NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 14. juli 2017 J.nr.: 17/8874 Besigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet Dato: 12-07-2017 Sted: Lokaliteter ved Magle Å og Bregnetved Å, se kortene, figur 1 og 2 Deltagere: Lars Gøtterup, Roskilde Kommune Lotte Holm, Roskilde Kommune Nicolaj Lindeborgh, Lejre Kommune Anne-Marie Kristensen, Lejre Kommune Formål med møde: At vurdere vandområdet, som omfatter Magle Å og øverste ca. 2000 meter af Bregnetved Å. Baggrund for mødet: Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord ønsker at drøfte det pågældende vandområde med henblik på udpegning som blødbundsvandløb. Vi ønsker at besigtige vandområdet, da vi ikke kender Magle Å, som er beliggende i Køge Kommune og delvist grænsevandløb mellem Køge og Roskilde. Besigtigelsen Vi besigtigede Magle Å og Bregnetved Å på strækningen, som fremgår af kortene, figur 1 og 2. Side 1 af 9
Figur 1. Kort Magle Å, st. 0-1782. Figur 2. Kort Bregnetved Å. St. 0-ca. 2000 (skel til næste nedstrøms vandområde (Miljøstyrelsens MiljøGis)). Side 2 af 9
Magle Å Omkring vejen øst for Gammerød er Magle Å rørlagt på en kort strækning. De åbne strækninger op- og nedstrøms for rørlægningen er relativt lige grøfteagtige forløb med ringe fald og med tæt vegetation af bl.a. sideskærm (mærke), se figur 3. Bunden var præget af sediment aflejret i den tætte vegetation. Der var på dagen kun beskeden vandføring. Figur 3. Foto. Magle Å opstrøms rørlægning ved Gammerød (ø.t.v.), Magle Å nedstrøms rørlægning (ø.t.h. og n.) Side 3 af 9
Nedstrøms Gammerød løber Magle Å igennem flere små søer. Hvor skovvejen krydser vandløbet i Pøleskov, var åen både opstrøms og nedstrøms relativt bred (i forhold til vandføring) og langsomt flydende med tæt vegetation, se figur 4. Figur 4. Foto. Magle Å op- og nedstrøms skovvejen i Pøleskov. Side 4 af 9
Umiddelbart opstrøms Mosevej havde Magle Å karakter af skovgrøft med stille flydende vand og tæt vegetation på de relativt lysåbne skovstrækninger. Nedstrøms Mosevej ved udpumpeanlægget til Bregnetved Å havde åen gruset og fast bund og vandet strømmede friskt. På grund af beskygning fra træer på bredderne, var der ikke meget vegetation i åen på denne strækning. Vi besigtigede strækningen indtil umiddelbart opstrøms lokaliteten, hvor Magle Å bliver til Bregnetved Å ved tilløb fra vest af et privat vandløb. Se figur 5. Figur 5. Foto. Magle Å op- og nedstrøms Mosevej. Bregnetved Å Bregnetved Å, st. 0, ligger mellem Mosevej og Amager Huse, hvor et privat tilløb løber til åen. Omkring Amager Huse har åen gode fysiske forhold og en meget stenet og gruset bund. I bredzonerne ses, at udgangsmaterialet er ganske stenet og gruset. Fra Amager Huse bliver faldforholdene på åen bedre og vandføringen er stigende, figur 6 og 7. Side 5 af 9
Figur 6. Foto. Bregnetved Å opstrøms Amager Huse. Bunden er stenet og gruset umiddelbart opstrøms vejen, derefter opstrøms lidt ringere fald og bredere profil op mod st. 0. Side 6 af 9
Figur 7. Foto. Bregnetved Å nedstrøms Amager Huse. Bunden er stenet og gruset, og der er stor fysisk variation Ved Bregnetved besigtigede vi åen et par hundrede meter nedstrøms. Her var meget fine fysiske forhold, god vandføring og fine faldforhold. Her var en stor variation og nogle steder tæt vegetation og andre steder beskygget uden planter. Se figur 8. Side 7 af 9
Figur 8. Foto. Bregnetved Å opstrøms Bregnetved. Side 8 af 9
Vurdering af vandområdet Vandområdets længde er ifølge Miljøstyrelsens GIS 3,609 km (vandområde o4767). Det gennemsnitlige fald er 1,909, slyngningsgraden er 1,17 og Dansk Fysisk Indeks er 0,49. Det er dele af Magle Å og Bregnetved Å, begge kommunevandløb, der indgår i vandområdet. Vurderet ud fra regulativmæssige oplysninger og GIS indgår Bregnetved Å, st. 0 ca. st. 1948 i vandområdet, i alt 1,948 km. Magle Å indgår fra ca. st. 83 st. 1782, i alt 1,699 km. Dermed bliver det samlede vandområde ca. 3,647 km. Uanset små usikkerheder og uoverensstemmelser på vandløbslængderne, udgør Bregnetved Å en lidt længere andel af vandområdet end Magle Å. Det gennemsnitlige fald for hele vandområdet kan ud fra de regulativmæssige forhold beregnes til 2, hvilket stemmer godt overens med Miljøstyrelsens data. Vi vurderer på baggrund af besigtigelsen, at vandområdet skiftede karakter ved Mosevej. Opstrøms har vandområdet et ringere fald og ringere fysisk variation i forhold til det nedstrøms vandområde. Denne del af vandområdet udgør ca. 1,550 km af Magle Å. Den nedre del, som dermed omfatter ca. 150 meter af Magle Å og ca. 1948 meter af Bregnetved Å (i alt ca. 2,1 km), har karakter af et meget fint vandløb med godt fald og gode fysiske forhold. På denne strækning vurderes kriterierne for dansk fysisk indeks (DFI) og slyngningsgrad til fulde at være opfyldt, og faldet er ca. 3. Som udgangspunkt er afgrænsningen af de enkelte vandområder ikke til diskussion under vandrådsopgaven. Da den overvejende del af vandområdet, mere end 50 % af længden, vurderes at opfylde kriterierne med hensyn til fysisk indeks og i øvrigt også med hensyn til fald, vurderer vi, at der ikke er grundlag for at ændre vandområdets data for kriterierne, opgave 1. Vi vurderer desuden, at der ikke er grundlag for at foreslå, at vandområdet skal kategoriseres som et blødbundsvandløb på grund af de relativt fine faldforhold og fysiske forhold for vandområdet. Fastsættelsen af blødbundsvandløb er i øvrigt ikke til drøftelse i vandrådsarbejdet, hverken opgave 1, 2 eller 3. Vi har i øvrigt udtaget faunaprøver og undersøgt det fysiske indeks i Bregnetved Å i 2017. Ved Mosevej blev der fundet et DFI på moderat-god og feltvurderingen af den fysiske tilstand var god. Ved Mosevej blev fundet en faunaklasse 5, tæt på 6, (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI), hvilket svarer til god økologisk tilstand. Ved Bregnetved var den fysiske tilstand god (DFI) og feltvurderingen god/høj. DVFI var her 6, altså fund af mange rentvandsarter. I det private vandløb, tilløb til Bregnetved Å i st. 0, blev der fundet en rødlistet døgnflue (Siphlonurus). Side 9 af 9