Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå

Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå Forslag Status Forslag KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå plannr Tillæg nr 3 Dato for offentliggørelse af forslag 20. december 2013 Høring start 20. december 2013 Høring slut 17. februar 2014 Formål Med dette kommuneplantillæg etableres det nødvendige plangrundlag for etablering af et biogasanlæg nordøst for Vrå. Plangrundlaget udgøres også af rammeområde 900.3160.88 og lokalplan 900.3160 L03, som er vedtaget 2012. Samtidig med den offentlige høring af dette kommuneplantillæg sendes lokalplan 900.3160 L03a (tillæg til lokalplan 900.3160 L03a) i offentlig høring. Denne lokalplan vil også være en del af plangrundlaget for et biogasanlæg. Kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt som tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2009. Efterfølgende har Byrådet vedtaget Kommuneplan 2013 og ophævet Kommuneplan 2009. Derfor har dette tillæg fået nyt nr. og betegnes nu som tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013. Indhold Der fastlægges en ny retningslinje, da der er tale om et VVM pligtigt anlæg. Retningslinjen fastlægger i overensstemmelse med planlovens regler for VVM redegørelse anlæggets beliggenhed og udformning. Med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget indarbejdes det i Kommuneplan 2013. Retningslinje Retningslinje 5.29 Der udlægges område til biogasanlæg nordøst for Vrå med følgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget: Adgang fra offentlig vej til området skal ske fra et femte ben i rundkørslen Ålborgvej/Vrå vej/vrejlev Klostervej Der skal etableres et min. 5,0 m bredt plantebælte omkring biogasanlægget. Der skal etableres en afskærmende vold på mellem 1,5 m og 2,0 m omkring biogasanlægget. Udvendige bygningssider, tage og anlæg på biogasanlægget skal udføres i en grå nuance inden for følgende: NCS: S-0500-N - S-5500-N RAL: RAL 7035 - RAL 7040, RAL 7042, RAL 9002 og RAL 9018 Beton i dets naturlige farve Skorstene skal udføres i RAL 9018 eller tilsvarende. Områdets afgrænsning fremgår af kortet herunder:

Redegørelse til retningslinje 5.29 Med retningslinjen fastlægges i overensstemmelse med Planlovens 11g retningslinje om beliggenheden og udformningen af anlægget med henblik på tilhørende redegørelse (VVM pligt). Retningslinjen sikrer, at der i en lokalplan for området fastlægges bestemmelser om etablering af vold og beplantning omkring biogasanlægget, bestemmelser om farver inden for nærmere definerede farvekoder og bestemmelse om vejadgangen til området. Miljøvurdering Der er udarbejdet miljørapport, hvori de miljømæssige konsekvenser ved etablering af et biogasanlæg er belyst bl.a. i forhold til landskab, kulturmiljø, grundvand, trafik, lugt og støj. Biogasanlægget visuelle effekt er belyst med 5 visualiseringer. 2 / 2

Offentlig fremlagt 20.12.13-17.02.14 Miljørapport Biogasanlæg nordøst for Vrå - Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) - Miljøvurdering (MV) Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. IKKE TEKNISK RESUMÉ... 7 2.1. BESKRIVELSE AF ANLÆGGET... 7 2.2. ALTERNATIVER... 7 2.3. MILJØPÅVIRKNINGER... 8 2.4. SOCIOØKONOMISKE FORHOLD... 13 2.5. BEFOLKNING OG SUNDHED... 13 2.6. REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER... 13 2.7. SAMMENFATTENDE VURDERING... 14 3. PROJEKTBESKRIVELSE... 15 3.1. PLANGRUNDLAG... 15 3.2. VEJADGANG... 15 3.3. BIOGASANLÆGGET... 16 3.4. JORDVOLD OG BEPLANTNING... 21 3.5. KONSTRUKTION OG MATERIALER... 21 3.6. FUNKTION OG DISPONERING... 23 3.6.1. Anlæggets disponering... 23 3.6.2. Luftrensning... 24 3.6.3. Administration... 24 3.6.4. Halmlager... 25 3.6.5. Afgasningsproces... 27 3.6.6. Placering af anlægget... 29 3.6.7. Nabohensyn... 29 3.6.8. Placering i landskabet... 30 3.6.9. Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen... 30 3.6.10. Vej og tilkørselsforhold... 30 3.6.11. Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning... 31 3.6.12. Andre hjælpestoffer... 33 3.6.13. Døgnproduktion... 34 3.6.14. Håndtering af gas... 34 3.7. SKØN OVER EMISSION OG RESTSTOFFER... 35 3.7.1. Ammoniak... 35 3.7.2. Anden luftforurening... 36 3.7.3. Overfladevand... 36 3.7.4. Spildevand... 37 3.7.4. Biomasse fra biogasanlægget... 38 3.7.5. Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen... 38 3.7.6. Luftemissioner under anlæg... 38 3.7.7. Anlægsfasen... 38 4. ALTERNATIVER... 39 4.1. NUL-ALTERNATIVET... 39 4.2. ALTERNATIVE PLACERINGER... 39 4.2.1. Placering ved industriområdet ved AAV... 40 4.2.2. Placering ved Ilbro/Hjørring, LBT Agro, Dammen... 41 4.2.3. Placering ved Rønnovsholm... 41 4.2.4. Alternativ placering Asdal... 42 Side 2 af 107

1. Indledning 4.2.5. Placering længere mod nordvest... 42 5. LOVGRUNDLAG OG VVM PROCES... 43 5.1. PLANLOVEN... 43 5.2. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER... 46 5.3. MILJØBESKYTTELSESLOVEN... 46 5.4. NATURBESKYTTELSESLOVEN... 46 5.5. HABITATDIREKTIVET/FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV... 46 5.6. MUSEUMSLOVEN... 47 5.6. JORDFORURENINGSLOVEN... 48 6. EKSISTERENDE FORHOLD... 48 6.1. LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ... 48 6.1.2. Kommunale udpegninger... 49 6.1.3. Bygge- og beskyttelseslinjer... 51 6.2. GRUNDVAND... 51 6.3. OVERFLADEVAND... 53 6.4. FLORA, FAUNA OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED... 54 6.4.1. 3 områder... 54 6.4.2. Natura 2000 områder... 57 6.4.3. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre beskyttede arter... 57 6.5. REKREATIVE INTERESSER... 61 6.6. KULTURHISTORISKE INTERESSER... 61 6.7. LANDBRUG... 62 6.8. TRAFIK OG TRANSPORT... 62 6.8.1 Uheld... 62 6.9. LUGT... 62 6.10. LUFT OG KLIMA... 62 6.11. STØJ... 63 7. MILJØPÅVIRKNINGER... 64 7.1. LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ... 64 7.1.1. Placering i eksisterende landskab... 64 7.1.2. Arkitektonisk udtryk... 64 7.1.3. Beplantning... 64 7.1.4. Visualiseringer... 66 7.1.5. Bygge- og beskyttelseslinjer... 70 7.1.6. Kommunale udpegninger... 71 7.2. GRUNDVAND... 72 7.3. OVERFLADEVAND... 74 7.4. FLORA OG FAUNA, SAMT BIOLOGISK MANGFOLDIGHED... 75 7.4.1. 3-områder... 75 7.4.2. Natura 2000-områder... 77 7.4.3. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter... 77 7.5. REKREATIVE INTERESSER... 81 7.6. KULTURHISTORISKE INTERESSER... 81 7.7. LANDBRUG... 82 7.8. TRAFIK OG TRANSPORT... 82 7.9. LUGT... 83 7.9.1. OML-beregninger lugt... 85 7.9.2. Resultat af lugtberegninger... 86 7.10. LUFT OG KLIMA... 88 Side 3 af 107

1. Indledning 7.10.1. NO x, CO 2 og Støv... 90 7.11 STØJ OG VIBRATIONER... 92 7.12. JORD... 94 7.13. UHELD OG RISICI... 94 7.14. RESSOURCER OG AFFALD (RÅSTOFFER OG MATERIALER)... 95 7.15. SOCIOØKONOMISKE FORHOLD... 96 7.16. BEFOLKNING OG SUNDHED... 96 8. FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER... 98 8.1. STØJ... 98 8.2. LUFT/STØV/ LUGT... 98 8.3. BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND... 99 8.4 VISUELT... 100 9. KUMULATIVE EFFEKTER... 101 10. KONTROLPROGRAM / OVERVÅGNINGSPROGRAM... 102 11. METODEBESKRIVELSER... 103 11.1. OML... 103 11.2. AMMONIAKDEPOSITIONSBEREGNINGER... 103 11.3. METODEBESKRIVELSE FOR VISUALISERINGSARBEJDET... 103 11.4. STØJBEREGNINGER... 103 11.5. TRAFIK... 103 11.6 AMMONIAKEMISSIONSBEREGNINGER... 104 12. MANGLENDE OPLYSNINGER... 104 13. REFERENCER... 105 14. BILAG... 107 BILAG 1 - OML RAPPORT GRØNGAS VRÅ... 107 BILAG 2 - STØJRAPPORT OVER ANLÆGSBIDRAG, GRØNGAS VRÅ... 107 BILAG 3 - STØJRAPPORT TRAFIKSTØJ, GRØNGAS VRÅ... 107 BILAG 4 - BEREDSSKABSPLAN GRØNGAS VRÅ... 107 Side 4 af 107

1. Indledning 1. Indledning Jens Peter Lunden har sammen med energivirksomheden E.ON etableret et selskab, GrønGas Vrå A/S, der skal stå for opførelsen af biogasanlægget GrønGas Vrå A/S. Nærværende Miljørapport er en fælles redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af lokalplan, iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lokalplan nr. 900.3160 L03a Biogasanlæg øst for Vrå og Kommuneplantillæg nr. 31, der skal muliggøre anlægsprojektet GrønGas Vrå A/S. Igangsætningen af biogasanlægget sker med baggrund i Grøn Vækst, som blev vedtaget af Folketinget i 2009, hvor et centralt element er en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i 2020. Retningslinjerne i Kommuneplantillæg nr. 31 sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Primær beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.) Nabohensyn Den foreslåede placering af GrønGas Vrå A/S er foretaget, med bistand fra Biogassekretariatet under Naturstyrelsen, under hensyntagen til ovenstående retningslinjer. Forslag til placeringer er valgt af Hjørring Kommune ud fra Biogas-sekretariatets forudgående analyse foretaget i 2011, og fremgår også af Kommuneplantillæg nr. 31. Forventningen er, at det planlagte biogasanlæg skal producere ca. 15-20 mio. normalkubikmeter (forkortet Nm³, som er defineret ved 0 C og 1.013 mbar) biogas. Biogassen vil erstatte ca. 9-12 mio. m 3 naturgas i naturgasnettet, hvilket vil reducere CO 2 -udslippet med ca. 20.000 27.000 tons CO 2 pr. år, svarende til udledningen fra ca. 5.500 7.500 parcelhuse. Der ønskes etableret et anlæg til behandling af maksimalt 300.000 tons biomasse pr. år. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og energiafgrøder. Anlægget opbygges, så det kan modtage gylle, dybstrøelse, energiafgrøder og halm. Den 24. september 2013 traf Hjørring Kommune afgørelse om, at der for det anmeldte biogasanlæg GrønGas Vrå A/S, skal udarbejdes en VVM-redegørelse (VVM-pligt). Biogasanlæg er ikke opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (tvungen VVM-pligt). Anlægget er imidlertid omfattet af bilag 2, 12 litra b Anlæg til bortskaffelse af affald og skal derfor screenes for eventuel VVM-pligt. Biogasanlægget skal behandle ca. 300.000 t biomasse årligt. Hjørring Kommune har tidligere screenet et tilsvarende biogasanlæg med samme placering til ikke at være VVMpligtigt. Dette anlæg skulle behandle 200.000 t biomasse årligt. Side 5 af 107

1. Indledning Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-34-00112) har imidlertid den 12. september 2013 underkendt ovennævnte screeningsafgørelse og truffet afgørelse om, at etablering af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af VVM-redegørelse (VVM-pligt). I forbindelse med foroffentlighedsfasen, hvor alle borgere kan komme med idéer til projektet, er der indkommet 22 bemærkninger blandt andet til alternative placeringer af biogasanlægget. Derudover blev der gjort opmærksom på bekymringer over miljøpåvirkningen af et biogasanlæg for så vidt angår trafik, lugt, støj, natur og de landskabelige forhold og biogasanlæggets påvirkning på de omkringliggende kirker, samt på eventuelle luftforurenings påvirkninger af kirkernes kalkmalerier. I denne miljørapport beskrives og vurderes ovenstående påvirkninger på miljøet i forbindelse med etablering af GrønGas Vrå A/S. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tekniske anlæg. Biogasgylle og fiberfraktion til udspredning på arealer håndteres efter de til enhver tid gældende regler. Udbringning af biogasgylle og fiberfraktion fra anlægget indgår således ikke i Miljørapporten. Side 6 af 107

2. Ikke teknisk resumé 2. Ikke teknisk resumé 2.1. Beskrivelse af anlægget GrønGas Vrå A/S ønsker at etablere et biogasanlæg inkl. opgraderingsanlæg til fremstilling af bionaturgas og biomassekedel på et areal på ca. 8 hektar øst for Vrå ved rundkørslen ved Ålborgvej og Vråvej/Vrejlev klostervej. Der skal udarbejdes et tillæg til den eksisterende lokalplan (lokalplan 900.3160-L03a), da bygningshøjden i nogle af lokalplanens byggefelter skal være højere og byggefelterne udvides ud mod Aalborgvej. Der skal gives mulighed for en fyldestation med gas til virksomhedens egne biler og for at beplantning flyttes til ydersiden af volden, der omgrænser planområdet. I praksis betyder det, at der udarbejdes en ny lokalplan med bestemmelse om disse emner samtidig med at lokalplan 900.3160-L03 fortsat er gældende. Projektet er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 900.3160.88. Biogasanlægget skal primært afgasse husdyrgødning kombineret med energiafgrøder, halm og andre organiske restprodukter. Husdyrgødningen leveres til anlæggets indleveringstanke, hvorfra det pumpes til de primære reaktorer og blandes med faste biomasser, der blandes i blandetanke i procesbygningen. Den biologiske afgasning foregår i anlæggets primære og sekundære reaktorer. Afgasset biomasse udleveres fra anlæggets udleveringstanke. Selve biogasproduktionen er en såkaldt termofil proces, hvor der sker bakteriel (biologisk) omsætning af de organiske næringsstoffer i biomassen ved ca. 52 C i de primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den biologiske omsætning af næringsstoffer fortsætter. Der tilføres maksimalt 300.000 t biomasse til biogasproduktion årligt. Herudover anvendes der op til 15.000 t halm i anlæggets biomassekedel til procesvarme til dels biogasanlægget og dels opgraderingsanlægget. Der produceres ca. 15-20 mio. m 3 biogas årligt, svarende til 9-12 mio. m 3 methangas (bionaturgas). Den producerede biogas behandles på anlægges opgraderingsanlæg, hvor CO 2 (kultveilte) skilles fra methangas (CH 4 ). Methangas (også kaldet bionaturgas) afsættes via en MR-station øst for anlægget til naturgasnettet og derfra til slutbrugeren (naturgasfyr eller transport). Der etableres en fyldestation på anlægget, som skal servicere anlæggets transportmidler med drivmiddel (gas til transport). Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage og anlægget forventes idriftsat i 2014. 2.2. Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at Side 7 af 107

2. Ikke teknisk resumé den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra lokalområdets landbrug og andre virksomheder fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at den producerede biogas ikke opgraderes og tilføres naturgasnettet. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca. op til 27.000 tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra op til 7.500 danske husstande Alternative placeringer I forbindelse med idefasen er der foreslået en række alternative placeringsmuligheder i enten lokalområdet eller andre steder indenfor kommunegrænsen. Det er fælles for de foreslåede placeringer, at de enten vil komme til at ligge tættere ved bynære områder eller nabobeboelser i landzone, har vejadgang til små veje, eller i områder hvor der allerede er etableret biogasanlæg, og hvor konkurrencen om biomassen derfor vil være uhensigtsmæssig. Adgangen til tilstrækkelige mængder biomasse og adgang til velegnede veje (trafikale forhold) har været afgørende for den valgte placering øst for Vrå. Ingen af de alternative placeringer vurderes at ville give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte. 2.3. Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Biogasanlægget består af en række tanke, bygninger med procesanlæg inkl. skorstene, opgraderingsanlæg, lager, administrations- og mandskabsfaciliteter samt lagerfaciliteter til energiafgrøder m.m. Det højeste større bygningselement på biogasanlægget er de primære reaktorer som er ca. 25 m høje. De sekundære reaktorer og lagertankene vil være 15-17 m høje. Det absolut højeste bygningselement på anlægget er skorstenen til biomassekedlen, der er 40 m. Placeringen af bygningselementerne på anlægget er fastlagt ud fra anlæggets store udstrækning og et ønske om at få anlægget passet ind i landskabet og de eksisterende linjer i området. Byggefeltet er parallelt med Ålborgvej. På den måde fremstår biogasanlægget i et samspil med landskabets eksisterende linjer. Der skal etableres en jordvold rundt om anlægget, som skal være en afskærmning af anlægget og en afværgeforanstaltning mod udslip. Som yderligere afskærmning, skal der etableres et beplantningsbælte udenfor for volden. Beplantningen opføres som et 5-rækket læbælte på min. 5 m med hjemmehørende arter i min. 12 m højde. Beplantningsbæltet og voldens form er udformet således at anlægget som helhed opleves som et klart defineret landskabeligt element. Anlægget planlægges placeret lavt i terrænet i forhold til det omgivende landskab. Anlægget vil dog fremtræde tydeligt i landskabet fra nogle positioner. Særligt når man er tæt på og indtil 0,5 km fra anlægget, vil det være markant. På længere afstand vil forskellige landskabstræk medvirke til at skjule anlægget. Ligeledes vil farvevalget i grålige dæmpede farver medvirke til, at anlægget falder mere i med himlen og horisonten. Side 8 af 107

2. Ikke teknisk resumé Farve og arkitektonisk udtryk De høje dele af anlægget (primære reaktorer), procesbygningen og administrationen holdes i en mørkegrå farve. Tagfladerne på procesbygning og administrationsbygning er sorte, ikke reflekterende plader. Sekundære reaktorer og indleverings- og udleveringstanke opføres som traditionelle gyllebeholdere med lysegrå teltoverdækning. Bygge- og beskyttelseslinjer Ved etablering af vejanlæg fra rundkørslen ind til biogasanlægget skal der dispenseres fra åbeskyttelseslinjen ved Vrejlev Mølle Å. Det er alene indkørselsvejen, der ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Vejen ligger i samme højde som det eksisterende terræn, og den eneste forskel er således, at der befæstes i terrænet. Der vil ikke etableres andre tekniske anlæg indenfor åbeskyttelseslinjen. Dispensationen behandles i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse. Den østlige del af biogasanlægget ved Ålborgvej ligger indenfor vejbeskyttelseslinje, som der skal dispenseres fra. Der skal indenfor vejbeskyttelseslinjen etableres beplantning, voldanlæg, indhegning og en del af plansiloanlægget til oplagring af fast biomasse. Dispensation behandles i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse. Kommunale udpegninger Projektområdet berører udpegningen af en våd økologiske forbindelse på et lille område i den nordlige ende af planområdet, men inddrager kun et areal, der i dag fremstår som agerjord. Placeringen af anlægget i kanten af udpegningen til våd økologisk forbindelse vil ikke danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Etableringen sker på dyrket landbrugsareal og der etableres et plantebælte rundt om anlægget, der vil være med til at skabe ledelinjer for blandt andet flagermus. Grundvand Projektområdet ligger umiddelbart indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsom indvindingsområde (NFI), men udenfor indvindingsopland til almene vandværker. Lerlaget har en tykkelse på 5-15 meter og redoxgrænsen ligger 0-5 meter under terræn. Redox grænsen er den zone, hvor nitrat omsættes kemisk til frit kvælstof, jo dybere redoxgrænsen ligger jo mindre beskyttet er grundvandet. Samlet set er nitratsårbarheden vurderet til nogen sårbarhed, hvilket betyder at grundvandsressourcen er beskyttet i nogen omfang, som lertykkelsen og redoxgrænsen også indikerer. I forbindelse med etablering af anlægget vil 8 ha landbrugsjord blive taget ud af drift. Kvælstofudvaskningen og en eventuel påvirkning af nitrat fra dette område vil blive kraftigt reduceret, hvilket alt andet lige vil gavne grundvandet. Beholdere, der er hævet over jordoverfladen, står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Side 9 af 107

2. Ikke teknisk resumé Andre nedgravede tanke forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd, hvorfra der jævnligt skal foretages visuel kontrol og der kan udtages prøver ved mistanke om utætheder. Alle gyllebeholdere er omfattet af 10-års beholderkontrol. De primære reaktorer bliver inspiceret udvendigt og indvendigt mindst hvert 10. år for at kontrollere reaktortankenes tilstand. Herudover vil de primære reaktortanke mindst hvert 20. år kontrolleres for styrke og tæthed. Af- og pålæsning af flydende biomasse sker på et befæstet areal, hvorfra evt. spild opsamles via kloak til modtagetanke for flydende biomasse. Generelt laves omlæsningsarealer i materialer, der er bestandige og uigennemtrængelige for fugtighed (asfalt), der kan holde til, at køretøjer og andre redskaber anvender pladserne. Overfladevand Fra de rene zoner på biogasanlægget ledes overfladevand via et forsinkelsesbassin/reservoir til Vrejlev Mølle Å. På grund af udtagning af landbrugsjord reduceres den samlede kvælstofufledning til Vrejlev Mølle Å, og forsinkelsesbassinet bevirker, at Vrejlev Mølle Å ikke påvirkes uacceptabelt med tilførsel af hurtigstrømmende vandmængder (hydraulisk). Overfladevand fra biogasanlæggets urene zone ledes tilbage til biogasanlæggets tankanlæg. Arealet, hvor biogasanlægget skal etableres, er i forvejen drænet. Det forventes ikke, at der vil være behov for yderligere dræning af arealet. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3-områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3- naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura 2000-områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Der er ikke fundet bilag IV-arter og andre beskyttede arter på selve arealet. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af levesteder udenfor selve arealet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Fra Klosterrutens vestligste stier er der kig til det nye biogasanlæg. Her ligger det i sammenhæng med det øvrige landbrugs- og virksomhedsbyggeri i området herunder flere store animalske produktioner placeret omkring rundkørslen samt industribygninger ved Side 10 af 107

2. Ikke teknisk resumé indkørslen til Vrå. Flere steder på Klosterruten medvirker læbælter til afskærmning af lokalplanområdet. Det vurderes, at ammoniakemissionen fra biogasanlægget ikke vil give anledning til forringelse af kalkmalerierne i Vrejlev Kirke. Der er ingen fredninger, beskyttede jord- eller stendiger eller fortidsminder registreret i eller umiddelbart omkring projektområdet. Nærmeste fortidsminder er en gruppe gravhøje beliggende ca. 400 m nordøst for projektområdet. Der kan forekomme skjulte fortidsminder på arealet. Vendsyssel Historiske Museum undersøger arealet for fortidsminder inden etablering af biogasanlægget. Trafik og transport Etablering af GrønGas Vrå vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet med ca. 29 transporter til anlægget og 29 transporter fra anlægget dagligt, samlet ca. 18.000 transporter til og fra anlægget årligt. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af trafikken ved rundkørslen i størrelsesordenen 0,2-0,4 %. Der bliver etableret direkte adgang til GrønGas Vrå via et 5. ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej af ny vej GrønGas Vej umiddelbart syd for anlægget. Adgangsvejen fra rundkørslen til biogasanlægget udlægges i en bredde af 12 m og anlægges som en 8 m bred asfaltvej. GrønGas Vej fra rundkørslen til brovægten udenfor biogasanlægget bliver mere end 150 meter lang. Dermed kan flere lastvogne hurtigt komme ud af rundkørslen og ind på GrønGas Vej, så trafikale gener i rundkørslen og på indfaldsvejene til rundkørslen minimeres. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 3 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem kemisk luftrenseanlæg og gennem forbrænding af afgangsluft i biomassekedlen. Specielt det kemiske luftrenseanlæg kræver en indkøringsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt kan opnås. Højden på lugtafkast er fastlagt gennem en såkaldt OML-beregning og dokumenterer, at lugtkrav til anlægget kan overholdes. Etableringen af biogasanlægget sker i et område med en del større landbrug. Derfor er vurderingen af lugtpåvirkningerne af naboerne sket med udgangspunkt i beregninger af den samlede lugtpåvirkning af de virksomheder der afgiver lugt i projektområdet. Etablering af biogasanlægget medfører en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til Side 11 af 107

2. Ikke teknisk resumé forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Hjørring Kommune vil stille til støj i omgivelserne overholdes i normaldrift. Støjgrænserne i kampagneperioden, hvor der transporteres majsensilage til oplagring i plansiloerne på anlægget vil dog ikke kunne overholde de vejledende støjgrænser i forhold til nærmeste beboelse øst for anlægget. Dette forhold håndteres i miljøgodkendelsen. Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og fra GrønGas Vrå, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej, da forøgelsen af trafik på vejene vil være meget begrænset. Jord I projektområdet er der ikke udlagt råstofgraveområde eller råstofinteresseområde, hvorfor der ikke vurderes nærmere på muligheden for at indvinde råstoffer på anlægsarealet inden opførelse. Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelse af anlægget vurderes på nuværende tidspunkt at blive anvendt på området til voldanlæg og lignende. Det forventes ikke, at der skal køres jord bort. Der er ikke konstateret forurenet jord i området. Uheld og risici På GrønGas Vrå vil mængden af oplagret biogas udgøre maksimalt 7.742 m 3 / 9.291 kg biogas, og dermed ikke være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. I tilfælde af, at opgraderingsanlægget ikke kan opgradere den mængde biogas der produceres (driftsstop på opgraderingsanlæg) er der etableret dels et gasfyr og en gasfakkel, der kan afbrænde den biogas, der produceres. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på biogasanlægget eller brud på rørføringer til og fra anlæggets tanke. Primære reaktorer er opført i stål mens alle andre opbevaringsanlæg til flydende biomasse er opført i beton som normale gylletanke. Beholdere der er hævet over jordoverfladen står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Andre nedgravede tanke forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd, hvorfra der kan foretages visuel kontrol og der kan tages prøver ved mistanke om utætheder. Alle beholdere er omfattet af løbende beholderkontrol til inspicering af tankenes tilstand. Alle omlæsningsarealer laves i bestandige materialer, der er svært gennemtrængelige for væsker. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler. Side 12 af 107

2. Ikke teknisk resumé 2.4. Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i lokalområdet omkring GrønGas Vrå, der kan blive uacceptabelt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kan have betydning for andre erhverv. Et andet biogasanlæg har i idefasen udtrykt bekymring om, at der med etableringen af et nyt stort biogasanlæg vil opstå mangel på biomasse i form af husdyrgødning i lokalområdet. En analyse af antallet af husdyr og dermed adgangen til biomasse i form af husdyrgødning i Hjørring Kommune viser, at der er ca. 18.500 DE, svarende til ca. 370.000 m 3 husdyrgødning i en radius af 10 km fra den planlagte placering af GrønGas Vrå A/S, og dermed et tilstrækkelig stort biomassegrundlag. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Vrå. Der skal ansættes ca. 10 personer til driften, og anlægget vil især være medvirkende til, at beskæftigelsen isoleret set øges i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse af de samfundsøkonomiske forhold ved etablering af biogasanlæg. Af analysen fremgår det, at et fællesbiogasanlæg med kapacitet til at behandle 550 m 3 husdyrgødning om dagen har et samfundsmæssigt nettoresultat på knap 5,8 mio. kr. om året. GrønGas Vrå forventes at kunne behandle 820 m 3 biomasse dagligt. 2.5. Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale gener og lugt, jf. tidlige afsnit herover. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden. 2.6. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugtudledning begrænses gennem etablering af et kemisk luftrenseanlæg og forbrænding af afgangsluft fra specifikke lugtkilder i biomassekedlen inden afledning af begge luftstrømme (kemisk luftrenseanlæg og forbrænding) via biomassekedlens 40 m høje skorsten. Den anvendte teknik sikrer overholdelse af de grænser til lugtbidrag til omgivelserne, der fastsættes i miljøgodkendelsen. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret voldanlæg rundt om biogasanlægget, som i tilfælde af en lækage på en tank kan rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen. Side 13 af 107

2. Ikke teknisk resumé 2.7. Sammenfattende vurdering Der må forventes en større lugtudledning fra anlægget i opstartsfasen, og dermed et lugtbidrag til omgivelserne, som kan vare ca. 3 måneder. I normaldrift vil lugtudledning og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der stilles af Hjørring Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier, dog undtaget i kampagneperioden, hvor der transporteres majsensilage til anlægget som oplagres i anlæggets plansiloer. Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for forholdene på vejene i nærheden af området. Eneste gennemførte foranstaltning er etablering af et 5. ben i rundkørslen ved Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej. Anlægget vil være synligt set fra alle verdenshjørner, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med hjemmehørende arter, der medfører, at beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer landskabsområdet. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. Side 14 af 107

3. Projektbeskrivelse 3. Projektbeskrivelse Dette kapitel indeholder en beskrivelse af biogasanlæggets tekniske opbygning og funktion, samt forudsætningerne for at biogasanlægget kan etableres på den planlagte placering. 3.1. Plangrundlag Lokalplanen er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme og i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen for etablering af biogasanlægget. Formålet med den gældende planlægning er at skabe det planmæssige grundlag for etablering af et biogasanlæg nordøst for Vrå og sammen med lokalplanen for området sikre, at biogasanlægget kan fungere under hensyntagen til natur, landskab og naboer. Projektet har siden 2012 ændret sig, således at der forventes at blive behandlet ca. 300.000 tons biomasse om året i stedet for ca. 200.000 tons biomasse/år. Der skal udarbejdes et tillæg til den eksisterende lokalplan (lokalplan 900.3160-L03a), da bygningshøjden i nogle af lokalplanens byggefelter skal være højere, og byggefelterne udvides ud mod Ålborgvej. Der skal gives mulighed for en fyldestation med gas til virksomhedens egne biler, og for at beplantning flyttes til ydersiden af volden, der omgrænser planområdet. I praksis betyder det, at der udarbejdes en ny lokalplan med bestemmelse om disse emner, samtidig med at lokalplan 900.3160-L03 fortsat er gældende. Den producerede biogas skal opgraderes og afsættes til det eksisterende naturgasnet. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. 3.2. Vejadgang Rundkørslen, hvor landevej 190 Ålborgvej og Landevej 593 Vråvej/Vrejlevklostervej krydser hinanden cirka 1,7 km øst for Vrå by, vil udgøre nærmeste vej. Området er afgrænset mod øst og syd af henholdsvis Ålborgvej og Vråvej, hvor Hjørring Kommune er vejmyndighed. Mod nord og vest afgrænses området af landbrugsarealer. Der bliver etableret direkte adgang til GrønGas Vrå A/S via et 5. ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej af en ny vej GrønGas Vej umiddelbart syd for anlægget. Adgangsvejen fra rundkørslen til biogasanlægget udlægges i en bredde af 12 meter og anlægges som en 8 meter bred asfaltvej. GrønGas Vej fra rundkørslen til brovægten udenfor biogasanlægget bliver mere end 150 meter lang, dermed kan flere lastvogne hurtigt komme ud af rundkørslen og ind på Grøn- Gas Vej, så trafikale gener i rundkørslen og på indfaldsvejene til rundkørslen minimeres. Derudover etableres en 5 meter bred nødvej, der forbindes med Ålborgvej i den nordøstlige del af lokalplanområdet. Nødvejen skal kun anvendes i nødstilfælde og vil ikke blive anvendt i den daglige drift. Side 15 af 107

3. Projektbeskrivelse Figur 1. Oversigt over planlagt vejadgang til biogasanlægget, ved at etablere et femte ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej. 3.3. Biogasanlægget Biogasanlægget etableres på basis af modtagelse af husdyrgødning, energiafgrøder og anden biomasse i form af organiske biprodukter/restprodukter og halm. Som det fremgår af nedenstående principskitse, vil anlægget bestå af: Fortanke Reaktortanke Efterlagertanke Side 16 af 107

3. Projektbeskrivelse Opgraderingsanlæg Figur 2. Principskitse af et typisk biogasanlæg og visualisering af det påtænkte anlæg. Opgraderingsanlægget er ikke visualiseret. Husdyrgødningen modtages i anlæggets fortanke, hvorfra det pumpes videre ind i reaktortanken, hvor biogassen dannes. Den afgassede biomasse sendes i efterlagertanke. Gassen renses og sendes videre til opgraderingsanlæg og distribueres til forbrugeren via naturgasnettet. Tørstoffet i husdyrgødning består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af methan (CH 4 ) og CO 2, hvorimod næringsstofferne lades tilbage i gødningen. Biogasanlægget modtager både husdyrgødning og anden organisk biomasse. Gødning og biomasse blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til 35-52 C og pumpes over i reaktortanken, hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen af gødning og biomasse skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Biomassen opholder sig i reaktortanken i 2 3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktortanken yderligere. Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktortanken, sker der en vis produktion af biogas. Side 17 af 107

3. Projektbeskrivelse En betydelig del af denne efterproduktion opsamles i efterlagertankene, inden den nu afgassede gylle transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktortanken og fra efterlageret. Opgraderingsanlægget er et såkaldt amin-opgraderingsanlæg, der gennem fysiske og kemiske operationer skal fjerne CO 2 -indholdet i biogassen. Kapaciteten af anlægget er mellem 1800-2800 m³ biogas pr. time. Denne type anlæg består af en vaskesektion og en regenereringssektion. Fysisk kemisk optagelse med aminer er kendetegnet ved en fysisk optagelse af reaktive gasarter i en væskefase efterfulgt af en kemisk reaktion mellem væskefasens komponenter og den optagede gas. Hermed opnås en høj kapacitet i væskefasen, og gassernes binding til væskefasen er betydeligt mere stabil end andre opgraderingsmetoder. Den kemiske reaktion er stærkt selektiv, og mængden af methan, der optages i væsken, er også meget lav. Hermed opnås et meget beskedent methanspild. På et aminanlæg vil methantabet til opgivelserne ved opgraderingsprocessen være < 0,1 %, hvor tabet typisk er større ved andre metoder. På grund af den høje reaktivitet, af især kuldioxid på aminerne, kan driftstrykket af aminskrubbere holdes væsentligt lavere end på eksempelvis skrubbersystemer. Amin-anlæg drives normalt på trykket i den tilførte biogas, og således er et kompressortrin unødvendig. Den effektive binding af gas til amin-opløsningen modsvares i sagens natur af en vanskelig afgivelse af gassen, i den sektion hvor amin-opløsningen regenereres. Skrubbervæsker kræver opvarmning for at afgive de bundne gasarter, og væsken opvarmes til op mod 160 C under regenereringen - dog afhængigt af den valgte teknik. Herved frigives kuldioxid, der aflastes fra regenereringsanlægget, normalt som en næsten ren CO 2. Der er løbende behov for tilsætning af vand og amin, da der tabes væske til opgraderet methan og under regenereringen. Rester af svovlbrinte i den tilførte gas vil også blive optaget, men er vanskeligere at drive af i regenereringen. Derfor fjernes svovl effektivt foran amin-anlægget i et separat kulfilter (gennemgående luftstrøm uden afkast), der renser gassen for evt. lugtstoffer herunder svovlbrinte forud for selve opgraderingsprocessen. Det aktive kul udskiftes efter behov. Opgraderingsanlægget vil give anledning til udledning af lugtstoffer gennem skorstenen ved opgraderingsanlægget. Afgangsluft (CO 2 ) fra opgraderingsanlægget afledes via toppen af en af opgraderingsanlæggets kolonner. Denne luftstrøm er medregnet i OML-rapporten. Vandet, der bruges i processen, afledes til lagertankene. Metoden er skematisk gengivet herunder. Opgraderingsanlægget ejes af GrønGas Vrå A/S, men drives i sammen med HMN Naturgas I/S og E.ON. Side 18 af 107

3. Projektbeskrivelse Figur 3. Principskitse over amin-opgraderingsanlægget (Kilde: Purac AB) Figur 4. Eksempel på opgraderingsanlæg. Biogas består primært af methan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). Opgraderingsanlægget skiller CO 2 fra methan i biogassen, hvorefter methan under tryk kan distribueres via naturgasnettet. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt 300.000 tons biomasse årligt (eksklusiv halm til biomassekedel, som udgør ca. 15.000 tons). Hovedparten af biomassen til for- Side 19 af 107

3. Projektbeskrivelse gasning udgøres af husdyrgødning, energiafgrøder samt andre organiske bioprodukter/restprodukter. Af biomassen forventes det, at der produceres 15-20 mio. Nm³ biogas. (Normalkubikmeter er gasfylde ved 0 C og 1.013 millibar tryk, forkortet Nm 3 ). Dette svarer til ca. 9 12 mio. Nm³ methangas, som ledes via rørledninger direkte til opgraderingsanlægget og videre til naturgasnettet. I tilknytning til biogasanlægget vil der blive etableret et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW) primært til fremstilling af procesvarme til opvarmning af biomassen under afgasningsprocessen og til procesvarme til opgraderingsanlægget. Herudover er biomassekedlen dimensioneret til forbrænding af fiberfraktion efter separation af den afgassede biomasse ved sambrænding med halm. Derudover opstilles et gasfyr på 3 Megawatt (MW) på anlægget, som supplement til biomassekedlen, der i tilfælde af driftsstop på biomassekedlen vil kunne fremstille varme til den varmekrævende opgraderingsproces og procesvarme til biogasanlægget. I tilfælde af driftsstop på opgraderingsanlægget vil gasfyret kunne forbrænde biogas og fremstille varme til biogasanlægget eller afsætte varmen til andre parter. Ved anlæggets sydligste del opstilles en fyldestation til påfyldning af gas til lastbilerne, der skal transportere biomasse til og fra anlægget. Fyldestationen vil udelukkende betjene anlæggets egne lastbiler. Figur 5. Eksempel på fyldestation fra København. Side 20 af 107

3. Projektbeskrivelse 3.4. Jordvold og beplantning Rundt om anlægget anlægges en afskærmende jordvold med en højde på mellem 1,5 og 2,0 meter med en hældning på 1:2. Jordvolden tilsås med græs og beplantes med buske og enkeltstående træer. Lige udenfor jordvolden etableres et min. 5 meter bredt 5-rækket læbælte, der opnår en højde på minimum 12 meter. Til læbæltet vælges naturligt hjemmehørende træarter, der består af både stedsegrønne- og løvfældende træer og buske. Figur 6. Placering af jordvold (rød markering) og beplantning (grøn markering). 3.5. Konstruktion og materialer Anlæggets flade tankanlæg (fortanke, sekundære reaktorer og slutlagre) konstrueres som præfabrikerede betonelementtanke, der fremstår i beton med dets naturlige farve. Mem- Side 21 af 107

3. Projektbeskrivelse branen over de flade tanke holdes i en neutral grå med et minimum af refleks. De primære reaktortanke opføres i stål og holdes i grånuancer. Det er hensigten, at farverne på anlæggets mest markante dele skal tage skær og nuance af himlen, og derved både falde ind i landskabet og samtidig fremstå afvekslende, når de følger døgnet og årstidernes rytme. 1. Gylletank 2. Tank til flydende biomasse 3. Procesbygning 4. Plansilo til biomasse 5. Roe tanke 6. Feeding moduler 7. Primære reaktortanke 8. Sekundære reaktortanke 9. Dekantercentrifuge 10. Udleveringstanke 11. Opgraderingsanlæg 12. Biomassekedel m skorsten på 40 m 13. Fakkel 14. Halmbygning 15. Brovægt 16. Administration og mandskabsfaciliteter 17. Asfalteret kørevej 18. Beplantning 19. Voldanlæg 20. Fyldestation Figur 7. Dispositionsforslagets situationsplan. Former på bygninger og tanke er velkendt geometri med cylindriske reaktortanke og en rektangulær procesbygning. Der er et tydeligt hierarki mellem anlæggets høje, markante reaktorer og de sekundære, lave tankanlæg. På afstand er det primært de høje reaktortanke og procesbygningen, der tegner anlægget i landskabet. Anlæggets placerer sig over et område på ca. 8 hektar (ha) svarende til ca. 200 x 400 meter. Bygningsmassen består af: Procesbygning på ca. 2.400 m 2, nr. 3 på anlægstegning Halmlagerbygning på 2.400 m 2, nr. 14 på anlægstegning Brovægt, nr. 15 på anlægstegning Side 22 af 107

3. Projektbeskrivelse Plansiloer, nr. 4 på anlægstegning Mandskabsfaciliteter og administrationsbygning ca. 250 m 2 i grundplan, nr. 16 på anlægstegning Bygning til opgraderingsanlæg (modulbygning), nr. 11 på anlægstegning Asfalteret kørevej, rangeringsområder, nr. 17 på anlægstegning Hegn og voldanlæg (ca. 2 m høj), nr. 18+19 på anlægstegning Biogassen findes i toppen af primære reaktorer, under gastæt dug (gaslager) i toppen af sekundære reaktorer og i tilsluttede rørsystemer. Modtagefaciliteter 1 stk. 2.500 m 3 gylletank (lufttæt), nr. 1 på anlægstegning 1 stk. 2.500 m 3 tank til flydende biomasse (eksempelvis glycerin) (lufttæt), nr. 2 på anlægstegning Faste biomasser håndteres i procesbygning, nr. 3 på anlægstegning Plansiloer til eksempelvis majs- og/eller græsensilage, nr. 4 på anlægstegning 2 stk. 6000 m 3 tanke til opbevaring af roer, nr. 5a+5b på anlægstegning Procesfaciliteter 3 stk. 35 m 3 feeding moduler (procesbygning undertryk), nr. 6 på anlægstegning 2 stk. 8000 m 3 primær reaktor (gastætte), nr. 7a+7b på anlægstegning 2 stk. 6000 m 3 sekundær reaktor (gastætte), nr. 8a+8b på anlægstegning Biomasse efterbehandling og udlevering Dekantercentrifuge (procesbygning), nr. 9 på anlægstegning 2 stk. 6.000 m 3 udleveringstanke (lufttætte), nr. 10a+10b på anlægstegning Gasudnyttelse og varmeanlæg Opgraderingsanlæg (biogas til bionaturgas), nr. 11 på anlægstegning Biomassekedel (kedelbygning) - skorsten op til 40 meter, nr. 12 på anlægstegning 1 stk. fakkel, nr. 13 på anlægstegning Fyldestation til gasbiler (lastvogne) nr. 20 på anlægstegningen Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, så de kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. 3.6. Funktion og disponering 3.6.1. Anlæggets disponering Anlægget arrangeres i parallelle linjer efter de funktionelle led i biomassens afgasningsproces. Procesbygningen placeres på en sammenhængende flade. Tankene placeres vest for procesbygningen ud mod markerne, mens oplagsplads for biomasse, i form af køresiloer, placeres øst for procesbygningen ud mod Ålborgvej. Side 23 af 107

3. Projektbeskrivelse 3.6.2. Luftrensning Anlægget forsynes med to typer luftrensning, hhv. forbrænding af afgangsluft og behandling af luft i kemisk luftrenseanlæg. Fortrængningsluft fra de mest lugtpåvirkede lokaliteter forbrændes. Det vil sige at pålæsning af biler, afsug fra blande- og opvarmningsmodulerne i procesbygningerne og punktafsug fra procesbygningen samt udsugning hvor biomassen klargøres til blandetanken, føres til biomassekedlen, hvor luften forbrændes, inden den går op gennem skorstenen på min. 40 meter. I procesbygningen opbevares faste biomasser som møg, fiberfraktion fra separeret gylle og lignende i separate betonceller. Ventilationsluft fra procesbygningen føres til et kemisk luftrenseanlæg, inden afgangsluften fra renseanlægget føres op gennem skorstenen ved biomassekedlen. Der er to rør i skorstenen, hvor hhv. røggas fra kedlen og ventilationsluft fra biologisk eller kemisk filter føres gennem separate rør. Det kemiske luftrenseanlæg vil være et såkaldt skrubberanlæg, der er udstyret med fyldlegemer indenfor en afgrænset flade (stål- eller kunststof), der sikrer en stor kontaktflade mellem luft og rensevæsken. Væsken cirkuleres i systemet og tilsættes kemikalier ud fra en kontinuerlig måling af processen, der sikrer, at kun den nødvendige mængde kemikalier tilsættes. Ved brug af kemikalier omsættes/omdannes lugtstofferne i afgangsluften fra procesbygningen. Afløb fra skrubberen indeholder neutrale salte, som afledes til slutlagrene. Skrubberen er typisk opdelt i tre trin, som renser for basiske lugtstoffer som ammoniak og aminer, rensning for sure lugtstoffer såsom eddikesyre og smørsyre og til sidst fjernelse af svolvbrinte og merkaptaner. Luftmængderne giver et svagt undertryk, som forhindrer utilsigtet udbredelse af lugt. Da luftrensningen sker via forbrænding og ad kemisk vej, vil indkøringsperioden være meget kort. Aflæsning af flydende biomasse foregår udendørs. Lugt i forbindelse med aflæsning håndteres ved, at der ved leverance pumpes gylle fra lastvogne til modtagetanken. Fortrængningsluft fra modtagetanken reguleres gennem den indre og ydre dug (to lag). Dugene holdes udspændte af et lille tryk på dugen fra indvendig side ved at pumpe luft ind mellem den indre og ydre dug. Dette tryk fastholdes ved, at der pumpes mindre luft ind mellem indre og ydre dug. Den luft, der fortrænges i den frie luft, har ikke været i direkte kontakt med gyllen og er ren. Ved udpumpning fra lagertanke opsamles fortrængningsluften fra lastvogne, ved at der suges (punktudsugning) ved koblingen mellem sugetip og lastvognens sugekran. Samtlige beholdere til opbevaring og håndtering af husdyrgødning og biomasse er gastætte. Eneste kilde til udledning af ammoniak er skorstenen, hvor både luften fra forbrænding og kemiske renseanlæg ledes ud. 3.6.3. Administration Administrationsbygningen er placeret mod syd ved ankomst til anlægget tæt på brovægten. Side 24 af 107

3. Projektbeskrivelse Figur 8. Administrationsbygning fremhævet med rødt. 3.6.4. Halmlager Halmlageret er placeret mod syd i forlængelse af procesbygningen. Halmen anvendes til opvarmning af procesvand i bygningen (12) ved siden af halmlageret. Side 25 af 107

3. Projektbeskrivelse Figur 9. Halmlager fremhævet med rødt. Side 26 af 107

3. Projektbeskrivelse 3.6.5. Afgasningsproces Den flydende biomasse fra anlæggets indleveringstanke pumpes til de primære reaktorer, hvor afgasningsprocesserne sættes i gang. Efter biomassen har afgasset i ca. tre uger i de primære reaktorer, pumpes den til de sekundære reaktorer, hvor afgasningen fortsætter, og tankenes indre dug fungerer som gaslager. Figur 10. Reaktortankene er fremhævet med rødt, mens sekundære reaktortanke er fremhævet med grønt. Side 27 af 107

3. Projektbeskrivelse Efter afgasning af biomassen kan biomassen separeres med en dekantercentrifuge, der skal stå i procesbygningen. Graden af separering med centrifugen afgøres af efterspørgslen på afgasset separeret væskefraktion. Etableringen af dekantercentrifugen igangsættes tidligst, når det er muligt at forbrænde fiberfraktionen i biomassekedlen. På GrønGas Vrå A/S etableres der derfor to udleveringstanke, der kan indeholde enten væskefraktion eller afgasset biomasse. Fiberfraktionen påtænkes efter separation af afgasset biomasse forbrændt i biomassekedlen. Det vil forventeligt være i størrelsesordenen 10.000 t fiberfraktion, der skal forbrændes i biomassekedlen. Ved at sambrænde halm, eller en tilsvarende biomasse med fiberfraktionen, sikres det, at der er mulighed for at oprense fosfor fra asken. Dermed sikres det, at fosfor kan forblive i kredsløb. Fiberdelen fra biogasproduktionen er ikke i dag omfattet af bilaget til biomassebekendtgørelsen, der fastsætter hvilke typer af affald der uden kommunal anvisning kan afbrændes i et varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel. Det betyder at fiberdelen med den nugældende lovgivning skal håndteres på anden vis enten ved forbrænding på et godkendt affaldsforbrændingsanlæg eller jordbrugsmæssig anvendelse. Den flydende afgassede biomasse benyttes efterfølgende som gødning, der har den væsentlige fordel, at den, pga. afgasningen, giver markant reducerede lugtgener i det omkringliggende landskab i sammenligning med rågylle. Side 28 af 107