Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Tysk 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in German Studies The 2005 Curriculum Revideret 2007 Justeret 2010 Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for English, Germanic and Romance Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen
Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Tysk, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet i Tysk under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft den 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Tysk som grundfagsstudium den 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Tysk er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse med Tysk som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Tysk. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Tysk med fx Minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes 2
indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil 1.7.1 Formål og kompetenceprofil Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer med et godt kendskab til det tyske sprog og til de tysktalende landes kultur, både aktuelt og historisk. Hovedvægten lægges på Forbundsrepublikken Tyskland i kraft af dette lands størrelse og internationale betydning. Som BA i Tysk har man erhvervet sig en grundlæggende viden og metodisk-analytiske færdigheder inden for fagets tre genstandsområder, tysk litteratur (litteraturfortolkning og litteraturhistorie), sprogvidenskab (analyse og beskrivelse af det tyske sprog) og historie/kultur (det tyske samfunds historiske og kulturhistoriske udvikling og kulturvidenskabelige emner), og man har opnået sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk. Studiet sigter således imod at opnå en bred indsigt i tyske forhold, funderet på et indgående kendskab til det tyske sprog. Målet er at kunne forstå tysk sprog og tysk kultur både udefra (i bevidstheden om kulturelle og sproglige forskelle mellem dansk og tysk) og indefra (at blive fortrolig med tysk kulturel identitet og selvforståelse og at kunne beherske kulturelt specifikke kommunikationsformer). Bachelorer i Tysk er således i stand til at indgå i forskellige former for formidling mellem Danmark og de tysktalende lande, f.eks. undervisning, oversættelse, kulturformidling, informationssøgning, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed. Hans/hendes brede kendskab til det tyske sprogområde omfattende både sprog, kultur, samfund og historie gør ham/hende i stand til at sætte aktuelle forhold og problemer ind i en større sammenhæng, til at begå sig i den tysktalende del af Europa og til at forstå indre spændinger mellem forskellige kulturelle og geografiske grupperinger. En BA i Tysk kvalificerer også til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Tysk, der sætter den studerende i stand til at arbejde selvstændigt med mere komplekse problemstillinger og til at specialisere sig i et eller flere af fagets genstandsområder til højeste niveau. 3
1.7.2 Kompetencemål Målet med grundfagsstudiet på BA-niveau i Tysk er, at man som studerende erhverver sig en grundlæggende viden og metodisk-analytiske færdigheder inden for fagets tre genstandsområder, tysk litteratur (litteraturfortolkning og litteraturhistorie), sprogvidenskab (sprogsystem og sprogbrug) og historie/kultur (det tyske samfunds historiske og kulturhistoriske udvikling samt kulturvidenskabelige emner), samt at man opnår sikkerhed i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Gennem studiet af litteratur opøves en generel evne til at analysere tekster, deres opbygning og virkemidler samt den kommunikationssituation, de indgår i. Støttet af de historiske/kulturhistoriske discipliner bliver den studerende i stand til at læse og arbejde med tysksprogede tekster i bevidstheden om tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst. Læsefærdigheden, ordforrådet og den sproglige/stilistiske sensibilitet øges, idet den studerende læser og analyserer tekster fra vidt forskellige genrer og fra forskellige historiske perioder (primært fra 1740 til i dag). Man udvikler en forståelse af den grundlæggende sammenhæng mellem sprog, kultur og samfund og får indsigt i de faktorer, der konstituerer sproglig, kulturel og samfundsmæssig udvikling. Den studerende skal være i stand til at læse både litterære og ikke-litterære tysksprogede tekster (under hensyntagen til deres evt. æstetiske træk og funktion) i lyset af og som kilder til hans/hendes viden om sproget samt kulturelle og historiske forhold. Den studerende skal allerede i begyndelsen af studiet erhverve sig en specifik viden om, hvordan forestillinger om Tyskland og det tyske er opstået og har forandret sig igennem tiden (i hovedtræk) og stifte bekendtskab med gennemgående temaer i tysk kultur- og identitetshistorie. Den studerende skal i forbindelse hermed opnå kendskab til basale kategorier og hovedlinjer i tysk sproghistorie samt til sprogvarieteter. Dog er studiet i sprogvidenskab på BA-niveau overvejende synkront og har som mål at gøre den studerende i stand til at analysere og beskrive det tyske sprog som sprogbrug og som sprogsystem i dets forskellige aspekter. Inden for alle tre genstandsområder bliver den studerende præsenteret for generelle videnskabelige metoder og skal i løbet af BA-studiet opnå en vis øvelse i at anvende disse metoder. I forbindelse hermed (og støttet af disciplinen fagets videnskabsteori ) skal den studerende opøve alment humanistisk-akademiske kompetencer såsom at kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til sin egen og andres videnskabelige praksis, at være bevidst om det teoretiske udgangspunkts betydning for behandlingen af empirien, at kunne definere og afgrænse en problemstilling, at kunne strukturere et større stofområde og formidle de faglige erkendelser. Det afgørende fundament og vigtige forbindende grundlag i tyskstudiet er sprogfærdigheden, dvs. tale- og skrivefærdigheder, lytte- og læsefærdigheder samt oversættelsesfærdigheder hhv. fra dansk til tysk og fra tysk til dansk. Målet for BA-uddannelsen er, at man som studerende opnår en vis sikkerhed i alle disse aspekter af sprogfærdigheden, idet alle discipliner bidrager til at udvikle disse. Den studerende skal mundtligt såvel som skriftligt også opøve brugen af videnskabelig terminologi og argumentation på tysk inden for fagets tre genstandsområder på et basalt niveau. Han/hun skal generelt være i stand til klart at formidle faglig viden, såvel skriftligt som mundtligt, såvel på tysk som på dansk. 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Udover at der på BA-studiet i Tysk læses tekster på både tysk og dansk, kan det i visse discipliner forekomme, at der læses tekster på engelsk. 4
1.9 Førsteårsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til førsteårsprøven efter første eksamensforsøg. 1.10 Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 3. studieår. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé, som skal indgå i den samlede bedømmelse. 1.11 Normalsidebegrebet Ved tilmelding til eksamen med pensumopgivelser gælder følgende regler: Ved beregning af normalsider: En normalside prosa = ca. 2000 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) En normalside poesi = ca. 15 verslinjer En normalside prosa før 1740 = ca. 1200 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) En normalside poesi før 1740 = ca. 10 verslinjer En normalside drama = 1400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Opgavesider For sideberegning ved hjemmeopgaver inklusive bachelorprojekt og speciale gælder følgende regler: En side svarer til ca. 2400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.12 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 5
1.13 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet, og bestemmelser vedr. førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 1.14 Øvrige bemærkninger Ved gruppeprøver må gruppen ikke overstige tre personer. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås deltagelse i mindst 75 % af undervisningen. 1.15 Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinjer overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Godskrives ved overgang fra Tysk BA 99-ordningen: BA 99-ordningen ECTS BA 2005-ordningen ECTS Sprogvidenskab 1 7,5 Sprogvidenskab I 5 + Sprogvidenskab 2 7,5 + Sprogvidenskab II 7,5 Historie og Kulturhist. I 15 Hist. og kulturhist I (A) 7,5 + Hist. og kulturhist. I (B) 7,5 Skr. sprogf. I, ty-da 7,5 Overs. ty-da 1 + 2 (à 2,5 ECTS) 5 + Praktisk grammatik 7,5 + Praktisk grammatik 5 Litteratur I 15 Litteratur I (A) 7,5 + Litteratur I (B) 7,5 Skr. sprogf. II, da-ty 7,5 Overs. da-ty 1 + 2 + 3 (inkl. fri skr. Sprogfærdighed), à 2,5 ECTS 7,5 + Fri skr. sprogf. 7,5 Sprogvidenskab 3 + 4 15 Sprogvidenskab III 5 + Sprogvidenskab IV 5 Litteratur II inkl. mdt. sprogf. 15 Litteratur II og mundtlig sprogf. 15 BA-projekt 15 BA-projekt 15 inkl. fri skr. sprogf. 6
Historie og kulturhistorie II 7,5 Kulturhistorisk emne 5 + Videnskabsteori 7,5 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Tysk består af følgende fagelementer: Modul I: Basissprog og introduktion til tysk identitets- og sproghistorie (Basic Language, Translation and Introduction to the History of the German Language and Identity) Introduktion til tysk identitets- og sproghistorie (Introduction to the History of the German Language and Identity). Fagelement nr. 46450040. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Praktisk grammatik (Practical Grammar). Fagelement nr. 46450041. Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Oversættelse dansk-tysk 1 (Danish-German Translation 1). Fagelement nr. 46450042. Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform: A: Aktiv deltagelse, eller B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform (prøveform B): Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul II: Litteratur og historie 1740-1914/1945 (German Literature, History and Culture 1740-1914/1945) Litteratur I (A) (German Literature 1740-1914). Fagelement nr. 46450043. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse samt fri individuel afløsningsopgave. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. 7
Historie og kulturhistorie I (A) (German History and Cultural History 1740-1945). Fagelement nr. 46450044. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse samt fri individuel afløsningsopgave. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul III: Sprog og kommunikation (Language and Communication) Sprogvidenskab I Fonetik (Linguistics I Phonetics). Fagelement nr. 46450045. Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Sprogvidenskab II Lingvistiske grundbegreber (Linguistics II Linguistic Concepts). Fagelement nr. 46450046. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Oversættelse dansk-tysk 2 (Danish-German Translation 2), Fagelement nr. 46450047. Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse, eller B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Modul IV: Det 20. århundredes litteratur og historie (20th-Century German Literature, History and Culture) Litteratur I (B) (German Literature 1914-). Fagelement nr. 46450048. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform A: Bunden skriftlig individuel afløsningsopgave samt aktiv undervisningsdeltagelse i form af en fri mundtlig afløsningsopgave (gruppeopgave). Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Historie og kulturhistorie I (B) (German History and Cultural History 1945-). Fagelement nr. 46450049. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden mundtlig prøve (sagsfremstilling og diskussion med forberedelse). Censurform: Ekstern censur. 8
Modul V: Videnskabsteori og sprog (Language and Theory of Knowledge) Sprogvidenskab III Teoretisk grammatik og tekstlingvistik I) (Linguistics III Grammar and Text Linguistics I). Fagelement nr. 46450050. Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Oversættelse tysk-dansk 1 (German-Danish Translation 1), Fagelement nr. 46450051. Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform: A: Aktiv deltagelse eller B: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Videnskabsteori (Theory of Knowledge). Fagelement nr. 46450052. Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul VI: Valgfag (Elective Subjects) Valgfag (Elective Subjects). Fagelement nr. 46450053. Antal ECTS-point: 15. Prøveform A og B: Mundtlig prøve med materiale. Censurform: Intern censur. Modul VII: Sprog, kultur og skriftlig sprogfærdighed (Language, Culture and Written Communication) Oversættelse dansk-tysk 3 samt fri skriftlig sprogfærdighed (Danish-German Translation 3 and Written Communication). Fagelement nr. 46450054. Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform A: 2 afløsningsopgaver i fri skriftlig sprogfærdighed samt bunden skriftlig prøve i oversættelse på universitetet under tilsyn. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve i oversættelse samt fri skriftlig sprogfærdighed på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Oversættelse tysk-dansk 2 (German-Danish Translation 2). Fagelement nr. 46450055. Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. 9
Sprogvidenskab IV Teoretisk grammatik og tekstlingvistik II (Linguistics IV Grammar and Text Linguistics II). Fagelement nr. 46450056. Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Kulturhistorisk emne (Topic in German Cultural History). Fagelement nr. 46450057. Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul VIII: Litteratur og fri tysk mundtl. sprogfærdighed (Literature and Oral Communication) Litteratur II og mundtlig sprogfærdighed (Literature and Oral Communication). Fagelement nr. 46450058. Antal ECTS-point: 15. Prøveform A: Bunden skriftlig afløsningsopgave samt bunden mundtlig prøve (sagsfremstilling og diskussion med forberedelse). Prøveform B (uden afløsning): Bunden mundtlig prøve (sagsfremstilling og diskussion med forberedelse). Censurform: Ekstern censur. Modul IX: Bachelorprojekt (BA project) Bachelorprojekt (BA project). Fagelement nr. 46450059. Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Prøveform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Det anbefales at tage modulerne i den rækkefølge, de er beskrevet, dvs. modul 1 og 2 på 1. semester, 3 og 4 på 2. semester osv., idet modulerne på 2. semester forudsætter den viden og de færdigheder, som er opnået i modulerne på 1. semester og så fremdeles. For at indstille sig til prøven BA-projekt skal den studerende have bestået 120 ECTS-point. 10
2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Basissprog og introduktion til tysk identitets- og sproghistorie (Basic Language and Introduction to the History of the German Language and Identity) Kompetencemål for modulet: Ud fra sit kendskab til basale kategorier og hovedlinjer inden for udviklingen af det tyske sprog og en tysk kulturel identitet skal den studerende blive i stand til at erkende basale sammenhænge mellem sociale, kulturelle og sproghistoriske forandringsprocesser. Ud fra den erhvervede basale viden om tysk grammatik skal den studerende endvidere kunne kommunikere korrekt og oversætte lettere tekster fra dansk til tysk. Introduktion til tysk identitets- og sproghistorie (Introduction to the History of the German Language and Identity). Fagelement nr. 46450040 (7,5 ECTS). Kompetencemål: At kunne analysere og forstå en anden kulturs identitetsdannelse og selvopfattelse. At have indsigt i spændingsforholdet mellem forsøg på at definere en fælles tysk sproglig og kulturel identitet hhv. norm og de faktiske regionale, sproglige og kulturelle varieteter. At have indsigt i erindringens rolle i kollektiv identitet. At have indsigt i fortællingens, symbol- og mytedannelsens funktion i udviklingen af en kulturel/national identitet. At kunne forstå den grundlæggende sammenhæng mellem sprog, kultur og samfund. At have indsigt i faktorer, som konstituerer sproglig, kulturel og samfundsmæssig udvikling. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsning og holdundervisning. gøre rede for basale kategorier og hovedlinjer i tysk sproghistorie fra 750 til i dag samt for sammenhængen mellem den sociale, kulturelle og politiske udvikling og forandringsprocesser i det tyske sprog gøre rede for hovedtræk i udviklingen af kulturelle og nationale identiteter i det tyske sprogområde gøre rede for gennemgående temaer, problemer og mekanismer i den kulturelle identitetsdannelse, herunder forholdet mellem kulturnation og statsnation, det regionale og det nationale. Pensum: Der opgives et fællespensum på 300 normalsider. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Eksaminator stiller ét hovedspørgsmål i det opgivne stof, centreret omkring et udvalgt problem, tema eller en udviklingslinje, samt flere mindre spørgsmål vedr. f.eks. årstal, begrebsdefinitioner o. lign. Omfang: 4 timer. Censurform: Intern censur. 11
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven er individuel. Hjælpemidler: Det opgivne pensum, egne noter samt indtil to af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger og indtil to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Egne noter skal forstås som notater som den studerende selv har foretaget ved gennemgangen eller eksamensforberedelsen og ikke f.eks. ved indskanning af større eller mindre tekstmængder. Særlige bestemmelser: Eksamenssprog er dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Praktisk grammatik (Practical Grammar) Fagelement nr. 46450041. (5 ECTS). Kompetencemål: Formålet med disciplinen er, at den studerende skal kunne anvende større skolegrammatikker skrevet for danskere og opnå viden om basal tysk grammatik, især inden for ordklasserne og elementær syntaks. Arbejdet med dette skal øge evnen til at kommunikere korrekt på tysk Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, hvor de studerende deltager aktivt i en dialog med underviseren. anvende basal tysk grammatik korrekt, i et omfang, som den er beskrevet i en større skolegrammatik (250-300 sider) skrevet for danskere (f.eks. Gyldendal Tysk Grammatik). Pensum: Der opgives et fællespensum på 250-300 sider af en større skolegrammatik skrevet for danskere. Prøveform: Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn. Ved prøven forelægges eksaminanden et til flere af eksaminator skriftligt formulerede hovedspørgsmål inden for basal tysk grammatik. Eksamenssprog: Dansk. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 2 timer. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Intern censur. 12
Oversættelse dansk-tysk 1 (Danish-German Translation 1), Fagelement nr. 46450042. (2,5 ECTS). Kompetencemål: Den studerende skal blive i stand til at oversætte lettere danske tekster fejlfrit til et tysk, der er indholdsmæssigt dækkende samt grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt. Han/hun skal på et grundlæggende niveau blive i stand til at oversætte tekster fra dansk til tysk under hensyntagen til problematikker, som opstår i forbindelse med oversættelse, herunder grammatiske, leksikalske, kontrastive, stilistiske og kulturelle spørgsmål. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, hvor de studerende deltager aktivt i en dialog med underviseren. oversætte lettere danske, nutidige normalprosatekster fra de sidste 25 år til et semantisk adækvat samt grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt tysk oversætte disse tekster under hensyntagen til stilistiske forskelle mellem originalteksten og den analoge tyske teksttype samt til oversættelsens funktionalitet i forhold til den intenderede målgruppe. Prøveform: Den studerende vælger enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse i disciplinen oversættelse dansk-tysk. For at bestå prøven skal den studerende have deltaget i min. 75 % af undervisningen i kursusforløbet oversættelse dansk-tysk 1. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Eksaminator forelægger eksaminanden en tysk normalprosatekst i et omfang på 150-200 ord, som skal oversættes til tysk. Det danske forlæg skal være forståeligt uden kendskab til specielle fagtermini og uden specifik baggrundsviden om de sagsforhold, der behandles. Eksamenssprog: Tysk. Omfang: 3 timer. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe indtil to af Studienævnet godkendte tysktyske og indtil to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Fælles for prøveform A og prøveform B: Censur: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. 13
Modul II: Litteratur og historie 1740-1914/1945 (German Literature, History and Culture 1740-1914/1945) Kompetencemål for modulet: Den studerende skal opnå et overblik over udviklingslinjer i den tyske litteratur fra ca. 1740-1914 og i den sociale, politiske og kulturelle historie fra ca. 1740-1945 og skal på et basalt niveau kunne analysere forskelligartede tekster i bevidstheden om deres historiske kontekst og sprogligt-æstetiske virkemidler. Han/hun skal blive i stand til selvstændigt at indhente information om historiske og litteraturvidenskabelige hhv. litteraturhistoriske emner i faglitteraturen. Litteratur I (A) (German Literature 1740-1914). Fagelement nr. 46450043 (7,5 ECTS). Kompetencemål: At kunne udpege og gøre rede for de konkrete virkemidler, som tekster og specielt litterære tekster generelt benytter sig af. At kunne arbejde ud fra bevidstheden om formens, sprogets og forskellige genrers virkemidler og deres betydning for udsagnet. At kunne arbejde med tekstanalyse i bevidstheden om tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst. At kunne kombinere viden om hovedtræk i den tyske litteraturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster. At kunne formulere sig mundtligt og skriftligt om litteraturvidenskabelige og -historiske emner med brug af den relevante fagterminologi. At kunne indsamle relevant litteraturfaglig information, at kunne navigere i forhold til forskellige typer af faglitteratur og andre informationskilder. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af en øvelse i tekstanalyse, en øvelse i litteraturhistoriske hovedværker og en forelæsningsrække i tekstanalyse. Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. gøre rede for de vigtigste analytiske begreber og metodiske redskaber til beskrivelse af litterære teksters opbygning og virkemidler (i et omfang svarende til det i undervisningen benyttede lærebogs-/kompendiemateriale) anvende disse tekstanalytiske begreber, almene såvel som genrespecifikke, i sin karakteristik og analyse af konkrete tekster anvende litteraturvidenskabelige argumentationsformer ved analyse og fortolkning af litterære tekster gøre rede for hovedtræk i tysk litteraturhistorie i perioden 1740-1914 og anvende denne viden i perspektiveringen af sin analyse af teksten anvende forskellige typer faglige opslagsværker og være i stand til selvstændigt at indsamle relevant information om et givet litterært emne. Pensumkrav: Der opgives et fællespensum: 1 større og 4 mindre værker fra tiden ca. 1740-1914 (i alt ca. 200 ns.). Prøveform: Den studerende vælger enten prøveform A eller prøveform B. 14
Prøveform A: Fagelementet bestås ved aktiv deltagelse i de udbudte øvelser (tekstanalyse og litteraturhistoriske hovedværker) samt tilfredsstillende besvarelse af en i tilknytning til undervisningen aftalt individuel fri afløsningsopgave, hvor der kan vælges mellem: a) Et mundtligt oplæg på ca. 15 minutter i en undervisningstime, baseret på 4-5 sider manuskript (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg), der afleveres til læreren senest en uge før det aftalte mundtlige oplæg. Opgaven kan bestå i karakteristik og fortolkning af en tekst eller et tekststykke fra pensum (eller analogt med pensum) under et nærmere specificeret synspunkt. Den kan også bestå i ræsonnerende og perspektiverende gengivelse af litteraturhistorisk eller teoretisk tekstmateriale. I forbindelse med oplægget skal der udfærdiges et papir, en overhead el.lign., som støtter oplægget, og som desuden skal indeholde supplerende bibliografiske oplysninger om faglitteratur, der belyser emnet. b) Et arbejdspapir (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg) om et emne i relation til en tekstgennemgang, f.eks. en litteraturhistorisk periode eller tekstanalytiske begreber. Arbejdspapiret skal fungere som støttende formidling af informationer hentet i faglitteraturen og skal indeholde bibliografiske oplysninger om den for emnet relevante faglitteratur, herunder opslagsværker. Arbejdspapiret afleveres til den af eksaminator fastsatte frist og gøres efter godkendelse af denne tilgængelig for de øvrige studerende på holdet. Lærerne forelægger ved undervisningsårets begyndelse i undervisningen og ved opslag forslag til opgaverne, og eksaminanden kan kun efter aftale skrive om andre emner, ligesom han/hun ikke kan kræve at aflevere hos en bestemt lærer. Læreren giver vejledning og konstruktiv kritik inden for undervisningens rammer. Omfang: a) 4-5 sider (hhv. 15. min.), b) 5-6 sider. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: benytte alle hjælpemidler. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn. Opgaven består i en karakteristik og analyse af en primærtekst fra det opgivne fællespensum ud fra 1-2 af eksaminator nærmere specificerede spørgsmål samt en litteraturhistorisk perspektivering. Omfang: 4 timer. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. 15
Gruppeprøvebestemmelser: Kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Den studerende skal selv medbringe længere tekster (prosa og drama) til eksaminationen digte udleveres ved eksaminationen i kopi. Historie og kulturhistorie I (A) (German History and Cultural History 1740-1945). Fagelement nr. 46450044 (7,5 ECTS). Kompetencemål: At kunne arbejde ud fra et kendskab til sammenhængen mellem den politiske, kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i det tysksprogede område. At kunne kombinere viden om hovedtræk i den tysk kulturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består i en øvelse samt en forelæsningsrække. Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af oplæg m.m. gøre rede for hovedlinjer i den politiske såvel som den kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i de tysksprogede lande i perioden fra ca. 1740 til 1945 formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi identificere forskellige typer faglige opslagsværker og selvstændigt at indsamle relevant information om et givet kulturhistorisk emne. Pensum: Der opgives et fællespensum på ca. 150 normalsider kulturhistoriske, politiske, socialhistoriske og filosofiske tekster fra ca. 1740 til 1945 (såvel primærtekster som sekundærtekster). Prøveform: Den studerende vælger enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A: Fagelementet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. mindst 75 % tilstedeværelse i undervisningen i den udbudte øvelse samt tilfredsstillende besvarelse af en i tilknytning til undervisningen aftalt individuel fri afløsningsopgave, dvs. der kan vælges mellem: a) Et mundtligt oplæg på 10-15 minutter i en undervisningstime, baseret på 3-4 sider manuskript (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg), der afleveres til læreren senest en uge før det aftalte mundtlige oplæg. Opgaven kan bestå i en kommentar til og en perspektivering af en tekst eller et tekststykke. I forbindelse med oplægget skal der udfærdiges et papir, en overhead el.lign., som støtter oplægget, og som desuden skal indeholde supplerende bibliografiske oplysninger om faglitteratur, der belyser emnet. b) Et arbejdspapir på 4-6 sider (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg) om et emne i relation til en tekstgennemgang, f.eks. om Tysklands samling eller optakten til 1. Verdenskrig. Arbejdspapiret skal fungere som støttende formidling af informationer hentet i faglitteraturen og skal indeholde bibliografiske oplysninger om den for emnet relevante faglitteratur, herunder opslagsværker. Arbejdspapiret afle- 16
veres til den af eksaminator fastsatte frist og gøres efter godkendelse af denne tilgængelig for de øvrige studerende på holdet. Lærerne forelægger ved undervisningsårets begyndelse i undervisningen og ved opslag forslag til opgaverne, og eksaminanden kan kun efter aftale skrive om andre emner. Læreren giver vejledning og konstruktiv kritik inden for undervisningens rammer. Omfang: a) 3-4 sider (hhv. 10-15 minutter), b) 4-6 sider. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: benytte alle hjælpemidler. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Eksaminanden udfærdiger en besvarelse af det eller de af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål inden for det opgivne pensum. Omfang: 4 timer. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Eksaminanden skal selv medbringe de opgivne tekster. Modul III: Sprog og kommunikation (Language and Communication) Kompetencemål for modulet: Modulet beskæftiger sig med det tyske sprog som system, både med hensyn til lyd og skrift. Ud fra det erhvervede kendskab til centrale analysebegreber inden for vigtige delområder af det tyske sprogs struktur skal den studerende blive i stand til at diagnosticere og korrigere egne og andres fejl inden for mundtlig såvel som skriftlig kommunikation på tysk samt kunne udtale sig om grundlæggende forskelle mellem dansk og tysk sprog. 17
Sprogvidenskab I Fonetik (Linguistics I Phonetics). Fagelement nr. 46450045 (5 ECTS). Kompetencemål: Formålet med disciplinen er at opnå et godt kendskab til fonetiske og fonologiske grundbegreber, til det tyske standardsprogs fonemsystem og dettes fonetiske og ortografiske realisation med henblik på at kunne korrigere danskeres udtalefejl. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er forelæsning og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af dialog. gøre rede for fonetiske og fonologiske grundbegreber, til det tyske standardsprogs fonemsystem samt dettes fonetiske og ortografiske realisation redegøre tilstrækkeligt indgående for det danske fonemsystems realisationer, at der kan foretages en sammenligning med det tyske med henblik på at korrigere danskeres udtalefejl Pensum: Der opgives et fællespensum på højst 100 normalsider. Prøveform: Prøven består af en bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn, hvor eksaminanden på baggrund af et eksempelmateriale udfærdiger en besvarelse af de 3-4 af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål. Spørgsmål og eksempelmateriale udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 3 timer. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Særlige bestemmelser: Eksamenssproget er dansk. Sprogvidenskab II (Lingvistiske grundbegreber) (Linguistics II Linguistic Concepts). Fagelement nr. 46450046. (7,5 ECTS). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at beskrive det tyske sprog og i en vis udstrækning dansk med brug af sprogvidenskabelige grundbegreber og analysemetoder. Han/hun skal kende det tyske sprogs system for at kunne formidle det til andre og for at opnå en større sikkerhed i at kommunikere korrekt på skriftligt tysk. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. 18
redegøre for sprogvidenskabens grundbegreber og analysemetoder anvende et fagligt beskrivelsesapparat, og på en præcis og hensigtsmæssig måde klassificere betydningsbærende enheder og træk ved disse foretage relationel og positionel analyse af sætninger sikkert ned til de mindste betydningsbærende enheder identificere det tyske sprogs strukturer, navnlig hvad angår ordklasserne, deres bøjningsmønstre og deres syntaks. Pensum: Der opgives et fællespensum på højst 100 normalsider. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn, hvor eksaminanden på baggrund af eksempelmateriale udfærdiger en besvarelse af et eller flere af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål. Spørgsmål og eksempelmateriale udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Bedømmelsesform: Prøves bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 3 timer. Eksamenssprog: Dansk. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Intern censur. Oversættelse dansk-tysk 2 (Danish-German Translation 2). Fagelement 46450047 (2,5 ECTS). Kompetencemål: Den studerende skal kunne oversætte danske tekster fejlfrit til et tysk, der er indholdsmæssigt dækkende, grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt. Med udgangspunkt i de i modul 1 opnåede færdigheder skal han/hun kunne oversætte tekster af stigende sværhedsgrad fra dansk til tysk under hensyntagen til de problematikker, som opstår i forbindelse med oversættelse, herunder grammatiske, leksikalske, kontrastive, stilistiske og kulturelle spørgsmål. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende på baggrund af løste og rettede hjemmeopgaver. oversætte danske, nutidige normalprosatekster fra de sidste 25 år til et semantisk adækvat samt grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt tysk udarbejde en oversættelse, der er nogenlunde tillempet det stilniveau, der er karakteristisk for den analoge tyske teksttype samt funktionel i forhold til den intenderede målgruppe. 19
Prøveform: Den studerende vælger mellem enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse. For at bestå prøven kræves, at den studerende har deltaget i min. 75 % af undervisningen i kursusforløbet i oversættelse dansk-tysk 2. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet, hvor eksaminator forelægger eksaminanden en tysk normalprosatekst i et omfang på 150-200 ord, som skal oversættes til tysk. Det danske forlæg skal være forståeligt uden kendskab til specielle fagtermini og uden specifik baggrundsviden om de sagsforhold, der behandles. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe indtil to af Studienævnet godkendte tysk-tyske og indtil to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger til prøven. Omfang: Der gives 3 timer til prøven. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel eksamen. Fælles for prøveform A og B: Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Modul III: Det 20. århundredes litteratur og historie (20th-Century German Literature, History and Culture) Kompetencemål for modulet: Den studerende skal opnå et overblik over udviklingslinjer i den tyske litteratur fra ca. 1914 og i den sociale, politiske og kulturelle historie fra 1945 til i dag og skal kunne analysere forskelligartede tekster i bevidstheden om deres historiske kontekst og sprogligt-æstetiske virkemidler. Han/hun skal på baggrund af arbejdet med modul 1, 2 og 4 kunne placere forskelligartede tekster i en større historisk og kulturel sammenhæng, dvs. i forhold til nogle hovedudviklingslinjer i tysk kulturhistorie. Litteratur I (B) (German Literature 1914-). Fagelement nr. 46450048 (7,5 ECTS). Kompetencemål: At kunne karakterisere og fortolke tysksprogede litterære tekster under inddragelse af tekstanalytiske begreber og af den æstetiske forms betydning. At kunne arbejde med tekstanalyse i bevidstheden om den tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst. At kunne kombinere viden om hovedtræk i den tyske litteraturhistorie med analysen af konkrete tekster. At kunne formulere sig mundtligt (på tysk) og skriftligt (på tysk eller dansk) om litteraturvidenskabelige og -historiske emner med brug af den relevante fagterminologi. At kunne arbejde med og præsentere litterære emner og problemstillinger i grupper. 20
Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af en øvelse i litteraturhistoriske hovedværker. Undervisnings- og arbejdsformen er en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. karakterisere og fortolke tysksprogede tekster under anvendelse af tekstanalytiske begreber gøre rede for til hovedtræk i tysk litteraturhistorie fra 1914 til i dag og inddrage den relevante kontekst til uddybelse af sin karakteristik og fortolkning argumentere sagligt og klart for sin fortolkning og perspektivering af teksten. Pensumkrav: Der opgives et fællespensum: 1 større og 4 mindre værker fra tiden ca. 1914 til i dag (i alt ca. 200 ns.). Prøveform: Den studerende vælger enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A: Fagelementet bestås ved 2 elementer: 1) Tilfredsstillende besvarelse af en bunden skriftlig afløsningsopgave, dvs. en hjemmeopgave på 4-5 sider (sprog: tysk eller dansk efter eksaminandens eget valg) i tilknytning til undervisningen i litteraturhistoriske hovedværker. Opgaven afleveres til den af eksaminator fastsatte frist. Opgaven kan bestå i karakteristik og fortolkning af en tekst eller et tekststykke fra pensum (eller analogt med pensum) under et nærmere specificeret synspunkt og med perspektivering til den relevante litteraturhistoriske kontekst. 2) Aktiv undervisningsdeltagelse, i dette tilfælde forstået som tilfredsstillende gruppebesvarelse af en i tilknytning til undervisningen aftalt fri afløsningsopgave, dvs. et mundtligt gruppeoplæg (sprog: tysk) på ca. 25 minutter i en undervisningstime. En gruppe kan omfatte 2-4 studerende. Lærerne forelægger ved semestrets begyndelse i undervisningen og ved opslag forslag til opgaverne, og eksaminanderne kan kun efter aftale holde oplæg om andre emner. Læreren giver vejledning og konstruktiv kritik inden for undervisningens rammer. Opgaven kan bestå i karakteristik og fortolkning af en tekst eller et tekststykke fra pensum (eller analogt med pensum) under et nærmere specificeret synspunkt. Den kan også bestå i ræsonnerende og perspektiverende gengivelse af litteraturhistorisk eller teoretisk tekstmateriale. Omfang: 1) 4-5 sider, 2) 25 min. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Gruppeprøvebestemmelser: Hjemmeopgaven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: benytte alle hjælpemidler. 21
Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn. Opgaven består i karakteristik og fortolkning samt litteraturhistorisk perspektivering af en af eksaminator udvalgt primærtekst fra det opgivne fællespensum. Omfang: 4 timer. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Gruppeprøvebestemmelser: Kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Den studerende skal selv medbringe længere tekster (prosa og drama) til eksaminationen digte udleveres ved eksaminationen i kopi. Historie og kulturhistorie I (B) (German History and Cultural History 1945-). Fagelement nr. 46450049 (7,5 ECTS). Kompetencemål: At kunne arbejde ud fra et kendskab til sammenhængen mellem den politiske, kultur-, social- og idehistoriske udvikling i det tysksprogede område. At kunne kombinere viden om hovedtræk i den tysk kulturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster. At kunne placere aktuelle diskussioner i en historisk og kulturel kontekst. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af oplæg m.m. redegøre for hovedlinjer i den politiske såvel som den kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i de tysksprogede lande i perioden fra 1945 til i dag formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi indsamle relevant information selvstændigt om et givet historisk emne anvende sin viden til at placere aktuelle problemstillinger i en større historisk kontekst. Pensum: Der opgives et fællespensum på ca. 350 normalsider kulturhistoriske, politiske, socialhistoriske og filosofiske tekster fra 1945 til i dag (såvel primærtekster som sekundærtekster). Prøveform: Bunden mundtlig prøve (mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende diskussion). Eksaminator udleverer ved forberedelsestidens begyndelse en af eksaminanden opgiven tekst til kommentering, evt. styret af 2 til 3 af eksaminator udleverede spørgsmål og/eller en supplerende ikke-opgiven tekst. 22
Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter kandidatens eget valg. Omfang: Eksaminationens varighed (inkl. bedømmelse): 20 min. Forberedelsestid: 20 min. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hjælpemidler: Ingen. Modul V: Videnskabsteori og sprog (Language and Theory of Knowledge) Kompetencemål for modulet: Den studerende skal gennem arbejdet med dette modul opnå en større teoretisk, metodisk og kritisk bevidsthed i forhold til faglige problemstillinger og faglitteratur generelt og i særdeleshed inden for sprogvidenskab. Det større kendskab til sproget som system og evnen til sproglig analyse og beskrivelse skal kunne omsættes til et større korrekthedsniveau inden for den skriftlige sprogfærdighed. Sprogvidenskab III Teoretisk grammatik og tekstlingvistik I (Linguistics III Grammar and Text Linguistics I). Fagelement nr. 46450050 (5 ECTS). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er at blive i stand til kritisk at vurdere og anvende lærebogsmateriale og lignende fremstillinger i forhold til forskellige målgrupper. Den studerende skal uddybe sit kendskab til det tyske sprog som system og endvidere blive i stand til at beskrive aspekter af sprogbrugen med henblik på at formidle det tyske sprog til forskellige typer af sprogbrugere. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af dialog. gøre rede for det tyske sprogs morfologi og syntaks med særligt henblik på adjektiver, pronominer og diatese gøre rede for de tekstkonstituerende sproglige faktorer, til semantik og til pragmatiske faktorer, der indgår i sproglig tekstanalyse, med særligt henblik på kohæsion/kohærens, tema-rema og referens gøre rede for dansk grammatik på et niveau, der muliggør basale kontrastive overvejelser, og beskrive væsentlige ligheder og uligheder mellem dansk og tysk identificere og diskutere grammatiske problemer og formulere generelle regler støttet på enkeltstående eksempler. 23
Pensum: Der opgives et fællespensum på 200 sider; heraf skal 150 sider dække den teoretiske grammatik. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn, hvor eksaminanden på baggrund af eksempelmateriale udfærdiger en besvarelse af et eller flere af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål. Spørgsmål og eksempelmateriale udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 3 timer. Eksamenssprog: Dansk. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Intern censur. Oversættelse tysk-dansk 1 (German-Danish Translation 1). Fagelement nr. 46450051 (2,5 ECTS). Kompetencemål: Den studerende skal opnå færdighed i at oversætte lettere tekster fra tysk til dansk under hensyntagen til de problematikker, som opstår i forbindelse med oversættelse, herunder grammatiske, leksikalske, kontrastive, stilistiske og kulturelle spørgsmål. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende på baggrund af løste og rettede hjemmeopgaver. oversætte lettere tyske, nutidige normalprosatekster fra de sidste 25 år til et semantisk adækvat samt grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt dansk oversætte disse tekster under hensyntagen til stilistiske forskelle mellem originalteksten og den analoge danske teksttype samt til oversættelsens funktionalitet i forhold til den intenderede målgruppe. Prøveform: Den studerende vælger enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse. For at bestå prøven kræves, at den studerende har deltaget i min. 75 % af undervisningen i kursusforløbet i oversættelse tysk-dansk 1. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet, hvor eksaminator forelægger eksaminanden en tysk normalprosatekst i et omfang på 150-200 ord, som skal oversættes til dansk. Det tyske for- 24
læg skal være forståeligt uden kendskab til specielle fagtermini og uden specifik baggrundsviden om de sagsforhold, der behandles. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe indtil to af Studienævnet godkendte tysktyske og indtil to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger til prøven. Omfang: 3 timer. Fælles for prøveform A og B: Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Videnskabsteori (Theory of Knowledge). Fagelement nr. 46450052 (7,5 ECTS). Kompetencemål: Studieelementet skal gøre den studerende i stand til at placere faglige problemstillinger inden for sprogfagene i et større videnskabsteoretisk og -historisk perspektiv at forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til sin egen og andres videnskabelige praksis. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningsformen består i en forelæsningsrække. placere faglige problemstillinger og repræsentative teoretiske tekster vedrørende sprogfagsdisciplinerne i en videnskabsteoretisk og -historisk kontekst redegøre for de vigtigste objektivitetskriterier af positivistisk/naturvidenskabelig oprindelse samt til de væsentligste træk ved hermeneutikkens og fænomenologiens beskrivelse af forståelsens vilkår placere faglige problemstillinger i feltet mellem disse redegøre for forholdet mellem teori og empiri (f.eks. hypotese og iagttagelse) dokumentere kendskab til forskellige typer slutnings- og argumentationsformer. Pensum: Der opgives et fællespensum på 500 normalsider. Opgivelserne skal dække bredt teoretiske, historiske og metodiske problemstillinger. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Spørgsmålet tager udgangspunkt i en eller flere tekster (hhv. tekstuddrag) fra pensum, som udleveres til eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt individuel besvarelse af en af eksaminator udleveret skriveøvelse (omfang ca. 3-5 s.). Omfang: 4 timer. 25