Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen frem til 2012, samt hvilke forventninger der kan stilles til børn og unge, forældre og medarbejdere. Mission Silkeborg Kommunes skolevæsen skal gennem demokratiske processer skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Vision Vi har en drøm om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer den enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. Værdier Overordnet bygger skolepolitikken på Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt kommunens værdigrundlag. Kommunens værdigrundlag er: dialog dynamik, kvalitet og sammenhæng. For skolevæsenet betyder det, at: Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Vore skoler lader sig udfordre af de krav, omgivelserne stiller til et skolevæsen, der aktivt udvikler et trygt og udfordrende læringsmiljø for alle børn og unge. Vi har skoler med engagerede og kompetente ledere og medarbejdere, som sikrer et trygt, fagligt og udfordrende læringsmiljø for alle. Skolerne bidrager til børn og unges mulighed for at mestre egen tilværelse ved at skabe meningsfyldte sammenhænge. Rammerne Byrådet etablerer indholdsmæssige, økonomiske samt fysiske rammer, som danner det nødvendige fundament for Den Gode Skole. Godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2007 og af Byrådet den 17. december 2007 Side 1 af 5
Den Gode Skole Den Gode Skoles fokusområder angiver platformen for en fælles retning med fælles mål for skolevæsenets udvikling, som udmøntes lokalt på den enkelte skole og hos den enkelte medarbejder. Derfor siger vi, at Vi går i samme retning, men ikke i takt og ikke ad samme sti. Alle børn og forældre møder skolen med forventning om, at de kan bidrage til fællesskabets skole, hvor der er plads til den enkelte. Skolen bygger på rummelige og anerkendende læringsmiljøer. Skolen udfolder en hverdag, der giver alle børn faglige udfordringer og mulighed for alsidig personlig udvikling. Vi skaber en skole, hvor der vises anerkendelse af og respekt for medarbejdernes arbejde I Den Gode Skole er der sammenhæng mellem det gode læringsmiljø og det gode arbejdsmiljø. Forudsætningen for Den Gode Skole er dygtige ledere og medarbejdere. Det forventes, at ledere og medarbejdere løbende udvikler fagligheden via vidensdeling, kurser og efteruddannelse. Vi har fokus på løbende opkvalificering af vores ledere og medarbejdere. Det fælles skolevæsen skaber fundament for udvikling af undervisningen. Fællesskabet giver mening, når den enkelte skole og den enkelte medarbejder kan sætte et lokalt præg på undervisningen og samværet med børnene. Vi har et fælles skolevæsen med lokalt præg. Den Gode Skole synliggør sine kvaliteter for alle. Denne synlighed skal bygge på klar og tydelig præsentation af skolens kerneområder og dokumentation af opnåede resultater. Vi har et skolevæsen, hvor synligheden bygger på sikker viden om undervisningens kvalitet. Godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2007 og af Byrådet den 17. december 2007 Side 2 af 5
Fokusområder for Den Gode Skole Vi ønsker som politikere sammen med elever, forældre og medarbejdere i skolevæsenet at præsentere et skolevæsen, som vi er stolte af. Derfor har vi valgt 10 fokusområder til at synliggøre, hvad der kendetegner Den Gode Skole i kommunens skolevæsen. Synliggørelsen af Den Gode Skoles kvalitet vil bygge på den konkrete viden, der er om den enkelte skole inden for hvert fokusområde. I forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen vælger den enkelte skole hvert år det eller de fokusområder, som man lokalt vil udvikle det kommende år. Skolens præsentation af arbejdet med fokusområderne vil ske via den årlige kvalitetsrapport. Ud over nedenstående fokusområder i det fælles skolevæsen vil alle skoler have et lokalt præg, som udvikler sig i et samspil mellem forældre, elever og det lokalområde, hvor skolen er placeret. 1. Skole-hjem samarbejde. Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem 2. Læringsmiljø. Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser 3. Udvikling af faglighed. Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater 4. Læsning. Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2007 og af Byrådet den 17. december 2007 Side 3 af 5
Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau 5. Forpligtende fællesskaber. Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse 6. Rummelighed. Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge 7. Sammenhæng. Skolen skal ses som del af et forløb, hvor der er sammenhæng mellem de tilbud, børnene får i daginstitution, skole og ungdomsuddannelse. afklaring af forventninger mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov 8. Organisation. Skolevæsenet er præget af mangfoldighed og ekspertviden. Ny viden og erfaring spredes i organisationen via vidensdeling på alle niveauer i skolevæsenet inden for en samarbejds- og teamstruktur. teamledelse ledelsessparring mellem flere skoler i netværk samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens ledelse og medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere og eksterne faggrupper samarbejdsrelationer mellem skole og lokalsamfundet 9. Netværk. En tidssvarende skole etablerer løbende interne og eksterne netværk for at kunne deltage i undervisningsmæssige, faglige og pædagogiske udviklingsprojekter. lokale, kommunale, nationale og internationale netværk. 10. Politisk indsatsområde. Dette vil være et aktuelt tema, som skolevæsenet bør/skal forholde sig til på en eller flere skoler. Skolechefen vil indgå individuel aftale med den eller de skoler, som skal have fokus på det aktuelle tema. Godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2007 og af Byrådet den 17. december 2007 Side 4 af 5
Hvad kan vi forvente af hinanden? I skolevæsenet ønsker vi, at alle omkring skolen bliver medskabere af et forpligtende fællesskab. For at kunne indgå i skabende processer er det vigtigt, at de forventninger, vi kan have til hinanden og samarbejdet, er synlige. I Silkeborg Kommunale skolevæsen forventer vi følgende: At ledere og medarbejdere professionelt udfører sit arbejde inden for de rammer, der er givet via lovgivning og politiske beslutninger. At ledere og medarbejdere påtager sig ejerskabet for sikring af kvaliteten i undervisningen og samværet med børnene og de unge i skolen. At ledere og medarbejdere møder børn og deres familier med anerkendelse i forhold til de resurser, det enkelte barn og den enkelte familie har. At forældrene deltager aktivt i skabelse af den gode skole. At forældre respekterer, at skolen har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. At forældrene anerkender og har tillid til, at medarbejderne skaber de bedste rammer for alle børn og unges trivsel og vækst. At forældrene påtager sig ansvaret for, at børn og unge møder skolen undervisningsparate. At alle børn og unge medvirker til at skabe trygge rammer for alle på skolen. At alle børn og unge yder deres bedste for egen social og faglig udvikling og trivsel. At alle børn og unge respekterer, at læreren og pædagogen har ansvaret for undervisningen og samværet i klassen og i SFO en. Godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2007 og af Byrådet den 17. december 2007 Side 5 af 5