Håkan Nystrøm Det gådefulde syn metafysisk sam dsmaleri Tekster af Bente Hammershøy
Bente Hammershøy Det gådefulde syn metafysisk sam dsmaleri Man træder ind i en billedverden af betydelige, kunstneriske dimensioner, når man ser på Håkan Nyströms malerier. Som både han og hans meduds ller, René Tancula, anfører i deres udsagn (se venligst midten af kataloget), som overskri en på uds llingen er taget fra, betyder ordet metafysisk oversanselig, virkeligheds ern. Nysurrealisten, Håkan Nyström, der ikke er Brænderigården ubekendt i uds llingssammenhæng, omtales i Weilbachs kunstnerleksikon bl.a. på følgende måde: Håkan Nyströms malerier nærmer sig det metafysiske med rødder inden for psykoanalysen og med C.G.Jung som hovedinspirator. Galleri Brænderigården Horsens Søndergade 41 E 8700 Horsens Tlf. 7625 1445 Info@gb-h.dk www.gb-h.dk
Den store italienske maler Giorgio de Chirico er en væsentlig, malerisk inspira onskilde for begge de to kunstnere. Pi ura metafisica: metafysisk maleri havde sin storheds d mellem 1916 og 1920, hvor Giorgio de Chirico allerede i 1911 var begyndt at male metafysiske malerier. Han ville finde en måde at a ilde fremmedgørelse på. Giorgio de Chiricos øde pladser og hans ikke helt almindelige måde at sæ e ganske almindelige genstande sammen på leder i lige linje l Håkan Nyströms værker. Billed tlerne er et kapitel for sig: mys ske ikke blot i kra af hovedoverskri en: City of The Mysteries, men i deres egne udsagn. (I øvrigt bør det lføjes, at Håkan Nyström har brugt denne over tel på sine malerier i flere år.) Enkel tlerne er i symbiose med malerierne: de to ng kan ikke adskilles. Ydermere er der forskellige billedformater, der synes at have sammenhæng billedmæssigt set og desuden række ind over hinanden. Hvad angår den overordnede billed tel: City of The Mysteries (Mysteriernes by), må Håkon Nyström på en eller anden måde kende l byen af de e navn, Aztalan, der eksisterede fra ca.1100 f.kr. l ca. 1300 f.kr. i det sydlige Wisconsin i USA, men som forsvandt på gådefuld vis. Gådefuldt kunne det i nu digt regi være relikter af denne bys mys ske huse og objekter, både hvad angår huse med møbler og ng set i lyset af forskellige former for vinduer med og uden nedrullede gardiner vist både udefra og inde i husene, Håkan Nyström maler. Håkan Nyströms malerier har den samme skarphed i frems llingen som Giorgio de Chirico havde. Så i Håkan Nyströms metafysiske sam dsmaleri går der som sagt en lige linje fra de Chirico over surrealisterne Salvador Dali, René Magri e, der begge beny ede de Chiricos verden, l svenske Erik Olson. Men: Håkan Nyström er helt sin egen! Man føler sig le ere desorienteret, når man betragter værkerne. For det tradi onelle perspek v leger Håkan Nyström kispus med og får betragteren l en smule perpleks at erkende, at something is ro en! Det er ikke, hvad man troede i første omgang øjet narres! Det er noget sådant, der får malerierne l at have blivende værdi! Mennesket er fraværende i Håkan Nyströms værker eller blot et billede på væggen. Der er spor reminiscenser af og e er mennesker i form af bål, e erladte møbler uden siddespor, en tom perron og (for)underligt lys. Menneskenes boliger og interiører er vist, så man må spærre øjnene op og se e er nok engang. Forsiden: Side 2: 2010 Side 4: The Summerhouse (Winter) 90 x 105 cm, 2007 The Beachhouse 100 x 100 cm, Into the Silence of an A ernoon, 100 x 75 cm, 2009 Side 5: Twilight, 40 x 30 cm, 2010 Sleep, 40 x 30 cm, 2010 Day Office, 40 x 30 cm, 2010
Vinduet som symbol spiller en stor rolle for ikke at tale om skodder i flere af malerierne. Og måske allervig gst: døre! Man ser vinduer som lyskilde à la Vermeer i Into the Silence of the A ernoon, der får det blå /gule, sammenkrøllede, svenske flag l at være som en parafrase over malerier fra 1400 1500 tallet med Bebudelsen, hvor Jesusbarnet kommer svævende på samme måde på en lyssøjle ned l den her usynlige Jomfru Maria i den orange stol. Og om muligt er lyset ned over stolen endnu mere irra onelt som hos en Caravaggio. Man skulle så mene, at nu KAN da der ikke være mere? Men jo. Håkan Nyström viser overrumplende i den sorte åbning bag den lysende orange stol en blå fugl inde i næste rum ikke ude i det fri, i lu en, hvor den slags plejer at befinde sig, for der anes nok en hvidmalet fyldningsdør helt ude l højre. Vinduet i malerierne Twilight, Sleep og Day Office er som et billede i billedet i kra af dets rektangulære form, der gentager lærredets form og derved visuelt får mys kken l at brede sig i kra af, at den fuldt oplyste verden udenfor kun når vindueskarmen i Twilight med dens gådefulde Håkan Nyström røde kasse, der formmæssigt gentages i bygningerne i byrummet bagved. Den samme slags uforklarlige vindue ses i Day Office med yderligere hemmeligheder i form af det mys ske røde lys såvel under skrivebordet som i hullet i selvsamme! Gåderne står i kø i Sleep med et sort vindue med halvt nedrullet gardin. Vinduerne i Håkan Nyström malerier giver ikke adgang l lu og lys på samme måde, som vinduer ellers plejer, men de giver én noget andet: d l e ertænksomhed, som var lyskilderne af en anden verden.
Også Lost Pain ng har en surreel frems lling af det androgyne væsen på væggens maleri a er et billede i billedet som værende på vej ud af rammen og på vej ind i stuen med lysvældet ind fra et uset vindue. Herfra oplyses bagvæggen, den e erladte seddel på gulvet og forgrundens bord med dens hvide seddel ekkoende skål og det øverste af en stoleryg? I baggrunden ses en af kunstnerens mysteriøse døre. Som sagt: døre spiller en overordnet, overnaturlig rolle i adskillige af malerierne. Se selv e er!! I The Abandoned Street (den forladte gade) står det uforklarlige opmarcheret. Der er lskoddede og lukkede vinduer og en u lgængelig kælderhals. Det hele er belyst ganske fysisk umuligt? af en indendørs lampe i udendørs iscenesæ else. Lampen kaster det lysskær, der er så betegnede for Håkan Nyströms lysbilleder! At det er et på flere måder koldt sted her, understreges af den blå farve. Dog gives der varme via det gule lys, der lokkende skinner ud af den halvåbne dør i den buede por ndgang. Det samme særprægede lysskær gør sig gældende i The Other Side of The Doors. The Red Parcel og The Stone er fuldendte, sam dsmetafysiske malerier i billedudtryk og indhold. The Stone giver med sin udførelse og den blå farvenuance, man kan lskrive Magri e, associa oner l denne surreelle maler, der lader en kæmpesten svæve frit i rummet. Samme svævning ses i Håkan Nyströms The Red Parcel forståeligt nok med over tlen: City of The Mysteries! Side 6: Lost Pain ng, 55 x 70 cm, 2011 The Abandoned Street, 75 x 100 cm, 2010 Side 7: Side 8: The Red Parcel, 100 x 100 cm, 2010 The Stone, 75 x 100 cm, 2010 The Other Side of The Doors, 70 x 90 cm, 2011 Between The Devil and The Deep Blue Sea, 55 x 70 cm, 2009 The Crack, 70 x 55 cm, 2009 Side 9: Burning Truck, 90 x 70 cm, 2011 The Blue Room, 45 X 30 cm, 2011 The Art Collec on, 55 x 70 cm, 2009
Som metafor for mennesket ses i fire af værkerne: The Summerhouse (Winter), Between The Devil and The Deep Blue Sea, Burning Truck og The Blue Room et brændende bål, som også Anselm Kiefer beny er i sine værker. Der er bål i: 1. i sneen foran huset i The Summerhouse (Winther) 2:på førersædet i Burning Truck 3: foran den blå sofa i blåt iblåt rummet The Blue Room og 4: på den uudgrundelige togperron i Between The Devil and The Deep Blue Sea. Denne perron er enigma sk belyst af lamper, der har en lysparallel i et lille hul i perronkanten helt nede på skinnelegemet. Se det flammende bål, der er i fuld brand hvordan vides ikke på perronen. Maleriets tel er et idiom, en særegen udtryksform, hvori man s lles over for et dilemma om at vælge mellem to onder, som bl.a. George Harrison og Frank Sinatra synger om i jazzsangen med samme tel. I begrænsede, uforklarlige områder bag om møbler (The Crack), strålende ud fra huse, der er som lukkede kuber i The Beachhouse i landskabet, er lyset det altafgørende, men altså også bålet. Hvis der er mennesker med i maleriet, er det som sagt blot menneskelignende figurer, som dem Giorgio de Chirico fremmanede i sine gådefulde malerier à la påklædte gliedermänner: træfigurer med bevægelige lemmer. I maleriet The Art Collec on ses en parafrase over Giorgio de Chirico vist som et maleri på væggen. Håkan Nyströms malerier sitrer, og dog er de som fas rosne øjeblikke, hvor man har på fornemmelsen, at noget vil ske om lidt. Man holder vejret ved første øjekast på værkerne. Tør man vende ryggen l? Hvad sker der, hvis man gør det?? Malerierne vil være evige spørgsmål herom også for dem, der må e erhverve dem. Man vil aldrig blive træt af at betragte dem. De e Håkan Nyströms inciterende, gådefyldte, mennesketomme, sam dsmetafysiske univers.
Håkan Nystrøm, 1948 Medlem af Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes forbund (BKF) og Kunstnersammenslutningerne M 59, Dansk Figura on og Cirrus. Debuterede på Charlo enborgs forårsuds lling i 1974
Det gådefulde syn metafysisk sam dsmaleri Håkan Nyström og René Tancula Udstrålingen er det mys ske i et kunstværk ( Erik Olson, svensk surrealis sk maler) Metafysik er en erfaring af at den fysiske verden ikke er hele virkeligheden, men at der bagved denne eksisterer en højere eller mere omfa ende virkelighed. Ordet stammer fra græsk: Metá phýsis: Udover fysikken. Da Giorgio de Chirico i den omkring 1. verdenskrig skabte det Metafysiske maleri Pi ura Metafisica var de e måske en mere eller mindre ubevidst reak on på dens ufa elige grusomhed, angst og sociale omvæltninger. Bevidst var det et kunstnerisk eksperiment for at nå ind l de dagligdags ngs ukendte, sjælelige, transcendente liv. Det metafysiske sam dsmaleri prøver på: at spejle det gådefulde og imaginære. at forene modsætninger. at materialisere det spirituelle og at spiritualisere det materielle. at forholde sig l Mysteriet: Eksistensens gåde og poesi. at søge en kunstnerisk åndelig og sjælelig forvandlende kra, uanset billedets udtryksform, æste k eller indhold Det metafysiske sam dsmaleri er hverken nogen s l eller isme. `What shall I love if not the Enigma? (Giorgio de Chirico)
Håkan Nyström Bortset fra Georgio de Chiricos metafysiske maleri, var C.G. Jungs psykoanalyse og den store svenske surrealist og Nysurrealist Erik Olson, nogle af mine dligste øjenåbnere. Jung førte mig ind på vejen l Det Ubevidste med dets arketyper af både mørke og lys; engle og dæmoner. Erik Olsons malerier fik mig l at forstå, at kunst kan vise noget udover det synlige, men alligevel være forankret i den visuelle, figura ve virkelighed. Jeg har i flere år arbejdet med en suite malerier med tlen City Of The Mysteries : Malerierne frems ller clair obscure scenarier fra en ukendt, sjælelig, moderne mennesketom storby, hvor menneskers liv afdækkes arkæologisk ; indirekte af deres e erladte spor og artefakter, huse, gader, parker, omegnsområder osv., men også af deres in me, forladte, hemmelige, aflåste, skjulte, åndelige og ubevidste rum. De e fremkalder menneskets usynlige lstedeværelse. Eller med Sigmund Freuds ord: Das Unheimliche. På samme d det kendte og det ukendte. René Tancula: E er min mening har den metafysiske kunst hele den s llet spørgsmål l vores virkelighedsopfa else og defini onen af denne. Siden 70 erne som akademistuderende har jeg været optaget og inspireret af pi ura metafisica og især Giorgio de Chirico som for mig er den mest interessante af denne kreds af kunstnere, og i skri er definerede et nyt syn på opfa elsen af virkeligheden og et banebrydende kunstnerisk koncept. Et citat fra hans essay Galskab og kunst (1919) beskriver min egen grundlæggende lgang l kunstnerisk skaben: man kan udlede og konkludere, at ethvert objekt har to aspekter: et lvant og udbredt som ses af mennesker i almindelighed, samt et andet som er spøgelsesag gt og metafysisk og kun ses af sjældne individer i øjeblikke af synskhed og metafysisk abstrak on, ligesom visse skjulte legemer, gjort af stoffer, som aldrig nås af solens stråler, kun kommer l syne under påvirkning af kuns gt lys, f.eks. røntgenstråler.
René Tancula, 1949 Det Kongelige Danske Kunstakademi 1972-1977, Det kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole 1977-1980, 3 årig malerikonservatoruddannelse. Studier hos grafikeren prof. Palle Nielsen siden 1977
Øjet er sjælens spejl og René Tanculas øjne spejler via hans pensler og farver = hans malerier hans sjæl, og hvad den er fyldt af. Det oversanselige, det, der synes virkeligheds ernt, men som alligevel er nærværende for vort blik, der i ønsket om at fastholde det uvirkelige i billederne, bliver fastholdt på hans lærreder. En gåde er et problem, man gerne vil have løst. Men ikke i lfældet her i Galleri Brænderigården, hvor René Tancula og Håkan Nyströms malerier ikke er problemer i gængs forstand. De er udtryk, der med deres metafysiske udgangspunkt l stadighed ikke er l at løse, men vedvarende vil pirre ens bevidsthed, da der ikke er en entydig måde, hvor man kan sige: Sådan er det! Som al god kunst indeholder deres malerier mange tolkningsmuligheder, og gåderne vil stå kø for beskueren. Derfor holder deres værker langt frem i den. Side 8: Athen 75 x 65 cm Athen 75 x 50 cm Athen V, 30 x 28 cm Athen VI, 30 x 22 cm Side 9: Ruin, 30 x 25 cm Spaces of Uncertainty, 130 x 70 cm Spaces of Uncertainty, 63 x 100 cm
Det syvende Ruinbillede (side 9) er noget helt for sig selv både i kra af farvevalget, der har øjenfangende blå, grønne og viole e farvenuancer som baggrund for den hvide søjle, hvis rundhed og ver kalform modsvares af de horisontale, regelre e mursten bagved. De breder sig gådefuldt hen over den øverste søjledel. Læg mærke l den fremtrædende søjle, der er som kunne man lægge sin hånd på den! Det tak le er fremherskende. Den og de andre søjler i René Tanculas metafysiske billedunivers har hverken kapitæl eller basis. Der er en aura à la ikoner over disse René Tancula værker, hvor to andre har tlen: Spaces of Uncertainty. (uvishedens, usikkerhedens, tvivlens rum / rumlige flader / mellemrum. Gådefuld tel/ gådefulde malerier). I de to værker, hvor det ene er domineret af blåt og hvidt og det andet især af violet og hvidt, er det de runde former, der fanger øjet og giver usikkerheden, uvisheden om, hvad det er, man ser. Når René Tancula billedmæssigt bevæger sig i Athen, an kkens andet hovedsæde, er hans værker med denne tel, fire af dem, om muligt mere vilde og følelsesladede i en irreel udformning, hvilket måske allerbedst udtrykkes i Athen V og Athen VI. To værker, ens i størrelsen, hvor abstrak onen i form og farvevalg viser hans fremragende figura on i et nu digt metafysisk sam dsmaleri!
Hvad angår de 15 andre værker fra René Tanculas hånd, bevæger han sig eminent fra det rent figura ve over i det mere abstrakte udtryk med genkendelige elementer med ski ende farvenuancer. Og som al d i René Tanculas verden, er værkerne mennesketomme med uvirkelighedens præg som et genkommende element. Hvor René Tancula i Forum billederne har beny et olie på lærred, er der i disse 15 malerier beny et blandede materialer. Det er olie med tempera og diverse bladmetaller à la sølv og guld. Hermed trænger det metafysiske det oversanselige om muligt helt igennem ligesom temavalget og udtrykket, idet formerne er fastlåste i et forrygende udtryksforløb. Det er, som går René Tancula helt tæt på bygningselementerne, der var at se i Forummalerierne, som ville han vise en pixeludgave af disse. Der er en stoflighed l stede og genkendelighed i form af enkeltelementer eksempelvis af søjlerester og en farveholdning, (som beny et i de fire nysomtalte værker) der eklatant bryder frem fra lærredet. Titlerne på malerierne viser, at det stadig er an kkens verden, René Tancula mo vmæssigt bevæger sig i som i syv af malerierne, der alle bærer tlen Ruin. De seks af dem: Ruin (# 1 l 6) har samme farver, som ses i Forumbillederne: jordfarver og hvidt. Ydermere har de tre (# 1, # 5 og # 6 samme format, der giver associa oner l formatet i Forumbillederne, og de har som bærende! element tydelige søjler og enkeltsøjledele i opstabling. Et af disse seks Ruinbilleder (# 3) skiller sig ud i formatet fra de andre fem, idet de e maleri har en teldel, der siger: triptykon, hvilket betyder et billede i tre dele, især brugt som betegnelse for middelalderens altertavler. I René Tanculas version ses en tydelig opdeling i tre, som antyder, at man måske ville kunne klappe maleriet sammen, som man også kunne med de gamle tavler. En surreel tanke. Side 6: Ruin # 4, Triptykon, 57 x 115 cm Side 7: Ruin # 5, 70 x 52 cm Ruin # 6, 70 x 50 cm
René Tancula finder som de Chirico gjorde inspira on i den tyste, drømmende symbolisme, hvorved der opnås værker, der giver melankolien og mysteriet en yderst poe sk repræsenta on. Også surrealisterne baserede deres kunst på drømme. Der er noget særpræget på færde i René Tanculas billedverden. Noget, hvor man med re e kunne citere René Magri es udsagn fra 1928, hvor han udtaler, at han maler billeder: som tvinger øjet l at tænke på helt andre måder, end det er vant l. Det samme sker, når man konfronteres med René Tanculas billeder. Samme Magri e, der om de Chiricos billeder skrev: får lskueren l at erkende sin isola on og høre verdens s lhed. Som sagt: En lignende fornemmelse vedfares én ved synet af de fire Forummalerier fra René Tanculas hånd. Her er det ligeledes Giorgio de Chiricos stringente arkitekturgengivelse, der rinder én i hu. I sine fire naturalis ske Forummalerier beny er René Tancula for at få det drømmeag ge frem mesterligt sfumato, en malemåde med fine a oninger og bløde overgange mellem konturerne, der giver malerierne et overjordisk skær, et evighedsskær, da også mo vvalget bærer noget af evigheden i sig. Det er romerske ruiner, der er a ildet i et surreelt univers, der eksisterer l alle der. De e er kunstnerens e erligning af virkeligheden, den såkaldte mimesis. Hermed giver René Tancula sine malerier deres eget metafysiske, oversanselige, sublime udtryk i de elegante, høje værker med Forum Romanums tempelruiner og mere intakte bygningsværker i spil og Colosseum som et drømmesyn i Forum I, II og III. I Forum IV synes vegeta onen at spille en større rolle end i de tre andre malerier. Formen på værkerne lader én opfa e mo verne som set ud gennem et vindue en form for beskæring, hvor vinduet kan være et eksempel på en sjæls lstand som en mag uld metafor for erindringens og erfaringens indre verden. Farvevalget i René Tanculas Forum billeder er holdt i helt afdæmpet skala med jordfarver og hvidt. Hermed fører han tradi onen videre fra 1800 tallets start, hvor J.M.W. Turner på sin mesterlige måde gengav Roms ruiner, ligesom C.W. Eckersberg gjorde det i sine romerske prospekter de to i et lidt anderledes farvevalg. Men den, René Tancula iøjnefaldende følger i hælene på malerisk, er Vilhelm Hammershøi med hans farveskala og romerske arkitekturgengivelse fra starten af 1900 tallet.
Giorgio de Chirico udførte, hvad man med god samvi ghed godt kan kalde s lleben mod abstrak on med mennesketomme, sta ske, arkitektoniske scenerier. Det bør også lføjes, at dadaismen og surrealismen har meget at takke ham for. Som udtrykt i hovedoverskri en på denne uds lling i Galleri Brænderigården er det sam dsmaleri i metafysisk udgave, der fører linjen videre fra de Chirico. René Tancula har oven i købet dediceret sine fire Forum billeder l de Chirico, idet tlen på de fire malerier hedder: Forum I, II, III,IV: Romersk Elegi, Hommage à Giorgio de Chirico. (Forum I, II, III, IV: Romersk hyldest l Giorgio de Chirico) René Tancula finder som de Chirico gjorde inspira on i den tyste, drømmende symbolisme, hvorved der opnås værker, der giver melankolien og mysteriet en yderst poe sk repræsenta on. Også surrealisterne baserede deres kunst på drømme. Forsiden: Ruin # 1, 70 x 50 cm Side 2: Ruin #2, 50 x 40 cm Side 4: Romersk Elegi, Hommage a Giorgio de Chirico I IV, 60 x 35 cm (Forum I IV) Side 5: Ruin #3, 55 x 75 cm
Bente Hammershøy Det gådefulde syn metafysisk sam dsmaleri Ny Metafysisk maleri er over tlen på de værker, René Tancula har med i den uds lling, han nu skal have i Galleri Brænderigården sammen med Håkan Nyström. (Deres fælles tel på uds llingen fremgår ovenfor.) René Tanculas tankegang og billedverden korresponderer med kollegaen Håkan Nyströms værker, hvorfor det også virker naturligt, (måske et spøjst ord at bruge i denne sammenhæng men så alligevel!) at disse to uds ller sammen. De to kunstnere har det metafysiske sam dsmaleri l fælles. Som Håkan Nyström er René Tancula inspireret af den store, præsurrealis ske, italienske maler Giorgio de Chirico, der med kunstretningen pi ura metaficia sa e dagsordenen for italiensk maleri i de første år af sidste århundrede. Vi skriver især 1916 20. Som man kan se i de to kunstneres udsagn, har også psykoanaly keren C.G. Jung har ha betydning for de to malere. Galleri Brænderigården Horsens Søndergade 41 E 8700 Horsens Tlf. 7625 1445 Info@gb-h.dk www.gb-h.dk
Tekster af Bente Hammershøy René Tancula Det gådefulde syn - metafysisk samtidsmaleri