Vores bolig! Andelsboliger

Vores bolig! Andelsboliger 2005

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Boliger og Infrastruktur 2 Vores bolig! Andelsboliger

Forord Det er med stor glæde, jeg kan offentliggøre nærværende informationshæfte, der tilhører serien Vores Bolig!. Det er Landsstyrets politik, at borgerne skal have adgang til aktuel og relevant information. Det er min forventning, at min administration med denne forbedring af det offentliges oplysnings- og informationsservice dækker det behov, der har været på boligområdet. Serien består i alt af 4 informationshæfter, der omhandler Boligfinansiering 10-40-50 Andelsboliger Finansiering af andelsboliger Fra lejer til ejer De 4 informationshæfter, er opbygget som trin for trin vejledning, hvor de mest almindelige spørgsmål forsøges besvares, ligesom hæfterne indeholder en række eksempler. Såfremt du har behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte min administration eller se på Direktoratet for Boliger og Infrastruktur s hjemmeside på www.nanoq.gl/iap Med venlig hilsen Jørgen Wæver Johansen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Vores bolig! Andelsboliger 3

Indholdsfortegnelse Indledning................................................. 6 Sådan skaffer andelsboligforeningen boliger.................... 6 1. Andelsboligforeningen som bygherre........................ 7 Krav til byggeriet.......................................... 7 Finansiering.............................................. 7 Større eller dyrere boliger................................... 8 Eksempel:............................................... 8 Udbetaling af de offentlige lån................................ 8 Sådan beregnes boligarealet................................ 9 Sådan beregnes kvadratmeterprisen.......................... 9 Opførelsesprisen.......................................... 9 Ansøgningsproceduren trin for trin........................... 10 Andelsboligforeningen stiftes............................... 10 Andelsboligforeningen ansøger om offentlige lån................ 10 Andelsboligforeningen bygger boliger......................... 11 Udbetaling af offentlige lån................................. 12 2. Andelsboligforeningen køber nyopførte boliger af en bygherre. 13 Finansiering:............................................ 13 Større eller dyrere boliger.................................. 13 Finansiering under byggeriet................................ 14 Ansøgningsprocedure...................................... 15 Foreningen stiftes........................................ 15 Køb af andelsboligerne.................................... 15 Udbetaling af de offentlige lån............................... 16 3. Omdannelse af lejeboliger til andelsboliger.................. 17 Forudsætninger for omdannelse af lejeboliger til andelsboliger..... 17 Finansiering............................................. 17 Sådan beregnes købesummen.............................. 17 Ansøgningsprocedure...................................... 18 Andelsboligforeningen stiftes............................... 18 Foreningen ansøger om omdannelse......................... 18 Købesummen bestemmes................................. 18 Andelsboligforeningen overtager boligerne..................... 19 Lovgivning m.v............................................ 20 Landstingforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger.... 20 Yderligere oplysninger..................................... 20 Andelsboliger eksempler på finansiering af forskellige boliger... 21 4 Vores bolig! Andelsboliger

Finansiering af andelsboliger på 105 m²....................... 22 Finansiering af andelsboliger på 125 m²....................... 22 Finansiering af andelsboliger på 150 m²....................... 23 Vores bolig! Andelsboliger 5

Indledning En andelsbolig er en del af en boligbebyggelse, der ejes og drives i fællesskab af en andelsboligforening. En andelsboligforening er en forening, der har til formål at opføre eller købe, eje og administrere andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Hjemmestyret og kommunen yder støtte til en andelsboligforenings køb af eller opførelse af andelsboliger i form af rente- og afdragsfri lån. Lånene er rente- og afdragsfri på ubestemt tid. I byer skal en andelsboligforening mindst bestå af 6 boliger og i bygder af mindst 4 boliger. Sådan skaffer andelsboligforeningen boliger 1. Nybyggeri, hvor andelsboligforeningen selv er bygherre 2. Andelsboligforeningen køber nybyggede andelsboliger af en bygherre 3. Lejeboliger omdannes til andelsboliger I det følgende bliver disse tre muligheder gennemgået, og ansøgningsproceduren beskrives skridt for skridt. 6 Vores bolig! Andelsboliger

1. Andelsboligforeningen som bygherre Når andelsboligforeningen selv er bygherre, følger foreningen byggeprocessen fra start til slut. Som bygherre kan foreningen selv bestemme, hvordan byggeriet skal udformes, så længe byggeriet opfylder de gældende lovkrav. Krav til byggeriet Andelsboliger skal opføres som etagebyggeri, tæt/lavt byggeri eller som rækkehuse. Kun i særlige tilfælde kan en andelsboligforening få tilladelse til at opføre enkelthuse eller dobbelthuse. Finansiering Andelsboligforeningens boliger finansieres sådan: 7% af opførelsesudgifterne for den enkelte bolig, indskydes af det enkelte medlem 33,33% af de samlede opførelsesudgifter ydes som rente- og afdragsfrit lån fra Hjemmestyret 33,33% af de samlede opførelsesudgifter ydes som rente- og afdragsfrit lån fra kommunen 26,33% af de samlede opførelsesudgifter optages af andelsboligforeningen som bank- eller realkreditlån Hjemmestyret og kommunen yder maksimalt støtte til 105 m ² af en andelsboligs boligareal, uanset om andelsboligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 15.000 kr. pr. m ², uanset om boligen er dyrere. Andelsboligforeningen kan derfor maksimalt modtage rente- og afdragsfri lån på op til 525.000 kr. fra Hjemmestyret og 525.000 kr. fra kommunen pr. bolig. Vores bolig! Andelsboliger 7

Større eller dyrere boliger Hvis andelsboligforeningens medlemmer ønsker større eller dyrere boliger, skal medlemmerne selv finansiere de ekstra udgifter forbundet hermed. Desuden gælder følgende regel: Hvis andelsboligforeningen har behov for yderligere finansiering, kan foreningen maksimalt optage bank- eller realkreditlån på 6.000 kr. pr. m². Herudover må yderligere finansiering ske ved et større eget indskud. Eksempel: En andelshaver bygger 105 m ² á 17.204 kr./m ² 7 % eget indskud 126.452 kr. 33,33 % Hjemmestyrets lån 525.000 kr. 33,33 % kommunens lån 525.000 kr. Realkreditlån 629.968 kr. 1.806.420 kr. Foreningen har her behov for at optage realkreditlån indtil det maksimale lånebeløb på 6.000 kr. pr. m ², altså 6.000 x 105 (630.000 kr.) Se flere eksempler på fordeling af finansiering på www.nanoq.gl/iap Udbetaling af de offentlige lån Hjemmestyrets og kommunens lån udbetales først efter byggeriets færdiggørelse, det vil sige, når byggeriet er godkendt til ibrugtagning. Foreningens pengeinstitut varetager finansiering af det igangværende byggeri, indtil de rente- og afdragsfri lån frigives. Foreningen skal afholde renteudgifter på lånene, indtil byggeriet er færdiggjort og godkendt, og de rente- og afdragsfri lån kommer til udbetaling. 8 Vores bolig! Andelsboliger

Sådan beregnes boligarealet Beregningen foretages ved måling i den enkelte bolig fra ydersiden af ydervægge og tag, og fra midten af lejlighedsskel Tagetage og kælder medregnes i det omfang, der er foretaget indretning til beboelse Gavle indgår i beregningen som et halvt lejlighedsskel Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener Depotrum, udhuse og terrasser medregnes ikke, medmindre de umiddelbart kan isoleres og inddrages i det beboelige areal. Sådan beregnes kvadratmeterprisen Den gennemsnitlige kvadratmeterpris udregnes på baggrund af boligernes totale opførelsespris divideret med det samlede boligareal. Opførelsesprisen I den totale opførelsespris indgår udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgift. Vores bolig! Andelsboliger 9

Ansøgningsproceduren trin for trin Andelsboligforeningen stiftes 1. En eller flere personer tager initiativ til at stifte en andelsboligforening. Antallet af medlemmer skal ligesom antallet af boliger være mindst 6 i byer og 4 i bygder. 2. Andelsboligforeningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst. Den skal underskrives af stifterne af foreningen som dokumentation for, at der er dannet en andelsboligforening. Andelsboligforeningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst hos Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www.nanoq.gl/iap 3. Foreningens vedtægter udarbejdes. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der er udarbejdet af Landsstyret. Normalvedtægten kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www.nanoq.gl/iap Andelsboligforeningen ansøger om offentlige lån 4. Andelsboligforeningens medlemmer tager hver især kontakt til et pengeinstitut og opnår foreløbigt tilsagn for eget indskud på 7 % af udgifterne til byggeriet af den enkelte bolig. Det foreløbige tilsagn vil typisk bestå i et brev fra banken. Andelsboligforeningen kan med fordel lade sig rådgive af sit pengeinstitut i forhold til foreningens finansiering af byggeriet. 5. Andelsboligforeningen ansøger kommunen om foreløbig arealtildeling. 6. Foreningen udarbejder et programoplæg, som indeholder foreningens krav og ønsker til boligerne, det vil sige oplysninger om antallet af boliger, boligernes størrelse og evt. en skitsetegning af projektet. 10 Vores bolig! Andelsboliger

7. Foreningen sender en skriftlig ansøgning om offentligt tilskud til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal sendes i to eksemplarer, og foreningen skal vedlægge: Stiftelsesoverenskomst Vedtægter Programoplæg samt: Dokumentation for det enkelte medlems indskud på 7% af opførelsesudgifterne for den enkelte bolig Forhåndstilsagn fra bank- eller realkreditinstitut om, at foreningen råder over egen andel af indskuddet til det samlede byggeri Foreløbig arealtildeling fra kommunen Kommunen behandler ansøgningen og sender sin indstilling til Hjemmestyret, der foretager den videre behandling af ansøgningen. Ansøgninger kan indsendes løbende, dvs. hele året rundt. 8. Hvis foreningen modtager betinget tilsagn om støtte fra Hjemmestyret og kommunen, vil foreningen blive bedt om at indsende en tidsplan for licitationen samt et revideret projektforslag. Foreningen kan også blive bedt om at genfremsende oplysninger om finansiering, forhåndstilsagn om arealtildeling samt en revideret medlemsoversigt, hvis dette er nødvendigt i forhold til sagsbehandlingen. Andelsboligforeningen bygger boliger 9. Foreningen har pligt til at antage en professionel byggerådgiver til at varetage de praktiske bygherrefunktioner, da der kun gives støtte til byggeri, som opfylder gældende bygge- og planlovgivning. Byggerådgiveren kan også med fordel inddrages på et tidligere tidspunkt i processen, fx i forbindelse med udarbejdelse af programoplæg. 10. Med udgangspunkt i de krav til boligerne, som foreningen har fastsat i programoplægget, udsender foreningen projektet i licitation. Dette foregår gennem annoncering i de landsdækkende aviser. 11. Når foreningen har modtaget licitationsresultatet, udarbejder foreningens byggerådgiver et A-overslag, altså et detaljeret overslag over de forventede udgifter til byggeriet. Overslaget indsendes til Hjemmestyret og kommunen. Foreningen meddeler samtidig, hvilket tilbud, den har tænkt sig at benytte. A-overslaget skal indeholde følgende oplysninger: Vores bolig! Andelsboliger 11

Indhentede, bindende tilbud på alle entrepriser 5% uforudsete udgifter rådgiverhonorar eventuelle byggemodningsafgifter administrationsomkostninger finansieringsomkostninger stempelafgifter HUSK at der først må indgås bindende kontrakter, og byggeriet først må igangsættes, når Hjemmestyret og kommunen har givet foreningen endeligt, skriftligt tilsagn om støtte. 12. Når Hjemmestyret og kommunen har givet foreningen endeligt tilsagn om støtte, ansøger foreningen om endelig arealtildeling hos kommunen. Herefter kan entreprenøren søge om støbe-, grave- og byggetilladelse, og byggeriet kan igangsættes Udbetaling af offentlige lån 13. Når andelsboligerne står færdige, udsteder kommunen en ibrugtagningstilladelse. Snarest efter at byggeriet er færdigt, skal foreningen indsende det endelige byggeregnskab, en kopi af ibrugtagningstilladelsen og registrerede pantebreve fra foreningens pengeinstitut til henholdsvis Hjemmestyret og kommunen. Den offentlige støtte til det endelige byggeri fastsættes endeligt og kommer til udbetaling på baggrund af det godkendte byggeregnskab. 12 Vores bolig! Andelsboliger

2. Andelsboligforeningen køber nyopførte boliger af en bygherre Hjemmestyret og Kommunen yder støtte i form af rente- og afdragsfri lån til andelsboligforeninger, der køber nyopførte boliger af en bygherre. Når andelsboligforeningen køber nyopførte boliger, har den ikke samme indflydelse på byggeprocessen, som når den selv er bygherre. Til gengæld har andelsboligforeningen hverken opgaver eller ansvar i byggeprocessen som for eksempel at antage en byggerådgiver eller sende byggeriet i licitation. Finansiering: De færdige andelsboliger finansieres sådan: 7% af købesummen for den enkelte bolig indskydes af det enkelte medlem 33,33% af den samlede købesum ydes som rente- og afdragsfrit lån fra Hjemmestyret 33,33% af den samlede købesum ydes som rente- og afdragsfrit lån fra kommunen 26,33% af den samlede købesum optages som bank- eller realkreditlån Hjemmestyret og kommunen yder maksimalt støtte til 105 m ² af en andelsboligs boligareal, uanset om andelsboligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 15.000 kr. pr. m ². Andelsboligforeningen kan dog maksimalt modtage rente- og afdragsfri lån på op til 525.000 kr. fra Hjemmestyret og 525.000 kr. fra kommunen pr. bolig. Større eller dyrere boliger Hvis andelsboligforeningens medlemmer ønsker større eller dyrere boliger, skal medlemmerne selv finansiere de ekstra udgifter forbundet hermed. Vores bolig! Andelsboliger 13

Desuden gælder følgende regel: Hvis andelsboligforeningen har behov for yderligere finansiering, kan foreningen maximalt optage bank- eller realkreditlån på 6.000 kr. pr. m². Herudover må yderligere finansiering ske ved et større eget indskud. Se eksempler på fordeling af finansiering på www.nanoq.gl/iap Finansiering under byggeriet Bygherren finansierer selv de samlede opførelsesudgifter. De rente- og afdragsfri lån udbetales først, når byggeriet er færdigt og først i forbindelse med overdragelse af byggeriet til andelsboligforeningen. 14 Vores bolig! Andelsboliger

Ansøgningsprocedure Når en andelsboligforening overtager nybyggede boliger fra en bygherre, beslutter bygherren at opføre andelsboliger for derefter at sælge dem til en andelsboligforening. Ansøgningsproceduren gennemgås i det følgende, og det skal bemærkes, at de enkelte punkter kan foregå sideløbende. Foreningen stiftes 1. En eller flere personer tager initiativ til at stifte en andelsboligforening. Antallet af medlemmer skal ligesom antallet af boliger være mindst 6 i byer og 4 i bygder. 2. Andelsboligforeningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst. Den skal underskrives af stifterne af foreningen som dokumentation for, at der er dannet en andelsboligforening. Andelsboligforeningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www.nanoq.gl/iap 3. Foreningens vedtægter udarbejdes. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der er udarbejdet af Landsstyret. Normalvedtægten kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www.nanoq.gl/iap Køb af andelsboligerne 4. Andelsboligforeningen og bygherren finder sammen. Andelsboligforeningen meddeler bygherren, at den ønsker at overtage boligerne efter byggeriets færdiggørelse. Den pågældende bygherre kan inden da have ansøgt Hjemmestyret eller kommunen om et foreløbigt lånetilsagn, et såkaldt ihændehavertilsagn. Ihændehavertilsagnet overdrages til den forening, der ønsker at købe andelsboligerne, når foreningen har indgået en købsaftale med bygherren (se pkt. 6) I ansøgningen om ihændehavertilsagnet vedlægger bygherren dokumentation for: Foreløbig arealtildeling Programoplæg Dokumentation for bygherrens finansiering af byggeomkostningerne Vores bolig! Andelsboliger 15

5. Andelsboligforeningens medlemmer tager kontakt til et pengeinstitut og opnår foreløbigt tilsagn, typisk i form af et brev, for eget indskud på 7 % af købesummen for den enkelte bolig. Andelsboligforeningen opnår desuden garanti for lån på 26,33 % af den samlede købesum. 6. Foreningen og bygherren bliver enige om overdragelsen. Bygherren meddeler Hjemmestyret eller kommunen, hvilken andelsboligforening der overtager boligerne og ihændehavertilsagnet. Foreningen fremsender herefter følgende til Hjemmestyret og kommunen: Stiftelsesoverenskomst Vedtægter Programoplæg samt: Dokumentation for det enkelte medlems indskud på 7% af købesummen for den enkelte bolig. Forhåndstilsagn om foreningens realkreditlån til den samlede købesum. Udbetaling af de offentlige lån 7. Snarest efter at byggeriet er færdigt og købsaftalen er indgået, skal foreningen indsende en kopi af købsaftalen og registreret pantebrev fra foreningens pengeinstitut til Hjemmestyret og kommunen. Den offentlige støtte kommer herefter til udbetaling. 16 Vores bolig! Andelsboliger

3. Omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Lejere i offentlige udlejningsboliger kan ansøge Hjemmestyret eller kommunen om at omdanne deres lejeboliger til andelsboliger. En andelsboligforening kan kun købe én ejendom, med mindre der er tale om flere ejendomme, der udgør en naturlig enhed, fordi de deler fælles faciliteter, som for eksempel fælles opvarmning, vaskerum, fælleshus etc. Forudsætninger for omdannelse af lejeboliger til andelsboliger Minimum 3/4 af en ejendoms lejere skal ønske at omdanne ejendommen til andelsboliger, før der kan gives tilladelse til dette. Andelsboligforeningen skal desuden bestå af mindst 6 boliger i byer og 4 boliger i bygder. Eksempelvis kræves det, at hvis 9 boliger omdannes, skal minimum 7 af lejerne ønske at overtage deres bolig som andelsboligbolig. Hvis ejendommen består af 12 boliger, skal minimum 9 lejere ønske at omdanne deres bolig. Hvis lejerne i en udlejningsejendom ønsker at stifte en andelsboligforening, for at omdanne ejendommen til andelsboliger, skal samtlige lejere have skriftligt tilbud om medlemskab af foreningen. En ejendom kan kun omdannes som en helhed. Det betyder, at andelsboligforeningen skal have ejendomsret til hele ejendommen. Boligens ejer, dvs. Hjemmestyret eller kommunen, indtræder som andelshaver for de lejere, der ikke ønsker at være med i foreningen. Lejerne bliver boende på uændrede vilkår, til de selv vælger at flytte, eller de tilbydes en tilsvarende bolig. Ved fraflytning kan en ny andelshaver overtage boligen. Finansiering 7% af købesummen for den enkelte bolig indskydes af det enkelte medlem. 66,67% af købesummen ydes som et rente- og afdragsfrit lån af ejendommens ejer dvs. Hjemmestyret eller kommunen. Lånet reguleres efter det grønlandske byggeomkostningsindeks. 26,33% af købesummen finansieres ved at andelsboligforeningen optager bank- eller realkreditlån. Sådan beregnes købesummen Købesummen fastsættes til et beløb svarende til ejendommens teknisk-økonomiske værdi. En ejendoms teknisk- økonomiske værdi fastsættes ud fra genopførelsesprisen i materialer, arbejdsløn og finansielle omkostninger. Det vil sige, at der alene tages hensyn til, hvad en ejendom er værd, og ikke hvad den kan indbringe i markedsværdi. Vores bolig! Andelsboliger 17

Ansøgningsprocedure Andelsboligforeningen stiftes 1. Andelsboligforeningen stiftes. Antallet af medlemmer skal mindst udgøre 2/3 af det samlede antal lejere i udlejningsejendommen. 2. Foreningen udarbejder en stiftelsesoverenskomst, der underskrives af samtlige medlemmer. Foreningen kan få et udkast til en standardstiftelsesoverenskomst hos Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www. nanoq.gl/iap 3. Foreningen udarbejder sine vedtægter. Foreningens vedtægter skal som minimum indeholde de punkter, som findes i den normalvedtægt, der kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur eller på www.nanoq.gl/iap Foreningen ansøger om omdannelse 4. Foreningen ansøger ejendommens ejer dvs. Hjemmestyret eller kommunen om at omdanne lejeboligerne til andelsboliger. Foreningen skal vedlægge følgende dokumenter: Stiftelsesoverenskomst Foreningens vedtægter 5. Ejendommens ejer anmoder foreningen om at antage en byggesagkyndig rådgiver samt en finansiel rådgiver. Købesummen bestemmes 6. Ejendommens ejer og foreningens byggesagkyndige rådgiver foretager en fysisk gennemgang af ejendommen og de enkelte boliger med henblik på at foretage en vurdering og efterfølgende fastlæggelse af købesummen. 18 Vores bolig! Andelsboliger

7. Andelsboligforeningens medlemmer tager kontakt til et pengeinstitut, og opnår et foreløbigt tilsagn fra banken, typisk i form af et brev, for eget indskud på 7% af den anslåede købesum for den enkelte bolig. Andelsboligforeningen opnår tilsagn om lån på 26,33 % af den samlede anslåede købesum. 8. Ejendommens endelige købesum bestemmes. Andelsboligforeningen overtager boligerne 9. De tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer indkaldes til at underskrive skødet på ejendommen. Først ved underskrift er foreningen forpligtet til at købe ejendommen. 10. Foreningen overtager ejendommen. 11. Foreningen betaler sælger. Hvis andelsboligforeningens realkreditlån hjemtages efter overtagelsesdagen, betaler foreningen renter for denne del af købesummen til sælger. Renterne påløber fra overtagelsesdagen til lånet hjemtages. 12. Boligerne er nu omdannet til andelsboliger. Vores bolig! Andelsboliger 19

Lovgivning m.v. Lovgivningen om andelsboliger kan hentes på Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs hjemmeside: www.nanoq.gl/iap Landstingforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 6. oktober 1997 ændret ved landstingsforordning nr. 17 af 12. november 2001 ændret ved landstingsforordning nr. 4 af 21. maj 2002 ændret ved landstingsforordning nr. 7 af 15. april 2003 Bekendtgørelse nr. 35 af 27. august 1990 om godkendelsesprocedure ved andelsboligbyggeri Bekendtgørelse nr. 13 af 25. juni 1992 om normalvedtægt for andelsboligforeninger Bekendtgørelse nr. 9 af 12. maj 2003 om teknisk økonomisk vurdering af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Læs også om forskellen på de forskellige boligfinansieringsordninger og se eksempler på fordeling af finansiering på www.nanoq.gl/iap Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Boligsektionen Box 909, 3900 Nuuk Tlf.: 34 50 00 Fax: 34 54 10 www.nanoq.gl/iap 20 Vores bolig! Andelsboliger

Andelsboliger eksempler på finansiering af forskellige boliger Antal kvm Pris pr. kvm Opførelsespris pr. bolig i alt 7% Eget indskud 33,33% Lån fra Hjemmestyret 33,33% Lån fra kommunen 26,33% eller maks. 6.000 kr/kvm Realkreditlån Realkredit over 105 kvm Ekstra eget indskud Eget indskud i alt 105 14.500 1.522.500 106.575 507.500 507.500 400.925 0 106.575 105 17.500 1.837.500 128.625 525.000 525.000 630.000 28.875 157.500 105 19.500 2.047.500 143.325 525.000 525.000 630.000 224.175 367.500 125 14.500 1.812.500 126.875 507.500 507.500 400.925 120.000 149.700 276.575 125 17.500 2.187.500 153.125 525.000 525.000 630.000 120.000 234.375 387.500 125 19.500 2.437.500 170.625 525.000 525.000 630.000 120.000 466.875 637.500 150 14.500 2.175.000 152.250 507.500 507.500 400.925 270.000 336.825 489.075 150 17.500 2.625.000 183.750 525.000 525.000 630.000 270.000 491.250 675.000 150 19.500 2.925.000 204.750 525.000 525.000 630.000 270.000 770.250 975.000 Opførelsesprisen er antal kvm x pris pr. kvm. Eget indskud er 7% af opførelsesprisen Lån fra Hjemmestyret og kommunen udgør 33,33% af opførelsesprisen fra hver, dog maksimalt 525.000 kr. fra kommunen og 525.000 kr. fra Hjemmestyret. Realkreditlånet for de første 105 kvm er 26,33 %. Realkreditlånet er antal kvm (op til 105) x kvadratmeterpris minus 7% af 105 x kvadratmeterprisen minus lån fra Hjemmestyret og minus lån fra kommunen. Der kan dog maksimalt optages realkreditlån på op til 6000 kr. pr. kvm. Realkreditlånet for antal kvadratmeter over 105 er ligeledes maksimalt 6.000 kr pr. kvm. Øvrige udgifter finansieres ved ekstra eget indskud. Ekstra eget indskud er opførelsesprisen minus eget indskud på 7 %, minus lån fra Hjemmestyret og kommunen, minus realkreditlån for de første 105 kvm og minus realkreditlån for eventuelle ekstra kvm. Vores bolig! Andelsboliger 21

Finansiering af andelsboliger på 105 m ² kr.3000000 kr.2700000 kr.2400000 kr.2100000 kr.1800000 kr.1500000 kr.1200000 kr.900000 kr.600000 kr.300000 kr.0 14.500 kr/kvm 17.500 kr/kvm 19.000 kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud Finansiering af andelsboliger på 125 m ² kr.3000000 kr.2700000 kr.2400000 kr.2100000 kr.1800000 kr.1500000 kr.1200000 kr.900000 kr.600000 kr.300000 kr.0 14.500 kr/kvm 17.500 kr/kvm 19.000 kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud 22 Vores bolig! Andelsboliger

Finansiering af andelsboliger på 150 m ² kr.3000000 kr.2700000 kr.2400000 kr.2100000 kr.1800000 kr.1500000 kr.1200000 kr.900000 kr.600000 kr.300000 kr.0 14.500 kr/kvm 17.500 kr/kvm 19.000 kr/kvm Realkreditlån Lån fra kommunen Lån fra Hjemmestyret Eget indskud Vores bolig! Andelsboliger 23