Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol



Relaterede dokumenter
TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved

RP-Byg og Montage Perregårdsvej Frederikshavn Att. Rene Pedersen. Sendt pr. mail:

Brønderslev Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol. Dato: 3. april Lokale: Dronninglund Rådhus. Tidspunkt: Kl

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Brian Jessen Lyøvej Augustenborg

Dir. tlf.: Att. Søren Perby

Ejendommen matr. Nr. 1cr. Skørpinge by, Havnelev, beliggende Plushøj 3-29.

Søgård Byg Flensborg Landevej Aabenraa

I din af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

Projekt & Anlæg Lille Rådhusgade Sønderborg. Att. Johanne Burgemann

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

Robert Rigelsen Nyballe Broager

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Tillæg til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding af gældende til den

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

Historik Landzonesagen var på Udvalget for Teknik d , hvor udvalget besluttede at udsætte sagen.

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Hedensted Kommune Natur og Miljø Tjørnevej Uldum Att.: Vibeke Volmers/Aino Hvam

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Dagny Maria Madsen Limbækvej Gråsten

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

Afgørelse af klage over ekspropriation til cykelsti

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Hvis du ikke umiddelbart efter klageperiodens udløb har modtaget besked fra Kommunen om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes.

/ Bo Gubba Petersen Kanalvej 3 Hundslev 6440 Augustenborg

Landzonetilladelse til at udstykke bolig fra ejendommen matr.nr. 22a Sigersted By, Sigersted, beliggende Havrebjergvej 53, 4100 Ringsted

Landzonetilladelse Planloven

Lars Wolf Bredsten 21 Kegnæs Sydals

Finn Marott Bossen Søndertoft 48, Kværs 6300 Gråsten

Norbert Karsten Klinke Sønder Kettingskov Augustenborg

Davinde, Odense Kommune

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

De har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af en 25 m antennemast på ovennævnte ejendom.

Knud Ledskov Christensen Værkevadsvej Ringsted

/ Bostedet Kærlykke Kær Bygade Sønderborg

Teknisk Udvalg. Referat

Sagsnr Amager Øst Lokaludvalg Att.: Formand Ole Pedersen. Dokumentnr

Friis-A/S Glansager Sønderborg

Landsbypuljen Behandling af indkomne ansøgninger

Kommunen giver dig lovliggørende landzonetilladelse til etableret sansebane for ridning

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Brønderslev Kommune. Færdselssikkerhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Claus Tønnesen Erbæk Augustenborg

Transkript:

Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:15 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun (A) Johannes Trudslev Pedersen (A)

Fraværende: Søren Erik Nielsen (V) Bemærkninger/ændringer til dagsordenen: Punkt 10 flyttes til det åbne møde.

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Revurdering af husdyrsag på Hallundvej 347... 814 02 Etablering af sø på ejendommen Algade 43, Hjallerup... 817 03 Fristforlængelse for efterbehandling af Kirkholt Mørtel- og Grusværk... 818 04 Sikker krydsning af Hjørringvej ved Serritslev... 820 05 Gennemkørselsforbud for lastbiler på Dorfgade... 821 06 Anmodning om etablering af 60 km/t hastighedszone på Dorfvej... 822 07 Forøgelse af frihøjde på banebro på Tolstrupvej, Brønderslev... 823 08 Landzonetilladelse til genopførelse af beboelse på Brunbakkevej 90A, Manna... 824 09 Orientering... 826 10 Økonomi for cykelstiprojekter i det åbne land... 827 11 Lukket sag - Ændring af elafgiftsloven på gadebelysning... 829 12 Lukket sag - Orientering vedrørende miljømæssige forhold på ejendom... 829

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 814 01 Revurdering af husdyrsag på Hallundvej 347 09.02.15P19/dwtfdhj 08/356 Åben sag TM Indstilling: Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag på ansøgning om udvidelse af dyrehold på ejendommen Hallundvej 347. LandboNord er indbudt til mødet kl. 09.00, idet de efter ønske fik foretræde for udvalget. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. august 2008: Skrivelse af 13. august 2008 fra Dansk Landbrugsrådgivning blev omdelt. Sagen tilbagesendes til fornyet behandling i fagenheden. Søren Erik Nielsen var fraværende. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 15. september 2008 Ejendommen blev besigtiget. Sagen udsættes, idet der afventes tilbagemeldinger på forespørgsel om praksis i andre kommuner. Johannes Trudslev var fraværende. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29. september 2008 Flertallet i Teknik og Miljøudvalget finder ikke, at den foreslåede placering af nybyggeri i sig selv er til hinder for evt. senere meddelelse af miljøgodkendelse. Sagen overgår til fortsat sagsbehandling i fagenheden. Ole Bruun stemmer for, at der meddeles afslag på den ansøgte placering. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 10. november 2008 Flertallet i Teknik og Miljøudvalget finder ikke, at den foreslåede placering af nybyggeri i sig selv er til hinder for evt. senere meddelelse af miljøgodkendelse. Sagen overgår til fortsat sagsbehandling i fagenheden. Ole Bruun stemmer for, at der meddeles afslag på den ansøgte placering. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Sagen udsættes. Miljøministeriet rejsehold og nabokommuner inviteres til møde om fortolkning af lovgivningen på området. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 10. august 2009: Notat fra LandboNord dateret den 4. august 2009 blev omdelt og gennemgået på mødet (bilag

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 815 23). Det blev desuden konstateret, at Advokatfirmaet Henrik Skaarup har fremsendt notat vedr. sagen til alle udvalgets medlemmer (bilag 24). Udvalget besluttede, at der rettes henvendelse til Miljøministeriets rejsehold vedr. deres eventuelle holdning til belastningen af skovarealerne. Udvalget fremsender sagen til Byrådets afgørelse. Beslutning i Byrådet den 27. august 2009: Taget af dagsordenen og sendt tilbage til udvalg. Fagenheden for Teknik og Miljø har viderebehandlet husdyrsagen for Hallundvej 347, idet der den 1. september er foretaget en projekttilpasning af udvidelsen på Hallundvej 347, Brønderslev. For baggrund og tidligere historik henvises der til Teknik- og Miljøudvalgets tidligere dagsordener. Ved projektændringerne skal der etableres et forsuringsystem i det benyttede staldafsnit. Herudover er der fravalgt gyllekøling og foderkorrektion, da disse ikke er nødvendige i det nye projekt. Projekttilpasningerne bevirker, at udvidelsen bliver ammoniakneutral, som det tidligere er foreslået af fagenheden. Der er vedlagt en ny anlægsoversigt. Fagenheden for Teknik og Miljø har tidligere foreslået, at der gives et afslag på ansøgningen om udvidelsen på Hallundvej 347, på baggrund af særligt værdifuldt landskab i området, udpeget i regionplanen for Nordjyllands Amt i 2005, samt kommuneplanen. I Regionplanens retningslinie 5.3.12 for særligt værdifuldt landskab fremgår det, at arealet skal friholdes for formål, der kan skæmme landskabet samt at større byggerier, veje og tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes. Regionplanen er ophøjet til landsplandirektiv, der glæder indtil den nye kommuneplan for Brønderslev Kommune er vedtaget. Et flertal i Teknik og Miljøudvalget har på udvalgsmødet den 10. november 2008 vurderet, at den foreslåede placering af nybyggeri ikke i sig selv er til hinder for evt. senere meddelelse af miljøgodkendelse. Sagen overgik til fortsat sagsbehandling i fagenheden. Sagen sendes til endelig beslutning i Teknik og Miljøudvalget på baggrund af ovenstående. Bilag: Ny oversigtsplan 1. september 2009 Kommuneplan område 4695 Udvalget besluttede at godkende ansøgningen om dyrehold på ejendommen. Ole Bruun (A) ønsker ikke at godkende ansøgningen og ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 816 Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 817 02 Etablering af sø på ejendommen Algade 43, Hjallerup 01.03.00P19/dwtftaj 08/10445 Åben sag TM Udvalgsformanden orienterede på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. juni 2009 om sag vedrørende påbud om lovliggørelse af etablering af sø og sti på ejendommen Algade 43 i Hjallerup. Der blev på mødet uddelt notat fra fagenheden vedrørende sagens juridiske aspekter. Udvalgsmedlem Ole Bruun har anmodet om en drøftelse af formandens afgørelse i sagen. Bilag: Notat til brug ved Teknik og Miljøudvalgets møde den 22. juni 2009 Udvalgsformanden orienterede udvalget om sine bevæggrunde for formandsbeslutningen. Udvalget bakker op om formandens beslutning om ikke at udstede et påbud om fjernelse af jordmateriale ved søen. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 818 03 Fristforlængelse for efterbehandling af Kirkholt Mørtel- og Grusværk 01.09.00P19/dwtfkns 09/5320 Åben sag TM Brønderslev Kommune har den 30. juni 2009 - med supplerende materiale af 20. august 2009 - modtaget ansøgning om fristforlængelse for efterbehandling af Kirkholt Mørtel- og Grusværk, beliggende matr.nr. 33a og 35b, Den nordøstlige Del, Jerslev. Efter indvindingstilladelsens pkt. 13.4 skal efterbehandlingen begynde så tidligt som muligt og være færdig senest den 30. juni 2009. Området skal, jf. tilladelsens pkt. 13.2, efterbehandles til skovbrug. Ifølge brev fra indvinder af 20. august 2009 forventes det, at råstofgraven er tømt for råstoffer i juni 2010. Fristforlængelsen skal sikre, at det bliver praktisk muligt at udkøre indvundne samt forarbejdede produkter, der stadig befinder sig i råstofgraven. Ligeledes skal fristen skabe den nødvendige tid til at reetablere råstofgraven i overensstemmelse med efterbehandlingsplanen. Selve indvindingen i råstofgraven er tilendebragt. Det drejer sig således kun om fristforlængelse til nedknusning og opbevaring af råstoffer samt om frist til at kunne efterbehandle. Området i Søheden Plantage er delvist udlagt til interesseområde hvilket bl.a. betyder, at der er tale om et område, hvor den endelige afvejning af råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet. Aktuelt i forhold til Søheden Plantage drejer det sig om et areal, hvor store og betydningsfulde råstofforekomster ligger, og hvor der tillige findes store naturinteresser. I disse områder er der behov for en mere detaljeret afvejning inden en eventuel råstofindvinding kan komme på tale. Det er Region Nordjyllands mål, at disse arealer skal være afvejet, så den endelige afgrænsning kan indgå i den revision af råstofplanen, der skal foregå i 2011. Region Nordjylland har den 18. august 2009 meddelt, at de snarest vil fremsende forespørgsel om, hvordan råstofferne i det udlagte interesseområde i Søheden Plantage kan udnyttes. Indenfor de i råstofplanen udlagte interesseområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først finde sted, når der er vedtaget et tillæg til råstofplanen med afgrænsning af råstofområdet. Kommunen er bundet af råstofplanen i sin administration af råstoftilladelser, men ikke som grundejer af Søheden Plantage. Hvis en indvindingsvirksomhed ikke umiddelbart opfylder forpligtelsen til at efterbehandle, skal Byrådet i normale tilfælde meddele påbud til indvinderen om inden en fastsat frist at foretage efterbehandlingen, jf. Råstoflovens 33, stk. 3. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. Råstoflovens 33, stk. 4. Ifølge By- og Landskabsstyrelsen og Carl Bro meddeles der normalt fristforlængelse på 1 år, hvorefter efterbehandlingen skal være tilendebragt. Hertil skal bemærkes, at der normalt meddeles en frist på 2 år, hvis der stadig mangler at blive indvundet råstoffer. Det skyldes, at råstofinteresserne vejer tungt i forhold til f.eks. natur og miljø. Såfremt fristen i påbuddet udløber, og efterbehandlingen ikke er udført af indvinder, afgør Byrådet hvornår og hvordan efterbehandling skal ske. Det forudsættes herved, at Brønderslev Kommune giver ejeren og brugeren meddelelse om, at Byrådet nu vil udføre de nødvendige foranstaltninger for indvinders regning, hvilket vil sige i form af en selvhjælpshandling.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 819 Byrådet sørger herefter for at arbejdet udføres på ejers og/eller brugers regning, enten ved egen arbejdskraft eller typisk ved anvendelse af en entreprenør. Dækning af udgifterne søges først og fremmest i sikkerhedsstillelsen. Der er bedt om oversigt over sikkerhedsstillelse fra indvinder. Pt. er der viden om sikkerhedsstillelse på 900.000 kr. Der er dog usikkerhed om sikkerhedsstillelsens størrelse og om den er tilstrækkelig, hvorved en selvhjælpshandling kan medføre en økonomisk risiko for Brønderslev Kommune. Hertil skal dog bemærkes, at det er et almindeligt forvaltningsretligt krav, at der ikke må tages usaglige hensyn. Varetagelse af hensynet til det offentliges finanser er ikke uden videre ulovligt. Udgangspunktet med hensyn til udstedelse af forvaltningsakter er, at finansielle hensyn ikke må indgå i afvejningen inden for rammerne af den materielle hjemmel. En beslutning, der har til formål at friholde Brønderslev Kommune for de økonomiske følger af en eventuelt selvhjælpshandling vil derfor indebære, at kommunen tager finansielt usaglige hensyn. Er sikkerheden ikke tilstrækkelig, hæfter i første række tilladelsens indehaver og dernæst ejendommens ejer. Inddrivelse kan i givet fald foretages ved umiddelbar fogedforretning i henhold til 11 jf. bilag 1 nr. 14 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En fristforlængelse vil kræve øget tilsyn i perioden frem til udløbet af fristforlængelsen. I den tid vil Fagenheden for Miljø, Vand og Natur som minimum føre tilsyn hver 2. måned for at sikre, at reetableringen følger planen og at de stillede vilkår overholdes. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der gives fristforlængelse for efterbehandling af Kirkholt Mørtel- og Grusværk frem til 1. juni 2010. Såfremt denne frist ikke overholdes vil Brønderslev Kommune iværksætte en selvhjælpshandling for indvinders regning. Sagen medtages atter på udvalgets næste møde.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 820 04 Sikker krydsning af Hjørringvej ved Serritslev 05.13.01K02/dwtfkej 09/16208 Åben sag TM Fagenheden for Teknik og Miljø har modtaget henvendelser angående ønske om sikring af cykelkrydsningerne på Hjørringvej ved Serritslev by. Den 18. marts 2009 blev forholdene besigtiget sammen med Nordjyllands Politi. Der var enighed om at anbefale en cykelsti i den østlige side af Hjørringvej for at mindske antallet af stikrydsninger. Den sydgående cykeltrafik kan forsat anvende cykelruten gennem Serritslev by. Krydsningen af Hjørringvej ved Serritslevvej vil kunne forbedres betydeligt, såfremt der etableres et helleanlæg på begge sider af krydset. Dette vil dog kræve en jorderhvervelse til vejudvidelse på strækningen før og efter krydset. Anlægsudgift i alt ca. 1,2 mio. kr. Der anbefales etableret en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring helleanlægget. Færdselssikkerhedsudvalget har drøftet sagen og anbefaler endvidere, at den 2-sporede vej ved den sydlige indkørsel til Serritslev ændres til kun ét spor i begge retninger, samtidig med at der etableres forbud mod overhaling. Stikrydsningen flyttes mod nord og ind i helleanlægget, således at krydsningen kan foregå i to tempi. Færdselssikkerhedsudvalget indstiller, at det sydlige stikrydsningsprojekt med ændring af kørebanespor på Hjørringvej godkendes, og at dette udføres samtidig med etablering af cykelsti i den østlige side af Hjørringvej. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår desuden drøftet om det nordlige stikrydsningsprojekt med helleanlæg og vejudvidelse kan godkendes. Bilag: Hjørringvej syd Hjørringvej - nordlige kryds Farlig skolevej - Hjørringvej / Serritslevvej Klage over trafiksikkerhed for cyklister på Hjørringvej ved Serritslev Færdselssikkerhedsudvalgets indstilling blev godkendt. Spørgsmålet vedr. det nordlige stikrydsningsprojekt afventer stillingtagen ved en eventuel senere prioritering. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 821 05 Gennemkørselsforbud for lastbiler på Dorfgade 05.13.01G01/dwtfkej 09/5245 Åben sag TM Fagenheden for Teknik og Miljø har den 1. juni 2009 modtaget en henvendelse angående Dorfgade med ønske om etablering af forbud mod gennemkørsel af lastbiler. Ønsket begrundes med, at lastbilstrafikken er steget markant efter at motorvejen incl. afkørsel ved Ø. Thorupvej er blevet etableret. Endvidere kører lastbilerne ofte med gps-vejvisere og bliver ledt af korteste vej til motorvejen. Færdselssikkerhedsudvalget drøftede på møde den 15. juni 2009 henvendelsen. Færdselssikkerhedsudvalget indstiller, at der etableres forbud mod lastbilkørsel på Dorfgade, men dog kun i den ene retning fra Dorf Mølle til Ø. Thorupvej. Bilag: Ønske fra beboere om hastighedsbegrænsning på Dorfgade Svar fra Færdselssikkerhedsudvalget Oversigtskort: Gennemkørselsforbud for lastbiler på Dorfgade Færdselssikkerhedsudvalgets indstilling blev godkendt. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 822 06 Anmodning om etablering af 60 km/t hastighedszone på Dorfvej 05.13.01G01/dwtfkej 09/13432 Åben sag TM En borger på Dorfvej anmoder om at få etableret en lokal hastighed på 60 km/t på Dorfvej mellem Silkesigvej og Stenhulsvej omkring Storskovlejren. Ansøger oplyser, at der på strækningen er dårlige oversigtsforhold, og at der ofte forekommer farlige situationer, når børn leger og cykler på vejen omkring lejren. På strækningen er der opsat advarselstavler A 22 "Skolebørn". Trafikmålingen viser en årsdøgntrafik på 241 køretøjer, en gennemsnitshastighed på 54 km/t og 85% percentil på 77 km/t. Færdselssikkerhedsudvalget finder, med baggrund i trafikmålingen, at der ikke er grundlag for en lokal hastighedsnedsættelse til 60 km/t. Færdselssikkerhedsudvalget indstiller, at Teknik og Miljøudvalget ikke imødekommer anmodningen, og at eksisterende advarselstavler A 22 "Skolebørn" suppleres med undertavle "Lejrskole". Bilag: Anmodning om trafik- og fartmåling Trafiktælling ud for Dorfvej 51 Dorfvej plantegning Færdselssikkerhedsudvalgets indstilling blev godkendt. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 823 07 Forøgelse af frihøjde på banebro på Tolstrupvej, Brønderslev 05.03.00P07/dwtfjkk 09/13981 Åben sag TM Banedanmark har igangsat renovering af 11 banebroer i Brønderslev Kommune. Banebroen på Gl. Agdrupvej står til en total udskiftning og Banedanmark foreslår, at der anvendes betonbroelementer der skal fremstilles på byggepladsen i 3 dele, og som efterfølgende løftes på plads med kran. Anlægsarbejdet er planlagt udført i 2010. Overslagspris 1,9 mio. kr. + 0,4 mio. til nedrivning af gl. bro. Banebroen på Tolstrupvej er derimod i fin stand og skal ikke renoveres. Brønderslev Kommune har en interesse i at få etableret en større frihøjde på banebroen på Tolstrupvej samt en cykelstipassage. Fagenheden ser en mulighed for at indgå en "handel", ved at nedlægge stien på Gl. Agdrupvej mod at flytte Banedanmarks bevilling på 1,9 mio. kr. over på banebroen på Tolstrupvej. Banedanmarks rådgiver har udarbejdet tre skitseforslag med overslag på at forøge frihøjden og etablere en separat cykelsti. Anlægsøkonomien for de 3 løsningsforslag ligger i intervallet 6,9-8,5 mio. kr. Anlægstermin kan tidligst blive i 2012 i forbindelse med en planlagt nedlukning af banen pga. sporombygning. Den billigste løsning er en præfabrikeret 2-delt elementtunnel til 6,9 mio. kr. og Brønderslev Kommunes andel til anlægsprojektet vil udgøre 6,9-1,9 = 5,0 mio. kr. Banedanmark ser frem til en hurtig tilbagemelding fra udvalget om kommunen ønsker at arbejde videre med udvidelsen af broen på Tolstrupvej. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen med henblik på en afklaring af, om udvalget ønsker at indgå en handel med Banedanmark. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi foreslår, at projektet drøftes i forbindelse med budgetlægningen for 2012 (vej/og parkområdet). Bilag: Bropakke 9. Bro Agdrup - Thorsmark - 21304 Bro 21312 - Tolstrupvej Det foreslås, at nedlæggelsen af Gl. Agdrup-broen indgår i drøftelsen af problemstillingen. Spørgsmålet indgår i Byrådets prioritering af anlægsmidler i budgetforhandlingerne for 2010. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 824 08 Landzonetilladelse til genopførelse af beboelse på Brunbakkevej 90A, Manna 02.34.02P19/dwtfmbo 08/6335 Åben sag TM Fagenheden for Teknik og Miljø modtog i september 2008 en ansøgning om nedrivning og genopførelse af beboelse på ejendommen Brunbakkevej 90A, matr.nr. 37, Manna By, Tise. Johannes Trudslev fungerer som repræsentant for ejer af ejendommen, da ejer bor i England. Ejendommen ligger i landzone, og der er ikke landbrugspligt på ejendommen. Ejendommen har stået ubeboet hen siden 1987, og bygningerne er i dag i så dårlig stand, at de ikke repræsenterer nogen form for værdi. I BBR er det noteret, at samtlige bygninger er dårligt vedligeholdt. Da der ikke har boet nogen på ejendommen siden 1987 er der sket kontinuitetsbrud jf. Planloven 56 stk. 2 - hvis der ikke har boet nogen på en ejendom i landzone i 3 år i træk mister man retten til at bebo ejendommen. Derudover foreskriver planloven, at der ikke må etableres spredt bebyggelse i landzone. Ved at give tilladelse til opførelse af beboelse på Brunbakkevej 90A vil det bidrage til etablering af spredt bebyggelse i landzone. Med baggrund i ovenstående bestemmelser i Planloven meddelte Fagenheden for Teknik og Miljø afslag på landzonetilladelse den 9. oktober 2008. Brevet blev sendt til ejers repræsentant. Den 28. november 2008 modtager fagenheden en henvendelse fra Johannes Trudslev, som ikke mener at have modtaget afslaget, der blev sendt den 9. oktober 2008. Johannes Trudslev får afgørelsen tilsendt på mail, hvorefter han oplyser, at han påklager afgørelsen. Johannes Trudslev får derfor en ny klagefrist på 14 dage. Fagenheden modtager brev fra Arkitekt Jørn Ussing, der er ejerens rådgiver. I brevet påklager ejer af ejendommen afslaget og ønsker en politisk behandling. I brevet kommer Arkitekt Jørn Ussing med argumenter for hvorfor de mener der skal gives landzonetilladelse. Derudover sender Jørn Ussing sender også et brev angående vejadgangen til ejendommen. Efter modtagelse af brev med klage over afslag på landzonetilladelse fra Jørn Ussing finder Fagenheden for Teknik og Miljø ikke begrundelse til at ændre den tidligere afgørelse. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik og Miljøudvalget ikke meddeler landzonetilladelse til genopførelse af beboelse på Brunbakkevej 90A med den begrundelse, at der jævnfør Planloven er sket kontinuitetsbrud, og at det også strider mod planloven med hensyn til etablering af spredt bebyggelse. Bilag: Afslag på landzonetilladelse Kort med placering af ny bolig Brev fra arkitekt Brev angående vejadgang Brev med ny klagefrist Billeder fra besigtigelse d. 7.oktober 2008

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 825 Kort 1 Johannes Trudslev deltog ikke i behandlingen af punktet. Sagen sendes i nabohøring og medtages atter på et kommende udvalgsmøde. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 826 09 Orientering /dwtftj Åben sag TM 1. Status på husdyrsager. Bilag: Status på husdyrsager pr. 1. september 2009 ad 1. Asger Nielsen orienterede om det videre arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden til ½ år på husdyrsager. Udvalget forelægges en endelig redegørelse herom på næste møde. 2. Udvalgsformanden orienterede om problemer med faldefærdige huse i kommunen.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 827 10 Økonomi for cykelstiprojekter i det åbne land 05.01.02Ø22/dwtfkej 09/22920 Åben sag TM/ØK/BY Byrådet frigav på mødet den 30. april 2009 en anlægsbevilling på 9,8 mio. kr. til blandt andet anlæg af cykelstier forskellige steder i kommunen. Byrådet vedtog på møde den 25. juni 2009 at foretage ekspropriation og licitation på cykelstiprojekterne langs Ulstedvej, Præstbrovej, Storskovvej og Løkkenvej, samt foretage ekspropriation på en mindre delstrækning ved Sterupvej. Ekspropriationsforretningerne blev afholdt i dagene fra den 13. til den 21. august 2009 med forventet godkendelse på Byrådets møde den 15. september 2009. Licitationen på cykelstiprojekterne langs Ulstedvej, Præstbrovej, Storskovvej og Løkkenvej blev afholdt den 28. august 2009 med laveste samlede tilbud på 5.570.978,50 kr. excl. moms fra entreprenørfirmaet Arkil anlæg, Vestbjerg. På baggrund af de fremlagte ekspropriationstilbud, licitationsresultatet, landinspektøromkostninger og forventet honorar til rådgiver er oplistet følgende økonomi for cykelstiprojekterne: Licitationsresultat: Ulstedvej, Præstbrovej, Storskovvej og Løkkenvej Entreprenøromkostninger Hjørringvej - overslag Entreprenøromkostninger Sterupvej (jordopfyldning) overslag 5.570.978 kr. 710.000 kr. 227.000 kr. Ekspropriations tilbud Ulstedvej Ekspropriations tilbud Præstbrovej Ekspropriations tilbud Storskovvej Ekspropriations tilbud Løkkenvej 157.130 kr. 148.514 kr. 491.610 kr. 130.000 kr. Ekspropriations tilbud Sterupvej (2 lodsejere) 17.400 kr. 944.654 kr. Landinspektørudgifter Ulstedvej, Præstbrovej og Storskovvej Landinspektørudgifter Løkkenvej, Hjørringvej og Sterupvej 195.000 kr. 140.000 kr. Rådgivnings honorar 131.000 kr.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 828 Udgifter i alt 7.918.632 kr. Forventet tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik til ovenstående projekter Forventede udgifter inkl. tilskud - 2.325.750 kr. 5.592.882 kr. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget igen, såfremt der ikke opnås det forventede tilskud fra "Pulje til mere cykeltrafik". Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår desuden, at Teknik- og Miljøudvalget godkender tilbuddet fra entreprenørfirmaet Arkil, således at der kan indgås kontrakt med firmaet med klausul for eventuel udsættelse af asfaltarbejdet og der kan foretages de nødvendige forberedelser inden forventet opstart cirka den 1. oktober 2009. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for økonomi foreslår, at cykelstiprojekterne tilpasses anlægsbevillingens størrelse på netto 5.000.000 kr. Bilag: Licitationsresultat cykelstier Indstilles godkendt som foreslået. Søren Erik Nielsen var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, den 07. september 2009 Side 829 11 Lukket sag - Ændring af elafgiftsloven på gadebelysning 12 Lukket sag - Orientering vedrørende miljømæssige forhold på ejendom