Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af MAC/LRM Godkendt af MXJ KORTLÆGNINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk
1 Indledning... 3 2 Padder... 5 2.1 Metode... 5 2.1.1 Relevante arter... 5 2.1.2 Udvælgelse af lokaliteter... 5 2.1.3 Feltarbejde... 5 2.1.4 Ved besigtigelse... 5 2.1.5 Kvantitativ skala... 6 2.1.6 Værdisætning... 6 2.2 Resultater... 7 3 Krybdyr... 9 3.1 Metode... 9 3.1.1 Relevante arter... 9 3.1.1.1 Årsrytme for markfirben... 9 3.1.1.2 Temperatur- og fugtighedsafhængighed... 9 3.1.1.3 Habitatkrav... 9 3.1.2 Udvælgelse af mulige potentielle lokaliteter... 10 3.1.3 Feltarbejde... 10 3.1.3.1 Registreringstidspunkt... 10 3.1.3.2 Registrering på lokalitet... 11 3.1.3.3 Registrering på lokalitet af øvrige arter... 11 3.1.3.4 Klimatiske forhold 2010... 11 3.1.4 Vurdering af en lokalitets potentiale... 12 3.2 Resultater... 12 4 Insekter... 14 4.1 Metode... 14 4.1.1 Eftersøgte bilag IV insekter... 14 4.1.2 Udvælgelse af lokaliteter... 14 4.1.3 Eftersøgning af de enkelte arter... 14 4.2 Resultater... 15 5 Referencer... 16 6 Bilag... 17 Side 2 / 17
PROJEKT Vejdirektoratet INDHOLD 1 Indledning Som led i VVM-undersøgelsen for udbygning af E45/E20 på en omkring 19 km strækning fra Kolding til Fredericia er der gennemført en kortlægning af de eksisterende naturforhold. Kortlægningen omfatter besigtigelser og feltundersøgelser af naturområder. Der er i perioden fra forår til efterår 2010 foretaget registreringer af botaniske forhold (af NIRAS), padder, markfirben, insekter og flagermus (af Amphi Consult for NIRAS). Denne rapport opsummerer registreringerne af padder og krybdyr (såvel arter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV 1, som arter der ikke er) og insekter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Rapporten indeholder et skema for hver af de tre dyregrupper med angivelse af hvilke bilag IV arter, der er registreret. Resultaterne af kortlægningen danner grundlag for en vurderingsrapport med forslag til afværgeforanstaltninger, som afrapporteres efterfølgende. Denne datarapport omfatter metodebeskrivelse og resultater af kortlægning af padder, krybdyr og insekter med bilag: Bilag 1: Kort med lokaliteter Bilag 2: Kort over lokaliteter med bilag IV padder Bilag 3: Lokalitetsskemaer for paddeundersøgelse - To sides lokalitetsskema. Første side vedrører kun registrering af padder. Side 2 svarer til strukturskemaet i DMU s 3 registreringsskemaer for søer. Bilag 4: Lokalitetsskemaer for krybdyrundersøgelse - Et sides skema som kun omfatter arter registreret i forbindelse med eftersøgning af krybdyr. På skemaet er også mulighed for at registrere, hvis lokaliteten er potentiel egnet til markfirben, selvom arten ikke er registreret i forbindelse med undersøgelsen. Bilag 5: Lokalitetsskemaer for insektundersøgelse - Et sides skema med registrering af makroinvertebrater med mere i potentielt direkte berørte søer som er undersøgt for bilag IV insekter. På CD findes udover rapport med bilag også: 1 Bilag IV-arter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, hvilket medfører en streng beskyttelse. Side 3 / 17
Foto af alle besigtigede paddelokaliteter. GIS filer der definerer geometri og placering af alle de undersøgte lokaliteter, samt hvilke undersøgelser som er gennemført på hver lokalitet. Af tabellen fremgår det hvilke lokaliteter der er potentielt direkte berørt af anlægsarbejde. Side 4 / 17
2 Padder I dette afsnit gennemgås først metoden for de udførte feltundersøgelser, og efterfølgende skema med registrering af padder. 2.1 Metode 2.1.1 Relevante arter Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse. Bilag IV arter som potentielt forekommer indenfor undersøgelseskorridorerne er vurderet på baggrund af kendskab til arternes regionale udbredelse. Der er gennemført undersøgelser for at kortlægge og vurdere forekomster af følgende bilag IV arter: Spidssnudet frø og stor vandsalamander I det omfang almindelige paddearter er registreret i forbindelse med arbejdet, så er disse observationer registreret. Almindelige paddearter som ikke er omfattet af artsbeskyttelsen efter habitatdirektivet er: Lille vandsalamander Butsnudet frø Grøn frø Skrubtudse 2.1.2 Udvælgelse af lokaliteter Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren (2x200 m fra den eksisterende vej) er undersøgt for forekomster af padder. Lokaliteterne er primært udvalgt ud fra miljøportalens temaer om beskyttede naturtyper. Således er samtlige søer og moser fra miljøportalens temaer besigtiget, for at eftersøge de beskyttede paddearter. Derudover er inddraget yderligere vådområder som enten er observeret i forbindelse med feltarbejdet, eller som er opdaget ved gennemgang af luftfoto. 2.1.3 Feltarbejde Undersøgelser af padder har omfattet mellem 1 og 3 besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts-august 2010. Ved feltarbejdet er udfyldt et detaljeret feltskema med oplysninger om arter og antal observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne mm). Alle disse oplysninger fremgår af vedlagte lokalitetsskemaer. De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala, se afsnit 2.1.5, af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne. 2.1.4 Ved besigtigelse Følgende er gennemført ved den første besigtigelse i april: Det anføres om lokaliteten eksisterer, og det angives, hvis der er tale om en ny lokalitet, der ikke var nummereret på forhånd. For hver eksisterende lokalitet angives, om den er omfattet af 3. Hvis vandhullets areal er tæt på 100 m², opmåles det ved afskridtning i felten for at afgøre, om det er omfattet af 3. Hvis der ved første besøg om foråret er tvivl om, hvorvidt vandhullet holder et vandareal på 100 m² længe nok til at være omfattet af 3, opmåles det igen senere på sæsonen. Vurderingen af 3 status skal ses som et supplement til den vejledende udpegning af 3 beskyttede arealer på www.arealinfo.dk. Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget at det ikke længere er beskyttet af 3. Omvendt kan et areal, som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver omfattet af beskyttelsen. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed mm.), der afgør om det er beskyttet eller ej. Derfor er registre- Side 5 / 17
ringen vejledende. 3 status er ikke altid udfyldt for oplagt beskyttede lokaliteter, der i forvejen indgår i den vejledende udpegning af 3 beskyttede lokaliteter. Evaluering af 3 status er derfor ikke gennemført i alle tilfælde. Det anføres om lokaliteten er egnet som levested for padder i det hele taget. Det vurderes hvilke arter, der potentielt kunne registreres ved besøget. Dette afhænger både af datoen og af vejret. Dette sikrer mulighed for at planlægge hvilke lokaliteter, der skal genbesøges. Det anføres hvilke arter, der faktisk blev registreret, og om muligt angives antal (f.eks. antal ægklumper). Af hensyn til eventuelle kvantitative visninger efterfølgende, så angives optællinger som er behæftet med usikkerhed så vidt muligt som følger: 11 svarer til >10, 101 svarer til >100 og så videre. Der tages mindst ét foto af lokaliteten. Fotos arkiveres i en billed-fil, hvor hvert foto har samme betegnelse som lokaliteten. Desuden udfyldes et skema med strukturoplysninger om vandhullet. Dette skema er oprindeligt udarbejdet af DMU til brug for kommunernes naturkvalitetsplanlægning. Dette skema anvendes for at data kan være sammenlignelige med data fra andre undersøgelser. Her registreres, hvor stor en del af vandhulsfladen der optages af åbent vand, hhv. submers vegetation, flydebladsvegetation, lav sumpvegetation, høj sumpvegetation (rørskov), buske og træer, samt invasive arter. Det registreres desuden, hvor stor en del af bredzonen, der er påvirket af græsning eller høslæt, og hvor stor en del der er synligt påvirket af landbrugsdrift. Der registreres forskellige andre positive og negative forhold, f.eks. om vandet er uklart, og hvor dybt vandhullet er. Der anføres eventuelle trusler mod padderne, og der kan afkrydses forslag til naturpleje for at forbedre vandhullet. Der er plads til at skrive andre oplysninger, herunder f.eks. relevante oplysninger om forekomst af fisk eller krebs. Ved eventuelle efterfølgende besigtigelser noteres kun relevante informationer om de bilag IV paddearter, som eftersøges på lokaliteten. Det forventes relevant for en optimal kortlægning af bilag IV padderne at gennemføre 2 besøg i ca. 50 % af lokaliteterne og mere end 2 besøg i ca. 10 % af lokaliteterne. 2.1.5 Kvantitativ skala For hver lokalitet med forekomster af bilag IV padder er artens forekomst evalueret og vurderet kvantitativt på en tredelt skala (få, middel, mange). Formålet med dette er at lave en klar konklusion om artens kvantitative forekomst, så de forskellige lokaliteter hurtigt kan sammenlignes overfladisk. Vurdering af forekomster på den kvantitative skala fremgår af vedlagte tabeller og skemaer. Detaljeret information om de kvantitative forekomster kræver, at feltskemaerne studeres nærmere. 2.1.6 Værdisætning Der er udført to forskellige biologiske værdisætninger i forbindelse med arbejdet. Dels værdisætning ud fra forekomst af bilag IV arterne, og dels værdisætning baseret på generelle biologiske vurderinger primært baseret på botaniske registreringer og strukturelle forhold, som er typiske for naturtypen. Den botaniske værdisætning fremgår af rapport for botanisk kortlægning af naturlokaliteter. Følgende kriterier lægges til grund for værdisætning ud fra forekomst af bilag IV arter. 1. Ynglested for sjældne bilag IV padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV padder. 2. Tilstedeværelse af ynglende bilag IV padder. 3. Lokalitet som vurderes at være egnet som ynglested for bilag IV padder. Side 6 / 17
4. Lokalitet som har potentiale for bilag IV padder hvis den plejes. 5. Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV padder og er meget omkostningskrævende at pleje. 2.2 Resultater En oversigt over resultater af kortlægning af 46 vandhuller ses i Tabel 1..Kort over lokaliteter med bilag IV padder ses i bilag 2. Ved kortlægningen er der i undersøgelseskorridoren registreret bilag IV arten stor vandsalamander. Yderligere oplysninger findes i feltskemaer i bilag 3 på CD. Tabel 1: Besigtigede paddelokaliteter. Bilag IV arter er markeret med *. Lille vand- Butsnudet Noter fra besigtigelse Lok. Stor vandsalamandertudse Skrubsalamander nr. frø 1 Middel Mange 5 2 Potentiel stor vandsalamander og løgfrø habitat, men ligger i et område der er for urbaniseret. 3 3 Middel Kan forbedres for stor vandsalamander, men der kendes ingen bestand i nærheden. 4 4 Middel Potentielt levested for stor vandsalamander. 3 5 Kan forbedres for stor vandsalamander, men der kendes ingen bestand i nærheden. 4 5a Kan forbedres for stor vandsalamander, men der kendes ingen bestand i nærheden. 4 6 5 6a Opfyldt vandhul. 5 7 Potentielt løgfrø/stor vandsalamander levested, men i bebygget område 3 8 Potentielt løgfrø/stor vandsalamander levested, men i bebygget område. Samme vandhul som nr. 7. 3 9 Vandhul fyldt op af affald. 5 13 5 14 5 16 5 17 5 18 5 20 5 21 5 23 5 24 Mange 5 25 5 26 5 27 5 28 5 28a 5 30 Middel 5 33 Mange Kan forbedres for stor vandsalamander. 4 34 Middel Mange Værdifuldt source vandhul for stor vandsalamander. Bør undersøges for løgfrø i 2011. 1 35 5 36 5 38 Få Mange Potentielt levested for stor vandsalamander og 3 Bilag IV værdi Side 7 / 17
Lok. nr. Lille vandsalamander Stor vandsalamander* Skrubtudse Butsnudet frø Noter fra besigtigelse løgfrø, bør undersøges for stor vandsalamander/løgfrø i 2011. 39 Få Middel Mange Mange Bør undersøges for løgfrø i 2011. 2 40 5 41 5 42 Mange Kan forbedres for stor vandsalamander. 4 43 5 44 Middel 5 45 5 46 Middel Middel Mange 5 47 5 48 Middel Få Kan forbedres for stor vandsalamander. 4 48a Middel Mange Få 5 49 5 50 5 53 5 54 Middel Middel Få Bør undersøges for løgfrø i 2011. 2 Bilag IV værdi Side 8 / 17
3 Krybdyr I dette afsnit gennemgås først metoden for de udførte feltundersøgelser, og efterfølgende skema med registrering af krybdyr. 3.1 Metode 3.1.1 Relevante arter Markfirben er det eneste krybdyr i undersøgelsesområderne, som er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse. Udover markfirben forekommer følgende mere almindelige krybdyrarter i områderne: Almindeligt firben (=skovfirben) Stålorm Hugorm Snog Beskrivelsen i det følgende er kun rettet mod markfirben. 3.1.1.1 Årsrytme for markfirben Markfirben er vekselvarme æglæggende dyr, hvilket medfører, at de er meget afhængige af klimaet. I Danmark kommer hannerne normalt frem fra vinterdvalen midt i april, hvorefter de straks solbader, for at sædcellerne kan modnes. Omtrent 2 uger senere kommer sidste års unger frem, og ca. en måned senere omkring midt maj kommer hunnerne frem, hvorefter parringstiden, der strækker sig til lidt ind i juni, begynder. Efter parring, er det hunnerne, der har behov for at solbade, så æggene kan modnes. Dette varer afhængigt af vejret 1-1½ måned fra starten af juni til omkring midten af juli, hvorefter æggene lægges og graves ned i 7-10 cm s dybde, hvor der er tilpas fugtigt til at æggene ikke udtørrer og tilstrækkeligt varmt til, at de udruges. Klækning finder afhængigt af vejret sted fra midt august til midt september. De voksne markfirben går typisk i dvale i slutningen af september medens de nyklækkede unger, hvis efteråret er solrigt, forbliver aktive til ind i oktober eller starten af november. 3.1.1.2 Temperatur- og fugtighedsafhængighed Markfirbens aktivitetsmønster er helt afhængig af den kropstemperatur, som dyret kan opnå ved solbadning. Hvis kropstemperaturen kan holdes på 34-35 C, solbader arten ikke. Kan det opnå en kropstemperatur på 33 C ved solbadning, vil markfirbenet solbade i omtrent 5 min efterfulgt af ca. 30 min aktivitet. Ved en opnåelig kropstemperatur på 25 C solbades ca. halvdelen af tiden, og hvis den opnåelige kropstemperatur er lavere, kryber dyret i skjul og afventer lunere vejr. Æggene udruges ved en gennemsnitstemperatur på 20-21 C i løbet af ca. 2½ måned. Æggene kan ikke klække, når jordtemperaturen kommer under 18 C. Hvis de i en kølig sommer ikke når at udvikles, så vil fostrene dø. Bliver jorden for fugtig omkring æggene, går disse i forrådnelse. Bliver jorden for tør, udtørrer de. 3.1.1.3 Habitatkrav Markfirbenets ynglesucces er betinget af, at der er velegnede steder til udrugning af æg, dvs. blotlagt varm, løs, veldrænet jord af sandet eller gruset karakter, med tilpas fugtighed. Desuden skal arealerne opfylde de voksne markfirbens krav til at varmeregulering, fødesøgning og skjul. Velegnede områder for markfirben er således strukturrige områder karakteriseret ved spredt opvækst af vedplanter (hedelyng, hvidtjørn, hunderose, brombær og lignende) iblandet frodige partier med kraftigere urtevegetation samt solvendte skråninger, løs jord og partier med ringe plantedække eller bar jord. Sådanne betingelser findes typisk på vej- og jernbaneskråninger, råstofgrave, overdrev, heder, højmoser, strandenge, i klitter og på kystskrænter. Side 9 / 17
Markfirbenet har ret lav spredningsevne grundet dets krav til levestedet. På velegnede levesteder er arten desuden ret stedfast. Indlandsbestandene (modsat kystbestandene) er generelt ret sårbare, idet fragmentering af egnede levesteder har medført bestandsopsplitning, isolering og dermed større risiko for lokal uddøen som følge af tilgroning eller andre processer og aktiviteter, der fjerner artens biotopkrav. 3.1.2 Udvælgelse af mulige potentielle lokaliteter Forud for feltarbejdet udvælges mulige potentielle lokaliteter på baggrund af en gennemgang af følgende: Kendte registreringer af markfirben; Forekomst af overdrev og hede beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3; Forekomst af råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger; Nye luftfotos, samt Ældre luftfotos og historiske kort. De 4 første punkter giver som udgangspunkt en rimelig idé om, hvor det vil være relevant at eftersøge markfirben. Relevansen af disse lokaliteter vurderes ud fra ældre luftfoto og historiske kort, idet disse kan give en del information om kontinuiteten af lokaliteten og dennes tidligere tilstand. Dermed sikres information om, i hvilken grad markfirben kan tænkes at have levet i området i en længere periode. 3.1.3 Feltarbejde 3.1.3.1 Registreringstidspunkt Som udgangspunkt kan tilstedeværelse af markfirben på en lokalitet konstateres ved: Registrering af kønsmodne solbadende hanner og unger fra midt april til slutningen af maj. Registrering af kønsmodne solbadende hunner fra starten af juni til midt juli. Registrering af solbadende voksne dyr og unger fra midt august til slutningen af september og for ungernes vedkommende, hvis der er solrigt vejr, i efteråret til ind i oktober eller starten af november. Idet såvel lysende grønne hanner i forårskort vegetation såvel som de meget aktive nyklækkede unger, der ofte opholder sig højt i vegetationen, er forholdsvist lette at observere, er det erfaringen, at de mindst arbejdskrævende registreringer foretages i følgende perioder: Midt april til slutningen af maj for registrering af primært solbadende hanner. Midt august til slutningen af september og i tilfælde af solrigt efterårsvejr til ind i oktober for registrering af primært nyklækkede unger. Forventes det, at der på en lokalitet kun er en mindre bestand af markfirben, kan hovedvægten af registreringen lægges i sensommeren / starten af efteråret, idet talrige nyklækkede dyr alt andet lige er lettere at observere end forholdsmæssigt langt færre voksne dyr. En sådan strategi har dog den svaghed, at ægudrugningen i en kølig sommer ikke tilendebringes inden jordtemperaturen bliver så lav, at fostrene dør. Sker dette bliver sensommer- / efterårsregistreringen forholdsvis mere arbejdskrævende, idet der så skal ledes efter voksne solbadende dyr. De aktuelle undersøgelser er alle baseret på feltarbejde i slutningen af september, da alle ressourcer i foråret blev anvendt på paddeundersøgelser. Side 10 / 17
3.1.3.2 Registrering på lokalitet Vejrforholdene er helt afgørende for korrekt timing af feltbesøgene. Feltarbejdet bør således foretages i solrigt evt. delvist skyet vejr med lufttemperaturer på 15-22 C. De første dyr kommer da afhængigt af årstiden frem mellem kl. 8 og 9 og midt på formiddagen er næsten alle fremme for at sole sig. På varme dage kan det ved middagstid blive for varmt, og dyrene opholder sig da i skyggen. Midt på eftermiddagen til mellem kl. 20 og 21, afhængigt af årstiden, har dyrene igen behov for at sole sig. Feltarbejdet er så vidt muligt udført på egnede feltdage efter en længere periode med for koldt eller regnfuldt vejr, idet markfirbenene i disse perioder har et stort behov for fødesøgning. Den optimale vejrsituation er så sjælden, at ikke alle lokaliteter ved alle vejprojekter kan undersøges under optimale forhold. Undersøgelserne på E45/E20 er udført på 3 dage i september. Lokaliteter er besigtiget under næsten optimale forhold, med sol og lidt vind. Ved ankomst til lokaliteten indledes med en vurdering af, om lokaliteten opfylder markfirbenets biotopkrav. Godt nok giver luftfotos en god pejling på om lokaliteten er egnet, men markfirbenets strukturkrav til lokaliteten er på et detaljeringsniveau, hvor kun egentlig feltbesigtigelse kan afgøre, om lokaliteten reelt er egnet for arten. Ved registreringen gennemgås lokaliteten omhyggeligt og systematisk med en indsats på omkring 1 time / ha. Tidspunkt for første fund af markfirben noteres og det samlede antal markfirben angives. Findes der ikke markfirben på lokaliteten, og er vejrforholdene for registrering af markfirben ikke optimale, kan der enten udlægges grene, brædder hhv. blotlægges små jordflader, der vil være egnede som solesteder eller de mest egnede solesteder noteres. Ved efterfølgende besøg vil målrettet eftersøgning på disse steder være hensigtsmæssig. 3.1.3.3 Registrering på lokalitet af øvrige arter I det omfang øvrige krybdyrarter findes under gennemgang af lokalitet for markfirben, noteres disse arter. Det drejer sig om almindeligt firben, stålorm, snog og hugorm. Der foretages ikke målrettet eftersøgning efter disse arter. Øvrige relevante registreringer kan i øvrigt noteres, hvis observatøren finder det relevant. 3.1.3.4 Klimatiske forhold 2010 Vejret i 2010 startede meget godt for markfirben med en varm og nedbørsfattig april med mange solskinstimer, se Tabel 2. Maj og juni forløb med stort set gennemsnitlige vejrforhold i Jylland. Juli havde høje temperaturer og mange soltimer, hvilket lovede godt for markfirbens ægudrugning. Men så satte august ind med mangel på sol og overordentlige store mængder nedbør. Det vurderes derfor, at en stor del af de lagte markfirbenæg i løbet af august 2010 enten er blevet for kolde eller er gået i forrådnelse på grund af fugtighed. På flere lokaliteter kunne der i september konstateres meget fugtig jordbund. Overvågningen af Markfirben i 2010 i de områder som dækkes af Miljøcenter Ringkøbing underbygger denne vurdering. Således blev der i september kun fundet nyklækkede unger på en meget lille andel af de lokaliteter, hvor voksne markfirben blev registreret. Tilsvarende var antallet af nyklækkede unger pr. lokalitet markant lavere i 2010, end hvad der blev registreret ved Aalborg Miljøcenters overvågning af markfirben i 2008 og 2009. Det kan derfor ikke udelukkes, at yngel af markfirben i 2010 er gået tabt på lokaliteter omfattet af den aktuelle undersøgelse. Dermed kan vejrforholdene i 2010 have reduceret registreringernes sikkerhed. Side 11 / 17
Tabel 2. Måneds middeltemperatur, soltimer og nedbør i 2010 i Syd- og Sønderjylland. Kilde www.dmi.dk. Talsæt hvor afvigelsen i 2010 er større end ± 20 % fra normal 1961-90 er markeret med fed skrift og talsæt hvor afvigelsen i 2010 er større end ± 50 % desuden markeret med understregning. Middeltemperatur C Soltimer Nedbør mm Normal 2010 Normal 2010 Normal 2010 1961-90 1961-90 1961-90 April 5,9 7,4 153 195 46 40 Maj 10,9 9,2 201 190 51 57 Juni 14,2 14,0 195 236 62 49 Juli 15,4 18,7 179 237 72 81 August 15,5 16,0 176 147 78 139 September 12,7 12,7 119 132 86 101 3.1.4 Vurdering af en lokalitets potentiale For at konkludere at markfirben ikke findes på en potentiel lokalitet, kræves grundige undersøgelser med flere årlige besøg og helst inddragelse af data fra minimum to vejrmæssigt forskellige år. Et sådant arbejde ligger udenfor rammerne for nærværende undersøgelse, men ved at inddrage viden om lokaliteternes nuværende og historiske tilstand, samt kendskab til artens regionale udbredelse anses det for muligt at vurdere,om markfirben forekommer på lokaliteterne. I Tabel 3 er listet og beskrevet potentielle lokaliteter i undersøgelseskorridoren. Det er samlet vurderet ud fra de parametre, der er nævnt ovenfor, at markfirben ikke forekommer i området. 3.2 Resultater Resultat af kortlægning ses i Tabel 3. Der er ikke registreret bilag IV krybdyr (markfirben) på strækningen. Yderligere oplysninger findes i feltskemaer i bilag 4 på CD. Tabel 3: Besigtigede krybdyrlokaliteter. Lok. nr. Alm. firben Snog Markfirben Stålorm Noter fra besigtigelse Mulig forekomst af markfirben* 1K Ingen krybdyr set. Nej 2K ja Nej 3K Ingen krybdyr set. Nej 4K Ingen krybdyr set. Nej 5K Ingen krybdyr set. Nej 6K Ingen krybdyr set.. Nej 11K ja ja Skråningerne ved jernbane og motorvej. Nej 28K ja ja Nej 29K Skråningerne ved jernbane og motorvej. Nej 37K Hestefold, ingen krybdyr set. Nej 38K Ingen krybdyr set. Nej 39K ja Kirkegård med firben. Nej 40K ja Stendige med firben. Nej 41K Område med motocrossbane, med åbent sand i forbindelse med banen, som derfor ikke levner dyr mange chancer for Nej overlevelse. 43K ja Område på vej mod tilgroning, få sandede steder. Skråninger høstes/slås, så pt. acceptable for firben. Kunne blive et fanta- Nej Side 12 / 17
Lok. nr. Alm. firben Snog Markfirben Stålorm Noter fra besigtigelse Mulig forekomst af markfirben* stisk område, hvis det blev indhegnet og afgræsset sammen med 46K. 46K Tilgroning og mindre træer ca. 10 år gamle. Kun få sandede steder, men ingen firben. Nej 48K ja Godt levested for krybdyr med åbne sandområder. Hårdt afgræsset af heste og sandede soleksponerede sydvendte Nej skråninger. Ejer har kun set brune firben i området. 51K ja Overdrev. Vejskråning. Nej 55K Tørre skråninger. Ingen krybdyr set. Nej *Samlet vurdering af lokaliteten ud fra den nuværende og historiske tilstand, samt kendskab til artens regionale udbredelse. Side 13 / 17
4 Insekter I dette afsnit gennemgås metoden for feltundersøgelserne ved registrering af bilag IVinsekter og udvælgelse af lokaliteter. Der er dog ingen egnede lokaliteter for bilag IVinsekter på undersøgelsesstrækningen, der potentielt bliver direkte berørt af vejprojektet. 4.1 Metode På habitatdirektivets bilag IV findes en række arter af insekter. Disse arter er omfattet af direktivets artsbeskyttelse. De bilag IV insekter, som har den største udbredelse i Danmark, lever alle i stillestående ferskvand og tilhører gruppen af vandkalve og guldsmede (i alt 4 relevante arter). Det vil derfor kun være relevant at undersøge forekomst af bilag IV-insekter i vandhuller, der er potentielt direkte berørt af vejprojektet. 4.1.1 Eftersøgte bilag IV insekter Af de danske vandkalve og guldsmede er 4 bilag IV arter knyttet til vandhuller og søer. Disse ville kunne være til stede såfremt egnede lokaliteter findes i undersøgelsesområderne: Guldsmede: Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Vandkalve: Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 4.1.2 Udvælgelse af lokaliteter Eftersøgning af akvatiske bilag IV insekter vil kun blive gennemført i relevante vandhuller, som er potentielt direkte berørt af vejprojekterne. De potentielt direkte berørte lokaliteter vurderes i dette tilfælde begrænset til ca. 25 m på hver side af den eksisterende vej. Alle de tidligere omtalte bilag IV insekter findes i ferske vande med udviklet plantesamfund, eller er bundet til enkelte plantearter. Lokaliteternes generelle potentiale for de enkelte arter vurderes ud fra følgende fem punkter: Vandkvalitet: er lokaliteten næringsfattig, næringsrig, brunvandet eller andet. Skygge: har lokaliteten soleksponerede områder. Er der en generel rig undervandsvegetation til stede. Er nogle af følgende planter til stede/dominerende: krebseklo, hvid nøkkerose, starbevoksninger, kransnålalger eller undervandsmosser. Er der lavvandede solbeskinnede områder med åbne bevoksninger af star. Lokaliteter, der vurderes at have et potentiale for en bilag IV art, bliver undersøgt ud fra den fremgangsmåde, der vurderes som mest effektiv for hver enkelt art. 4.1.3 Eftersøgning af de enkelte arter De enkelte arter eftersøges på følgende måde: Grøn mosaikguldsmed er bundet til planten krebseklo og eftersøges kun på lokaliteter hvor denne plante bliver fundet. August er artens primære flyvetid. Der søges efter larvehuder (exuvier) i krebseklovegetationen, samt voksne individer ved lokaliteten og i områderne, der ligger direkte omkring lokaliteten. Særligt eftersøgningen af larvehuder er en effektiv måde at påvise arten. De sidder ofte på krebsekloplanterne og er nemme Side 14 / 17
at indsamle. Desuden er larvehuder en sikker indikation på, at arten yngler på lokaliteten. Stor kærguldsmed arten findes i rene næringsrige til let næringsfattige søer med udviklet, soleksponeret undervandsvegetation. Arten flyver i Danmark fra anden uge af maj og hele juni. I august kan man altså ikke forvente at finde voksne dyr. Derimod kan artens larver findes i august, og arten kan eftersøges ved at gennemgå undervandsvegetationen med en vandhulsketsjer. Bred vandkalv denne store vandkalv findes i rene oligotrofe eller mesotrofe vande ofte med en udviklet vegetation bestående af hvid nøkkerose, starbevoksninger og undervandsmosser. Arten overses let, hvis lokaliteten udelukkende gennemgås med en vandhulsketsjer. Derfor kan der på potentielle lokaliteter sættes vandkalveruser op. Disse ruser påviser ofte bred vandkalv mere effektivt end blot en gennemgang med vandhulsketsjer. Der bruges minimum 4 ruser ved en lokalitet, og der lokkes med kalveeller kyllingelever. Ruserne står maksimalt 3 dage, før de fjernes fra vandhullet igen. For en detaljeret beskrivelse af rusernes udseende og generel brug af disse henvises DMU s tekniske vejledningen for overvågning af vandkalve. Lys skivevandkalv arten er i Danmark ofte fundet sammen med stor kærguldsmed eller bred vandkalv. Lavvandede områder med åbne starbevoksninger synes at være særligt vigtige for arten. Formodentligt er de tætte dafniebestande, der ofte findes sådanne steder, en vigtig fødekilde for artens larver. Lys skivevandkalv eftersøges primært med vandhulsketsjer, hvilket er en effektiv måde at påvise arten på. Desuden vil den på lokaliteter, hvor der arbejdes med ruser, også kunne forventes at gå i disse, såfremt arten skulle være til stede. 4.2 Resultater Der er ingen egnede lokaliteter for bilag IV-insekter på undersøgelsesstrækningen, der potentielt bliver direkte berørt af vejprojektet. Side 15 / 17
5 Referencer Miljøministeriet (2007): Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr 901 af 11/07/2007. Skov- og Naturstyrelsen (2010): Artsleksikon over dyr og planter i den danske natur: http://www.skovognatur.dk/dyrogplanter/artsleksikon Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/pub/fr635.pdf Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk(opdateret april 2010) Side 16 / 17
6 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Kort med lokaliteter Kort over lokaliteter med bilag IV padder Feltskemaer for padderundersøgelse Feltskemaer for krybdyrundersøgelse Feltskemaer for insektundersøgelse Side 17 / 17