Darfur ladt i stikken



Relaterede dokumenter
Uden tag over hovedet

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. Hungersnød og vold hærger Darfur

Ugandas bange børn. Et virkeligt mareridt hver nat En humanitær krise har hærget det nordlige Uganda i snart 20 år. Det er børnene, der lider mest.

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Uden aids-medicin ville mor være død

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Tvunget til et liv udenfor

NYHEDSJOURNALEN. Tilbage til et værdigt liv

Malaria NYHEDSJOURNALEN. den meningsløse dræber

NYHEDSJOURNALEN. En ny chance for livet

Nyhedsjournalen. Ny borgerkrig i Sudan

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH

Nr. 42 juli 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK. Nyhedsjournalen. Særnummer. Foto: Sebastiao Salgado

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Når livet er at overleve

Nyhedsjournalen. Sultkatastrofe i Niger Regnskab 2004 Ny bestyrelse. Nr. 61 okt NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Nyhedsjournalen. Omsorg er den bedste medicin. for verdens gadebørn

MISSION. Vækkelse på Afrikas Horn s10. Rhino Camp Uganda Håb og heling i flygtnigelejren s3. Singida Tanzania, hjælp til selvhjælp s6

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019

terror Nyhedsjournalen Den tavse Overalt, hvor der er krig, er voldtægt et af våbnene. Det ødelægger mennesker

Born i ghana 4. hvad med dig

Nyhedsjournalen. Flodbølgekatastrofen i Asien

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019

Nyhedsjournalen. Congos forladte folk

INDSATSER OG RESULTATER

Terine Dennis vil være læge. Og alle der kommer i hendes klinik vil få hjælp, uanset om de har penge eller ej.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Nyhedsjournalen. Når babyer koster liv

Prædiken til langfredag, Mark. 15, tekstrække.

Et afgørende valg året 2007

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

ÅRSBERETNING SE VORES NYE ONLINE ÅRSBERETNING PÅ MSF.DK/AARSBERETNING-2014

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Aktiviteter i Danmark

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

En god handicapmor er jeg vist ikke

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper

Man føler sig lidt elsket herinde

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Biologi, Et sygt samfund

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

dødbringende søvn Ny direktør for Læger uden Grænser Den nye direktør, Michael Gylling Nielsen, kommer direkte hjem fra feltarbejde i Zimbabwe.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Sorgen forsvinder aldrig

Børnekirken Julen 2018

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov Solglimt på en grå og regnfuld onsdag

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Thomas Ernst - Skuespiller

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Bloddonor. kom godt i gang

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

DEN STORE FEST. Tales of Glory

Lad livet gå videre når du er gået bort

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Hjælp til børn, som har mistet alt

Journalen. Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark Nr. 91 September 2012.»Der burde ikke bo mennesker«flygtningekrise i Sydsudan

Mørket og de mange lys

på flugt Ny kollektion fra Pilgrim Pilgrim har designet to nye halskæder, som sælges til støtte for Læger uden Grænsers humanitære arbejde.

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

Havenisserne flytter ind

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Journalen. Handelsaftale truer hiv-smittedes medicin. Sydsudan mangler AKUT nødhjælp. Tema: Fotoserie: Burundi kæmper mod malaria

Lidt for lattermusklerne:

En ordentlig behandling

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

Nyhedsjournalen. Nødhjælp kræver samarbejde

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Marys historie. Klage fra en bitter patient

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

En gave for livet. Læger uden Grænser i dit testamente

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

Lær om flygtningebørn

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND INDSAMLINGSREGNSKAB

Transkript:

Nr. 64 maj 2006NYHEDSJOURNALEN NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Darfur ladt i stikken Den humanitære katastrofe i Darfur i det vestlige Sudan er blevet værre med nye kampe, der har medført endnu en ny strøm af flygtninge. Foto: Roger Turesson De glemte flygtninge i Tchad Konflikten i Darfur-regionen har også ramt nabolandet Tchad, hvor nye kampe truer flygtningenes sikkerhed. Sydsudan: Der er lang vej hjem Efter fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan kan godt fire millioner fordrevne nu vende hjem til deres landsbyer i syd. De fleste har dog intet at vende tilbage til.

Nyhedsjournalen nr. 64 DARFUR 2

DARFUR Nyhedsjournalen nr. 64 3 Volden fortsætter i Darfur I de seneste seks måneder er kampene taget til i Darfur i Sudan med omkring 200.000 nye flygtninge. Drab, voldtægter og røverier er hverdag for befolkningen. Angst og frygt har igen afløst sult og tørst i Darfur. Så kategorisk beskrives situationen for de mere end 2 millioner interne flygtninge i Sudans Darfur-region af Jakob Brix Christensen, økonomiansvarlig for seks af Læger uden Grænsers (MSF) projekter i Darfur. Darfurs befolkning lever i øget frygt for overfald, drab og voldtægt. Omfanget og intensiteten af volden i Darfur er den værste i to år. I løbet af de seneste seks måneder er konflikten spidset til med omkring 200.000 nye fordrevne, der har hver sin forfærdelige historie. - Vi måtte løbe væk fra vores huse på grund af angrebene. Først ind til byen, men der kunne vi ikke få lov at blive. Efter nogen tid kom vi her til flygtningelejren i Kalma. Folk havde ingen mad, ingen vand og intet tag over hovederne. Nu er det bedre, men det er stadig meget hårdt at leve her, siger en 32-årige flygtning, der bor i verdens største flygtningelejr i Kalma i Syddarfur. For tre år siden blev befolkningen i Darfur kastet ud i en af verdens værste humanitære kriser. De blev fordrevet fra deres hjem, kvinderne voldtaget, og mændene dræbt eller taget til fange af de regeringsstøttede militser. Mange måtte flygte enten til lejrene omkring de større byer eller til nabolandet Tchad. Takket været MSF's og andre nødhjælpsorganisationers indsats i Darfur er det lykkedes at forbedre disse menneskers sygdoms- og ernæringstilstand og dermed holde befolkningen i live. Men nødhjælp kan ikke forhindre vold. - Folk er skrækslagne. De går i seng om aftenen med frygten for endnu et angreb og for, om de kan beskytte deres børn og kære. Der sker regelmæssigt angreb, som sender flere tusinde på flugt, siger Jakob Brix Christensen. Antallet af mennesker, der er berørt af den humanitære katastrofe, stiger dag for dag. I dag er op mod 3,5 millioner ramt af konflikten og dybt afhængige af nødhjælpsorganisationernes indsats. Hvis nødhjælpsarbejdet stoppes, vil det få katastrofale følger for de mange flygtninge. - Det er farligt at opholde sig i lejrene. Folk er traumatiserede, de har mistet alt, og efter flere år i de enorme flygtningelejre er der ikke langt til vold og overfald, siger Jakob Brix Christensen. På flugt for tredje gang For nogle er det tredje eller fjerde gang inden for de seneste tre år, at de bliver drevet på flugt fra deres landsbyer og lejre. Nogle gemmer sig i bjergene, mens andre på tredje år bor i flygtningelejre under kummerlige forhold. Der er godt nok vand og mad, men sygdomme florerer, og angsten dominerer også her. Den tyske læge Tibor Sasse fra MSF undersøger en dreng med alvorlig malaria i flygtninglejren for internt fordrevne i Ryiadh i det vestlige Darfur. Foto Didier Ruef/pixsil.com I Kebkabyia i det nordlige Darfur leder den svenske sygeplejerske Sandra fra MSF efter sårbare patienter i menneskemængden udenfor MSF s klinik. Alle de ventende er internt fordrevne fra Fur stammen. Foto Lucy Clayton/MSF - Der er så overfyldt her i flygtningelejren. Der er mennesker over det hele. Nogle af os bliver underlige oven i hovedet af det. Desværre er det for farligt at forlade lejren. Jeg er bange for, at der vil ske mig noget. Hvis der blev fred, ville jeg øjeblikkeligt forlade lejren. Hvem vil leve sådan et sted resten af sit liv?, spørger den 32-årige flygtning. MSF var en af de første nødhjælpsorganisationer i Darfur, da krigen brød ud, og vi fortsætter med at yde medicinsk hjælp og uddele mad i områderne, hvor sikkerhedssituationen tillader det. FAKTA MSF i Darfur Læger uden Grænser (MSF) arbejder i hele Darfur, som er et område på størrelse med Frankrig. MSF er permanent til stede i 30 byer eller lejre i regionen, og dertil kommer de mange mobile klinikker og hjælp til lokale hospitaler og klinikker. MSF har 348 internationalt udsendte i hele Sudan og næsten 5.000 lokalt ansatte medarbejdere. I 2005 stod MSF for mere end 1 million konsultationer i Darfur.

Nyhedsjournalen nr. 64 DARFUR 4 I flygtningelejrene i Darfur arbejder MSF med at behandle flygtningene for deres mange fysiske og psykiske traumer. Her er det en mor og hendes barn, der får hjælp. Foto Ton Koene MSF er permanent til stede i 30 byer og lejre i Darfur. Det sker blandt andet med mobile sundhedsklinikker og hjælp til lokale hospitaler. Foto Stephan Oberreit/MSF Mange internt fordrevne i Darfur opholder sig nu på tredje år under kummerlige forhold i lejre som denne uden for El Geneina. Foto Didier Ruef/pixsil.com Lille Halima på ti måneder kom ind i MSF's ernæringscenter i Kalma flygtningelejren i det sydlige Darfur med en vægt på bare 2,5 kg. Nu mader hende mor hende med specialmad, og hun tager langsomt på. Foto Stephan Grosse Rueschkamp/MSF Mange af børnene og de unge tegner billeder af deres oplevelser. En 12-årig dreng fortæller: Vi forlod flygtningelejren en tidlig morgen i fem lastbiler for at komme tilbage til vores landsbyer. Min bror og jeg sad øverst på den bagerste lastbil. Pludseligt kom 10 mænd ridende på heste, kameler og motorcykler. Mændene skød dækkene på vores lastbil i stykker, og den væltede. Chaufføren, hans kone, søn og søster blev alle dræbt. Det lykkedes for nogle at løbe væk, men andre var enten sårede eller for bange for at gøre noget. Mændene røvede folks ting og penge og forsvandt så igen. Og vi var nødt til at tage tilbage til flygtningelejren." Foto: Signe Mommsen, MSF. De glemte flygtni FAKTA MSF i Tchad MSF har arbejdet i Tchad siden 1981 og har 56 internationale udsendte og 405 lokalt ansatte medarbejdere.

DARFUR Nyhedsjournalen nr. 64 5 APPEL Hver dag bærer Toma Abulla (8 år) sin lillebror Suad til MSF s sundhedstelt i Toulum flygtningelejren i Tchad tæt på grænsen til Darfur. Hun tager ham igennem registreringen og hjælper ham med at spise en portion grød. Derefter bærer hun ham tilbage til deres mors telt. Befolkningen i Sudan har massivt behov for hjælp. Du kan være med til at hjælpe børn som Toma Abulla og hendes lillebror. Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde på giro 008-1000 eller på vores hjemmeside www.msf.dk nge i Tchad Den humanitære katastrofe i det vestlige Sudan er ikke kun begrænset til Darfur-regionen, men også i nabolandet Tchad truer nye kampe flygtningenes sikkerhed. Kvinder, børn og gamle strømmer dagligt over den knastørre grænsestrækning på 500 km mellem Sudans Darfur-region og nabolandet Tchad. Deres mål er de enorme og fyldte flygtningelejre i det østlige Tchad. Flygtningene kommer fra den tiltagende konflikt i Sudans Darfur-region. Der kommer dagligt nye sårede til Læger uden Grænsers (MSF) felthospitaler i Tchad. Flygtningene mangler både mad og vand, og mange er syge og sårede på grund af konflikten. Signe Mommsen var med MSF i Tchad i 2005. - Jeg stod overfor et enormt antal mennesker overladt til sig selv og nogle nødhjælpsorganisationer midt i ørkenens intethed. Deres liv var i ruiner, og de havde sår på krop og sjæl. Det var dybt chokerende for de var nærmest glemt af det internationale samfund, siger Signe Mommsen, der stod for MSF s personaleadministration i området. Siden slutningen af 2005 er situationen i dette område blevet værre, da mange kampe foregår i grænseområdet, hvor det er utrolig farligt at opholde sig. Flygtningene er desperate efter at komme tilbage til deres egne landsbyer og væk fra de overfyldte flygtningelejre. - De mennesker, jeg talte med, bad mig fortælle om deres fortvivlede situation, så verdenssamfundet kan komme dem til hjælp. Ulykkeligvis var alle deres historier om voldtægt, drab og nedslagtninger samstemmende, og de understøtter, hvor vigtig vores indsats er, siger Signe Mommsen. Desværre er situationen i Tchad for nyligt forværret yderligere. I april har der været nye angreb fra rebeller fra Sudan så langt inde som i hovedstaden N Djamena. Folk, der allerede er flygtet en eller flere gange, risikerer at blive tvunget til at rykke deres liv op endnu en gang. MSF er bekymret for disse menneskers skæbne, og de forhold de er udsat for.

Nyhedsjournalen nr. 64 SYDSUDAN 6 Lang vej hjem endnu I et andet hjørne af Sudan, væk fra Darfur, er fire millioner sudanesere nu på vej hjem efter 21 års flugt. En folkevandring af bibelske proportioner er begyndt mellem det nordlige og det sydlige Sudan. I alt er omkring fire millioner tidligere fordrevne på vej hjem til deres landsbyer i det sydlige Sudan, efter man er gået i gang med at implementere den nylige fredsaftale mellem den sudanske regering og oprørerne i Sydsudan. De fleste flygtninge kommer fra Khartoum i Nordsudan, men mange kommer også fra nabolandene Uganda, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo. De fleste har intet at vende tilbage til og skal starte helt forfra det sted, de forlod under borgerkrigen for op til 21 år siden. Der er lang vej hjem. Efter to årtier væk er der mange, som kun har få eller ingen relationer til hjemstavnen. Den medicinske hjælp i de områder, de vender tilbage til, er yderst sparsom. Landsbyerne er ødelagte af de mange års kampe, og der er ingen eller meget få fungerende sundhedsklinikker. MSF har siden 1978 ydet medicinsk hjælp til befolkningen i Sydsudan på klinikker i landsbyer. Nu er der et stort behov for lægehjælp for dem, som vender hjem til deres gamle landsbyer. MSF arbejder på mere end 20 steder En patient bliver undersøgt af en læge fra MSF. Befolkningen i Sydsudan mangler stadig grundlæggende medicinsk hjælp. Foto Sven Torfinn i Sydsudan, hvor vi står for hospitaler, klinikker og sundhedscentre og bruger mobile klinikker til at nå ud til folk. Senest har MSF sat ind overfor en alvorlig koleraepidemi ved hovedbyen Juba og storbyen Malakal. MSF- Danmark har udsendt læge Tomas Østergaard Jensen, der behandler de ramte patienter, og IEC-medarbejder (Information, Education & Communication) Eva Capa Corrales, som informerer lokalbefolkningen om, hvilke forholdsregler de skal tage for at undgå den dødelige sygdom. Læge Lone Jensen arbejder i Pibor, en anden by i Sydsudan, hvor hun står for den medicinske indsats på sundhedsklinikken.

VERDEN RUNDT Nyhedsjournalen nr. 64 7 Kampen mod sygdomme flere steder lingslandene. Blandt de danske underskrivere er professor Peter Skinhøj fra Rigshospitalets epidemiklinik, speciallæge i tropemedicin og infektionsmedicin Søren Thybo fra Rigshospitalets epidemiafdeling og læge Nina Fris-Møller fra infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Hospitalet er et træ Et amerikansk medicinalfirma vil ikke sælge deres livsnødvendige aids-medicin til MSF, så aids-syge patienter i Afrika kan overleve. Foto Mariella Furrer Patienter nægtes adgang til nem og billig aids-medicin Medicinalfirmaerne er hurtigere til at registrere deres patenter i udviklingslandene end til at give patienterne adgang til medicinen. Læger uden Grænser (MSF) har bestilt et stort parti af den nye, varmeresistente aidsmedicin, Kaletra (lopinavir/ritonavir), men det amerikanske medicinalfirma Abbott Laboratories, der har udviklet medicinen, nægter at sælge den til den sædvanlige lavere pris for udviklingslandene. Kaletra behøver ikke at blive opbevaret i køleskab og er derfor særlig velegnet til brug i varme egne. Medicinen er vigtig i behandlingen af de aids-patienter, der har udviklet resistens over for førstegenerations aids-medicin. For at lægge pres på Abbott Laboratories har MSF gennemført en international underskriftskampagne blandt ledende læger og forskere. Den skal få medicinalfirmaet til blandt andet at sikre en nem og billig adgang til Kaletra for aids-patienter i udvik- I Lankien i Sydsudan er et stort gammelt træ landsbyens hospital. Det er den danske læge og bestyrelsesformand for Læger uden Grænser (MSF) i Danmark, Søren Brix Christensen, der etablerede hospitalet i 1996. Han forklarer, at man den gang valgte at åbne hospitalet under træet, fordi det var der, landsbyens ældreråd mødtes og derfor et naturligt samlingspunkt for landsbyens indbyggere. Efter at hospitalet måtte lukke i en periode på grund af en dårlig sikkerhedssituation, "åbnede" træet igen i juni sidste år, med seks nye hytter rundt om, hvor patienterne kan hvile. Nu arbejder MSF under træet med at bekæmpe den dødelige virus Kala Azar. Hver dag fejer personalet under de tunge grene og gør klar til endnu en dag med lægekonsultationer, som på enhver anden klinik. Bladene skærmer for det meste vejr, og træets grene bliver brugt til at hænge lægens udstyr på. Jorden i El Wak er som et månelandskab med buske og døde dyr spredt over alt på den tørre jord. Næsten halvdelen af alle børn under fem år er fejlernærede eller risikerer at blive det. I januar åbnede MSF et terapeutisk ernæringsprojekt i El Wak og i fem distrikter i området for at tage hånd om de fejlernærede børn. Foto Dieter Telemans Otte millioner sulter på Afrikas Horn Læger uden Grænser (MSF) har sammen med flere andre nødhjælpsorganisationer opfordret til mere hjælp til de flere end otte millioner mennesker på Afrikas Horn, der sulter. Deres liv er blevet ødelagt af en forlænget tørke, som stadig har et fast tag i regionen. Befolkningerne i Djibouti, Eritrea, Kenya og Somalia er især ramt af tørken. Ud over mad skal der også akut oprettes vand-, sanitets- og sundhedsprojekter, hvis befolkningen skal overleve. Søren Brix Christensen med patienter under det store træ i Lankien, Sydsudan. Foto MSF

Nyhedsjournalen nr. 64 8 FUNDRAISING Flere måder at støtte nødhjælp Der er mange ekstra muligheder for at støtte Læger uden Grænsers (MSF) arbejde. Du kan købe smykker, kort og frimærker eller testamentere bidrag til os. Og i stedet for at modtage gaver, blomster eller andet i forbindelse med fødselsdage eller andre begivenheder, ønsker mange at støtte vores arbejde. Vi har her lavet en oversigt over forskellige muligheder for at støtte os. Vil du høre mere om, hvordan du gør, så send en e-mail til info@msf.dk hvor du oplyser dit navn, adresse, telefonnummer og den eller de ønskede støttemåder. Vi vil herefter kontakte dig for nærmere oplysninger. Smykker Smykkefirmaet Pilgrim designer nøglevedhæng og smykker til Læger uden Grænser. Pilgrim, der lancerer et nyt smykke hvert år, bærer omkostningerne for design og produktion og har ingen fortjeneste af salget. Priser fra 195 kr. til 311,50 kr. Se hele udvalget på www.msf.dk Velgørenhedsfrimærke til fordel for Læger uden Grænser I 2003 indsamlede Post Danmark i alt 2,1 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet gennem salg af velgørenhedsfrimærket. Frimærket kan ikke længere købes på posthusene, men sælges nu hos Læger uden Grænser i ark á 50 stk. Pris pr. ark: 242,25 kr., hvoraf 25 kr. går direkte til Læger uden Grænser. Bemærk: portoværdien af hvert frimærke er 4,25 kr. MSF-kort med børnemotiver Pris pr. kort 15 kr. Ved køb af mere end 10 stk. er prisen pr. kort 12 kr. Bogen Beretninger fra felten 23 spændende og hjertegribende beretninger fra felten af tidligere danske udsendte for Læger uden Grænser. Pris pr. stk.: 126 kr., inkl. moms og porto. Gavebrev 10-årig støttekontrakt fradragsberettiget Gavebreve har stor værdi for MSF, fordi de sikrer økonomisk støtte en lang periode fremover. Et gavebrev giver mulighed for at trække beløb af næsten alle størrelser fra i skat. Dog skal du give et fast beløb årligt i mindst ti år. Arv og testamente Læger uden Grænser får jævnligt forespørgsler om muligheden for at betænke organisationen. Humanitære organisationer skal ikke betale arveafgift ifølge Arveloven. Hele beløbet går således ubeskåret til nødhjælpsarbejdet Fradragsregler for bidrag Læger uden Grænser er en fond, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver. I 2006 er det fradragsberettigede beløb 6.600 kr. (mod 6.400 kr. i 2005). Dog kan de første 500 kr. ikke fradrages. Man skal således indbetale 7.100 kr. per person for at opnå det fulde fradrag på 6.600 kr. Denne regel gælder både for privatpersoner og virksomheder. Et eksempel: Indbetalt til Læger uden Grænser 7.100 kr. Ikke fradragsberettiget bundbeløb 500 kr. Fradragsberettiget beløb i alt 6.600 kr. For yderligere information se Ligningslovens 8 A. Satserne kan findes på Skatteministeriets hjemmeside: www.skm.dk D A N S K E R E I F E L T E N 1 Himedan Mohammed Himedan, IEC, Woreta, Etiopien 2 Anne Marie Rieffestahl Nielsen, sygeplejerske, Kayan, Burma (Myanmar) 3 Anita Arslan, sygeplejerske, Lima, Peru 4 Marie Oxenbøll, sygeplejerske, Poipet, Cambodja 5 Marie Louise Jensen, sygeplejerske, Chereti, Ethiopien 6 Lone Jensen, læge, Pibor, Sydsudan 7 Ulla Collins, bioanalytiker, Monrovia, Liberia 8 Tummas Kastalag, logistiker, Bor, Sydsudan 9 Marie Villumsen, administrator, Asmat, Indonesien 10 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator (læge), Tripoli, Libyen 11 Julie Kock Nielsen, sygeplejerske, Kapiri, Zambia 12 Marie Louise Jakobsen, projektkoordinator (sygeplejerske), Murambinda, Zimbabwe 3 7 10 6 8 1 5 11 12 2 4 9 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Marianne Hartz Thomas, Mikkel Dalum, Michael Gylling Nielsen, Anne Larsen. Redaktionen afsluttet den 25. april 2006, Oplag 33.000 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07 Fotos øverst side 3: Didier Ruef, Stefan Pleger@yahoo.com, Roger Turesson. Fotos øverst side 5: Espen Rasmussen, Michael Zumstein/l'oeil public, Fotos øverst side 7: Didier Ruef. Fotos øverst side 8: MSF, Roger Job/MSF.