Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side og i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 8-. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Overblik over Frisholm Skoles dialogspind Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Skole-hjem samtaler Læringsgrundlag Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Kreativ proces IT-integration Anvender skolen ikke progressionen, anfører skolen summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Elevplaner Elevsamtaler Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Læsning - skolepolitikkens fokusområde : Systematik i uv.metoder Dokumentation læseniveau * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Udvikling Metodeudvikling Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Dialogspind nr. 5- på næste side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

3 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Elevdemokrati Overblik over Frisholm Skoles dialogspind Specialpædagogisk bistand Modtagelse Spilleregler Fællesskaber Integration AKT a 9. klasse til Mellem skolens faser Trivsel medarbejdere Trivsel elever Inklusion Undervisningsmiljø Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Teamledelse Eleven Kommunale værdier Skole - lokalsamfund Ledelsessparring Skolen Klassen Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Skoleledelsen Medarbejderen Institutionsmål Politiske bevillingsmål Samarbejde m/ledelse Dialogspind nr. - på forrige side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

4 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/. Væsentligt for udvikling i 9/ Skolen har primært arbejdet med læsning og læringsmiljøer. Begge fokusområder har udviklet sig. Læsning: Vi har en uddannet læsevejleder på skolen. Hun har brugt året til at få erfaringer på området, og endnu en kollega er i gang med uddannelsen. Vi har haft læsebånd hver dag i indskolingen og på mellemtrinet fra jul til påske, hvilket har medført at hele skolen nu har morgenbånd hver dag med bl.a. læsning. Læringsmiljøer: I forbindelse med indtagelsen af vores nye bygning til indskoling og SFO, har vi haft fokus på læringsmiljøer - både i forbindelse med relationsteorier, metodiske processer, fysiske rammer og en forbedring af de tekniske forhold vedr. IT.. Fremtidig udvikling Vi fortsætter med fokus på læringsmiljøer. Et område med mange pædagogiske udfordringer jf. systemisk tænkning og ikke mindst nuværende rammer og vilkår. Vi vil derudover fokusere på forpligtende fællesskaber. Handleplan for DCUM undersøgelse, trivselspolitik for personale og nyt fritidstilbud er de primære opgaver.. Samlet vurdering Skoleåret 9- har været præget af mange tiltag og et meget engageret personale: - Ny ledelse med pædagogisk leder, samt teamledelse af leder, pæd. leder og SFO leder - Ny organisationsstruktur med koordinatorer i hver afdeling - Ugentligt informationsbrev fra ledelsen til alle ansatte - Lektiecafe med frivillige - Fysisk sammenlægning med SFO i indskolingens lokaler - Indkøb til og indretning af nye lokaler - Fleksibel specialpædagogiske bistand - Etablering af Pusterummet et AKT værested - Undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever - Etablering af legepatrulje - Implementering af Fælles mål i fagudvalg med bl.a. oplægsholdere i dansk og mat. - Arbejde med systemisk tænkning og relationsteorier (LP light) - Drøftelse af værdier og udarbejdelse af nyt værdigrundlag - Fælles spisning og børnepasning til opstillingsmødet til ny skolebestyrelse - Udfordringsretten til ikke at anvende resultatbrevet fra Skolestyrelsen (fasteholde elevplanen som evalueringsmetode) - Færdiggørelse af byggeri og flytning af afdelinger - Mange konsekvensberegninger på ny tildelingsmodel, korrigeret budget og nedbringelse af gæld Derfor er ledelsen er stolt af skolens præstation i 9/.

5 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Skolens fokus er, at den enkelte elev får den bedste undervisning; de bedste muligheder for læring. Forudsætningen for det er, at den enkelte lærer får de bedst mulige arbejdsvilkår. Med respekt for skolens udvikling er det vigtigt, at hver lærer kan se egen funktion som en del af en større helhed. Det er vigtigt, at udviklingen af Frisholm Skole hænger sammen med udviklingen af hver enkelt lærer. Derved bliver dialogspindene og skolepolitikken en naturlig del af de pædagogiske processer. Denne proces er kontinuerlig. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vores læseresultater er fine:. klasse: 8 % hurtige og sikre læsere, % langsomme, men sikre læsere og 5 % der ikke er ordentlig i gang med læseprocessen.. klasse: 7 % hurtige og sikre læsere, % langsomme, men sikre læsere og 6 % usikre læsere. Der er mange sikre læsere på begge årgange 95 % i. klasse og knap 85 % i. klasse. Det er vigtigt at støtte læseudviklingen for dem, der har svært ved det. Tidlig læseindsats er optimal. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve kan findes på

7 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Som skolebestyrelse er vi meget bekymret for kvaliteten på folkeskolerne i Silkeborg Kommune på baggrund af både nuværende og kommende besparelser. Den gruppe af elever med særlige behov, som i dag kan inkluderes i den normale undervisning, vil blive hårdt ramt af forslaget. En god skole for disse elever er en skole der har mulighed for at tage hensyn til elevers mangfoldige udfordringer. Et mindre timetal er i denne sammenhæng ikke i overensstemmelse med målsætningen. Ved at tilbyde et minimumstimetal indskrænker vi muligheden for at sende robuste, kreative, vidende og dannede unge ud i verden. Det betyder, at der skal bruges økonomiske ressourcer for at kompensere de udækkede behov. Alle børn vil få mindre kontakt og nærvær med læreren. En god skole er en skole, der ser det enkelte barn. Oplevelsen af at blive set og anerkendt af et andet menneske er uvurderlig i forbindelse med elevens udvikling og læring. Konsekvensen vil også ændre holdenes størrelse. For at tilgodese elevernes arbejdsmiljø er det nødvendigt, at skolen er indrettet til store hold med fleksible lokaler, hvilket vores skole ikke er indrettet til. I SFO en vil børnene opleve endnu mindre voksenkontakt, og dermed mindre hjælp til deres personlige og alsidige udvikling. Risikoen for, at SFO en ikke længere vil være et pædagogisk tilbud, men et pasningstilbud, er i højeste grad aktuel. Skolebestyrelsens årsberetning for 9 kan findes på

8 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ 9. Skolelederens anbefalinger De kommende års udfordringer bliver at skabe god skole for langt færre ressourcer. Vi skal have tid og ro til at tænke nye veje og nye miljøer, så motivationen bevares hos det pædagogiske personale og børn stadig bliver til nogen og ikke kun til noget. Derfor er anbefalingen klar: Giv os mulighed for at udnytte vores beliggenhed og personalets kompetencer og til at lave den skole, vi vil have inden for de givne rammer.