Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014



Relaterede dokumenter
Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Undersøgelse om ulovlig streaming for kampagnen Os der elsker film. Gennemførtaf YouGov for Egmont

Medievaner Koda

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Indledning. Hvem streamer?

Vidste du? Om danskernes brug af film og serier JUNI 2019

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste mediebokse til streamingtjenester

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme

Musik er noget, man hører på nettet

TV OG STREAMING 2019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

AKTUELLE MARKEDSTENDENSER

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

11. januar Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk

Hvad køber danskerne på nettet?

Seertal i den digitale tidsalder

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013

ZA6588. Flash Eurobarometer 411 (Cross-border Access to Online Content) Country Questionnaire Denmark

TV er ændret for altid

Vi udvider tv-pakkerne med masser af ekstra underholdning

KONKURRENCESTYRELSEN

Dagsorden for mødet. - Velkommen. - Information om Ishøj Fællesantenne. - Hvad skal dagen? - Hvem er hvem?

Onsdag den kl Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører

DI-indspil til medieforlig 2014

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

Den bedste underholdning samlet ét sted!

9. september Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 2. halvår 2017

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar juni 2014

Se DR TV på dit fjernsyn

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

Advokatvirksomhederne i tal

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

NORDIC VIDEO INDEX 2015 REPORT ARKENA - DENMARK

TV-anlæg, TV-pakker og hurtigt internet. Velkommen til

KAMPAGNETILBUD. En verden af oplevelser

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

ANALYSENOTAT Ulovlig download stadig stort problem

VI GI R DIG. Vil du også have Danmarks bedste bredbånd? Læs mere om vores aktuelle kampagnetilbud og hvorfor vi har Danmarks bedste bredbånd.

Hurtigt, enkelt og stabilt

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

Danskernes brug af ny sundhedsteknologi

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

Danskernes udespisevaner i 2012

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Transkript:

Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført af danskernes forbrug af film og tv-serier i hjemmet på de mest udbredte platforme, dvs. DVD, BluRay, download og streaming. Analysen omfatter som i tidligere år også en vurdering af omfanget af det ulovlige forbrug forstået som kopiering af fysiske enheder samt streaming og download fra ulovlige udbydere på nettet. Analysen bygger på spørgeskemaundersøgelser udført af YouGov. På baggrund af de indkomne svar har TDC Group s analyseafdeling beregnet omfang og udviklingstendenser for befolkningen som helhed. Temaet i undersøgelserne har været de samme i alle fem år. Men undervejs er der sket justeringer og mindre ændringer i spørgsmål og formulering og også i de efterfølgende beregninger. Det gør det i nogle tilfælde svært at sammenligne direkte fra år til år. I alt 1.180 danskere i alderen 20-65 år deltager i dette års undersøgelse, som er gennemført i marts 2014. TDC A/S Teglholmsgade 0900 København K Presse Tel: 70 20 35 21 www.tdc.dk

Side 2 af 6 Resume af de vigtigste tendenser i 2014-undersøgelsen Piratkopiering og ulovlig download og streaming af film og tv-serier faldt fra 2013 til 2014 med ca. 700.000 kopier af film og ca. 200.000 afsnit af tv-serier: Film: I 2013 var det ulovlige forbrug af film ca. 5,8 mio. stk., mens det i 2014 er ca. 5,1 mio. stk. I 2012 (hvor der dog blev anvendt en anden spørgemetodik) var tallet ca. 8,6 mio. stk. Tv-serier: I 2013 var det ulovlige forbrug af tv-serier ca. 8,1 mio. afsnit, mens det i 2014 er ca. 7,9 mio. stk/år. I 2012 (med en anden spørgemetodik) var tallet ca. 10,0 mio. stk. Det ulovlige forbrug sker hovedsaligt ved streaming eller download fra pirattjenester. For film er der således ca. 85 pct. af det ulovlige forbrug, der er fra streaming eller download, mens de 15 pct. er ved ulovlig kopiering af DVD og BluRay. For tv-serier er forskellen meget mere udtalt, idet 99 pct. af det ulovlige forbrug er fra streaming eller download fra nettet, og kun godt en pct. er fra kopiering af fysiske medier. Andelen af danskerne, som downloader eller streamer ulovligt, er steget en smule, men andelen af brugere med kun lovligt forbrug er steget endnu mere. 15 pct. ved eller tror, at husstanden har streamet eller downloadet ulovligt inden for de seneste tre måneder. Sidste år var tallet 14 pct. 21 pct. ved eller tror husstanden har streamet eller downloadet lovligt inden for de seneste tre måneder. Sidste år var tallet 19 pct. Knap en tredjedel af dem, der erkender, at de downloader eller streamer ulovligt, siger, at de gør det mindre end året før. Men der er samtidig en lille gruppe, for hvem ulovlighederne faktisk er steget. 30 pct. af dem, der downloader eller streamer ulovligt, siger, at de gør det mindre end året før. I 2013 var andelen 36 pct. 10 pct. af gruppen mener, at deres ulovlige forbrug steget. I 2013 var andelen 11 pct. Andelen af brugere med uændret ulovligt forbrug er vokset fra 43 til 49 pct. Forbruget af film og serier på DVD- eller BluRay-udgivelser er faldet med næsten 30 pct. I 2013 lå forbruget på ca. 23 mio. film på DVD eller BluRay om året, og det er nu faldet til ca. 17 mio. stk. Danskerne låner også færre ulovlige kopier af DVD er og BluRay film af hinanden. I 2013 sagde 69 pct., at de kun låner original-udgaver, og det tal er i år steget til 74 pct. Tilsvarende er andelen af dem, der låner både originale og (ulovlige) kopiversioner faldet fra 30 til 23 pct. Det er lovligt at låne og afspille en original DVD-version, men det er ikke lovligt at låne en kopi. Andelen af husstande, der lejer eller køber film direkte via et smart-tv er næsten fordoblet fra fem til ni pct. af alle. Samtidig falder andelen af dem, der lejer eller køber via en spilkonsoller som PlayStation eller særlige bokse som f.eks. Apple TV-boks. Smart-tv har nu lige så stor markedsandel som Apple-TV-boks. Næsten hver anden husstand (med personer i alderen 20-65 år) abonnerer nu på en filmtjeneste, der giver adgang til at se film over internettet. Andelen er vokset fra 32 pct. primo 2013 til 45 pct. i år.

Side 3 af 6 Næsten halvdelen har adgang til streaming Lovlige internetbaserede streaming-tjenester oplever en markant stigning i disse år, og det påvirker både forbruget på de traditionelle filmmedier, og danskernes forbrugs-adfærd generelt. Undersøgelsen viser, at næsten hver anden husstand (med personer i alderen 20-65 år) nu har adgang til streaming på nettet fra tjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay, YouBio osv. Adgangen til streaming flytter forbruget af film og serier fra traditionelle platforme som f.eks. tv-kanaler og biograf. Hvor 86 pct. af danskerne sidste år jævnligt så film på tv-kanalernes sendeflader er det 82 pct. i år. Danskere, der går i biografen for at se film, er faldet fra 79 til 74 pct., og endelig er andelen, der bruger DVD- eller BluRay-afspiller faldet med seks procentpoint til 57 pct. 50 40 30 20 10 0 Husstande med streamingabonnement 2013 2014 Selv om tv-serier er skabt og udviklet til de traditionelle flow tv-kanaler, flytter forbruget fra netop flow-tv til streaming platforme. I 2013 var det 85 pct. af danskerne, der fulgte serier på de kendte tv-kanaler, men tallet er i år faldet til 78 pct. Samtidig stiger antallet af forbrugere, der ser tv-serier på computerskærme, fra 32 til 36 pct. Frobruget af tv-serier på Smart tv, dvs. streaming af serier via tv ets indbyggede bredbåndsforbindelse, er vokset fra fire til otte pct. af forbrugerne. Flere lovlydige forbrugere Sidste års undersøgelses indikerede, at de lovlige streaming-tjenester havde en positiv indflydelse i form af et lille fald i ulovlig streaming og download. Tendensen er forstærket i år, selv om der nominelt faktisk er blevet flere, der også benytter de ulovlige tjenester. I sidste års undersøgelser oplyste 14 pct. af husstandene, at de jævnligt foretog ulovlig streaming eller download. Samtidig oplyste 19 pct., at de aldrig benyttede

Side 4 af 6 de ulovlige tjenester. I år er tallene vokset til hhv. 15 og 21 pct., altså en lille vækst for begge grupper, men dog størst for de lovlige brugere. Udviklingen afspejler formentlig, at kendskabet til de netbaserede streamingtjenester generelt er vokset. Dermed øges også interessen for at afsøge markedet for alternativer, herunder også ulovlige tjenester med attraktivt indhold. Indflydelsen fra de lovlige tjenester afspejler sig endnu mere tydeligt i omfanget af ulovlig download og streaming. Det samlede forbrug af film og serier på de ulovlige tjenester er faldet med knap fem pct., svarende til ca. 600.000 stk. Faldet er størst inden for spillefilm, hvor der nu er ca. 4,3 millioner ulovlige download / streaminger på et år mod 4,8 millioner for et år siden. Den ulovlige streaming af og download af tv-serier er faldet med 100.000 stk. Dertil skal man lægge forbruget af ulovlige kopier af DVD / BluRay. Både stream/downbload og kopier af fysiske medier indgår i nedenstående graf. Når det ulovlige forbrug af tv-serier falder nominelt mindre end det ulovlige forbrug af film, hænger det formentlig sammen med en voksende interesse for tvserier generelt. Dertil kommer, at en del serier først kommer til det danske marked en rum tid efter USA. Samme tendens forekommer, når man spørger forbrugerne, om deres forbrugsmønster har ændret sig i forhold til lovlig eller ulovlig adfærd. Her svarer ca. 20 pct. at omfanget af deres ulovlige download af tvserier er steget, mens det kun er ca. ti pct. for spillefilm. Den tendens til faldende piratforbrug slår med andre ord senere igennem for tv-serier end for film.

Side 5 af 6 DVD-kopiering falder markant Salg og leje af fysiske medier som DVD og BluRayu har været faldende i flere år, og nu sætter den samme udvikling ind over for en traditionel folkesport med ulovlig kopiering af fysiske medier. Fra 2012 til 2013 faldt salget af de fysiske medier ca. 23 pct. til godt otte millioner stk., viser tal fra Foreningen af Danske Videodistributører. Inden for hjemmet faldt forbruget omtrent det samme, idet danskerne nu kun ser ca. 17 millioner film på DVD eller BluRay i løbet af et år. Sidste år var tallet ca. 23 millioner, altså et fald på ca. 26 pct. For tv-serier er forbruget af DVD/BluRay faldet ca. 22 pct. i perioden. Det er lovligt at kopiere en original DVD/BluRay så længe, det sker med henblik på eget (husstandens) forbrug. Men kopien må man ikke låne ud til andre. Man må derimod gerne låne originalen ud (så længe man ikke selv har en kopi til eget brug). Ikke desto mindre har mange i årevis set stort på forbuddet og lånt eller foræret kopier til venner eller bekendte. Denne trafik er begyndt at falde og nu er det i stigende grad kun originale versioner, man udveksler. Undersøgelsen viser, at det private, ikke-kommercielle lånemarked bliver gradvist mere lovligt. Tre ud af fire låner nu kun originale DVD/BluRay af venner og familie. Biograf og tv falder Som platform er de traditionelle tv-kanaler og biografen under pres, når det gælder forbruget af film og serier. Andelen af danskere, der jævnligt går i biografen for at se film, er faldet fra 79 til 74 pct., og andelen, der ser film på tv-kanalerne er faldet fra 86 til 82 pct. Forbruget af tv-serier på de traditionelle kanaler er tilsvarende faldet fra 85 til 78 pct.

Side 6 af 6 Flere af de andre traditionelle film-platforme som DVD-afspiller, tv-bokse og spilkonsoller falder også en smule, mens Smart TV stiger markant. Disse apparater har indbygget netkort og er dermed i stand til at streame film eller serier direkte fra internettet, og det har flere fået øjnene op for. Andelen af brugere af Smart TV er vokset fra fem til ni pct. i 2014.