Introduktion Kære læser, dette er den tredje af fem små romaner om bibelske troshelte, der virkede i skyggen af andre. Det var østerlændinge, som levede i en fjern fortid, men deres livshistorie har relevans for vort eget liv og de vanskelige problemer, vi står over for i verden i dag. De stod på yderposter. De havde mod. De vovede noget. De gjorde det uventede. De levede farligt, og undertiden begik de fejl - store fejl. Fuldkomne var de ikke, men alligevel brugte Gud dem i sin uendelige nåde til fremme af sin fuldkomne plan for at åbenbare sig for verden. Vi lever i en svær, desperat tid, hvor millioner søger efter svar. Disse mænd viser vejen. Det, vi kan lære af dem, er noget, der er lige så gyldigt i dag, som dengang de levede for årtusinder siden. Det er historiske skikkelser, mennesker, som virkelig har levet. Min skildring i romanform af deres levnedsløb er bygget på bibelske beretninger. Hvad angår de kendsgerninger, vi har om Jonatans liv, se Første og Anden Samuelsbog. Bogen her er altså en historisk roman. Fortællingens hovedlinjer er hentet fra Bibelen, og jeg er gået ud fra de kendsgerninger, som meddeles dér. På den grundvold har jeg skabt handlingsforløb, samtaler, indre bevæggrunde og - i nogle tilfælde - fiktive personer, alt sammen efter hvad jeg har følt er i samklang med det bibelske budskab, og har alene tilføjet, hvad jeg har fundet nødvendigt til at fremme forståelsen af dette budskab. 7
Efter hver roman har vi indsat en kort studiesektion. Det sidste ord om mennesker i Bibelen må siges af Bibelen selv. Jeg vil gerne anbefale dig at læse det afsnit for at nå til en dybere forståelse. Og jeg beder for, at du, mens du læser Bibelen, vil blive opmærksom på den sammenhæng og samklang og indre bekræftelse, der er i Guds plan for alle tider - en plan, der også indbefatter dig. Francine Rivers
Kapitel 1 Vi har ingen våben. Så må vi finde en måde at lave dem på. Hvordan? Der findes ikke en smed i hele Israels land, som kan lave dem. Det har filistrene sikret sig. Dem, de ikke myrdede, tog de til fange. Jonatan sad sammen med sin far Saul i skyggen af et oliventræ. Hans onkler beklagede vredt og frustreret filistrenes seneste overfald. Og selv om vi kunne lave sværd, hvad nytte ville de så gøre? Hvad det end er, filistrenes sværd og spydspidser er lavet af, så er de vores langt overlegne. Bronze er ikke stærkt nok, det smadres mod deres sværdklinger. Jeg bider min stolthed i mig, hver gang jeg er nødt til at gå til Ajjalon og betale møjsommeligt tjente sekler til en stinkende filister for at få ham til at skærpe mit plovjern og mine segl. Hvis jeg skal have en økse skærpet, er jeg nødt til at besvare det ene spørgsmål efter det andet. En anden lo bittert. Jeg skal have min fork repareret i år og have nye spidser på min pigkæp til okserne. Jeg spekulerer på, hvor meget det vil koste. Saul stirrede ud over markerne. Jamen der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Gebas filistæiske forpost var ikke langt borte, og det var Sauls stamme benjaminitternes pligt at holde øje med den. Kish siger, vi har brug for en konge. 9
Saul rystede på hovedet. Du ved, hvad profeten Samuel siger om det at få en konge. Filistrene har konger. Det er derfor, de er så organiserede. Hvis bare Samuel var ligesom Samson. I stedet bebrejder han os det, der sker. Jonatan så på sin far. Bedstefar Akima as sagde, at Herren vor Gud er mægtigere end alle filistrenes guder. Hans onkler vekslede betænkelige blikke. Jonatan lænede sig frem. Bedstefar Akima as sagde, at Gud gik i krig mod filistrene, da de dræbte ypperstepræsternes sønner og tog pagtens ark. Deres gud Dagon faldt med ansigtet ned i støvet foran arken, og hans hoved og hænder brækkede af. Og så straffede Herren filistrene med bylder og en rotteplage. De blev så bange, at de sendte arken tilbage på en vogn, der blev trukket af to malkekøer og var læsset med guld. Saul rystede på hovedet. Det er flere år siden. En af Jonatans onkler slyngede en sten ud i luften. Nu lader Gud os alene om at forsvare os. Jonatan følte sig forvirret. Jamen hvis Herren... Saul så på ham. Din mor fortæller dig alt for mange historier om, hvad hendes far sagde. Jamen de er sande, ikke? En anden af hans onkler fnyste frustreret. Det er mange år siden. Hvornår har Herren sidst gjort noget for os? Saul lagde armen om Jonatan. Der er ting, du ikke forstår, min dreng. Når du bliver voksen... Saul! Ved lyden af Kish vrede råb fjernede Saul sin arm fra Jonatans skuldre og rejste sig. Hvad nu? gryntede han. Jeg er her. 10
Jonatans bedstefar kom spankulerende hen over den delvist færdigpløjede mark med sin fine kappe flagrende omkring sig. Den røde plet på hans kinder forrådte hans vrede. Hans yngste sønner spredtes som avner for en stærk vind og lod Saul alene tilbage med deres far. Saul trådte frem fra skyggen. Hvad er der i vejen? Hans spørgsmål pustede kun til ilden. Hvad der er i vejen? Spørger du mig om det? Sauls ansigt blev mørkt. Hvis jeg vidste det, ville jeg vel ikke spørge. Du sidder herude i skyggen, og mine æsler er væk! Væk? Saul rynkede panden og så op mod bakkerne. Ja, væk! Har du ikke ører, så du kan høre? Jeg sagde til Mesha, at han skulle holde øje med æslerne. Jonatan sank en klump. Mesha var en gammel mand, der let lod sig distrahere. Intet under, at æslerne var væk. Mesha? spruttede Kish foragteligt. Mesha! Saul slog ud med hænderne. Nå ja, jeg kan jo ikke være to steder på én gang. Jeg har pløjet marken. Pløjet? Kalder du det at pløje at sidde under et oliventræ og snakke med dine brødre? råbte Kish så højt, at de andre kunne høre det. Får vi mad nok, hvis I alle sammen sidder og snakker? Vi lagde planer. Planer for hvad? Krig. Kish lo barsk. Vi har brug for en konge til at lede os i krig, og vi har ingen konge. Hvor er mine æsler? Han truede med en knytnæve. Saul veg tilbage, så slaget ikke kunne nå ham. Det er ikke min fejl, at Mesha ikke gør, som han får besked på. 11
Næste gang slipper du nok okserne løs! Hvor længe tror du, du kan klare dig uden dyr til at trække ploven? Jeg er nok nødt til at spænde dig selv for! Saul blev rød i hovedet. Han gik ind i skyggen igen. Kish fulgte efter. Jeg gav dig ansvaret. Jeg ville ikke have, at en karl skulle passe på mine æsler. Jeg ville have min søn til det. Du har mere end én søn. Jamen du er den ældste. Han bandede. Mesha er en gammel mand og en lejesvend. Tror du ikke, han er ligeglad med, at mine æsler forsvinder? Det er dig, der skal arve mig. Hvis du var nødt til at sætte nogen til at passe på dyrene, hvorfor sendte du så ikke Jonatan? Han ville have passet godt på æslerne. Jonatan krympede sig. Hvorfor skulle hans bedstefar blande ham ind i det? Hans fars stolthed var let at såre. Saul gloede arrigt på ham. Du bebrejder altid mig, når noget går galt. Far, jeg skal nok... Nej, du skal ej, råbte begge mænd. Jeg sender en af karlene. Saul vendte sig som for at gå. Kish råbte: Nej, du skal ej. Du skal gå selv. Og kom ikke med undskyldninger. Du skal ikke sidde herude på din bag og vente på, at en eller anden skal finde de dyr, du har ladet forsvinde. Tag en karl med dig, og gå så ud og led efter æslerne! Kish spankulerede tilbage mod Gibea, mens han stadig råbte. Og vov ikke så meget som at tænke på at ride på et æsel. Der er kun ét tilbage, og det bliver her. Du kan gå til fods og lede efter dem. Og tag en anden end Mesha med dig! Saul sparkede i jorden og gav ondt af sig. Med flammende øjne stormede han hjemad hen over marken. Jonatan fulgte efter. 12
Hans mor Akinoam stod i døråbningen og ventede på dem. Hele byen havde sandsynligvis hørt Kish råbe ude på marken. Jeg har fyldt to vandskind og to poser med brød. Saul skulede. Du er nok ivrig efter at få mig af sted? Hun lagde hånden over hjertet. Jo før du går, jo før vil du være tilbage. Jeg går med dig, far. Akinoam fulgte efter Saul ind i huset. Jehiel ved mere om æsler end nogen anden i Gibea, Saul. Tag ham med dig. Jonatan kan gå videre med pløjningen. Jamen mor... Hun sendte Jonatan et knusende blik. Hvis I begge to var væk, ville der intet blive gjort. Far, filistrene har måske stjålet æslerne og taget dem med til Geba. Garnisonen lå ikke langt borte. Dér skal vi nok gå hen først. Hans mor så på ham. Du går slet ikke. Din far har nok at gøre uden at skulle holde øje med dig. Jonatan blev rød i hovedet af vrede. Jeg er bedre til at skyde med bue end nogen anden i Gibea. Din far skal ud og finde æsler, ikke ud og starte en krig. Så er det nok! snerrede Saul. Pak brød og tørret frugt til et par dage. Vi aner ikke, hvor langt æslerne er gået. Hans kone gik hurtigt i gang med at gøre, hvad han sagde. Saul gav ondt af sig og styrtede rundt i værelset og sparkede til alt, hvad der lå i vejen for ham. Da han så, at Jonatan stadig stod der, skød han hagen frem. Gå ud og find Jehiel. Sig, han skal skynde sig. Det skal jeg nok. Jonatan gik baglæns hen mod døren. Men hvad nu, hvis æslerne er i Geba? 13
Saul slog ud med hånden. Ja, så er de væk, ikke? Og så vil Mesha ønske, at han havde gjort, hvad han blev bedt om. De er bare gået deres vej, sagde Akinoam beroligende. Du skal nok finde dem, før solen går ned, min ven. Hun puttede mere brød ned i en pose. Filistrene har flere æsler, end de har brug for. Desuden vil de hellere have heste. Saul råbte efter Jonatan: Sig til Jehiel, at jeg er klar og kun venter på ham. Jonatan fandt Jehiel travlt beskæftiget med at reparere muren i en tom fårefold. Kish sender min far ud for at finde nogle bortløbne æsler. Min far vil have dig til at gå med. Han har pakket og er klar til at gå. Jehiel rettede sig op og børstede hænderne rene. Jeg samler lige, hvad jeg får brug for, og kommer straks. Jonatan fulgte efter ham. Du kunne sige til min far, at fårene slipper ud, hvis du ikke bliver færdig med dit arbejde. Du kunne sige, at jeg kan hjælpe ham lige så godt som du. Han havde udforsket bakkerne og dalene omkring Gibea og endda været så tæt ved Gebas mure, at han kunne høre vagterne tale sammen. Fårene er ude på græs, Jonatan, og der er to hyrder til at se efter dem. Hvad nu, hvis I løber på filistre, mens I leder efter æslerne? Du behøver ikke bekymre dig om din far. Han skal nok undgå filistrene. Selv om vi ved en fejltagelse mødte dem, tvivler jeg på, at de ville bekymre sig om to mænd til fods, der ikke havde andet end brød og vand, de kunne stjæle. Jonatan sukkede. Før de to mænd tog af sted, greb Saul Jonatan i skulderen. Bliv færdig med at pløje marken mod vest. Hold øje med dine brødre. Du ved, at de er tilbøjelige til at løbe omkring. Jeg ville ønske, jeg skulle med dig. 14
Saul så forbi ham over mod Akinoam. Det kommer du snart til. 3 15