hvordan arbejder arkitekten? undervisningstegneserie om arkitektens arbejdsproces

hvordan arbejder arkitekten? undervisningstegneserie om arkitektens arbejdsproces

når legomandens udsigt bliver til virkelighed introduktion til arkitektens univers Arkitekten i samfundsdebatten I midten af 1900-tallet udtalte den tyske arkitekt Mies van der Rohe sig om fremtidens arkitektur. Less is more var hans motto for en arkitektur, hvor al overflødig pynt og rester af historiske stilarter skulle fjernes. Tilbage stod den rene og enkle form. Arkitekturen i det 20. og 21. århundrede er inspireret af denne tanke, men den mødte også kritik, bl.a. fra arkitekten Robert Charles Venturi, der i 1970 erne kom med sit motto Less is a bore. Han ønskede en mere modsætningsfuld og udfordrende arkitektur. Med Yes is more i 2009 tilføjer BIG - Bjarke Ingels Group endnu et motto i rækken. De ønsker at skabe en legende og oplevelsesrig arkitektur der tager afstand fra funktionalismens strenge og enkle arkitektur. For ejeren af tegnestuen, Bjarke Ingels, indebærer arkitektens arbejde langt mere end blot at bygge huse. Arkitekter er med til at skabe rammerne for vores daglige liv, og det arbejde kræver både åbenhed, omtanke, stærke holdninger og social bevidsthed. Derfor skal arkitekten, i følge Bjarke Ingels, frem på banen og deltage aktivt i samfundsdebatten. BIGs projekter er ofte udfordrende, debatterende og skæve. De vender tit tingene på hovedet for at finde nye veje. arkitektur og Evolution Tegneserien er blevet et stærkt medie for BIG, fordi de gennem den kan vise, hvor deres inspiration og ideer kommer fra. I tegneserierne inkluderer de samtidig kritik af deres projekter, både negativ og positiv, der kommer fra f.eks. arkitekter, politikere, borgere osv. Alle inputs bliver på den måde en del af projektfasen som en form for levende dokumentation. Dokumentationen bruges som redskab til arbejdet med nye projekter. BIG genoptager ofte tidligere ikkerealiserede projektforslag i forbindelse med nye opgaver. Projekterne forbedres og sættes ind i en ny kontekst. Bjarke Ingels taler om en form for økosystem eller genbrug af ideer og er stærkt inspireret af naturhistorikeren Charles Darwins evolutionsteori om survival of the fittest. Ifølge Darwin vil de arter der er bedst til at omstille sig til nye forhold have størst chance for at overleve. BIG er netop omstillingsparate og tilpasser deres projekter til den aktuelle kontekst uden at miste respekten for stedet. Et økosystem af ideer - arbejdsprocessen Med udgangspunkt i BIGs arbejdsmetode skal vi undersøge arkitektens arbejdsproces og finde inspiration til, hvordan vi selv kan udvikle et innovativt projekt. I diagrammerne på modsatte side kan I følge arbejdsprocessen og se nogle af de faktorer, som har afgørende betydning for arkitekturen. Afklaring - Hvad vil vi undersøge? Byggegrunden vælges. Ofte vil der være udskrevet en konkurrence om en bestemt grund, hvor forskellige arkitektvirksomheder sender forslag ind. Andre gange gives opgaven til en specifik arkitektvirksomhed. Undersøgelse - ideer udvikles Når byggegrunden er valgt, starter undersøgelsesfasen, hvor man ser nærmere på grunden og nærområdet. Man stiller spørgsmål som: Hvem bor eller arbejder i området? Hvilke kvaliteter har bygningerne? Hvordan fungerer rummene mellem bygningerne? Afklaring - ideer tager form Undersøgelsesresultaterne bliver til skitser og modelforslag. Det er vigtigt, at alle krav opfyldes. Samtidig skal der skabes en spændende og æstetisk tiltrækkende arkitektur. Udvælgelsen af byggematerialer er også en del af denne proces. hvilken karakter giver materialerne bygningen? Hvordan opleves materialernes overflade? Valget har bl.a. betydning for måden, lyset falder på en bygning. Oplever vi materialerne som varme eller kolde, hårde eller bløde, skrøbelige eller solide? Undersøgelse - præsentation og modtagelse Skitser og modelforslag bliver til visualiseringer og færdige modeller, der skal sælge projektet til bygherren, konkurrencedommerne og borgerne. Præsentationen skal give svar på, om bygningen tilgodeser alle de behov, der vil være brug for i fremtiden. Når bygningen tages i brug, kan arkitekten lære endnu mere om dens funktion ved at undersøge beboerne, medarbejderne eller de besøgendes brug af bygningen og området omkring den. Denne viden er med til at skabe nye ideer og videreudvikle arkitekturen. Analysér arkitekturen - tre nøglebegreber I undervisningsmaterialet skal en række af BIGs projekter analyseres ud fra tre nøglebegreber: Placering Har arkitekten øje for stedets muligheder - grunden, terrænet, lyset? Spiller arkitekturen sammen med landskabet eller den omgivende bebyggelse? Passer bygningen til den tid, den er bygget i, og de omgivelser, den er placeret i? Brugere Er der taget højde for det liv, der skal leves i og omkring bygningen? Fungerer bygningen for dens brugere - beboere eller medarbejdere? Er bygningen veldisponeret med de rum eller den form, man kunne ønske sig? Stedets ånd Hvordan oplever du stedet? Hvilke mennesker opholder sig her? Hvilken helt særlig stemning er der her? hvilken identitet har stedet? Bygninger, landskaber og de mennesker, man møder, skifter fra sted til sted. Når man skal bygge på en ny grund, er det vigtigt at tænke på, hvordan den nye bygning vil påvirke oplevelsen af at opholde eller bevæge sig i området. God arbejdslyst! 2

fra idé til bygning til ny idé... arkitektens arbejdsproces afklaring hvad vil vi undersøge? undersøgelse modtagelse/ præsentation undersøgelse Idéer udvikles afklaring Idéer tager form Arkitekturens interessenter politikeren naboen arkitekten turisten funktion brugere stedets ånd materialer placering bygherren brugeren: voksne brugeren: børn og unge 3

Lego Towers Skriv et motto til bygningen: Opgaven var at tegne en bygning, der inkluderede parkeringshus, butikker, kontorer og beboelse. Bygningen skulle opføres i centrum af København på en mindre byggegrund. Derfor skulle vi tænke i højden. vi kiggede på tårne i København, fra renæssancens snoede spir på den gamle Børs til funktionalismens firkantede højhuse som f.eks. SAS hotellet af Arne Jacobsen. vi valgte at tegne et tårn der både var snoet og firkantet. - 50.000 m 2 - Parkeringshus, butikker, Fitnesscenter, kontorer, beboelse - København - Projektforslag Kunne Lego Towers stå et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.? klippekyst, færøerne lego towers, københavn planlagt shanghai, kina? 4 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne. tårne i København brøndby strand lego towers, københavn tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? negativ nabo: positiv politiker: 5

Det Maritime Ungdomshus En sejlklub og en ungdomsklub skulle dele et hus. Seljklubben ville have plads til opbevaring af både og kajakker, mens ungdomsklubben gerne ville have plads til at lege. Resultatet blev en bygning, der bugter sig som et bakkelandskab, hvor de to modsatrettede ønsker kan blive opfyldt på samme tid. Sejlklubben kan opbevare deres både under bakken, mens børnene i ungdomsklubben kan lege på bakken. Skriv et motto til bygningen: - 2000 m 2 - Bygherre: Kvarterløft, Lokale og Anlægsfonden - Amager - Opført i 2004 Kunne det maritime ungdomshus stå et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab. Søerne, København?? maritime ungdomshus, amager nuværende cabo do mundo, spanien 6 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige steder. beskriv stedets ånd på fotografierne. græsmark stedets ånd: MARitime ungdomshus JAGTVEJ 69, KØBENHAVN stedets ånd: stedets ånd: tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? glad bruger: nega tiv nabo: 7

Den Danske Pavillon Efter planen skal den lille havfrue flytte fra Langelinie til Kina i et halvt år. BIG vandt konkurrencen om den danske pavillon til Verdensudstillingen i Shanghai i 2010, og sammen med 1001 bycykler og vand fra Københavns Havn skal den lille havfrue vise danske værdier og et moderne bæredygtigt byliv. I den danske pavillon kan de besøgende møde den ægte vare og vælge at låne en cykel eller bade i bassinet med den lille havfrue. Skriv et motto til pavillonen: - Expo pavilion - 3000 m 2 - Shanghai, Kina - Færdig i 2010 Kunne shanghai pavillonen stå et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab. expo pavillon, shanghai planlagt verdensudstilling, paris 1889? lagune, algeriet? 8 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne. crystal palace, London 1851 stedets ånd: expo pavillon, shanghai en dansk cykelbane stedets ånd: tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? positiv maskot for shanghai expo: forarget dansk avislæser 9

Kløver- Karréen Kay Fiskers Hornbækhus fra 1920 er en af de første karrébygninger med en stor åben gård på størrelse med en lille park. Før var baggårdene små, mørke og brolagte, men med funktionalismen ville arkitekterne skabe sundere rammer for menneskers liv bl.a. ved at lave større åbne og grønne gårde, altaner, store vinduer og åbne rum. Det gjaldt om at give flest mulige mennesker lys, luft og adgang til grønne områder. Med vores projekt til Kløverkarréen på Amager gentager vi de samme idéer, men nu i endnu større skala. Skriv et motto til bygningen: - 200.000 m 2 - projektforslag - Amager Kunne kløverkarréen stå et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab. shanghai?? øde landskab, island kløverkarréen, amager planlagt 10 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne. Kay fiskers hornbækhus, 1920 Den store mur, Kina kløverkarréen, amager tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? glade Negativ nabo: 11

Zira Zero Island Skriv et motto til projektet: Som et ungt post-sovjetisk demokrati er Azerbaijan I gang med at genopdage sin nationale identitet. Syv bjergtinder i landet med navnene: Savalan, Ayidagh, Ilandagh, Shahdagh, Kapaz, Beshbarmarq og Babadagh er med deres dramatiske landskaber blevet vigtige nationale symboler. Så vigtige, at regeringen nu vil opføre en hel bæredygtig by for kultur og fritid formet som bjergene. Byen opføres på øen Zira ud for hovedstaden Baku. - Arkitektur og byplanlægning - 1.000.000 m 2 - Baku, Azerbaijan - Bæredygtig by: vind- og solenergi. Kunne zira zero Island være et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab. FRIHEDSGUDiNDEN, New york? AMAGER STRANDPARK, KBH? zira island, azerbaijan planlagt 12 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne. zira island, azerbaijan BRUGERE: stedets ånd: SFINKSEN, EGYPTEN BRUGERE: LAS VEGAS, USA BRUGERE: tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? negativ fisker: azerbaijans positive præsident: 13

bjerget Skriv et motto til bygningen: Opgaven var at skabe et parkeringhus (2/3) og en boligblok (1/3). I stedet for at opføre to separate bygninger samles de to funktioner i ét hus. Parkeringshuset bærer boligerne ligesom en tribune på stadion. Dermed sikres boligerne sol, frisk luft og udsigt, mens bilerne gemmes væk og står beskyttet for vejr og vind. Bygningen er blevet døbt bjerget fordi boligerne ligger på en skråning midt på det flade Amager. - ørestad City - 33.000 m 2 - Færdigbygget 2008 Kunne bjerget stå et andet sted? Beskriv forholdet mellem bygning og landskab. bjerget, ørestaden nuværende?? ørkenlandskab Antarktis 14 Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.

beskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne. bjerget, ørestaden Bjerghule, cave hill, irland parkeringskælder tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd. hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? stil to nye spørgsmål til arkitekturen. vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I? negativ nabo: positiv bilejer: 15

Besøg Ørestad City og se BIGs arkitektur Ørestad er en helt ny bydel i København. den er blevet planlagt fra bunden med afsæt i en helhedsplan, som er tegnet af det finske arkitektfirma ARRKI. Ørestad adskiller sig fra andre bystrukturer ved at have en langstrakt form uden central bymidte. Bydelen har derimod forskellige samlingssteder og gennemgående ens elementer som: Metroen, kanalen, det flade landskab på Amager Fælled og en karakteristisk gadestruktur der forbinder hele bydelen i et. Hvert område i bydelen får sin egen identitet. Ørestad City er tænkt som centrum i Ørestad med butikker, bolig, uddannelse og arbejdspladser. VM Bjerget og VM husene, som BIG har tegnet, er placeret her langs metrostrækningen. Ørestad Nord er tænkt som et eksperimentarium for nye liformer og byrum. Det skal være Københavns nye videnscenter for kultur, medier og kommunikationsteknologi med IT Universitetet, DR og Københavns Universitet. Amager Fælled-kvarteret er endnu ikke udbygget og ligger som et mellemrum mellem Ørestad Nord og Ørestad City. Tanken er, at kvarteret skal opstå langsomt som en naturlig sammensmeltning af de to andre kvarterer og indeholde lavere bebyggelse, haver og grønne områder, hvor livet kan udfolde sig. her bygger Big! opførelsen af Ørestad Syd er påbegyndt, og man forventer at den del står færdig i 2015-20. Kvarteret opdeles i to dele omkring en stor park. Den nordlige del mod Ørestad City vil bestå af tæt byggeri omkring et stort skovbeplantet byrum. På den sydlige del bygges flere boliger op omkring tre gadeforløb med temaerne: skov, park og kanal. BIGs 8house opføres i Ørestad Syd og kommer til at fungere som en by i byen. 16

Opgave 1: Sammenligning Trin 1 Trin 2 Vælg en bygning, plads eller et rum. Det kan være et indre rum eller et udendørs byrum. Det behøver ikke være BIGs bygninger. Tag et foto, eller tegn en skitse af bygningen, pladsen eller rummet. Undersøg bygningen, og fokuser på bygningen, pladsen eller rummets funktion, form, brugere og interessenter, materialer og placering. Hvilken oplevelse får man på stedet, hvad er stedets ånd? I skal nu sammenligne den med en anden bygning, plads eller rum, det kan være en anden bygning i Ørestad City, en bygning der, hvor I bor eller en I finder på nettet. Sammenligningen kan være udgangspunktet for at skabe jeres eget byggeprojekt. Hvilke tanker, associationer og ideer får I når I sammenligner de to bygninger og hvordan kan de indgå i et nyt byggeprojekt som I skaber? se hvordan I gør på næste side. Opgave 2: Læserbrev eller avisartikel I den følgende øvelse får du mulighed for at fortælle om dine tanker og oplevelser efter et besøg i Ørestad City. Du skal skrive mindst 1/2 A4 side, og du vælger selv, om du vil tage udgangspunkt i opgave A eller B. Opgave A Du er kulturjournalist for en større dansk avis og har fået til opgave at skrive en artikel om Københavns nye bydel, Ørestad. opgave b Du er flyttet ind i en lejlighed i Ørestad med din familie, og vælger nu at skrive et læserbrev til lokalavisen, Ørestad Avisen. Husk at det primært er Ørestads beboere, der læser denne avis. Trin 1 Fælles: Hvordan skriver man en avisartikel eller et læserbrev? Tal om de to genrer. Trin 2 Parvis: Interview hinanden om jeres oplevelse af Ørestad og overvej, hvad I vil beskrive som henholdsvis positivt og negativt. Hvad gjorde særligt indtryk på jer? Hvad vil I fremhæve? Eks. på spørgsmål: - Hvad ville dine forældre sige til at bo i Ørestad? - Hvad ville du sige til at bo i Ørestad? - Hvordan var helhedsindtrykket? - Hvordan var stedets ånd? - Var der enkelte bygninger eller detaljer som gjorde særlig stort indtryk? - Hvordan passede bygningerne ind i landskabet? - Har Ørestad noget til fælles med den by, du bor i? (Find selv på flere) Trin 3 Skriv din artikel eller læserbrev. Indsæt evt. illustrationer og fotos. Trin 4 Læs teksterne højt i klassen eller i mindre grupper og giv efterfølgende respons til skribenten. 17

Opgave 3: arkitektens arbejdsproces Med udgangspunkt i BIGs arbejdsmetode skal I nu selv udvikle et byggeprojekt. undersøgelse modtagelse/ præsentation Trin 1: Afklaringsfase - hvad vil vi undersøge? afklaring hvad vil vi undersøge? afklaring Idéer tager form I skal beslutte jer for om I vil skabe en bygning, et rum eller en plads. undersøgelse Idéer udvikles Trin 2: undersøgelsesfase - Idéer udvikles I denne fase skal I udvikle jeres idéer til et byggeprojekt. Det skal I gøre ved at undersøge forskelle og ligheder f.eks. mellem to bygninger, to rum eller to pladser. I kan vælge bygninger, rum eller pladser i jeres nærmiljø, eller I kan finde billeder på nettet. I skal stille Spørgsmål til ligheder og forskelle mellem: - oplevelsen? - stedets ånd og identitet? - funktionerne? - brugerne? - beliggenhed? - materialer? I kan også stille spørgsmål til jeres byggeprojekt, der får jer til at tænke ud af boksen og se byggeriet på en ny måde. Hvad nu, hvis: - solen aldrig skinnede og det altid var mørkt? - der ikke var nogen biler og busser? - klimaet skiftede til tropiske forhold i Danmark? - vi blev tre meter høje? - vi gik på alle fire? - vi boede på skolen eller på arbejdet? - vi altid arbejdede? (Find selv på flere) 18

Trin 3: afklaringsfase - Idéer tager form I denne fase skal I beslutte, hvordan jeres plads, bygning eller rum skal se ud. lav en tegneserie der beskriver jeres byggeprojekt. i kan f.eks. indsætte billeder fra aviser, blade eller nettet. Følgende skal forklares byggeprojektets: - Funktion - Brugere - Beliggenhed - Materialer Trin 4: undersøgelsesfase Modtagelse/præsentation I denne fase skal I præsentere jeres byggeprojekt. I skal præsentere hvilke ideer I fik i undersøgelsesfasen og hvordan de fik indflydelse på jeres plads, bygning eller rum. Derefter skal I undersøge jeres færdige byggeprojekt ved at se på forskelle og ligheder mellem jeres forskellige byggeprojekter. I skal sammenligne forskelle og ligheder mellem: - Stedets ånd og identitet - Funktion - Brugere - Beliggenhed - Materialer Ekstra opgave til undersøgelse af jeres færdige byggeprojekt I skal undersøge, hvordan forskellige interessenter vil modtage og vurdere bygningen. En interessent kan være f.eks. arkitekten, borgmesteren, firmaer og forretninger i byen, brugerne eller turisten. I skal tænke på at de forskellige interessenter kan have hver deres holdning til jeres byggeprojekt. I skal gå sammen to og to og interviewe hinanden om hvordan jeres byggeprojekt vil blive modtaget. prøv at se byggeriet fra forskellige interessenters synspunkt. Hvis du var hvordan ville du så modtage byggeprojektet? Hvilke argumenter kan du komme med? Eks. - Hvis du var kommunen, hvordan ville du så modtage byggeprojektet? - Hvis du var bygherren, hvordan ville du så modtage byggeprojektet? - Hvis du var et barn, hvordan ville du så modtage byggeprojektet? god arbejdslyst! 19

Close Up er et pilotprojekt, der via udstilling, debat, seminar og undervisning stiller skarpt på nye tendenser, præmisser og udfordringer i dansk arkitektur. Close Up er finansieret af Realdania og støttet af Kulturministeriet. Udstilling/Exhibition 21. feb. 31. maj 2009 bjarke ingels group Redaktion og tekst Lotte Ørskov-Hesse Pia Rost Rasmussen Andreas Spinner Nielsen (ansv.) Grafisk design Jakob Helmer Undervisningsmaterialet er udviklet af DAC Undervisning i samarbejde med BiG - Bjarke Ingels Group Målgrupper og fag - Folkeskolens 6.-10. klasse f.eks. fagene dansk, historie, billedkunst, samfundsfag, geografi - Gymnasiale uddannelser STX/ HF/ VUC/ HTX/ HHX/ f.eks. fagene dansk, almen studieforberedelse, mediefag, design, multimedier, samfundsfag, billedkunst. Arkitekturundervisning På de digitale læringsportaler Arksite, Arksite Plus og Arksite Kanon kan du finde mere viden om arkitektur og løse opgaver om berømte bygninger i Danmark og udlandet: www.dac.dk/arksite Prøv kræfter med byplanlægning i spillet Playspace. Her skal du indrette byrum der tiltrækker liv. Jo bedre byrum jo flere mennesker får du. Test dine evner mod klassekammeraternes: www.dac.dk/playspace DAC Undervisning tilbyder undervisning i form af byvandringer og undervisningsforløb i DACs aktuelle udstillinger. Se alle undervisningsmaterialer og undervisningstilbud på www.dac.dk/undervisning Find mere information om BiGs projekter: www.big.dk Trykt på svanemærket papir hos KLS Grafisk Hus A/S kls grafisk hus A/S vil være danmarks grønneste trykkeri og er pr. 1. januar 2009 co 2 - neutral i produktionen. Oplag 1000 Tryk af undervisningsmateriale er sponsoreret af KLS Grafisk Hus A/S 2009 Copyright DAC Undervisning Dansk Arkitektur Center og BiG - Bjarke Ingels Group. Åben daglig kl. 10 17, onsdag kl. 10 21 Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk