DISPOSITIONSFORSLAG. UNGDOMSBOLIGER I DET TIDLIGERE GRENAA DAMPVÆVERI August 2012. Fornæsvej 9 DK-8500 Grenaa +45 86 32 78 44 www.arkikon.

DISPOSITIONSFORSLAG UNGDOMSBOLIGER I DET TIDLIGERE GRENAA DAMPVÆVERI August 2012 Fornæsvej 9 DK-8500 Grenaa +45 86 32 78 44 www.arkikon.dk

1 INDHOLD REDEGØRELSE 1. Introduktion: 1.1. Historie og idégrundlag.....s. 2 1.2. Den arkitektoniske idé.....s. 3-5 1.3. Materialer......s. 6 1.4. Funktion.....s. 7 1.5. Bæredygtighed......s. 8 1.6. Konstruktion......s. 9 1.7. Teknik.......s. 10 2. Generel beskrivelse: 2.1. Byggesagens organisation 2.1.1. Bygherre og tekniske rådgivere...s. 11 2.2. Byggesagens forudsætning 2.2.1. Myndighedsmæssige forhold...s. 12 2.2.2. Eksisterende forhold vedr. grund og evt. bygninger.s. 12 2.2.3. Forsyningsmæssige forhold...s. 12 2.2.4. Miljøforhold.....s. 13 2.2.5. Jordbundsforhold (forurening)...s. 13 2.3. Generel beskrivelse af byggeriet 2.3.1. Hoveddisposition.....s. 14 2.3.2. Adgangsforhold.....s. 14 2.3.3. Funktioner.....s. 15 2.3.4. Boligtyper.....s. 16 2.3.4. Friareal......s. 17 2.4. Byggeteknik 2.4.1. Bygningsbasis.....s. 18 2.4.2. Primære bygningsdele....s. 19 2.4.3. Komplettering.....s. 20 2.4.4. Overflader.....s. 20 2.4.5. VVS-anlæg.....s. 21 2.4.6. El- og mekaniske anlæg....s. 22 2.4.7. Ventilation....s. 22 2.4.8. Inventar og udstyr....s. 22 2.5. Opgørelse af bruttoetageareal 2.5.1. Boligtyper (gulvareal og bruttoetageareal)..s. 23 2.5.2. Fællesarealer (gulvareal)....s. 24 3. Tegningsbilag 3.1. Beliggenhedsplan 1:500.....s. 25 3.2. Etageplaner 1:200.....s.26 3.3. Facader 1:200......s. 27-28 3.4. Snit 1:200......s. 29 3.5. Møblerede beboelsesplaner med standardmøbler 1:50.s. 30 3.6. Terrænplan, hovedføringsveje for tekniske install. 1:500.s. 31 3.7. Plantegninger pr. etage, hovedføringsveje for install. 1:200.s. 32

2 1.1. HISTORIE OG IDÉGRUNDLAG GRENAA DAMPVÆVERI - FRA INDUSTRI TIL UNGDOMSBOLIG Grenaa var en fuldt udbygget industriby, indtil globaliseringen indhentede mange af byens fabrikker omkring årtusindeskiftet - herunder Grenaa Dampvæveri. Byen er ved at finde ny identitet og i den anledning er Grenaa Dampvæveri kommet i spil. Det undersøges om hhv. Kedelhuset, Turbinehuset og bygningen til vandrensning kan facilitere boliger til Grenaas ungdom. Rammerne for konvertering af disse bygninger er bl.a.: _Vedvarende formidling af historien. _Forhold til den eksisterende skala. _Hensyn til de eksisterende og omkringliggende bygninger. _Formidling af ny brug med respekt for historien. _Formidling af nutidig byggeteknik og derved samtid. _Historisk genkendelsesværdi i bybilledet _En markant bygning i Grenaa. _Prisbevidste løsninger med æstetik værdi. FRA FORTID TIL NUTID - FUNKTIONSSKIFTE Som et led i funktionsskiftet, spiller formidlingen af både fortiden og nutiden ind. Det er hensigten at man umiddelbart forstår, at det er en ombygget industri med en ny funktion. Det statiske udtryk som Grenaa Dampvæveri udtrykker opløses blødt med mere dynamiske elementer og nutidige byggeteknikker. Der stiles mod to systemer, hvor det forskellige understøtter og derved fremhæver hinandens udtryk. Det er vigtigt at den forhenværende industribygning indskriver sig i bybilledet som historisk element og at man stadig får fornemmelsen af skala og statik set ude fra. KONTINUERLIG TRANSFORMATION Pga. bygningens tilstand er man nødsaget til at genopbygge. Her kan den nye funktion og genopbygningen betragtes som et led i den gamle bygnings lange historie, hvor bygningen flere gange er blevet transformeret - bla. udskiftede man det meste af facaden, da kedlerne skulle tages ud i juni 1977 i forbindelse med opførsel af en ny vævesal og i samme periode begyndte skorstenen at smuldre i toppen, hvorfor den fik tilført en ny top i rustfrit stål i maj 1978. I 2012 får både skorstenen og bygningen nye funktioner, som bygger videre på historien om Grenaa Dampvæveri.

3 1.2. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 1/3 EKSISTERENDE KONSTRUKTION SOM RAMME - FAGOPDELING ANVENDES SOM HISTORISK UDGANGSPUNKT Som overordnet ramme tages der udgangspunkt i den eksisterende bygnings fag i rød tegl indrammet med hvid beton. Således sikres det, at den nyopførte bygning har den overordnede form og skala som historisk reference. Endvidere vil fagopdelingen forholde sig til de eksisterende omkringliggende bygninger. VEST NORD ØST SYD mod Østerbrogade OVERORDNET PRINCIP - FORTID MØDER NUTID Den nye funktion som ungdomsboliger medfører et større behov for dagslys. Dette behov anvendes til at tilføre dynamik til den fagopdelte bygning, som i sig selv tegner et vertikalt og statisk billede. Den fagopdelte facade folder sig om bygningens nye funktioner, som er med til at bryde den statiske opbygning. Herved mødes fortid og nutid og er med til at fremhæve de to historier. Den fagopdelte facade folder sig om bygningens nye funktioner, hvorved det statiske udtryk brydes.

4 1.2. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 2/3 NY FUNKTION TIL SKORSTENEN - FORTID MØDER NUTID Ved at gentænke skorstenen som et funktionelt element, skaber man ligeledes reference til historien samtidig med at den nye funktion fremhæves. Skorstenen bygges op som elevatortårn - skorstenen afkortes og elevatoren forsættes i sin tekniske natur op til en tagterrasse - Fortid og nutid mødes. Strukturen føres videre op, svarende til den eksisterende skorstenshøjde. Skorstenen kobles til bygningen i form af et glasparti. Den øvre del, der fremstår som et skelettet af den tidligere skorsten, kan bla. anvendes til antenner, som kan indbygges i strukturen. På den eksisterende skorsten er der idag monteret antenner i toppen. DETALJEN SMÅ REFERENCER FRA DEN INDUSTRIELLE PERIODE Der er flere små elementer, som kan trækkes ind i det nye byggeri som referencer til stedets historie. F. eks. kan man anvende GD logoet fra skorstenen i en fremtidig belægning og man kan genanvende de fine røde og gule klinker fra kedelhuset i den nye indgang. Nutid Fortid

5 1.2. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 3/3 HELHEDEN INDSKRIVNING I BYBILLEDET SOM HISTORISK ELEMENT Som overordnet ramme tages der udgangspunkt i den eksisterende bygnings fag i rød tegl og hvid beton. Således sikres det at den nyopførte bygning har den overordnede form og skala som historisk reference. Endvidere vil fagopdelingen forholde sig til de omkringliggende bygninger. Bygningens nye funktion formidles i form af vinduernes opbygning.

6 1.3. MATERIALER FORMIDLER AF NUTIDEN VINDUESKONSTRUKTION SOM FUNKTIONENS REFERENCE Vinduet har en dynamisk funktion, både i form af de aktiviteter, som foregår bagved og endvidere på den måde, den bringer nyt liv til facaden. Vinduets udformning er særlig vigtig pga. bygningens dybde samtidig med, at man i en boligfunktion stiler efter at få mest muligt dagslys ind i bygningen. Som et overordnet princip har vi ladet os inspirere af den nuværende bygnings sydfacade. Løsningen søger at give plads til dynamikken, som foregår bagved. MATERIALETS BETYDNING Bygningen er opbygget med fag, hvor der hhv. er fokus på vinduer og fokus på tegl. Dette er forholdt til den eksisterende opdeling. De fag hvor teglen er i fokus, er vinduet sænket ind i facaden. De fag hvor vinduet er i fokus, arbejdes der med direkte reference til sydfacaden og dens historik. Vinduerne er bygget op som forskudte moduler, som formidler funktionen og dermed dynamikken. MATERIALETS GENGIVELSE - TEGL For at opnå en stoflighed, der repræsenterer det historiske, vælges der blødstrøjne sten med så identisk et udtryk som muligt i forhold til det eksisterende. Bygningens sydfacade

N 7 1.4. FUNKTION 1/2 FUNKTIONSPRINCIP - FRA STRINGENT INDUSTRI TIL INTIM BOLIG Den industrielle rute gentages fra skorstenen (nu elevator) ind i bygningen. Denne rute opløses vha. teknikskaktene, som således former passagearealet. Herved dannes der lommer i forbindelse med lejlighedernes indgang og man opnår et mere intimt miljø. Dette er også et redskab til at opretholde en vis dynamik, samtidig med at gangarealer minimeres mest muligt. Værelserne placeres langs facaderne for at give ophold i dagslys og gøre bygningen levende. Funktionsrummene er indadvendte pga. bygningens dybde. Stueplan 1:200 Via en lysskakt integreres der dagslys centralt i bygningen. Endvidere tillader placeringen af gangarealer, at der hentes dagslys ind i bygningens gavle. Der skal bygges 53 ungdomsboliger til 103 beboere, heraf 3 handicapboliger med reference til DS3028. Der er krav om maksimum 50 m2 inkl. fællesareal pr. bolig. Der arbejdes med et teknisk logisk byggesystem, repetitiv installation og modulopbygning. 12.043 - GD Ungdomsboliger Dato: Udf./kontr.: Målestok: 23.08.2012 URK 1:200 Stueplan 9 lejligheder Tegn.nr.: A10-104 1. - 3. sal 1:200

8 N 1.5. BÆREDYGTIGHED TOPPEN AF BYGNINGEN FRA TAG TIL ENERGI Tegn.nr.: - FRA LOFT TIL TAGTERRASSE A10-101 BÆREDYGTIGE FÆLLESAREALER I den øverste del af bygningen bygges en tagterrasse. Taget brydes og tillader dermed både panoramaudsigt og tagterrasse VERSION effekt. B Det brudte tag opbygges med integrerede solceller, som lader lyset komme igennem. På den måde sikrer man områder med og uden skygge i det fri. Det eksisterende hus på toppen genopbygges i en glas og stålkonstruktion, som harmonerer med elevatorens udtryk på samme etage. Huset er uopvarmet med et opvarmet toilet. Der er flere anvendelsesmuligheder. Som udgangspunkt er det fælles udearealer, hvor man kan have forskellige aktiviteter. Det er her, man kan introducere Urban Farming, hvor man dyrker CO2-optagende planter. Ligesom det er her, at man opsamler regnvandet og genanvender det i bygningens processer så som toiletskyl. Tagterrasse 1:200 BÆREDYGTIGE TRANSPORT Ved bygningen anlægges cykelparking til alle lejligheder og det er brugerens tanke, at der i forbindelse hermed opstilles ladestationer til el-scootere. Tagterrasse snit 1:100 eks. på solceller, hvor lyset trænger igennem

9 1.6. KONSTRUKTION KONSTRUKTIONSPRINCIP Generelt opføres bygningen efter kendte og gennemprøvede byggeprincipper. Der anvendes robuste og så vidt muligt miljøvenlige løsninger. Bygningen opbygges som en skivebygning med bærende facader i højisolerede betonelementer, samt bærende og stabiliserende skillevægge i betonelementer. Skillevæggene (blå) fungerer som lejlighedsskel mod tilstødende lejligheder og mod gangarealer og er gennemgående i hele bygningens højde. Etagedækkene udføres i beton-dækelementer. Etagedækkene sikrer fordelingen af de vandrette kræfter i bygningen til de stabiliserende vægge. Skillevægge og etagedæk udføres, så der sikres tilfredsstillende lydforhold mellem de enkelte lejligheder og mod gangarealer. I de enkelte lejligheder udføres skillevæggene mellem værelserne og mod køkken som lette skillevægge med stålskelet og beklædt med gips. Vægge omkring toiletkernerne udføres i betonelementer. Eventuelt kan toilet og baderum udføres som præfabrikerede moduler.

1 ST øn so 10 1.7. TEKNIK INSTALLATIONSPRINCIP 1500 mm Bygningens tekniske installationer skjules eller indarbejdes som en del af bygningens udformning. Der placeres en række lodrette installationsskakte centralt i bygningen i forbindelse med gangarealerne. Skaktene fungerer som hovedføringsveje for de tekniske installationer til de enkelte etager og indgår som en afgrænsning af gangarealerne og er hermed til at skabe variation i gangforløbet. Ventilationsanlæggene placeres på taget, hvor de inddækkes og indgår som en del af tagterrassens møblering. Ventilationsskakte som møbleringselement

11 2.1. BYGGESAGENS ORGANISATION 2.1.1. BYGHERRE OG TEKNISKE RÅDGIVERE BYGGERIETS ORGANISATION: Byggeriets organisation vil primært tage sig af den daglige styring af projektet, herunder varetages den tekniske formidling og bearbejdning af projektmateriale. Totalentreprenør vil indgå i projektgruppen efter ordretildeling. Det skal påregnes at holde projektgruppemøder hver 14. dag eller i øvrigt efter behov. BYGHERRE OG DRIFTSORGANISATION B45 Engdalen 2 8500 Grenaa Anders Lisvad / Bjarne Bøhl Pedersen Tlf.: 8758 1004 / 8758 1005 E-mail: al@b45.dk / bbp@b45.dk BYGHERRERÅDGIVER Kuben Management Skibbrogade 3 9000 Aalborg Henrik Steen Sørensen 9877 8952 hss@kubenman.dk BYGHERRERÅDGIVER Arkikon ApS Fornæsvej 9 8500 Grenaa Thomas Enevold / Bo Brøgger Rasmussen Tlf. 8632 4478 E-mail: thomas@arkikon.dk / bo@arkikon.dk

12 2.2. BYGGESAGENS FORUDSÆTNING 1/2 2.2.1. MYNDIGHEDSMÆSSIGE FORHOLD BYPLAN OG LOKALPLANMÆSSIGE FORHOLD Byggeriet er omfattet af lokalplan nr. 171 fra Norddjurs Kommune. Lokalplanen giver mulighed for følgende byggeri i Område I: Bebyggelsesprocent: 130% Etageantal: 8 Bygningshøjde: 25 m Projektet er udarbejdet i samarbejde med: Norddjurs Kommune: Planlægger Gerda Enevoldsen Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf: 8959 4053, E-mail: ge@norddjurs.dk Byggesagsbehandler Kim Riishøj-Jensen Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf: 8959 4039, E-mail: kimrj@norddjurs.dk Koordinator Mogens Caspersen Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf: 89594085, E-mail: mc@norddjurs.dk Museum Østjylland: Museumsinspektør Lea Glerup Møller Søndergade 1, 8500 Grenaa Tlf: 8712 2600, E.mail: lgm@museumoj.dk 2.2.2. EKSISTERENDE FORHOLD VEDR. GRUND OG EVENTUELLE BYGNINGER De eksisterende bygninger som i dag ligger på grundstykket er som helhed bevaringsværdige. Der skal derfor tages hensyn til bygninger. De eksisterende bygninger er opført i røde tegl sten og med skifertag. Facadestenene er udført med krydsforbandt og der er generelt mange gennemførte arkitektoniske og bygningsmæssige detaljer, der får byggeriet til at fremstå solidt og tidstypisk. 2.2.3. FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD VARME Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Energivej 6, 8500 Grenaa Tlf.: 86 32 17 44 VAND Grenaa og Anholt Vandforsyning Teknologivej 2 Tlf.: 8758 2150 ELFORSYNING NRGI A.m.b.a Dusager 22, 8200 Århus N Tlf.: 8739 0404, E-mail: nrgi@nrgi.dk KLOAK Aqua Djurs Århusvej 22C, 8500 Grenaa Tlf.: 2469 4200, E-mail: info@aquadjurs.dk RENOVATION Reno Djurs I/S Nymandsvej 11, 8444 Balle Tlf.: 8759 7777, E-mail: renodjurs@renodjurs.dk

13 2.2. BYGGESAGENS FORUDSÆTNING 2/2 2.2.4. MILJØFORHOLD Der henholdes til Lokalplanen pkt. 10. 2.2.5. JORDBUNDSFORHOLD Bygherre har fået udarbejdet geotekniske undersøgelser: 4AP-GEOTEKNIK A/S har d. 21.06.2012 udført en geoteknisk prøveboring ved Kedelbygningen mod Østerbrogade. Der er i forbindelse med bore- og laboratoriearbejdet ikke truffet visuelle tegn på indhold af miljøfremmede stoffer i de udtagne jordprøver. Dog er arealet kortlagt på vidensniveau 1 (V1), til dels også på vidensniveau 2 (V2), hvilket medfører skærpede omstændigheder i forbindelse med byggeri på grunden, herunder også bortskaffelse af overskudsjord. Inden der foretages udgravninger for fundamenter til den nye bygning udføres egentlige miljøtekniske undersøgelse. Resultatet heraf er bestemmende for hvilke forbehold, der skal tages i forbindelse med opbygningen af fundamenter og terrændæk, samt bortskaffelse af overskudsjord.

14 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 1/4 2.3.1. HOVEDDISPOSITION Bygningen er en genopførsel af Kedelhus, Turbinehus og bygningen til vandrensning i det tidligere Grenaa Dampvæveri. Den følger den oprindelige form, men er dog en lille smule smallere. Den bygges i 5 etagers højde og sluttes af med en tagterrasse. Bygningen peger ud mod bygaden Østerbrogade og er placeret i nærhed af indkøbsfaciliteter og skoler. 2.3.2. ADGANGSFORHOLD Man ankommer til hovedindgangen fra Østerbrogade som ligger syd for bygningen. Via hovedingangen er der niveaufri adgang til 9 lejligheder, heraf 3 lejligheder til kørestolsbrugere. Der er adgang til de øvrige etager via 2 trappesektioner samt en elevator. Den sekundære indgang ligger mod nord og i forbindelse med elevatoren. Der er nødudgang i forbindelse med en trappeopgang i bygningens sydfacade. Beliggenhedsplan 1:500

15 N 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 2/4 2. 3. 2. FUNK TI O NE R Alle boliger forsynes med eget toilet, bad og køkken, 3 boliger indrettes til kørestolsbrugere. STUEETAGEN indeholder 9 lejligheder, hvoraf de 3 boliger til kørestolsbrugere er indregnet. Der er endvidere et vaskeri med 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere, et fælles toilet, et mindre disponibelt rum, aflåste opbevaringsskabe samt postkasser til hver lejlighed. Teknikrummet er også placeret i stueetagen. 1. - 3- SAL indeholder 10 lejligheder pr. etage. 4. - 5. SAL Stueplan 1:200 indeholder 7 lejligheder pr. etage. Der er endvidere direkte adgang til en mindre tagterrasse fra 4. sal. 12.043 - GD Ungdomsboliger 23.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Stueplan 9 lejligheder 1. - 3. sal 1:200 Tegn.nr.: A10-104 4. - 5. sal 1:200 12.043 -

16 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 3/4 2.3.4. BOLIGTYPER Der findes 2 typer lejligheder. Den ene type er indrettet til 2 beboere og udgør hovedparten af lejlighederne (50 stk.). Den anden er indrettet til kørestolsbrugere og er indrettet til en beboer. Boligtype 1 består af 2 værelser, hvor hvert værelse er indrettet med en seng og opbevaringsskabe ved siden af sengen og over sengen som fast indventar. Til boligen hører et mindre køkken med skabsplads foroven og forneden. Toilet og bad er indrettet med en bruseniche på 900x900 mm. Boligtype 2 består af 1 soveværelse og en stue/arbejdsværelse. Her er der kun opbevaringsskabe som fast inventar. Til boligen hører et mindre køkken med skabsplads i henhold til DS3028. Ligeledes er toilet og bad indrettet i henhold til DS3028. Boligtype 1 1:50 Boligtype 2 1:50

17 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 4/4 2.3.5. FRIAREALER Der er disponeret med et område øst for bygningen, hvor der anlægges parkering til 53 cykler samt 13 biler (heraf 3 handicap parkeringspladser, hvoraf den ene er til en minibus). I samme område indrettes der plads til affald. Bygningens top fungerer som friarealer. Der indrettes 2 tagterrasser - en større, som ligger over 5. sal med adgang fra elevator og bygningens trapper - og en mindre, som ligger i niveau med 4. sal, hvorfra der er direkte adgang.

18 2.4. BYGGETEKNIK 1/5 2.4.1. BYGNINGSBASIS GEOTEKNISKE FORHOLD Der er udført undersøgelser af jordbundsforholdene på grunden i form af en orienterende geoteknisk prøveboring. Boringen er ført knap 10 m under. I forbindelse med boringen er der som forventet truffet lettere komplicerede bundforhold. Øverst i boringen træffes fyld i en mægtighed på 1,60 m. Der er udelukkende tale om sandet og gruset muld, stedvist med indhold af teglrester o.l.. Mægtigheden kan variere væsentligt på området, specielt hvis eksisterende forsyningsledninger, tidligere kælderudgravninger o.l. krydser de planlagte byggefelter. Fyldlagene underlejres af postglaciale marine aflejringer, øverst i form af sand efterfulgt af gytje (blødbund). De postglaciale lag er truffet til 5,0 m under terræn. Lagene kan ikke regnes for bærende. Herunder og til boringens bund 9,5m under terræn træffes intakte istidsaflejringer. Der træffes udelukkende moræneler (gletscheraflejringer), der er stærkt præget af kalkundergrunden. Ved borearbejdets afslutning er der truffet frit vandspejl i boringen ca. 3 m under terræn. Der er tale om det primære grundvandsspejl. Niveauet vil kun variere svagt afhængigt af årstid og nedbør. FUNDERINGSMETODE På grund af de ovennævnte jordbundsforhold kan bygningen ikke funderes på traditionel vis, med stribe og punktfundamenter ført til frostfri dybde. De miljømæssige forhold på grunden gør desuden, at så lidt jordhåndtering som muligt vil være at foretrække. I forhold til ovennævnte udføres fundamenterne derfor, som et system af borede betonpæle og fundamentsbjælker under de bærende og stabiliserende facader og skillevægge. Terrændækket i stueetagen udføres som et selvbærende dæk, der spænder mellem fundamentsbjælkerne.

19 2.4. BYGGETEKNIK 2/5 2.4.2. PRIMÆRE BYGNINGSDELE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Bygningens bærende konstruktion består hhv. af facadeelementerne og to langsgående skillevægge (røde). De langsgående skillevægge fungerer som lejlighedsskel mod gangarealer på hver etage og er gennemgående i hele bygningens højde. Dækelementerne spænder fra de to langsgående skillevægge og ud til facaden. Et spænd på ca. 6,2 m. Af hensyn til lydkrav for etageadskillelser mellem lejlighederne, udføres dækelementerne med en tykkelse på min. 220 mm. Facadeelementerne er i sig selv opbygget, som en bjælke/søjle-konstruktion, der fungerer som en bærende ramme for en tynd betonplade hvorpå isoleringen er fastgjort. Den øverste bjælke i facadeelementerne bærer etagedækkene og fører de lodrette laster herfra til søjlerne. Facadeelementerne placeres så søjlerne her i er gennemgående i hele bygningens højde. Den del af de lodrette laster der virker på facaden fra hver etage, føres således af søjlerne til fundamentet. De skillevægge der er markeret med rødt fungerer både som bærende og stabiliserende elementer. Skillevæggene fører de lodrette laster fra etagedækkene ned gennem bygningen til en fundaments-bjælke der hviler på et system af borede fundamentspæle, hvorfra de lodrette laster føres videre til de bæredygtige jordlag 5-6 m under eksisterende terræn. STABILISERENDE KONSTRUKTIONER Etagedækkene fungerer som skiver og fordeler de vandrette laster virkende på facaderne til de stabiliserende vægge. De vandrette laster der virker i bygningens længderetning, føres ligeledes via skillevæggene (røde) til fundaments-konstruktionen. Ud over de langsgående skillevægge består bygningens stabiliserende konstruktion af en række tværgående skillevægge (blå). De tværgående skillevægge fungerer som lejlighedsskel mellem de enkelte lejligheder og er gennemgående i hele bygningens højde. De vandrette laster i bygningens tværretning føres via de stabiliserende skillevægge (blå) ned gennem bygningen til fundaments-bjælker og herfra videre til borede fundaments-pæle.

20 2.4. BYGGETEKNIK3/5 2.4.3. KOMPLETTERING VINDUER OG DØRE Vinduer er placeret i fuld lejlighedshøjde og er disponeret for optimalt dagslysindtag. Der er 2 typer vinduer; den ene type er et samlet parti med flere vinduesenheder, som er påhængt facaden. Rammen som omslutter dette vinduesparti, udføres således at man opnår et forholdsvis groft udtryk, der afspejler den eksisternde bygnings udtryk. Rammen kan eventuelt udføres som en del af facadeelementet. Den anden type er individuelle vinduer, som er sænket ind i facaden. Såfremt det er muligt, anvendes indgangsdøre til boligenheder ligeledes til at trække lys ind. Alle oplukkelige udvendige døre og vinduer i forsynes med sikringsbeslag. Alle nye vinduer-og yderdøre udføres i.h.t DVC s specifikationer (eller lign. kontrolordning) og leveres overfladebehandlede fra fabrik. Glas leveres som lavenergiglas med u-værdi min. svarende til BR10. U-værdi kan justeres i.h.t varmetabsberegning. Krav til flugtveje skal overholdes. DÆK Der skal udføres fald mod afløb i vådrumsgulve i.h.t gældende lovgivning. Alle gulve skal udføres således at rengøring kan foregå uden at belægning og fodlister tager skade, og derved udgør en risiko for det hygiejniske niveau. LOFTER Lofter skal kunne tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler 2.4.4. OVERFLADER Der må ikke anvendes materialer, som har en sundhedsskadelig virkning på indeklimaet. Der skal fortrinsvis anvendes naturmaterialer. TAG OG TAGTERRASSER Taget under tagterrassen opbygges af betondækelementer med fald mod midten af bygningen. Oven på dækelementerne lægges et lag trykfast isolering. Ovenpå placeres en plade, hvorpå der brændes to lag tagpap. Opbygningen skal kunne bære tagterrassens belægning, der består af opklodsede fliser. TAG - SKRÅ TAGFLADER De skrå tagflader opbygges som en let tagkonstruktion i gitterspær. Taget beklædes med tagpap, alternativt som et grønt tag. FACADER Facaderne udføres som højisolerede betonelementer, der beklædes med blødstrøgne teglskaller. De hvide bånd i facaden udføres som en pudset overflade. SKILLEVÆGGE Alle betonskillevægge spartles og males, så de fremstår med en jævn overflade. Synlige elementsamlinger spartles ikke, men males så de fremstår som en synlig elementsamling. De lette skillevægge med gipsplader spartles og males i lyse farver, således at de er med til at fordele lyset i rummet. LOFTER Lofter i lejligheder udføres som nedhængte lofter med en ensartet og jævn overflade i lyse farver, der er med til at fordele lyset i rummet. Loftsbeklædningen skal have gode lydabsorberende egenskaber, der kan bidrage til et godt akustisk indeklima. Lofterne i fælles- og gangarealer udføres ligeledes som nedhængte lofter med de samme lydabsorberende egenskaber. Lofterne udføres med mulighed for adgang til de tekniske installationer, der befinder sig over det nedhængte loft. GULV Gulvene udføres i rengøringsvenlige og slidstærke materialer i lyse farver.

21 2.4. BYGGETEKNIK4/5 2.4.5. VVS-ANLÆG Alle installationer udføres i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, normer og forsyningsselskabers gældende tekniske bestemmelser samt Normkrav til kvalitet og indretning. Der benyttes udelukkende afprøvede systemudformninger og vælges anerkendte leverandører af materialer og komponenter. Ved valg af materialer og systemudformning tages der hensyn til den betydelige belastning, der kan forekomme i ungdomsboliger. VARME Bygningen opvarmes ved hjælp af fjernvarme. Hovedforsyningsledningen føres ind i bygningens stueetage til en eller flere fordelere. Bygningens interne varmefordelingssystem opbygges som et Flat Station system. Det vil sige, at der fra fordeleren, føres tre rør op i hver installationsskakt. Ét rør til varmt fremløbsvand, ét til koldt returvand og ét cirkulationsrør. For hver etage fordeles de tre rør til de enkelte lejligheder. Ved hver lejlighed placeres en DHW-enhed med indbygget varmeveksler, der sørger for varmt brugsvand og varmt vand til opvarmning til den enkelte lejlighed. Systemet muliggør præcis varmeafregning for hver enkelt lejlighed samtidig med, at varmeforbruget pr. m² kan reduceres med op til 15 30 % i forhold til et almindeligt varmefordelingssystem. Det interne varmefordeling-system for hver enkelt lejlighed føres under etagedækket. BRUGSVAND Flat Station systemet gør, at der kun skal føres koldt brugsvand op til de enkelte lejligheder, hvor efter DHW-enheden sørger for opvarmningen af det varme brugsvand. Det kolde brugsvand føres op til de enkelte etager og lejligheder efter samme princip som for Varme. SPILDEVAND / AFLØBSINSTALLATIONER Afløb fra toiletter og køkken føres i samme faldstammer. Faldstammerne placeres i forbindelse med toiletkernerne og er gennemgående i hele bygningens højde. Udluftning af faldstammer placeres skjult på tag og tagterrasse. Fra toiletkernerne i stueetagen føres spildevand fra faldstammeren i jordledninger til det kommunale kloaksystem. REGNVAND Afvanding af tagterrasse sker ved hjælp af tagbrønde placeret midt på tagfladen. Dækket der bærer tagterrassens flisebelægning udføres med fald mod midten af bygningen. Flisebelægningen opklodses så den danner en vandret flade. Fra tagbrøndene føres regnvandet til opsamlingstank placeret i tekniketagen under tagterrassen. Regnvandet genanvendes som skyldevand i bygningens toiletter. Føringsvejene for opsamlingstanken til de enkelte toiletter placeres i forbindelse med faldstammerne. Opsamlingstanken udføres med et overløbsrør, der føres fra tanken via én af installationsskaktene og videre ned til stueetagen, hvor fra det via jordledninger føres til et forsinkelsesbassin ved siden af bygningen. Herfra føres regnvandet til det offentlige kloaksystem. Afvanding af de skrå tagflader sker vedhjælp af tagrender ved tagfoden. Nedløb fra tagrenderne føres udvendigt på bygningen til terræn. Her fra føres regnvandet ligeledes til forsinkelsesbassin og videre til det offentlige kloaksystem.

22 N 2.4. BYGGETEKNIK5/5 2.4.6. EL- OG MEKANISKE ANLÆG Hovedkablet føres ind i stueetagen til en hovedtavle med aflæsningsmåler for fællesstrøm. Fra hovedtavlen føres kabler videre til installationsskaktene og op til de enkelte etager. For hver etage fordeles strømmen til de enkelte lejligheder. Hver lejlighed har sin egen aflæsningsmåler. På tagterrassen monteres et solcelleanlæg, der indgår som en del af den partielle overdækning af tagterrassen. Strømmen fra anlægget føres til hovedtavlen i stueetagen og indgår som en del af bygningens el-forsyning. 2.4.7. VENTILATION Bygningen ventileres ved hjælp af mekanisk ventilation med varmegenvinding i form af krydsvekslere. Ventilationsanlæggene placeres på taget/tagterrassen. Ventilationsanlæggene varetager udover rumventilationen også ventilering af baderum, køkkener og fællesarealer. De primære ventilationskanaler føres fra anlæggene på tagterrassen ned gennem bygningen via installationsskakte placeret langs bygningens bærende skillevægge og de centrale gangarealer. Fra installationsskaktene fordeles de individuelle ventilationskanaler til de enkelte lejligheder. Kanalføringen rundt i de enkelte lejligheder foregår over den nedhængte loftskonstruktion. 2.4.7. INVENTAR OG UDSTYR I det disponible rum ved hovedindgangen i stueetagen placeres en række aflåselige opbevaringsskabe til brug for bygningens beboere. Ved hovedindgangen i stueetagen placeres postkasser tilhørende hver enkelt lejlighed. Postkasserne monteres jf. reglerne i Den Nye Postlov (BEK nr. 1313 af 14/12/2004, Bilag 1). Hver lejlighed forsynes med fast inventar i form af et køkkenmodul, der er tilpasset rummets udformning. Værelserne forsynes ligeledes med fast inventar i form en sove-/opbevarings enhed bestående af en seng og opbevaringsskabe, der fremstår som en enhed, der er tilpasset værelsernes udformning. Køkkener og fælles vaskerum forsynes med A-mærkede hårde hvidevarer, samt vandbesparende armaturer. Baderum og toiletter forsynes med vandbesparende sanitetsudstyr og armaturer. Handicapboligerne indrettes og udstyres i henhold til anvisningerne i DS3028. I den ombyggede skorsten etableres en elevator, hvorfra der er adgang til hver enkelt etage, samt tagterrassen. Ventilationsprincip

23 2.5. OPGØRELSE AF BRUTTOAREAL 2.5.1. BOLIGTYPER (gulvareal og bruttoetageareal) STUEETAGE 1. - 3. SAL BRUTTO etageareal 498,1 m2 BRUTTO etageareal 475,2 m2 BRUTTO TOTAL 2.648 m2 NETTO gulvareal lejligheder 6 stk. 185,3 m2 Værelse 1 10,5 m2 Værelse 2 10,5 m2 (et enkelt værelse på 11 m2) Køkken/indgang 6,6 m2 Toilet 3,2 m2 HC lejligheder 3 stk. 96,6 m2 Værelse 1 8,1 m2 Værelse med Køkken/indgang 18,6 m2 Toilet 5,5 m2 NETTO gulvareal fællesarealer Vaskerum 11,0 m2 Fællestoilet 4,2 m2 Forrum 4,9 m2 Teknikrum 2,6 m2 Disponibelt rum 17,8 m2 Ialt 40,5 m2 Gangareal inkl. trapper og elevator 79,0 m2 Samlet NETTO areal 401,4 m2 NETTO gulvareal lejligheder 10 stk. 308,5 m2 Værelse 1 10,5 m2 Værelse 2 10,5 m2 (et enkelt værelse på 11 m2) Køkken/indgang 6,6 m2 Toilet 3,2 m2 NETTO gulvareal fællesarealer Gangareal inkl. trapper og elevator Samlet NETTO areal Yder og indervægge (476,75-386,3 m2) 4. - 5. SAL BRUTTO etageareal 77,8 m2 386,3 m2 90,5 m2 350,3 m2 NETTO gulvareal lejligheder 7 stk. 215,6 m2 Værelse 1 10,5 m2 Værelse 2 10,5 m2 Køkken/indgang 6,6 m2 Toilet 3,2 m2 Stueetage 1x 498,1 m2 1. - 3. sal 3x 475,2 m2 4. - 5. sal 2x 350,3 m2 Tagetage 1x 23,7 m2 (maksimum krav 53 lejligheder (53 stk. x 50 m2) 2.650 m2) Yder og indervægge (499,6-401,4 m2) 98,2 m2 NETTO gulvareal fællesarealer Gangareal inkl. trapper og elevator 65,5 m2 Samlet NETTO areal 281,1 m2 Yder og indervægge (351,8-281,1 m2) 70,7 m2 TAGETAGE BRUTTO etageareal opvarmet 23,7 m2 NETTO gulvareal fællesarealer Toilet 4,5 m2 Trappeopgang 9,0 m2 Elevator 3,2 m2 Samlet NETTO areal 16,7 m2 Yder og indervægge (23,7-16,7 m2) 7,0 m2

24 2.5. OPGØRELSE AF BRUT TOAREAL 2. 5. 2. FÆ LLESAR EALE R N STUEETAGE NETTO gulvareal fællesarealer Vaskerum 11,0 m2 Fællestoilet 4,2 m2 Forrum 4,9 m2 Teknikrum 2,6 m2 Disponibelt rum 17,8 m2 Ialt Gangareal inkl. trapper og elevator Samlet NETTO areal 40,5 m2 79,0 m2 119,5 m2 1. - 3. SAL NETTO gulvareal fællesarealer Gangareal inkl. trapper og elevator Samlet NETTO areal 77,8 m2 NETTO gulvareal fællesarealer Gangareal inkl. trapper og elevator 65,5 m2 4. - 5. SAL 12.043 - GD Ungdomsboliger 23.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Stueplan 9 lejligheder 77,8 m2 12.043 - GD Ungdomsboliger 23.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Tegn.nr.: A10-104 Samlet NETTO areal 1-3. sal 10 lejligheder pr. etage 65,5 m2 16,7 m2 Tegn.nr.: A11-102 TAGETAGE NETTO gulvareal fællesarealer Toilet 4,5 m2 Trappeopgang 9,0 m2 Elevator 3,2 m2 Samlet NETTO areal (Alle fællesarealer er indikeret med lyseblåt) 12.043 - GD Ungdomsboliger 12.043 - GD Ungdomsboliger 24.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 4-5. sal 7 lejligheder pr. etage Tegn.nr.: A14-102 24.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Tagetage Fællesarealer for beboerne Tegn.nr.: A16-102 NETTO TOTAL 500,6 m2 Stueetage 1. - 3. sal 4. - 5. sal Tagetage 1x 3x 2x 1x 119,5 m2 77,8 m2 65,5 m2 16,7 m2

3.1. BELIGGENHEDSPLAN 1:500 25

26 3.2. ETAGEPLANER 1:200 N Stueplan 1. - 3. sal 12.043 - GD Ungdomsboliger 23.08.2012 Dato: Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Stueplan 9 lejligheder 4. - 5. sal 12.043 - GD Ung Tegn.nr.: A10-104 1-3. sal 10 lejligheder pr. et Tagetage 12.043 - GD Ungdomsboliger 12.043 - GD Ungdomsboli

27 3.3. FACADER 1:200 Facade Vest 1:200 Facade Syd 1:200

28 3.3. FACADER 1:200 Facade Øst 1:200 Facade Nord 1:200

29 3.4. SNIT 1:200 N Vestsiden 12.043 - GD Ungdomsboliger Dato: 23.08.2012 Udf./kontr.: URK Målestok: 1:200 Stueplan 9 lejligheder Tegn.nr.: A10-104

30 3.5. MØBLEREDE BEBOELSESPLANER 1:50 Lejlighed type 1 (50 stk.) Lejlighed type 2 for kørestolsbrugere (3 stk.)

31 3.6. TERRÆNPLAN 1:500 MED HOVEDFØRINGSVEJE FOR TEKNISKE INSTALLATIONER

32 3.7. PLANTEGNINGER 1:200 MED HOVEDFØRINGSVEJE FOR INSTALLATIONER N