Noter fra UG1 Uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien Den 12. januar 2011 På Geldsted Skovkro Finn M. Jensen Stansomatic A/S i Billund har ordet
Mikael Nielsen Nilpeter A/S Lars Peter Olsen MAN Diesel & Turbo A/S Torben Pryds Ny Stenderup Maskinfabrik Anførte synspunkter Har High End produktion i Danmark og USA Har Low Cost produktion i Indien og Brasilien som begge er store vækstmarkeder Tidligere (2004) 40 bearbejdningsmaskiner til 68 timelønnede I dag 19 industriteknikere til kerneproduktion på 6 maskiner Derfor flexiautomation med 24 timers drift og større output 6 medarbejdere præsterede i sidste uge 312 reelle spåntimer Fokus ligger på hele tiden at have et videns forspring Tidligere kapacitet og planlægnings orienteret produktion (til lager) Nu efter behov og ordre (Canban og prognose styret) Optimal seriestørrelse = 1. stk. Års produktion mindre end 200 enheder På grund af de kundespecifikke tilretninger som ofte kun skal laves én gang, er virksomheden meget afhængig af meget dygtige industriteknikere Vi er i Danmark fordi vi er en familieejet virksomhed som alle er bosat i Danmark Hvis vi havde været ejet af en fond var vi sikkert rykket til USA 100 funktionærer 85 faglærte og 3 ufaglærte i Slagelse 8 lærlinge (primært ITP er) p.t. ITP erne er rigtigt dygtige og er især mere selvstændige. Ligeledes har de meget større forståelse for den omfattende dokumentation der hører med til ny produktion i dag. Man kan ikke lave en industriteknikeruddannelse der både passer til trykkerimaskine produktion og høreapparat produktion, men der er selvfølgelig fællesnævnere. Vi ønsker os en meget mere fleksibel AMU tilrettelæggelse. For eksempel ved et tættere leverandør samarbejde. Efteruddannelse er og bliver rigtig vigtig. Jobudvikling skal ske ved efteruddannelse både på virksomheden og eksternt. Vi har kun brug for 3 tekniske skoler til de højeste niveauer Man kan ikke lære at blive nysgerrig det er noget man har med hjemme fra og i øvrigt skaber mulighed for det i dagligdagen Sprog kulturforståelse m.v. skal ikke ind i erhvervsuddannelserne men kunne tilbydes som en form for efteruddannelse. Markedsføring ingen bud ud over en anbefaling om at blive synlige (Mikael havde en uddannelsesavis med som glimrede ved totalt at mangle information om de eksportorienterede industrierhverv ) Kunne fuldt ud støtte det forrige indlægs synspunkter MAN diesel lever i dag alene af udvikling (viden) og design Vi betjener os af licenstagere som vi stiller fuld dokumentation til rådighed for. Vi er 1300 ansatte i København heraf 500 ingeniører og 130 faglærte medarbejdere Vi skal udvikle dem af dem, som gerne vil (1 ud af 10) Heldigvis følger vi godt med. Vi skal blive bedre til at gøre de unge opmærksomme på job og karriere muligheder i maskinindustrien. Jeg mener at vi har brug for en modulopbygget industritekniker uddannelse Ufaglærte findes ikke mere. Kun dygtige specialarbejdere Der er gymnasier overalt og derfor skal der være flere skoler der tilbyder lokale moduler i en industriteknisk basisuddannelse Til gengæld kunne Lars Peter Olsen godt støtte forslaget om at et specialiseret topniveau kun udbydes på 3 hovedskoler. Lars Peter Olsen præciserede endvidere, at skolerne skal stå for det teoretiske og basis praktiske på CNC og robot området og dermed også overlade det mere robot og maskinspecifikke til praktikuddannelsen og virksomhederne. Ny Stenderup maskinfabrik Mindre men meget højteknologisk underleverandørvirksomhed Torben er desuden skuemester for MI, på Industritekniker
Kim Petersen Grundfos A/S Rene Hansen Michael Lundbech uddannelsen Har svært ved at skaffe medarbejdere med de rigtige kompetencer Under sig over at alle kan få en uddannelse som industriteknikere Mener der skal en holdningsændring til, og anbefaler stærk markedsføring af uddannelsernes højteknologiske indhold På spørgsmålet om dårlige lærlinge man ikke kan komme af med foreslog Torben at man indgik korte uddannelsesaftaler. En løsning med en mere modulopdelt uddannelse ville dog som en god sidegevinst også kunne imødekomme den slags problemer Vi har p.t. ingen lærlinge for vi er utroligt sårbare overfor det, at få en dårlig lærling som kører vores maskiner i stykker. Håber at han bl.a. nu ved ansættelse af en rigtigt dygtig industritekniker kan få mere tid til opsøgende salg og måske også til at tage sig af en interesseret lærling. Torben foreslog at Industritekniker uddannelsen fik sit eget site på Facebook Torben vil endda tilbyde os digitale videoer der kunne lægges på som viser hvad en industritekniker fremstiller Kan tilslutte sig 3 skole ideen da erfaringer med Svendborg Tekniske Skole, lader en del tilbage at ønske 4000 medarbejdere i Danmark 160 lærlinge Forventer generelt samme behov eller svagt stigende behov for industriteknikere og værktøjsmagere Grundfos ligger også i dag i Danmark af samme grunde som de tidligere nævnte indlægsholdere og antallet af arbejdspladser vil også blive søgt fastholdt på nuværende niveau, blandt andet fordi udvikling og produktionsmodning foregår i Danmark. For eksempel flyttes Alfa2 produktionslinjen som har kørt i Bjerringbro nu i 2 år, til Serbien. Efteruddannelse fylder meget på Grundfos som stiller større og større krav til produktionsmedarbejdere. Og det gælder uanset om man er faglært eller ufaglært Vi ønsker ikke at medvirke til at udvikle bredere erhvervsuddannelser. Der er masser af muligheder i de nuværende erhvervsuddannelser med eksempelvis valgfri specialefag, erhvervsrettet påbygning, uddannelses rettet påbygning og muligheder for praktikophold i udlandet Vi har ikke brug at dække jobområderne med bredere erhvervsuddannelser. Løsningen her er efteruddannelse En stor del af fremtidens værktøjsmagere og industriteknikere vil få en hverdag hvor de i projektarbejde skal kunne samarbejde og kommunikere med andre faggrupper, teknikere og ingeniører. Grundfos opererer med begrebet en faglært operatør (en svag faglært som fortsætter sit ansættelsesforhold som god ufaglært operatør) 40 % af Grundfos lærlinge læser videre til maskinmestre og ingeniører 40 % ønsker at fortsætte deres ansættelse 10 % ønsker ikke at fortsætte deres karriere på Grundfos 10 % ønsker Grundfos ikke at ansætte efter endt uddannelse Kun 50% af Grundfos efteruddannelses behov dækkes med AMU Grundfos har været med i EUD HTX kombinationsforløbet som de har rigtigt gode erfaringer med. Grundfos ser derfor meget frem til den permanente EUX model Vi ser lyst på udviklingen og mener godt at vi kan fastholde vore aktiviteter. Vi er 20 medarbejdere i virksomheden og vi bor i Danmark. Det bliver der ikke lavet om på. Vi kan ikke bruge ufaglærte så derfor er der selvfølgelig et jobområde skel mellem faglærte og ufaglærte. Vi ser positivt på EUX udviklingen selvom risikoen for at de uddannede værktøjsmagere læser videre selvfølgelig er til stede.
Claus Morten Larsen Lego A/S Martin Bondo Jørgensen Sonion Roskilde Men det må vi leve med for det vil give det hele et løft. Omstillingsevne, nysgerrighed og fleksibilitet, er personlige kompetencer som skal læres i virksomhederne. Nu er jeg ikke PR mand. Men efter samtaler med flere unge mennesker, er det et faktum, at kendskabet til min branche er meget lille. Man skal af med gamle myter om lærepladser. Vi skal forsøge at vække de unges nysgerrighed ved bla. at lægge vægt på IT siden med CAD/CAM og CNC programmering Virksomhederne har selvfølgelig et socialt ansvar, men vi er nødsaget til at få de bedste lærlinge, for ellers kan vi ikke fastholde produktion og udvikling i Danmark Lego har p.t. 9 værktøjsmager lærlinge 75 mand i prototype & tooling Visionen og målet for lærlinge er klar fra dag 1. Gør dit bedste, udvis disciplin og konsekvent, følg op, tag action. Første praktikperiode sker med Jørgen Poulsen som ud over at lære lærlingene at møde kl. 7 om morgenen også fylder nogle rigtigt sunde værdier som eksempelvis sikkerhed, kvalitet og levering ind i dem. Vi har eksempler på dygtige lærlinge der endda lærer nye svende op Hver gang en lærling kommer fra skole knyttes han - efter en udviklingssamtale med Claus - til et projekt FTT (First Time Tool) mål Fremtiden for vores værktøjsmagere er projektdeltagelse og projektstyring Lærlingene skal lære at argumentere for deres valg 80% af beslutningerne omkring en værktøjsfremstilling skal foretages inden de går i gang med at fremstille selve værktøjet PIU ordningerne er guld værd for vores lærlinge (lærling i Mexico) Værktøjs verdenen er for mange, men især er den god for tænkeren og for håndværkstypen. Markedsføring er rigtig vigtig og det må altså kunne lade sig gøre at fange de unges interesse. Når man kan omsætte for ½ mio. kr. i salg af CULT (som smager som katte pis ) ved et lille 3 dages marked i Midtjylland, må man også kunne skabe så meget værdi omkring erhvervsuddannelses markedsføring, at det kan fange de unge. Værktøjsmager udlært hos Zeuten og Ågård, nu senior udviklingschef Leverer dele til høreapparat industrien bla. GN Resound Oticon Siemens Omsætning 750 mio. kr. /år ca. 30% i overskud Ejet af en kapitalfond 25 mand i værktøjsafdelingen og 40 mand i plastafdelingen Kompetencerne hos os er de værktøjstekniske Udviklingsarbejdet foregår i Holland hvor der sidder 75 civilingeniører der ved alt om elektronik, lyd og audio Vi skal sørge for at vore værktøjsmagere fastholder en høj faglighed og kan samarbejde med ingeniører. Fremtiden for os er prototype udvikling En moderne værktøjsmager skal kunne sprog (engelsk) En moderne værktøjsmager skal kunne tegne (det kniber i dag) En moderne værktøjsmager skal kunne geometri og matematik En moderne værktøjsmager skal kunne IT En moderne værktøjsmager skal have en høj høj faglighed. Han/hun må ikke være boldmongol En moderne værktøjsmager skal kunne specificere og indkøbe maskiner og udstyr En moderne værktøjsmager skal kunne udarbejde procesbeskrivelser og manualer, gerne på flere sprog. En moderne værktøjsmager skal kunne projektarbejde og have forståelse for pneumatiske og elektrisk styrede automationsløsninger Vi savner besøg af de tekniske skoler opfølgning Vil sende en film ind til os så de unge kan se hvordan tingene laves
Martin Maul Alfa Laval Finn M. Jensen Stansomatic Michael Døssing Toolpartners Nedlæg Københavns Tekniske Skole. Der mangler disciplin over hele linjen og der mangler kompetente faglærere og ordentligt udstyr. Elever som starter her hos os efter et grundforløb, kan ingen ting og har en dårlig arbejdsmoral. Har haft 3 lærlinge - ingen p.t. Oticon & GN resound har ikke én eneste lærling selv om de har et moderne værktøjsmageri Ansat i 10 år. De sidste 3 år som leder af konstruktion og værktøjsafdeling Ansvar for uddannelse af industriteknikere og værktøjsmagere Generelt finder vi erhvervsuddannelserne gode og passende til vores behov Vi er svenskejede og svenskerne ønsker udviklingen og produktionsmodning i norden og derefter overvejes det om produktion kan sendes til lavtlønsområder. Vi ser også sammensmeltning af jobfunktioner. Især inddrages alle i forbedrings arbejde og vi ser ikke på skel mellem ufaglærte og Vi overvejer meget efteruddannelses veje for Industriteknikere som er den erhvervsuddannelse vi ser som det brede fundament for karriere i metalindustrien. Enig i at omstillingsparathed, nysgerrighed, fleksibilitet og lign. er noget man har med hjemmefra Kulturforståelse derimod er vigtig, men det er primært fordi vi har mange både ny danskere og etniske danskere ansat. Der er bestemt brug for forventnings afstemning og et bedre samarbejde omkring religion, ernæring og accept af kvindelig ledelse, lærlinge o.s.v. Stansomatic er 40 år gammelt Leverer til Lego, Oticon, Vestas, Sony Ericsson, Bang & Olufsen og Danfoss Har 40 ansatte 50 mio. i omsætning 4 lærlinge i gang hele tiden Vi udvikler selv og vi producerer rigtigt mange forskellige metalemner som bruges i elektronik industrien, medicinalindustrien og automobilindustrien m.m. Vi er også i Danmark også om 10 år Der er for mange virksomheder som ikke har lærlinge Vi bliver sårbare hvis vi ikke selv sørger for at dække fødekæden Fortalte en spændende historie om en Israelsk ordre de fik på knivholder til en gangs skrabere 4 værktøjsfabrikker i vort samarbejde Vi ser os som én virksomhed Vi egner os både til at være eksport selskab, men også nu som et udviklingsselskab (merværdi til kunderne med fx nyt mold simulerings software) og vi er med i et super slip projekt og et højteknologifonds projekt, omkring farvebrydning i plast Vi havde aldrig fået det sidste projekt, hvis ikke vi var i partnerskab Andre fordele er: udveksling af medarbejdere, lærlinge og intern uddannelse og nu også indkøbs aftaler. Vi har også erfaret, at de forskellige kulturer og ideer styrkes meget i dette samarbejde. På uddannelsesområdet kunne jeg godt tænke mig at et svendebrev blev betragtet som et certifikat man vedligeholder med recertificering i for eksempel AMU regi. Kompetencer skal vedligeholdes og udvikles. Tænk sig hvis vi modtog indkaldelser til re-certificering af vore kompetencer fra de tekniske skoler, så behøvede de jo ikke at markedsføre deres efteruddannelses tilbud. Også vil jeg afslutte med at sige, at det glæder mig at vi nu får EUX modellen ud så vi i fremtiden vil kunne tiltrække flere motiverede og stærke unge mennesker til en uddannelse og karriere i værktøjs og maskinindustrien