LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE

ISSN 0903-7772 ÅRSBERETNING 1997 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side 3-4 Topografi... - 5 Folketallet, levendefødte og døde... - 6 Fødselsstatistik... - 7 Levendefødte... - 7 Fødselsoverskud... - 7 Dødfødte... - 7 Dødfødselshyppighed... - 7 Fødte udenfor ægteskab... - 8 Sygehusfødsler... - 8 Døde pr. 1000 lev.f. i 1. leveuge 1976-97 - 9 Dødfødselshyppigheden 1976-97... - 9 Perinatal dødelighed 1976-97... - 9 Spædbørnsdødelighed 1976-97... Abortindgreb... - - 10 11-13 Sterilisationer... - 14-16 Dødelighed... - 17 Antal døde... - 17 Spædbørnsdødelighed... - 17 Dødsårsager... - 18-19 Dødsfald pga. kredsløbssygdom... - 20 Forventet middellevetid... - 20-22 Dødsfald ved ulykkestilfælde... - 22 Færdselsulykker... - 22 Brug af sikkerhedssele... - 22 Drukning... - 23 Nedstyrtning og fald... - 23 Forgiftning... - 23 Kvælning... - 23 Læsion på grund af wire... - 23 Selvmord... - 23 Drab... - 23 Ligsynslov m.v.... - 24 Anmeldelsespligtige sygdomme, epidemier... - 25 Syfilis... - 25 Gonoré... - 25 Chlamydia... - 25 Meningococsygdom... - 26 Hepatitis... - 26 AIDS... - 26 HIV-test... - 27 Pertussis... - 28 Ornithosis ("Nátasjúkan")... - 28 Tuberkulose... - 29 Vaccinationer mod gul feber... - 29 Kirkegårde... - 30 Institutioner for mindre børn... - 30 Medicinalpersonale... - 30

2 Sygehuslæger... - 30 Kommunelæger... - 30 Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 30 Tandlæger... - 31 Jordemødre... - 31 Apotekervæsenet... - 31 Ikke indregistreret medicin... - 32 Særtilskud til medicin... - 32 Registreringsnævnet... - 32 Kvaksalveri og ulovlig medikamenthandel.. - 32 Klager over autoriseret sundhedspersonale... - 32 Sundhedsoplysning... - 33 Helbredsbedømmelser... - 33 Retslig virksomhed... - 34 Medicolegale ligsyn... - 34 Kørekortssager... - 34 Tvangsindlæggelser... - 34 Sager vedr. avlingstidspunkt... - 34 Ligpas... - 34 Undersøgelser af politiaspiranter... - 34 Seksuel kriminalitet... - 34 Resumé... - 35 Summary... - 36 Bilag I (Befolkningens bevægelser 1997)... - 37

3 LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Fra den 1. august 1995 har anordning om ikrafttræden på Færøerne af den danske lov om embedslægeinstitutioner m.v. af 15. juni 1973 været gældende for Færøerne. Ifølge anordningen benævnes den stedlige embedslæge Landslægen på Færøerne. Til embedet er der udover landslægen knyttet to deltidsansatte ikke-lægelige assistenter (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på tilsammen 38 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves på Færøerne af medicinalpersonalet (læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, apotekere, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Landslægen er som følge af paragraf 9 i Anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nr. 389 af 15.11.1966 medlem af Færøernes Ulykkesforsikringsråd. De øvrige medlemmer er sorenskriveren og tre medlemmer, valgt af lagtinget. Rådet træffer afgørelser om tilkendelse af invalide-pension jævnfør lov for Færøerne om invalidepension. Endvidere træffer rådet afgørelser i henhold til ulykkesforsikringsanordningen. I 1997 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 34 møder, ved hvilke der blev behandlet 2.079 sager (mod 1.991 i 1996), heraf 778 sager vedrørende invalideforsikringslovgivningen, 1.269 vedrørende ulykkesforsikringsordningen og 32 sager vedrørende andre, især generelle spørgsmål. Herudover er landslægen bl.a. medlem af Færøernes sterilisationsnævn, Færøernes nævn for børneforsorg, bestyrelsen for hvilehjemmet "Naina", Færøernes karantænekommission, det permanente medicintilskudsudvalg på Færøerne, registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne og af redaktionskomiteen for Helsestatistik for de nordiske lande (NOMESKO). Den 1. juni 1995 trådte Lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne i kraft. Efter denne lov fastsætter Færøernes hjemmestyre regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. Landslægeembedet har i 1997 fået forelagt 25 sager, hvor Færøernes Landsstyre har anmodet om en udtalelse bl.a. vedr. nye love, cirkulærer m.v. med henblik på ikrafttræden for

4 Færøerne. Landslægen har i 1997 deltaget i bl. a. følgende møder, symposier m.v. udenfor Færøerne: Kontaktmøde i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, København 4. marts 1997. Regionalmøde, Embedslægeinstitutionen Roskilde 5. marts 1997. Embedslægevæsenets årsmøde 1997, Hotel Koldingfjord 12. - 14. marts 1997. Redaktionskomitemøde - NOMESKO, Helsingfors 10. og 11. april 1997. Sundhedsvæsenets Patientklagenævns årsmøde, København 2. maj 1997. Møde mellem administrerende embedslæger og Sundhedsstyrelsen, København 14. maj 1997. Nordisk Medicinaldirektørmøde, Mariehamn 17. - 19. august 1997. Møde mellem administrerende embedslæger og Sundhedsstyrelsen, Medicinaldirektøren, København 9. oktober 1997. Kontaktmøde i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, København 31. oktober 1997. Kursus vedrørende ny journalplan i Embedslægeinstitutionen, Roskilde 26. november 1997. Embedslægeforeningens generalforsamling, Odense 4. december 1997. - - o 0 o - -

5 TOPOGRAFI Færøerne - landslægeembedets arbejdsområde - udgøres af 18 øer samt et større antal holme, strandpiller og skær. Det samlede areal er 1399 km³. Den største ø er Streymoy på 374 km³. Øgruppen ligger i Nordatlanten mellem 61 24' og 62 26' nordlig bredde. Vestligste og østligste punkter ligger på henholdsvis 7 41' og 6 15' vestlig længde. Øerne er af vulkansk oprindelse og opbygget af plateaubasalter. Alderen af den vulkanske virksomhed ansættes til ældre tertiær, 50-60 millioner år. Øernes geologiske opbygning er enkel med vekslende lag af basalt (lava) og tuf (vulkansk aske). Efter at den vulkanske virksomhed var ophørt, satte de nedbrydende kræfter ind. Udsat for angreb af is - Færøerne har haft deres egen lokale nedisning -, luft, vind, regn og havets brænding fremkom de nuværende landskabsformer med karakteristiske fjorde, dale, fjelde, indsøer og stejle forbjerge. Den gennemsnitlige højde er 300 m, og det højeste fjeld, Slættaratindur, er 882 m. Den totale kystlængde er 1100 km, og det er otte gange så langt som den teoretisk korteste, hvilket giver tydeligt indtryk af arealets stærke opdeling. Beliggenheden i Nordatlanten er isoleret, idet der er 300 km til det nærmeste beboede område, Shetlandsøerne. Til Island er afstanden 450 km og til Norge 675 km, medens sejldistancen til København er ca. 1500 km. Øernes placering betinger et klima af udpræget oceanisk natur med ringe forskel på koldeste og varmeste måned, godt 7 grader. På Færøerne er den længste dag 19½ og den korteste 5 timer.

6 Folketallet, levendefødte og døde Vedrørende folketallet ved årets begyndelse og afslutning m.v. for året 1997 henvises til Bilag I. Folketallet pr. 31.12.1997 44.290 Efter præsternes månedsberetninger var antallet af Levendefødte 676 Døde 373 Dødsfaldenes fordeling på årets måneder: (efter præsternes indberetning) januar 34 februar 37 marts 31 april 34 maj 34 juni 21 juli 24 august 32 september 32 oktober 31 november 31 december 32 Hele året 373

7 FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskuddet i 1997 (levendefødte minus døde) var 303. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: 1997 303 1996 299 1995 305 1994 330 1993 394 1992 426 1991 491 1990 596 1989 569 1988 460 Levendefødte børn Efter fødselsanmeldelserne og sognepræsternes der i 1997 på hele Færøerne 676 levende børn. indberetning fødtes Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: 1997 676 1996 695 1991-95: gennemsnitlig pr. år 751 1986-90: - - - 862 1981-85: - - - 717 1975-80: - - - 760 1971-75: - - - 796 1965-70: - - - 892 1960-64: - - - 808 Dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 1997 var 1 (en dreng). Med tallene 676 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødsfødselshyppighed på 1,5 o/oo. Dødfødselshyppigheden har gennem de senere år været: 1997 1,5 o/oo 1996 4,3 1995 9,2 1994 4,5 1993 2,6 1992 1,2 1991 5,8 1990 1,1 1989 5,4 1988 3,5

8 Dødsårsagen for den dødfødte i 1997 var jvf. dødsattesten hjertesygdom. De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 1997 betjente 667 fødende kvinder, der fødte 677 børn, hvoraf 676 var levendefødte, 1 dødfødt og yderligere 2 døde inden 7 dage efter fødslen. Børn født uden for ægteskab 318 børn, dvs. 47,0%, er fødte uden for ægteskab i 1997. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: 1997 47,0 % 1996 48,8 1995 46,0 1994 44,6 1993 41,1 1992 43,5 1991 45,5 1990 42,5 1989 40,5 1988 41,6 Sygehusfødsler 676, dvs. 99,9 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 1997. Tallene gennem de senere år har i øvrigt været følgende: 1997 99,9 % 1996 99,6 1995 100,0 1994 99,7 1993 99,6 1992 99,7 1991 99,9 1990 99,4 1989 99,5 1988 99,6 Man har bl.a. med Yearbook of Nordic Statistics som udgangspunkt fremstillet følgende tabeller, hvor dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1976-1996 sammenlignes med de tilsvarende tal i de øvrige nordiske lande:

9 Dødfødselhyppigheden i de nordiske lande (pr.1000 fødte) 1976/80 1981/85 1986/90 1991/95 1996 1997 Færøerne 10,9 7,5 3,9 4,5 4,3 1,5 Danmark 5,6 4,9 4,8 4,6 4,8 - Grønland 7,4 6,4 9,2 4,0 - - Island 5,6 3,8 3,2 2,7 2,7 - Norge 7,3 5,8 4,7 4,5 4,3 - Sverige 4,9 3,9 3,8 3,4 3,4 - Finland 4,8 3,9 3,3 2,9 2,9 - Åland 7,4 4,3 3,2 3,7 3,7 - Døde pr. 1000 levendefødte på Færøerne i den første leveuge 1976/80 1981/85 1986/90 1991/95 1996 1997 Færøerne 5,5 5,9 6,7 4,5 1,4 3,0 Danmark 5,1 3,8 3,8 3,2 3,3 - Grønland 20,7 15,5 13,7 17,9 - - Island 4,5 3,1 3,7 2,5 2,8 - Norge 4,9 3,8 3,3 3,1 2,0 - Sverige 4,7 3,6 3,1 2,4 1,8 - Finland 5,2 3,5 3,2 2,7 2,2 - Åland - 4,3 1,9 1,2 - - Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr. 1000 fødsler. 1976/80 1981/85 1986/90 1991/95 1996 1997 Færøerne 16,4 13,3 10,6 6,6 5,8 4,4 Danmark 10,6 8,6 8,6 7,8 8,0 - Grønland 28,0 21,8 22,8 21,9 - - Island 10,1 6,8 6,8 5,2 7,8 - Norge 12,0 9,5 7,9 7,5 6,5 - Sverige 9,7 7,5 6,9 5,8 5,3 - Finland 9,9 7,5 6,4 5,7 5,7 - Åland 11,8 9,3 5,0 4,9 - -

10 Spædbørnsdødelighed i de nordiske lande (døde pr. 1000 levendefødte under 1 år) 1976/80 1981/85 1986/90 1991/95 1996 1997 Færøerne 9,7 9,2 9,0 6,0 2,9 4,4 Danmark 9,0 7,9 7,9 5,9 5,6 - Grønland 37,8 32,7 19,7 28,5 - - Island 8,3 6,2 6,0 4,8 3,7 - Norge 9,0 8,1 7,8 5,2 4,0 - Sverige 7,7 6,8 5,9 5,0 4,0 - Finland 8,4 6,3 5,9 4,8 4,0 - Åland 8,9 8,6 4,4 3,7 - - Vedrørende dødfødsler og spædbørnsdødelighed på Færøerne 1961-90 henvises i øvrigt til Bilag VI, side 56-71 i landslægens årsberetning for 1989-90,, hvor der findes uddrag af foredrag over emnet holdt ved en konference i Island 1990.

11 ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab v.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehuslæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Ifølge sygehusenes beretninger blev der på Landssjúkrahúsið's kirurgiske afdeling i 1997 fremkaldt 22 aborter på lægelig eller anden legal indikation. På Suðuroyar Sjúkrahús og Klaksvíkar sjúkrahús fremkaldtes ingen aborter i 1997. I alt blev der således på Færøerne foretaget 22 aborter i 1997. Tallene for abortindgreb har gennem de senere år været: Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Suðuroya Ialt sjúkrahús sjúkrahús 1997 22 0 0 22 1996 37 0 0 37 1995 55 0 4 59 1994 50 0 3 53 1993 49 2 3 54 1992 57 1 2 60 1991 50 0 8 58 1990 77 0 4 81 1989 93 0 2 95 1988 70 1 4 75 Til sammenligning med aborthyppigheder i de øvrige nordiske lande bringes på de følgende to sider tabel og figur fra NOMESCOS årbog "Helsestatistik fra nordiske lande 1996":

12 Tabel 1 Antal fremkaldte aborter 1986-1996

13 Figur 1 Aborter pr. 1.000 levendefødte 1986-1996

14 STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet. Færøernes sterilisationsnævn afholdt i 1997 14 møder. Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 49 kvinder og 12 mænd. Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: Mænd Kvinder Ialt 1997 12 49 61 1996 9 60 69 1995 13 59 72 1994 8 59 67 1993 15 65 80 1992 5 70 75 1991 5 39 44 1990 8 46 54 1989 4 25 29 1988 3 21 24 Til sammenligning med de øvrige nordiske lande bringes på de følgende to sider tabel og figur over udførte sterilisationsindgreb 1985-96 fra NOMESKOS "Helsestatistik for de nordiske lande 1996" - - o 0 o - -

15 Tabel 2 Sterilisationer 1985-1996

16 Figur 2 Sterilisationer pr. 1.000 mænd og kvinder i alderen 25-54 år 1985 og 1996

17 DØDELIGHED Antal døde Der døde ifølge sognepræsternes indberetning i alt på Færøerne i 1997 373 (229 mænd og 144 kvinder). Man er ikke vidende om nogen person i 1997, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet. Ifølge embedets opgørelse døde der i 1997 3 børn under 1 år på Færøerne (3 drenge). Spædbørnsdødelighed Spædbørnsdødeligheden for hele Færøerne i 1997 var således 0,44. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været følgende: 1997 0,44 % 1996 0,29 1995 0,31 1994 0,60 1993 0,79 1992 0,62 1991 0,69 1990 0,64 1989 1,29 1988 1,16 Opgørelse efter dødsattesterne for dødsårsagerne for de 3 børn døde under ét år i 1997 gav følgende resultat: Et barn døde indenfor første levedøgn, medens de to øvrige var henholdsvis 3 og 10 dage gamle. Dødsårsager for spædbørnene Vedrørende dødsårsagerne for de tre spædbørn fandtes: ét døde pga. hjernesygdom, ét ved lungesygdom og ét ved metabolisk lidelse.

18 Nedenfor bringes tabel over dødsårsagerne på Færøerne udarbejdet i Sundhedsstyrelsen baseret på dødsattesterne for 1994 og 1995. (Færinger døde i Danmark er medregnet i tabellen). Dødsårsager 1994 M K I alt Infektionssygdomme (excl. tuberkulose)... 2 2 4 Tuberkulose... - 1 1 Ondartet svulst i mundhule og spiserør... 1 1 2 Ondartet svulst i mavesæk... 2 3 5 Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm... 3 3 6 Ondartet svulst i endetarm... 1 1 2 Ondartet svulst i strubehoved,luftrør,bronkier,lunger 10-10 Ondartet svulst i knogler og hud... - - - Ondartet svulst i brystkirtel... 1 5 6 Ondartet svulst i livmoderhals... - 2 2 Ondartet svulst i andre dele af livmoder... - 1 1 Ondartet svulst i blærehalskirtel... 8-8 Ondartet svulst i andre og uspecif. lokalisationer.. 10 14 24 Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv... 2 2 4 Godartede og uspecificerede svulster... 1 2 3 Endokrine lidelser og mangelsygdomme... - 1 1 Sukkersyge... 3 4 7 Sygdomme i blod og bloddannende organer... 2-2 Mentale lidelser... - 2 2 Hjernehindebetændelse... - - - Sygdomme i nervesystem og sanseorganer... 1 5 6 Gigtfeber og følgetilstande... - - - Blodtryksforhøjelse... - 1 1 Iskæmiske hjertesygdomme... 62 45 107 Andre hjertesygdomme... 10 12 22 Karsygdomme i hjerne... 12 15 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer... 11 5 16 Andre kredsløbssygdomme... 5 1 6 Akutte luftvejsinfektioner, incl. influenza... 1-1 Lungebetændelse... 9 12 21 Bronkitis, udvidede lunger og astma... 6 3 9 Andre sygdomme i åndedrætsorganer... 1 1 2 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk... 2 3 5 Sygdomme i lever og galdeveje... 1-1 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer... 1 3 4 Nyrebetændelse... 1 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer... - - - 1 - Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 1-1 Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen.. - - - Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessyst. og bindevæv - 1 1 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer.. 1 1 2 Andre medfødte misdannelser... 1-1 Sygdomme hos nyfødte... 2 1 3 Senilitet uden oplysning om sindsygdom... - - - Symptomer og mangelfuldt defineret tilstande... - 1 1 Motorkøretøjsulykker... 1 3 4 Andre ulykker... 11 3 14 Selvmord... 1-1 Andre ydre årsager... 2-2 TOTAL...189 160 349

Dødsårsager 1995 M 19 K Ialt Infektionssygdomme (excl. tuberkulose)... - 2 2 Tuberkulose... - - - Ondartet svulst i mundhule og spiserør... 1-1 Ondartet svulst i mavesæk... 6 1 7 Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm... 3 3 6 Ondartet svulst i endetarm... 1 2 3 Ondartet svulst i strubehoved,luftrør,bronkier,lunger 10 4 14 Ondartet svulst i knogler og hud... - - - Ondartet svulst i brystkirtel... - 7 7 Ondartet svulst i livmoderhals... - 1 1 Ondartet svulst i andre dele af livmoder... - - - Ondartet svulst i blærehalskirtel... 4-4 Ondartet svulst i andre og uspecif. lokalisationer.. 17 17 34 Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv... 3 4 7 Godartede og uspecificerede svulster... 2-2 Endokrine lidelser og mangelsygdomme... - 2 2 Sukkersyge... 2 2 4 Sygdomme i blod og bloddannende organer... - - - Mentale lidelser... 6 3 9 Hjernehindebetændelse... - - - Sygdomme i nervesystem og sanseorganer... 6 1 7 Gigtfeber og følgetilstande... - - - Blodtryksforhøjelse... 2 3 5 Iskæmiske hjertesygdomme... 61 31 92 Andre hjertesygdomme... 18 14 32 Karsygdomme i hjerne... 21 23 44 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer... 1 2 3 Andre kredsløbssygdomme... 1 1 2 Akutte luftvejsinfektioner, incl. influenza... - 1 1 Lungebetændelse... 5 8 13 Bronkitis, udvidede lunger og astma... 5 2 7 Andre sygdomme i åndedrætsorganer... 1-1 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk... 2 1 3 Sygdomme i lever og galdeveje... 2 3 5 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer... 1-1 Nyrebetændelse... - - - Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer... - 1 1 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 1 2 3 Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen.. - - - Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessyst. og bindevæv - 1 1 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer.. - Andre medfødte misdannelser... 1 1-1 1 Sygdomme hos nyfødte... 2-2 Senilitet uden oplysning om sindsygdom... - - - Symptomer og mangelfuldt defineret tilstande... 5 1 6 Motorkøretøjsulykker... 1 1 2 Andre ulykker... 11 2 13 Selvmord... 4 1 5 Andre ydre årsager... 2-2 TOTAL...208 148 356

20 Det fremgår af ovenstående tabel, at sygdomme i kredsløbsorganerne er den dominerende dødsårsag i lighed med forholdene i de øvrige nordiske lande. Forventet middellevetid i de nordiske lande Forventet middellevetid i de nordiske lande ved 0 år i 1986-90 og 1991-95 fremgår af følgende tabel fra NOMESKO's "Helsestatistik for de nordiske lande 1996":

21 Tabel 3 Middellevetiden 1986-1996

22 Medens der for perioden 1976-90 noteredes et fald i forventet middellevetid for færøske mænd, er billeder nu vendt, idet der både for mænds og kvinders vedkommende er tale om en stigning fra 1986-90 til 1991-95 på henholdsvis 1,3 og 1,2 år ved alderen 0. Retslægelige ligsyn Dødsfald ved ulykkestilfælde, heraf motorkøretøjsulykker Der forekom i 1997 15 dødsfald ved ulykkestilfælde. Antal dødsfald ved ulykkestilfælde har de senere år været: Dødsfald ved Heraf motorkøre- ulykkestilfælde tøjsulykker 1997 15 7 1996 23 4 1995 11 2 1994 18 6 1993 14 6 1992 16 1 1991 16 5 1990 16 7 1989 18 7 1988 22 9 Brug af sikkerhedssele En opgørelse for perioden 1.1.1986-31.12.1997 over brug af sikkerhedssele blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele benyttet 5 Sikkerhedssele/styrthjelm ej benyttet 36 Uoplyst 6 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 36 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen var blevet anvendt. Over en 12-årig periode ville selen således sandsynligvis kunne have reddet ca. 18 personer, fortrinsvis helt unge mennesker, dersom selen var blevet anvendt.

Det må derfor stadig anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele, såvel i forbindelse med korte som lange køreture. 23 Drukning, nedstyrtning/fald, forgiftning, og andre dødsårsager pga. ulykke Antal dødsfald ved drukning i 1997 var 1. Tre dødsfald i 1997 skyldtes nedstyrtning/fald. To dødsfald skyldtes i 1997 forgiftning. Kvælning som følge af fremmedlegeme i svælget forekom i ét tilfælde i 1997. Ét dødsfald skyldtes læsion på grund af wire, der sprang. Selvmord Der forekom to tilfælde af selvmord i 1997. Antallet af selvmord har i de senere år været: 1997 2 1996 3 1995 5 1994 2 1993 5 1992 6 1991 4 1990 5 1989 1 1988 6 Drab Der forekom intet tilfælde af drab i 1997. Antallet af drab har i de senere år været: 1997 1996 0 0 1995 0 1994 0 1993 0 1992 0 1991 0 1990 0 1989 0 1988 1 Naturlig død I 15 tilfælde blev dødsmåden i 1997 efter retslægeligt ligsyn rubriceret som naturlig død.

24 Ukendt dødsmåde Der forekom et tilfælde af ukendt dødsmåde i 1997. Udeladte retslægelige ligsyn Antal tilfælde, hvor politiet efter stedfunden indberetning efter ligsynslovens paragraf 3, stk. 1 meddelte, at indberetningen ikke gav anledning til retslægeligt ligsyn, var 10 i 1997. Ligsynsmænd De sidste 10 år er der ikke udstedt nogen dødsattest af ligsynsmand. Antallet af ligsynsmænd på Færøerne er fortsat 149 foruden 105 hjælpeligsynsmænd.

25 ANMELDELSESPLIGTIGE SYGDOMME, EPIDEMIER Siden 1997 har anmeldelse af syfilis og gonoré skullet foretages på blanket direkte til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Antal anmeldte tilfælde for disse sygdommes vedkommende vil af denne grund herefter ikke blive opgjort i denne årsberetning. Syfilis Gennem de senere år har antallet af syfilistilfælde været: 1996 0 1995 0 1994 0 1993 0 1992 0 1991 2 1990 0 1989 0 1988 1 Gonorré Gennem de senere år er der anmeldt følgende tilfælde af gonoré: 1996 0 1995 1 1994 0 1993 1 1992 2 1991 8 1990 4 1989 4 1988 11 1987 12 Chlamydia trachomatis (Klamydia) Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for chlamydia trachomatis ved ELISA metoden. Antal analyser samt positive prøver siden 1989 har været: Antal prøver positive % 1997 389 20 5,1 1996 428 30 7,0 1995 380 29 7,6 1994 429 28 6,5 1993 379 29 7,7 1992 377 34 9,0 1991 315 31 9,8 1990 264 39 14,8 1989 251 49 19,5

26 Individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme Individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme (blanketanmeldelser) fordeler sig således i 1997: Meningococsygdom Af encephalitis acuta anmeldtes 0 tilfælde i 1997 (0 i 1996). Der anmeldtes i 1997 1 tilfælde af meningococsepsis og 1 tilfælde af meningitis purulenta forårsaget af pneumokokker. Hepatitis Der anmeldtes ét tilfælde af hepatitis B og hepatitis NON A, NON B hos samme person i 1997. AIDS Intet tilfælde af AIDS anmeldtes i 1997. Nyanmeldte AIDS-tilfælde fordeler sig således efter år: 1997 0 1996 0 1995 2 1994 1 1993 0 1992 0 1991 1 1990 2 1989 1 1988 0 Efter bekendtgørelse fra Færøernes Landsstyre etableredes i 1992 et færøsk AIDS-råd. Rådet har syv medlemmer. I 1993 etablerede AIDS-rådet en ordning med nøglepersoner - i alt 22 - geografisk fordelt over hele Færøerne. Nøglepersonerne er enten sygeplejersker eller lærere.

27 HIV-test Antal udførte HIV-test ved de færøske sygehuslaboratorier fordeler sig således: Landssjúkrahúsið: donorer andre us. andre us. Ialt ej anonyme anonyme 1997 1.794 435 93 2.322 1996 1.782 663 58 2.503 1995 1.867 619 51 2.537 1994 1.614 436 54 2.104 1993 1.560 571 113 2.244 1992 1.773 859 98 2.730 1991 1.779 450 58 2.287 1990 1.582 173 183 1.938 1989 1.924 41 132 2.097 Klaksvíkar Sjúkrahús: us. Ialt donorer andre us. andre ej anonyme anonyme 1997 260 29 5 294 1996 189 27 4 220 1995 177 38 1 216 1994 171 35 3 209 1993 144 44 5 193 1992 229 34 5 268 1991 232 19 5 256 1990 319 17 9 345 1989 204 10 0 214 Suðuroyar Sjúkrahús: donorer andre us. andre us. Ialt ej anonyme anonyme 1997 107 73 1 181 1996 92 31 1 124 1995 168 42 0 210 1994 135 29 0 164 1993 151 15 0 166 1992 106 14 9 129 1991 128 7 3 138 1990 80 2 3 85 1989 194 0 1 195

28 Færøerne i alt 1997: donorer andre us. andre us. I alt ej anonyme anonyme 2.161 537 99 2.797 Pertussis (kighoste) Af tilfælde med pertussis (kighoste) i 0-12 måneders alderen anmeldtes 0 tilfælde i 1997 (0 i 1996). Ornithosis (nátasjúkan) Af ornithosis ("nátasjúka") blev der anmeldt 0 tilfælde i 1997. Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: 1997 0 1996 0 1995 1994 0 1 1993 0 1992 0 1991 1 1990 0 1989 1 1988 0 I 1997 anmeldtes 0 tilfælde af komplikationer efter kighostevaccination (0 i 1996). I 1997 anmeldtes 0 tilfælde af komplikationer efter koleravaccination (0 i 1996). Botulisme Der anmeldtes 1 tilfælde af botulisme i 1997, og dette havde dødelig udgang (0 i perioden 1990-96, 3 i 1989). Levnedsmiddel- og vandbårne sygdomme Af levnedsmiddel- og vandbårne sygdomme anmeldtes 5 tilfælde i 1997 (6 i 1995). Det drejede sig om 2 salmonella- (typimurium og senftenberg) og 3 campylobactertilfælde. Der anmeldtes 0 tilfælde af legionella i 1997 (0 i 1996). Af malaria anmeldtes der 0 tilfælde i 1997 (0 i 1996).

29 Tuberkulose Der anmeldtes intet nyt tilfælde af tuberkulose i 1997. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: 1997 0 1996 0 1995 2 1994 0 1993 1 1992 1 1991 0 1990 1 1989 3 1988 1 I 1997 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 11 år). I løbet af 1997 undersøgtes på tuberkulosestationen 46 ikke tidligere undersøgte personer (mod 40 i 1996), heri ikke medregnet Calmettevaccinationer og tuberkulinreaktioner. Antal konsultationer i 1997 var 371 (i 1996 354). Der BCG-vaccineredes i 1997 ved tuberkulosestationen 5 personer (3 i 1996). Den obligatoriske undersøgelse af fiskere blev ophævet i 1986. Ved udgangen af 1997 fandtes på Færøerne ifølge beretning fra Tuberkulosestationen ingen kendte åbne tuberkulosetilfælde. Gennem de senere år har disse tal udgjort: 1997 0 1996 0 1995 2 1994 1 1993 1 1992 0 1991 0 1990 3 1989 2 1988 2 Den medicinske afdeling på Landssjúkrahúsið behandler indlagte tuberkulosepatienter og varetager Tuberkulosestationens funktioner. Vaccination mod gul feber Vaccination mod gul feber på Færøerne varetages af medicinsk afdeling, Landssjúkrahúsið, i Tórshavn. Der foretoges i 1997 80 vaccinationer (i 1996 63). - - o O o - -

30 Kirkegårde Landslægen behandlede fem sager om kirkegårde i 1997 (tre i 1996). - - o 0 o - - INSTITUTIONER FOR MINDRE BØRN I 1997 fik landslægen forelagt 1 sag vedrørende bygningsmæssige ændringer eller nybygninger i forbindelse med etablering af kommunale daginstitutioner for børn, i 1996 0. - - o 0 o - - MEDICINALPERSONALE Sygehuslæger Pr. 1. november 1997 var antallet af sygehusansatte læger ialt 55, heraf på Landssjúkrahúsið 46, Klaksvíkar sjúkrahús 7 og Suðuroyar sjúkrahús 2. Ialt 32 overlæger var ansat ved sygehusvæsenet, heraf 27 på Landssjúkrahúsið, 3 på Klaksvíkar sjúkrahús og på Suðuroyar sjúkrahús 2. Antal reservelæger var 19 på Landssjúkrahúsið, 4 på Klaksvíkar sjúkrahús, medens der ikke var ansat nogen reservelæger på Suðuroya Sjúkrahús. Kommunelæger Ved udgangen af 1997 var antallet af kommunelægerstillinger 26, heraf 3 i Klaksvík, 6 i Eysturoy, 7 i Tórshavn, 2 i Norðstreymoy, 2 i Vágoy, 2 i Sandoy og 4 i Suðuroy. Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen Ordningen beskæftiger dels hjemmesygeplejersker, der yder sundheds- og sygepleje i hjemmene og dels sundhedsplejersker, der varetager forebyggende arbejde hos børn - fra deres fødsel til de går ud af skolen. Ved udgangen af 1997 var der ved ordningen 27,84 hjemmesygeplejersker og 17 sundhedsplejersker fuldtidsansatte.

Tandlæger Ved udgangen af 1997 arbejdede der ialt 38 uddannede tandlæger på Færøerne. I Tórshavn fandtes 7 private tandklinikker med ialt 11 tandlæger, hvoraf den ene udelukkende arbejder som specialtandlæge i orthodonti. Der er en skoleklinik med 5 ansatte tandlæger. På Landssjúkrahúsið er der ansat en hospitalstandlæge. I Norðoyum fandtes 2 private tandklinikker med 3 tandlæger, samt en skoleklinik med 2 tandlæger. I Eysturoy er der 3 private klinikker, nemlig i Saltangará, Leirvík og Fuglafirði, samt en klinik, der dels er skoleklinik og dels privatklinik i Skála. Desuden er der en skoletandlægeklinik i Fuglafirði med en tandlæge ansat. I Fuglafirði er den kommunale tandpleje fra den 1. august 1997 privatiseret som en forsøgsordning for tre år. I Leirvík er der en tandlæge, som delvis arbejder som kommunal tandlæge og iøvrigt har privatklinik. I Gøtu arbejder en tandlæge på den kommunale tandklinik. 31 I Norðstreymoy er der 4 tandklinikker, en i Vestmanna, som dels er skoleklinik og dels privat, og 2 i Kollafirði, en privat og en skoleklinik og en privat i Hvalvik. Der arbejder 3 tandlæger i Norðstreymoy. I Vágoy er der 2 klinikker, en privat i Sandavági og en delvis privat og dels skoleklinik i Sørvági. Der arbejder ialt 2 tandlæger i Vágoy. I Sandoy er 1 tandklinik med en tandlæge, som delvis er privat og dels børnetandlæge. I Suðuroy arbejder 4 tandlæger, 2 i Tvøroyri, den ene som kombineret tandlæge og en børnetandlæge og 2 i Vágur, en som skoletandlæge og en som privatpraktiserende. Jordemødre I 1997 var der 18,5 normerede jordemødrestillinger under det færøske sygehusvæsen. Apoteksvæsenet Ved udgangen ansatte. af året 1997 var der hos Landsapotekeren 1,88 På Tjaldurs Apotekið, Tórshavn var der ansat 7,4 farmaceuter, 16,4 assistenter, 4 assistentelever og 6,4 defektricer, på Suðuroyar apotek i Tvøroyri 2 farmaceuter, 1,5 defektricer og 3 apoteker-assistenter, medens der på Norðoya apotek i Klaksvík var ansat 1 farmaceut, 1,2 assistenter og 1,5 defektricer.

32 Ansøgninger om ikke indregistreret medicin og om særtilskud til medicin I 1997 meddelte landslægeembedet i 36 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (33 i 1996). Denne funktion varetages i Danmark af sundhedsstyrelsens farmaceutiske laboratorium, men da apotekervæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke på Færøerne. Landslægen behandler af samme årsag tillige ansøgninger om særtilskud til medicin. I 1997 behandledes 103 sager (67 i 1996). Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o - - Kvaksalveri og ulovlig medikamenthandel Der var ingen sag under behandling i 1997, en i 1996. - - o 0 o - - Klager over autoriseret sundhedspersonale I året 1997 modtoges 9 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev videresendt til behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klagesagernes antal de senere år har været: 1997 9 1996 7 1995 8 1994 11 1993 14 1992 7 1991 7 1990 4 1989 3 1988 5 - - o 0 o - -

33 SUNDHEDSOPLYSNING Embedet har i mange år overfor politiske og administrative myndigheder pointeret vigtigheden af en øget og koordineret sundhedspædagogisk indsats. Man har fremhævet, at dette bliver stadig mere påkrævende nødvendigt og henvist til, at der f.eks. i Danmark bliver etableret stadig flere forebyggelsesråd, både i amter og primærkommuner. En arbejdsgruppe med landslægen som formand blev nedsat i 1986 med kommissoriet at gøre forberedelser til en færøsk lovgivning vedrørende koordineret forebyggende helsearbejde, og den tilendebragte sit arbejde i 1987, hvor den leverede et forslag til lov om et forebyggelsesråd til landsstyret. Forslaget blev fremsat i lagtinget, men det blev beklageligvis nedstemt. Landslægeembedet har foreslået landsstyret at genfremsætte lovforslaget. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for den færøske socialforvaltning og skoledirektion samt Færøernes Landsstyre vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 1997 behandledes 42 sager, i 1996 26. - - o 0 o - -

34 RETSLIG VIRKSOMHED Medicolegale ligsyn Der foretoges i 1997 af landslægen 28 medicolegale ligsyn (5 blev foretaget af andre læger). Der henvises i øvrigt til siderne 22-23. Sager om kørekort Kørekortsagernes antal var 386 i 1997. Tvangsindlæggelser Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: Af sager vedrørende tvangsindlæggelse på gule papirer behandledes ingen i 1997. Sager vedrørende avlingstidspunkt Der behandledes 5 sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 1997. Ligpas I 1997 udfærdigedes et ligpas. Undersøgelser af politiaspiranter Der foretoges 0 helbredsundersøgelser af politiaspiranter i 1997. Seksuel kriminalitet Ingen personundersøgelser blev foretaget i forbindelse med seksuel kriminalitet i 1997. - - o 0 o - -

35 RESUMÉ Færøerne udgøres af 18 øer i Nordatlanten og har et samlet areal på ca.1400 km³ samt et indbyggertal på 44.290 pr. 31.12.1997. I 1997 fødtes 676 levende børn. Dødfødselshyppigheden har de sidste 5 år i gennemsnit været 4,4 o/oo. 99,9 % af fødslerne fandt sted på sygehus. Antal legale aborter var 22. Der døde 373 personer. Spædbørnsdødeligheden var 0,44 %. Antal dødsfald ved ulykkestilfælde i 1997 var 15, heraf 7 p.g.a. færdselsulykke og 1 ved drukning. Antal selvmord var 2, og der forekom intet tilfælde af drab. Meningitis anmeldtes i 1997 med 2 tilfælde. Af hepatitis A, B og C var der i 1997 1 tilfælde. Ornitose forekom med 0 tilfælde. Der var 0 kendte åbne tilfælde med tuberkulose ved årets udgang. Antal kommunelægestillinger i 1997 var 26, medens antal sygehusansatte læger var 55, heraf 32 overlæger og 23 reservelæger. I alt var der på Færøerne 83 erhvervsaktive læger. Antal jordemødre var 18,5, tandlæger 38 og farmaceuter 10,4. I 1997 foretoges der 33 medicolegale ligsyn. Der behandledes 386 kørekortsager, ingen sag vedr. tvangsindlæggelse og 5 avlingstidsbestemmelsessager.

36 SUMMARY The Faroes consists of 18 islands in the North Atlantic, the total area is 1400 km², and the number of inhabitants pr. 31.12.1997 is 44.290. In 1997 there were 676 live-born children. For the last 5 years the still-born rate has been in average 4,4 o/oo. 99,9 % were born in hospitals. The number of legal abortions was 22. 373 persons died. Infant mortality was 0,44%. The number of deaths by accidents was 15, including 7 by traffic accident and 1 by drowning. The number of suicides was 2, and there was no homicide. 2 cases of meningitis were notified. There was 1 case of hepatitis A, B and C and 0 of ornithosis. There were no open cases of tuberculosis by the end of the year. The number of general practitioners in 1997 was 26, whereas there were 55 hospital physicians. The total number of physicians was 83. There were 18,5 midwives, 38 dentists and 10,4 pharmaceutics. In 1997 33 medicolegal inquests were made. 386 cases in connection with driver's licenses were tried.

37 Bilag I Befolkningens bevægelser 1997 Kommuna Manntal Flutt Flutt Flutt Flutt Fødd Deyð Manntal til úr í úr 1/1-97 Føroyar Føroyum komm. komm. 31/12-97 Fugloyar 45 1 0 0 1 0 2 44 Svínoyar 63 0 0 0 0 1 0 64 Viðareiðis 310 6 10 2 15 11 4 297 Hvannasunds 433 8 13 6 11 9 2 431 Klaksvíkar 4.503 180 168 227 233 53 43 4.515 Kunoyar 129 2 5 1 0 2 0 129 Mikladals 78 0 0 4 2 1 1 80 Húsa 53 0 0 13 1 1 1 65 Oyndafj. 168 7 0 0 10 1 1 165 Elduvíkar 86 7 1 3 7 3 0 95 Fuglafj. 1.426 76 52 96 95 25 14 1.467 Leirvíkar 776 34 23 23 15 13 1 808 Gøta 897 40 38 17 19 17 10 902 Nes 1.072 66 45 8 42 18 10 1.065 Runavíkar 2.338 105 89 111 119 34 15 2.364 Sjóar Skála 963 623 31 37 14 21 15 12 17 26 11 8 7 4 980 624 Eiðis 654 15 15 14 3 14 9 673 Sunda 438 9 4 8 14 10 1 445 Funnings 102 1 3 2 2 0 1 98 Gjáar 65 0 0 2 3 1 2 63 Haldarsvíkar 264 3 2 4 5 5 2 268 Saksunar 30 0 0 0 0 0 0 30 Hvalvíkar 311 6 5 13 7 3 1 321 Hósvíkar 220 13 3 11 2 3 1 245 Kollafj. 897 35 30 60 66 21 9 906 Kvívíkar 553 6 13 37 24 10 4 567 Vestmanna 1.144 32 33 24 20 15 12 1.150 Argja 1.509 58 54 139 119 38 6 1.567 Kirkjubøar 190 8 1 10 10 1 1 197 Hests 49 7 6 2 0 1 0 53 Nólsoyar 241 10 7 15 12 3 3 246 Sandavágs 662 26 22 15 12 12 7 673 Miðvágs 958 50 34 30 36 14 11 974 Sørvágs 894 24 23 24 25 8 8 898 Bíggjar 63 4 4 1 2 0 3 54 Mykines 16 1 0 0 0 1 0 18 Sands 541 23 18 9 21 4 5 529 Skopunar 508 27 23 21 24 2 0 504 Skálavíkar 172 5 2 3 7 2 8 162 Húsavíkar 160 3 1 0 5 0 3 154 Skúvoyar 90 0 1 7 4 0 1 90 Hvalbiar 774 27 22 13 13 14 11 784 Tvøroyrar 1.821 80 85 20 39 16 20 1.790 Fámjins 119 9 6 5 0 1 2 130 Hovs 131 1 2 0 1 2 1 130 Porkeris 371 7 13 4 4 5 3 366 Vágs 1.396 64 67 37 28 17 19 1.400 Sumbiar 435 22 12 8 11 1 4 444 Tórshavnar 14.052 757 751 1.509 1.416 226 96 14.266 Tilsamans 43.793 1.933 1.741 2.585 2.548 658 369 44.290 (Kilde: Landsfólkayvirlitið, Tórshavn)