrækninger er udpeget som badevand (A2). Til A1 målsætningen hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof, fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger. Fosforbelastningen er reduceret gennem de senere år og målsætningen herfor er opfyldt, men stort set alle øvrige delmålsætninger, inklusive kvælstofbelastning og indhold af miljøfremmede stoffer er ikke opfyldt. I forbindelse med projektet om en motortrafikvej og ny fjordforbindelse er der, som tidligere nævnt udført en VVM vurdering. Det konkluderes i denne vurdering at såfremt der ikke udledes mere end 50 l/s til Roskilde fjord og såfremt det bassin der etableres før udløb etableres i henhold til BAT mht. blandt andet udformning og størrelse, da vil der ikke være en væsentlig miljøpåvirkning af fjorden ved at udlede vandet. Det er derfor afgørende at bassin og udløb etableres i henhold til den udførte VVM. Ansøgningen Vejdirektoratet har ansøgt om tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1 til at udlede overfladevand via nyetableret bassin og udløb U2 til Roskilde Fjord. Bassin størrelse Der er ansøgt om tilladelse til at etablere et bassin med nedenstående input til bassinberegning og med deraf nedenfor nævnte bassin størrelse: Stuvningsvolumen: Årsmiddelnedbør 602 mm (Regnmåler nr. 301131 Frederikssund Centralrenseanlæg med GPS- koordinat 6191484,6;692125,3) Sikkerhedsfaktor: 1,1 Hydrologisk reduktionsfaktor: 1,0 Udledningshastighed: 50 l/s Overløbshyppighed: T=5 det vil sige overløb hvert 5. år. Ansøger har oplyst, at såfremt der regnes med koblet regn, skal stuvningsvolumen mindst være på 1715m 3. Vådvolumen: Der ønskes etableret et bassin med et vådvolumen på minimum 250 m 3 /vejareal og ikke m 3 /reduceret areal som man normalt regner med, hvilket for B2 giver et volumen på 900 m 3. 6/18
Samlet bassin volumen for B2 Ansøger har således oplyst at når der regnes med koblet regn skal der etableres et bassin, B2 på mindst 2615 m 3. Bassinudformning Ansøger oplyser, at der etableres et indløbsbygværk. Derudover udformes bassinet med et forbassin, der skal fungere som sandfang. Det etableres med en minimums vanddybde på 0,4 meter. Forbassin og hovedbassin adskilles med beplantet jordvold. Hovedbassinet etableres med en vanddybde mellem 0,4 1,5 meter. Bassinet etableres med permanent vandspejl (vådt bassin). Afløbet fra bassinet etableres med dykket udløb, kontrolleret afløbsmængde og indbygget afspærringsventil. Overløbet etableres også som dykket overløb og vil ske fra samme afløbsbygværk og til samme recipient. (Se ansøgers principskitse for opbygning af bassiner i bilag 3). Ansøger oplyser at siderne på bassinet som hovedregel ønskes etableret i forholdet 1:5 men at skråninger på 1:3 kan forekomme. Bunden i bassinet tætnes efter behov med eventuelt komprimeret lerlag eller plastmembran for at undgå nedsivning. Ansøger ønsker ikke at etablere prøvetagningsbrønd. Bassinplacering og udformning af udløb Bassin B2 placeres ikke i et område der er beskyttet naturtype. Derimod placeres udløb fra bassinet gennem beskyttet strandeng og beskyttet vådområde. Ansøger har oplyst, at strandengen efter nedgravning af udløbsrør, som udgangspunkt vil blive genetableret. Det gøres ved, at skrælle det øverste jordlag (ca. 20 cm) med vegetation af og lægge det til siden, så det kan lægges på som låg, når røret er etableret i jorden. Det vil sikre en hurtig genetablering af vegetationen. På den baggrund er det i den udførte VVM vurdering vurderet, at anlæg af rør til udledning af renset vejvand gennem habitatområde, ikke vil påvirke strandengen. Arbejdsareal omkring bassin Til vedligehold og oprensning af bassinet etableres et 5 meter bredt bælte omkring hele bassinet. Dette udlægges med grus eller som græs. Udledninger i anlægsfasen Ansøger oplyser, at de i anlægsfasen vil etablere afværgeforanstaltninger som i størst muligt omfang hindrer at overfladevand der indeholder materialer, som kan skade recipienten, ledes direkte til denne. Det vil ske ved, at hvor der er planlagt etablering af permanente regnvandsbassiner så etableres disse før det øvrige anlægsarbejde går i gang. På den måde kan ansøger allerede i anlægsfasen etableret rensning og forsinkelse af overfladevandet. De steder hvor der kan opstå behov for bassin til rensning og forsinkelse af vandet i anlægsfasen, og hvor der ikke skal være regnvandsbassin når anlægsfasen er ovre, ønsker ansøger at etablere midlertidige bassiner. Det er ikke oplyst af ansøger hvordan de midlertidige bassiner forventes indrettet. Ansøger har ikke kunnet oplyse hvor det planlægges at der skal etableres sådanne bassiner. Der vil i vilkårsdelen til denne tilladelse blive stillet 7/18
vilkår om at midlertidige bassiner skal kunne rense vejvandet ligeså godt som de permanente bassiner, således at forurening af recipienten begrænses. Ændringer i forhold til VVM vurderingen Bassin B2 og tilhørende udløb U2 er en del af den udførte VVM vurdering for det samlede projekt. Dog er placeringen ændret. Ekspropriation Vejdirektoratet har med vedtagelse af Anlægsloven fået bemyndigelse til at foretage den for projektet nødvendige ekspropriation. Udløbspunkt Ansøger oplyser at overfladevandet der ønskes ledt fra bassin ud via U2 har planlagt udløbspunkt som angivet i bilag 2. Dette bilag viser også placering af bassin B2. Vandkvalitet og mængder Det vand der ønskes udledt er vejvand fra en større vej. Vand fra større veje indeholder en lang række stoffer som er uønskede i recipienten. Vejvandet vil blandt andet indeholde suspenderet stof, PAHér, oliekomponenter, tungmetaller samt klorid fra saltning af veje. Vejvandet vil også indeholde N,P og organisk materiale. Ansøger har oplyst følgende beregnede tal for det vand der forventes udledt via U2: Årlig udledning: 37.324 m 3 vand (50 l/s) 26 kg N 4 kg P 173 kg BOD Vejvandet renses i henhold til BAT før det udledes og det forventes derfor at det udledte vand har et reduceret indhold af både olier, metaller suspenderet stof, N, P og BOD. Høring hos andre myndigheder Plan Vej og Miljø har den 15.7.2015 sendt udkast til en udledningstilladelse til høring hos natur, grundvand - og vejmyndigheden. De 3 myndigheders kommentarer er indarbejdet. Der er således enighed om indholdet i tilladelsen, herunder de stillede vilkår. Kommentarer fra ansøger Plan Vej og Miljø har den 15.7.2015 sendt udkast til en udledningstilladelse til kommentering hos ansøger. Vejdirektoratet har fremsendt deres kommentarer den 10. august. Deres høringssvar er indarbejdet hvor det er fundet forsvarligt og hensigtsmæssigt. 8/18
Vurdering Frederikssund Kommune stiller i denne tilladelse vilkår om etablering af et vådt regnvandsbassin der skal dimensioneres og indrettes i henhold til BAT for sådan en rensning, og i henhold til den VVM vurdering der er udført for det samlede projekt. Der stilles således vilkår som skal sikre at der opnås den for bassiner bedst mulige rensning før vandet udledes til Natura 2000 området, Roskilde Fjord. For at sikre, at BAT overholdes stiller Frederikssund Kommune enkelte skærpede krav i forhold til den fremsendte ansøgning. Der stilles således vilkår om at vådvolumen minimum skal være på 250m 3 /belagt vejareal og der stilles vilkår om at bassiner skal dimensioneres med koblet regn, som det fremgår af Spildevandskomiteens skrift 30. Derudover stilles der også krav til indretning af bassinet, således at der etableres et forbassin, at hele bassinet grundflade skal udnyttes og at vandets vej gennem bassinet skal være så lang som muligt. Dette for at opnå de bedste betingelser for rensning af vandet. Ovenstående krav er dog ikke en skærpelse af den praksis der almindeligvis anvendes ved dimensionering af bassiner i Frederikssund Kommune, og Frederikssund Kommune fastholder derfor kravet om koblet regn, selvom ansøger ikke er enig i dette vilkår. Derudover er det et krav at bassinet indrettes med membran således, at der ikke sker en forurening af jord eller grundvand. Placeringen af B2 og tilhørende udløb U2 er flyttet i forhold til placeringen i den udførte VVM vurdering. Den nye placering er ikke på et areal der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Derudover er udløbshastigheden fra bassinet i overensstemmelse med anvisningen i VVM vurderingen. Udløbet påtænkes placeret i beskyttet strandeng. Det er dog vurderet at såfremt udløbet nedgravet og natur hurtigt genetableres vil det ikke påvirke strandengen. Habitatvurdering Den ansøgte udledning er planlagt til Roskilde Fjord, som er Natura 2000 område. Udledningen er derfor omfattet af Bek. 408 af 1. maj 2007. Da der etableres bassin til forsinkelse og rensning af vandet, og da der stilles vilkår om at nedgravning af rør til udledning udføres som naturmyndigheden ønsker det vurderer Frederikssund Kommune, at der ikke vil være en påvirkning Natura 2000 området, og at udledningen ikke vil medføre beskadigelse af plantearter, samt yngle eller rasteområder for de dyrearter som fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at der er taget tilstrækkelige miljøhensyn til at forebygge forurening af recipienten såfremt vilkårene, stillet i denne tilladelse, overholdes. Der kan derfor meddeles tilladelse til det ansøgte. 9/18
Tilladelse på vilkår Med beføjelse i Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 879 af den 26.06.2010) meddeler Frederikssund Kommune hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra Fjordforbindelsen via udløb U2 til Roskilde Fjord. Tilladelsen meddeles på baggrund af det materiale, der ligger til grund for dette dokument, ovenstående tekst og under forudsætning af at nedenstående vilkår overholdes. Tilladelsen meddeles til Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg. Generelle vilkår 1) Udledningen gælder afledning af renset vejvand fra opland markeret med orange farve i bilag 1, i projekt Fjordforbindelsen. Udledningen gælder et opland på 7,4 hektar hvorfra der ledes vand via bassin B2 til U2 og ud i Roskilde Fjord. 2) Vandet skal ledes igennem et regnvandsbassin, hvor vandet renses og forsinkes før det ledes til recipient. 3) Planlagt udløbspunkt for U2 fremgår af bilag 2. 4) Vejdirektoratet, som er ansvarlige for bassinet, dets spildevandstekniske funktioner og udløbet til recipienten skal etablere, drive og vedligeholde anlægget i forhold til de stillede vilkår. 5) Tilladelsen kan benyttes fra annonceringstidspunktet. Forudsætningen for det er, at Vejdirektoratet opfylder de vilkår som fremgår af denne tilladelse. 6) Der må ikke ændres på tilledning til bassinet, bassin, tilhørende anlæg, udledningen eller oplandsstørrelsen uden skriftlig tilladelse fra Frederikssund Kommune. 7) Udledningen må ikke give anledning til erosion, aflejringer, flydestoffer eller olie i recipienten, 8) Hvis der konstateres værdier i det afledte vand, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er for høje til at vandet fortsat kan udledes til recipienten, kan tilsynsmyndigheden kræve, at vandet renses yderligere. Vilkår om indretning 9) Bassinet skal etableres som et vådt jordbassin, det vil sige med et permanent vandvolumen på minimum 250m 3 /hektar befæstet vejareal. 10/18
10) Bassinet skal dimensioneres således, at koblet regn medtages i det beregnede stuvningsvolumen. Stuvningsvolumen beregnes i henhold til Spildevandskomiteens skrift 30. 11) Omkring bassinet skal der være et arbejdsareal på minimum 4 meter. 12) Der skal etableres en adgangsvej sådan at bassinet kan vedligeholdes, herunder oprenses når det er nødvendigt. 13) Bassinet skal indrettes med tæt bund. 14) Udløbet må maksimalt have en overløbshyppighed på n = 1/5, svarende til 1 gang hvert 5. år. Alt vandet fra bassinet skal ledes ud igennem bassinets afløbssystem. 15) Bassinet skal dimensioneres med en sikkerhedsfaktor på minimum 1.1 og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8-1,0. 16) Bassin og udløb skal dimensioneres, og indrettes sådan at der sker en maksimal mulig tilbageholdelse i bassinet af den forurening, der er i det vand der ledes til bassinet. Derudover skal bassinet etableres således at der er et permanent vandspejl på minimum 0,5 meter på hele grundarealet af bassinet 17) Inden tilledning til bassinet skal der etableres et sandfang, der er stort nok til at tilbageholde sand i forhold til den vandmængde der tilføres. Alternativt skal der etableres et forbassin på minimum 50m 3, jf. bilag 3. 18) Udløbet efter regnvandsbassinet skal indrettes sådan, at der maximalt kan afledes 50 l/s fra bassinet. Udløbet skal etableres som dykket udløb. 19) Det skal være muligt, at udtage en repræsentativ prøve, af det vand der udledes fra bassinet, inden vandet fra bassinet blandes med andre vandstrømme. Evt. prøvetagning skal foretages når det regner. 20) Ind og udløb til bassinet skal placeres og indrettes sådan, at vandets vej gennem bassinet fra indløb til udløb bliver længst mulig, og sådan at hele bassinarealet udnyttes. 21) For eventuelle midlertidige bassiner, som etableres i anlægsfasen skal ovenstående vilkår om indretning og dimensionering også overholdes. 22) Udløb fra bassinet skal etableres som nedgravet rør. Såfremt der graves i beskyttet natur, skal det ske uden at påvirke strandengen negativt, og så der sker en hurtig genetablering af vegetationen. 23) Placering af det nedgravede udløbsrør skal så vidt muligt placeres udenfor habitattypen Rigkær. Det vil sige røret bør nedgraves i matrikel 9cv. 11/18
Vilkår om drift 24) Vejdirektoratet skal såfremt Frederikssund Kommune anmoder herom, udtage prøve af det vand der udledes fra bassinet. Prøvetagningsprogram oplyses af Frederikssund Kommune. Vejdirektoratet skal afholde alle udgifter til prøvetagning og analyse af vandet. Alle analyseresultater skal fremsendes til Frederikssund Kommune direkte fra analyseinstituttet når de foreligger. Eventuelle prøver skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. 25) Bassin og tilhørende anlæg herunder afløbsregulator, skal tilses og vedligeholdes efter behov, tilsyn skal dog foretages minimum en gang pr år. 26) Bassinet skal oprenses sådan, at bassinet opretholder et fast volumen svarende til det dimensionerede. Oprensningen omfatter fjernelse af aflejret materiale og beskæring af vegetation i bassinet og på bassinets sider. Den faste bund og de faste sider må ikke beskadiges ved oprensning. 27) Det forurenede slam/bundmateriale fra bassinet skal afleveres til godkendt modtageanlæg når bassinet oprenses. 28) Sandfang skal senest tømmes når 50 % af dets volumen er brugt op. 29) Der må ikke sprøjtes med pesticider omkring bassinet. Vilkår om uheld 30) Uheld eller spild, der kan giver en øget afledning af vand eller forurenende stoffer, skal omgående indberettes til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 65 er det Frederikssund Kommune som er tilsynsmyndighed. Anden lovgivning Tilladelser i henhold til anden lovgivning, eller andre paragraffer i Miljølovgivningen skal søges særskilt og er ikke omfattet af denne tilladelse. Såfremt jord ønskes bortkørt i forbindelse med etablering af bassinet skal der forinden ske en anmeldelse herom til Frederikssund Kommune, By og Landskab, som skal godkende transporten før den finder sted. Ved ønske om genindbygning af opgravet forurenet jord skal ansøger indsende en ansøgning herom til Frederikssund Kommune, By og Landskab. 12/18
Klagevejledning I medfør af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 kan kommunens afgørelse i denne sag påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra tilladelsen er annonceret. Klageberettigede er enhver, der har individuel interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens 98 nævnte instanser og de i 99 nævnte landsdækkende organisationer i det omfang de er klageberettigede i den konkrete sag. Endvidere kan lokale foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål, påklage de afgørelser som de pågældende foreninger har ønsket underretning om, jvf. Miljøbeskyttelseslovens 100. Eventuel klage skal ske via Klageportalen, som findes som et link til på forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Der logges på borger.dk og virk.dk, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klager skal indbetale et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuelt civilt sagsanlæg skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter datoen for tilladelsen, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger. 13/18
Annoncering og orientering Afgørelsen offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside den 7.9.2015. Følgende orienteres direkte om afgørelsen: Ansøger Naturstyrelsen, nst@nst.dk 3 myndigheden: Frederikssund Kommune Klageberettigede: Ansøger Sundhedsstyrelsen/Embedslægen, hvs@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Danmarks Naturfredningsforening, frederikssund@dn.dk, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, frederikssund@dof.dk, natur@dof.dk Sportsfiskerforbundet, post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, nordsjaelland@friluftsraadet.dk, fr@friluftsraadet.dk Greenpeace, info.nordic@greenpeace.org Med venlig hilsen Vibeke A. Villadsen Cand.techn.soc. 14/18
Bilag 1 Oversigtskort, oplandskort 15/18
16/18 Bilag 2 Placering af bassin og udløb
Bilag 3 Principopbygning bassiner Ansøgers principopbygning af bassiner. 17/18
PLAN, VEJ OG MILJØ Torvet 2 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 10 00 Telefax: 47 35 10 99 planogmiljoe@ frederikssund.dk www.frederikssund.dk 18/18