Håndhævelse af konkurrencelovens regler om kartelvirksomhed

Håndhævelse af konkurrencelovens regler om kartelvirksomhed Enforcement of konkurrencelovens rules on cartels Af Mia Nørgaard Mathiasen Obligatorisk kandidatafhandling Aarhus Universitet 2013 Årskortnummer: 20061552 Antal anslag: 106.165 Vejleder: Professor, Lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Hvad er et kartel... 2 3.1. Definition... 2 3.2. National lovgivning... 2 3.3. EU lovgivning... 4 4. Forholdet mellem de danske regler og reglerne i EU... 6 5. Behandlingen af konkurrencesagerne... 8 6. Udviklingen i de danske regler... 11 6.1. Hvem kan straffes?... 16 6.2. De nye regler... 19 6.2.1. Sammenligning med kursmanipulation og insiderhandel... 20 6.2.2. Anden økonomisk kriminalitet... 21 6.2.3. Efterforskningsmuligheder... 22 6.2.4. Retssikkerhed... 23 7. Plea Bargaining... 25 8. Konklusion... 36 Litteraturfortegnelse... 42 Ordoptælling... 51

Indledning 1. Indledning Dette speciale handler om, hvordan karteldannelser inden for forskellige områder er med til at hæve prisniveauet til ugunst for forbrugerne, samt mindske konkurrencen ved at diktere priser for butikkerne, som køber produktet fra producenten. Baggrunden for specialet er den nye ændring af konkurrencelovens 1 regler, der trådte i kraft den 1. marts 2013. Formålet med lovændringen var at øge konkurrencen ved at gøre konkurrencelovningen mere effektiv og anvendelig. En bedre konkurrence betyder lavere priser, samt et større og prismæssigt mere varieret udbud af tjenesteydelser og varer. Med en øget konkurrence i Danmark kommer de danske virksomheder til at stå bedre på det globale marked. 2 Straffen for overtrædelser af konkurrencelovens 6, stk. 1 har hidtil kun været bøde. Dette er dog blevet ændret ved ændringen af konkurrenceloven pr. 1. marts 2013. Baggrunden for denne ændring har været et ønske om at tilpasse de danske regler med reglerne i resten af EU, samt få en større lighed mellem straffene for de forskellige former for økonomisk kriminalitet. Med ændringen af konkurrenceloven gives der mulighed for at idømme fængselsstraf i op til seks år for overtrædelse af konkurrencelovens 6 som indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler som for eksempel karteldannelser. Der har gennem behandlingen af lovforslaget været mange diskussioner om, hvorvidt en indførelse af fængselsstraf ville have nogen virkning i forhold til antallet af karteller, samt hvorvidt de efterforskningsmuligheder, som ændringen medfører, strider mod borgernes retssikkerhed, og jeg vil i dette speciale komme med en analyse heraf. 2. Problemformulering I min afhandling vil jeg behandle konkurrencelovens regler om konkurrencebegrænsende aftaler, herunder karteldannelser. Der vil blive redegjort for, hvad et kartel er, samt hvilke regler der findes på området, både nationalt og inden for EU. Jeg vil også behandle, hvilken indflydelse de konkurrencebegrænsende aftaler har på markedet, samt hvilke metoder der kan benyttes til at håndhæve konkurrencelovens regler. Yderligere vil der blive drøftet, hvilke konsekvenser ændringen af reglerne har for de implicerede i forhold til bl.a. efterforskning, samt hvilke retssikkerhedsmæssige spørgsmål det rejser. Der vil blive 1 Bekendtgørelse af konkurrenceloven, nr. 23 af 17. januar 2013 (herefter Konkurrenceloven) 2 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven (Indførelse af fængselsstraf i kartelsager, forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser mv.), nr. 41 af 26. oktober 2012, (herefter L 41) side 3 Side 1

Hvad er et kartel sammenlignet med andre former for økonomisk kriminalitet, herunder en analyse af praksis angående kursmanipulation og insiderhandel, samt reglerne i straffelovens kapitel 28. Til sidst vil jeg behandle muligheden for straflempelse i konkurrenceloven 23a, samt hvilke muligheder der ellers er for strafnedsættelse og strafbortfald i dansk ret. Der vil blive inddraget relevant retspraksis til belysning af emnet. 3. Hvad er et kartel 3.1. Definition Et kartel er en konkurrencebegrænsende aftale indgået mellem konkurrent er på samme omsætningsled om samarbejde med hensyn til for eksempel prisfastsættelse og markedseller kundedeling, samt koordinering af tilbud forud for licitationer 3 Den skadelige virkning af kartellerne afhænger af, hvor stor en del af udbyderne på et marked, der deltager. Hvis de fleste af udbyderne deltager, kan kartellet få monopollignende status, hvilket resulterer i, at kartellet har mulighed for at hæve prisniveauet på det enkelte marked betydeligt. Omvendt har et kartel, der består af meget få udbydere, ikke den samme skadelige virkning, da de ikke har magt til at styre markedet på samme måde. 4 Det reducerede konkurrencepres burde teoretisk set medføre en øget lyst til at investere i forskning og udvikling. 5 Dette er dog ikke tilfældet, da innovation kan virke destabiliserende på kartellet. 6 3.2. National lovgivning Konkurrencelovens 6, stk. 1 siger, at: det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. 7 Disse aftaler kan for eksempel omfatte en koordinering af virksomhedernes salgspriser og forsøg på at fordele markedet mellem de forskellige virksomheder. Der eksisterer både vertikale og horisontale konkurrencebegrænsende aftaler. De vertikale består for eksempel af aftaler mellem en 3 Udvalget om Konkurrencelovgivningen, Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen, Marts 2012 (herefter Konkurrencerapport), side 190 4 London Economics, The Nature and Impact of Hardcore Cartels - A report to the Danish Competition Authority, Januar 2011(herefter London Economics), s. 20. 5 Konkurrencestyrelsen, Konkurrence - vækst og velstand, Konkurrenceanalyse 01/2009 (herefter Konkurrence - vækst og velstand), s. 26. 6 Peter Møllgaard, Assessment of damages in the district heating pipe cartel, in Bruce, Lyons: Cases in European Competition Policy: The economic analysis, Cambridge University press, 2009, (herefter Møllgaard), s. 172. 7 Konkurrenceloven Side 2

Hvad er et kartel virksomhed og dennes leverandører om blandt andet bindende videresalgspriser. De horisontale, også omtalt som kartelaftalerne, består af aftaler mellem konkurrerende virksomheder, der bl.a. igennem prisaftaler fastsætter et højere prisniveau på markedet end der ellers ville have været, såfremt de frie markedskræfter havde været styrende for prisen. 8 Forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis de konkurrencefremmende virkninger af en aftale mv. opvejer de konkurrenceskadelige virkninger. For at opfylde dette kræves, at aftalen opfylder fire betingelser, jf. konkurrencelovens 8, stk. 1. Aftalen skal for det første bidrage til at styrke en mere effektiv konkurrence, og for det andet sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved. For det tredje må aftalen ikke pålægge virksomhederne unødvendige konkurrencebegrænsninger, ligesom aftalen for det fjerde ikke må give virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenester. 9 Virksomhederne kan vælge enten at foretage denne vurdering selv eller at anmelde den pågældende aftale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få en egentlig afgørelse. Ifølge konkurrencelovens 7 gælder forbuddet i 6, stk. 1 ikke, hvis der enten af tale om en virksomhed med en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., jf konkurrencelovens 7, stk. 1, nr. 1, eller ved virksomheder med en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr., jf. konkurrencelovens 7, stk. 1, nr. 2. Denne undtagelse gælder, jf. konkurrencelovens 7, stk. 2 ikke i tilfælde, hvor virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder aftaler, samordner eller vedtager 1) priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder, eller 4) forudgående regulering af bud, fastsættelse af betingelser for åbning af bud, udskydelse af bud, forudgående anmeldelse af bud eller anden form for samarbejde inden tilbudsgivningen. Ifølge konkurrencelovens 7, stk. 3 gælder forbuddet i 6, stk. 1 i tilfælde, hvor aftalen sammen med andre lignende aftaler tilsammen begrænser konkurrencen. 10 8 Konkurrencerapport, side 55 9 Konkurrenceloven, 8, stk. 1 10 Konkurrenceloven Side 3

Hvad er et kartel 3.3. EU lovgivning Artikel 101 TEUF 11 siger, at Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, er uforenelige med det indre marked og er forbudt Artikel 101 TEUF finder kun anvendelse, når den konkurrencebegrænsende aftale kan påvirke handelen mellem medlemsstater. Denne klausul afgrænser dermed anvendelsesområdet i forhold til national lovgivning. Bestemmelsen er lavet for at beskytte den frie bevægelighed på det indre marked, der omfatter udveksling af varer, arbejdstagere, etableringsret, tjenesteydelser og frie kapitalbevægelser og betalinger. Bestemmelsen regulerer således også en situation, hvor en aftale mellem to producenter har til hensigt at hindre producenter fra andre medlemsstater i at etablere sig i den pågældende medlemsstat, da dette ligeledes er med til at påvirke handelen mellem medlemsstater. Det er et krav, at det er handlen mellem to eller flere medlemsstater, der bliver påvirket. En påvirkning af handlen mellem en medlemsstat og en ikke-medlemsstat er således ikke omfattet, medmindre aftalen indirekte får virkning på handlen mellem medlemsstaterne. 12 Ordet kan i bestemmelsen har den betydning, at aftalen blot skal være egnet til at påvirke samhandlen. Aftalen behøver således ikke have haft en reel virkning endnu. Formuleringen vedtagelser inden for en sammenslutning medfører, at bestemmelsen også omfatter beslutninger, der træffes af for eksempel brancheforeninger. I Wouters-dommen 13 blev det diskuteret, hvorvidt det nederlandske advokatsamfund skulle betragtes som værende en sammenslutning af virksomheder eller en offentlig myndighed. Domstolen lagde vægt på, at det nederlandske advokatsamfund optrådte som en økonomisk virksomhed, der skal regulere erhverv. Det havde til opgave at varetage advokaternes rettigheder og interesser, men dette var ikke nok til, at advokatsamfundet faldt uden for anvendelsesområdet af den daværende artikel 81, nu artikel 101 TEUF. Det nederlandske advokatsamfunds udstedelse af bestemmelser, såsom Samenwerkingsverordening, er ifølge domstolen et udtryk for, at repræsentanterne for medlemmerne af et erhverv har villet 11 Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, nr. 2007/C 306/01 af 17.12.2007, Den Europæiske Union (herefter Lissabon-traktaten) 12 Jens Fejø: EU-Konkurrenceret, Almindelig del, 4. udgave, 1. oplag, 2009, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.( herefter Fejø), side 88-89 13 C-309/99 Side 4

Hvad er et kartel opnå, at medlemmerne agerer på en bestemt måde, inden for rammerne af den økonomiske virksomhed de udøver. Det havde i denne sammenhæng ingen betydning, at det nederlandske advokatsamfund var underlagt offentlig regulering. 14 Med samordnet praksis menes i artikel 101 TEUF en form for samvirke mellem virksomheder, som ikke er nået til det stadie, hvor der er indgået en egentlig aftale, men hvor parterne bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med konkurrence, med et praktisk samarbejde. Samordnet praksis kommer til udtryk ved en koordinering af de deltagende virksomheders adfærd. Denne praksis gør det muligt for de deltagende virksomheder at opnå en prisligevægt, der ligger højere end det, der ville være en følge af fri konkurrence. Det er en betingelse, hvor der foreligger en objektiv sammenhæng mellem to eller flere virksomheders adfærd på markedet, at der foreligger en subjektiv tilpasning af de deltagende virksomheders markedsadfærd. 15 I tilfælde, hvor der alene foreligger en subjektiv tilpasning mellem de deltagende virksomheder, men hvor der ikke kan påvises nogen sammenhæng med virksomhedernes markedsadfærd, kan man overveje, hvorvidt der er tale om samordnet praksis i artikel 101 TEUFs forstand. Dette er f.eks. tilfældet, hvor virksomheder har afholdt møder, hvorunder der er udvekslet oplysninger om priser og produktmængder mv., der normalt ville blive betragtet som forretningshemmeligheder, og hvor formålet med informationsudvekslingen har været at samordne den senere markedsadfærd. I T-Mobile Netherlands-dommen 16 fastslog Domstolen, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål som omhandlet i artikel 81, stk. 1 (nu 101, stk. 1 TEUF), når den på grund af sit indhold og de formål, der herved tilsigtes opfyldt, og den retlige og økonomiske sammenhæng, hvori den indgår, konkret kan hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet. Det er ikke nødvendigt, at konkurrencen faktisk hindres, begrænses eller fordrejes, eller at der foreligger en direkte forbindelse mellem denne samordnede praksis og detailpriserne, så længe aftalen har haft dette til formål. Udveksling af oplysninger mellem konkurrenter har et konkurrencebegrænsende formål, når de kan fjerne usikkerhedsmomenter med hensyn til de berørte virksomheders påtænkte adfærd. Videre fandt Domstolen, at der ved undersøgelsen af den nødvendige 14 Fejø, side 58 ff. 15 Fejø, side 62-63 16 C 8/08 Side 5

Forholdet mellem de danske regler og reglerne i EU årsagssammenhæng mellem samordningen og de deltagende virksomheders markedsadfærd er en formodning om årsagssammenhæng. Denne formodning gælder også, selvom samordningen kun er støttet på et enkelt møde mellem de berørte virksomheder. 17 Det er ikke nærmere fastsat i artikel 101 TEUF, hvad der forstås ved en virksomhed, men Domstolen har flere gange fastslået, at begrebet virksomhed inden for konkurrencerettens område betragtes som enhver enhed, der udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. Den har også fastslået, at det følger af fast retspraksis, at enhver form for virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et givet marked, er en økonomisk virksomhed. Begrebet virksomhed i artikel 101 og 102 TEUF omfatter således både aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber og offentlige foretagende, der udøver økonomisk virksomhed. 18 Lige som inden for den nationale lovgivning findes der i EU-retten, artikel 101, stk. 3 TEUF, en undtagelse til forbudsbestemmelsen i artikel 101, stk. 3 TEUF. For at være omfattet af undtagelsen skal aftaler, vedtagelser og samordnet praksis opfylde fire betingelser. 1) De skal bidrage til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling og 2) sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved. Yderligere må der 3) ikke pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål og 4) ikke gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer. Undtagelsen omfatter både enkelte aftaler og kategorier af aftaler for eksempel gruppefritagelser. 19 4. Forholdet mellem de danske regler og reglerne i EU Ved ændringen af konkurrenceloven i 2005 blev Konkurrencerådets kompetence med hensyn til artikel 81 og 82, nu artikel 101 og 102 TEUF, fastlagt. 20 Det blev således muligt at straffe i sager med tilknytning til Danmark, jf. konkurrencelovens 24, stk. 1. Tilknytningen foreligger, når aftalen har skadelige virkninger på konkurrencen på det 17 Fejø, side 67 18 Fejø, side 71 19 Fejø, side 116 ff. 20 Pernille Wegener Jessen og Michael Steinicke: EU-rettens påvirkning af dansk konkurrenceret, 1. udgave, 1. oplag, 2008, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (herefter EU-rettens påvirkning), side 18 Side 6

Forholdet mellem de danske regler og reglerne i EU danske marked, eller når en virksomhed, der er beliggende i Danmark, er involveret i en aftale, der har skadelige virkninger på konkurrencen inden for Den Europæiske Union. 21 Ifølge Rådsforordning 1/2003, artikel 3 skal de nationale myndigheder foruden de nationale regler benytte reglerne i artikel 101 og 102 TEUF. De må således ikke fastlægge regler, der er strengere end reglerne i artikel 101 og 102 TEUF. Medlemsstaterne er dog ikke afskåret fra at have en mere restriktiv lovgivning med hensyn til ensidig adfærd fra virksomhedernes side. Det er også tilladt for de nationale myndigheder at benytte bestemmelser, der i hovedsagen forfølger et andet mål end reglerne i traktatens artikel 101 og 102 TEUF. 22 For at opnå den bedste behandling af de forskellige sager er der inden for EU oprettet et samarbejde mellem Kommissionen og de forskellige nationale myndigheder, således at det altid er den mest kompetente myndighed, der behandler den enkelte sag. Formålet med Det Europæiske Konkurrencenetværk er at sikre en effektiv arbejdsdeling og en effektiv og ensartet håndhævelse af de europæiske konkurrenceregler. 23 I sager, der hovedsageligt omfatter konkurrencen på et enkelt lands marked, vil det således være den nationale myndighed i det pågældende land, der behandler sagen. I sager, der påvirker flere forskellige landes markeder, vil der ske et samarbejde mellem de forskellige myndigheder, hvor der så vidt muligt vil blive udvalgt en ledende myndighed, men de enkelt myndigheder vil stadig have ansvaret for deres egne procedurer under behandlingen. 24 Kommissionen har særlige forudsætninger for at behandle sager, hvor konkurrencen i minimum tre medlemslande påvirkes, eller hvis behandlingen sker for at sikre, at konkurrencereglerne bliver effektivt håndhævet. 25 Ifølge Rådsforordning 1/2003 artikel 11, stk. 3 har de nationale myndigheder pligt til at underrette Kommissionen, når de behandler sager omfattet af traktatens artikel 101 og 102, således at det kan fastlægges, hvorvidt der er igangsat flere forskellige procedurer i den samme sag. På denne måde sikres det, at der kan ske omfordeling, i tilfælde hvor der er en 21 Konkurrenceloven 22 Rfo 1/2003, artikel 3 23 Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder, nr. 2004 C 101/03 af 27. april 2004, Den Europæiske Unions Tidende, punkt 3 (herefter C 101/03) 24 C 101/03, punkt 13 25 Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, De Europæiske Fællesskabers Tidende (herefter Rfo 1/2003), punkt 14 Side 7

Behandlingen af konkurrencesagerne anden myndighed, der er mere kompetent til at behandle sagen. 26 Hvis Kommissionen vælger at indlede behandling af en sag mister de nationale myndigheder, jf. Rådsforordning 1/2003 artikel 11, stk. 6, deres kompetence til at behandle sagen. Dette kan for eksempel være aktuelt i sager, hvor det for at udvikle EU s konkurrencepolitik, er nødvendigt med en kommissionsbeslutning. 27 5. Behandlingen af konkurrencesagerne Sagerne ved Kommissionen kan starte på tre forskellige måder, enten ved at Kommissionen selv tager en sag op til behandling, jf. Rådsforordning 1/2003, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., eller som følge af en klage indgivet til Kommissionen af en tredjemand, jf. Rådsforordning 1/2003, artikel 7, stk. 2, eller hvis der bliver indgivet en uformel, ofte anonym, klage til Kommissionen. De uformelle klager er Kommissionen ikke forpligtiget til at behandle. Kommissionen har, jf. Rådsforordning 1/2003, art 17, stk. 1, også beføjelse til at indlede generelle undersøgelser af hele erhvervssektorer. 28 Kommissionen har ifølge Rådsforordning 1/2003, artikel 18. stk. 1, ret til at indhente oplysninger fra virksomheder og virksomhedssammenslutninger til brug for behandlingen af sagerne. Dette kan ske uden at der er grundlag for at tro, at der er sket overtrædelse af reglerne i artikel 101, stk. 1 og 102. Kommissionen kan, jf. artikel 20, foretage kontrolundersøgelser på virksomhederne, hvis de klart angiver formålet med undersøgelsen, og hvilke formodninger undersøgelsen omhandler. Hvis Kommissionen finder frem til, at der er sket en overtrædelse af reglerne, har de mulighed for at give virksomhederne påbud om at standse overtrædelserne ved at pålægge virksomhederne at foretage bestemte handlinger, så som for eksempel at hæve priserne i tilfælde, hvor der er tale om urimeligt lave priser. Kommissionen har også mulighed for at fremsætte foreløbige forholdsregler, hvis der er risiko for, at der ellers kan ske alvorlig skade på konkurrencen, inden at der bliver truffet endelig beslutning i sagen. Dette kan for eksempel være aktuelt, hvis en virksomhed, der er påvirket af den konkurrencebegrænsende adfærd, ikke vil kunne overleve på markedet, hvis adfærden 26 C 101/03, punkt 17 27 C 101/03, punkt 51 og 54 28 Rasmus Beyer, Kompenium i Konkurrenceret EU-konkurrenceret og dansk konkurrencelovgivning, 1. udgave, 2011, KompendieForlaget (herefter Kompendium) Side 8

Behandlingen af konkurrencesagerne fortsætter. 29 Kommissionen kan, jf. Rådsforordning nr. 1/2003, artikel 23, stk. 2, litra a, pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt overtræder traktatens artikel 81 eller 82. Bøden kan for hver af de virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen, ikke overstige 10 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Ved fastlæggelse af bødens størrelse skal der, jf. stk. 3, tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og varighed. Ifølge stk. 4 kan den enkelte medlemsvirksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bødebeløbet ved virksomhedssammenslutninger ikke overstige 10 % af dens samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Disse bøder har, jf. Rådsforordning 1/2003, artikel 23, stk. 5, ikke strafferetlig karakter. 30 Kommissionens beslutninger om bøde er undergivet legalitetskontrol af Retten i Første Instans og herefter evt. af EU-domstolen. Retten i Første Instans har fuld prøvelsesret i forhold til klager over Kommissionens beslutninger om bøder. 31 Finder Retten i Første Instans, at Kommissionens beslutning ikke er lovlig, har de, jf. TEUF artikel 230, mulighed for at annullere denne beslutning. Behandlingen af sager på konkurrenceområdet er i Danmark fordelt mellem konkurrencemyndighederne, der tager sig af den administrative sagsbehandling og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), der tager sig af den strafferetlige sagsbehandling. SØK har mulighed for at optage en sag som følge af en henvendelse fra en borger eller virksomhed, men de fleste sager igangsættes dog efter anmodning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 32 Konkurrencemyndighederne i Danmark består af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står for den daglige administration af konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens 14, stk. 2, herunder forberedelse af sager til Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet. De træffer yderligere stilling i sager, der ikke er af en karakter, der gør, at de skal behandles af Konkurrencerådet. Konkurrencerådet træffer beslutning i sager af større eller principiel betydning og Konkurrenceankenævnet er rekursinstans for disse afgørelser, jf. konkurrencelovens 19. 33 Konkurrenceankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolen inden otte uger, jf. konkurrencelovens 20, stk. 3. Behandlingen sker, jf. 29 Kompendium, side 170 30 Rfo 1/2003 31 Konkurrencerapport, side 113f 32 Konkurrencerapport, side 52-53 33 Kompendium, side 247 Side 9

Behandlingen af konkurrencesagerne retsplejelovens 225, stk. 2, nr. 1 og 4, ved Sø- og Handelsretten som første instans. Disse domme kan ankes til Højesteret. Strafferetlige konkurrencesager, der videregives til SØK behandles af byretterne som første instans, når der er tale om bødestraf og i landsretten ved sager om fængselsstraf. Konkurrencemyndigheden vil ved behandlingen af sagen undersøge, om en aftale eller adfærd er konkurrencebegrænsende, hvilket beror på en konkret vurdering af, hvordan konkurrencen ville forme sig i fravær af den pågældende aftale eller adfærd. Den vil også undersøge, om der foreligger en aftale eller en samordnet praksis, hvor mindst to parter har givet udtryk for en fælles eller samstemmende vilje til at optræde på en bestemt måde. Det vil yderligere blive undersøgt, om aftalen anses at have til formål at begrænse konkurrencen, f.eks. en prisaftale eller en markedsdelingsaftale, eller om aftalen har til følge mærkbart at begrænse konkurrencen, dvs. har skadelige virkninger på konkurrencen. Der skal yderligere fastlægges det relevante marked, samt undersøges hvorvidt aftalen er omfattet enten af bagatelreglerne i konkurrencelovens 7, stk. 1 eller reglerne om fritagelse i medfør af konkurrencelovens 8, stk. 1. 34 Til brug for opklaringen af kartelsagerne kan Konkurrencerådet, jf. konkurrenceloven 17, på samme måde som Kommissionen kræve de nødvendige oplysninger udleveret af virksomhederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrolundersøgelser for at skaffe oplysninger til brug for Konkurrencerådets behandling af sagen, jf. konkurrencelovens 18. Disse kontrolundersøgelser kræver, jf. konkurrencelovens 18, stk. 3, at der er indhentet retskendelse, samt at myndigheden har behørig legitimation. Der er i konkurrencelovens 18b pr. 1. marts 2013, som i Rådsforordning 1/2003, artikel 8, stk. 1, givet mulighed for, at Konkurrencerådet kan udstede foreløbige påbud, jf. konkurrenceloven 16, i tilfælde hvor der er risiko for at skade konkurrencen i en sådan grad, at den konkurrencebegrænsende aftale kan nå at resultere i, at andre virksomheder bliver nødt til at lukke, inden behandlingen af kartelsagen er afsluttet. En sådan hjemmel er kendt fra Kommissionen, samt de fleste andre lande i EU. Det er kun Irland og Estland, der som Danmark hidtil ikke har haft denne mulighed. 35 34 Konkurrencerapport, side 90 35 L 41, afsnit 2.8 Side 10

Udviklingen i de danske regler 6. Udviklingen i de danske regler Der blev i 1998 indført et forbudsprincip i konkurrenceloven. Dette princip indeholdt forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. 6 og forbud mod misbrug af dominerende markedsposition, jf. 11. Denne tilføjelse gav mulighed for at idømme bøder for overtrædelse af konkurrencelovens regler. 36 I 2000 blev der indført regler svarende til EU-kommissionens principper for beregning af bøder, der omfattede en beregning ud fra overtrædelsens grovhed, varigheden, og om virksomheden tidligere havde overtrådt konkurrencelovens regler. 37 I sagerne om el-kartellerne indgav Konkurrencestyrelsen fra slutningen af 1998 til sommeren 2001 ca. 360 anmeldelser til Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet. Anmeldelserne bestod af sager om tilbudskoordinering og underhåndsbud ved over 700 forskellige licitationer udført i 1998. På baggrund af dette blev der etableret en efterforskningsgruppe på 12 polititjenestemænd, der havde til opgave at klarlægge de anmeldte virksomheders deltagelse i koordineringen. Der blev i 2001 afholdt fire prøvesager for at kunne fastsætte bødeniveauet inden for området. Der blev i den forbindelse udarbejdet en beregningsmodel, der tog udgangspunkt i antallet og værdierne af de forskellige licitationer. De fire prøvesager blev behandlet i henholdsvis Retten i Nyborg, Københavns Byret og Retten på Frederiksberg og resulterede i bøder på henholdsvis 90.450 kr., 260.000 kr., 300.000 kr. og 1.182.800 kr. Efter at prøvesagerne var afsluttet begyndte behandlingen af de øvrige sager angående el-kartellerne, hvilket resulterede i udsendelsen af i alt 260 bødeforlæg og 103 påtaleopgivelser. 38 I 2002 forsøgte folketinget at tilnærme sig bødeniveauet i EU ved i forarbejderne til lov om ændring af konkurrenceloven 39 at fastsætte retningslinjer for et højere bødeniveau for derved at skabe en reel præventiv virkning på området og derigennem sikre, at bødeniveauet stemte overens med den fortjeneste, virksomhederne ville kunne opnå. Dette skete uden et ønske om at nå op på det af EU-kommissionen benyttede bødeniveau. 40 Det 36 Folketingstidende 1996/1997, tillæg A, side 3676 37 Folketingstidende 1999/2000, tillæg B, side 1297 38 Rigsadvokaten, Anklagemyndighedens årsberetning 2001-2002, Version 01 d. 12. november 2003 (http://www.rigsadvokaten.dk/media/dokumenter/anklagemyndighedens_aarsberetning_2001-02.pdf) (herefter Årsberetning 2001-2002), side 102-105 39 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven (Offentligretlige konkurrencebegrænsninger, bøder m.v.), nr. 171 af 20. marts 2002 (herefter L 171) 40 Folketingstinde 2001/2002, 2. samling, tillæg A, side 4460 Side 11

Udviklingen i de danske regler nye bødeniveau lå nu på 10.000-400.000 for mindre alvorlige overtrædelser, 400.000-15 mio. for alvorlige overtrædelser og 15 mio. og derover for meget alvorlige overtrædelser. 41 I U.2010.2986 1/H om Danske Busvognmænd blev foreningen idømt en bøde på 500.000 kr. på trods af, at overtrædelsen blev opfattet som en af de groveste overtrædelser af konkurrenceloven. Når man ser på bøden på de 500.000 kr. er der tale om en meget lav bøde i forhold til de retningslinjer, der blev indført i 2002. Opfordringen blev opfattet som en af de groveste overtrædelser af konkurrenceloven og skulle således efter retningslinjerne resultere i en bøde på 15 millioner eller derover. Domstolene er dog meget tilbageholdende med at udstede bøder i forhold til disse retningslinjer, da bødeniveauet i retningslinjerne ligger meget højere end i de sager, domstolen ellers behandler. Danske Busvognmænd opfordrede i sagen deres medlemmer til at opkræve et særligt olietillæg på 4 % af deres kunder. Danske Busvognmænd stod for at organisere 90 % af alle turist- og bestillingskørsler. Højesteret udtalte i dommen: Ved vurderingen af Danske Busvognmænds opfordring i efteråret 2005 til medlemmerne om at beregne sig et særligt oliepristillæg på 4 % ved udførelse af turist- og bestillingskørsel må der lægges vægt på, at medlemmerne samlet havde en betydelig omsætning og en meget stor markedsandel. På den anden side må det tages i betragtning, at overtrædelsen havde en begrænset varighed, og at opfordringen blev fremsat på et tidspunkt, hvor konkurrencen i branchen var så hård, at det på forhånd måtte forventes, at opfordringen kun ville få en beskeden virkning. 42 Man kan ved denne dom overveje, hvorvidt en nedsættelse af bøden til virksomheden er optimal, når handlingen ifølge reglerne blot skal have haft til formål at påvirke konkurrencen og overtrædelsen i denne sag ikke havde påvirket markedet så meget, som man kunne forvente Der er intet krav om, at det rent faktisk skal være sket. Der skal her sondres mellem, hvornår handlingen er kriminaliseret, og hvad der lægges vægt på ved straffastsættelsen. Aftalerne er kriminaliseret allerede, når disse har haft til formål at påvirke konkurrencen. Baggrunden for nedsættelsen var, at domstolen ved straffastsættelsen valgte at lægge vægt på, at aftalen i dette tilfælde ikke havde haft nogen konkurrencebegrænsende virkning på markedet endnu. Et andet eksempel på de danske domstoles forholdsvis lave domme er sagen mod Dansk Kartoffelproducentforening. I denne sag havde medlemmerne fulgt brancheforeningens opfordring til at reducere kartoffelmængden og øge priserne. Dansk 41 Folketingstinde 2001/2002, 2. samling, tillæg A, side 4453 42 U.2010.2986 H Side 12

Udviklingen i de danske regler Kartoffelproducentforening blev idømt en bøde på 500.000 på trods af, at dens koordinering havde haft direkte virkning på markedet, og at Dansk Kartoffelproducentforening oven i købet havde underskrevet en erklæring fra konkurrencestyrelsen om fremover at afholde sig fra udmeldinger af konkurrencemæssig betænkelig karakter til medlemmerne. Begrundelsen for den lave straf var, at Dansk Kartoffelproducentforening kun udgjorde en lille del af det danske marked for kartoffelavlere. 43 Overtrædelsen havde således ikke haft den store virkning på den generelle konkurrence i Danmark. Den hidtil største bøde efter indførelsen af de højere bødestraffe er blevet givet i sagen mod Arla Foods i 2006, hvor de i Retten i Århus blev idømt en bøde på 5 mio. kr. for misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens 11. Sagen handlede om, at Arla i 2003 tilbød Metro et markedsføringstilskud på 200.000 kr., hvis Metro droppede deres samarbejde med Hirtshals Andelsmejeri. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at Arlas omsætning er af en betydelig størrelse, og at bøden derfor skulle være relativt stor, for at det kunne mærkes. Der blev også lagt vægt på, at denne aftale satte Hirtshals Andelsmejeri i en endnu værre økonomisk trængt situation, end de allerede var i, samt at Arla på samme tid forventede at overtage Hirtshals Andelsmejeris leverancer til Dansk Supermarked. Af formildende omstændigheder blev der lagt vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at aftalen var udtryk for en overordnet strategi stridende mod tiltaltes compliance program, samt at Hirtshals Andelsmejeris omsætning med Metro ikke kunne antages at have været af ret stort omfang. 44 Når man ser på, hvor byrdefuld bøden er for virksomheden, skal man se bøden i forhold til virksomhedens omsætning i det givne år. Bøden på de 5 mio. kr. udgjorde 0.06 % af Arlas omsætning i det givne år. Hvis man sammenligner med det gennemsnitlige bødeniveau, der ligger på 0,20 % af virksomhedernes årlige omsætning, så var bøden til Arla relativt lav. 45 Ved en gennemgang af de forskellige sager, kan det konstateres, at en forhøjelse af det danske bødeniveau ikke vil have den store betydning, så længe domstolene ikke benytter sig af de høje strafmuligheder. Man kan derfor overveje, om der på denne baggrund bør ske en ændring inden for domstolene, så der fremover vil blive givet bøder svarende til de 43 Dom afsagt i Retten i Kolding den 6. september 2011, nr. 1-4944/2010 44 Dom afsagt i Retten i Århus den 10. februar 2006, sag SS 8.1420/2005 45 Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2009, Juni 2009 (herefter Konkurrenceredegørelse 2009), kap. 2,7 Side 13

Udviklingen i de danske regler retningslinjer, der er opsat i lovgivningen. En sådan ændring ville også få de danske bøder op på et niveau svarende til det i de andre europæiske lande. I Miljølaboratorie-sagen 46 blev de to selskaber T1 I/S og T2 A/S fundet skyldige i overtrædelse af konkurrencelovens 6, idet de tiltalte i 2007 forud for indgivelse af tilbud på laboratorieanalyser, som var udbudt af to miljøcentre, blev enige om, at den ene virksomhed skulle byde på det ene centers udbud, og den anden virksomhed på det andet centers udbud. Det blev lagt til grund, at de to virksomheder var omfattet af den såkaldte bagatelregel i konkurrencelovens 7, stk. 1, og spørgsmålet var herefter, om undtagelsen fra bagatelreglen i den dagældende konkurrencelovs 7, stk. 2, nr. 2, omfattede aftaler som den foreliggende. Landsretten fandt, at den foreliggende aftale, der med henblik på tilbudsgivning blev indgået mellem de tiltalte om deling af budgivningen på de to miljøcentre, faldt ind under bestemmelsen i konkurrencelovens 7, stk. 2, nr. 2, samt at det forhold, at bestemmelsen ved lov nr. 495 af 12. maj 2010 blev udvidet til også at omfatte andre aftaler om»opdeling af markeder og kunder«, ikke kunne føre til et andet resultat. De to virksomheder blev herefter fundet skyldige i overtrædelse af konkurrencelovens 6. De to direktører i virksomhederne blev også fundet skyldige i overtrædelse af konkurrencelovens 6, idet indgåelsen af aftalen måtte tilregnes disse tiltalte som forsætlig. De to virksomheder blev trods virksomhedernes beskedne markedsandele og deres meget beskedne fortjeneste af kontrakterne begge straffet med bøder på 500.000 kr. De to direktører blev hver straffet med en bøde på 25.000 kr. Bøden til virksomhederne på 500.000 kr. hver svarer til ca. 1 % af omsætningen, hvilket er på niveau med, hvad EU giver af bøder ved store karteller. Dette må i forhold til den normale praksis ved de danske domstole anses som værende særligt byrdefuldt. 47 På baggrund af det ovennævnte om, at domstolen ikke fuldt ud udnytter de retningslinjer, der er fastsat i lovforarbejderne, kan man overveje, om det strider mod grundlovens 3 om magtens tredeling, at lovgivningsmagten gennem forarbejderne og fastsættelsen af strafferammerne forsøger at påvirke den enkelte straffastsættelse. Grundlovens 3 siger: Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 48 Lovgivningsmagten har to muligheder for at påvirke straffene. Den kan enten ændre strafferammen for de enkelte overtrædelser eller som for 46 Østre Landsrets dom afsagt den 4. april 2012, nr.: S-2637-11 47 Konkurrencerapport, side 140, tabel 8.1 48 Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), nr. 169 af 05. juni 1953 (herefter Grundloven) Side 14

Udviklingen i de danske regler eksempel ved ændringen af konkurrenceloven i 2002 fastsætte retningslinjer i forarbejderne til lovforslaget. 49 I lovteksten har lovgivningsmagten foruden at fastsætte strafferammen også mulighed for at angive forskellige formildende eller skærpende omstændigheder. Et eksempel på dette kunne være bestemmelserne i straffelovens 81 og 82. Lovgivningsmagten har yderligere som i konkurrencelovens 23 a mulighed for at påvirke strafniveauet igennem fastsættelse af procentsatser for strafnedsættelse eller helt give mulighed for tiltalefrafald. 50 W. E. von Eyben diskuterer, hvilken betydning motivudtalelser har på domstolens straffastsættelse. Han kommer her frem til, at hvis der i en betænkning, der er afgivet af et folketingsudvalg, er givet en klar udtalelse om, hvordan strafniveauet bør være, så er det meget sjældent, at domstolene vælger at komme frem til et andet resultat. 51 Justitsministeren udtaler i et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, at bemærkningerne til et lovforslag normalt tillægges væsentlig betydning ved fortolkningen af loven. Det gælder både for domstolene og for de administrative myndigheder, der eventuelt skal træffes konkrete afgørelser i medfør af loven. 52 Han udtaler yderligere i et andet tilfælde, at lovgivningsmagten generelt ikke bør give præcise anvisninger i forhold til strafudmålingsniveauet, samt lægge op til, at der ikke kan ske fravigelser fra det strafniveau, de har givet udtryk for i forarbejderne til de forskellige bestemmelser. De skal dog, hvis der er særlig begrundelse herfor, have mulighed for at fastsætte nogle retningslinjer for en ønsket ændring af straffastsættelsen på bestemte områder, hvor samfundsudviklingen har nødvendiggjort særlige ændringer. 53 I Tvind-dommen 54 kom Højesteret frem til, at lovgivningsmagten havde handlet i strid med grundlovens 3, stk. 3, da de havde gennemført en lovbestemmelse, der virkede som endelig afgørelse af en retstvist. Sagen handlede om, at lovgivningsmagten ved lov nr. 506 af 12. juni 1996, 7 havde oplistet en række skoler, der ikke længere kunne modtage 49 Folketingstinde 2001/2002, 2. samling, tillæg A, side 4453 50 Justitsministeriet, Straffelovrådet, Strafudmåling samspillet mellem lovgiver og domstole, Betænkning nr. 1531, 2012 (herefter Samspillet mellem lovgiver og domstole), side 38 ff. 51 W. E. von Eyben: Juridisk Grundbog 1 Retskilderne, 5. udgave, 1. oplag, 1991, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (herefter Juridisk Grundbog), side 17 52Forslag til Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, nr. 22 af 3. oktober 1996, bilag 11, spørgsmål 41 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19961/udvbilag/reu/l22_bilag11.htm?searchid=aa864861- d192-4bb3-8b0e-19bc4cde50e4&docid=2190199&position=7&_internal=false (herefter L 22) 53 Forslag til lov om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til restaurationers indretning m.v.), nr. 145 af 22. januar 1997,(herefter L 145) bilag 16, spørgsmål 23 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19961/lovforslag_oversigtsformat/l145.htm (L 145) 54 U 1999.841 H Side 15

Udviklingen i de danske regler statslige og kommunale tilskud, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. 55 Lovændringen resulterede i, at Tvind-skolerne ikke havde mulighed for at få prøvet deres tilskudsberettigelse ved domstolen, og virkede således som endelig afgørelse i den verserende uoverensstemmelse mellem Tvind-skolerne og Undervisningsministeriet, hvilket stred mod grundlovens 3, stk. 3. Hermed bekræftes opfattelsen af, at lovgivningsmagten kun må komme med generelle bestemmelser, men ikke må træffe beslutning i specifikke sager. Dette hører under domstolens kompetence som dømmende magt, jf. grundlovens 3, stk. 3. 6.1. Hvem kan straffes? Efter dansk ret er det, medmindre der er lavet særlige regler i loven, som udgangspunkt kun fysiske personer, der kan straffes. Der blev i 1996 i straffelovens 25 indført mulighed for strafansvar for juridiske personer. 56 Ifølge straffelovens 26, stk. 1 omfatter bestemmelser om strafansvar, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Udover dette er enkeltmandsvirksomheder, jf. straffelovens 26, stk. 2, også omfattet, hvis de er af en sådan størrelse og organisation, at de kan sidestilles med de andre selskaber. Formålet med disse regler er at ramme de virksomheder, der får udbyttet af lovovertrædelsen. Det er derfor blevet muligt at pålægge virksomhederne bøder for de lovovertrædelser, deres ansatte begår for eksempel kørsel med overlæs eller udledning af giftstoffer i åer ol. 57 Det er i straffelovens 27, stk. 1, 1. pkt. fastlagt, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Denne person behøver ikke at være en direktør eller lignende, men kan også være en underordnet. 58 Ifølge selskabslovens 117 varetager direktionen den daglige ledelse af selskabet, jf. stk. 1, og i selskaber uden en bestyrelse yderligere den overordnede og strategiske ledelse, jf. stk. 55 Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser om visse skoler), nr. 506 af 12. juni 1996 (herefter Lov nr. 506) 56 Lovforslag nr. L 201 af 7. februar 1996 (herefter L 201) 57 Vagn Greve og Lars Bo Langsted: Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten, 7. udgave, 1. oplag, 2011, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (herefter Erhvervsstrafferetten), side 36 58 Erhvervsstrafferetten, side 37 Side 16

Udviklingen i de danske regler 2. 59 Ved mistanke om kartelvirksomhed er det derfor ofte direktionen, der er i søgelyset. Har direktøren eller andre overordnede ansatte handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen dog ud over virksomheden, rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Der rejses som udgangspunkt ikke tiltale direkte mod underordnede ansatte. 60 I sager, hvor der rejses tiltale mod ejeren af en enkeltmandsvirksomhed for groft uagtsomt eller forsætligt adfærd, rejses der ikke også tiltale mod virksomheden. Dette er fastlagt med baggrund i forarbejderne til lovforslaget, 61 hvor det er forudsat, at der ikke kan blive tale om personligt ansvar for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, hvis der pålægges virksomheden ansvar for den samme overtrædelse, jf. straffelovens 26, stk. 2. 62 I U 1992.485 V blev en direktør, der kun ejer en lille del af anpartskapitalen i selskabet, tiltalt for grov overtrædelse af reglerne i miljøbeskyttelsesloven og lov om kemiske stoffer og produkter, idet han trods tilsyn og gentagne advarsler fortsætter forureningen. Tiltalte blev i byretten idømt en bøde på 150.000 kr. Denne bliver i landsretten sænket til 40.000 kr., idet der sker frifindelse for nogle af forholdene, samt at der tages hensyn til, at han kun ejer en lille del af selskabet. Det findes heller ikke at skulle komme tiltalte til skade, at det ikke er muligt at strafforfølge selskabet. 63 Der har førhen ikke været fastsat nogen retningslinjer for, hvordan bøder til fysiske personer skal udmåles. De danske domstole har generelt i forhold til resten af EU været lidt tilbageholdende med at udstede høje bøder, så bødeniveauet har som i ovennævnte dom ikke været på over 25.000 kr. i de danske sager endnu. 64 Dansk Juletræsdyrkerforening blev i en sag landsretten 65 idømt en bøde på 400.000 kr. for overtrædelse af konkurrencelovens 6 ved i perioden fra december 2002 til august 2006 at have vejledt foreningens medlemmer om og anbefalet brugen af mindstepriser. Foreningens direktør blev idømt en bøde på 15.000 kr. Opfordringerne til brug af mindstepriser var sket i foreningens medlemsblad. Anklagemyndigheden nedlagde for 59 Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), nr. 322 af 11. april 2011 (herefter Selskabsloven) 60 Rigsadvokaten, RM 5-1999: Meddelelse om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar, 6. oktober 1999, J.nr. G 1657 (herefter RM 5/99), punkt 2.2.1 61 FT 95/96, side 4060 62 RM 5/99, side 4, punkt 2.2.2. 63 Venstre Landsretsdom afsagt den 28. februar 1992, anke 4-S. 872/1991 64 Konkurrencerapport, side 32 65 U 2010.2980 H Side 17

Udviklingen i de danske regler Højesteret påstand om skærpelse af bøderne, mens de tiltalte påstod stadfæstelse. Højesteret udtalte vedrørende Dansk Juletræsdyrkerforening, at en opfordring fra en brancheforening til medlemmerne, der har til formål eller til følge at begrænse priskonkurrencen mellem disse, i almindelighed må anses for en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Efter konkurrencelovens forarbejder var udgangspunktet herefter en bøde i intervallet 400.000 kr. til 15 mio. kr. Under hensyntagen til at medlemmerne samlet set havde en relativt beskeden omsætning og en begrænset markedsandel, samt overtrædelsernes karakter og varighed, forhøjede Højesteret bøden til foreningen til 500.000 kr. Bøden til foreningens direktør blev fastsat til 25.000 kr. Der er her tale om en masse små forhandlere, der i det samlede billede formentlig ikke er i stand til at rykke så meget ved konkurrencen i Danmark. Foreningen har heller ikke gjort meget, om overhovedet noget for at skjule deres overtrædelse, da den jo netop valgte at bringe opfordringen direkte i medlemsbladet. Rigsadvokaten udtalte i en meddelelse i 1999, at der ved bøder til fysiske personer skal lægges vægt på forholdet grovhed og den tiltaltes økonomiske forhold. 66 I sagen mod Danske Busvognmænd 67 blev direktøren og en anden højtstående medarbejder, på samme måde som direktøren i sagen om Dansk Juletræsdyrkerforening 68, hver idømt en bøde på 25.000 kr. Baggrunden for denne relativt lave bøde var i begge sager, at I en sag om et selskabs eller en forenings overtrædelse af konkurrenceloven må den bøde, der pålægges selskabet eller foreningen, i almindelighed anses for den primære strafsanktionering i anledning af overtrædelsen. Der blev således i overensstemmelse med de almindelige principper for bødeudmåling lagt vægt på grovheden af overtrædelsen og deres andel heri. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregning lavet på baggrund af en statistik indhentet fra organisationen Lederne blev det fastlagt, at en bøde på 25.000 kr. svarer til 2,1 % af gennemsnitslønnen for en administrerende direktør. 69 En sådan bøde har ikke den store skræmmeeffekt over for deltagerne af kartellerne og man kan derfor overveje, om der bør ske en ændring på dette område. Til sammenligning er den største bøde i Tyskland til fysiske personer på 500.000 EUR, 350.000 EUR i Nederlandene og 80.000 EUR i Irland. Disse bøder er dog givet for meget alvorlige overtrædelser, hvilket endnu ikke er sket i 66 RM 5/1999, afsnit 4 67 U.2010.2986 H 68 U.2010.2980 H 69 Konkurrencerapport, side. 175, tabel 9.2 Side 18

Udviklingen i de danske regler Danmark. De er således ikke direkte sammenlignelige, men de giver et godt billede af bødeniveauet i de andre lande. 70 6.2. De nye regler Ifølge konkurrencelovens 23, stk. 1, nr. 1 straffes den virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder konkurrencelovens 6, med bøde. Der skal ifølge konkurrencelovens 23, stk. 1 ved bødeudmålingen tages hensyn til virksomhedens omsætning det seneste år før domsafsigelsen. 71 Ifølge den nye tilføjelse konkurrencelovens 23, stk. 3 kan straffen for den, der indgår kartelaftale stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre 72. Straffen kan, jf. straffelovens 299 c yderligere stige til 6 år for den, der under særligt skærpende omstændigheder indgår en kartelaftale omfattet af konkurrencelovens 23, stk. 3. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnet til at medføre betydelig skade. 73 Ved lovændringen 1. marts 2013 blev der foruden indførelsen af fængselsstraf også lagt op til, at bødeniveauet skulle hæves. Der blev således i forarbejderne fastlagt retningslinjer, således at bøderne for mindre alvorlige overtrædelser ligger på op til 4 mio. kr., bøderne for alvorlige overtrædelser øges til 4-20 mio. kr. og bøderne for meget alvorlige overtrædelser ligger på minimum 20 mio. kr. 74 Der vil for fremtiden blive taget højde for virksomhedernes omsætning, således at bøderne får samme virkning på små virksomheder som på store virksomheder. Det vil være den samlede koncernomsætning, der vil blive taget udgangspunkt i, frem for den enkelte virksomhedsomsætning, som det har været tidligere. For at tilpasse sig den praksis, der benyttes af Kommissionen, må bøderne ikke overstige 10 % af virksomhedens koncernomsætning. Der vil her blive kigget på et gennemsnit af de seneste tre års omsætning. 75 Der er i konkurrencelovens 23 ved lovændringen blevet tilføjet et nyt stk. 5, hvorefter der ved bødefastsættelsen foruden 70 Konkurrencerapport, side 29f 71 Bekendtgørelse af straffeloven nr. 1007 af 24. oktober 2012 (herefter Straffeloven) 72 Konkurrenceloven 73 L 41, 2 74 L 41, afsnit 2.11.3 75 L 41, side 19, første spalte Side 19