Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007

2 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus Universitet Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i romanistik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under et af studienævnene ved Romansk Institut, Det Humanistiske Fakultet, jf Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere den studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. Magisterkonferensuddannelsen i romanistik omfatter sammenlignende studier i romanske sprog og/eller i tekster på disse sprog. Studierne bygger på et grundigt kendskab til mindst tre nutidige romanske sprog og to middelalderlige romanske sprog. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. Magisterkonferensuddannelsen er normeret til 3 årsværk. Det ene af uddannelsens 3 årsværk er forberedelse til og udarbejdelse af en specialeafhandling. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i romanistik er en bestået bacheloruddannelse, der omfatter to års studier i et romansk fag og en etårig suppleringsuddannelse i et andet romansk fag eller latin. stk. 2. Det studienævn som den studerende hører under efter 7 kan dispensere fra denne bestemmelse. 6. En studerende der er indskrevet som magisterkonferensstuderende kan ikke samtidig være indskrevet som ph.d.-studerende. 7. Inden konferensstudiet begyndes, vælger den studerende hvilket af Romansk Instituts studienævn uddannelsen skal høre under. stk. 2. Studielederen udpeger i samråd med den studerende en vejleder blandt instituttets faste lærere. Vejlederen skal hjælpe den studerende med at lægge studiet til rette og skal påse at det afvikles i overensstemmelse med reglerne. 8. Den studerende skal i samråd med vejlederen tilrettelægge studiet, især studiet af fællesromanske emner, 29, og arbejdet med specialet, 30, sådan at et eventuelt efterfølgende ph.d.-studium kan gennemføres på 2 år i stedet for de 3 år det er normeret til efter en kandidatuddannelse. 2

3 Kapitel 3: Prøver 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Det studienævn som den studerende hører under efter 7 kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 11. Prøverne kan enten være interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelse Bestået/Ikke bestået. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøverne er individuelle. Dog kan 26 indebære undtagelser til denne bestemmelse. 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Det studienævn som den studerende hører under efter 7 kan efter en individuel vurdering tillade at prøver som den studerende har bestået under andre ordninger eller uddannelser eller ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet, meritoverføres som dele af konferensuddannelsen. En prøve der indgår i den studerendes bacheloruddannelse kan ikke meritoverføres. Ved meritoverførsel af prøver bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 3

4 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse der er gennemført ved flere institutioner udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama eller episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. 20. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Det studienævn som den studerende hører under efter 7 kan dispensere fra de regler i studieordningen der alene er fastsat af et af de romanske studienævn. Kapitel 4: Generelle faglige mål 22. Det kræves at eksaminanden kan drive selvstændig videnskabelig forskning inden for romanistikken. Hun eller han skal kunne foretage sammenlignende studier i romanske sprog og/eller i tekster på disse sprog, under anvendelse af fagets videnskabelige metoder. Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Konferensuddannelsen er i stort omfang baseret på selvstudium. Kapitel 6: Særlige forudsætninger 24. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsens første halvdel tilegner sig færdighed i at læse relevant faglitteratur på alle de romanske sprog og på tysk og engelsk og skaffer sig de yderligere sprogkundskaber der måtte være nødvendige for specialestudiet. 4

5 Kapitel 7: Uddannelsens prøver 25. Uddannelsen indeholder ni elementer: 1) Prøver i det fag der indgår med to årsværk i den studerendes bacheloruddannelse (grundfaget), nemlig de prøver i fagets kandidatuddannelse som efter dennes normalstudieplan aflægges som afslutning på 1. semester. Hvis grundfaget er fransk, gælder dette kandidatuddannelsen i Fransk Sprog- og Kulturformidling, tre frie emner med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen (prøvetype 22). 2) Prøver i det fag der indgår med et årsværk i den studerendes bacheloruddannelse, nemlig de prøver i fagets sidefagsuddannelse som den studerende ikke allerede har aflagt i sin bacheloruddannelse. Hvis faget er brasiliansk/portugisisk, som ikke har en sidefagsuddannelse, aflægges de prøver i fagets kandidatuddannelse som efter dennes normalstudieplan aflægges som afslutningen på 1. semester. 3) Version på bacheloruddannelsesniveau i yderligere et romansk sprog. 4) Det romanske middelaldersprog der svarer til den studerendes grundfag. 5) Et andet romansk middelaldersprog eller middelalderlatin. 6) Romansk filologi og romansk sproghistorie. 7) Romansk litteratur- og kulturhistorie. 8) Speciale. 9) Forelæsning. stk. 2. Rækkefølgen Rækkefølgen af de syv første elementer er valgfri. Alle syv skal være afsluttet inden specialet, og dette skal være afsluttet og bedømt inden forelæsningen. stk. 3. Oversigt element nr. vægtning i point censur bedømmelse normalstudieplan se trinsskala semester trinsskala semester ekstern 7-trinsskala 3./4. semester intern 7-trinsskala 3./4. semester intern 7-trinsskala 3./4. semester ekstern 7-trinsskala 3./4. semester ekstern 7-trinsskala 3./4. semester ekstern Best/Ikke-best semester intern Best/Ikke-best. 6. semester Kandidatuddannelsesprøverne efter 25 nr. 1 og sidefagsprøverne efter 25 nr. 2 Prøverne afholdes efter reglerne i de gældende studieordninger. Dog skal prøver som efter disse bedømmes med Bestået/Ikke-bestået i stedet bedømmes efter 7-trinsskalaen, hvilket indebærer at de ikke kan afvikles ved undervisningsdeltagelse. Stk. 2. Eventuelle ansøgninger fra den studerende om dispensationer eller meritoverførsel indgives til og afgøres af det studienævn som den studerende hører under efter 7, jf. 10, 16 og 21. 5

6 27. Prøven i version efter 25 nr. 3 Faglige mål Eksaminanden skal vise at hun eller han kan oversætte en nutidig tekst hvis forståelse ikke kræver specifik faglig viden. Oversættelsen skal være rettet mod en defineret målgruppe, stilistisk adækvat og formuleret på korrekt dansk. Prøven er en skriftlig, bunden prøve og aflægges under tilsyn. Eksaminanden får udleveret en tekst på højst 5000 typeenheder, hvoraf omkring 2000 nærmere angivne typeenheder oversættes. Hjælpemidler: En dansk retskrivningsordbog. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 28. Prøverne i middelaldersprog efter 25 nr. 4 og 5 Faglige mål: Eksaminanden skal vise kendskab til hovedtrækkene af de to middelaldersprogs fonologi, morfofonologi, morfologi og syntaks samt ordforråd i det omfang det er nødvendigt for at forstå de opgivne tekster. Eksaminanden skal vise kendskab til hovedtrækkene af sprogenes forandringer fra middelalderen til i dag. Eksaminanden skal vise kendskab til litteraturhistorien i det omfang det er nødvendigt for at placere og kommentere de opgivne tekster. Til hver at de to prøver i middelaldersprog opgives 20 sider, som godkendes af eksaminator. Prøverne er mundtlige og bundne. De består af oversættelse af og kommentar til ca. en side opgiven tekst, valgt af eksaminator. Prøveform: Individuelle prøver. Varighed: Forberedelse 30 minutter. Eksamination 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 point for hver af prøverne. 6

7 29. Prøverne i fællesromanske emner efter 25 nr. 6 og 7 Generelle faglige mål: Der prøves i to fællesromanske emner. De ligger begge på et niveau over kandidatuddannelsen, såvel med hensyn til selvstændighed og krav om kendskab til den relevante faglitteratur som til omfangsbestemmelser. I løbet af disse to studieelementer skal eksaminanden dokumentere færdighed i formidling gennem seminardeltagelse med oplæg, ved forelæsninger, rapporter af formidlende karakter eller lignende. Disse aktiviteter skal sammen med studiets øvrige elementer, herunder især specialeforberedelsen ( 30 stk. 1), gøre det muligt for eksaminanden senere at gennemføre et ph.d.-studium på 2 år, jf. 8. Stk. 2. Romansk filologi og Romansk sproghistorie, 25 nr. 6 Faglige mål Eksaminanden skal vise elementært kendskab til den romanske filologis historie og præcis viden om den romanske sproghistories centrale problemstillinger (lydudvikling, morfologi, syntaks, semantik) i et omfang svarende til G. Camproux: Les langues romanes. Prøven er en skriftlig, bunden prøve under tilsyn. Eksaminanden får forelagt en eller flere tekstprøver (tilsammen ikke over 5 normalsider); de ledsages af to-tre spørgsmål, som dels kan have form af punktkommentarer, dels af oversigtsspørgsmål vedrørende romansk sproghistorie. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. stk. 3. Romansk litteratur- og kulturhistorie, 25 nr. 7 Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til hovedlinjer i mindst tre romanske sprogområders litterære og kulturelle historie, dækkende en periode på mindst 100 år. Der opgives mindst 800 normalsider tekst, hvor mindst tre romanske sprog skal være repræsenteret med originaltekster eller tekstuddrag. Højst 200 normalsider heraf kan være på ikke-romanske sprog. Prøven er en mundtlig, bunden prøve. Den foregår på et romansk sprog efter eksaminandens valg, som skal være meddelt eksaminator samtidig med opgivelserne. Den omfatter en sagsfremstilling med efterfølgende samtale om et af eksaminator stillet spørgsmål i opgivelserne. Hjælpemidler: Under forberedelsen er alle publicerede hjælpemidler tilladte. Varighed: Forberedelse 30 minutter. Eksamination 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, efter 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 7

8 30. Magisterspecialet efter 25 nr. 8 Faglige mål Specialet består i en selvstændig behandling af et tværromansk emne og munder ud i en afhandling inden for emnet. Det skal vise, at eksaminanden er i stand til at gennemføre selvstændigt videnskabelig forskning under anvendelse af de teorier der er relevante for emnet. I forberedelsen skal indgå deltagelse i sådanne aktiviteter af forskningsforberedende karakter som sammen med studiets øvrige elementer, herunder især de fællesromanske emner ( 29 stk. 1), gør det muligt for eksaminanden senere at gennemføre et ph.d.-studium på 2 år, jf. 8. Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets lærere; denne bliver prøvens eksaminator (hun eller han kan være identisk med eksaminandens generelle vejleder efter 7, men behøver ikke at være det). Specialeemnet aftales af eksaminand og eksaminator i fællesskab; det skal have en sådan afgrænsning at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for et årsværk. Ved vejledningens afslutning aftaler de afhandlingens endelige titel og fastsætter samtidig en afleveringsdato. Eksaminator meddeler titel og afleveringsdato til eksamenskontoret. Eksaminanden udarbejder en afhandling på sider med den aftalte titel; afhandlingen afleveres i ti eksemplarer senest den aftalte dato. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med bedømmelsen skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Bestået/Ikke bestået Vægtning: 60 point. 31. Forelæsning efter 25 nr. 9 Efter specialet er bedømt, meddeler eksaminandens vejleder eksaminanden et emne inden for romanistikken (men uden for eksaminandens speciale), som eksaminanden holder en forelæsning om en uge efter. Varighed: 45 minutter, ekskl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur. Bedømmelse Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 point. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 32. Ordningen træder i kraft 1. september Meritoverførsel efter konkret ansøgning til studienævn ( 16). 8

9 Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 30 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 12, 25 stk. 3, 27, 28, 29 stk. 1, 2 og 3 og 30 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september