Kursus- og mødekatalog 2014-2015
Velkommen til kurser og fyraftensmøder i 2014-2015 BO-VESTs kursusudvalg ønsker, at alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne er klædt godt på til de opgaver, der skal løses, og byder hermed velkommen til en ny kursussæson i BO-VEST. Vi har valgt at udbyde en række nye spændende kurser, der omhandler de mange sider af arbejdet i en afdelingsbestyrelse. Der er selvfølgelig også de fast tilbagevendende kurser på programmet. Du kan læse mere om kurserne i dette program. Som noget nyt har vi i år valgt at tilbyde tilkøbskurser, som afdelingen kan købe hos BO-VEST. Læs mere om dette sidst i kataloget. Vi glæder os til en kursussæson med mange spændende aktiviteter. Kursusudvalget
Introduktionsmøde - obligatorisk for nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter, erfarne afdelingsbestyrelsesmedlemmer er også velkomne Som ny i afdelingsbestyrelsen kan det være svært at overskue de mange arbejdsopgaver og forventninger. For hvad er egentlig afdelingsbestyrelsens opgaver? Hvem bestemmer, hvad afdelingsbestyrelsen skal lave? Hvad forventer beboerne? Hvad forventer administrationen? Hvad kan organisationsbestyrelsen blande sig i? Hvad står der i loven og i vedtægterne? Og hvad dækker alle de nye begreber som markvandring, budgetmøde, husorden mm., der fyger gennem luften? Et introkursus giver dig en indledende indsigt i opgaverne. Erfarne afdelingsbestyrelsesmedlemmer er velkomne, da de også kan have glæde af en grundlæggende gennemgang. Tidspunkt: Tirsdag den 3. juni 2014 kl. 18.00-20.00 Undervisere: Jeannette Pagh Schüler og Martin Olsen, BO-VEST
Budgetkursus Kurset kommer ind på arbejdsfordeling mellem afdelingsbestyrelse og administration i forbindelse med budgetlægning. Kurset kommer ind på følgende emner: Budgettets opbygning Gennemgang af hovedgrupperne De væsentligste poster i budgettet Langtidsbudget og henlæggelser Udregning af lejeforhøjelser Budgetproceduren Tidspunkt: Onsdag den 11. juni 2014 kl. 18.00 20.00 Deltagerantal: Min. 10 personer Underviser: Pia Keis, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 28. maj 2014
Kursus i langtidsplaner Kurset indeholder en præsentation af reglerne for PPV-planerne (planlagt periodisk vedligeholdelse) også kaldet langtidsplaner i almene boligorganisationer. På kurset får du ligeledes indsigt i, hvordan bygningsgennemgang/ markvandring og 10- og 16-årsplaner udformes og fungerer, samt hvilken indflydelse de har på en afdelings økonomi. Tidspunkt: Tirsdag den 17. juni 2014 kl. 18.00-20.00 Deltagerantal: Min. 10 personer Underviser: Jeannette Pagh Schüler og Martin Olsen, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 3. juni 2014
Lovgivning - Den almene boliglov At beboerne bestemmer i egen afdeling og boligorganisation ved de fleste, færre kender dog kompetencefordelingerne, som lovgivningen sætter op. Formålet med dette kursus er, at deltagerne får kendskab til den del af lovgivningen, der regulerer beslutningskompetencerne i den almene sektor. Fokus vil ligge på afdelingsniveau, da hele fundamentet for beboerdemokratiet skabes i afdelingen. Tidspunkt: Tirsdag den 19. august 2014 kl. 18.00-20.00 Deltagerantal: Min. 10 deltagere Underviser: Thomas Green Andersen, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 5. august 2014
ipad-kursus - til bestyrelses- og afdelingsbestyrelsesarbejde Flere og flere bestyrelser har udtrykt ønske om at gå væk fra papir og over til ipad, og mange har allerede taget springet og kører p.t. med både papir og ipad. Formålet med kurset er, at gøre deltagerne i stand til at forberede sig til et møde udelukkende ved brug af en ipad. Fokus vil ligge på, at lære deltagerne at benytte de forskellige markeringsværktøjer, der findes i programmet PDF Ekspert 5, således at deltageren får samme muligheder ved brug af ipad, som ved brug af papir. Forudsætning for deltagelse er, at man har en ipad. Tidspunkt: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 18.00-20.00 Deltagerantal: Max 10 personer Underviser: Thomas Green Andersen, BO-VEST Kursusleder: Dorthe Larsen Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2014
Fyraftensmøde: Driftsoptimering v/ Michael Nilsson, Københavns Ejendomme Som driftsansvarlig, som medarbejder og som bruger af en bygning, har man et medansvar for, at der ikke bruges mere energi end højst nødvendigt. Folketinget har via lovgivning, skatte- og afgifter, bygningsreglementet, særlige energikrav til apparater og udstyr o. lign. sat en række mål for energibesparelser og CO2-reduktion. De mål skal overordnet set reelt indfries af alle energiforbrugere i Danmark. Erfaringen viser, at driftsoptimering (fx gennem indregulering og behovsstyring) samt udskiftning af dele af eller hele energianlæg giver ganske betydelige energibesparelser i størrelsesorden 5 20 %. Kom og hør om Michael Nilssons erfaringer med driftsoptimering. Tidspunkt: Tirsdag den 11. november 2014 kl. 18.00 20.00 Underviser: Michael Nilsson, Københavns Ejendomme Tilmeldingsfrist: 28. oktober 2014
Kursus i konflikthåndtering Konflikter kan vi ikke undgå. Men vi kan alle blive bedre til at tackle dem. På dette kursus lærer du hvordan. Du får en forståelse for, hvad der sker i parternes kommunikation, når man er på vej ind en konflikt, og du får mulighed for at tilegne dig redskaber, så du kan handle konstruktivt, når konflikten er opstået. Kurset kommer ind på følgende emner: Konfliktforståelse Konfliktløsning Konstruktiv kommunikation Tidspunkt: Tirsdag den 18. november 2014 kl. 18.00 21.00 Deltagerantal: Min. 10 personer Underviser: Susann Bærentsen, BL Kursusleder: Karl Neumann Tilmeldingsfrist: 4. november 2014
Fyraftensmøde: Præsentation af ny BO-VEST-udgave af vedligeholdelsesreglement og vedligeholdelsesstandard På mødet præsenteres og gennemgås opbygningen af BO-VESTs nyudviklede vedligeholdelsesreglement og tilhørende vedligeholdelsesstandard. Du får en introduktion til brugen af det nye materiale samt en kort gennemgang af reglerne for området. Tidspunkt: Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 18.00 20.00 Underviser: Jeannette Pagh Schüler, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 5. januar 2015
Kursus i brugen af vedligeholdelsesreglementet Som bestyrelsesmedlem bliver man stillet overfor et væld af reglementer. På dette kursus vil vi gennemgå vedligeholdelsesreglement, med hovedvægt på følgende temaer: Lovgivningen og begrundelserne bag reglementet. Reglementets formål og nødvendighed. Hvem bestemmer reglementets indhold? Hvordan ændrer man afdelingens regler? Kurset er særlig relevant for dig, der føler, at afdelingens reglementer trænger til en opdatering, men savner overblik og inspiration. Vi vil i vid udstrækning tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og eksempler fra de enkelte afdelinger. Tidspunkt: Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 18.00 20.00 Deltagerantal: Min. 10 personer Underviser: Jeannette Pagh Schüler, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 13. januar 2015
Husorden Kurset er for de afdelinger, der overvejer at få revideret deres husorden eller oplever, at den eksisterende husorden ikke fungerer optimalt. Kurset kommer ind på følgende emner: Hvad er en husorden? Hvad skal den regulere? Hvordan kan man få beboerne til at interessere sig for husordenen? Hvordan håndteres beboere, der har svært ved at respektere husordenen? Det juridiske omkring en husorden - hvad kan og skal den regulere? Samspillet med vedligeholdelsesreglementet og råderet Hvad er konsekvensen, hvis en beboer overtræder husordenen? Tidspunkt: Tirsdag den 3. februar 2015 kl. 18.00 20.00 Deltagerantal: Min. 10 personer Underviser: Jeannette Pagh Schüler, BO-VEST Tilmeldingsfrist: 20. januar 2015
Fyraftensmøde: Sådan løber en byggesag af stablen Over de næste mange år, vil der i BO-VEST være rigtig mange renoveringssager, hvor afdelingsbestyrelserne vil blive inddraget i forskellige dele af processen. Kom og hør, hvordan en byggesag forløber fra A Z, og lær mere om: - En gennemgang af byggesagens forskellige faser, fra den indledende planlægning, til projektering og udbud, gennemførelse af byggearbejdet til økonomisk afslutning - Beboerinvolvering i projektudviklingen - Samarbejdet med de tekniske rådgivere - Finansiering og tilskudsmuligheder Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 18.00 20.00 Underviser: Intern underviser fra BO-VEST Tilmeldingsfrist: 17. februar 2015
Tilkøbskurser BO-VEST tilbyder som noget nyt tilkøbskurser, som I som afdelingsbestyrelse kan bestille både til jer selv og til interesserede beboere. Henvendelse skal ske til Vibeke Rømming på vir@bo-vest.dk. Kurserne er: Digitale beboermøder - kan købes efter april 2015 IT-kurser for nybegyndere - kursus som afdelingen kan købe til beboere i afdelingen, som har svært ved IT. Det vil være en god idé til ældre beboere, som aldrig har brugt en computer før. Har du brug for andre kurser? Kursusudvalget er naturligvis modtagelig overfor forslag til andre kursusemner. Vi skræddersyr også gerne kurser til jer, hvis I kan samle en flok interesserede kursister, og vi sørger for at skaffe en enten intern eller ekstern underviser. Har du en idé, er du altid velkommen til at kontakte kursussekretær Vibeke Rømming på 88 19 00 88 eller vir@bo-vest.dk Husk også, at nogle af emnerne kan uddybes ved at tilmelde sig kurser hos BL.
Det praktiske Tilmelding Tilmelding til kurser og fyraftensmøder sker ved at kontakte kursussekretær Vibeke Rømming på tlf. 88 19 00 88 eller mail: vir@bo-vest.dk. Tilmeldingen er bindende. Afbud Hvis du melder afbud senere end tilmeldingsfristen, skal din afdeling/organisation betale det fulde kursusgebyr. Pris Alle kurser og fyraftensmøder er brugerbetalte. I VA betales de af afdelingsbestyrelserne, i AB og Tranemosegård betales de af organisationerne. Kursusprisen er inkl. forplejning. Forplejning Vores kurser og fyraftensmøder starter alle kl. 18.00 og varer ca. 2 timer. For ikke at skulle holde spisepause midt i kurset, vil der blive serveret et let måltid fra kl. 17.30. Ved for få tilmeldinger vil vi tillade os at aflyse kurset. Er der derimod for mange tilmeldinger, vil vi prøve at arrangere et kursus mere, så hurtigt som muligt.
Oversigt over kurser og fyraftensmøder 2014-2015 Juni 2014 3. juni Introduktionsmøde 11. juni Budgetkursus 17. juni Kursus i langtidsplaner August 2014 19. august Lovgivningen - Den almene lejelov Oktober 2014 28. oktober ipad kursus November 2014 11. november Fyraftensmøde: Driftsoptimering 18. november Konflikthåndteringskursus Januar 2015 13. januar Fyraftensmøde: Vedligeholdelsesreglementet 20. januar Kursus i brugen af vedligeholdelsesreglementet Februar 2015 3. februar Kursus i husorden 24. februar Fyraftensmøde: Sådan løber en byggesag af stablen Kursusudvalget Maj 2014