Vildbjerg Cup 2014 Som noget nyt havde vi i år besluttet os for at deltage i Vildbjerg Cup med drengene. Så det var en flok spændte drenge, som stod klar til afgang torsdag morgen ved hallen. Vi fik læsset al bagagen, og så trillede vi mod Vildbjerg med 13 drenge, som bare var klar. Ankomst og indkvartering : Vi skulle bo i Timring Hallen, som ligger små 5 km fra selve Vildbjerg, og det var sammen med en hel masse andre hold, så det var sjovt, og vores nærmeste naboer var en masse polske drenge, som også havde fundet vej helt til Vildbjerg. Så efter at have sagt farvel til de forældre, som havde kørt os derop, og vi havde fået os installeret med luftmadrasser, soveposer mm, så gik turen med bus ind til bane 22, hvorfra vi skulle gå i fælles indmarch gennem hele Vildbjerg sammen med de over 10.000 andre deltagere.., så der var bare vildt mange mennesker. Første kamp : Efter indmarchen og de lidt kedelige taler, så skulle vi i kamp mod Nykøbing Mors, og vi lagde rigtig stærkt ud og var foran 1-0 på mål af Nikolai v. halvleg, men i 2. halvleg fik vi gummiben og tabte koncentrationen og så gik det stærkt og vi tabte desværre med hele 4-1. Humøret fejlede dog ikke noget, da vi først lige havde fordøjet nederlaget, og vi havde en rigtig hyggelig aften efterfølgende tilbage i vores lejr i Timring. Kampe fredag : Næste morgen skulle vi tidligt op, spise morgenmad, klæde om til fodboldtøj og så med bussen ind til Vildbjerg, hvor næste kamp ventede.. Modstanderen var Rødding, og det blev en lige affære, hvor vi havde hver en halvleg, og med en masse chancer uden dog at få bolden i mål mere end 1 gang, så kampen endte 1-1.. Så stod den på frokost og hvile inden næste kamp kl. 14, hvor vi skulle op mod puljens bedste hold fra Frem Hellebæk. Det var en meget lige kamp, hvor vi bed godt fra os, og fik spillet bolden godt rundt og kæmpede en brav kamp for at holde dem væk fra vores mål.. Det lykkedes langt hen af vejen, men vi måtte dog overgive os til sidst og indkassere 2 mål, så resultatet blev 2-0 til dem. Supergodt spil, som var til mere end et nederlag, men det var der ikke noget at gøre ved.. Vi blev således nr. 4 i puljen og skulle ud i en knald-fald-kamp næste dag kl. 11 mod Raklev.
Open-air-diskotek : Godt brugte og med mega ømme ben tog vi tilbage til Timring for at få et bad og klæde om til aftenens kæmpe open-air-diskotek inde på stadion i Vildbjerg. Undervejs tilbage var vi dog lige forbi Spar butikken inde i Vildbjerg for at proviantere chips, slik og sodavand, så vi rigtig kunne hygge os.. Og Gustav skulle også lige forbi bageren, da han havde en forfærdelig trang til kage (og han var ikke den eneste ) ( hygge i vores lejr inde i hallen i Timring..) Efter at have hygget lidt i lejren og plejet de ømme ben tog vi ind til Vildbjerg for at spise og så stod den på open-air-disko, hvilket var superfint. Og eftersom drengene blev trætte tog de selv bussen tilbage til Timring, hvor vi havde allieret os med Kirsten og Søren (Lasse s forældre), som boede på campingpladsen alle dagene lige ved siden af Timring Hallen, så de kunne kigge efter dem, som kom tidligt hjem. Så det var superdejligt, og drengene nød friheden i at kunne klare sig selv uden konstant at have en voksen i hælene.. Og der gik en bus for hvert kvarter, så man skulle ikke vente i ret lang tid (Der blev også kigget efter søde piger og grinet en del på turen )
Kl. 23 skulle der være ro i hallen, hvor vi sov, så der var vi alle tilbage og havde hovedet på puden, godt trætte efter dagens hårde program.. Næste dag kunne vi sove lidt længere, da vores cup-kamp først var kl. 11, så det var rart, da vi jo havde brug for al den energi, som kunne samles Knald eller fald : Det var med stor spænding, at vi stod klar til denne afgørende kamp mod Raklev for, hvis vi tabte, så var det slut med fodbold ved Vildbjerg Cup og vi ville være ude. Forskellige skader havde meldt deres ankomst, og vi havde faktisk to, som ikke mente, at de kunne spille, så vi havde fået indlemmet Lasse s lillebror Mikkel i truppen, og han gjorde det supergodt, selv om han kun er årgang 2004.. Der var yderligere en faktor, som vi skulle huske i kampens hede, da man i Vildbjerg Cup har den særregel, at i tilfælde af uafgjort i Cup-kampe, ville det hold med flest hjørnespark gå videre Så vi kæmpede alt, hvad vi havde lært, men kampen var totalt jævnbyrdig, og det kunne gå til begge sider. Emil K. havde i starten et godt skud lige på trekantsammenføjningen, men de havde også en på overliggeren, så det var helt lige. 0-0 var stillingen ind i 2. halvleg, da Raklev pludselig fik et hjørnespark og de jublede helt vildt, og det var jo noget rigtig skidt, da vi jo så lige pludselig ville ryge ud, hvis ikke vi fik scoret eller i det mindste fik tilkæmpet os et hjørnespark.. Men med 5 min. Igen så fik vi endelig et hjørnespark, og så var det helt lige igen.. Dommerens fløjtede af, og så skulle vi ud i nervepirrende straffesparkskonkurrence, hvor 3 spillere fra hvert hold skulle skyde. Nervepirrende straffesparkskonkurrence : Vi havde inden kampen fundet 3 skytter samt 2 ekstra i tilfælde af det stod lige efter de 3 spark. Og drengene havde fået at vide, at de skulle tage det HELT ROLIGT og ikke stresse på vej ned mod bolden, og bare tage sig god tid. Det råd fulgte første skytte, Lasse Lund, til perfektion, da han nærmest i slow motion gik ned mod pletten og helt køligt satte bolden til højre for målmanden, som dog lige havde hånden på, men fuldstændig ligegyldigt, for der var MÅÅÅÅÅÅÅL, og der blev jublet på sidelinjen. Lasse fik efterfølgende kælenavnet, ISTERNINGEN, fordi han var så kold. Så var det Raklev s tur og de scorede sikkert uden chance for Andreas. Så kom turen til Magnus, der satte bolden sikkert i mål helt ude ved den ene stolpe uden en jordisk chance for keeperen. Dermed var presset igen på modstanderen, som dog modstod det og scorede sikkert. Laurids var vores næste skytte og han plejer at være sikkerheden selv, når det brænder på, og det var han igen, så endnu engang MÅÅÅL, og vi jublede. Kunne Raklev blive ved med at score eller var det nu Andreas ville hive en superredning ud af ærmet?? Desværre scorede de igen, og dermed skulle vi have gang i ekstraskytterne, og her stod Frederik først i køen Også han levede helt op til forventningerne og scorede stensikkert, fantastisk at alle mand indtil nu havde stået for presset og scoret, så nu var vi foran 4-3, inden deres næste spiller skulle skyde. Andreas havde ikke på de 3 første spark været sådan rigtig tæt på at redde, men måske han havde kigget næste mand ud, for han springer til den rigtige side og laver en superredning, og dermed vinder vi kampen 4-3 efter straffespark, og der blev lavet en kæmpedynge af glade jublende drenge ovenpå Andreas, og vi kunne for første gang i laaaang tid synge sejrssang DEJLIGT.. Ventetid : Så ventede der en lang pause indtil kl. 17 om eftermiddagen, hvor vi skulle møde Juelsminde i endnu en cup kamp om at gå videre. Ventetiden blev forsødet med boller, kage og gulerødder, som nogle forældre havde været så søde at komme med, og det blev fortæret under nogle store træer i skyggen, da det var bagevarmt ude i solen.. Og Sigurds mor, Ulla, gav de fleste af drengene velfortjent massage til de ømme fodboldben, og det var bare supergodt..
(Der bliver slappet af ml. kampene ) ( Og givet tiltrængt massage til de mange ømme ben.) Sidste kamp : Så var vi efter ventetiden klar til næste udfordring, Juelsminde, og efter en jævnbyrdig start, så løb vi tør for kræfter, og Juelsminde var lige en tand friskere og vandt 2-0. Og dermed var vi ude af Vildbjerg Cup, men efter at have gjort en god figur, og virkelig kæmpet for tingene. Nu ventede der så en gang aftensmad og returnering til Timring for at få et bad, og så retur ind til det afsluttende diskotek og festfyrværkeri. Vi troede egentlig ikke at drengene ville have mere energi og måske hellere ville blive i lejren, men der tog vi fejl, for ligeså snart, at deo en var kommet på og håret var sat, så var de klar til afgang. Efter sidste sang havde lydt fra diskoteket, så afsluttede aftenen med et KÆMPE festfyrværkeri, hvilket var enormt flot. Derefter var det med sidste bus hjem, og så ellers i seng efter en lang dag.
Slut på et rigtig godt Vildbjerg Cup : Efter morgenmaden næste dags morgen var der kun oprydningen tilbage, og så ellers afhentning af forældrene v. kl. 9.30. Så det var sammen med en flok trætte, men glade drenge, at vi forlod dette års Vildbjerg Cup. Vi havde nogle fantastiske dage sammen med drengene, som var rigtig dejlige at have med, og de fungerede supergodt sammen både socialt og sportsligt. Jeg vil gerne sige en stor tak for hjælpen til Susanne, der var med som holdleder, og til Kirsten og Søren, der var deroppe alle dagene. Ligeledes tak til alle de forældre, som stod for kørsel og til dem, som kom forbi og så kampene, og til de som leverede kage, boller, frugt mm. Anbefaling til andre trænere : Og til andre trænere, som påtænker evt. at deltage i Vildbjerg Cup næste år eller senere. Tag med, det er en SUPER GOD oplevelse, og det er, på trods af, at det er KÆMPE stort, bare så godt arrangeret og der er styr på ALT. Så det kan varmt anbefales at deltage. Fortsat god sommer Mvh Elmer