1926. Ekspedition: St. l(oiigcnsgncle 132, Kjøbenhavn IC Nr. 3. Redaktion: Puggaardsgade 33, Ejobeithavn B. ). Azntsassessor 1. Chr. ø. Stemann. GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN REDAKTION: Professor A. 11. Christensen (ansvarlig). DANSK VEJTIDSSKRIFT
Förutom byggande och underhåll av alimånna landsvågar åligger Denna styrelses verksamhetsoinråde år mycket omfattande. spetsen fsr våg- og vattenbvggnadsstyrelsen i Finland. har efter uppnådd 70 års ålder numera avgått från sitt åmbete i GENERALDIREKTØR KARL SNELLMAN 130 DANSK VEJTIDSSKRTFT 1920 Född den 2. oktober 1855 avlade gen.dir. Sneliman sin ingenjör högskoleexamen 1877 och fick 1883 fast anstållning vid våg- och divregleringar, vattenverks- och flottiedssyner iii. m. Ånda tju 1923 hörde åven bvggandet av statens jiirnvågar till sagda styrelse, men administrera kanalerna, upprensa far och flottieder, verkstålla het har åven tryckt sin prågel på våg- och vattenbyggnadsingenjö tillhör nurnera j årnvågsstvrelsen. Denna inångskiftande verksam det våg- och vattenbyggnadsstvrelsen att bygga, underhålla och vattenbyggnaderna. Åren 1877 1903, deltog han i ledningen af sta avsked befordrat embetsverkets utveckling, åven på vågvåsendets område. Såsom ordförande i kommittén för våglagens genom fsrande och i kommissionen för statsdriven antomohiltrafik samt rernas utbildning. tens jårnvågsbvggnader, bl. a. såsom arbetschef i hyggandet av Tor neå banan med dess stora hroar, komhinerade med landsvågstrafik. Efter at hava övergått till vattenbyggnadsfacket blev gen.dir. Snell man år 1906 ledamot av våg- och vattenbyggnadsstyrelsen och Sver ingenjör vid dess vattenbyggnadsavdelning, dåruncler bl. a. lejdde arbetena för Juojårvi kanalisering och Hangö hamnbyggnad. Et nåmnd 1909 till högste chef fsr våg- och vattenbyggnadsstyrelsen i oktober 1923 hållna vågkonferensen i Stockholm samt våckte vid har gen.dir. Snellnian iinda thi sitt i november senaste år erhållna såsom ledamot eller ordförande i ett flertal andre statskommittéer, har gen.dir. Snelimans erfarenhet tagits i anspråk av det allmånna. bl. a. i stvrelsen för Imatra ånnu pågående vattenkrafthyggnad, En mångd publikationer i Finlands svensk och finskspråkiga tek gor. Uti Del II av det åven på svenska på Holger Schildts förlag niska tidskrifter l)åra vittne om hans intresse sårskilt för vågfrå tioner samt dess post-, telegraf- och telefonvåsen. gen.dir. Sneliman låmnat en samlad bud av landets kommunika London 1913, deltog gen.-dir. Snellnian såsom Finlands represen tant, jåmte representanter för Danmark och Norge, åven uti den 1924 25 utkomna praktverket»finland, Land Rike Folk har FSrntom vid internationella kongresser, bl. a. vågkongressen i
1926 DANSK VEJTID5SKRIFT 13! skandinaviska vflgkommitténs saintidiga möte förslaget*) om an ) Ett utdrag ur detta förslag kan måhånda intressera denna tid skrifts ldsare.»enligt beslut av den i Gdteborg sommaren 1923 konstituerade skandi naviska vågkommitlén har densamma liii dndamål: att insamla erfarenheter på vdgvåsenclets område och tillsånda dessa vidlçommande lands representanter för vidare befordran till intresserade på sår anses låmpligast; att så. ofta dtirtill finnes anledning fdranstalta skandinaviska sam mankomster av delegerade från de nordiska låncierna får dryttandet av gemensamma spårsmål och hesök vid vdgarbeten: att Inga ståndpunkt thi ocil avgiva gemensamma uttalanden rårande internationella spdrsmål i vågfrågor. Ehuru den skandinaviska vdgkommittén sålunda har en viktig mis sion att fylla får avgivande av gemonsamma uttalanden i internat ionella vågfrågor dli den int ernationella permanenta kommissionen får våg kongresser samt såsom centralorgan i vågfrågor de nordiska lånderna emellan, kan man dock lefara att int resset hos det stora flertallet ar vågintresserade i dessa hinder småniogom kommer att tårslappas, om årendenas skåtsel uteslutande hiandliaves ar en fåtalig, ar de lokala kom mittéerna vaid centralkommitté. Fårutom de frågor som i allmånhet komma till behandling vid de internalionella vågkongresserna hava de! nordiska låriderna en mångd gemensamma vågfrågor, som får dem åro av långt stårre betydelse du de ofla fjårran stående internationella spårsmålen, såsom åren framgiek vid den stora vågkonferensen i Stockholm. För alt verka böjande på det inre samarbetet i dylika frågor saml itimna tillfälle åt vågintres serade i de nordisko lånderna att direkte utbyta tankar och erfaren Peter med varandra, erfordras det, fårutom den nu tihisatta skandinavi ska rågkornmittén. håhiandet i tur odh ordning inom rart orli et! ar de nordiska lånderna ar gemensamma nordiska rågkongresser, i ndrrnaste konformitet med rad fallet dr inom de medicinska, kirurgiska. natur relenskapliga m. fi. områden. itan att ntirmare ingå på frågan om den definitira organisationen ar dessa rågkongresser, om erentuehlt stiftande ar ett nordiskt rågfår hund, om utgivandet av ett gemensamt organ m. m., rilka frågor ju kunna upptagas på programmet för den fdrsta nordiska rdgkongressen, synes det ånskvårt att det nordiska samarbetet i rdgfrågor uppdelas på frånne linjer: A. Den skandinaviska eller nordiska rågkommittén med ungefår samma funktioner som tidigare tastståuhts, möjligen med undantag av eventuelit föranstaltande ar sammankomster av»delege rode»; samt B. De nordiska vågkongresserna, vilka med resp. rege rings samtycke sammonkallas efter låmpliga mellantider i ttir och ord ning uti de nordiska htinderna. Initiativet liii sammankallandet ar den fårsta nordiska rdgkongressen kan tagas ar någon ar de lokala rågkommittéerna eller av den skandi nariska rågkommittén, rilken tattar beslut i årendet och ridtager alla fårberedande åtgdrder och hestdmmer rilka betingelser erfordras får rått att anmåla sig såsom deltagare i kongressen. Den definitira organi sationen beslutes ar sj ålra kongressen.»
vågkongresserna. dersgrænse. Dansk Vejtidsskrift bringer Generaldirektøren en hjer tidsskrifts Redaktionsudvalg fra Tidsskriftets første Begyndelse, har Ønsket at udtræde med dette Aars Udgang efter som ovenfor GeneraldirektØr Snellinan, der har været Medlem af Dansk Vej ordnadet av nordiska vågkongresser på sidan om de internationella omtalt at være fratraadt GeneraldirektØrstillingen ved naaet Al Sted til det andet, selv indenfor samme Statsomraade. Den Økono den er naaet til at gøre sig gældende overalt i den civiliserede Ver er det samme ikke mindre Tilfældet med SpØrgsmaalet om Forde Opfattelsen af, hvilke Opgaver»det offentlige< (Stat og Kom offentliges Virksomhed veksler fra Tid til anden og fra det ene miske Udvikling, der i LØbet af det sidste Aarhundrede efterhaan videt Arbejdsdeling og en stadig stærkere Benyttelse af tekniske solut og relativt, af Produktionsudbyttet og af Velstanden og For Kravene til det offentlige stadig større og har dermed gjort det offentliges Virksomhed stadig mere omfattende. Lignende Betragt for mere omfattende, end Tilfældet er paa Landet. tage op, sig saaledes ikke besvare efter en enkelt, simpel Formel, lingen af Omkostningerne ved det offentliges Virksomhed. Det gæl der Fordelingen mellem Generationerne (mellem Fortid, Nutid og Men lader SpØrgsmaalet om, hvilke Opgaver det offentlige skal den, og som er karakteriseret paa den ene Side ved en stadig ud mune) bør varetage og dermed Karakteren af og Omfanget af det Hjælpemidler i Produktionen og dermed en stærk Forøgelse, ab Usikkerhed for den enkelte, har gjort Trangen til Fællesskab og bruget og paa den anden Side ved en stadig forøget Økonomisk ninger gør sig gældende, naar man sammenligner de forskellige bejdsdelingen er stærkest gennemført, hvor Velstanden er størst, hvor omvendt ogsaa den økonomiske Usikkerhed er størst, bliver Lokaliteter indenfor en given Stats Omraade. I Byerne, hvor Ar Trangen til Fællesskab større og det offentliges Virksomhed der Af Fuldmægtig i Det statistiske Departement Olsen. ET KVART AARHUNDREDE AMTSKOMMUNERNES UDGIFTER GENNEM vist det i de forløbne Aar. telig og ærbødig Tak for den Interesse og den Velvilje, han har.132 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926
hvert Sted maa klare for sig selv, d. v. s. at (let maa løse og alene Som en almindelig Rettesnor kan maa opstille det Krav, at lem de forskellige Samfundsklasser o. s. v. Hvert af disse Pro delingen mellem de forskellige lokale Omraader, Fordelingen mel skellige lokale Omraader. blemer er Politikeren og den praktiske Kommunalmand stillet over for daglig. Her skal alene tales om Fordelingen mellem de for Fremtid), Fordelingen mellem de forskellige lokale Omraader, For ser, Enkeltstater), dels indenfor Kommunestyret ved For Dette lyder selvfølgeligt, men i Praksis vit det med Nutidens kom bære Omkostningerne ved Løsningen af de Opgaver, som udeluk kende eller overvejende vedrører det pangældende lokale Omraade. Rettesnor. Med det opstillede Krav røres der dels ved Fordelingen af de offentlige Opgaver og de offentlige Indtægter mellem Statsstyre og Kommunestyre (og de Mellemformer mellem disse, der plicerede Samfundsliv være meget vanskeligt at anvende denne kendes i andre Lande, men ikke her i Landet: Kantoner, Provin gældende, til deres Løsning. Vigtigst er her Spørgsmaalet om Fordelingen fastsætter Fordelingen af Opgaverne og af Midlerne under Iagttagelse af de mange forskellige Hensyn, som her gør sig delingen mellem de enkelte Kommuner. Det er Staten, der mellem Staten og Kommunerne. Blandt de mange Hensyn, som dende offentlige Opgavers Karakter komme i Betragtning. Til for det paagældende Omraade (Gadebelysning, Kloakvæsen, offent der vedrører Statssamfundet som Helhed (det ydre Forsvar, Rets Særlig betænkelig bliver denne Overbelastning af Kommunerne, møn sterværdige Bestyrelse er uden væsentlige Sidevirkninger uden lig Renlighed o. s. v.). Staten derimod bør varetage de Anliggender, maa være bestemmende herved, maa i første Række de paagæl pleje o. s. v.. Grænsen mellem Stats- og kommunale Opgaver er uden Tvivl fastslaas, at Kommunerne her i Landet, dels med, dels nyeste Udvikling paa Trafikvæsenets Omraade har været meget der gaar i Retning af at indsnævre de Omraader, som maa siges at fordi der samtidig i Samfundets Struktur foregaar en Udvikling, de udvidet ud over de naturlige Rammer. Dette gælder særlig By mod deres Villie, efterhaanden har faaet deres Virksomhedsomraa sig gældende. Selv om Berettigelsen heraf erkendes, kan det dog Karakter er tvivlsom, eller for hvilke flere forskellige Hensyn gør Kommunerne hør overlades de Opgaver, hvis Ordning kun har Interesse for det enkelte lokale Omraade, og hvis mere eller mindre imidlertid ikke fast. Der findes en Række vigtige Omraader, hvis kommunerne, men ogsaa Amtskommunerne, for hvilke særlig den byrdefuld. 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 133
righed og indbyrdes Afhængighed mellem de forskellige Dele af flere Anliggender indenfor det offentliges Virksomhed, hvis forsvar Landsdel, o. s. v. des mere udvides det lokale Omraade, indenfor hvilket den enkelte netop bor paa det paagældende kommunale Omraade, og omvendt lige BesØrgelse bliver af Interesse for andre Borgere end dem, der fra Sted til Sted og med Samfærdselens Udvikling bliver der stadig være af en lokal Karakter. Med den stigende Økonomiske SamhØ ligt. I en Tidsalder, hvor Individerne for det store Flertals Vedkom Borger har Interesse i, at (le offentlige Anliggender hestvres forsvar DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 andre Kommuner, hvorimod der med en Omflvtning som den, der finder Sted i vore Dage, er en stærk fælles Interesse i, at Skolevæse uden Interesse for en Beboer af KØbenhavns Amt, hvorledes Vejene liteten af den enkelte Kommunes Skolevæsen uden Interesse for mende forbliver paa deres FØdested fra Vuggen til Graven, er Kva samme Statssamfund, med Individernes stadig større Omflytning Dag fra KØbenhavn udsendes Lastvogne over hele Sjælland, bliver er den overordentlig vanskelig at gennemføre. Medens man uden i PræstØ Amt var beskafne; i Automobilernes Tid, da der hver net overalt varetages bedst muligt. I HestekØretØjets Tid var det gælder Opgavernes Fordeling mellem By- og Landkonimuner, lige dende i Forholdet mellem de forskellige Kommuner indbyrdes. Det mellem Stat og Konununer, gør lignende Betragtninger sig gæl som ogsaa Fordelingen mellem den overordnede og den underord Interessen i Vej enes forsvarlige Vedligeholdelse fælles for en hel nede Landkommune, Amts- og Sognekommunen. at fremtvinge gennem fælles Regler for alle de enkelte Kommuner.. deling allerede i sig selv er en Ulempe, idet der f. Eks. gennem munerne, sikres en større Ensartethed, end den, som (let er muligt paa, og den mellemkommunale Beskatning er et Eksempel pan, over tilstrækkelige Indtægtkilder, eller kun over Indtægter, der Udnyttelse af Indkomst-Beskatningen i Byerne er et Eksempel her Imidlertid bliver Ulempen mange Gange større, nnar der paalægges Statens Overtagelse af en Opgave, som hidtil har paahvilet Kom hvorledes man med stort administrativt Besvær forsøger at rande flyder uregelmæssigt og svigter i kritiske Øjeblikke. Den ensidige førelse til Staten nf de Opgaver, som de enkelte Komiuuner ikke Kommunerne Opgaver, til hvis Varetagelse de enten ikke raader magter. Da en snadan OverfØrelse imidlertid næsten altid i sin Bod pan Ulemper, som lettest lod sig bekæmpe gennem en Over Kerne betyder en Omflytning af Sknttebyrden mellem By og Land, Medens det anførte særlig tager Sigte paa Opgavernes Fordeling Det skal her frenthæves, at en Uligelighed i Opgavernes For
for en bortset 1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 135 større Vanskeligheder gennemfører en stærkere Progression i komstbeskatningen og dermed en stadig fortsat Omfordeling af Skattebyrden mellem de store og de smaa Indtægter, støder i hvert Fald her i Landet Skatteomlægning, der rører ved Fordelingen mellem By og Land, pan store Vanskeligheder. Af det foran anførte vil det fremgaa, at der er en nøje Sammenhæng mellem Statens og Kommunernes Virksomhed og mellem Kommu nerlie indbyrdes. Vil man uhdersøge den Udvikling, der er foregaaet i Amtskom munernes Qkonomi i de sidste 25 Aar, maa det derfor erindres, at man ved at begrænse sig til en enkelt Gruppe af Kommuner pan mange Punkter bryder en Sammenhæng, som kun kunde udredes fuldstændigt gennem en samlet Fremstilling af Statens og de skellige Kommunegruppers Indtægter og Udgifter. Amtskommu nen er i Landdistrikterne Organet for Løsniiigen af (le»store< munale Opgaver, medens de»smaa< Opgaver (hvorihlaiidt ganske vist findes f. Eks. Skolevæsenet) er overladt til Sognekommunerne. De i det følgende meddelte Tal for de 25 Aar 1900/01 1924/25, der her meddeles efter de OpgØrelser, som foretages af Det statistiske Departement paa Grundlag af de til dette indsendte Regnskabs Indberetninger, vedrører alene Amtsrepartitionsfondene, idet Amts fattigkasserne og Amtsskolefondene i det væsentlige virker med Midler, der skyldes dels Tilskud fra Amtsrepartitionsfondene, dels Amtsskolefondene rfilsluid fra Staten. Det er overvejende kun Udgifterne, (ler behandles, idet Indtægterne fra Mo torafgiften, der skal omtales nærmere til Stadighed for den allerstørste Dels Vedkommende er lignet paa faste Ejendomme, dog med Adgang for Amtsraadene til at benytte den i Landkom munallovens 50 givne Ventil i Form af Paaligning paa Sognekommunerne, en Bestemmelse, som benyttes i stigende Grad, men som dog endnu ikke har fundet Anvendelse i alle Amtskommuner. Det er endvidere udelukkende de løbende Udgifter, der er behand let, idet der er bortset fra Udgiftsposterne: Forøgelse af Aktiver (Nybygninger af Hospitaler, Ting- og Arresthuse o. s. v., men ikke nye Vejanlæg), Forøgelse af Aktiver og Afdrag pan Laan. De med delte Udgiftstal er Nettotal, idet modtagne Forskud og Udlæg i det Omfang, hvori Materialet har tilladt det, er fraciraget de Udgifts poster, som de vedrører. De sønderjydske Amter, for hvilke der først fra 1922 23 foreligger Oplysninger, er holdt udenfor gørelsen. Det maa endelig erindres, at Tallene vedrører Amtskom munerne i den Skikkelse og det Omfang, som de har i det paagæl dende Regnskabsaar, hvad der faar Betydning i Tilfælde af lemmelser af Sognekommuner eller Dele deraf i Bykommuner Ind for kom Op Ind (sær
136 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1020 lig Indlenimelserne i KØbenhavns Kommune ved Aarhundredets Begyndelse) og ved Landkommuners OphØjelse til KØbstæder (Herning, Struer, BrØnderslev m. fi.). Til almindelig Orientering skal her først meddeles de løbende Udgifters TotalbelØb for hver Amtsraadskreds, henholdsvis for det første og det sidste af de behandlede 25 Aar (d. v. s. Regnskabsaar omfattende Perioden 1. April til 31. Marts). Tallene er anført i de to første Kolonner af Tabel 1. Tallene viser, at den samlede vir TABEL 1. Amtsrepartionsondenes løbende Udgifter i 1924/25 og 19 /. 24 00 /2b (reduceret Amtsraadskredse (virkelig (virkelig efter Udgift Udgift Pristal) 1924/25 Udgift pr. Indbygger (reduceret efter Pristal) l9 / 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. Kr. Kr. Kebenhavns 4413 504 1605 13,60 5,50 Roskilde 1047 122 381 9,00 3,70 Frederiksborg 3041 313 1106 12,90 4,60 Holbæk 2210 372 804 8,10 4,30 Sore 1743 270 634 8,00 3,80 Præstø 2007 335 730 7,70 3,90 Bornholms 1050 135 382 14,80 6,00 Maribo 2061 324 719 8,10 4,10 Svendborg 2487 396 904 8,30 4,10 Odense 1802 274 655 8,10 4,60 Assens 867 135 315 7,40 3,60 øerne ialt... 22728 3180 8265 9,50 4,30 Vejle 2323 295 845 8,00 3,40 Skanderborg 1732 210 630 9,50 3,70 Aarhus 1170 209 534 8,50 4,50 Randers 2184 326 794 7,50 3,60 Aniborg 2079 315 756 6,10 3,50 Hjerring 1557 300 566 5,00 3,00 Thisted 1340 212 487 7,30 3,50 Viborg 2829 350 1029 8,90 3,70 Ringkebing 2122 338 772 6,50 3,40 Ribe 2214 274 805 8,00 3,70 Jylland ialt.. 19850 2829 7218 = 7,30 3,60 Hele Landet 42578 6009 15483 8,40 3,90
raadskredse har deltaget i denne Udvikling, om end ikke i samme rer for Øerne 7,2 og for Jylland 7,0. Derimod er Forskellighederne Frederiksborg Amt med et Stigningstal paa 9,7. Derefter følger mellem de enkelte Amtsraadskredse ret betydelige. Øverst staar skel, idet der til Stigningstallet 7,1 for hele Landet under eet sva 6.0 til 42.6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 7-dobbelte. Alle Amts kelige Udgift for alle Amtsraadskredse under eet er steget fra Grad. Mellem Øerne og Jylland er der som Helhed ikke stor For Københavns, Roskilde, Vejle, Skanderborg, Viborg og Ribe Amts Rækkefølge maa det erindres, at nogle Amtsraadskredse er bleven Amt med 5,9, og en Række Amter med 6 à 7, nemlig Sorø, Præstø Udvikling i Amtkommunernes Virksomhed, men giver dog et for borg, Thisted og Ringkøbing Amter. Aarhus Amt svarer paa det og Maribo Amter, de fynske Amtsraadskredse samt Randers, Aal vendt staar Hjørring Amt lavest med 5,2, hvorefter følger Holbæk til 1902 03. Som Følge heraf bliver Stigningstallet for lille for denne Amtskommune. Tages der Hensyn til det anførte, bliver dens saaledes som det maatte ventes. Indbygger. Det er derimod vanskeligere at foretage en Beregning, der paa rette Maade tager Hensyn til Prisstigningen, idet det ikke med Sikkerhed lader sig angive, hvor stor den gennemsnitlige Pris mende for Amtskommunernes Udgiftshudgetter. Som Sagen ligger er man henvist til at benytte en af de allerede eksisterende Bereg tal, vilde det ikke være muligt at angive med Sikkerhed, hvorledes den anden Maade dannede et Gennemsnit af de foreliggende Pris delse burde regnes med et Prisstigningstal, der paa den ene eller og Prisniveauets Stigning har været medvirkende Aarsager til Stig stærkt Udtryk for denne Udvikling, idet særlig Folketallets Vækst De anførte Tal viser, at der er foregaaet en overordentlig stærk mnelserne ved Aarhundredskiftet gik betydeligt ned fra 1900 01 dog uden Betydning i denne Sammenhæng. Kun i et enkelt Tilfælde raadskredse, alle med 8 à 9 og Bornholms Amt med nærved 8. Om nærmeste til Gennemsnittet med en. 7. Ved Bedømmelsen af denne formindskede i Løbet af de omhandlede 25 Aar gennem de førom talte Indlemmelser m. v. I det store og hele er Virkningen heraf er Tallene bleven væsentlig paavirkede heraf; det gælder Køben havns Amtsraadskreds, hvis samlede Udgift som Følge af Indlem Stigningstal 11 à 12, hvorved den rykker op paa Førstepladsen, Detailprisniveauet. Selv om man erkender, at der i denne Forbin ningen i Udgifterne. Hvad angaar Folketallets Stigning, kan Virk ningen heraf bortelimineres ved en Beregning af Udgifterne pr. stigning har været for de Varer og Tjenester, hvis Priser er bestem ninger over Prisstigningen, enten for Engros-Prisniveauet eller for 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 137
Pristal for alle Amtsraadskredse. de Øvrige liggende Tal vedrørende Detailprisernes Stigning i de sidste 25 Aar til Grund for Beregningen. Det maa erindres, at selv om det Re Rækkefølge, idet der efter Sagens Natur maa anvendes det samme dette i hvert Fald uden Betydning for de enkelte Amtsraadskredses Kommuners sultat, der herved naas, ikke kan betragtes som fuldt nøjagtigt, er parallelt med Detail-Prisniveauet,er det her valgt at lægge de fore Udgifter ligesom tailprisniveauet, dels af LØnniveauet, der i store Træk bevæger sig 138 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 get af Amtskommunernes Virksomhed i Løbet af de 25 Aar reelt er rundt regnet fordoblet, hvad der allerede maa betragtes som et det 1900 01 raadende Prisniveau og i Betragtning af, at Amtskommunernes et saadant Gennemsnit beregnes. Under disse Omstændigheder, Kolonner Udgiften pr. Indbygger, dels for 1924 25 (reduceret efter 1). Og endelig viser de to sidste Kolonne, der viser Udgifterne i 1924 25, naar disse reduceres til til ca. 15 /2 Mill, i 1924 25, altsaa til mere end 2 /2 Gange Udgiften kommuner tilsammen være steget fra de 6 Mill. Kr. i 1900 01 Herefter vilde under konstant Prisniveau Udgiften for alle Amts Pristal), dels for 1900 Ol. ved Aarhundredets Begyndelse. Dette Stigningstal formindskes yder ligere, naar man tager Folketallets Stigning i Betragtning. For hele erindres, at Beregningen er foretaget paa Grundlag af den Stigning, Landet under eet var Udgiften pr. Indbygger i 1900 Ol 3,90 Kr. og i være taget i Betragtning, kan man maaske regne med, at Onifan Engrosprisniveauets væsentlig større Stigning i nogen Grad burde som Detailpriserne er undergaaet, medens det er sandsynligt, at 1924 25 8,40 Kr., altsaa noget mere end det dobbelte. Naar det anseligt Resultat af den stedfundne Udvikling. En Beregning af kreds har den største Udgift pr. Individ, hvad der hænger sammen der fremgaar af de absolute Tal. gennemgaaende den samme Rækkefølge mellem disse, som den, det tilsvarende Stigningstal for de enkelte Aintsraaclskredse viser med, at Amtskommunen her tildels varetager Opgaver, der vedrører Amtsraadskredse, særlig Københavns og Frederiksborg Amter. La finder man den største Udgift i de omkring København liggende KØbstæderne, og modtager Bidrag fra disse hertil. Bortset herfra 1) Detailprisniveauet er her antaget at være steget fra Ca. 80 til Ca. 220, 1914 sættes lig 100. hvilke Tal augiver Prisniveauet henholdsvis i 1900 og 1924, iiaar Priserne i IØvrigt viser Tallene for 1924 25, at Bornholms Amtsraacls I Overensstemmelse med det anførte er der i Tabel i tilføjet en overvejende er bestemt dels direkte af De
1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT TABEL 2. Løbende Udgifter til de enkelte Formacil i hvert af Aarene i 9OO/_. i 924/25. 139 Bidrag Rets- Andre Ialt til Admi- Medi- Renter lø. le- Amts- nistra- Fattig- og cinal- af bende bende skolevæsen tion Politivæsen væsen Gæld Ud- Udfonden væsen gifter gifter [000 Kr. 1000Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000Kr. 1000Kr. 1000 Kr. 1000Kr. 1000Kr. 24/ /25 23! f4 19 12/ 21/ 19 I22 20? /si 1535 626 1572 3644 10731 20567 2221 1682 42578 1632 592 1536 3610 10047 15270 2079 1233 35999 1578 614 1578 3504 9387 14628 2075 882 34246 1415 615 1377 3951 11558 14560 2401 1163 37040 1210 582 1285 3835 13760 13311 2203 1667 37853 19/ 121 /20 18 I 119 17? /18 18/ 12, /17 151 1.j /18 993 510 1080 2871 10471 9673 1670 952 28230 1015 346 978 2096 7216 6197 1311 700 19865 931 276 887 1836 5186 4763 1120 409 15403 844 257 748 1592 3525 3918 987 305 12170 799 220 730 1511 2889 3692 922 635 11398 19 J 111 /j4 19 J22 1921/ 19b0/ 10 09/ 19 08/ 27/ /99 1906/07 19 /08 729 211 661 1433 2512 3564 906 352 10368 705 203 601 1385 2280 3216 878 321 9589 658 196 608 1353 2143 3085 796 380 9219 648 190 514 1304 1982 2885 751 419 8693 631 198 516 1234 1995 2866 715 329 8484 504 180 473 1214 1861 2756 689 373 8140 578 173 402 1114 1813 2834 549 306 7769 550 172 383 1072 1548 2761 506 314 7300 467 162 355 1082 1461 2483 501 296 6807 412 162 356 1014 1258 2487 495 301 6485 04/ 19 /05 08/ is, /04 02/ /03 01/ 109 00 Li / /01 399 156 315 1006 1113 2329 481 217 6010 889 153 230 959 1123 2196 488 356 5894 388 147 269 998 1075 2253 483 298 5911 420 147 256 983 1107 2145 487 288 5833 438 140 270 978 1203 2208 461 311 6009
pan at vise Forskellen mellem Amtsraadskredsene indbyrdes og saaledes som denne vilde have formet sig under konstant Pris mellem de forskellige Udgiftsposter indbyrdes, saaledes at det er Udgifter. handles de absolute Tal for Udgifterne, idet Hovedvægten lægges niveau og med uforandret Folketal. I det følgende skal alene be uden Betydning, om alle Tallene reduceres i samme Forhold, eller I det foregaaende er der forsøgt en Beregning, som med Til anførte maa det her fremhæves, at det vilde være umuligt at be om en saadan Reduktion ikke finder Sted. (Analogt med det foran 140 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1920 stemme den skete Prisstigning særskilt for hver Udgiftspost). Tallet for Botnholm, og dernæst Aalborg og RingkØbing Amter. vest af alle Amter staar Hjørring Amt med kun en Trediedel af de 25 Aar fordelt pan nogle Hovedposter. nærmelse skulde vise den virkelige Styrke af den skete Udvikling, foran nævnte Aar) været den næststørste Post med 20 pct. af Totaludgiften i 1900 01 og 25 pct. i 1924 25, (i Aarene 1915/16 til den anden Side. Den samlede Udgift til Vejvæsenet er forøget fra imidlertid en afgørende Forskel mellem de to største Poster: Vejvæsen og Medicinalvæsen pan den ene Side og de andre Poster pan foran bleven 7,1 Gange san stor i 1924 25 som i 1900 01. Der er før Verdenskrigens Udbrud, idet de skete Forskydninger i Pris- og LØnningsniveauet fortrinsvis er foregaaet under og som en direkte lem 3 og 6; størst er det for Fattigvæsenet (henved 6) og mindst dicinalvæsenet fra 1,2 til 10,7 Mill. Kr., altsaa til lidt mindre end 2,2 til 20,6 Mill. Kr., altsaa til mere end det 9-dobbelte, og til Me Følge af Verdenskrigen. Fra 1900/01 til 1914/15 forøgedes Total- det 9-dobbelte. For alle de andre Poster ligger Stigningstallet mel for Bidrng til Amtsskolefonden (ca. 3½), medens det for Amternes den fjerdestørste: Renten af Gæld, knap 5. Gennem hele Perioden giftspost; i 1900 01 beslaglagde denne Post 37 pct. af samtlige de løbende Udgifter og i 1924 25 endog 48 pct. eller næsten Halv ne var den største Post) har Vejvæsenet været langt den største Ud trediestørste Udgiftspost: Rets- og Politivæsen, er knap 4, og for delen. Og Medicinalvæsenet har til Stadighed (med Undtagelse af de Trediedel af Totaludgiften). De to største Udgiftsposter krævede (med Undtagelse af Aarene 191 7/18 1920/21, da Medicinalndgifter natrrligvis, at Udgiftsstigningen har været langt stærkere efter end snaledes i 1924 25 paa det nærmeste tre Fjerdedele af samtlige 1923/24 mere end 25 pct., ja i 1918/19 1920/21 endog mere end en For hele Perioden under eet er den samlede Udgift som vist I omstaaende Tabel 2 er de løbende Udgifter i hvert enkelt af En Betragtning af de enkelte Afsnit af den 25aarige Periode viser
stor. Fra 1914/15 til 1918/19 skete der derefter næsten en For skelligt i de forskellige Afsnit af Perioden. Særlig skal der gøres de enkelte Udgiftsposter har Udviklingen formet sig noget for 1924 25 er mere end 4 Gange den for 1914 15 konstaterede. For traadte der derpaa en ny stærk Stigning, saaledes at Udgiften i dobling, og fra 1918/19 til 1920/21 paa det nærmeste en ny For dobling. Efter en midlertidig Nedgang i det følgende Par Aar ind udgiften fra 6 Mill, til 10,4 Mill., d. v. s. at den blev 43/4 Gange saa 1900/0 1 til 1920/2 1 var næsten dobbelt saa stor for Medicinal Med Hensyn til Udviklingens Styrke for de enkelte Udgiftspo end Vej udgifterne, saaledes at den samlede Udgiftsstigning fra dens Stigningen i Vejudgifterne har fortsat sig med stærke Skridt, væsenet som for Vejvæsenet, idet den for Medicinalvæsenet var saaledes at Vejudgifterne i 1924 25 var næsten dobbelt saa store der eet givne, idet der dog for Oversigtens Skyld ikke gives Op godt fem Sjettedele af disse. den betragtede Periode omfatter. holdsvis 5,9 og 37,5 Mill. Kr. Forholdet mellem disse to Beløb, 6,4, med Tallene for de enkelte Amtsraadskredse og de enkelte Udgifts som Medicinaludgifterne, medens de 6 Aar i Forvejen kun udgjorde Den samlede Udgiftsstigning er her ikke udtrykt ved Tallet 7.1 er det Tal, som her angiver den gennemsnitlige Tilvækst, og hvor skal det bemærkes, at den her benyttede Opstillingsmaade lader I omstaaende Tabel 3 er der meddelt Tal for de enkelte Amts 1 til 6. Siden 1920 21 er Medicinaludgifterne formindskede, me udtrykt ved Forholdet 1 til 11½ og for Vejvæsenet ved Forholdet 1917/18 1920/21 var Medieinaludgifterne, som nævnt endog større som foran, hvor Stigningen fra 1900/01 til 1924/25 omhandledes. Krigsaar var betydeligt stærkere ead Vejndgifternes. I Aarene raadskredse svarende til de i Tabel 2 for alle Amtskommuner un opmærksom paa, at Medieinaludgifternes Stigning i (le egentlige Stigningstallet bliver selvfølgelig noget mindre, naar m an sammen kommuner bliver dog paa alle væsentlige Punkter den samme som Forholdet mellem de forskellige Udgiftsposter. I saa Henseende den, der fremgaar af Tabel 1, og der skal derfor her kun tales om lysning om Udgiften i hvert enkelt Regnskabsaar, men om den gennemsnitlige Aarsudgift i hver af de 5 Femaarsperioder, som ligner Gennemsnitstallene for det første og det sidste Femaar, hen poster skal sammenlignes. Rækkefølgen mellem de enkelte Amts Medicinalvæsenet fremtræde som den Post, der er vokset stærkest, hænger sammen med den foran paapegede Forskel mellem de to Posters Udvikling indenfor det sidste Femaar. idet den er lo-doblet, medens Vejudgifterne er 7-doblet, hvad der 1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 141
57 112 DANSK VEJTIDSSERIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de enkelte Formaol i 1900,/o1_1924/2. Vej. væ sen Bidrag Retstil Admi. Fat Medi Amtsraadskredse Amts- nistra- tig cinal Politisko]e- tion væsen væsen væsen fonden Andre Ialt Renle- lø tør hende bende af Ud- Ud- Gæld teifler Gennemsnitlig Aarlig Ste Femaar Køb en- r4de havns I2det liste Ste Femaar 4de Ros- i 3die kilde 2det liste 5te Femaar Frede- I4de riks- J3die borg I2det liste 5te Femaai Ho]- bæk 4de 13die I2det kiste Ste Fernaar [4de Sorø )3die 2det liste 5te Femaar I4de Præstø 1 3die I2det 1ste Ste Femaar [4de Bom- 13dio holms I 2det liste Ste Femaar [4de Maribo 2det liste 1 3die Kr. Kr. 1000 1000 46 43 40 27 20 13 12 10 10 9 39 26 20 13 17 9 ii 7 ii 6 77 30 39 16 25 9 19 7 17 7 91 43 63 22 44 12 41 12 28 ii 58 32 31 15 33 Ii 24 9 19 7 77 31 53 18 45 11 34 9 23 9 31 21 25 12 18 6 16 6 11 5 72 30 52 16 38 10 28 9 26 7 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1000 1000 1000 1000 1000 132 527 1382 1364 378 68 215 569 41b 138 46 142 211 177 62 27 109 178 155 36 25 104 105 111 31 17 92 214 476 45 6 61 140 153 15 63 27 76 7 10 43 4 i-i 49 8 39 5 60 216 550 1286 119 31 111 362 303 46 23 7-5 146 161, 26 12 55 107 139 24 8 4S 77 132 18 54 199 562 770 101 30 159 349 250 66 20 69 130 135 50 11 63 107 126 36 6 52 73 134 33 37 137 353 814 66 23 78 230 373 31 13 50 86 169 ii 8 48 69 146 7 6 46 58 132 6 56 164 443 960 34 25 97 204 330 21 19 69 93 178 13 11 58 67 155 24 9 55 66 140 24 06 127 274 280 59 63 72 137 141 51 38 47 45 102 34 30 36 21 68 6 20 30 14 49 6 115 168 713 803 186 86 81 266 417 72 24 64 66 262 31 27 56 57 180 17 13 53 48 152 15 Kr. Kr. 1000 1000 116 3988 42 1509 13 684 14 541 17 412 2 911 6 420 10 209 7 139 9 126 136 2474 45 953 9 474 9 372 6 313 114 1934 65 1004 20 480 27 423 16 353 40 1537 18 799 14 387 14 325 14 288 25 1790 25 833 17 445 17 375 15 341 67 955 15 516 15 305 10 193 7 142 104 2191 35 1025 29 524 31 405 15 329
1926 DANSK VEJTIDSSKBIFT 143 TABEL 3. De enkelte Amtsraadskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Formcicil i i 9OO/ i I 924/25 Bidrag til Admi- Fat Amtsraadskredse Amts- nistra- tig skole. lion væsen fond en annemsnit1ig Aarlig (5te Femaar I4de Svend) borg I2det liste 3dje Ste Femaar 4de 3die 2det Iste 5te Femaar 4de Assenæ 3die 2det iste 5te Femaar 4de Vejle 3die 2det Iste f51 Femnar J4de Skander- 3die borg 2det tiste 0 Kr. Kr. Kr. 1000 1000 1000 76 57 46 32 32 00 27 21) 13 16 34 21 13 12 12 101 48 33 25 21 44 41 23 23 15 46 26 20 14 11 90 53 40 32 27 69 47 34 24 19 29 15 9 8 6 19 11 13 3 3 41 is 11 10 10 22 ii 7 6 6 24 13 21 18 10 7 6 26 15 9 8 Oden- 5te F emaar I4de Aar- 3die hus I2det liste 5te Feinaar 4de Ran. Sdie ders I2det liste (5te Fernaar I4de Aal- 3die I2det liste Rets- Medi og.. cina] Politi- væsen væsen. Ren V j - ler væ at sen Gæld Andre lø bende Ud gifter Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1000 1000 1000 1000 1000 10 201 682 935 132 60 10 103 309 355 67 13 10 SS 114 215 46 15 7 71 85 166 33 21 5 70 70 153 27 22 89 182 409 755 82 43 48 86 272 268 64 17 37 59 112 135 55 13 22 49 53 114 25 13 18 45 37 93 23 15 78 229 415 25 22 24 45 112 112 21 9 17 34 50 71 14 5 11 28 27 66 7 6 8 27 33 44 6 3 84 251 877 803 117 46 49 127 310 313 70 16 31 87 109 152 48 8 20 62 76 165 34 11 16 54 58 108 ii 13 47 117 338 714 42 63 31 74 202 248 28 22 32 44 78 13223 Ii 23 34p 54 95125 6: 13 31 39 81 28 9 87 126 430 407 43 34 51 57 287 134 43 17 33 41 126 SS 35 8 1.5 33 116 63 41 7 10 25 57 70 34 2 81 193 552 719 99 98 53 123 321 237 55 53 31 83 ill 175 34 49 19 66 103 164 22 16 9 57 67 117 16 27 116 156 570 736 140 39 68 80 382 218 115 23 44 49 106 114 99 23 30 41 65 110 57 8 21 36 43 102 65 18 Ialt lø bende Ud gifter Kr. 1000 2115 929 540 423 385 1634 793 438 295 252 861 351 209 160 136 2320 951 479 403 291 1387 657 350 266 222 1197 628 355 296 215 1856 938 533 429 326 1852 948 478 343 311
144 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1926 TABEL 3. De enkelte Aintsracidskredses løbende Udgifter til de (fortsat) enkelte Forrnaal i i 9 / 1 924/25. Bidrag Andre Ialt Rets- Renle- lø til Admi- Fat- Medi- Vej-. og Amtsraadskredse Amts- nistra- tg- Politi- cinal- væ- ler bende bonde skole- lion væsen væsen sen Ud- Udfonden gifter væsen Gæld gifter Gennemsnitlig Aarlig Ste Fem aar (4cle Hjør- )3die ring I2det iste Ste Femaar Thi I4de sted 3die L2det Isle t5te Femaar I4do Viborg3die l2det 1ste Ste Fem aar flde Ring- 3die 20 kebing) hste Ste Femaar f4de Ribe 3die I2det lste Ste Femaar [4de øerne 3die I2det 1ste 51e Femaar rdde Jyl- 13die land I2det Liste Hele Landet t5te Femaar I4de 3 3che 2det tisfe Kr. 1000 96 57 46 33 20 60 47 27 23 19 133 72 48 38 26 77 48 41 38 24 102 49 43 28 20 656 428 319 242 205 818 488 355 278 202 1474 916 674 520 407 Kr. Kr. 1000 1000 32 24 14 20 9 19 8 13 7 7 28 16 9 8 6 30 14 9, 41 24 18 14 12 21 11 8 9 7 317 172 102 86 0 289 149 97 84 74 606 321 199 170 149 43 28 24 13 6 79 58 41 36 26 85 46 39 35 25 113 67 39 24 18 711 414 247 166 117 759 471 333 228 151 1470 885 580 394 268 Kr. Kr. 1000 1000 137 353 7S 175 50 103 45 61 42 40 96 375 47 241 37 94 36 S2 29 51 153 664 84 332 60 135 49 89 41 53 191 572 101 341 64 141 57 94 47 78 198 554 103 249 69 99 46 67 44 49 2091 5811 1108 3016 757 1080 630 781 579 589 1618 5285 874 2840 584 1102 469 807 406 535 3709 11096 1982 5856 1341 2182 1099 1588 985 1124 Kr. Kr. Kr. Kr. 1000 1000: 1000 1000 517 122 54 1335 188 66 27 625 159 47 12 445 165 27 14 366 128 34 15 293 426 164 96 99 71 1099 395 189 146 136 777 400 185 154 129 611 240 155 145 105 8858 3112 1681 1358 1179 6809 2537 1442 1306 1047 15667 5649 3123 2664 2226 45 45 1118 27 23 593 27 21 335 21 30 312 9 27 218 107 62 2327 54 19 1028 40 14 536 46 14 425 46 14 349 121 68 1932 48 44 1052 50 25 563 17 20 429 15 16 346 183 87 1819 104 40 863 57 30 500 39 23 381 28 12 283 1227 729 20100 592 290 9132 349 160 4095 219 169 3651 194 139 3077 969 596 17143 610 314 8283 460 201 4574 329 149 3650 286 153 2854 2196 1325 37543 1202 604 17415 809 361 9269 548 318 7301 480 292 5931
1926 DANSK VEJTIDSSKRIFT 145 ster er der ikke store Forskelligheder mellem Øernes Amtsraads kredse taget som en Helhed og Jyllands Arntsraadskredse taget under eet. Den største Forskel fillder man for Renter af Gæld, som er vokset betydeligt stærkere for Øerne end for Jylland. Der imod viser der sig ret store Forskelligheder, naar man betragter de enkelte Amtsraadskredse, idet disse afviger langt stærkere ind byrdes, naar man betragter hver enkelt af de vigtigste Udgiftsposter, end naar Talen er om Udgifternes Totalsum. Eksempelvis er i Løbet af de 10 Aar, der gennemsnitlig ligger imellem Femaaret 1910/11 1914/15 og Femaaret 1920/21 1924/25, den samlede Udgift 4-doblet (forøget fra 9,3 Mill, til 37,5 Mill. Kr.). Hertil svarer for de enkelte Amter Stigningstal, der varierer mel lem 6 (KØbenhavns Amtsraadskreds) og 3 (Hjørring Amt). For de to største Udgiftsposter, Vejvæsen og Medicinalvæsen, er Stig ningstallet ca. 5 for alle Amtsraadskredse under eet. Men de til svarende Tal for de enkelte Amtsraadskredse varierer for Mcdi cinalvæsenet mellem Ca. 11 (Maribo Amt) og Ca. 8 (Roskilde og Vejle Amtsraadskredse) paa den ene Side, og paa den anden Side Ca. 31/2 (Odense, Aarhus og Hjørring Arntsraadskredse), samtidig med at Stigningstallene for Vejvæsenet varierer mellem Ca. 8 paa deri ene Side (KØbenhavns og Frederiksborg Amtsraadskredse) og omkring 3 paa den aiden Side (Bornholms, Maribo og Hjørring Amter). Ligesom Tilfældet med alle Arntsraadskredse under eet, har næsten alle de enkelte Amtsraadskredse i den ovenfor betragtede Periode (d. v. s. fra Femaaret umiddelbart før Verdenskrigen til det sidste Femaar) en større Stigning for IVledicinalvæsenet og Vej væsenet end for de øvrige Udgiftsposter. Der er dog enkelte Und tagelser herfra, af hvilke her kun skal fremhæves, at Frederiks borg Amt viser en væsentlig mindre Stigning for Medicinaludgif terne (men paa den anden Side en betydelig stærkere Stigning for Vejudgifterne) end for alle Udgifter under eet, samt at Maribo Amt har en væseitlig mindre Stigning for Vejudgifterne (men paa den anden Side netop en betydelig stærkere Stigning for Medicinal udgifterne) end for alle Udgifter under eet. Herved skal det dog fremhæves, at naar Udgiftsstigningen i nogle Tilfælde, som de her anførte, er ekstraordinær lille, kan For klaringen være den, at den paagældende Udgiftspost allerede ved Begyndelsen af den Periode, der betragtes (her altsaa Aarene umid delbart før Krigen), var naaet op paa et relativt højt Niveau. Og Tallene giver Grund til at tro, at dette netop var Tilfældet med Medicinalvæsenet i Frederiksborg Amt og Vejvæsenet i Maribo Amt. I det foregaaende er det nævnt, at Vejucigifterne er den største
146 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1926 Post i Amternes Udgiftshudgetter. Dette gælder for alle Amter im der eet og for de fleste enkeltvis, idet kun ganske enkelte Amts raadskredse (KØbenhavns, Vejle, Aarhus) viser en lidt større Ud gift til Medicinalvæsen i Femaaret 1920/21 1924/25. Vejudgifterne er endvidere den Post, som i de seneste Aar viser den stærkeste Udvikling; den stadig voksende Motortrafik har givet denne Ud giftspost en foruroligende Stigning og har med Rette rejst det SpØrgsmaal, om Amtskommunerne magter den Opgave, der er paa lagt dem. Da Staten i 1867 overlod Hovedlandevejene til Amternes Forsorg, var dette Skridt berettiget, idet det ved Statens Foranstalt ning tilvej ebragte Jernbanenet nu kunde overtage Fj erntrafikken, saaledes at selv Hovedlandevejene fortrinsvis blev et Middel i den lokale Trafiks Tjeneste. Disse Forudsætninger holdt Stik i det meste af et halvt Aarhundrede, hvorimod de seneste Aars Udvik ling har ændret Karakteren af den Opgave, der paahviler Amterne. Den skete Udvikling er kun en enkelt Side af en mere generel Ud vikling, der lidt efter lidt ændrer flere af de vigtigste kommunale Opgavers Karakter (jfr. det foran bemærkede), men for Vejvæ senet er Udviklingen foregaaet med en Voldsomhed, som næppe kendes fra noget andet Omraade indenfor Kommunernes Virk somhed. Til nærmere Belysning af Vej udgifternes Karakter meddeles omstaaende Tal, der viser Udgifternes Fordeling paa de vigtigste Underkonti: 19/, 1915/16_ 19 10 /if 19 / l9 / 1924/05 1919/, 19 / 19 /55 gsntl. gsntl. gsntl. gsntl. gsntl. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.. VejinspektørerogAssistenter 804 416 273 240 221 Vejanlæg og Grundforbedrin ger 2417 382 97 92 38 Lønninger til Vejmænd.. 1616 815 483 382 375 Vedligeholdelse af Landeveje 10250 3669 2026 1698 1445 Vedligeholdelse af Købstad Landevejsgader 66 26 36 20 24 Bidrag til Sognekommuner nøs Vejvæson 464 260 169 179 118 Snekastning 5 5 3 4 5 Andre Udgifter 280 169 91 93 39 Ialt 15932 5742 3178 2708 2265 Heri fragaar Bidrag fra samt lige Købstæder 265 93 55 44 39.. I Samtlige Udgifter 15667 5649 3123 2664 2226
1926 DANSK VEJTIDSSKTIIFT 147 Det mest fremtrædende Træk er her den stærke Stigning i Ud giftsposten: Nyanlæg og Grundforbedringer, der fra et ubetydeligt BelØb før Verdenskrigen er steget til at udgøre næsten 2½ Mill. Kr. aarlig. Stigningen skyldes praktisk taget alene Grundforbedrin ger, idet Nyanlæg nu, som igennem en lang Aarrække, er af mi nimal Betydning. Den paapegede Udvikling er i de seneste Aar søgt imødegaaet gennem Slotorafgif (en, der opkræves i Henhold til Loven af 20. Marts 1918 (jfr. Loven af 6. Maj 1921), og hvis Udbytte for den allerstørste Del tilfalder Amtskommunerne i Henhold til et ind viklet og delvis ret vilkaarligt Fordelingssystem, som i alle De tailler er fastsat i Loven. Afgiften er baade efter sin Karakter og Opkrævningsmnade en Statsskat og er reelt Udtryk for, at Staten har overtaget en Del af Omkostningerne ved Hovedlandevej enes Vedligeholdelse gennem det ogsaa fra en Række andre kommunale Oinraader san velkendte Tilskudssystem. Amtskommunerne er herved bleven en Art ForretningsfØrere for Staten i Varetagelsen af et Formaal, som delvis erkendes at være et Stntsformanl. Som det i Reglen vil være Tilfældet ved en OverfØrelse til Staten nf visse kommunale Udgifter, betyder OverfØrelsen ogsna i det fore liggende Tilfælde en anden Fordeling nf Omkostningerne end den, der vilde være fremkommen uden en sandan OverfØrelse. Her er det særlig Fordelingen mellem By og Land, der paavirkes, idet Motorafgiften i relativt stort Omfang udredes af Byerne. I hvilken Grnd Motorafgiften i sin nuværende Skikkelse er tilstrækkelig til at dække den Udgift, som Motortrafikken fornnrsnger, lader sig ikke afgøre pan Grundlag nf det foreliggende Materiale. I neden stnnende Oversigt er Amtsrepnrtitionsfondenes samlede Vejudgift og deres samlede Netto-Udbytte nf Motorafgiften (d. v. s. med Fra drag af, hvad der er udbetalt til Sognekommunerne) snmmenstil lede for hvert af de sidste 5 Aar (idet bemærkes, at Udbyttet nf Motorafgiften i de foregnnende Anr var uden Betydning, højst 300,000 Kr. narlig): Udgifter Andel i til Motor- Differens Vejvæsen Afgiften 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 19237,5 20.367 6850 13717 19231,4 15270 5700 9570 1922,23 14628 3201 11424 1921/20 14560 1705 12855 1920/ø, 13311 672 12639
gifter, den foraarsager, skulde derfor Differencen i foranstaaende Oversigt være nedadgaaende, uden at det dog lader sig angive, hvor vilde opstille det Krav, at Motortrafikken skal dække alle de Ud for Amtskommunerne maa det erindres, at samtidig med at Motortrafikken tiltager i Omfang, aftager den øvrige Trafik. Hvis man gelse af det sidste Aar, da den forøges stærkt og naar sit Maksimum. Ved BedØmmelsen af Motorafgiftens Betydning som Indtægtskilde Differensen viser en nedadgaaende Tendens, dog med Undta stærk denne Nedgang skulde være. Hvorvidt det er berettiget at har faaet en san fremtrædende Plads i Skattesysternet. her skal tages Stilling til. Amtskommunernes Virksomhedsomraade, som udsat for Tilfældigheder, dels fordi deres Jndtægtskilder er mere udsat for Svingninger som Følge af, at den personlige Beskatning De store Vanskeligheder, som herved er paaført Amtskommu gen af nye Opgaver til Amternes Besørgelse. Opgaverne er i Ho omfattende Kompleks af Lovgivningsbestemmelser, har i de 25 stand for saglige Udvidelser, naar man herved forstaar Henvisnin Aar siden Regnskabsaaret 1900 01 i store Træk ikke været Gen de øvrige offentlige Organers Omraader er fastsat gennem et delse af Amtskommunernes Bndgetter beror mere paa disse Op Maade skiftet Karakter. en vis Grad selv Vejvæsenet; men denne Opgave er af særlige sammen opstille et Krav som det anførte er et Spørgsmaal, som der ikke med vedsagen de samme nu som for 25 Aar siden, og den stærke Udvi nerne, har deres Sidestykke i lignende Vanskeligheder for de øv at fremhæve, at disse sidste gennemgaaende er mindre modstands gavers egen Vækst end paa, at nye er kommen til. Dette gælder til Grunde kommen til at indtage en Særstilling og har paa afgørende rige Kommuner, særlig Byerne, og Retfærdighedshensyn byder dygtige overfor det Pres, som nye Opgaver og Udvidelsen af de gamle Opgaver betyder, dels fordi deer mindre og derfor stærkere HS DANSK VEJTTDSSKRIFT 1926