Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi (incidens; prevalens) ætiologi (risikofaktorer; prædisponerende tilstande) patogenese molekylære, strukturelle (morfologiske) og funktionelle ændringer ved sygdom klinik, forløb, komplikationer, sequelae, prognose behandling (terapi) - Beskrive principperne i sygdomsklassifikation og angive de vigtigste ætiopatogenetiske sygdomsgrupper kongenitte vs erhvervede genetiske vs ikke-genetiske inflammatoriske/ infektiøse metaboliske/degenerative toksisk/skade betingede mekanisk hæmodynamiske/vaskulære immunologiske vækstforstyrrende (non-neoplastiske og neoplastiske) - Anvende basal medicinsk terminologi, herunder almindelige præ- og suffixer (an-, ana-, dys-, hyper, hypo-, meta-, necro-, neo-; -cytosis, -ektasi, -itis; -lysis, -oid, -oma, -opathy, -ose, -pati, - penia, -plasia; etc.)
Pensumafgræsning (August 2015) 2 Patoanatomisk undersøgelse (Patologi, 2. udgave, kapitel 4) (Underwood, 6. udgave, kapitel 12) Prøvetyper Beskrive forskellen mellem cytologiske og histologiske prøver og fordele og ulemper ved de to prøvetyper. Give eksempler på cytologiske prøver. Give eksempler på histologiske prøver. Håndtering af cytologiske og histologiske prøver Beskrive de enkelte trin i en cytologisk eller histologisk prøves vej fra prøvetagning til svarafgivelse under følgende overskrifter: Indikation, prøvetagning, rekvisition, fiksering, forsendelse, modtagelse, registrering, makroskopisk undersøgelse, udskæring, vævsprocessering, skæring, farvning, mikroskopi, besvarelse, svarmodtagelse og tolkning. Fiksering Angive formål med fiksering og diskutere fordele og ulemper ved forskellige fiksativer (nedfrysning, formalin, alkohol). Makroskopisk undersøgelse og udskæring Beskrive proceduren. Vævsprocessering Beskrive principperne i vævsprocessering. Farvning Genkende og kort beskrive de mest brugte rutinefarvninger som hæmatoxylin.eosin, Papanicolaou og Giemsa. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende til med henblik på at fremhæve forskellige vævskomponenter som bindevæv og muskelvæv, slim og amyloid. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af mikroorganismer som svamp og bakterier. Angive hvilken specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af pigment. Immunhistokemi Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Flowcytometri Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Cytogenetik Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.
Pensumafgræsning (August 2015) 3 In situ-hybridisering Angive indikation. Beskrive metoden Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. PCR (polymerase chain raction) Beskrive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Beskrive begrænsninger i anvendelse af metoden på formalin fikseret og paraffin indstøbt materiale og mulige løsninger. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater.
Pensumafgræsning (August 2015) 4 Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1) (Underwood, 6. udgave, kapitel 4 og 5) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hypertrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hypertrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hypertrofi. Klinisk korrelation Angive kliniske eksempler på situationer, hvor hypertrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Hyperplasi Definere begrebet hyperplasi Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hyperplasi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hyperplasi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hyperplasi Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor hyperplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Atrofi Definere begrebet atrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor atrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær atrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved atrofi. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor atrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Metaplasi
Pensumafgræsning (August 2015) 5 Definere begrebet metaplasi Ætiologi Angive mindst 3 tilfælde, hvor metaplasi ses. Mikroskopisk billede Beskrive 2 eksempler på det mikroskopiske billede ved metaplasi. Klinisk korrelation Nævn nogle kliniske eksempler på situationer, hvor metaplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Cellebeskadigelse Definere begrebet cellebeskadigelse. Ætiologi Angive mindst 5 årsager til cellebeskadigelse. Patogenese Angive mekanismen bag cellebeskadigelse. Mikroskopisk billede Beskrive tegn på cellebeskadigelse. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens Nekrose Definere begrebet nekrose Ætiologi Angive mindst 5 årsager til celle / vævsnekrose. Makroskopisk billede Beskrive de forskellige makroskopiske forandringer ved nekrose. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved nekrose. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens. Apoptose Definere begrebet apoptose. Ætiologi Angive situationer hvor apoptose forekommer. Patogenese Beskrive mekanismen ved apoptose. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved apoptose. Klinisk korrelation Nævne nogle eksempler på situationer, hvor apoptose forekommer.
Pensumafgræsning (August 2015) 6 Inflammation og heling (Patologi, 2. udgave, kapitel 4) (Underwood, 6. udgave, kapitel 9) Inflammation Definere begrebet inflammation, og hvordan inflammation kan opdeles i akut, kronisk og granulomatøs. Ætiologi Angive mindst 4 årsager til inflammation Klinisk korrelation Beskrive hvorfor inflammation er så vigtig for vores evne til at overleve, men også hvorfor inflammation i sig selv kan være sygdomsfremkaldende. Akut inflammation Definere begrebet akut inflammation. Patogenese Beskrive den akutte inflammatoriske proces her med speciel fokus på de enkelte faser i inflammationen. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved akut inflammation og korrelerede til de enkelte faser i inflammationen. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved akut inflammation specielt med fokus på eksudatet og celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på akut inflammation og den kliniske konsekvens. Kronisk inflammation Definere begrebet kronisk inflammation. Patogenese Beskrive den kronisk inflammatoriske proces og hvorfor nogle inflammatoriske tilstande bliver kroniske. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved kroniske inflammation. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved kronisk inflammation med speciel fokus på celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på kronisk inflammation og den kliniske konsekvens. Granulomatøs inflammation Definere begrebet granulomatøs inflammation.
Pensumafgræsning (August 2015) 7 Ætiologi Angive mindst 3 årsager til granulomatøs inflammation. Patogenese Beskrive hvorfor en inflammation bliver granulomatøs. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved granulomatøs inflammation og på hvilke måde dette kan give et fingerpeg om en ætiologisk diagnose. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på granulomatøs inflammation og den kliniske konsekvens. Heling Definere begrebet heling. Beskrive forskellen på heling ved regeneration / resolution og heling med arvævsdannelse. Patogenese Beskrive mekanismen og kravene til heling ved regeneration / resolution. Beskrive hvornår heling sker med arvævsdannelse. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage heling ved arvævsdannelse og beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved heling med arvævsdannelse Klinisk korrelation Nævne kliniske eksempler på den kliniske konsekvens af heling med arvævsdannelse.
Pensumafgræsning (August 2015) 8 Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 2) (Underwood, 6. udgave, kapitel 10) Neoplasi Definere begrebet neoplasi/tumor og angive hvordan neoplasi klassificeres (benign, malign). Klinisk korrelation Redegøre for den kliniske betydning af begreber som histologisk type, gradering og stadieinddeling. Benign neoplasi Definere benign neoplasi. Forekomst Have en ide om hyppigheden af benign neoplasi (epidemologi). Ætiologi Angive mulige årsager til benign neoplasi. Patogenese Beskrive mulige mekanismerne ved udvikling af benign neoplasi. Makroskopisk billede Beskrive de makroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Klinisk korrelation Angive kliniske fund / symptomer ved benign neoplasi. Malign neoplasi Definere malign neoplasi ud fra følgende karakteristika: Autonom vækst, invasiv vækst, metastasering. Forekomst Have en ide om hyppigheden af de mest almindelige maligne neoplastiske tilstande i Danmark (epidemologi). Ætiologi Angive årsager til malign neoplasi. Patogenese Beskrive mekanismerne ved udvikling af malign neoplasi med speciel fokus på den molekylære basis for carcinogenese. Makroskopisk billede Beskrive makroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (makroskopiske malignitetskriterier). Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (mikroskopiske malignitetskriterier). Klinisk korrelation
Pensumafgræsning (August 2015) 9 Angive kliniske fund / symptomer ved malign neoplasi og angive faktorer med betydning for prognosen. Præmaligne forandringer Definere præmaligne forandringer. Forekomst Have en ide om hyppigheden af præmaligne forandringer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af præmaligne forandringer. Dysplasi Definere dysplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved dysplasi. Screening Definere screening. Forekomst Give eksempler på screeningsprogrammer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af screeningsprogrammer og diskutere fordele og ulemper ud fra begreber som falsk positive og falsk negative prøver.
Pensumafgræsning (August 2015) 10 Cervix cancer og HPV (Patologi, 2. udgave, kapitel 11, side 316-367) (Underwood, 6. udgave, kapitel 19 (side 442-451) Cervix cancer Definere cervix cancer og beskrive de vigtiske histologiske typer (planocellulært karcinom og adenokarcinom). Angive hyppigheden i Danmark og sammenligne den med hyppigheden i andre lande. Angive årsager til cervix cancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af cervix cancer med speciel fokus på HPV. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder og væsentlige prognostiske faktorer (stadium). Præmaligne forandringer ved cervix cancer Definere præmaligne forandringer ved cervix cancer og hvordan disse klassificeres. Angive hyppigheden i Danmark af præmaligne forandringer. Angive årsager til præmaligne forandringer (oftest HPV). Angive de hyppigste symptomer og fund ved præmaligne forandringer (oftest ingen). Beskrive det makroskopiske billede ved præmaligne forandringer. Beskrive de mikroskopisker billeder ved præmaligne forandringer baseret på den inddeling, som anvendes i Danmark. Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder for præmaligne forandringer. HPV Angive de genitale forandringer ved forskellige HPV typer. Screening for livmoderhalskræft Beskrive det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.
Pensumafgræsning (August 2015) 11 Mammapatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 13) (Underwood, 6. udgave, kapitel 18) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved brystlæsioner. Angive hvordan man diagnosticere brystlæsioner men fokus på triplediagnostik. Fybrocystiske forandringer Definere fibrocystiske forandringer. Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Fibroadenom Definere fibroadenom. Angive hyppigheden. Angive aldersfordelingen. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Brystkræft Definere brystkræft og inddele sygdommen i relevante histologiske grupper (non-invasive og invasive). Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Angive mulige årsager til brystkræft herunder også arvelige årsager (BRCA1 og BRCA2).
Pensumafgræsning (August 2015) 12 Beskrive mekanismerne ved udvikling af brystkræft med specielt fokus på præcancrøse forandringer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede med fokus på de hyppigste histologiske typer og gradering. Beskrive graderingssystemet og angive dettes betydning for behandling. Beskrive de receptorundersøgelser som anvendes i forbindelse med diagnostik. Beskrive de vigtigste prognostiske og prædiktive faktorer. Beskriv det kliniske forløb og have overordnet kendskab til forskellige behandlingsmuligheder.
Pensumafgræsning (August 2015) 13 Nyre og urinvejspatologi Mandlige genitaliers patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 9 og 10) (Underwood, 6. udgave, kapitel 20 og 21) Pyelonefritis og blærebetændelse (cystitis) Definere pyelonefritis og cystitis. Angive årsager. Beskrive mekanismerne ved udvikling af pyelonefritis. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til pyelonefritis. Nyrekarcinomer Definere hovedtyper (renalcellekarcinom, nephroblastom). Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til renalcellekarcinom. Beskrive mulige mekanismer ved udvikling af renalcellekarcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive de vigtigste komplikationer til renalcellekarcinom. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling nephroblastom og renalcellekarcinom. Blæretumorer og tumorer i urinvejene (uroteliale/transitiocellulære). Definere blæretumorer og angive den vigtigste histologiske type (uroteliale tumorer) Angive hyppigheden af bæretumorer i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling.
Pensumafgræsning (August 2015) 14 Angive mulige årsager til blæretumorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af blæretumorer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede ved blæretumorer af uroteliale type og beskrive undertyperne (ikke-invasiv papillomatøs, carcinoma in situ, invasivt papillært karcinom og fladt invasivt karcinom). Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Beskrive de vigtigste komplikationer til blæretumorer. Benign prostatahyperplasi Definere benign prostatahyperplasi. Angive hyppigheden af benign prostatahyperplasi i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til benign prostatahyperplasi. Beskrive mekanismerne ved udvikling af benign prostatahyperplasi. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til benign prostatahyperplasi. Prostatacancer Definere prostatacancer med fokus på adenokarcinom i prostata. Angive hyppigheden af prostatacancer i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til prostatacancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af prostatacancer. Beskrive det makroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Beskrive det mikroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata.
Pensumafgræsning (August 2015) 15 Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad (Gleason score) Diskutere begrebet biomarkør i relation til serum PSA. Beskrive de vigtigste komplikationer til adenocarcinom i prostata. Testiscancer Definere testiscancer. Angive hyppigheden i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til testiscancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af testiscancer. Beskrive det makroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive det mikroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Diskutere begrebet biomarkør i relation til testiscancer.
Pensumafgræsning (August 2015) 16 Kredsløbssystemet Hæmodynamiske sygdomstilstande (Patologi, 2. udgave, kapitel 5) (Underwood, 6 udgave, kapitel 6, 7 og 13) Ødem Definere begrebet ødem. Angive årsager til ødem. Beskrive mekanismerne ved udvikling af ødem. Beskrive eksempler på det makroskopiske billede ved ødem. Beskrive eksempler på det mikroskopiske fbillede ved ødem. Thrombe Definere begrebet thrombe. Angive årsager til thrombosering. Beskrive mekanismerne ved udvikling af thromber specielt med fokus på (Virchow s triade). Beskrive de makroskopiske billede ved thrombe. Beskrive de mikroskopiske billede ved thrombe Emboli Definere begrebet emboli. Angive årsager til emboli. Beskrive mekanismerne ved udvikling af embolier. Beskrive de makroskopiske fund ved emboli. Beskrive de mikroskopiske fund ved emboli.
Pensumafgræsning (August 2015) 17 Infarkt Definere begrebet infarkt. Ætiologi. Angive årsager til infarkt. Beskrive mekanismerne ved udvikling af infarkter Beskrive de makroskopiske fund ved infarkt. Beskrive de mikroskopiske fund ved infarkt. Iskæmisk hjertesygdom Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved hjertekarsygdomme. Angive hvordan man diagnosticere hjertekarsygdomme. Aterosclerose Definere atherosclerose. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til atherosclerose. Beskrive mekanismerne ved udvikling af atherosclerose. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til atherosclerose. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Aneurisme Definere aneurisme og redegøre for de forskellige typer.
Pensumafgræsning (August 2015) 18 Angive årsager til de forskellige former for aneurisme. Beskrive mekanismerne ved udvikling af et aneurisme. Beskrive det makroskopiske billede Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til aneurisme. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Hypertension Definere hypertension og redegøre for inddelingen. Angive årsager til de forskellige former for hypertension. Beskrive mulige mekanismerne bag udvikling af hypertension. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til hypertension. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Iskæmisk hjertesygdom Definere iskæmisk hjertesygdom og redegøre for det sygdomsspektrum begrebet iskæmisk hjertesygdom dækker over (angina pectoris, akut myocardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom (kronisk hjerteinsufficiens, og arytmi) og pludselig død). Angive hyppigheden i Danmark (epidemiologi). Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Beskrive muligheder forebyggelse. Angina pectoris Definere angina pectoris. Angive årsager til angina pectoris.
Pensumafgræsning (August 2015) 19 Beskrive mekanismerne ved udvikling af angina pectoris. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Akut myokardieinfarkt (AMI) Definere AMI og inddele AMI i transmuralt og non-transmuralt (subendokardielt) infarkt. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til AMI. Beskrive mekanismerne ved udvikling af AMI. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til AMI. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Kronisk iskæmisk hjertesygdom Definere kronisk iskæmisk hjertesygdom. Angive årsager til kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.
Pensumafgræsning (August 2015) 20 Lungepatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 6) (Underwood, 6. udgave, kapitel 14) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved lungesygdomme. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Akut lungeskade: Kort at kunne definere akut lungeskade Overordnet at nævne hvilke sygdomme der kan være involveret. Kort beskrivelse af de lokale mekanismer der er skyld i lungeskaden. Atelectase: Definere atelectase og inddele disse efter opståelsesmekaniske. Medicinske lungesygdomme Beskrive den overordnede forskel på obstruktive og restriktive lungesygdomme og kort beskrive hvordan diagnosen stilles funktionelt. (spirometri) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definere KOL og redegøre for de enkelte elementer som indgår i KOL Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til KOL. Beskrive mekanismerne ved udvikling af KOL. Beskrive det makroskopiske billede for hver at de tre elementer Beskrive det mikroskopiske billede med for hver af de tre elementer Beskrive de vigtigste komplikationer til KOL. Astma bronchiale
Pensumafgræsning (August 2015) 21 Definere astma bronchiale Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til astma. Kort beskrive mekanismerne ved udvikling af astma. Restriktive lungesygdomme Kort definition og overordnet inddeling. Angive at der er tale om sjældne sygdomme i forhold til KOL. Pneumoni Definere pneumoni og angive hvordan pneumoni kan inddeles efter klinik, agens og morfologi. Beskrive det makroskopiske for de morfologiske undertyper. Beskrive det mikroskopiske billede for hver af de to elementer (lobær og bronchopneumoni). Beskrive de klassiske fire stadier i lobær pneumoni (hyperæmi, rød hepatisation, grå hepatisitation og resolution). Beskrive de vigtigste komplikationer til pneumoni. Tuberkulose og benævnelse af agens. Symptomer og klinisk forløb: Beskrive mulige sygdomsforløb (kort). Se figur i bøger samt på faktaslides. Mikro- og makroskopisk billede: Skal kunne beskrives overordnet. Behandling:
Pensumafgræsning (August 2015) 22 Bskrive at TB behandles med langvarig antibiotika behandling (flere stoffer). Lungekræft Definere lungekræft og inddele sygdommen i relevante histologiske Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til lungekræft. Beskrive det makroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive det mikroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til lungekræft. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de forskellige histologiske typer.
Pensumafgræsning (August 2015) 23 Hudpatologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 19) (Underwood, 6. udgave, kapitel 24) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i huden. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Melanocytære tumorer Definere melanocytærer tumorer (nævi og maligne melanomer). Benigne melocytære tumorer Definere benigne melanocytære tumorer (lentigo, nævus (junction, compoun dermalt) Beskrive det makroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Maligne melanocytære tumorer (malignt melanom) Definere malignt melanom og angive de vigtigste histologiske undertyper (lentigo maligna melanom, superficielt spredende malignt melanom, lentiginøst akralt malignt melanom, nodulært malignt melanom),. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til malignt melanom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af malignt melanom. Beskrive det makroskopiske billede ved malignt melanom med speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive de vigtigste prognostiske faktorer. Epidermale / epitheliale tumorer
Pensumafgræsning (August 2015) 24 Definere epidermale / epitheliale tumorer (seboroisk keratose, keratoakantom, Kondylom aktinisk keratose, Morbus Bowen, planocellulært karcinom og basocellulært karcinom). Planocellulært karcinom Definere planocellulært karcinom (spinocellulært karcinom) Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af planocellulært karcinom herunder beskrive forstadier til planocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Basocellulært karcinom Definere basocellulært karcinom. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af basocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Inflammatoriske hudsygdomme. Definere inflammatoriske hudsygdomme (psoriasis) Psoriasis
Pensumafgræsning (August 2015) 25 Definere psoriasis. Angive hyppighed i Danmark. Angive mulige årsager psoriasis. Beskrive mekanismerne ved udvikling af psoriasis. Beskrive det makroskopiske billede ved psoriasis.
Pensumafgræsning (August 2015) 26 Knoglebløddele (Patologi, 2. udgave, kapitel 17 og 18) (Underwood, 6. udgave, kapitel 25) Osteoporose : Patogenese Komplikationer Forebyggelse og behandling Osteomyelitis: Ætiologi Patogenese Kliniske fund, laboratorieundersøgelse og behandling Knogletumorer: Hovedvægt ligger på at kunne: Definere følgende benigne: Osteokondrom, enkondrom, osteoidt osteom og kæmpecelletumor. Definere følgende maligne: Osteosarkom, kondrosarkom, Ewings sarkom. Og metastaser samt myelomatose (multiple myeloma) Have en overordnet fornemmelse for aldersspektrum og hyppighed. Bløddelstumorer: Hovedvægten ligger på at kunne: Definere følgende benigne: Lipom, angiom, leiomyom, benignt fibrøst histiocytom Definere følgende maligne: Liposarkom, angiosarkom, leiomyosarkom, rhabdomyosarkom og malignt fibrøst histiocytom. Have en overordnet fornemmelse for aldersspektrum og hyppighed.
Pensumafgræsning (August 2015) 27 Fordøjelsessystemets patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 7) (Underwood, 6. udgave, kapitel 15) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i marvetarmkanalen. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Esophagus - Inflammation Reflux esophagitis (RE) og Barretts esophagus (BE) Definere RE og BE Beskrive kort epidemiologi ved BE. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsag og mekanismerne ved udvikling af BE. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved RE og BE. Beskrive det makroskopiske (endoskopiske) billede ved BE Beskrive det mikroskopiske billede ved BE Beskrive de vigtigste komplikationer til BE Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved BE. - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (planocellulært karcinom; adenokarcinom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af karcinomer. Beskrive det makroskopiske billede.
Pensumafgræsning (August 2015) 28 Beskrive det mikroskopiske billede. Ventrikel - Inflammation Gastritis og peptisk ulcus Gastritis (herunder de vigtigste ætiologiske typer) og peptisk ulcus For gastritis og peptisk ulcus Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved deres udvikling. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste komplikationer - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (adenokarcinom; malignt lymfom; sarkom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer for adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.
Pensumafgræsning (August 2015) 29 Tyndtarm - Inflammation - Peptisk ulcus (se under ventriklen) - Cøliaki Definere cøliaki Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af cøliaki. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling. Appendix - Inflammation - Appendicits Definere appendicitis Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af appendicitis. Angive kort de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling.
Pensumafgræsning (August 2015) 30 Colon og rectum - Inflammation (colitis) Infektiøs Angive kort eksempler på tarm infektioner Non-infektiøs: kronisk inflammatorisk tarmsygdom ( chronic inflammatory bowel disease (IBD)) Definere IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn) Beskrive kort epidemiologi ved IBD. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det makroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det mikroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive de vigtigste komplikationer til IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). - Epiteliale tumorer og tumorlignende forandringer Non-neoplastiske epiteliale polypper: Definere typer (inflammatoriske polypper; juvenil polyp; Peutz-Jeghers polyp; hyperplastiske polypper) Neoplastiske tumorer. Benigne tumorer (adenom) Definere adenom, herunder de vigtigste histologiske typer (tubulært; tubulo-villøst; villøst; serrat) Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til adenokarcinom.
Pensumafgræsning (August 2015) 31 - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i colon/rectum (adenokarcinom (CRC); endokrine tumorer/karcinoid) For colorektalt karcinom (CRC): Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskriv arvelige former af CRC: HNPCC (hereditær non-polyposis kolorectalcancer) og FAP (familiær adenomatøs polypose). Beskrive mekanismerne ved udvikling af CRC. Beskrive især molekylærgenetiske pathways i udviklingen af sporadisk og arvelig CRC; herunder definere begreberne kromosomal instabilitet og mikrosatellit instabilitet, samt beskrive muligheder for påvisning af disse forskellige typer af CRC ved immunhistokemi og PCR. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Definere stadium (TNM) og grad ved CRC Beskrive prognostiske og prædiktive molekylære biomarkører ved CRC (k-ras mutationsanalyse, mm), herunder hvordan de kan påvises i tumorvæv og hvordan biomarkørerne anvendes i den personaliserede (individualiserede) medicin.
Pensumafgræsning (August 2015) 32 Diabetes mellitus Patologi, 2. udgave, kapitel 23) (Underwood, 6. udgave, kapitel 17, s. 392 295, s. 414-418). Diabetes mellitus Definere type 1 og type 2 diabetes. Angive hyppigheden af type 1 og type 2 diabetes i Danmark. Angive mulige årsager til type 1 og 2 diabetes. Beskrive mekanismerne bag udvikling af type 1 og type 2 diabetes. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved type 1 og type 2 diabetes. Beskrive de vigtigste komplikationer til type 1 og type 2 diabetes. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling af type 1 og type 2 diabetes.
Pensumafgræsning (August 2015) 33 CNS patologi (Patologi, 2. udgave, kapitel 21) (Underwood, 6. udgave, kapitel 26) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i CNS. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Øget intrakranielt tryk Definere øget intrakranielt tryk Angive årsager til øget intrakraielt tryk. Beskrive mekanismerne ved udvikling af øget intrakranielt tryk Beskrive de vigtigste komplikationer til øget intrakranielt tryk. Hydrocephalus Definere hydrocephalus Angive årsager til hydrocephalus. Beskrive mekanismerne ved udvikling af hydrocephalus. Beskrive de vigtigste komplikationer til hydrocephalus. Meningitis og encephalitis Definere meningitis og encephalitis Angive årsager til meningitis og encephalitis. Beskrive de vigtigste komplikationer til meningitis og encephalitis.
Pensumafgræsning (August 2015) 34 CNS traumer og blødninger Definere epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive årsager til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive det makroskopiske billede ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive de vigtigste komplikationer til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Apoplexia cerebri Definere apoplexia cerebri (hjerne infarkt og hjerneblødning (haemorrhagia cerebri). Hjerne infarkt Definere hjerneinfarkt. Angive årsager til hjerneinfarkt. Beskrive det makroskopiske billede i relation til infarktets alder. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneinfarkt. Hjerne blødning (haemorrhagia cerebri) Definere hjerneblødning. Angive årsager til hjerneblødning. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneblødning.
Pensumafgræsning (August 2015) 35 Hjerne tumorer Definere hjerne tumorer og angive de vigtigste histologiske typer (gliomer (astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom), medulloblastom, meningiom og metastaser). Angive hyppighed af hjerne tumorer i Danmark. Angive køns og aldersfordeling for de vigtigste histologiske typer. Angive mulige årsager til hjerne tumorer. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved de vigtigste histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjernetumorer. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de vigtigste histologiske typer.