Risikobaseret dimensionering af Redningsberedskabet i Svendborg Kommune

af et i Svendborg Kommune Revideret: XX. september 2013

Indledning Afsnit 0 Side 2 af 148 Svendborg Indholdsfortegnelse af redningsberedskabet i Svendborg Kommune... 5 Formål... 6 Revisionsliste... 7 1 Faktuelle oplysninger om kommunen:... 8 1.1 Beliggenhed og udstrækning... 8 1.2 Geografisk karakterstik... 9 1.2.1 Byområder... 9 1.2.2 Havne i Svendborg Kommune.... 9 1.2.3 Bebyggelsens karakteristika... 10 1.3 Infrastruktur og forsyninger... 12 1.3.1 Vandforsyningen... 12 1.3.2 Elforsyningen:... 12 1.3.3 Naturgasforsyningen:... 13 1.3.4 Varmeforsyning (Fjernvarme)... 13 1.3.5 Spildevand... 13 1.3.6 Vejnet... 13 1.3.7 Jernbane:... 13 1.3.8 Lufthavn:... 14 1.3.9 Færger:... 14 1.3.10 Fængsler:... 14 1.3.11 Sygehus:... 14 1.4 Befolkningstæthed og befolkningssammensætning... 15 2 Udrykningsstatistik... 16 3 Risikoidentifikation... 20 3.1 Metode for identifikation... 20 3.2 Tematisk oversigt... 21 3.3 Metode for identifikation... 41 3.3.1 Grundlag... 41 3.3.2 Metode... 41 3.3.3 Eksempel 1... 43 3.3.4 Eksempel 2:... 45 3.3.5 Øvrig risikoanalyse:... 47 4 Oversigt over udvalgte Risici... 48 4.1.1 Temaindhold... 48 4.2 Risikomatrice... 64 4.2.1 Risikomatrice, samlet oversigt... 65 4.2.2 Risikomatrice Personer.... 66 4.2.3 Risikomatrice Værdier.... 67 4.2.4 Risikomatrice - Miljø... 68 4.2.5 Risikomatrice Samfund.... 69 4.3 Konklusion af analyse... 70

Indledning Afsnit 0 Side 3 af 148 Svendborg 5 Serviceniveauet for redningsberedskabet... 73 5.1 Metodevalg... 73 5.2 Forslag til plan for det fremtidige serviceniveau... 73 5.3 Særlige hændelser... 74 5.4 Politisk organisation... 75 5.5 Ressourcebehov for beredskabets administrative og forebyggende del... 75 5.6 Oplæg til forebyggelseskapacitet... 76 5.6.1 Nuværende Forebyggende opgaver.... 76 5.6.2 Frivillige og forebyggelsesopgaver i Svendborg... 79 5.6.3 Andre/andet:... 80 5.6.4 Særlige fokusområder i Svendborg... 80 5.6.5 Overordnede målsætninger og konkrete målparametre... 80 5.6.6 Konklusioner på forebyggende kapacitet... 80 5.6.7 Fremtidige ændringer i forebyggende opgaver... 81 6 Oplæg til indsatskapacitet (Afhjælpning)... 82 6.1 Nuværende afspejler fremtidige afhjælpende kapacitet:... 82 6.2 Brandstationer... 84 6.2.1 Oversigt over Beredskabsstationer, mandskab, køretøjer og materiel.... 84 6.2.2 Øernes beredskab... 90 6.2.3 Oversigt over beredskabslokaliteter... 91 6.2.4 Samlet oversigt... 93 6.3 Teknisk ledelse af indsatsen... 94 6.3.1 Brandmandskab... 94 6.4 Køretøjer, materiel og mandskab... 95 6.4.1 Kommunens materiel... 95 6.4.2 Kommunens mandskab:... 96 6.4.3 Falcks materiel:... 96 6.5 Udrykningens sammensætning og bemanding... 102 6.6 Udrykningsbeskrivelse... 103 6.7 Berørte i forbindelse med almindelige indsatser... 111 6.8 Unormale vejrsituationer... 112 6.9 Håndtering af samtidige hændelser... 113 6.10 Assistancemuligheder... 114 6.10.1 Frivillige fra Svendborg... 114 6.10.2 Assistance fra nabokommunerne... 115 6.11 Møde- og alarmeringsplaner... 117 6.12 Vandforsyning... 118 6.12.1 Vandforsyning til brandslukning... 118 6.13 Overordnede målsætninger og konkrete målparametre... 120 6.14 Konklusioner på afhjælpende kapacitet... 121 7 Indkvarterings- og forplejningsberedskab... 122 7.1.1 Dimensionering af indkvarterings- og forplejningsberedskabet, herunder kapacitet, organisering og personel... 122 8 Frivillige i beredskabet... 123 8.1.1 Opgaver som løses af frivillige i Svendborg... 123

Indledning Afsnit 0 Side 4 af 148 Svendborg 9 Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder... 124 9.1 Nuværende uddannelsesniveau og erfaring... 124 9.1.1 Uddannelsesstatus for fastansatte:... 124 9.1.2 Uddannelsesstatus for Falck:... 125 9.1.3 Fremtidigt kompetencebehov og uddannelsesniveau set i forhold til de udvalgte scenarier... 125 9.1.4 Plan for løbende sikring af, at målsætningerne opfyldes i form af vedligeholdelsesuddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse m.v.... 126 9.2 Øvelsesaktiviteter med angivelse af eventuelle ændringer i forhold til det nuværende beredskab... 127 9.2.1 Nuværende aktivitetsniveau... 127 9.2.2 Fremtidige lokale og regionale øvelsesaktiviteter, herunder stabs-, fuldskala- og samarbejdsøvelser, baseret på udvalgte scenarier... 127 10 Politisk fastlæggelse af serviceniveau:... 128 11 Bilag A - Beslutningsreferatet for beredskabskommissionens møde... 129 12 Bilag B - Statistik... 130 12.1 Udrykningsstatistik for perioden 2007 2012... 130 12.2 Statistikker omkring brandsyn mv.... 141 13 Bilag C -Samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet Svendborg Kreds og Svendborg Kommune... 143 14 Bilag D Brandslukningsaftale med Falck samt køretøjsliste... 144 15 Bilag E Aftale mellem et og Svendborg Havn... 145 16 Bilag F Aftale med Hjemmeværnsflotillen i Svendborg... 146 17 Bilag G Brandsynsregister... 147 18 Bilag H Turistkort Svendborg... 148

Indledning Afsnit 0 Side 5 af 148 Svendborg af redningsberedskabet i Svendborg Kommune Beredskabskommissionen har godkendt ets udarbejdede plan for risikobaseret dimensionering med Svendborg Kommunes risikoprofil og oplæg til serviceniveau. Den risikobaserede dimensionering ændrer ikke meget i den operative udførelse af ets opgaver i forhold til 2007 modellen. Serviceniveauet er 1:1 og forbedret ved med ekstra ressourcer, inden for budgettet, i form af en HSE (Hurtig Sluknings Enhed) med skæreslukker, vandtank og pumpe m. strålerør på Falck stationen i Svendborg, der samtidig kan bruges til hurtigere transport af gummi redningsbåden og endvidere medbringer midler med til mindre miljøuheld. Endvidere er der suppleret med en lignende enhed til Skarø Brandvagt, som Brand- og Akutgruppen selv har anskaffet. Serviceniveauet i det daglige beredskab svarer fortsat til det høje niveau vi kender fra i dag, med en indsatsleder, en holdleder og 7 mand ved normaludrykninger. Vort andet slukningstog er bemandet med en holdleder og 5 mand og ved samtidig udrykning også med en ekstra tilkaldt indsatsleder. Ligesom der ikke er planer om ændringer i bemanding og materiel. Forebyggelse skal have en direkte kobling til den operationelle udførelse af sluknings- og redningsopgaverne. Derfor vil alle indsatsledere være kommunalt ansatte, der i dagligdagen skal medvirke til en så god brandsikkerhed som muligt både gennem deres job, undervisning og konsulenttjeneste i øvrigt. Der vil fortsat blive fokuseret på brand- og sikkerhedsforebyggelse. Ved brandsyn skal der udvikles en konsulent rolle for, at yde en optimal rådgivning med henblik på bedre og frivillige tiltag inden for brandsikkerhed, førstehjælp og sikkerhed i almindelighed. ets ankomsttidspunkt efter alarmering fastsættes til: 10 minutter i tættere bebyggelse og større industri i Svendborg by, 15 minutter i landområder og 25 minutter i ydre områder med spredt bebyggelse. Beredskabsforbundet og frivillige fortsætter med et betydningsfuldt og aktivt opgavesæt med løsning af forebyggende opgaver sammen med et. Skorstensfejermestrene skal yde en særlig indsats med henblik på at forebygge skorstensbrande. Til slut rettes der en tak til alle de interessenter, der har været med til i arbejdet med den reviderede risikobaserede dimensionering. Curt Sørensen Borgmester

Indledning Afsnit 0 Side 6 af 148 Svendborg Formål Partierne bag Beredskabsforliget besluttede i august 2005, at kommunens risikoprofil skulle danne grundlag for dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Derfor udsendte Forsvarsministeriet Bekendtgørelse nr. 765 om risikobaseret dimensionering af 3. august 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005 med en overgangsperiode på 2 år. Dermed skulle kommunens risikobaserede dimensioneringsarbejde var afsluttet og gennemført den 1. september 2007. Der har ikke været udsving i den løbende risikoanalyse, der har godtgjort særlige ændringer. Denne risikobaserede dimensionering er 1. revision og gælder for valgårene 2010 til 2013. Dimensioneringen vil blive taget op til overvejelse og ajourført i næste valgperiode, når strukturanalysen for det samlede danske beredskab kendes. Centrale udpluk fra bekendtgørelsen: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiale på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Vedr. førsteudrykningen: Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Vedr. den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested: Den tekniske ledelse varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller en holdleder. Varetages den tekniske ledelse af en holdleder, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor.

Indledning Afsnit 0 Side 7 af 148 Svendborg Revisionsliste VERSION BESKRIVELSE UDFØRT GODKENDT XX. september 2013 Endelig plan DBI/CSH Figur 1: Revisionsliste

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 8 af 148 1 Faktuelle oplysninger om kommunen: 1.1 Beliggenhed og udstrækning Kommunen er beliggende på Sydfyn og består foruden den del af kommunen som er beliggende på Fyn også af et antal øer. Tåsinge, Thurø, Drejø, Skarø, Hjortø og Frederiksøen. Kommunen gennemskæres af Svendborg Sund med forbindelser til Thurø via Thurø-dæmningen og forbindelse til Tåsinge via Svendborgsundbroen. Svendborg Kommune er på 41.757 hektar stor med en kyststrækning på ca. 150 km. der strækker sig langs den sydfynske kyst fra Revsøre til Strandhuse samt øerne: Tåsinge, Thurø, Skarø, Hjortø og Drejø samt Frederiksøen som er havneområde. I kommunen er der ejerboliger og lejeboliger samt sommerhusområder og industriområder. Kommunens geografiske udstrækning er i en N-S akse ca. 32 km og i en Ø-V akse ca. 28 km. Der er fast forbindelse til Fyn fra øerne: Tåsinge, Thurø og Frederiksøen. Alle broforbindelserne kan passeres af ets køretøjer. Færgeforbindelse til de øvrige øer er beskrevet senere. Svendborg Kommune har ca. 58.500 indbyggere incl. de tre øer: Hjortø på 90 ha. med ca. 6 fastboende Drejø på 426 ha. med ca. 75 fastboende Skarø på 197 ha. med ca. 38 fastboende Bymidten (Svendborg C) består mest af ældre bygninger, enkelte med fredningsstatus, samt butikserhverv. I yderkanterne af Svendborg by er der primært nyere beboelseområder som er opført fra omkring 1970 til i dag. Områderne: Sandalsparken, Marslevvej, Byparken består primært af lejeboliger. Området omkring Svendborg by og til yderkanten af kommunen (især Egebjerg, Gudme og Tåsinge området) består af mindre landsbyområder samt landejendomme med og uden dyrehold. Industrien i kommunen er primært samlet i industriområderne Nord og Vestlig for Svendborg by samt i spredte områder i kommunen og består primært af let industri.

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 9 af 148 1.2 Geografisk karakterstik 1.2.1 Byområder Byområderne i kommunen er primært Svendborg by og landsbyer som: Stenstrup Hundstrup Ulbølle Vestre Skerninge Ollerup Rantzausminde/Egense Vindeby (Tåsinge) Breninge (Tåsinge) Lundby (Tåsinge Bjerreby (Tåsinge) Troense (Tåsinge) Med en del ældre fredet ejendomme Ny Vemmenæs (Tåsinge) Primært sommerhus område Thurø by (Thurø) Åbyskov Skårup Vejstrup Oure Gudme Gudbjerg Hesselager Lundeborg Samt en del mindre landsbyområder. Den øvrige del af kommunen består af opdyrket landområder, enge/vådområder, skovområder og strand. Skovområderne er spredt over kommunen og udgør samlet 8.155 hektarer (ca. 19,5 % af det samlet areal i kommunen) 1.2.2 Havne i Svendborg Kommune. Svendborg havn: Større havn med både industri og lystbåde. Havnen er en tidligere industrihavn, som var domineret af Svendborg Værft, som var beliggende på Frederiksøen. Værftet er nu lukket, men der bliver stadig udført skibsreparationer på mindre og mellemstore skibe. Havneområdet indeholder desuden FAF s silokompleks, med oplag af korn og foderstoffer. Endvidere er der placeret et antal mindre virksomheder med tilknytning til skibsudrustning og reparation. Den indre del af havnen benyttes fortrinsvis til fortøjningsplads for lystbåde.

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 10 af 148 1.2.3 Bebyggelsens karakteristika Nedenstående grafer illustrerer opførelses år for ejendomme i kommunen. En del af ejendommene er løbende forbedret, men det må antages at den grundlæggede brandsikringskonstruktion og de vandrette og lodrette adskillelser (brandsektionsadskillelser) er udført efter opførelsestidens krav. Kilde til ejendomsoplysninger er Danmarks Statistik Stuehuse til landbrugsejendomme: Som det fremgår af grafen er den overvejende del af stuehusene på landbrugsejendommene i kommunen opført i årene før 1900 og i årene mellem 1900-1930. 11% Stuehuse til landbrugsejendomme 7% 3% Før 1900 1900-1930 52% 1930-1960 1960-1990 27% 1990-2005 Parcelhuse: Den overvejende del af parcelhusene ikommunen er opført i årene 1960 1990 men deter samtidig værd at bemærke at sammenlagt 53 % af kommunens paracelhuse er opført før år 1960 4% Parcelhuse 17% Før 1900 1900-1930 43% 17% 1930-1960 1960-1990 1990-2005 19% Række-,kæde- og dobbelthuse: Den overvejende del af række-,kæde- og dobbelthuse i kommunen er opført i årene 1960 1990. Og kun sammenlagt 11 % af række-,kæde- og dobbelthusene i kommunen er opført før 1960 Række-,kæde- og dobbelthuse 5% 2%4% 34% Før 1900 1900-1930 1930-1960 1960-1990 1990-2005 55%

Svendborg Etabeboligbebyggelse: Den overvejende del etageboligbebygelsen i kommunen er opført i årene fra 1960-2005 men helt op til 40 % er opført før 1960 Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger 10% Et ageboligbebyggelse 15% Afsnit 1 Side 11 af 148 Før 1900 15% 1900-1930 1930-1960 36% 1960-1990 1990-2005 24% Kollegier: 65 % af kollegierne er opført efter 1960 og sammenlagt 35 % er opført før 1960 Kollegier 20% 33% Før 1900 7% 1900-1930 1930-1960 1960-1990 8% 1990-2005 32% Døgninstitutioner: Langt den største del (82 %) af døgninstitutioner i kommunen er opført efter 1960 og 18 % er opført før 1960 15% Døgninst it ut ioner 10% 8% 0% Før 1900 1900-1930 1930-1960 1960-1990 1990-2005 67% Konklusion: Sammensætningen af alle beboede boliger er næsten delt lige med 53 % af alle beboelser opført efter 1960 og 47 % opført før 1960 Sammentæling af beboede boliger 11% 16% Der er i risikovurderingen og scenarierne tage hensyn til, at omkring halvdelen af beboede boliger er opført før det første bygningsreglement og Hafnia branden som dannede grundlaget for de første generelle regler om brandsikring af beboelsesejendomme 42% 14% 17% Før 1900 1900-1930 1930-1960 1960-1990 1990-2005

Svendborg 1.3 Infrastruktur og forsyninger Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 12 af 148 1.3.1 Vandforsyningen Vandforsyningen i kommunen leveres af: Kommunale Vandværker: Svendborg Vand Lunde Vandværk Begge kommunale vandværker har døgnvagt. Private vandværker: Bjerreby Vandværk Tved Vandværk Vindeby Vandforsyning Bøsøre Vandværk Elsehovedforeningens Vandværk Gudbjerg Vandværk Gudme Vandværk Hesselager Kirkebys Vandværk Hesselagers Stationsbys Vandværk Hundstrup Vandværk Lundeborg Vandværk Ollerup Vandværk Oure Vandværk Skaarup Vandværk Ulbølle Vandværk Vester Skerninge Vandværk Der er aftale med alle vandværkerne om opsætning og vandforsyning til brandhaner i kommunen. 1.3.2 Elforsyningen: Distributionsnettet administreres af: Sydfyns Elforsyning Faaborg Forsyningsvirksomheder Energi Fyn Holding Som alle har døgnvagt.

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 13 af 148 1.3.3 Naturgasforsyningen: Varetages af Naturgas Fyn som har døgnvagt. 1.3.4 Varmeforsyning (Fjernvarme) Varetages af: Svendborg Fjernvarme Stenstrup Fjernvarme 1.3.5 Spildevand Varetages af Svendborg Vand s spildevandsafdeling. Der er døgnvagt. Den vagthavende indsatsleder har alle døgnvagts-telefonnumre på indsatslederens-telefonliste. Ved Miljøuheld kontaktes Svendborg Kommunes Miljø og teknik afdeling af indsatslederen. 1.3.6 Vejnet I Kommunen er der 5 større indfaldsveje: Nyborgvej (landevej) med trafik på 5597 køretøjer pr. døgn. Fåborgvej (landevej) med trafik på 6855 køretøjer pr. døgn. Ørbækvej (landevej) med trafik på 5469 køretøjer pr. døgn. Sundbrovejen (mod Langeland) mellem 13.864 og 15.819 køretøjer pr. døgn (Svendborgsundbroen 15.800 køretøjer pr. døgn). Samt Odensevej (landevej - A9) med trafik på mellem 14.220 og 14.896 køretøjer. (Der anlægges motorvej til erstatning af landevejen A9 med planlagt færdiggørelse i 2008/2009). På større byveje i Svendborg by varierer trafikmængden fra 647 køretøjer pr. døgn til 6509 køretøjer pr. døgn. Alle trafiktal er fra 2006 og er ÅrsDøgnsTrafik (ÅDT) som er den gennemsnitlige trafik pr. døgn for hele året inkl. Ferie og helligdage. 1.3.7 Jernbane: Kommunen gennemløbes af Svendborg - Odense banen hvor der primært køres passagertrafik med Desiro togsæt med afgang ca. hver halve time. I kommunen er der 4 passagerstationer: Svendborg Svendborg Vest Stenstrup Syd Stenstrup

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 14 af 148 På trafiktælledag i 2006 var der sammenlagt 1123 passagerer med afrejse fra Svendborg Station og 1370 passagerer med tilrejse til Svendborg Station. Passagertallene er for en normal hverdag og vil være større på afrejsedag i forbindelse med helligdage og feriestart. Det største daglige passagertal er mellem 2000-3000 passagerer. 1.3.8 Lufthavn: Sydfyns Flyveplads på Tåsinge med start og landinger af mindre private sportsfly og mindre erhvervs taxaflyvning. Lufthavnen er en mindre lufthavn uden brandvæsen, men med et brandberedskab. 1.3.9 Færger: Hjortøboen med færgesejlads mellem Svenborg Havn og Hjortø Højestene med færgesejlads mellem Svendborg Havn og Skarø/Drejø Ærøfærgen med færgesejlads mellem Svendborg Havn og Ærø Helge Sundfart på Svendborg Sund med sejlads mellem Svendborg og Tåsinge 1.3.10 Fængsler: Svendborg Arresthus, som har særlig aftale med et i Svendborg 1.3.11 Sygehus: Sygehus Fyn - Svendborg Sygehus har egen beredskabsplan.

Svendborg Kommunens risikoprofil Faktuelle oplysninger Afsnit 1 Side 15 af 148 1.4 Befolkningstæthed og befolkningssammensætning Befolkningssammensætninger i kommunen: ca. 5.100 borgere mellem 0 7 år ca. 7.600 borgere mellem 8-17 år ca. 43.100 borgere mellem 18 79 år ca. 2.800 borgere mellem 80 99+ år 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 Befolkningssammensætning ud fra alder 0-7 år 8-17 år 18-79 år 80-99+ år Befolkningssammensæt ning ud fra alder Befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2018 Nuværende indbyggertal er: ca. 58.500 som forventes forøget til ca. 60.500 indbyggere i 2018. I disse tal er der ikke taget hensyn til mulig til- /fraflytning som følge af ny motorvej Svendborg-Odense. 61000 60500 60000 59500 59000 58500 58000 57500 Indbyggertal i Svendborg kommune 2007 2010 2014 2018 Befolkning Der forventes ikke en større og væsentlig befolkningstilvækst som kan have betydning for dimensioneringen af det fremtidige redningsberedskab i Svendborg kommune. Dog planlægges det, at den risikobaserede dimensionering revideres såfremt indbyggertallet overstiger 60.000 indbyggere. (mellem år 2014 og 2018). Der er taget hensyn til denne befolkningsvækst i vurderingen af dimensionen og opbygningen af redningsberedskabet i den risikobaserede dimensionering. (Kilde: Danmarks statistik)

Svendborg Kommunens risikoprofil Udrykningsstatistik Afsnit 2 Side 16 af 148 2 Udrykningsstatistik Som sammenligningsgrundlag for statistikkerne er valgt årene 2007 2012. I bilag B er nedestående statistikker udbygget. Udrykningsstatistikker for de seneste 5 år har vist, at redningsberedskabet i gennemsnit har 252 indsatser pr. år. Indsatserne gennem de seneste 5 år er fordelt som vist i nedenstående skema: Alarmtype (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn Reel alarm 178 229 205 211 172 174 195 Blind alarm 56 44 45 21 68 82 53 Falsk alarm - 6 7 4 3 4 4 Total 234 279 257 236 243 260 252 Figur 2: Antallet af indsatser gennem en periode på 6 år fordelt på reelle, blinde og falske alarmer. 1 Gennemsnits fordeling af udkald 21% 2% 77% Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Figur 3: Den gennemsnitlige fordeling af reelle, blinde og falske alarmer i perioden 2007-2012 1 Reel alarm: Alarm, hvor der er sket en skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. Blind alarm: Alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. Falsk alarm: Alarm afgivet i ond tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance (ets statistiske beretning 2003) Statistikkerne er genereret i redningsberedskabets statistikbank.

Svendborg Kommunens risikoprofil Udrykningsstatistik Afsnit 2 Side 17 af 148 Som det fremgår af statistikken, er antallet af indsatser over årene forholdsvis konstant. Det gennemsnitlige antal indsatser for 6-årsperioden (2001-2006) er således 224 om året, mens det for den seneste 6-årsperiode (2007-2012) er 252. Dette svarer til en svag stigning på ca. 12 %. 40 Månedsfordeling af udrykninger 35 30 25 20 15 10 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn 5 0 Figur 4: Fordeling af antal udrykninger i perioden 2007-2012 Herudover viser det af statistikkerne, at: Dødsbrand forekommer ca. 1 gang årligt (Atypisk i 2012 med 3 døde) Død ved trafikuheld m. fastklemte forekommer 1 2 gange årligt. Redning ved trafikuheld forekommer ca. 7 gange årligt. I Svendborg er der stort set ikke udrykninger til industri, der er brandsynspligtige. Nuværende erfaringer og undersøgelser af brandhyppigheden viser, at antallet af samtidige udrykninger (udrykninger mens 1. slukningstog er aktiveret) forekommer 2-6 gange årligt, og er primært nytårsaften, i høsttiden og i tordenvejr. Samtidige udrykninger, inden for de første 10 minutter, er ikke forekommet i de sidste 20 år. et modtager assistance ca. 2 gange pr. år.

Antal Antal Svendborg Kommunens risikoprofil Udrykningsstatistik Afsnit 2 Side 18 af 148 Udrykninger pr. 1.000 indbygger 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 2000-2012" Gennemsnit 1,0 0,0 Figur 5: Antal udrykninger pr. 1.000 indbygger i perioden 2000-2012 Af tallene fremgår, at gennemsnittet af udrykninger pr. 1.000 indbygger i perioden 2000-2012 er på 4,0. I perioden 2000-2006 bygger tallene på oplysninger fra beredskaberne i de tidligere kommuner som nu udgør Svendborg Kommune. På landsplan ligger gennemsnittet pr. 1.000 indbygger i 2012 på 6,8 mens tallet i region Syddanmark til sammenligning er på 6,4 udrykning pr. 1.000 indbygger. 70 60 50 40 Gennemsnitlig afgangstid (2007-2012) 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal minutter Figur 6: Den gennemsnitlige afgangstid Statistikken viser, at der forsat er fornuftige afgangstider og udrykningstider i Svendborg Kommune.

<=1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Antal Svendborg Kommunens risikoprofil Udrykningsstatistik Afsnit 2 Side 19 af 148 25 Udrykningstider 20 15 10 5 0 Figur 7:Gennemsnitlig udrykningstid i perioden 2007-2012 Minutter

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 20 af 148 3 Risikoidentifikation 3.1 Metode for identifikation Vurdering af konkrete risici i kommunens område er dannet på grundlag af erfaringer og statistik fra redningsberedskabet med vurderinger af: 1. Hvilke ulykker der tidligere har fundet sted i kommunen 2. Hvor omfattende ulykkerne har været 3. Hvor i kommunen ulykkerne har fundet sted 4. Hvilken fordeling ulykkerne har haft over døgnet 5. Hvor ofte er forekommet samtidige ulykker Ligeledes er der foretaget en vurdering af forskellige risici der kan forekomme, men som endnu ikke er forekommet i kommunen. Disse vurderinger er baseret på: 1. Kendskab til kommunen 2. Brainstorm over mulige hændelser 3. Hændelser i andre kommuner Vurderingerne danner grundlag for scenariebeskrivelserne og handlingsplanen for indførelse servicemålene af risikobaseret dimensionering. I udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i 2007 deltog bl.a: Beredskabschef. Beredskabsingeniør. Indsatsledere. Holdledere. Beredskabsforbundet. Medarbejdere fra bygge- og miljømyndigheden. Samt Falck her særligt: o Kontraktchef. o Stationsleder. Instruktører og holdledere. En gruppe med stort kendskab til med et godt lokalkendskab og bred brandteknisk fundering. Bl.a. har målet med det brede udsnit af interessenter også været, at koble forebyggelse direkte til afhjælpning. et for Svendborg Kommune har i samarbejde DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udarbejdet den samlede plan for risikobaseret redningsberedskab i Svendborg i 2013, hvor også Falck og indsatsledere har deltaget..

Svendborg 3.2 Tematisk oversigt Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 21 af 148 Den tematiske oversigt er et samlet overblik over mulige steder som skal indgå i den risikobaserede dimensionering. Der er ud fra listen valgt enkelte steder som senere i risikoanalysen danner grundlag for scenariebeskrivelse og risikomatrice. Som de identificerede risici er generelt for alle risikoidentifikationer primært person- og dyrredning og brand. Brand er alle som identificeret risici brande med et stort omfang med et stort behov for mandskab og materiel samt stort behov for redning af klasse 1 personer, evakuering af klasse 2 personer. Da disse identificeret risici er generelle, er disse risici ikke medtaget i den skematiske oversigt over risikoidentifikationsobjekter. Temaindhold: Beboelse Mange dagophold Mange natophold Institutioner Kontorer Industri Infrastrukturer Natur Kulturværdier Særlige arrangementer Mange dyr Forsyning Sæsonpræget Andre

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 22 af 148 Tema 1 - Beboelse Sted Vej By Koordinat Hesselager - - Oversigtskort J 2 Lundeborg - - Oversigtskort J 3 Gudme - - Oversigtskort H 3 Gudbjerg - - Oversigtskort G 3 Oure - - Oversigtskort H 4 Vejstrup - - Oversigtskort H 5 Skårup - - Oversigtskort H 5 Åbyskov - - Oversigtskort J 6 Stenstrup - - Oversigtskort D 4 Kirkeby - - Oversigtskort D 4 Hundstrup - - Oversigtskort B 5 Ulbølle - - Oversigtskort B 6 Vester Skerninge (1.1.2) - - Oversigtskort C 6 Ollerup - - Oversigtskort D 6 Rantzausminde - - Oversigtskort E 7 Thurø By - - Oversigtskort G 7 Troense (1.1.1) - - Oversigtskort G 7 Vindeby - - Oversigtskort F 7 Bregninge - - Oversigtskort F 8 Bjerreby - - Oversigtskort F 10 Svendborg (1.2.1) (1.2.2) (1.3.1) - - Oversigtskort F 6 Figur 8: Identificerede risikoobjekter i kategorien Beboelse. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 23 af 148 Tema 2 - Mange dagophold Sted Vej By Koordinat Thurø Hallen Rolf Krakesvej Svendborg Bykort M 10 Tved Forsamlingshus Skolevej Tved Bykort J 4 Borgerforeningen Fruestræde Svendborg Bykort H 8 Tåsinge Forsamlingshus Elvira Madigansvej Svendborg Oversigtskort F 9 Crazy Daisy Frederiksgade Svendborg Bykort H 8 Kvickly Storcenter Vestergade Svendborg Bykort G 8 Trælasten Byggecenter Nyborgvej Svendborg Bykort L 6 Føtex Møllergade Svendborg Bykort H 7 Scala 1-4 Centrumpladsen Svendborg Bykort H 8 Svendborg Teater Teatergade Svendborg Bykort H 8 Tved Hallen (2.6.1) Skolevej Tved Bykort J 4 Svendborg Idrætscenter Ryttervej Svendborg Bykort E 7 SG Hallen Johs. Jørgensensvej Svendborg Bykort G 8 Tåsingehallen Eskærvej Tåsinge Bykort H 11 Rottefælden Caroline Amalievej Svendborg Bykort J 7 Den Blå Gård Frederiksgade Svendborg Bykort H 8 Bjerreby Forsamlingshus Bjerrebyvej Bjerreby Bykort C 3 Thurø Kro Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Rantzausminde Idrætshal Dyrekredsen Rantzausminde Bykort B 11 Aktiv Super Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Kvikley City Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Silvan (2.2.2) Jernbanegade Svendborg Bykort H 8 Superspar, Tved Tvedvej Tved Bykort J 5 Købmand Arne Mathiasen Nyborgvej Svendborg Bykort L 6 Merko Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Baagøe og Riber Kullingegade Svendborg Bykort H 8 Jens Schultz A/S Odensevej Svendborg Bykort E 5 Jem og Fix Vestergade Svendborg Bykort G 8 Jysk Sengetøjs Lager Vestergade Svendborg Bykort G 8 Netto Daglivarebutik Mølmarksvej Svendborg Bykort H 7 Fakta Vesterløkken Svendborg Bykort F 7 Fakta Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Dagli Brugsen Solvej Bregninge Bykort H 11 Svendborg Bycenter (2.2.1) Vestergade Svendborg Bykort G 8 Arne B. Vestergade Svendborg Bykort G 8 Svendborg Batmintonhal Droningemaen Svendborg Bykort H 8 Nordstjernen Mølmarksvej Svendborg Bykort H 7 Thurø Hallen Rolf Krakesvej Svendborg Bykort M 10 Tved Forsamlingshus Skolevej Tved Bykort J 4 Borgerforeningen Fruestræde Svendborg Bykort H 8 Tåsinge Forsamlingshus Elvira Madigansvej Svendborg Oversigtskort F 9 Crazy Daisy Frederiksgade Svendborg Bykort H 8 Kvickly Storcenter Vestergade Svendborg Bykort G 8

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 24 af 148 Tema 2 - Mange dagophold (Forsat) Sted Vej By Koordinat Trælasten Byggecenter Nyborgvej Svendborg Bykort L 6 Føtex Møllergade Svendborg Bykort H 7 Scala 1-4 Centrumpladsen Svendborg Bykort H 8 Svendborg Teater Teatergade Svendborg Bykort H 8 Tved Hallen (2.6.1) Skolevej Tved Bykort J 4 Svendborg Idrætscenter Ryttervej Svendborg Bykort E 7 SG Hallen Johs. Jørgensensvej Svendborg Bykort G 8 Tåsingehallen Eskærvej Tåsinge Bykort H 11 Rottefælden Caroline Amalievej Svendborg Bykort J 7 Den Blå Gård Frederiksgade Svendborg Bykort H 8 Bjerreby Forsamlingshus Bjerrebyvej Bjerreby Bykort C 3 Thurø Kro Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Rantzausminde Idrætshal Dyrekredsen Rantzausminde Bykort B 11 Aktiv Super Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Kvikley City Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Silvan (2.2.2) Jernbanegade Svendborg Bykort H 8 Superspar, Tved Tvedvej Tved Bykort J 5 Købmand Arne Mathiasen Nyborgvej Svendborg Bykort L 6 Merko Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Baagøe og Riber Kullingegade Svendborg Bykort H 8 Jens Schultz A/S Odensevej Svendborg Bykort E 5 Jem og Fix Vestergade Svendborg Bykort G 8 Jysk Sengetøjs Lager Vestergade Svendborg Bykort G 8 Netto Daglivarebutik Mølmarksvej Svendborg Bykort H 7 Fakta Vesterløkken Svendborg Bykort F 7 Fakta Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Dagli Brugsen Solvej Bregninge Bykort H 11 Svendborg Bycenter (2.2.1) Vestergade Svendborg Bykort G 8 Arne B. Vestergade Svendborg Bykort G 8 Svendborg Batmintonhal Droningemaen Svendborg Bykort H 8 Nordstjernen Mølmarksvej Svendborg Bykort H 7 Tåsingeklubben Eskærvej Tåsinge Bykort H 11 Biva Vestergade Svendborg Bykort G 8 Bowl Inn Nyborgvej Svendborg Bykort J 7 Skipperkroen Søndervej Thurø Bykort O 10 Under Uret Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Skallen Ældrehus Møllergade Svendborg Bykort H 7 Jehovas Vidners Rigssal Rødeledsvej Svendborg Bykort G 6 Drejø Forsamlingshus Kirkevejen Drejø Oversigtskort B 10 Skarø forsamlingshus Skarøbrovej Skarø Oversigtskort C 8 Egense Forsamlingshus Højensvej Egense Bykort A 10 Mc Donalds Svendborg Johannes Jørgensensvej Svendborg Bykort G 8 Babysam Vestergade Svendborg Bykort G 8

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 25 af 148 Tema 2 - Mange dagophold (Forsat) Sted Vej By Koordinat Medborgerhuset Hellet Svendborg Bykort J 5 Cafe Trold Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Missionshuset Siloam Dronningholmsvej Svendborg Bykort H 7 Den Tyrkiske Kulturforening Nyborgvej Svendborg Bykort K 7 SfB Hellegårdsvej Svendborg Bykort D 8 Odd Fellow Logen Bagergade Svendborg Bykort H 8 Svendborg Golf Klub Tordensgårdsvej Svendborg Bykort D 5 Børsen Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Hjortø Forsamlingshus Kapelvej Hjortø Oversigtskort C 10 Gira Svendborg APS Tved Grønnevej Tved Bykort J 5 Svendborg Auktioner Ndr. Ringvej Svendborg Bykort G 6 Bella Italia Brogade Svendborg Bykort H 8 Svendborgsund Havnepladsen Svendborg Bykort H 8 T. Hansen Vestergade Svendborg Bykort F 7 Multi-Forsamlingshus Gammel Skårupvej Svendborg Bykort L 6 Fin Form Motionscenter Nyborgvej Svendborg Bykort K 7 Ungdomsskole, forsamlingslokaler Abildvej Svendborg Bykort J 8 Harmonien Bjerrebyvej Tåsinge Bykort C 3 Netto Ole Rømers vej Svendborg Bykort F 7 Jensens Bøfhus Gerritsgade Svendborg Bykort H 8 Rema 1000 Tvedvej Svendborg Bykort J 5 Ungdomsklubben Carsmos Marslevvej Svendborg Bykort K 6 Brændeskov Forsamlingshus Brændeskovvej Brændeskov Bykort J 5 Tæppeland Vestergade Svendborg Bykort F 7 Invita Køkken Vestergade Svendborg Bykort F 7 Boeys Møbler Vestergade Svendborg Bykort F 7 Vester Skerninge Kro (2.7.1) Krovej V. Skerninge Bykort D 1 Focus Lundeborg Kystvej Lundeborg Bykort Q 10 Hesselager Møbellager Østergade Hesselager Bykort Q 6 Super Spar Østergade Hesselager Bykort Q 6 Vormark Forsamlingshus Vormark Bygade Vormark Oversigtskort J 2 Hesselager Døgnkiosk Langgade Hesselager Bykort Q 5 Aktivhuset Lundeborg Havnevej Lundeborg Bykort Q 9 Skårup Hallen Åbyvejen Skårup Bykort N 1 Åbyskov Forsamlingshus Åbyskovvej Åbyskov Bykort O 1 Brudager Forsamlingshus Bygaden Brudager Oversigtskort G 4 Vejstrup forsamlingshus Landevejen Vejstrup Bykort R 8 Hesselager Ungdomsklub Kirkegade Gudme Bykort R 12 Gudmehallerne Stærkærvej Gudme Bykort Q 12 Gudbjerg Forsamlingshus Byvej Gudbjerg Bykort A 3 Figur 9: Identificerede risikoobjekter i kategorien Mange dagophold. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 26 af 148 Tema 3 - Mange natophold Sted Vej By Koordinat HK s Kursus og Konferenceejd. Christiansmindevej Svendborg Bykort L 8 Hotel Garni Toldbodvej Svendborg Bykort H 8 Hotel Troense Strandgade Svendborg Bykort L 12 Carma-Kollegiet Ørkildsgården Caroline Amalievej Svendborg Bykort J 7 Svendborg Vandrehjem Vestregade Svendborg Bykort G 8 Carma-Kollegiet Slibemaen Vestergade Svendborg Bykort G 8 Carma-Kollegiet Brogården Brogade Svendborg Bykort H 8 Carma-Kollegiet Birkegården A.P. Møllersvej Svendborg Bykort F 8 Hotel Svendborg (3.1.1) Centrumpladsen Svendborg Bykort H 8 Hotel Ærø Brogade Svendborg Bykort H 8 Sygehus Fyn Svendborg (3.3.1) Valdemarsgade Svendborg Bykort H 9 Tåsinge Plejecenter Syrenvej Svendborg Bykort H 11 Ældreboligen Vindeby Pilevej Vindeby Bykort H 11 Caroline Amalielund (3.2.1) Caroline Amalievej Svendborg Bykort J 7 Thurøhus Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Sygekassens Hjem Christinedalsvej Svendborg Bykort F 10 Spejderhytten Thurørev Grastenvej Thurø Bykort P 12 Lejerskole Vindebyøre Vindebyørevej Vindebyøre Bykort J 9 Svendborg Skolen Skårupøre Strandvej Svendborg Bykort N 8 Ældrecentret Bryghuset (3.2.2) Bryghusvej Svendborg Bykort G 8 Ældrecenter Frøavlen Lerchesvej Svendborg Bykort H 7 Ældreboliger Trollemose Gl. Skårupvej Svendborg Bykort L 6 Gymnastikhøjs. Ollerup (3.5.1) Svendborgvej V. Skerninge Bykort E 1 Ældreboliger Trollehøj Kvistvænget Svendborg Bykort L 6 Maersk Kollegiet Dyrekredsen Svendborg Bykort B 11 Carma-Kollegie Treroser Fåborgvej Svendborg Bykort E 7 Strandlyst Plejehjem (3.2.3) Strandstien Hesselager Bykort Q 10 Hesselager Hotel Langgade Hesselager Bykort Q 5 Oure Idrætsefterskole (3.5.2) Idrætsvej Oure Bykort Q 8 Hesselager Plejehjem Langgade Hesselager Bykort Q 5 Damgården Kærvej Skårup Bykort N 2 Skårup Kollegium Mellemvej Skårup Bykort N 2 Ældrecenter Ådalen Egemosevej Vejstrup Bykort R 8 Det Lille Hotel Badstuen Svendborg Oversigtskort G 7 Majorgården Landevejen Oure Bykort Q 7 Missionshotellet Stella Maris Kogtvedvænget Svendborg Oversigtskort E 7 Svendborg Danhostel Vestergade Svendborg Bykort G 8 Figur 10: Identificerede risikoobjekter i kategorien Mange natoophold. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 27 af 148 Tema 4 - Institutioner Sted Vej By Koordinat Rantzausminde Efterskole Efterskolevej Rantzausminde Bykort C 11 Byskolen (4.2.1) Skolegade Svendborg Bykort H 8 Hømarkskolen Marslevvej Svendborg Bykort K 6 Vestre Skole Gyldenbjergsvej Svendborg Bykort F 8 Kogtved Søfartsskole Kogtvedvænget Svendborg Bykort E 10 Svendborg Søfartsskole Overgade Svendborg Bykort H 7 Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej Svendborg Bykort C 9 Svendborg Erhvervsskole Porthusvej Svendborg Bykort G 5 Rantzausminde Skole Dyrekredsen Rantzausminde Bykort B 11 Nordre Skole Mølmarksvej Svendborg Bykort H 7 Østre Skole Østre Skolevej Svendborg Bykort J 7 Lundby Skole Lundbyvej Lundby Bykort G 8 Sundhøjskolen Eskærvej Svendborg Bykort H 11 Thurø Skole Bergsmannsvej Thurø Bykort N 10 Svendborg Gymnasium A.P. Møllersvej Svendborg Bykort N 10 VUC Svendborg Viebæltet Svendborg Bykort G 8 Haahrs Skole Grubbemøllevej Svendborg Bykort G 8 Ida Holsts Skole Kyseborgstrædet Svendborg Bykort H 8 Simac A.P. Møllersvej Svendborg Bykort F 8 Nautisk Institut Graaesvej Svendborg Bykort J 7 Svendborg Erhvervsskole Ryttervej Svendborg Bykort E 7 Social- og Sundhedsskolen Hulgade Svendborg Bykort H 8 Børnely Bagergade Svendborg Bykort H 8 Børnehjælpsdagens Børnehave Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Teknisk Skole Porthusvej Svendborg Bykort G 5 Sankt Jørgens Hospital Brydegårdsvej Svendborg Bykort G 9 AMU-Fyn Ryttervej Svendborg Bykort E 7 Svendborg Erhvervsskoler Ryttervej Svendborg Bykort E 7 Tved Skole Skolevej Tved Bykort J 4 AOF Vestergade Svendborg Bykort G 8 Børnehuset Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Børnecenteret Enghaven Enghavevej Svendborg Bykort G 8 Rantzausminde Børnehave Rantzausmindevej Rantzausminde Bykort D 11 Ungernes Hus Slotsvængevej Svendborg Bykort J 6 Sundhøj Børnehus Eskærvej Svendborg Bykort H 11 Poppellunden Linkenkærsvej Svendborg Bykort L 7 Kildebækken Engdraget Svendborg Bykort E 10

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 28 af 148 Tema 4 Institutioner (Forsat) Sted Vej By Koordinat Kernehuset Wiggers Park Svendborg Bykort E 9 Solsikken Eskærvej Svendborg Bykort H 11 Nordenvinden Pengekrogen Svendborg Bykort G 7 Børnehaven Jærgermarken Frilandsvej Svendborg Bykort G 7 Holbølsminde Skovbrynet Svendborg Bykort J 7 Mariasøsternes Børnehave Caroline Amalievej Svendborg Bykort J 7 Paraplyen Marslevvej Svendborg Bykort K 6 Skovhøjen Skovvej Svendborg Bykort G 9 Belvedere Børnehave Belvedere Svendborg Bykort G 7 Ryttergården Ryttervej Svendborg Bykort E 7 Kolibrien Store Byhavevej Svendborg Bykort J 6 Lyndby Skole Lundbyvej Lundby Bykort C 3 Stendyssehaven Skovsbovej Svendborg Bykort C 9 Holbølls Minde Skovbrynet Svendborg Bykort J 7 Humlebien Fruerstuevej Svendborg Bykort K 7 Produktionshøjs. Iglemosegaard Hellegårdsvej Svendborg Bykort D 8 Maersk Training Center Dyrekredsen Svenborg Bykort B 11 Børnely Bagergade Svendborg Bykort H 8 Gudbjerg Skole Byvej Gudbjerg Bykort A 3 Hesselager Skole Skolevej Hesselager Bykort R 5 Skårupskolen Klingstrupvej Skårup Bykort M 1 Skårup Seminarum Skårup Kirkebakke Skårup Bykort M 2 Øster Åby Friskole Nyborgvej Øster Åby Oversigtskort H 5 Skårup Børnehave Oluf Ringsvej Skårup Bykort M 2 Vejstrup Børnehave Brudagervej Vejstrup Bykort R 7 Sct. Michael Skole Hammesbrovej Oure Bykort Q 8 Oure Børnehave Hammesbrovej Oure Bykort Q 8 Børnehaven Kilen Sognevej Brudager Bykort K 1 Gudme Skole Storkehavevej Gudme Bykort R 11 Gudme Børnehave Storkehavevej Gudme Bykort R 11 Daginstitution Eventyrhuset Byvej Gudbjerg Bykort A 3 Figur 11: Identificerede risikoobjekter i kategorien Institutioner. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 29 af 148 Tema 5 - Kontorer Sted Vej By Koordinat Advodan Svendborg Krøyers Stræde Svendborg Bykort H 8 Danske Bank Tinghusgade Svendborg Bykort G 8 Nordea Byparken Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Nordea Landet Skovballevej Landet Oversigtskort C 9 Nordea Gudbjerg Byvej Gudbjerg Bykort A 3 Nordea Ollerup Ollerup Bytorv V. Skerninge Bykort F 1 Nordea Svendborg Centrumpladsen Svendborg Bykort H 8 Svendborg Sparekasse Langgade Hesselager Bykort Q 5 Svendborg Sparekasse Nyborgvej Svendborg Bykort K 7 Svendborg Sparekasse Skårup Stationsvej Skårup Bykort N 2 Svendborg Sparekasse Bergmannsvej Thurø Bykort N 10 Svendborg Sparekasse Solvej Tåsinge Bykort H 11 Alm Brand Bank Ramsherred Svendborg Bykort H 8 BG Bank Tinghusgade Svendborg Bykort G 8 Arbejdernes Landsbank Voldgade Svendborg Bykort G 8 Jyske Bank Vestergade Svendborg Bykort G 8 Oure-Vejstrup Andelskasse Landevejen Oure Bykort Q 8 Sydbank Breningevej Svendborg Bykort H 11 Sydbank Klosterplads Svendborg Bykort H 8 Sydbank Ørbækvej Svendborg Bykort K 6 Sydbank Øster Skerningevej V. Skerninge Bykort F 2 Svendborg Kommune (5.1.1) Ramsherred Svendborg Bykort H 8 Figur 12:Identificerede risikoobjekter i kategorien Kontorer. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 30 af 148 Tema 6 - Industri Sted Vej By Koordinat V&S Danmark A/S (6.3.1) Rødeledsvej Svendborg Bykort G6 Tom Schmidt A/S Bodøvej Svendborg Bykort F 6 N. Kjær Bilcenter Odensevej Svendborg Bykort E 5 N.E.G. Micon Steel Frederiksøen Svendborg Bykort H 8 F.A.F Svendborg Troensegårdsvej Svendborg Bykort J 8 Tåsinge Træ A/S Bjernemarksvej Svendborg Bykort H 11 Guldfeldt Tømrer og Murer Tværvej Svendborg Bykort G 6 Erik Jørgensen A/S Industrivænget Tved Bykort H 4 Paper Fantasies A/S Englandsvej Svendborg Bykort K 5 Jacob Albertsen A/S Aasiatvej Svendborg Bykort E 5 Auto-Lak Eksperten Aasiatvej Svendborg Bykort E 5 Svendborg Autolak A/S Bodøvej Svendborg Bykort F 6 S.E.E. Autolakering Vestergade Svendborg Bykort G 8 Svendborg Motor Co A/S Odensevej Svendborg Bykort E 5 SI-Lak Finlandsvej Svendborg Bykort K 5 Contex Græsholmevej Svendborg Bykort H 6 Scandinavia Brake System Kuopionvej Svendborg Bykort F 5 V.V.S. Gården Kuopionvej Svendborg Bykort F5 Ørkild Jernstøberi Bodøvej Svendborg Bykort F 6 Poul Thinggård A/S Ndr. Ringvej Svendborg Bykort H 1 Hydro-Texaco Depot Bodøvej Svendborg Bykort F 6 Vestas Frederiksøen Svendborg Bykort H 8 Q8 Servicecenter Jessens Mole Svendborg Bykort H 8 Hydro Texaco Nyborgvej Svendborg Bykort L 6 DK-Benzin I/S Vestergade Svendborg Bykort G 8 Statoil Ørkildsgade Svendborg Bykort J 7 Shell Kogttvedvej Svendborg Bykort F 9 Statoil Sundbrovej Tåsinge Bykort E 6 OK Benzin Vestergade Svendborg Bykort G 8 OK Benzin Rantzausmindevej Rantzausminde Bykort D 11 Hydro Odensevej Svendborg Bykort E 5 JET Benzin Odensevej Svendborg Bykort E 5 OK Benzin Skovballevej Landet Oversigtskort E 9 OK Benzin Ørbækvej Svendborg Bykort K 5 Q8 Sundbrovej Lundby Bykort E 6 Uno-X Dronningemaen Svendborg Bykort H 8 SI-lak Depot Finlandsvej Svendborg Bykort K 5 Planova Shop System Grønnemosevej Svendborg Bykort F 6 Mac Baren Tobacco Company Porthusvej Svendborg Bykort G 5 Si-Plast A/S Finlandsvej Svendborg Bykort K 5 Galvano (6.2.1) Græsholmevej Svendborg Bykort H 6 Scandinavian Brake System Kupiovej Svendborg Bykort F 5 Q8 F-Gas Jessens Mole Svendborg Bykort H 8 Tåsinge Glasfiber Tørvemosevej Lundby Oversigtskort F 9

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 31 af 148 Tema 6 - Industri (Forsat) Sted Vej By Koordinat J. Ring-Andersen Frederiksø Svendborg Bykort H 8 Svendborg Slibe- og Maskin. Tvedvej Svendborg Bykort J 5 KD Rens og Vask Vestergade Svendborg Bykort G 8 Stålassistancen Finlandsvej Svendborg Bykort K 5 C.C. Jensen Løvholmen Svendborg Bykort G 6 Contex Græsholmevej Svendborg Bykort H 6 Planova Shop System Grønnemosevej Svendborg Bykort F 6 Post Danmark Frederiksgade Svendborg Bykort H 8 Grønnemoseværkstederne Grønnemosevej Svendborg Bykort F 6 Jacob Albertsen Aasiaatvej Svendborg Bykort E 5 Foderstof Stenstrup (6.3.2) Stationsvej Stenstrup Bykort J 2 Svendborg Kraftvarmeværk Bodøvej Svendborg Bykort F 6 Mac Baren Tobacco Company Porthusvej Svendborg Bykort G 5 Kurt Hansen A/S Nordre Ringvej Svendborg Bykort H 1 Scangrip Rytterhave Svendborg Bykort D 7 OK Benzin Bregningevej Tåsinge Bykort H 11 Tåsinge Kokilestøberi Bjerrebyvej Tåsinge Bykort C 3 OK Benzin Nyborgvej Svendborg Bykort K 7 Remi Rent Rytterhaven Svendborg Bykort D 7 Masava Kemi Nordre Ringvej Svendborg Bykort G 6 Svendborg Anti Rust Center Nordre Ringvej Svendborg Bykort G 6 Royal Biscuit Co A/S Islandsvej Svendborg Bykort K 4 OK Benzin Langgade Hesselager Bykort Q 5 C.C. Jensen Langgade Hesselager Bykort Q 5 Revsøre Smedie og VVS Genvejen Revsøre Oversigtskort K 1 OK Benzin Skårup Stationsvej Skårup Bykort N 2 DK Benzin Nyborgvej Skårup Bykort O 1 Brudager Smedie Brudager Bygade Brudager Oversigtskort G 4 Maskinfabrikken Schaumann Landevejen Vejstrup Bykort R 8 Gudme Autoservice Vestergade Gudme Bykort Q 11 Gudme Møbelfabrik Vestergade Gudme Bykort Q 11 Merko Gudme Vestergade Gudme Bykort Q 11 Højlund Mølle Ørbækvej Gudbjerg Bykort B 3 Dagli Brugsen Teglgårdsvej Gudbjerg Bykort B 3 OK Benzin Teglgårdsvej Gudbjerg Bykort B 3 Figur 13: Identificerede risikoobjekter i kategorien Industri. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 32 af 148 Tema 7 - Infrastrukturer Sted Vej By Koordinat Sydfyns Flyveplads (7.6.1) Flyvervej Tåsinge Oversigtskort E 8 Sundbrovej (7.2.1) Sundbrovej Svendborg Bykort G 9 Højestene (7.11.2) Svendborg Havn Svendborg Bykort H 8 Svendborg Odense Banen (Tog) - Svendborg Bykort fra H 8 til C 4 Faaborgvej - Svendborg Oversigtsk. Fra A 6 til L 6 Nyborgvej - Svendborg Oversigtsk. F 6 til J 7 Sundbrovej - Svendborg Oversigtsk. G 10 til F 7 A9 Svendborg - Odense - Svendborg Oversigtsk. F7 til D 3 Bybusser Hele kommunen - - Rutebil Større veje i hele kommunen - - Figur 14: Identificerede risikoobjekter i kategorien Infrastrukturer. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 33 af 148 Tema 8 - Natur Sted Vej By Koordinat Hedeskov - - Oversigtskort D 5 Vornæs skov - - Oversigtskort D 8 Nørreskov - - Oversigtskort F 8 Stenodde Skov - - Oversigtskort H 9 Ravnebjerg Skov - - Oversigtskort E 5 Gudbjerg Skov - - Oversigtskort G 3 Purreskov - - Oversigtskort K 3 Nørreskov - - Oversigtskort H 7 Brændeskov - - Oversigtskort F 4 Mølleskov (8.3.1) - - Oversigtskort C 5 Fredskov - - Oversigtskort J 4 Thurø Rev - - Oversigtskort H 7 Enge, opdyrket og uopdyrket marker, Hele kommunen - - haver, grøfter mm. (8.7.1) Figur 15: Identificerede risikoobjekter i kategorien Natur. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 34 af 148 Tema 9 - Kulturværdier Sted Vej By Koordinat Landet Kirke Elvira Madigans Vej Svendborg Oversigtskort F 9 Sct. Nicolai Kirke Sct. Nicolai Kirkestrædes Svendborg Bykort H 8 Vor Frue Kirke Frue Kirkestræde Svendborg Bykort H 8 Anne Hvides Gård Fruestræde Svendborg Bykort H 8 Hvidkilde Gods Fåborgvej Svendborg Oversigtskort D 6 Lenshøj Fåborgvej Svendborg Oversigtskort D 6 Troense Gl. Skole Søfartsmuseum Strandgade Troense Bykort K 12 Valdemar Slot (9.3.1) Slotsaleen Tåsinge Oversigtskort G 8 Tved Præstegård/Kirke Tved Kirkevej Tved Bykort J 4 Svendborg Museum Droningholmsvej Svendborg Bykort H 7 Porthuset Hallindskovvej Svendborg Bykort M 7 L. Langes Ovnmuseum Vestergade Svendborg Bykort G 8 Viebæltegård Grubbemøllevej Svendborg Bykort G 8 Sct. Jørgens Kirke Brydegårdsvej Svendborg Bykort G 9 Drejø Kirke Kirkevejen Drejø Oversigtskort B 10 Skarø Kirke Søndre Stænge Skarø Oversigtskort C 8 Thurø Kirke Kirkestræde Thurø Bykort N 9 Sørup Kirke Sørup Kirkevej Sørup Bykort D 6 Bregninge Kirke Kirkebakken Bregninge Bykort J 12 Skjoldemose Gods (9.3.2) Rødmevej Stenstrup Oversigtskort C 5 Egense Kirke Hellegårdsvej Svendborg Bykort D 8 Bjerreby Kirke Lundbyvej Tåsinge Bykort C 3 Baptistkirken Betina Pjentemøllestræde Svendborg Bykort H 8 Fredens Kirke Fruerstuevej Svendborg Bykort K 7 Gudbjerg Kirke Sønderballevej Gudbjerg Bykort A 3 Sct. Jørgens Kirke Sognegård Brydegårdsvej Svendborg Bykort G 9 Vestre Skerninge Præstegård Fåborgvej V. Skerninge Bykort D 1 Hesselager Kirke Møllevej Hesselager Bykort R 5 Lundeborg kirke Knarreborg Møllevej Lundeborg Bykort Q 10 Skårup Kirke Skårup Kirkebakke Skårup Bykort M 2 Vejstrup Vandmølle Vejstrup Vandmølle Vejstrup Bykort R 8 Vejstup Kirke Egemosevej Vejstrup Bykort R 8 Vejstrup Valgmenighedskirke Brudagervej Vejstrup Bykort R 7 Oure Kirke Landevejen Oure Bykort Q 7 Oure Baptistkirke Albjergvej Oure Bykort Q 7 Brudager Kirke Brudager Bygade Brudager Oversigtskort G 4 Gudme Kirke Kirkegade Gudme Bykort R 11 Broholm Slot Broholmvej Gudme Oversigtskort H 4 Hundstrup Kirke Filipavej Hundstrup Oversigtskort B 5 Kirkeby Kirke Assensvej Kirkeby Oversigtskort D 4 Lunde Kirke Bobjergvej Lunde Oversigtskort D 4 Ollerup Kirke Svendborgvej Ollerup Oversigtskort D6

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 35 af 148 Tema 9 Kulturværdier (Forsat) Sted Vej By Koordinat Sct. Knuds Kirke Havnegade Svendborg Oversigtskort F 6 Stenstrup Kirke Assensvej Stenstrup Oversigtskort D 4 Svendborg Pinsekirke Svinget Svendborg Oversigtskort F 6 Sørup Kirke Sørup Kirkevej Sørup Oversigtskort E 6 Ulebølle Kirke Nyvej Ulbølle Oversigtskort B 6 Vester Skerninge Kirke Krovej V. Skerninge Oversigtskort C 6 Øster Skerninge Kirke Åkildevej Ø. Skerninge Oversigtskort C 6 Gudme Bibliotek Højsagervej Gudme Bykort R 11 Stenstrup Bibliotek Skolevej Stenstrup Bykort H 2 Svendborg Bibliotek Viebæltet Svendborg Bykort G 8 Vester Skerninge Bibliotek Fåborgvej V. Skerninge Bykort C 1 Figur 16: Identificerede risikoobjekter i kategorien Kulturværdier. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 36 af 148 Tema 10 - Særlige arrangementer Sted Vej By Koordinat Høje Bøge Stadion Open Air Skovvej Svendborg Bykort G 9 (10.5.1) Frederiksø Særlige arangementer Frederiksø Svendborg Bykort J 8 med max. 1.500 personer Torvet: - Torvedag, Svendfest Tovet Svendborg Bykort H 8 Valdemars Slot Koncerter, udstillinger, Slotsalleen Tåsinge Oversigtskort G8 Horror Nights Cirkus Christiansmindevej Svendborg Bykort L 8 Figur 17: Identificerede risikoobjekter i kategorien Særlige arrangementer. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 37 af 148 Tema 11 - Mange dyr Sted Vej By Koordinat Landbrugsejendomme Hele kommunen - - Svinefarm (11.1.1) Bjerrebyvej Tåsinge Oversigtskort F 9 SØ-Pet Dyrehandel Vestergade Svendborg Bykort G 8 Dyfo Dyrecenter Vestergade Svendborg Bykort G 8 Svendborg Rideklub Porthusvej Svendborg Bykort G 5 Broholm Rideklub og -stævne Broholmsvej Gudme Bykort R 12 Sydfyns Hundepension Nørremarksvej V. Skerninge Bykort C 1 Ærtebjerg Hundepension Boelmosevej Oure Oversigtskort J 4 Garfields Kattepension Boelsmosevej Oure Oversigtskort J 4 Figur 18: Identificerede risikoobjekter i kategorien Mange dyr. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 38 af 148 Tema 12 - Forsyning Sted Vej By Koordinat Transformeranlæg (12.1.1) Fåborgvej Svendborg Bykort E 6 Rensningsanlæg Skårupøre Strandvej Svendborg Bykort O 8 Figur 19: Identificerede risikoobjekter i kategorien Forsyning. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 39 af 148 Tema 13 - Sæsonpræget Sted Vej By Koordinat Lundeborg Strand Camping Gl. Lundeborgvej Lundeborg Bykort Q 9 Lundeborg Ny Camping Gl. Lundeborgvej Lundeborg Bykort Q 9 Bøsøre Strand Feriepark Bøsørevej Bøsøre Oversigtskort K 2 (13.2.1) Vormark Kræmmermarked Møllebakken Vormark Oversigtskort J 2 Åbyskov Camping Skårupøre Strandvej Skårupøre Oversigtskort J 6 Knarreborg Mølle Camping Knarreborgsmøllevej Oure Bykort Q 10 Carlsberg Camping Sundbrovej Tåsinge Oversigtskort F 7 DCU Camping Skårupøre Strandvej Svendborg Oversigtskort J 6 FDM Campingplads Smørmosevej Thurø Oversigtskort H 7 Magaards Camping Bøsørevej Revsøre Oversigtskort K1 Møllergårdens Camping Øgavl Thurø Oversigtskort H 7 Rantzausminde Campingplads Rantzausmindevej Svendborg Oversigtskort D 7 Syltemae Camping Strandgårdsvej Ballen Oversigtskort C 7 Tåsinge Campingplads Sundbrovej Tåsinge Oversigtskort F 9 Vindebyøre Campingplads Vindebyørevej Tåsinge Oversigtskort F 7 Ny Vemmenæs Stenodevej Tåsinge Bykort F 3 Figur 20: Identificerede risikoobjekter i kategorien Sæsonpræget. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 40 af 148 Tema 14 - Andre Sted Vej By Koordinat Naturama Dronningemaen Svendborg Soil Recovery A/A (14.4.2) Klintholmvej Klintholm Oversigtskort K 2 Kommunekemi Depot (14.4.1) Klintholmvej Klintholm Oversigtskort K 2 Ballen Havn - - Oversigtskort C 7 Drejø Færgebro - - Oversigtskort B 10 Gambøt Havn - - Oversigtskort G 7 Hjortø Havn - - Oversigtskort C 10 Lundeborg Havn - - Oversigtskort K 3 Rantzausminde Lystbådehavn - - Oversigtskort D 7 Skarø Bro - - Oversigtskort C 8 Svendborg Lystbådehavn - - Oversigtskort F 7 Svendborg Trafikhavn - - Oversigtskort F 6 Svendborg Sund Marina - - Oversigtskort F 6 Troense Lystbådehavn - - Oversigtskort G 7 Vigen Havn - - Oversigtskort B 9 Vindeby Havn - - Oversigtskort F 7 Vindebyøre Bro - - Oversigtskort F 7 Svendborg Arresthus Tinghusgade Svendborg Bykort G 8 Figur 21:Identificerede risikoobjekter i kategorien Andre. De med fed skrift markerede er objekter, som er udvalgt til risikoanalyse med scenarie nummer i parentes

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 41 af 148 3.3 Metode for identifikation 3.3.1 Grundlag Som grundlag for analysen er anvendt en model i form af scenarier der beskriver de enkelte mulige hændelser i kommunen og indsatsopgaver. Som grundlag for den model er følgende enheder: Hændelsen type: Overskrifterne: - Hændelse - Hændelsestitel - Beskrivelse af objekt Forhold: Opgave: Enheder: Forløb Overskrifterne: Overskrifterne: Overskrift Overskrift - Tidspunkt - Geografisk beliggenhed - Afstand fra Falck - Metrologiske forhold - Beskrivelse af situation ved ankomst - Indsatsopgaver - Indsatsenheder - Analyse af indsatsforløb 3.3.2 Metode Som grundlag for udarbejdelsen af risikoanalyse i scenarierne er anvendt principper fra Beredskabsstyrelsens Retningsliner for indssatsledelse med udgangspunkt i menneske-, dyr- og værdiredning. Disse overvejelser er foretaget løbende under udarbejdelsen af scenarierne og er derfor ikke gengivet i denne rapport. I vurderingen af de enkelte hændelser er der ikke anvendt hændelsestræ, da der er taget udgangspunkt i den værst tænkelige situation, som vil have det største mandskabs- og materielbehov i den risikobaseret dimensionering.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 42 af 148 Der er i de enkelte scenarier ikke anvendt dybdeanalyse med vurdering af brandforløb samt brandeffekt, da der er taget udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens indsatstaktiske retningslinier på holdleder- og Indsatslederniveau, sådan, at person og- dyreredning samt begrænsning er de væsentlige kriterier ved førsteindsats uanset brandforløb og given brandeffekt. Derfor har Svendborg Kommune i den nye dimensionering valgt stigevogn (Udrykning 1) ved udrykninger i befolkningstætte områder og tankvogne (udrykning 2) i områder med landejendomme med stort behov for tilstrækkelig vandmængde. I den endelige indsats og efterslukningsfasen er der mulighed for rekvirering af op til 3 tankvogne (2 tankvogne fra Svendborg med hver 8000 liter og 1 tanktender med 6500 liter) med kapacitet på i alt 22.500 liter vand samt 1 tanksprøjte fra hjælpestation Gudme med 8500 liter vand samt 2 ASP fra Svendborg med hver 2000 liter vand. I alt 35.000 Liter vand. Beredskabet er opmærksomme på politiets analyse (2013) af mulige mål for terror. Politiets opmærksomhed er især rettet mod arrangementer med mange personer. Indsatslederen og holdlederen (i Gudmeområdet, holdlederen som teknisk leder indtil indsatslederen når frem, vil alt afhængig af meldingen, fremkørslen og situationsbedømmelsen vurdere om der er en mulig terrorhændelse. I så fald handles efter Retningslinjer for indsatsledelse, 2010 udgave bilag. 8 Der er ikke i scenarierne og i risikoanalysen medtaget årsag til hændelserne, men der er allerede nu i Svendborg Kommune en forebyggende indsats og der planlægges yderligere tiltag på det forebyggende område, hvilket er beskrevet i afsnittet: Forebyggende indsats. Som eksempel på risikoanalyse ved scenarier er gengivet 2 eksempler:

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 43 af 148 3.3.3 Eksempel 1 Risikoidentifikation: Tema 4 Institutioner Scenarie 4.2.1 Brand i tagetagen på Byskolen PICK: BBIt Brand Institution Udrykning: Normaludrykning 1 Mandskab: i alt 9 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 7 brandmænd Materiel: Automobilsprøjte Drejestige Vandtankvogn ISL ankommer og foretager bedømmelse af situationen: Mennesker eller dyr i fare: Nej Hvor: Tagetage Hvad: Bygningsdele i tagkonstruktion (træ) Hvorhen: Resten af tagkonstruktionen Særlige farer: Nej Adgangsveje: Trappe fra hovedindgang til loftlem samt stigevogn ASP ankommer (HL + 3) Stigevogn ankommer (2 mand) Tankvogn ankommer (2 mand)

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 44 af 148 Førsteindsats Situation: Brand i bygningsdele i tagetage Opgave: Slukning og begrænsning Udførelse: Stige rejses (2 mand) til tag fra skolegården med B-rør til defensiv slukning af tagkonstruktion. Hold 1 indsættes i tagrummet med C-rør mellem brandadskillelse (Husgavl)/adgangsvej og brand til begrænsning af brandudbredelse. Hold 2 (3ér & 4ér) Etablere vandforsyning og indsættes derefter i tagrummet med C-rør mellem brandadskillelse (Husgavl)/adgangsvej og brand til begrænsning af brandudbredelse. Der rekvireres: (Tilbagemelding) 1 ASP 1 Tankvogn 1 HL 5 Brandmænd ISL foretager rekonosering/vurdering af førsteindsats ASP og Tankvogn ankommer Hold 3 indsættes med C- rør sammen med Hold 1 til offensiv bekæmpelse. Hold 4 indsættes med C-rør sammen med Hold 2 til offensiv bekæmpelse. Stigevogn (B-rør) stopper deffensiv bekæmpelse og er sikring for hold: 1,2,3 og 4 ISL indsætter endelig indsats og efterslukning samt tilkalder skadesservice. Nødvendigt mandskab: 2 HL 12 Brandmænd 2 ASP 1 Stigevogn 2 Tankvogne Resurser i forhold til ny Risikobaseret Dimensionering: = OK Omfang: Personskade: Ingen Materielskade: Betydelig skade på tagkonstruktion samt røg/vandskade.

Svendborg 3.3.4 Eksempel 2: Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 45 af 148 Risikoidentifikation: Tema 11 Mange dyr Scenarie 11.1.1 Gårdbrand PICK: BBGS Bygn. Brand Gård med dyrehold Udrykning: Normaludrykning 2 Mandskab: i alt 9 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 7 brandmænd Materiel: Automobilsprøjte (Mindst 2 funktions uddannede) Vandtankvogn ISL ankommer og foretager bedømmelse af situationen: Mennesker eller dyr i fare: Ja - dyr Hvor: Halmloft over svinestald Hvad: Halm og Bygningsdele i tagkonstruktion (træ) Hvorhen: Resten af halmloft og stuehus Særlig farer: Nej Adgangsveje: Port/døre til svinestald ASP ankommer (HL + 4) Tankvogn ankommer (3 mand)

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 46 af 148 Førsteindsats Situation: Brand i halmloft Opgave: Dyr-redning samt Slukning og begrænsning Udførelse: Hold 1 og 2 indsættes i svinestald med 2 HT til dyreredning Hold 3 indsættes mellem stuehus og stald med C-rør (efter etablering af vandforsyning) til defensiv bekæmpelse af brand på halmloft. Der rekvireres: (Tilbagemelding) 1 ASP 1 Tankvogn 1 HL 5 Brandmænd ISL foretager rekonosering/vurdering af førsteindsats ASP og Tankvogn ankommer 2 mand til pendulkørsel med 2 tankvogne. Hold 4 indsættes med C-rør sammen med Hold 3 til offensiv bekæmpelse af brand på halmloft. Efter endt dyreredning indsættes hold 1 og 2 til bekæmpelse af brand på loft. ISL indsætter endelig indsats og efterslukning samt tilkalder skadesservice/dyrlæge. Nødvendigt mandskab: 2 HL 12 Brandmænd 2 ASP 2 Tankvogne Resurser i forhold til ny Risikobaseret Dimensionering: = OK Omfang: Personskade: Mindre Dyrskade: Større Materielskade: Betydelig skade på tagkonstruktion/loft samt røg/vandskade.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoidentifikation Afsnit 3 Side 47 af 148 3.3.5 Øvrig risikoanalyse: Ud over scenarierne er der i dimensioneringen overvejet følgende risici: Menneskelige fejl: Forkert adresse: Første kørekøretøj (ISL) på adressen melder til alarmcentralen at der ikke er brand på adressen. Alarmcentralen kontakter anmelder for oplysninger om adresse. Uheld ved kørsel til skadessted: ISL: Indsatsleder kontakter alarmcentral og rekvirere bagvagten hvis nødvendigt. Materielle fejl: Start problemer eller nedbrud af køretøjer eller pumpe: ASP: HL/mandskab kontakter alarmcentral og rekvirere slukningstog 2 eller Hjælpestation Gudme til skadesstedet. Slukningstog 2 eller hjælpestation Gudme rekvireres Øvrige: Mandskabsmangel: Ved mandskabskrævende indsats kan der rekvireres slukningstog 2 og/eller Hjælpestation Gudme. I alt: 18 mand og 3 ASP + 3 tankvogne. Ved store og langvarige hændelser kan der rekvireres frivillige fra Svendborg Frivillige. Derudover kan der anmodes om assistance fra nabokommuner. Materiel mangel (eksempelvis røgdykkerflasker): Der kan rekvireres udstyr fra Depot og Brandskole.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 48 af 148 4 Oversigt over udvalgte Risici 4.1.1 Temaindhold Risikoanalysen er udarbejdet med grundlag i det fremtidige beredskabsniveau, som er identisk med det nuværende niveau, som er beskrevet under afsnittene: Kapacitetsanalyse og Serviceniveauet Valget af scenarier, fra hvert af de 14 temaer i risikoidentifikationen, er begrundet i at disse udvalgte scenarier er repræsentative for de øvrige scenarier inden for de enkelte temaer og er værst tænkelig hændelse i de enkelte temaer, sådan at det ultimative mandskabs- og materielbehov kan risikoanalyseres i forhold til en risikobaseret dimensionering. Temaindhold: 1. Beboelse 1.1 Paracell/rækkehus 1.2 Etageboliger, nyere 1.3 Etageboliger, ældre 2. Mange dagophold 2.1 Storcentre 2.6 Idrætshaller 2.7 Restauranter 3. Mange natophold 1.1 Hoteller 1.2 Plejehjem 1.3 Hospitaler 3.5 Efterskoler/højskoler 4. Institutioner 4.2 Skoler 5. Kontorer 5.1 Ældre kontorbygning 6. Industri 6.2 Miljøfarlige virksomheder 6.3 Brandfarlige virksomheder

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 49 af 148 7. Infrastrukturer 7.2 Motorvej (Kommende Svendborg Odense motorvej) 7.6 Lufthavne 7.11 Havne 8. Natur 8.3 Skov/plantager 8.7 Marker 9. Kulturværdier 9.3 Slotte 10. Særlige arrangementer 10.5 Koncerter 11. Mange dyr 11.1.1 Gårde farme 12. Forsyning 12.1 El 13. Sæsonpræget 13.1 Sommerhusområder 13.2 Campingområder 14. Andre 14.4 Lossepladser

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 50 af 148 Tema 1 - Beboelse Scenarie PICK- liste. Sted Koordinat Begrundelse for valg 1.1.1 BBVi Brand Villa/rækkehus 1.1.2 BBVi Brand Villa/rækkehus 1.2.1 BBEt Bygn.brand Etageejendom 1.2.2 BBEt Bygn.brand Etageejendom Grønnegade Troense Krovej Vester Skerninge Byparken Svendborg By Lerchesvej Svendborg C Bykort L 12 Bykort D 1 Bykort K 6 Bykort H 7 Valgt da det er et boligområde med flere ældre frede bygninger. Valgt som et typisk boligområde for kommunen uden for Svendborg by. Valgt da det er et område med beboelsesblokke i op til 3. etage og derfor repræsentere typiske høje almennyttige boliger i kommunen. Boligblok med 6 etager. Valgt da det er en af de højeste boligblok i kommunen. 1.3.1 BBLe Brand Lejlighed Gerritsgade Svendborg By Bykort H 8 Valgt da det repræsentere den gamle bydel, i Svendborg By, med ældre ejendomme Figur 22: Temaliste over kategorien Beboelse

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 51 af 148 Tema: 2 - Mange dagophold Scenarie PICK- liste. Sted Koordinat Begrundelse for valg 2.2.1 BBBu Brand Butik 2.2.2 2.6.1 2.7.1 BBBu Brand Butik BBIt Brand Instiution 2 BBVi Brand Villa/rækkehus 2 Svendborg Bycenter Tinghusgade Svendborg C Silvan Jernbanegade Svendborg C Tvedhallen Skolevej Tved Vester Skeninge Kro Krovej Vester Skerninge Figur 23: Temaliste over kategorien Mange dagophold Bykort H 8 Bykort H 8 Bykort J 4 Bykort D 1 Valgt da det er et af de større butikscentrer i kommunen bestående af mange mindre og mellemstore enkeltbutikker. Butik/byggemarked med mange mennesker og stort brandbart oplag. Typisk vanskelige tilkørselsforhold især på P-plads som ofte er fyldt med mange biler. Er repræsentativt for haller i Svendborg Kommune Ældre bygning med stråtag som er indrettet som restaurant hvor der ofte er mange personer. Valgt da det er et af de værste scenarier i temaet. 2 (Brand - hotel/kro/haller/cirkus/ forlystelssteder eller lignende med mange (enkelte med overnattende) personer findes ikke i PICK liste. Brand i hotel findes i bemærkninger i PICK liste ved BBEt Brand etageejendom, men BBEt vil sandsynligvis ikke blive valgt/brugt ved brand i f.eks. kroer eller Bed and Breakfast steder i et eller to plan. Der ville evt. kunne bruges: BBLe Brand i lejlighed som antyder at der er tale om sted med flere lejligheder/værelser

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 52 af 148 Tema: 3 - Mange Natophold Scenarie PICK- liste. Sted Koordinat Begrundelse for valg 3.1.1 3.2.1 3.2.2 3.2.3 3.3.1 3.5.1 BBEt Brand - Etageejendom BBIt Brand Institution BBIt Brand Institution BBIt Brand Institution BBIt Brand Institution 3.5.2 BBIt Brand Institution Hotel Svendborg Centrumpladsen Svendborg Plejecenter Caroline Amalie Caroline Amalievej Svendborg Ældrecenteret Bryghuset Bryghusvej Svendborg Plejecenter Strandstien Lundeborg Svendborg Sygehus BBIt Brand Institution Valdemarsgade Svendborg Svendborgvej Vestre Skerninge Idrætsvej Oure Figur 24: Temaliste over kategorien Mange natophold Bykort H 8 Bykort J 7 Bykort G 8 Bykort Q 10 Bykort H 9 Bykort E 1 Bykort Q 8 Er et af de største hoteller i kommunen med mulighed for mange gæster. Er et af de største plejecentre i kommunen. Ejendommen er en ældre ejendom som løbende er renoveret og brandsikret, men som grundlæggende er opført efter ældre brandsikringsregler. Ældrecenteret er centralt placeret i Svendborg by og ved større vej som kan have betydning for adgangsforhold og indretning af skadesstedet. Plejecenteret er beliggende i ydere kanten af kommunen og der vil derfor være lang køretid for Station Svendbog. Hjælpestation Gudme vil ankomme før ISL. Høj bygning med mange gangbesværede og sengeliggende patienter. Svendborg Kommune har mange efterskoler. Denne er valgt som repræsentativ for de fleste efterskoler. Beliggende med lang køretid for Station Svendborg og ISL. Hjælpestation Gudme vil ankomme før ISL.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 53 af 148 Tema: 4 - Institutioner Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Nærmere indhold 4.2.1 BBIt Brand Institution Byskolen Skolegade Svendborg Figur 25: Temaliste over kategorien Institutioner Bykort H 8 Valg som repræsentativ for skoler og uddannelsessteder i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 54 af 148 Tema: 5 - Kontorer Scenarie PICK nr. Sted Koridinat Begrundelse for valg 5.1.1 BBEt Brand - Etageejendom Svendborg Rådhus Ramsherred Svendborg Figur 26: Temaliste over kategorien Kontorer Bykort H 8 Et af de største kontorer i kommunen

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 55 af 148 Tema: 6 - Industri Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 6.2.1 BBIn Brand Industribygning 6.3.1 BBIn Brand Industribygning 6.3.2 BBIn Brand Industribygning Galvano Græsholmevej Svendborg Vin & Sprit Rødeledsvej Svendborg Foderstof Stationsvej Stenstrup Figur 27: Temaliste over kategorien Industri Bykort H 6 Bykort G 6 Bykort J 2 En af de miljø-farligste virksomheder i kommunen. En af de højeste industribygninger i kommunen Repræsentativ for de fleste industrivirksomheder i kommunen.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 56 af 148 Tema: 7 - Infrastruktur Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 7.2.1 RFFB FUH Fastklemt/brandfare 7.6.1 BTFP Brand Fly, Passagerer 7.11.2 BTSK Brand Skib ved Kaj Sundbrovej/ Kommende Odense- Svendborg Motorvej Tåsinge Flyveplads Flyvervej Tåsinge Svendborg Havn 7.11.1 BBIn Brand Industribygning Troensegårdsvej Svendborg Højestene Jessens Mole Svendborg Figur 28: Temaliste over kategorien Infrastruktur Bykort E 6 Oversigtskort E 8 Bykort J 8 Bykort H 8 Der forventes meget trafik på den kommende motorvej. Nyværende A9/Sundbrovej er en af de mest befærdede indfaldsveje i kommunen Eneste lufthavn i kommunen Største og højeste anlæg på Svendborg Havn som i tilfælde af brand vil være meget ressourcekrævende. Repræsentativ for færgerne i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 57 af 148 Tema: 8 - Natur Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 8.3.1 BNSP Naturbrand Skov/Plantage 8.7.1 BNMH Naturbrand Mark, Høstet Mølleskov Nyborgvej Figur 29: Temaliste over kategorien Natur Oversigtskort C 5 Oversigtskort G 5 Repræsentativ for skovområder i kommunen. Repræsentativ for marker i kommunen.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 58 af 148 Tema: 9 - Kulturelle værdier og større turistattraktioner Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 9.3.1 BBEt Brand Etageejendom 9.3.2 BBEt Brand Etageejendom Valdemars Slot Slotsallen Tåsinge Skjoldemose Gods Rødmevej Stenstrup Figur 30: Temaliste over kategorien Kulturværdier Bykort L 12 Bykort J 3 Større slot med museum, kirke og restaurant. Valgt da slottet er en turistattraktion med stort antal besøgende i sommermånederne. Repræsentativ for slotte i kommunen

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 59 af 148 Tema: 10 - Særlige arrangementer Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 10.5.1 BEAn EL.instal Brand, Elskab i det fri Open Air Høje Bøge Stadion. Skovvej Svendborg Figur 31: Temaliste over kategorien Særlige arrangementer Bykort G 9 En af de største koncerter i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 60 af 148 Tema: 11- Mange dyr Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 11.1.1 BBGD Bygn. Brand Gård m/ dyrehold Bjerrebyvej Tåsinge Bykort C 3 Repræsentativ for gårde med dyrehold i kommunen. Figur 32: Temaliste over kategorien Mange dyr

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 61 af 148 Tema 12 - Forsyning Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 12.1.1 BETr EL-instal. Brand Transformer station SydFyns Elforsyning Fåborgvej Svendborg Bykort E 6 Transformatorstation som nedtransformerer fra forsyningsnettet til distributionsnettet Er tilkoblet forsyningsnettet via 2 luftledninger mod Odense Figur 33: Temaliste over kategorien Mange dyr

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 62 af 148 Tema 13 Sæsonprægede områder Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 13.1.1 BBSo Bygn. Brand Villa/rækkehus 13.2.1 BBUd Bygn. Brand Udhus, fritligende Sommerhuse Berberisvænget Stenodden Campingplads Bøsørevej Hesselager Bykort F 3 Figur 34 : Temaliste over kategorien Sæsonprægede områder dyr Oversigtskort K 1 Repræsentativ for sommerhusområde i kommunen Repræsentativ for Campingpladser i kommunen

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 63 af 148 Tema: 14 - Andre Scenarie PICK nr. Sted Koordinat Begrundelse for valg 14.4.1 BCAf Affaldsoplag i det fri - Brand Kommune kemi s deponeringsplads Oversigtskort J 1 En af de største, igangværende, deponeringspladser i kommunen. 14.4.2 BBIn Bygn. Brand Industribygning Figur 35: Temaliste over kategorien Andre Klintholmvej Hesselager Soil Recovery Klintholmvej Hesselager Oversigtskort J 1 Repræsentativ for lossepladser i kommunen.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 64 af 148 4.2 Risikomatrice For at eftervise, at de udvalgte scenarier er repræsentative for hændelserne fremgår risiciene af nedenstående risikomatrice. Nedenfor ses pointgivningen for samtlige scenarier i hændelsestyperne brand/eksplosion, miljø og redning. og indenfor konsekvenser personer, værdier, miljø og samfund. På de efterfølgende sider vil de enkelte konsekvenser være indsat i fælles matrice som er konsekvensopdelt. Risikomatricerne er opbygget som en udvidet risikomatrice hvor hyppigheds- og konsekvensskalaer er opbyggede som præciseret skalaer, hvor skalaerne har følgende værdier: Hyppighed (H): 1 Næsten aldrig (< 0,01 pr. år) 2 Sjælden (0,01-0,1 pr. år) 3 Forekommer (0,1-1,0 pr. år) 4 Påregnelig (1-10 pr. år) 5 Hyppig (>10 pr. år) Figur 3: Ovenstående tabel er grundlaget for fastlæggelsen af parameteret hyppighed i den efterfølgende analyse. Hyppigheden er vurderet ud fra gennemgang af udrykninger i tidligere år samt erfaringsmæssige vurderinger. Konsekvensskalaen er opbygget som en præciseret skala med 4 undergrupper, sådan at der i samme konsekvensskala vurderes fire undergrupper: Konsekvens (K) Mennesker Konsekvens (K) Miljø 1 Ubetydelige skader 1 Ubetydelig 2 Mindre kvæstelser, få personer påvirkning Konsekvens (K) Værdier 1 Ingen tab (< 10.000 kr.) 2 Større påvirkning 2 Mindre (10.000 100.000 kr.) 3 Mere end 5 kvæstede 3 Risiko for varige skader 3 Betydelige 4 Få livsfarligt kvæstede/enkelte døde 5 Flere døde/mange kvæstede 4 Mindre varige skader 4 Alvorlige (100.000 1. mio. kr.) (1 10 mio. kr.) 5 Større varige skader 5 Katastrofal (> 10 mio. kr.) Konsekvens (K) Samfund 1 Ingen/mindre forstyrrelser (< 1 dag) 2 Kortere forstyrrelser (< 1 uge) 3 Betydelige forstyrrelser (>1 mdr., fyring af medarbejder) 4 Alvorlige forstyrrelser (> 3 mdr., tab af kunder) 5 Kritisk (Ophør af virksomhedens drift) Figur 4: Tabellen er grundlaget for fastlæggelsen af parameteret konsekvenser i kategorierne mennesker, miljø, værdier og samfund.

Hyppighed Svendborg 4.2.1 Risikomatrice, samlet oversigt 5 4 9.3.2 P 2.6.1 P 8.7.1 P 2.6.1 M 8.7.1 M 11.1.1 M 3 3.1.1 P 4.2.1 P 7.11.2 P Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 65 af 148 (Risikoniveau 5) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 15) (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 25) 8.7.1 V 11.1.1 P 2.6.1 V 9.3.2 V 11.1.1 V 8.7.1 S 9.3.2 M 2.6.1 S 9.3.2 S 11.1.1 S (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 16) 3.5.1 P 13.2.1 V 2.2.2 P 1.1.1 P 2.2.2 V 3.5.2 P 6.3.2 P 1.1.2 P 1.3.1 V 2.7.1 P 6.2.1 P 1.2.1 P 6.3.2 V 7.11.1 P 1.3.1 P 6.2.1 V 13.2.1 P 7.2.1 P 7.11.2 V 13.1.1 P 7.2.1 V 1.1.1 M 1.1.2 M 1.2.1 M 1.3.1 M 2.7.1 M 2.2.2 M 3.5.1 M 3.5.2 M 3.1.1 M 4.2.1 M 7.11.1 M 13.2.1 M 13.1.1 M 2 6.3.1 P 7.6.1 P 8.3.1 P 9.3.1 P 14.4.1 P 12.1.1 P 5.1.1 P 12.1.1 M 5.1.1 M 10.5.1 M 3.3.1 M 3.2.1 M 3.2.2 M 3.2.3 M 1.2.2 M 2.2.1 M 1 1.2.1 S 7.2.1 S 13.2.1 S 13.1.1 S 6.3.2 M 6.2.1 M 7.11.2 M 7.2.1 M 3.1.1 S 7.11.1 S 1.1.1 S 1.1.2 S 1.1.1 V 1.1.2 V 1.2.1 V 3.5.1 V 3.5.2 V 3.1.1 V 4.2.1 V 2.7.1 V 7.11.1 V 13.1.1 V 1.3.1 S 3.5.1 S 3.5.2 S 4.2.1 S 2.7.1 S 2.2.2 S 6.3.2 S 6.2.1 S 7.11.2 S (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 9) (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 15) 14.4.1 V 3.2.3 P 10.5.1 V 2.2.1 P 5.1.1 V 6.3.1 V 1.2.2 P 3.3.1 P 2.2.1 V 9.3.1 V 14.4.2 P 3.2.1 P 3.2.2 V 10.5.1 P 3.2.2 P 12.1.1 V 8.3.1 S 10.5.1 S 8.3.1 M 14.4.1 M 14.4.2 M 7.6.1 M 14.4.1 S 2.2.1 S 3.3.1 S 3.2.3 S 1.2.2 S 7.6.1 S 3.3.1 V 3.2.1 V 3.2.3 V 1.2.2 V 7.6.1 V 8.3.1 V 14.4.2 V 14.4.2 S 12.1.1 S 6.3.1 M 9.3.1 M 5.1.1 S 6.3.1 S 3.2.1 S 3.2.2 S 9.3.1 S (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 1) (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 5) 1 2 3 4 5 Figur 36: Risikomatrice, samlede oversigt Konsekvens

Hyppighed Svendborg 4.2.2 Risikomatrice Personer. Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 66 af 148 5 (Risikoniveau 5) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 15) (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 25) 4 2.6.1 P 11.1.1 P 8.7.1 P 9.3.2 P (Risikoniveau 4) 3 3.1.1 P 4.2.1 P 7.11.2 P (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 16) (Risikoniveau 20) 2.2.2 P 6.3.2 P 6.2.1 P 3.5.1 P 3.5.2 P 2.7.1 P 7.11.1 P 13.2.1 P 13.1.1 P 1.1.1 P 1.1.2 P 1.2.1 P 1.3.1 P 7.2.1 P (Risikoniveau 3) 2 6.3.1 P 7.6.1 P 8.3.1 P 9.3.1 P 14.4.1 P 12.1.1 P 5.1.1 - P (Risikoniveau 6) 3.2.3 P 1.2.2 P 14.4.2 P 10.5.1 - P (Risikoniveau 9) 2.2.1 P 3.3.1 P 3.2.1 P 3.2.2 P (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 15) 1 (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 1) (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 5) 1 2 3 4 5 Konsekvens Risikoniveau Antal Scenarier % 2 7 6.3.1 7.6.1 8.3.1 9.3.1 14.4.1 5.1.1 12.1.1 3 3 3.1.1 4.2.1 7.11.2 4 7 2.6.1 8.7.1 9.3.2 3.2.3 1.2.2 14.4.2 10.5.1 6 10 3.5.1 3.5.2 2.7.1 7.11.1 13.2.1 13.1.1 2.2.1 3.3.1 3.2.1 3.2.2 8 1 11.1.1 9 3 2.2.2 6.3.2 6.2.1 12 5 1.1.1 1.1.2 1.2.1 1.3.1 7.2.1 I alt 36 Figur 37: Risikomatrice, personer 27,8 50,0 22,2 Som det fremgår, er der ikke i risikoanalysen risikoniveauer over 12 ved Person konsekvensen. Risikoniveauet 9 og 12, som udgør 22,2 %, er et niveau som, ikke nødvendigvis er acceptabel, men som kan tolereres ud fra vurdering af skadens omfang og udvikling før brandvæsenets ankomst til skadesstedet. Men det er naturligvis et område der fortsat vil være fokus på og der vil også i fremtiden arbejdes med reducering af personskade, ved brande, i den risikobaseret dimensionering.

Hyppighed Svendborg 4.2.3 Risikomatrice Værdier. 5 Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 67 af 148 (Risikoniveau 5) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 15) (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 25) 4 8.7.1 V 2.6.1 V 9.3.2 V 11.1.1 V 3 (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 8) 13.2.1 V (Risikoniveau 12) 1.1.1 V 1.1.2 V 1.2.1 V 3.5.1 V 3.5.2 V 3.1.1 V 4.2.1 V 2.7.1 V 7.11.1 V 13.1.1 V (Risikoniveau 16) (Risikoniveau 20) 2.2.2 V 1.3.1 V 6.3.2 V 6.2.1 V 7.11.2 V 7.2.1 V (Risikoniveau 3) 2 14.4.1 V (Risikoniveau 6) 10.5.1 - V (Risikoniveau 9) 3.3.1 V 3.2.1 V 3.2.3 V 1.2.2 V 7.6.1 V 8.3.1 V 14.4.2 V (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 15) 2.2.1 V 6.3.1 V 3.2.2 V 9.3.1 V 5.1.1 V 12.1.1 V 1 (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 1) (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 5) 1 2 3 4 5 Konsekvens Risikoniveau Antal Scenarier % 2 1 14.4.1 2,8 4 2 8.7.1 10.5.1 6 8 13.2.1 3.3.1 3.2.1 3.2.3 1.2.2 7.6.1 8.3.1 14.4.2 8 4 2.2.1 3.2.2 5.1.1 12.1.1 38,9 9 10 1.1.1 1.1.2 1.2.1 3.5.1 3.5.2 3.1.1-4.2.1 2.7.1 7.11.1 13.1.1 10 2 6.3.1 9.3.1 12 7 2.2.2 1.3.1 6.3.2 6.2.1 7.11.2 7.2.1 2.6.1 52,8 16 2 9.3.2-11.1.1 5,5 I alt 36 Figur 38: Risikomatrice, værdier Som det fremgår er der 5,5 procent (9.3.2 Større brand på gods & 11.1.1 Gårdbrand ) i risikoniveau 16 samt 52,8 procent på risikoniveau 9, 10 og 12 som samlet giver 58,3 %. Problematikken, og årsagen, til den høje andel i høje risikoniveauer er ofte at der, selv ved mindere brande, er store røg og vandskader. For at forsøge at reducere de høje risikoniveauer, især som følge af røgskade, vil alle ISL i fremtiden gennemgå kurset Taktisk Brandventilation.

Hyppighed Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 68 af 148 4.2.4 Risikomatrice - Miljø 5 (Risikoniveau 5) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 15) (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 25) 4 2.6.1 M 9.3.2 M 11.1.1 M 8.7.1 M (Risikoniveau 4) 3 1.1.1 M 1.1.2 M 1.2.1 M 1.3.1 M 2.7.1 M 2.2.2 M 3.5.1 M 3.5.2 M 3.1.1 M 4.2.1 M 7.11.1 M 13.2.1 M 13.1.1 M (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 16) (Risikoniveau 20) 6.3.2 M 6.2.1 M 7.11.2 M 7.2.1 M (Risikoniveau 3) 2 3.3.1 M 3.2.1 M 3.2.2 M 3.2.3 M 1.2.2 M 2.2.1 M 12.1.1 M 5.1.1 M 10.5.1 M (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 9) (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 15) 7.6.1 M 6.3.1 M 8.3.1 M 9.3.1 M 14.4.1 M 14.4.2 M 1 (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 1) (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 5) 1 2 3 4 5 Konsekvens Risikoniveau Antal Scenarier % 2 9 3.3.1 3.2.1 3.2.2 3.2.3 1.2.2 2.2.1 12.1.1 5.1.1 10.5.1 3 13 1.1.1 1.1.2 1.2.1 1.3.1 2.7.1 2.2.2 3.5.1 3.5.2 3.1.1 4.2.1 7.11.1 13.2.1 13.1.1 4 7 2.6.1 11.1.1 7.6.1 8.3.1 14.4.1 14.4.2 8.7.1 6 4 6.3.2 6.2.1 7.11.2 7.2.1 8 3 9.3.2 6.3.1 9.3.1 I alt 36 Figur 39: Risikomatrice, miljø 61,1 38,9 Som det fremgår er risikoniveauet med miljøkonsekvenser lavt. Ofte er der ved brande kun få miljø konsekvenser, hvilket også afspejler sig i risikoanalysen. Svendborg Kommune har naturligvis også fokus på de miljømæssige konsekvenser ved indsats og vil naturligvis også i fremtiden have fokus på miljøkonsekvenser ved indsats.

Hyppighed Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 69 af 148 4.2.5 Risikomatrice Samfund. 5 (Risikoniveau 5) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 15) (Risikoniveau 20) (Risikoniveau 25) 4 8.7.1 S 2.6.1 S 9.3.2 S 11.1.1 S (Risikoniveau 4) 3 1.2.1 S 7.2.1 S 13.2.1 S 13.1.1 S (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 12) 1.1.1 S 1.1.2 S 3.1.1 S 7.11.1 S 1.3.1 S 3.5.1 S 3.5.2 S 4.2.1 S 2.7.1 S (Risikoniveau 16) (Risikoniveau 20) 2.2.2 S 6.3.2 S 6.2.1 S 7.11.2 S (Risikoniveau 3) 2 8.3.1 S 10.5.1 S (Risikoniveau 6) 2.2.1 S 3.3.1 S 3.2.3 S 1.2.2 S 7.6.1 S 14.4.1 S (Risikoniveau 9) 14.4.2 S 12.1.1 S (Risikoniveau 12) (Risikoniveau 15) 6.3.1 S 9.3.1 S 3.2.1 S 3.2.2 S 5.1.1 S 1 (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 6) (Risikoniveau 8) (Risikoniveau 10) (Risikoniveau 1) (Risikoniveau 2) (Risikoniveau 3) (Risikoniveau 4) (Risikoniveau 5) 1 2 3 4 5 Konsekvens Risikoniveau Antal Scenarier % 2 2 8.3.1 10.5.1 3 4 1.2.1 7.2.1 13.2.1 13.1.1 16,7 4 7 8.7.1 2.2.1 3.3.1 3.2.3 1.2.2 7.6.1 14.4.1 6 6 1.1.1 1.1.2 3.1.1 7.11.1 14.4.2 12.1.1 8 5 2.6.1 6.3.1 3.2.1 3.2.2 5.1.1 50,0 9 5 1.3.1 3.5.1 3.5.2 4.2.1 2.7.1 10 1 9.3.1 12 4 2.2.2 6.3.2 6.2.1 7.11.2 27,8 16 2 9.3.2 11.1.1 5,5 I alt 36 Figur 40: Risiko matrice, samfund Der er 16,7 procent (9.3.2 Større brand på gods og 11.1.1 Gårdbrand ) som er i risikoniveau 16 samt 50 procent som er på niveau 9, 10 & 12 som samlet giver 55,5 procent. De store/ høje risikoniveau i samfundsmæssige konsekvenser skyldes primært følgeskader fra røg og slukningsvand som medfører lange reparations tider efter brandslukning. Der er, som nævnt under Værdi matricen planlagt kursus for indsatsledere, for at reducere omfanget af følgeskader.

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 70 af 148 4.3 Konklusion af analyse På baggrund af de identificerede risici i afrapporteringens første delrapport er der gennemført en række risiko- og kapacitetsanalyser. Resultatet af disse analyser er præsenteret i denne anden delrapport. Analysen har vist, at beredskabet i Svendborg Kommune forsat kan håndtere de risici som tidligere er identificeret. Udgangspunktet for kapacitetsanalysen en fortsat anvendelse af de nuværende indsatskøretøjer og materiel tilknyttet beredskabet i Svendborg. Fremadrettet foretages der løbende en revidering af kapacitetsanalysen således, at materiel og køretøjer til en hver tid er hensigtsmæssige set i forhold til det indsatsbillede, der viser sig i Svendborg Kommune. På baggrund af de udvalgte scenarieanalyser er det arbejdsgruppens vurdering, at de valgte scenarier giver et tilstrækkeligt fagligt og retvisende billede af de køretøjer, som beredskabet bør have til rådighed ved en given indsats. I den tredje fase i den risikobaserede dimensionering omfatter - oplæg til serviceniveau for redningsberedskabet i Svendborg Kommune. Oplægget vil naturligvis tage udgangspunkt i risikoidentifikationen og kapacitetsanalysen med beredskabets faglige bemærkninger. Efter Beredskabskommissionens behandling skal den samlede afrapportering sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter den risikobaserede dimensioneringsplan skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Svendborg kommune. Først herefter kan planen praktisk implementeres i det daglige beredskab. Målgruppe Formål Tiltag/foranstaltning Tidshorisont Beboelses- og industriejendomme i gamle Gudme kommunes område Alle holdledere på Hjælpestation Gudme er uddannede som tekniske ledere, på skadesstedet, da Gudme ofte ankommer før indsatsleder til Områder i yderkanten af kommunen. At give information om brandforebyggelse At reducere eller mindske omfanget af brande. skadesstedet. At der planlægges og gives information og uddannelse til borgere i yderkantsområderne, hvor der er lang udrykningstid. Indsatsledere og derigennem borgerne i kommunen At reducere værdiskader som følge af brand. At fortsat sikre en effektiv indsats ved frigørelse, især ved højhastigheds- Supplerende uddannelse af indsatsledere i kurserne: Taktisk Brandventilation, Frigørelse - let og Frigørelse tung

Svendborg Holdledere og derigennem borgerne i kommunen Ældre Kommunens risikoprofil Risikoanalyse ulykker som følge af kommende motorvej At reducere værdiskader som følge af brand. At fortsat sikre en effektiv indsats ved frigørelse, især ved højhastighedsulykker som følge af kommende motorvej At reducere antallet af brande. At mindske omfanget af brande Supplerende uddannelse af Falck personale med kurserne: Taktisk brandventilation og Frigørelse let og evt. Frigørelse tung. Alt personale er uddannet til skæreslukkeren og kæderedning. Yderligere forebyggende opgaver til brandtekniske byggesagsbehandlere og Beredskabsforbundet: Ældre og brandsikkerhed i institutioner og hjemmet samt særlig information og forebyggelse for personer i kommunens ydreområder. Plejepersonale deltager frivilligt i Brandparat web-uddannelsen. Afsnit 4 Side 71 af 148 Der er i de udvalgte scenarier vurderet behovet for mandskab og materiel, som nævnt, ud fra almindelig indsatsledelse på Holdleder- og Indsatslederniveau. Der er i alle de udvalgte scenarierne, ud fra en vurdering af person og værdiredning, ingen mandskabs eller - materiel mangel i den fremtidige Risikobaseret Dimensionering. Med videreførelsen af det hidtidige beredskabsniveau kan Svendborg Kommune fortsat sikre et godt, sikkert og tilfredsstilende niveau inden for ets brand-, miljø- og frigørelsesopgaver. Ved nedlæggelse af Niveau 2 Støttepunktet i Odense har Svendborg Kommunes Beredskab anskaffet bårer, lys- og højtrykspompressor materiel for erstatning. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af scenarier og den risikobaseret dimensionering vist sig et behov for enkelte justeringer af redningsberedskabets-struktur på 2 punkter. 1. Nye holdledere på Hjælpestation Gudme uddannes inden for teknisk og -taktisk ledelse på skadesstedet, da Gudme ofte ankommer før indsatsleder til skadesstedet. 2. At der planlægges og gives information og uddannelse til borgere i yderkantsområderne, hvor der er lang udrykningstid. 3. Supplerende uddannelse af indsatsledere i kurserne: Taktisk Brandventilation, Frigørelse - let og især Frigørelse tung

Svendborg Kommunens risikoprofil Risikoanalyse Afsnit 4 Side 72 af 148 4. Løbende supplerende uddannelse af Falck personale med kurserne: Taktisk brandventilation og Frigørelse let og evt. Frigørelse tung. På Sigt: Holdledere som teknisk leder. Indsatslederne i Svendborg er normalt først på skadestede, men evt. kommende ændringer i struktur giver med uddannelsen et mere robust beredskab. Evt. lokalt kursusforløb. 5. Yderligere forebyggende opgaver til brandtekniske byggesagsbehandlere og Beredskabsforbundet: Ældre og brandsikkerhed i institutioner og hjemmet samt særlig information og forebyggelse for personer i kommunens ydreområder. 6. Plejepesonalet på Elementær Brandbekæmpelse eller tema kurser inden for brandsikkerhed på institutioner eller Brandsikkerhed i eget hjem. 7. Samarbejde med Beredskabsforbundet om kurser i brandsikkerhed, førstehjælp, brug af hjertestartere og elementær brandbekæmpelse. 8. Ved nedbrud på drikkevandforsyningen er der anskaffet store beholdere og grej til nødfosyning. Derudover har opgaven med risikoidentifikation og risikoanalyse givet et godt overblik over behovet og opgaverne i Svendborg Kommunes som absolut er til gav i den fortsatte udvikling og justering af et i Svendborg og vil som en naturlig del indgå i fremtidige overvejelser omkring mandskabs- og materielbehovet i Svendborg Kommune.

Svendborg Serviceniveauet Politisk og administrativ ledelse 5 Serviceniveauet for redningsberedskabet. Afsnit 5 Side 73 af 148 5.1 Metodevalg Denne analyserapport er tredje del af det arbejde, der blev iværksat med henblik på fastsættelse af Svendborg Kommunes beredskab som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, der blev indgået af samtlige partier i Folketinget. I den forbindelse var der enighed om, at det kommunale redningsberedskab fremover burde tilrettelægges med udgangspunkt i lokale risikovurderinger. Herved ville de enkelte kommuner få større frihed til at tilrettelægge det daglige beredskab ud fra en vurdering af de lokale risici. Den samlede afrapportering består af disse tre rapporter: 1. Risikoidentifikation 2. Risikoanalyse 3. Oplæg til serviceniveau Det er vigtigt, at alle tre delrapporter betragtes og behandles som én sammenhængende afrapportering. Oplæg til serviceniveau tager udgangspunkt i risikoidentifikationen og risikoanalysen 5.2 Forslag til plan for det fremtidige serviceniveau Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Kommunen har dermed en væsentlig opgave i at sikre sine borgere, ejendomme og miljø, et sådant beredskabsmæssigt niveau, at kommunen er et sikkert og trygt sted at færdes og bo. Elementerne i denne politik er såvel en stærk forebyggende, som såvel en stærk afhjælpende indsats. Forebyggelse: Afhjælpende: Forebyggelsesaktiviteterne i Svendborg Kommune skal stedse gennemføres og udbygges, således de medvirker til at nedbringe risici ved brande og andre ulykker. Det afhjælpende beredskab (brandvæsen) skal organiseres og have en kapacitet, så det kan løse de stillede opgaver på en tilfredsstillende måde og indenfor et tilfredsstillende tidsrum. ets risikopolitik skal være en naturlig del af Svendborg Kommunes bosætningsog erhvervsindsats og dermed bidrage til at gøre Svendborg kommune til et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

Svendborg Serviceniveauet Politisk og administrativ ledelse Afsnit 5 Side 74 af 148 ets opgaver kan servicemæssigt opdeles i forebyggelses- og afhjælpende aktiviteter. Niveauet for disse ydelser skal opbygges, så kommunens borgere får en god service under hensyntagen til lokale risici. Det skal være muligt at måle de leverede serviceydelser indenfor forebyggelse, indsats, personaleressourcer og materialeressourcer. 5.3 Særlige hændelser Selvom beredskabsloven pålægger kommunerne at have et vist beredskab til rådighed, kan intet redningsberedskab dimensioneres til at kunne klare enhver hændelse, hvis ikke der afsættes helt ekstraordinære ressourcer. Dette er ikke samfundsmæssigt rimeligt, og derfor er kommunerne også en del af det samlede totalforsvar. Der er en arbejdsdeling imellem staten og kommunerne, der på dette område sikrer, at der i en given situation kan opbygges et tilstrækkeligt beredskab til løsning af den givne opgave. En del af det sidste forlig er, at ressourcerne i større omfang skal anvendes på tværs af de traditionelle sektorer. Derfor vil forsvaret også i fremtiden kunne ses anvendt til hjælp af opgaver i større omfang. et er opdelt i det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Opgave fordelingen er som følgende: Det kommunale redningsberedskab, der skal kunne løse almindeligt forekomne opgaver, evt. med assistance fra naboberedskab. De statslige beredskabscentre, hvor særligt meget materiel og personel kan stilles til rådighed i forbindelse med meget store og omfattende hændelser. Hertil kommer eventuel assistance fra forsvaret, der kan stilles til rådighed via politiets koordinerende ledelse. Endelig giver beredskabsloven også mulighed for og bemyndigelse til for redningsberedskabet at rekvirere og indsætte privat materiel. Såfremt en særlig stor og kompleks ulykke eller katastrofe opstår, kan redningsberedskabet koordineret af politiet, således anvende en lang række elementer i totalforsvaret, til at løse sine opgaver.

Svendborg Serviceniveauet Politisk og administrativ ledelse Afsnit 5 Side 75 af 148 Planens overordnede servicemål fremgår af nedenstående skema. I de følgende underafsnit vil de enkelte målsætninger og måleparametre blive bekrevet. Serviceniveau Målsætninger (eksempler ikke en udtømmende liste) Befolkningen skal sikres en tilfredsstillende beskyttelse gennem en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats under hensyn til de lokale risici. Det er redningsberedskabets mål at yde borgerne en god service inden for brandslukning, rednings- og miljøopgaver. et skal kunne rykke ud og igangsætte en forsvarlig indsats inden for tilfredsstillende tid. Antallet af blinde alarmer skal reduceres yderligere. Planlægge brandsyn og gennemføre dem med IPAD el Tablet. Gennemfører kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Niveauet af risici, der kan forårsage skader på børn skal nedbringes. et skal have en veluddannet personalegruppe, der skal kunne løse de opgaver givet af kommunalbestyrelsen. Figur 41: Overgående servicemål for redningsberedskabet i Svendborg Kommune. 5.4 Politisk organisation Beredskabskommissionen fastsætter de overordnede retningslinier for ets funktion i Svendborg Kommune. Beredskabskommissionen består af 7 medlemmer.(kommissionens medlemstal skal være ulige) Borgmester er valgt formand, herudover er politidirektøren også fast medlem af kommissionen samt 5 medlemmer valgt af byrådet. De pågældende behøver ikke at være med i byrådet Borgmesteren udøver sit hverv fra Rådhuset, Ramsherred 5, 5700 Svendborg. 5.5 Ressourcebehov for beredskabets administrative og forebyggende del Svendborg redningsberedskab består i dagligdagen af følgende fuldtidsstillinger: Beredskabschef Brandtekniske byggesagsbehandlere 1 person med brandteknisk byggesagsbehandlerkursus, indsatslederkurser samt diverse andre kurser udbudt af Beredskabsstyrelsen 3 personer med brandteknisk byggesagsbehandlerkursus. I tilsvarende kommuner er der ca. 1 fuldtids medarbejder pr. 10.000 indbyggere.

Svendborg 5.6 Oplæg til forebyggelseskapacitet Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 76 af 148 5.6.1 Nuværende Forebyggende opgaver. Lovbestemte opgaver: et varetager forebyggende opgaver således: Brandteknisk byggesagsbehandling skal til byggesager udføres i Miljø- og Teknik, Byggeri og Beredskab (i byggesagskontoret af beredskabsingeniør) Brandteknisk byggesagsbehandling for andre områder udføres både i et og i byggesagskontoret. Følgende opgaver udføres næsten udelukkende i redningsberedskabet Lejlighedstilladelser: Arrangementer i det fri med over 150 deltagere. Midlertidig overnatning. Fyrværkeritilladelser. Arrangementer i telte, cirkus m.fl. Ansøgninger skal besvares med afgørelse og eller krav inden for 8 dage. Dialog om projekter over kortere- eller længere tid med henblik på hurtig afgørelse eller svar. Brandsyn af lejlighedstilladelser: Udføres når arrangementet klarmeldes og inden ibrugtagning. Gennemføres med fagligt kvalificerede personer, der skal afgøre om brandsikkerheden er tilfredsstillende. Midlertidige overnatninger brandsynes kun i særlige tilfælde. Sikringsanlæg: Automatiske brandalarmanlæg, Automatiske vandsprinkleranlæg samt andre detekterings- og slukningsanlæg. Skal godkendes jf. gældende regler. Sikringsanlæggets ejer skal udnævne en anlægsansvarlig, der er ansvarlig for, at bl.a. nedennævnte effektueres: Efterses og afprøves jf. gældende terminer. Personalet instrueres. Der skal træffes foranstaltninger for at undgå Blinde alarmer. Forebyggelse af blinde alarmer drøftes i dialog med ejer og bruger ved henvendelse efter blind alarm og ved brandsyn.

Svendborg Virksomheder med evakuerings- samt kontrol- og vedligeholdelsesplaner, der skal være aktive i hele bygningens levetid: Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 77 af 148 Kontrolleres ved brandsyn. Drøftes i dialog ved brandsynet, der kan medføre afgørelse jf. brandsynet. Det samme gælder el-sikkerhedsattester, jf. Sikkerhedsstyrelsens gældende regler. Aftale om skorstensfejning i Svendborg Kommune: 3 skorstensfejermestre udfører det lovpligtige skorstensfejerarbejde i henhold til bekendtgørelse nr. 239. af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder samt bekendtgørelse af 13. december 2005 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Skorstensfejermestrene i Svendborg Kommune har beføjelse til at nedlægge fyringsforbud på kommunens vegne. Ordningen administreres af et og arbejdet indgår i det fælles værdisæt for forebyggelse. Brandsyn: Alle skal nås inden for den fastsatte termin. Brandsyn gennemføres med fagligt kvalificerede personer. Bekendtgørelsens grupper samt for fredede bygninger: Samtlige brandsyn skal gennemføres inden for de afsatte terminer. Gennemføres med tilsynspersonalet, der skal fremtræde som konsulent med sigtet om dialog for en god brandsikkerhed og sikkerhed i almindelighed. Gennemføres jf. bilag XX i kapacitetsanalysen med de årlige justeringer, der forekommer ved oprettelser og afgange. Brandsynsobjekter: I kommunen er der p.t. ca. 500 brandsynsobjekter, fordelt på 450 virksomheder. Årligt er der i fra 2011 i gennemsnit 350 brandsyn. et i Svendborg Kommune har i perioden 2000-2012 i gennemsnit skulle gennemføre ca. 285 brandsyn årligt. I perioden er samtlige lovpligtige brandsyn med kun få påbud og færre forbud. I alt er der i perioden gennemført 3707 brandsyn. Brandsyn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal: 201 231 203 244 261 236 348 279 342 329 325 350 358 Synet samme år: 201 231 203 244 261 236 346 279 342 329 325 350 358 Heraf henstillinger 69 123 133 53 119 103 177 91 71 8 0 0 0 Heraf påbud: 62 17 15 48 10 4 9 4 27 92 64 36 50 Heraf forbud: 0 0 0 1 0 1 2 0 1 0 0 0 0 Figur 42: Statistik over brandsyn i perioden 2000-2012

Svendborg Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 78 af 148

Svendborg Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 79 af 148 Brandteknisk byggesagsbehandling: Rådgivning: Gennemføres med fagligt kvalificerede personer. Dialog om projekter over kortere- eller længere tid med henblik på hurtig afgørelse eller svar. Gennemføres med fagligt kvalificerede personer samt personer i Miljø og teknik s afdeling Byggeri og Beredskab. Så vidt muligt et straks svar. Dialog om projekter over kortere- eller længere tid. Frivillige forebyggelsesopgaver: Øvelser: Uddannelse Anden forebyggelse Særlige fokusområder Lovpligtige brandøvelser for kommunens ansatte og frivillige Øvelser på skoler, institutioner, sygehuse, virksomheder m.v. Øvelser sammen med Svendborg Havn (Havnesikkerhed) Internt af frivillige Funktionsbestemte uddannelser for eksterne, bl.a. Falck Brandkurser for søfolk (STCW-kurser) for Søfartsskoler Brandkurser for elever i Svendborg Ungdomsskole Elementær Brandbekæmpelse Førstehjælp Fremvisninger Brugerdefineret uddannelse Tilbud om uddannelse til personale på diskoteker i Svendborg Efter behov besøg som konsulent Ældre og sikkerhed i eget hjem 5.6.2 Frivillige og forebyggelsesopgaver i Svendborg Beredskabs-Forbundet påtager sig i h.t. samarbejdsaftale med kommunen: Information og oplysning Kurser Tilvejebringelse Kommende særlige opgaver Informere befolkningen om redningsberedskabet Søge at få befolkningen til at støtte om beredskabsforanstaltninger Vejlede befolkningen til egenbeskyttelse Gennemføre kurser i Elementær Brandbekæmpelse Førstehjælp Uddannelse af frivillige Tilvejebringe frivilligt personel til redningsberedskabet Bevare kontakten til frivillige også med ophørte Ældre og brandsikkerhed i eget hjem. Brandsikkerhed i kommunens ydreområder.

Svendborg Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 80 af 148 Andre opgaver Supplement af frivillige ved unormale vejrfænomener Indkvartering og forplejning 5.6.3 Andre/andet: Tidsintervaller/del- elementer Hovedemne Afhjælpende foranstaltning ets mandskab Uddannelse og gennemførelse af målrettet forebyggelse Med henblik på god service for borgerne skal kommunens ansatte holdes a jour med viden og uddannelse om forebyggelse. Personalet skal være aktive i indsatsen med kurser, demonstrationer, temamøder og lign. om forebyggelse af ulykker, brande, førstehjælp og anden sikkerhed for både enkeltpersoner, grupper og bygninger, virksomheder, skoler, institutioner m.v. Falck, Beredskabs-forbundet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Røde Kors, ASF Dansk Folkehjælp og andre udbydere af forebyggelse Kurser Demonstrationer Temamøder og dage Foredrag m.v. Kommunen bakker op om tiltag på det forebyggende område. Beredskabsstyrelsens målrettede kampagner bakkes aktivt op. Der er indgået en særlig aftale med Beredskabs-Forbundet om forebyggelse. Årligt aftales særlige indsatsområder. F.eks. i 2007: Brandforebyggelse for ældre i eget hjem 5.6.4 Særlige fokusområder i Svendborg Indsats ved unormale vejrfænomener og oversvømmelser Ældre og brandsikkerhed i eget hjem 5.6.5 Overordnede målsætninger og konkrete målparametre Den overordnede målsætning er en optimal forebyggelse og når skaden sker en optimal afhjælpning af opgaven hurtigst muligt i alle led. Målparametrene er hurtig ekspedition af brandtekniske sager, herunder lejlighedstilladelser. Følge udviklingen af udrykninger via Odin og sammenligne med Fyns- og landsgennemsnittet. Hovedmålet er, at Svendborg Kommune ligger under disse gennemsnit. 5.6.6 Konklusioner på forebyggende kapacitet Den forebyggende indsats skal være:

Svendborg Serviceniveauet Forebyggende opgaver Afsnit 5 Side 81 af 148 Hurtig, effektiv og kvalificeret med stor vægt på sikkerhed også ud over det brandtekniske. Metoden skal frem for alt være servicevenlig og konsulentagtig. Borgeren skal ved motivation og egenkontrol kunne sikre sig optimalt. 5.6.7 Fremtidige ændringer i forebyggende opgaver Der indgås et samarbejde med interesseorganisationer, Falck og Beredskabsforbundet, om forebyggende opgaver. Beredskabsforbundet får et særligt fokusområde med brandsikring af ældre i eget hjem. et sætter særlig fokus på følgende udviklingsområder: Brug af hjertestarter. I 2012 deltog ca. 350 borgere i Beredskabets og Falcks kampagne med gratis demonstration. Et mindre antal ventes ved kampagner i 2013 og 2014, idet flere får kompetence fra førstehjælpsuddannelserne. Brandsikkerhed på skoler.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver 6 Oplæg til indsatskapacitet (Afhjælpning) Afsnit 6 Side 82 af 148 6.1 Nuværende afspejler fremtidige afhjælpende kapacitet: Operativ ledelse: Svendborg kommunes operative ledelse af redningsberedskabet sker ved: Beredskabschef: Indsatsledelse: Den daglige ledelse af Svendborg Kommunes daglige operative redningsberedskab: Daglig leder og ledelse af beredskabet under større hændelser. Beredskabschefen indgår som konsulent i den kommunale krisestyringsstab og som beslutningstager, i bl.a. Strandrensningsplanen, Sundhedsberedskabsplanen og deltager i politiet Lokale Beredskabsstab (LBS). Endvidere bagvagt for indsatsledelse (samtidig udrykning). Kommunalt ansat indsatsleder, der er placeret på et kontor på Brandskolen, Poul Smeds Vej 20, 5700 Svendborg eller udøver sit hverv fra hjemadressen. Det er et krav, at indsatslederen kan være fremme inden for 10 minutter, både fra sit arbejdssted og sin bopæl, i den udmeldte 10 minutters udrykningszone i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har brandslukningsaftale med Falck A/S og aftalen fremgår som bilag 4 Falck er ansvarlig for tilvejebringelse af tilstrækkeligt mandskab, deres uddannelse og vidensdeling samt alle personaleforhold i forhold til beredskabslovgivningen, herunder personelbekendtgørelsen. Falck er ansvarlig for tilvejebringelse køretøjer, aggregater, udstyr og andet, der fremgår af aftalen eller tillæg deraf. Falck skal sørge for, at det anførte i aftalen er køreklart og operativt i alle henseender. Alt kørende i henhold til kontrakten skal kunne bringes frem af Falck-personale uanset tidspunktet. Den ansvarlige for indgåelse af aftalen om brandslukning er: Den ansvarlige for den lokale funktion og udførelse af opgaver er: Den umiddelbare foresatte for Falckmandskabet i alle udrykningssituationer er Falcks kontraktchef Falcks stationsleder og udrykningsleder Falcks holdledere

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 83 af 148 Den daglige ledelse af Svendborg Kommunes supplerende redningsbeedskab: Beredskabschefen er den overordnede ansvarlige for Svendborg Kommunes supplerende redningsberedskab med frivillige og kommunalt ejet materiel. Bliver der brug for indsats af det supplerende redningsberedskab har indsatslederen rekvisitionsbeføjelser til de ressourcer der er brug for. Disse styrker og materiel er underlagt: - Indsatslederen - Frivillige holdledere inden for indsatstjeneste og støttetjeneste (Forplejnings- og indkvarteringstjeneste og et A-målehold) - Udpegede nøglepersoner: Evakueringscenterledere, der er skolelederen på de kommunale skoler. Lederen af forplejningstjenesten, der er kantinelederen på Rådhuset. Falck opgaver Brandslukning Akutte uheld med farlige stoffer Bådberedskab med gummibåd Automatiske sikringsanlæg (ABA, AVS o.l.) Højvandsalarm Samt Kommuneaftale vedr.: Bygninger Køretøjer Rydning af veje m.v. Svendborg Havn: Færgerne Ø-beredskaberne Bådberedskab med havgående skib (Havnepilot) Transport efter behov til øerne Stående beredskab på Hjortø, Drejø og Skarø

Svendborg 6.2 Brandstationer Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 84 af 148 6.2.1 Oversigt over Beredskabsstationer, mandskab, køretøjer og materiel. et har i dag til huse centralt placeret i Svendborg Kommune med en station i henholdsvis Svendborg og Gudme. Placeringer som til dato har været gode set i forhold til antal og fysiske placeringer af udrykningshændelser. Herudover er der et lokalt beredskab på Skarø, Drejø og Hjortø. Fremadrettet står det kommunerne frit for at fastlægge antallet og placeringen af stationer i slukningsområdet under forudsætning af at beredskabet fortsat kan yde en forsvarlig indsats. Arbejdsgruppen har til analyse af det eksisterende teoretiske fremkommelighed og dermed serviceniveau benyttet den GIS 3 baserede del af ODIN 4 Analysen af fremkommelighed i trafikken tager udgangspunkt i nedenstående hastigheder og samlede responstider for indsatsleder (brandskolen), Falck (Odensevej) og Falck (Gudme). Afgangstider fremstår særskilt under det enkelte kort Anvendte hastigheder Motorvej: 96 km/t Hovedvej: 80 km/t Byvej: 64 km/t Responstid 5 minutter 10 minutter 15 minutter Følgende fremkommelighed/afgangstider er brugt ved udrykninger Fruerstuevej (depot for redningsmateriel) og Poul Smeds vej (Brandskolens redningsmateriel). Anvendte hastigheder Motorvej: 120 km/t Hovedvej: 100 km/t Responstid 25 minutter 30 minutter Byvej: 80 km/t 45 minutter Hovedtal: Mandskab: 12 fast- eller deltidsansatte (heraf 7 indsatsledere), ca. 50 Falckansatte og 70 frivillige. Materiel: De enkelte materielenheder fremgår i kapacitetsanalysen og af Falcks slukningsaftale. 3 GIS er en forkortelse for geografisk informationssystem. Der findes ikke en entydig definition af GIS, men i hovedtræk er GIS en mulighed for elektronisk at indsamle, lagre, analysere, afbillede og tegne rumlige data, som er stedfæstet til en lokalitet, f.eks. adresse eller koordinat.. 4 ODIN er en forkortelse af Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem. ODIN er udviklet og drives af Beredskabsstyrelsen. ODIN skal bruges til registrering og indberetning af de oplysninger om redningsberedskabets virksomhed, som det fra 2005 bliver obligatorisk at indberette, dvs. at alle kommunale redningsberedskaber skal indberette de obligatoriske oplysninger i ODIN.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 85 af 148 Indsatsledere: Beredskabskontor med indsatsledere. Skal opholde sig inden for et 10 minutters udrykningsområde. Beliggende: Poul Smeds Vej 20, hvorfra indsatslederen kan nå ud til alle destinationer inden for kommunen på Fyn s- og Tåsinge siden indenfor de angivne maksimumstider. Anvendte hastigheder Motorvej: 96 km/t Hovedvej: 80 km/t Byvej: 64 km/t Responstid 5 minutter 10 minutter 15 minutter Figur 43: Udrykningstider fra Beredskabskontoret, afgangstid < 1 minut

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 86 af 148 Falck hovedstation: Beliggende: Odensevej 48 5700 Svendborg Er centralt beliggende med gode tilkørselsforhold til kommunen. Vestlig retning (mod Fåborg) via Fåborgvej Nord og Sydlig retning (Mod Langeland og Ringe) via A9/motorvej Østlig/nord østlig retning (mod Nyborg) via Ring nord/nyborgvej Samt Svendborg C. via Fåborgvej/Vestergade Afgangstider: Mandag Fredag mellem 7:00 og 14:30 Max 2 minutter Øvrige tidspunkter: ca. 3 minutter max: 5 minutter Anvendte hastigheder Motorvej: 96 km/t Hovedvej: 80 km/t Byvej: 64 km/t Responstid 5 minutter 10 minutter 15 minutter Figur 44: Udrykningstider: Station Odensevej, afgangstid 3 minutter

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 87 af 148 Falck hjælpestation: Poppelvej 11 A Gudme Centralt beliggende i den tidligere Gudme Kommune. Med gode tilkørselsforhold til den nordlige del af Svendborg kommune. Nord (Mod Hesselager/Klintholm) via Landevejen Syd (Mod Skårup/Svendborg) via Landevejen eller Ørbækvej Vest (Mod Gudbjerg) via Øst (mod Oure/Vejstrup) via Broholmvej Afgangstider: Anvendte hastigheder Motorvej: 96 km/t Hovedvej: 80 km/t Byvej: 64 km/t Responstid 5 minutter 10 minutter 15 minutter Hele ugen: ca. 3 minutter max: 5 minutter Figur 45: Udrykningstider: Hjælpestation Gudme, afgangstid 3 minutter

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 88 af 148 Materieldepot: Beliggende: Fruerstuevej 5700 Svendborg Forventes flyttet til Bodøvej 18 i løbet af 2014, hvorved der kommer et forbedret tilkørselsforhold. Depot for redningsmatriel. Skaffes af indsatslederen med hjælp af ets ansatte, Falck eller ets frivillige. Afgangstid: Kan varierende fra 15 minutter til 2 timer. Kan bringes via telefonalarm af frivillige, ansatte, Falck eller vognmænd kan afhente. Anvendte hastigheder Motorvej: 120 km/t Hovedvej: 100 km/t Byvej: 80 km/t Responstid 25 minutter 30 minutter 45 minutter Figur 46 Udrykningstider: Materieldepot Fruestuevej, afgangstid 15 minutter

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 89 af 148 Brandskolen: Beliggende: Poul Smeds Vej 5700 Svendborg Brandskolens redningsmateriel til undervisning. Skaffes af indsatslederen med hjælp af ets ansatte, Falck eller ets frivillige. Afgangsstid: Kan varierende fra 15 minutter til 2 time. Redningsmateriellet kan bringes via telefonalarm af frivillige, ansatte, Falck eller vognmænd kan afhente. Anvendte hastigheder Motorvej: 120 km/t Hovedvej: 100 km/t Byvej: 80 km/t Responstid 25 minutter 30 minutter 45 minutter Figur 47 Udrykningstider: Materieldepot Brandskolen, afgangstid 15 minutter

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 90 af 148 6.2.2 Øernes beredskab Skarø, Drejø og Hjortø: Frivilligt og deltidsbeskæftiget mandskab som alarmeres p.t. af Falcks vagtcentral og ved hjælp af sms- og telefonkæder. Afgangsstider: Udrykning fra Falckstationen til brand på øerne: Sejltider med færge Hele ugen: Afgår hurtigst muligt til brandvagten og henter udstyr og begrænser skaden. På Drejø og Skarø kan der indsættes uddannede hjælperøgdykkere, der ikke må foretage røgdykning, medmindre de har bestået funktionsuddannelsen. Hjælperøgdykkerne begrænser skaden og iværksætter hvad en borger normalt formodes at kunne yde. Sørger for etablering af vand, henter styrken fra Falck og bistår slukningsarbejdet. Hurtigste transportmulighed med holdleder, røgdykkere og supplerende materiel. Ud fra meldingen planlægges den videre indsats. En evt. indsatsleder skal findes blandt bagvagten. Med afgang fra Svendborg Skarø - 30 minutter - Færgen Højestene Kan medtage ASP Drejø: - 1 time 15 minutter - Færgen Højestene Kan medtage ASP Hjortø - 1 time Færgen Hjortøboen kan ikke medtage biler.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 91 af 148 6.2.3 Oversigt over beredskabslokaliteter Oversigt over beredskabslokaliteter og nære samarbejdspartnere i Svendborg by område og med 10 minutter som en maksimum udrykningstid angivet:

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 92 af 148 Figur 48: Oversigt over beredskabslokaliteter og nære samarbejdspartnere Beredskabskontoret med indsatsledere er på Poul Smeds Vej 20, hvorfra indsatslederen kan nå ud til alle destinationer inden for kommunen på Fyn s og Tåsinge siden indenfor de angivne maksimumstider. I løbet af få år forventes Beredskabsdepotet på Fruerstuevej at flytte til Bodøvej 18 (Entreprenørafd., der er udliciteret til privat entreprenør). Maskinhal på Bodøvej 18 bruges stadig af den nye entreprenør. Politigården er en nær politistation, med lokal ledelse, men hører under Politidirektøren i Odense.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 93 af 148 6.2.4 Samlet oversigt Samlet oversigt over beredskabsstationer, hvor mandskab, køretøjer og materiel er placeret. Figur 49: Oversigtskort over samtlige stationer (røde prikker)

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 94 af 148 6.3 Teknisk ledelse af indsatsen Ledelsen på skadesstedet varetages af indsatslederen, som rykker ud til alle alarmer i Svendborg Kommune. Ledelsen udføres efter Retningslinjer for indsatsledelse, p.t. 2010 udgave. I slukningsområdet for hjælpestation Gudme er det besluttet, sammen med Falck, at holdlederne trænes i taktisk ledelse da slukningstoget fra hjælpestation ofte vil være på skadesstedet før indsatslederen. Svendborg Vagthavende Indsatsleder Beredskabsforbundet Falck Holdleder Frivillige i Svendborg Holdleder eller udpeget nøglepersoner Andre: Anden assistance Private entreprenører Mandskab Frivilligt mandskab Figur 50: Ledelsesstruktur på skadesstedet Der kan være flere holdledere og mandskabsgrupper ved enkelte indsatser. 6.3.1 Brandmandskab Indsatslederen kører i eget køretøj til brandstedet. Holdledere og brandmænd fra Falck kører fra stationen Odensevej eller hjælpestation Gudme med afgang fra stationen inden 5 minutter efter alarmen. Frivillige kan tilkaldes via telefonkæde af indsatsleder og kan afgå indenfor 10-20 minutter. Andre: Eksterne entreprenører kan rekvireres af indsatslederen efter behov. Ved behov for Maskiner på brandstedet sker det via et samarbejde med holdlederen, idet Falck afholder hele udgiften. Alt personale på skadesstedet er uddannet, j.fr. Beredskabsstyrelsens krav til indsatspersonale, til at varetage opgaverne på skadesstedet. Ingen personer i udrykningen må udføre opgaver de ikke er uddannet til. Indsatsledere har kurserne indsatsleder 1 & 2 eller tilsvarende under gammel ordning evt. suppleret med kurser i frigørelse og brandventilation.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 95 af 148 Holdledere har kurset holdleder og holdledere i Gudme har supplerende kursus for teknisk og taktisk indsats. Brandmandskabet har minimum grunduddannelse brand eller tilsvarende under gammel ordning. 6.4 Køretøjer, materiel og mandskab Følgende køretøjer, materiel og mandskab er til rådighed for det samlede redningsberedskab i Svendborg kommune. 6.4.1 Kommunens materiel Hvem/hvad Hovedemne Nærmere indhold Indsatslederbiler Udstyret med div. informationsmateriel, termisk kamera og kommunikationsudstyr. 2 Kommunal indsatslederbiler 1 Kommunal bil til chef- og bagvagt. 1 Registeret udrykningskøretøj (Ladvogn) Erstatnings bil forefindes. Afgår øjeblikkeligt efter alarmens modtagelse Brandskolen s materiel Beredskabsdepotet s materiel 60 Trykluftapparater til røgdykning 100 trykluftflasker 2 højtrykskompressorer til fyldning Ca. 80 branddragter Udbygget hydraulisk frigørelsesværktøj Trin 1 og -2 materiel og 152 meter flydespærringer 10 kemikalieberedskabsdragte 2 letskumaggregater 6 overtryksventilatorer Måleudstyr til radioaktivitet, eksplosiver og kemikalieforurening 2 Personrenseudstyr, 1 med lukket kabine 8 el. lænsepumper 3 11 m. redningsstiger Gravemaskine Bobcat. 8 Brand- og slangegrupper 10 Redningsgrupper 200 tæpper og madrasser 2 Feltkøkkenpakninger 8 Indkvarteringspakninger 2 Motordrevne lænsepumper

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 96 af 148 2 Elaggregater, 1 lysgiraf og 1 lyspakning Minibus, lastvogn, containerhejslastbil og automobilsprøjte Tankvogn 6.4.2 Kommunens mandskab: Hvem/hvad Hovedemne Nærmere indhold Indsatsledere Med vagtordning hver 7. uge Nomeret til 5 indsatsledere. Svendborg frivillige Udpeget Indkvarterings- og forplejningspersonale Kan tilkaldes ved telefonkæde. Ingen vagtordning, kaldes pr. telefon 6 holdledere brand 100 frivillige, ca 40 aktive Ca. 15 frivillige som supplement 6.4.3 Falcks materiel: Hvem/hvor Hovedemne Nærmere indhold Falck som entreprenør for Svendborg Kommune: Falckstationen på Odensevej, Gudme hjælpeberedskabsstation og brandvagterne på øerne generelt Kontrakt med Falck om Brandslukning i Svendborg Kommune 1. januar 2010 31. december 2014 Køretøjer og materiel fremgår af aftalen, der fremgår af bilag 4 I aftalen indgår også et bådberedskab med gummibåd på trailer til både kystnære områder, søer, mergelgrave og vandløb Falckstationen, Odensevej 48 Materiellets stand Hovedsageligt nyere materiel og køretøjer i nybygget garage. Falckstationen, Odensevej 48 Automobilsprøjter Automobilsprøjte 16/8 Vandtank 2000 liter Enheds nr. 1558 Og Automobilsprøjte 16/8 Vandtank 2000 Generelt må køretøjerne ikke blive over 20 år gamle. Egnede køretøjer med høj- og lavtrykspumpe samt mandskabskabine Medbringende 500 meter B- og C-slanger så der kan udlægges 6 C-strålerør og 2 B-strålerør 2 x 60 m. højtryksslange m. strålerør Egnet udstyr til skibsbrand Vandfrontudstyr 2 mellem- og 2 tungtskumrør 1 CO2 slukker

Svendborg Falckstationen, Odensevej 48 Tankvogne Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Enheds nr. 2557 8000 liter vand Og Afsnit 6 Side 97 af 148 Enheds nr. 1559 1 pulverslukker 1 håndsprøjtebatteri Værktøj Motorsav 11 meter stiger egnet til redning og slukningsangreb Rednings- og genoplivningsudstyr 6 røgdykkerapparater og 6 reserveflasker Overtryksventilator Belysningsudstyr Skorstensfejerudstyr Kommunikationsudstyr til forbindelse til vagtcentral og til arbejde på skadestedet. Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Vandtankvogne 2 vandtankvogne med pumpe og mulighed for at udføre C-angreb Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Falckstationen, Odensevej 48 Falckstationen, Odensevej 48 Stiger Falckstationen, Odensevej 48 HSE Enheds nr. 2556 med 8000 liter vand Tanktender Enheds nr. 2563 6500 liter vand Særligt udstyr Drejestige Enheds nr. 2555 Påhængsstige Enheds nr. 0561 HSE Enheds nr. 1561 1 Vandtankvogn terrængående med 4 hjulstræk medbringende 90 meter 1. hjælpsslange og mulighed for 4 C-angreb Frigørelsesværktøj og udstyr til redning. Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Egnet køretøj med 32 meter drejestige med kurv og mulighed for fast stråle fra toppen. 18 meter påhængsstige til betjening af 3 personer. Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele.

Svendborg Falckstationen, Odensevej 48 Redningsvogn Falckstationen, Odensevej 48 Øvrige aggregater: Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Redningsvogn Enheds nr. 2558 Påhængsbærepumper Enheds nr. 2559 1500 l./m Og Afsnit 6 Side 98 af 148 Påhængspumpe på kørestel. Enheds nr. 2561 1400 l./min Pulveraggregat Enheds nr. 0554 Kulsyresneaggregat Enheds nr. 2554 1020 kg. Pulvervogn, speciel til gasbrande 250 kg. Kulsyresneslukker på kørestel til især slukning af brande i transformatorskabe og el-tavler o.l. Falckstationen, Odensevej 48 Udstyr til forurening og akutte miljøuheld Miljømateriel, T1 Miljømateriel, T2 Enheds nr. 0560 Trin 1, placeret på trailer, med mulighed for opsamling af mindst 500 liter farligt stof. Indeholdende: Opsamlingsmateriel Tætningsudstyr Personligt udstyr Værktøj Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Trin 2, placeret på trailer, med mulighed for opsamling af mindst 12.000 liter farligt stof. Indeholdende: Opsamlingsmateriel Tætningsudstyr Personligt udstyr Værktøj De 2 kemikalieberedskabsdragter står pakket i brandgaragen sammen med måleapparater til konstant opladning. Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Endvidere råder Brandskolen normalt over store mængder miljøabsorberende midler, der kan supplere det daglige beredskabs.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Havgående flydespærring Enheds nr. 2562 Afsnit 6 Side 99 af 148 200 meter havgående flydespærre, placeret på trailer, til udlægning i Svendborg Havn Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Flydespærringer til søer og vandløb Der opbevares enkelte flydespærringer og der mulighed for at fremstille flydespærringer i den længde det måtte ønskes Personelrensepunkt Pulveralarm Båreudstyr Udstyr i pakning i brandgaragen til afvaskning af forurenede personer og til opsamling af forurenet vand. Udstyr i brandgaragen 4 stk. skålbårer i brandgarage Hvem/hvor Hovedemne Nærmere indhold Hjælpeberedskabsstationen Poppelvej 11 A Gudme Tanksprøjte Med 8500 liter Enheds nr. 2566 Tanksprøjte med kabine medmulighed for 6 C-angreb og 2 B-angreb fra mind 350 meter B- og C-slanger samt en hjælpeslange på 90 meter. 4 sæt røgdykkerudstyr og reserveflasker Skorstensfejerudstyr Kommunikationsudstyr Der er udarbejdet pakningsliste med enkeltdele. Påhængssprøjte 1400 l./min Enheds nr. 0556 Materieltrailer Enheds nr. 0562 Påhængspumpe på kørestel. 1110 meter B-slange, 240 meter C-slange Hvem/hvor Hovedemne Nærmere indhold Skarø: Hurtig responsenhed og ATV er med påhængsvogne Ny brandstation og opdateret materiel. En kombination af brand og akut (førstehjælps) beredskab. Ca 40% af øens beboere indgår. Påhængssprøjter Enheds nr. 0555 & 750 meter B-slange, 225 meter C-slange Firexpres enhed Begge sprøjter er på 1400 l./min

Svendborg 0563 Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 100 af 148 Drejø: Kun indrettet køretøj på Drejø. Hjortø: Slangetender Enheds nr. 1555 Påhængssprøjte Enheds nr. 0556 Materieltrailer Enheds nr. 0562 Bæresprøjte Enheds nr. 0558 Toyota Landcruiser 1400 l./min og Firexpresenhed 1400 l./min 1110 B-slange, 240 meter C-slange 1200 l./min, 360 meter B-slange, 315 meter C-slange og Firexpresenhed Hvem/hvor Hovedemne Nærmere indhold Svendborg Havn: Havnepiloten Kraftig motorbåd, der kan anvendes til: Flydespærreudlægning Redning Eftersøgning Orientering Brandslukning Der er indgået særlig kontrakt med Svendborg Havn. Hjemmeværnsflotille Svendborg Marinehjemmeværnsfartøj i 800 klassen Hurtigst mulig afgang efter alarmering. Redning Eftersøgning Orientering Brandslukning Der er indgået særlig aftale med Hjemmeværnsflotillen om alarmering og brug. Mulighed for at medtage flydespærre, men ikke udlægge på normal vis. Der er indgået aftale med Marinehjemmeværnet i løbet af 2007. Uanset aftale afgår hjemmeværnsfartøjet inden for 30 minutter.

Svendborg Højderedning Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Der er intet specielt højderedningspersonel og materiel i Svendborg Afsnit 6 Side 101 af 148 Højderedning foregår, om muligt drejestigen, eller ved rekvisition mod betaling af personale fra Middelfart Brandvæsen eller Slagelse Beredskab. Brandskolen råder over springpude og tæppe. Ved byggesagsbehandling søges en løsning ved dialog om redningsmuligheder i vindmølletårneog lign. Dykkerberedskab Hjemmeværnet via politiet eller Hjemmeværnsdistriktet. Der er intet dykkerberedskab i Svendborg Kommune. Supplement til indkvartering og forplejning, voldsomt snefald, stormflod og særligt uddannede til brand-, rednings og miljøindsatser når alle muligheder i beredskabet er udtømte. Der satses på private erhvervsdykkere fra Svendborg, Odense Brandvæsen eller Falcks dykkertjeneste.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 102 af 148 6.5 Udrykningens sammensætning og bemanding Udrykningens sammensætning skal ses i sammenhæng med det forebyggende arbejde, risikoprofilen og kapacitets-analysen. De anvendte udrykninger angiver den mest effektive sammensætning af udrykningen, som borgerne, virksomheder, institutioner, skoler m.v. kan forvente at få frem til afhjælpning af opgaven. Ved særlige og sjældent forekomne alarmeringer kan en udrykning sammensættes på en anden måde, så den bliver mest effektiv, efter aftale mellem vagtcentralen, indsatslederen og evt. holdlederen. Ved normale udrykninger afgør pick-listen sammensætningen, der vises på en INFO-skærm i brandgaragen. HRE er et supplement, som holdlederen ud fra meldingen straks kan supplere med. Herunder vurdere om der er straks er brug for skæreslukkeren. Som hovedregel er den kommunale indsatsleder altid med, først på skadestedet og arbejdet under indsatsen skal foregå, jf. Retninmgslinjer for indsatsledelse, 2010 udgave. I den periode fra 2014 skal erfaringer vurderes ud fra en forsøgsvis ordning med holdleder som teknisk leder. Det vil være reduceret udrykning, der skal ligge til grund for en kommende beslutning om der skal indføres en permanent ordning med Holdleder som teknisk og taktisk leder. Endvidere overvejes en forsøgsordning med kun indsatsleder udkald til specifikke udrykninger, som f.eks. oliefilm i Svendborg Sund, afbrænding af bål og lign. Forhold, der klart af meldingen fremgår som bagatelagtig. Dette har tidligere fremgået, som ISL eftersyn el. -eftersprøgsel, af den risikobaserede dimensionen, men er ikke blevet vel implementeret praktisk set. Ved oliespild efter færdselsuheld og lign. sendes forsøgsvis ligeledes to mand afsted med HRE. Det er vigtigt, at indsatslederen er kvalificeret og opdateret til jobbet. Gennem Svendborg Kommunes værdibaserede regelsæt udøves ledelsen og arbejdet ved udførelsen af opgaver under Beredskabsloven med udgangspunkt i Miljø og tekniks organisationshåndbog afsnit om: Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel

Svendborg 6.6 Udrykningsbeskrivelse Indsatsledereftersyn: Alarm 112 pickliste Kode Årsag BIEf ISL-Eftersyn BIFo ISL-Efterspørgelse Mandskab: 1 Person Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 103 af 148 Mindre uheld, brand eller anden risikobetonet hændelse, der af anmelderen karakteriseres som overstået eller ubetydelig, men hvor anmelderens utryghed medfører bl.a. ængstelse. Mindre forurening i havnen eller Svendborg Sund Den vagthavende indsatsleder el. Beredskabschefen el. anden indsatsleder afgår til skadestedet, situationsbedømmer, vurderer risikoen og bestemmer sig for det videre forløb, herunder om der skal iværksættes en indsats. Lille forurening: Ubetydelig Kode BMFM Alarm 112 pickliste Årsag Min. Forurening mindre spild Mandskab: 3 personer ved meget små uheld 2 mand Den vagthavende indsatsleder 2 personer fra Falck med køretøj og tilstrækkeligt materiel for opsamling Mindre forurening: Lille spild af et kendt stof, der i situationen angives som ufarligt og risikofrit og som der kun behøves nogle få midler til at opsamle, f.eks. malerbøtte. Kan evt. alarmeres som ISLeftersyn eller opringning på anden vis. Mindre spild af et kendt stof. Alarm 112 pickliste Kode Årsag BMFF Min. Forurening v/fuh BMFM Min. Forurening mindre spild BMFO Min. Forurening Oliefilm på vand Mandskab: 5 personer Særligt oliefilm i Svendborg Sund kun den vagthavende indsatsleder, der evt. kalder miljøvagten Den vagthavende indsatsleder 1 Holdleder 3 Brandmænd samt ASP og Trin 1 Større forurening: Alarm 112 pickliste Kode Årsag BSFO Str. Forurening Olieudslip BSFB Str. Forurening Benzinudslip BSFK Str. Forurening Kemikalieudslip BSFA Str. Forurening Ammoniakudslip BSFG Str. Forening Gylleudslip Mandskab 9 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder 7 brandmænd samt ASP og Trin 1 Større spild af et kendt stof.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 104 af 148

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 105 af 148 Reduceret udrykning Frigørelse Alarm 112 pickliste Kode Årsag RFBr FUH Brand i bil RFFa FUH Fastklemt RFFB FUH Fastklemt/brandfare RPFM Redn. Fastklemt, maskine o.l. RPJo Redn. Jord-/sandskred Ulykker og uheld med fastklemte eller indespærrede i biler, tog, produktionsanlæg m.v. Mandskab: 5 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 3 brandmænd Tanktender med frigørelsesværktøj. Det forudsættes, at indsatsen sker i sammenhæng med Region Syd- og Sønderjyllands aftale om mandskab og supplerende frigørelsesmateriel i redningsvogn. På A9, motorvej og befærdede veje medbringes skilteanhænger. Reduceret udrykning Alarm 112 pickliste Kode Årsag BCMi Container Mindre brand BCFr Container i det fri brand BCSk Skraldespand i det fri brand BNMi Naturbrand mindre brand BSHT Skorst. Brand hårdt tag BTBF Brand bil i det fri BTMC Brand MC/Knallert BBMi Bygn. brand Mindre brand BBCa Bygn. Brand Carport, fritliggende BBKo Bygn. brand - Kolonihavehus Containerbrand Mindre bål Skorstensbrand med hårdt tag Bilbrand i det fri Mindre skur el. lign. Automatisk alarm fra sikringsanlæg Mandskab: 5 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 3 brandmænd Automobilsprøjte / Gudmes tanksprøjte Automobilsprøjte + evt. Trin 1 Miljømyndigheden kaldes el. orienteres.

Svendborg Normaludrykning 1 Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 106 af 148 Alarm 112 pickliste Brandudrykning inden for Svendborgs by- og industriområde (10 minutters området) Kode Årsag BBMi Bygn. Brand mindre brand BBBu Bygn. Brand butik BBCa Bygn. Brand Carport fritliggende BBEt Bygn. Brand Etageejendom BBGa Bygn. Brand Garage fritliggende BBIn Bygn. Brand Industribygning BBIt Bygn. Brand Institution BBKo Bygn. Brand Kolonihavehus BBLe Bygn. Brand Lejlighed BBSo Bygn. Brand Udhus fritliggende BCMi Bygn. Brand Villa/rækkehus Mandskab: 9 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 7 brandmænd Automobilsprøjte (Mindst 2 funktions uddannede) Drejestige el. påhængsstige Vandtankvogn I alt i udrykningen skal være mindst: 6 funktionsuddannede, så der kan iværksættes mindst 3 angreb eller straks stilles et sikkerhedshold. Normaludrykning 2 Alarm 112 pickliste Brandudrykning uden for Svendborgs by- og industriområde (25 minutters områderne) Kode Årsag BBGå Bygn. Brand Gård BBGD Bygn. Brand Gård m/dyrehold BNMi Naturbrand Mindre brand BNSP Naturbrand Skov/Plantage BNHe Naturbrand Hede/Klit BNMa Naturbrand Mark m/afgrøder BNMH Naturbrand Mark Høstet BNSk Naturbrand Skråning/grøft BNHa Naturbrand - Halmstak Mandskab: 9 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Falck 7 brandmænd Automobilsprøjte (Mindst 2 funktions uddannede) Vandtankvogn I alt i udrykningen skal være mindst: 6 funktionsuddannede, så der kan iværksættes mindst 3 angreb eller straks stilles et sikkerhedshold. Ud fra meldingen kan der suppleres med drejestige, påhængsstige eller op til 2 ekstra vandtankvogne (3 i alt) eller af Gudme hjælpestationens tanksprøjte

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 107 af 148 Normaludrykning i Gudme området Alarm 112 pickliste Kode Årsag BB-XX Bygningsbrand (XX alle koder fra picklisten) I Gudme området (Afgrænses af tidligere Gudme Kommune) Mandskab: I alt 9 personer Vagthavende indsatsleder * 1 holdleder fra Gudme 3 brandmænd (Mindst 2 funktions udd.) Tanktender 3 brandmænd + 1 holdleder i automobilsprøjte fra Station Svendborg. Som svare til normaludrykning 2 * Gudmes holdleder fungerer midlertidigt som indsatsleder, indtil indsatsleder fra Svendborg Kommune ankommer, og skal ved tilbagemelding eventuelt rekvirerer nødvendig assistance fra stationen i Svendborg. Reduceret udrykning i Gudme området Alarm 112 pickliste BC-XX Container/affald BC-XX (XX alle koder fra picklisten) I Gudme området (Afgrænses af tidligere Gudme Kommune) Mandskab: I alt 5 personer Den vagthavende indsatsleder 1 holdleder fra Gudme 3 brandmænd (Mindst 2 funktions udd.) i tanktender

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 108 af 148 Specielle indsatser Kode BEMi BETr BEAn BELe BEVi BGiB BGiF BGLe BGUd BGLu BTSL BTSK BTPa BTGo BTFP BTFM BSFO BSFB BSFK BSFA BSFG Alarm 112 pickliste Årsag EL Instal. Brand Mindre EL Instal. Brand Transformerstation EL Instal. Brand Anlæg i det fri EL Instal. Brand Nedfaldende el-ledninger EL Instal. Brand Vindmølle Gas Gaslugt i bygning Gas Gaslugt i det fri Gas Ledningsbrud, ej antændt Gas Brand i udsivende gas Gas Gaslugt eftersyn Brand Skib på land/kaj Brand Skib ved kaj Brand Tog, passagertog Brand, godstog Brand Fly, Passagerer Brand Fly, militært Str. Forurening Olieudslip Str. Forurening Benzinudslip Str. Forening Kemikalieudslip Str. Forening Ammoniakudslip Str. Forening Gylleudslip Skibbrand ved kaj Større gasudslip Transformatorbrand Flybrand el. styrt Større redningsindsats bl.a. togulykker Pulveralarm Bombealarm Større akut miljøuheld Normaludrykning 1 + ekstra tankvogn Normaludrykning 2 + 250 kg. Pulvervogn Normaludrykning 1 el. 2 + kulsyrevogn Normaludrykning 1 el. 2 inkl. tanktender (På Sydfyns Flyveplads: Odense Brandvæsen varskoes straks for Støttepunktberedskab med redningsudstyr, ventepladstelt og spec. materiel. Normaludrykning 1 eller 2 + Odense Brandvæsen varskoes eller tilkaldes med støttepunktberedskab samt evt. Beredskabsstyrelsen i Haderslev eller Næstved Normaludrykning 1 el. 2 med Trin 1 og specialudstyr Normaludrykning 1 eller 2 + evt. supl. Normaludrykning 1 el. 2 + Trin 1 eller Trin 2 evt. suppleret med alm. flydespærringer el. havgående flydespærringer. Alt afhængig af meldingen el. af indsatslederens vurdering. Miljømyndigheden tilkaldes.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 109 af 148 Brand ombord på skib i kystnært område Alarm 112 pickliste Kode Årsag BTSS Brand Skib på sø Skibsbrand Kun efter særlig aftale med Søværnets Operative Kommando (SOK): Fragt af mandskab og materiel kan evt. ske med: Falcks båd, Hjemmeværnskutteren, Havnens Pilot, Hjortøboen, Høje Stene. Indsats på skibet: Sker som supplement til brandrullen og reglerne derom. Anvend evt. holdledere og røgdykkere, der er kendt med skibsbrande fra Svendborg Brandskole. Meget sjældent forekommen indsats Havnesikkerhed Herunder A-måleberedskab Den vagthavende indsatsleder efter vurdering og samråd med havne sikringskomiteens el. politiets beslutning. Indsatsleder, vagtcentral og evt. holdleder sammensætter den nødvendige førsteindsats indeholdende elementerne fra reduceret udrykning, normaludrykning 1 el. 2 suppleret med mandskab og materiel, der forefindes hos Falck eller hos det kommunale redningsberedskab + 2 målehold inkl. udstyr Behovsdækket indsats Højvande og andre unormale vejrsituationer A-måleberedskab Nedfaldne træer, tagsten, bygningsdele, istapper, store huller i vejen e.l, døde dyr på vejen. Indsatsleder, vagtcentral og evt. holdleder sammensætter den nødvendige førsteindsats indeholdende elementerne fra reduceret udrykning, normaludrykning 1 el. 2 suppleret med mandskab og materiel, der forefindes hos Falck eller hos det kommunale redningsberedskab. Særlig aftale med Falck via Kommuneaftalen vedr. huller i vejen, væltede træer, døde dyr o.l. + 1 målehold inkl. udstyr

Svendborg Hjortø, Drejø og Skarø Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Brandindsats Afsnit 6 Side 110 af 148 Brandfogeden og brandsvendene alarmeres af Falck s vagtcentral og påbegynder redning, førstehjælp, begrænsning og brandslukningen med det forefindende slukningsudstyr. Afhængig af meldingen og de første meldinger fra brandstedet afsendes med hurtigste transportmiddel (evt. Falcks båd): 1 holdleder og 2 mand med røgdykkerudstyr. Til Drejø el. Skarø kan dette evt. suppleres med automobilsprøjte el. vandtankvogn via færgen. Holdlederen har indsatslederbeføjelser indtil den vagthavende indsatsleder har vurderet om der skal sendes en indsatsleder til øen. Akut miljøuheld: Som ovenfor, blot med det udstationerede miljømateriel. Nærmere aftales med indsatslederen og evt. miljømyndigheden. Personale tilknyttet brand- og akutberedskabet må yde den indsats, som enhver borger forventes at yde ved en ulykke, brand eller anden utilsigtet hændelse. Under indsats må personellet kun udføre opgaver de har kompetence til, jf. Personelbekendtgøelsen.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 111 af 148 6.7 Berørte i forbindelse med almindelige indsatser Situation Hovedemne Afhjælpende foranstaltning Berørte i forbindelse med alm. indsats Hjemløse p.g.a brand og andre forekomne uheld Indsatslederen samarbejder med den berørte, dennes evt. forsikringsselskab eller følgeskadeselskab om midlertidig indkvartering hos familie, venner, vandrehjem, hotel el. lign. overnatningssteder. Indkvarteringen sker for de(n) berørtes egen regning. I særlige tilfælde kan formidling af kontakt ske til de sociale myndigheder. Evt. via politiet.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 112 af 148 6.8 Unormale vejrsituationer Situation Hovedemne Afhjælpende foranstaltning Unormale vejrsituationer Evakuenter og andre hjemløse i stort antal eller flere steder i kommunen Den vagthavende indsatsleder Evt. beredskabschefen og kommunens kantinechef på Svendborg Rådhus samt Hotel Svendborg som evt. koordinerende. Alarmeringslisten for unormale vejrforhold iværksættes og der kan efter behov dannes en krisestyringsstab hos kommunen eller hos politiet. Frivilligt mandskab fra Svendborg kommunes redningsberedskab alarmeres via Beredskabs-Forbundet. Hjemmeværnet alarmeres via politiet eller ved direkte henvendelse. Indkvarterings- og forplejningssteder indrettes på udpegede skoler m.v. og med forhåndenværende materiel og indkvarterings- og forplejningsmateriel fra beredskabsdepotet. Fremstilling af forplejning sker på stedet, i storkøkkener, rådhusets kantine eller ved brug af feltkøkkener. Pumpning af vand med Beredskabets store lænsepumper er beregnet til samfundsnyttige forhold. Ved lænsning af store vand skal afløbsmyndigheden kontaktes inden. Lænsning af vand for private sker efter aftale med den skadelidte, evt. dennes fosikringsselskab, og bør fortrinsvis foretages af entreprenører. Hvis der er fare for store værditab kan Beredskabet beslutte en indsats.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 113 af 148 6.9 Håndtering af samtidige hændelser Særlige forhold, større brande, flere brande samtidig, større redningsindsatser Brand 2 og Brand 3 Ved melding om 2 brande samtidig 2. slukningstog afgår fra Falckstationen i Svendborg Ved melding om flere end 2 brande samtidig kan der efter behov suppleres med: Tanktenderen fra Svendborg Tanktenderen fra Gudme Afgår med mandskab som under Reduceret udrykning Beredskabschefen, anden indsatsleder fungerer som indsatsleder. Der vurderes de mest optimale løsninger med det på Svendborg- og Gudme stationerne til rådighed værende materiel. Falck er forpligtet til at kunne fremkøre og anvende alle supplerende enheder i aftalen om brandslukning mellem Falck og Svendborg Kommune. Nedennævnte er ikke rangordnet og kan rekvireres efter behov: Frivillige fra Svendborg Kommune med automobilsprøjte eller andet kommunalt materiel. Falck brandvæsener fra nabokommuner (Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nyborg og Svendborg kommuner, har gensidig hjælp med alt Falck- og kommunalt materiel uden fakturering) Odense Brandvæsen (Fakturering af visse ydelser) Beredskabsstyrelsen i Haderslev eller Næstved, Hjemmeværnet via politiet eller Hjemmeværnsdistriktet. Hjemmeværnsflotillen via politiet, SOK eller direkte henvendelse til flotillen. Øernes beredskab kan gensidigt hjælpe hinanden med især personel, når der er transportmulighed. Dette er afprøvet ved øvelsen på Skarø i 2012 og fungerede perfekt.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 114 af 148 6.10 Assistancemuligheder Svendborg kommune har en aftale om mellemkommunalt vederlagsfri assistance med samtlige kommuner på Fyn. Denne aftale er også gældende ved indsatser over flere døgn. Typisk modtager redningsberedskabet assistance få gange årligt og i disse tilfælde som oftest fra redningsberedskaberne fra følgende kommuner: Langelands Kommune Fåborg-Midtfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Højde- og dybderedningsopgaver varetaget af Middelfart Brandvæsen og Slagelse Beredskab, dykkerberedskab varetages erhvervsdykkere og af Odense Brandvæsen. I begge tilfælde er der også her tale om mellemkommunalt samarbejde. Analysen af fremkommelighed i trafikken for assistance fra nabokommunerne tager udgangspunkt i nedenstående hastigheder og samlede responstider. Afgangstider er fastsat til 3 minutter. Anvendte hastigheder Motorvej: 120 km/t Hovedvej: 100 km/t Byvej: 80 km/t Responstid 5 minutter 10 minutter 30 minutter Herudover yder det statslige redningsberedskab assistance til det kommunale redningsberedskab ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver specialudstyr. Assistanceberedskabet er placeret på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i henholdsvis Haderslev og Næstved. Responstiden fra i to beredskabscentret må antages at bliver på ca. 2. timer. 6.10.1 Frivillige fra Svendborg Afgangstiden forventes fra depotet eller brandskolen indenfor 1 time. Opgaverne kan være med kommunal automobilsprøjte eller andet materiel. Endvidere fungere de frivillige som afløsning eller assistere ved igangværende indsatser. De frivillige kan ligeledes supplere med indkvartering- og forplejningstjeneste samt A-målehold.

Svendborg 6.10.2 Assistance fra nabokommunerne Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg brandstation - Beliggende vestlig for Svendborg med køretid på 30 minutter (rødt område) ved responstid på 3 minutter Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 115 af 148 Langeland Kommune Rudkøbing brandstation - Beliggende Sydlig for Svendborg med køretid på 30 minutter (rød område) ved responstid på 3 minutter. P.g.a. årelange reparationer på Langelandsbroen er responstiden p.t. for lang og for ikke at slække for meget på Langelands beredskab er det Svendborg Falcckstationen, der rykker ud i dette meget tyndt befolkede område. Som det fremgår er sommerhusområdet i Vemmenæs hurtigere nået fra Svendborg.

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 116 af 148 Nyborg Kommune Nyborg brandstation - Beliggende Nordlig for Svendborg med køretid på 30 minutter (rød område) ved responstid på 3 minutter. Odense Kommune Odense Brandvæsen - Beliggende nordlig for Svendborg med køretid på 30 minutter (rød område) ved responstid på 0 minutter

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 117 af 148 6.11 Møde- og alarmeringsplaner Hvem/hvad Hovedemne Nærmere indhold Alarmeringsmåde Fra 112 alarmcentral til Falcks vagtcentral i p.t. Kolding Elektronisk fra mellem centralerne og derfra elektronisk til indsatslederens og mandskabs alarmmodtagere. Indsatslederen Afgår i eget køretøj Straks efter modtagelsen af alar- Det kaldte mandskab og slukningstog Det kaldte mandskab på hjælpeberedskabsstation Gudme og specialopbygget tankvogn. Udrykning fra Falckstationen, Odensevej 48, Svendborg Hovedbrandstation Lovpligtig afgang fra stationen Udrykning fra Falcks Gudme hjælpebrandstation med slukningsmuligheder som automobilsprøjte 8/8 men iført indsatsbeklædning. Afgang inden for 5 minutter fra alarmens modtagelse Særlig ordning med afgang fra stationen med 4 mand inden for 2 minutter fra alarmens modtagelse på hverdage (arbejdsdage) i tidsrummet kl. 7.00 14.30 Afgang inden for 5 minutter fra alarmens modtagelse. Udrykningstid (Tid fra alarm til ankomst) Frivillige fra Svendborg Lovpligtig afgang fra brandstationen. Alt mandskab og materiel: Inden for 10 minutter: Inden for 15 minutter: Inden for 25 minutter: Alarmeres ved hjælp af telefonkæde møder ved Brandskolen eller depotet. Se kortet side 92 Bymæssigt bebygget område og større industri i Svendborg By- og landområder uden for Svendborg by med undtagelse af områder med responstid på 20-25 minutter Vest for Hundstrup/Ulbølle aksen, Nord for Hesselager, området Syd for Bjerreby/Skovballe aksen og Vemmenæs - Stenodden samt på øerne. Afgår hurtigst muligt. Senest 1 time efter alarmering

Svendborg 6.12 Vandforsyning Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 118 af 148 6.12.1 Vandforsyning til brandslukning Efter Beredskabsloven er det et krav at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning 5. Da der ikke er mere specifikke krav end dette overordnede lægges det til grund at der kontinuerligt skal kunne leveres 400 l/min til brandslukning. Der er ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvordan disse 400 l/min. fremskaffes. Tallet 400 l/min. stammer fra de gamle dimensioneringsregler fra før indførelsen af risikobaseret dimensionering, hvor beredskabet var detailreguleret fra centralt hold og antallet af indbyggere skulle være bestemmende for størrelsen af beredskabet. I nærværende analyse lægger vi til grund at de 400 l/min. er det minimum, beredskabet skal kunne yde i forbindelse med brand. Beredskabet kan frembringe 35.000 liter vand fordelt på udrykningskøretøjer. Uddannelses automobilsprøjter på Brandskolen kan frembringe 5.000 liter. et har følgende muligheder for vandforsyning Hvem/hvad Hovedemne Nærmere indhold Søer, gadekær, vandhuller, åer Åben vandforsyning Der findes egnede søer, gadekær og vandhuller, der kan bruges som vandforsyning til brandslukning. Disse kun som sidste udvej og ved indsatser, hvor længerevarende begrænsning af brandudbredelse eller slukning er nødvendig. Branddamme Vandforsyning fra branddamme nedprioriteres og disse har ikke længere status som branddam. Idet der satses på vandforsyning fra vandtankvognene, med henblik på at kunne køre i pendulfart med 2 vandtankvogne og stille en tredje som vandressource. Tanktenderen kan med sit terrængående 4- hjulstræk udlægge vandforsyningsslanger over vanskeligt fremkommeligt terræn. Svendborg Havn Der kan udmærket suges fra Svendborg Havn, men brandhaner på havneområdet må foretrækkes. 5 Lovbekendtgørelse nr 660 af 10/06/2009, 15 (Beredskabsloven)

Svendborg Gadekær og vandhuller på øerne Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 119 af 148 På Drejø, Skarø og Hjortø er beredskabet afhængig af vandforsyning fra gadekær, vandhuller, kysten og havnene. Hvem/hvad Generelt om opsætning af brandhaner Tættere bebyggede områder Nærmere indhold I Svendborg By er der et veludbygget brandhanenet. Langt de fleste steder er der ikke over 150 meter mellem brandhanerne. Svendborg Vand ønsker flere nedlagt. Svendborgs brandhaner benyttes ikke ret meget. Højst 2-3 gange årligt. I stedet er benyttes ekstra tankvogne, så man slipper for renovering af alt for mange slangelængder. Nye udstykninger m.v. Mindstekrav Lokalt uden for Svendborg Ved udstykning, i industriområder og andre steder vurderes om det er krævet med brandhane(r). I så fald opsættes brandhaner, hvis ledningen tillader det. Der opsættes ikke brandhaner på vandledninger med en vandføring på under 400 l./min. På steder hvor brandkøretøjerne nemt kan tanke kan der opsættes brandhaner. Derfor satses der i fremtiden på sikre steder med god vandydelse. Gerne over 1500 l./min I lokalsamfund sættes brandhaner op ved vandværket. Flere af de opsatte brandhaner har ringe vandydelse. et samarbejder med Svendborg Vand og de lokale vandværker om vedligeholdelse, opsætning og reparation af brandhaner. Virksomheder, der vil kræve stor vandforsyning til brandslukning, pålægges selv etableringen. Brandhaner skal forsynes med en sikkerhedsstrips, der viser om der har været tappet fra den. Falck fylder normalt køretøjerne fra brandhanen i gården på Falckstationen. Den tappede mængde noteres og et samlet regnskab afleveres til Svendborg Vand. Ressourcer Der er ansugnings- og tilkørselsmulighed til søvand langs det meste af kyststrækningen i kommunen

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver 6.13 Overordnede målsætninger og konkrete målparametre Afsnit 6 Side 120 af 148 Delemne Hovedemne Afhjælpende foranstaltning Åben dialog, nye muligheder og uløste problemer og opgaver Helhed i opgaveløsning Ved koordinering sørger indsatslederen, holdlederen og mandskabet for at den bedste og mest effektive indsats iværksættes. Det er indsatslederens ansvar, at relevante myndigheder og andre interessenter inddrages og at der samarbejdes ind for deres ansvars- og kompetenceområ- Lytter, kommunikerer og sætter os i skadelidtes sted Uddannelse Borgeren i centrum Læring og udvikling der. Det er vigtigt, at skadelidte får en oplevelse af god myndighed, effektivitet og professionelt udført arbejde. Skadelidte må ikke sættes alene med et uløst problem og opgaverne skal være overdraget eller løst inden indsatslederen forlader skadestedet. Alt personel der deltager i indsatsopgaver skal have den fornødne kompetencegivende uddannelse, jf. Personelbekendtgørelsen, Videndeling, tillid og åbenhed Opmærksomhed, åbenhed og tillid Evaluering og traumer efter indsats Trivsel Beredskabsstyrelsens gældende regler og lokalt udstukne regler af Beredskabschefen. Alle deltager i de 12 årlige øvelser. Udover indsatslederkursus: Frigørelse let og taktisk brandventilation. Holdledere som tekniske ledere. Evt. lokalt kursus. Vi skal være åbne og hvis muligt efterkomme uddannelsesønsker på sigt. Alle er pligtige til at dele af viden erfaret på kurser, erfaring og lign. samt hjælpe såvel skadelidte og kollegaer med løsning af opgaver. Alle er pligtige til at medvirke til et sundt arbejdsmiljø, herunder mulig kræftrisiko. Alt personel skal være trivsels skabende. Der skal drages omsorg får både skadelidte og kollegaer. Alle skal være loyale og troværdige. Det skal være så rart og oplevelsesværdimæssigt, at møde frem til uddannelse og indsats, at alle kan sammenligne det med en hobby. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde brandfolk. Alle indsatser skal evalueres inden hjemkørsel. Ved alvorlige hændelser skal der altid sørges for debriefing på brandstationen eller et andet egnet sted. Personer med traumer efter oplevelser skal hjælpes via egen organisation (Kommune, Falck).

Svendborg Serviceniveauet Afhjælpende opgaver Afsnit 6 Side 121 af 148 6.14 Konklusioner på afhjælpende kapacitet et finder at de oplistede scenarier kan løses med de til rådighed værende midler, suppleret med hjælp fra naboberedskaberne, Beredskabsstyrelsen, frivillige og Hjemmeværnets styrker. Ved nedlæggelse af Støttepunktet ved Odense Brandvæsen har frivillige fået flere opgaver. Der er indkøbt en Atlas lysgiraf og en særlig belysningspakning til placering på en ladbil. Brandskolen mange luftflasker er et godt supplement til det daglige beredskab, hvis det bliver nødvendigt inden Beredskabsstyrelsen, Haderslev kan nå frem i løbet af 2 timer. Dette klares også af de frivillige. Vi har dog ingen erfaring med disse tiltag, da der ikke har været brug for dem.

Svendborg Serviceniveauet Indkvartering og forplejning Afsnit 7 Side 122 af 148 7 Indkvarterings- og forplejningsberedskab 7.1.1 Dimensionering af indkvarterings- og forplejningsberedskabet, herunder kapacitet, organisering og personel et har, på depot, materiel nok til indkvartering i udpegede hjælpestationer for 3250 personer samt for 850 personer i sengepladser på hoteller mm. hvilket svarer til ca. 7 % af kommunens indbyggere. Derudover er der forplejningsmulighed for 5.100 personer i storkøkkener og til 1.100 personer på feltkøkkener svarende til ca. 10 % af kommunens indbyggere. Ved nødvendigheden af større indkvarteringer indrettes indkvarterings- og forplejningssteder på udpegede skoler m.v. Fremstilling af forplejning sker på stedet, i storkøkkener, rådhusets kantine, kommunens storkøkken til plejekrævende Det gode madhus eller ved brug af feltkøkkener. Forplejningen og indkvarteringen organiseres af: Indsatsleder og/eller Beredskabschefen samt evt. Kommunens kantinechef på Svendborg Rådhus samt Hotel Svendborg som evt. er koordinerende. Derudover har et en frivillig styrke som kan varetage indkvartering og forplejning. Til brandskolens kursister er indkøb ca. 100 drikkevandsdunke à 10 liter, der kan indgå i tjenesten. Forplejnings- og indkvartering materiellet er nævnt i materieloversigten

Svendborg 8 Frivillige i beredskabet Serviceniveauet Frivillige Afsnit 8 Side 123 af 148 8.1.1 Opgaver som løses af frivillige i Svendborg Brand Oversvømmelser: Ved større udrykninger og mandskabskrævende indsatser kan de frivillige fra Svendborg supplere det daglige beredskab med mandskab. Samt assistere/afløse for Falck s mandskab f.eks. ved større firmaarrangementer ved Falck I forbindelse med oversvømmelser og større skybrud sikre de frivillige kommunens ejendomme og tømmer oversvømmede lokaler for vand. Assistere med afspærring af oversvømmede område. Indsats: Lys på mørke skadesteder: Luft til fuld åndedrætsbeskyttelse: Assistere ved storm eller ved kraftig snevejr med rydning af veje og sikring mod sammenstyrtninger. Står for etablering af belysning Henter flasker på Brandskolen og bistår evt. senere Beredskabsstyrelsen Ændringer: Bliver en aktiv del ved forebyggende foranstaltninger i forbindelse med afholdelse af kurser, information, demonstrationer og især fokusområder som brandforebyggelse i ydreområderne hvortil udrykningstiden er op til 25 minutter samt til det kommende fokusområde Ældre og brandsikkerhed.

Svendborg Serviceniveauet Politisk fastlæggelse af serviceniveau Afsnit 10 Side 124 af 148 9 Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder 9.1 Nuværende uddannelsesniveau og erfaring 9.1.1 Uddannelsesstatus for fastansatte: Svendborg Kommunes personale, der varetager beredskabsopgaver, skal have den fornødne uddannelse, jf. personelbekendtgørelsen, og skal deltage i de lovpligtige øvelser. Status er p.t.: Beredskabschef Brandteknisk byggesagsbehandlere Indsatsledere (5 indgår p.t.) Frivillige: 1 person med brandteknisk byggesagsbehandlerkursus + nedennævnte under indsatsleder og langt de fleste af andre kurser 3 personer med brandteknisk byggesagsbehandlerkursus (heraf 1 deltidsansat) 8 med indsatslederuddannelse og anciennitet fra 2 25 år Heraf: 4 med kursus i frigørelse let 2 med kursus i frigørelse tung 4 med røgdykkerinstruktørkursus 5 med taktisk brandventilationskursus 4 med førstehjælpsinstruktørkursus 3 med supplerende terroruddannelse holdleder 40 med funktionsuddannelse Brand + supl. redning eller funktionsuddannelse Indsats 4 med holdlederuddannelse Brand el. tidl. befalingsmandsudd. 1 med holdlederkursus Indkvartering-forplejning 2 med røgdykkerinstruktørkursus 2 med taktisk brandventilationskursus 2 med førstehjælpsinstruktørkursus 2 med redningshundeinstruktørkursus 1 med ABC-officerkursus Ca. 60 med tidligere uddannelser i brand, indkvartering og forplejning, ABC og kommunikationstjeneste Udskiftning: Der er forholdsvis stor udskiftning blandt de frivillige, idet mange er hvervet fra de maritime skoler i byen. Flere har været langt fremme i et uddannelsesforløb, bl.a. har 3 haft kontakt med bl.a. Beredskabsstyrelsen om udstationering i Libanon. Vi har derfor et løbende behov for Holdlederuddannelser

Svendborg Serviceniveauet Politisk fastlæggelse af serviceniveau Afsnit 10 Side 125 af 148 9.1.2 Uddannelsesstatus for Falck: Alt personel der deltager i udrykninger for Falck og i henhold til kommunens slukningsaftale med Falck skal have den fornødne uddannelse, jf Personelbekendtgørelsen, og deltage i alle de lovpligtige øvelser. Stationsleder 1 person med holdlederuddannelse og indsatslederuddannelse. Holdledere 12 personer (Svendborg 8, Gudme 4) med holdlederkursus Brand eller befalingsmandsuddannelse. Flere med redderuddannelse og kurser i bjærgning og frigørelse. 9.1.3 Fremtidigt kompetencebehov og uddannelsesniveau set i forhold til de udvalgte scenarier Hvem/hvor Hovedemne Forklaringer Svendborg Brandskole Uddannelses facilitet Uddannelsessted for redningsberedskabet og Svendborg Søfartsskole (STCW) Faciliteter til øvelse af eftersøgning, slukningstekniker, frigørelse, udgravning, røgdykning mm. Indsatsledere Frivillige Efteruddannes løbende på Beredskabsstyrelsens skoler Der forventes nødvendig uddannelse i frigørelse i forbindelse med kommende Odense-Svendborg motorvej Kan, efter eget valg, uddannes på Beredskabsstyrelses skoler og undervises/efteruddannes løbende af frivillige holdledere. Tre mangler endnu overgangsuddannelsen. Taktisk brandventilation, frigørelse let, frigørelse tung Efteruddannes i pumpelære til indsats ved forhøjet vandstand samt løbende i indsatsfunktioner Falck Ingen særlige behov. Alle har i 2013 afsluttet kæderedningsuddannesle. Der er naturlig udskiftning og Falck får Grund- og funktionsuddannet i takt dermed. Evt. behov for udd. af holdledere i teknisk og ledelse.

Svendborg Serviceniveauet Politisk fastlæggelse af serviceniveau Afsnit 10 Side 126 af 148 9.1.4 Plan for løbende sikring af, at målsætningerne opfyldes i form af vedligeholdelsesuddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse m.v. Hvem/hvor Hovedemne Forklaringer Indsatsledere Deltager i de 12 årlige, lovpligtige, øvelser hver den 1. tirsdag i måneden Samt øvelser med de frivillige Indsatslederne og personer med brandteknisk uddannelse supplerer med forebyggelse og information om særlige brandtekniske tekniske forhold, fremkørsel, vandforsyning om lign. fra brandteknisk sagsbehandling, lejlighedstillader m.v. over for alle personalekategorier, herunder også efter anmodning fra Falck, under Frivillige Falck Afholder de lovpligtige øvelser hver den 1. tirsdag i måneden samt afholder øvelser i forbindelse med havnesikkerhedsøvelse og planlægger selv supplerende øvelser ud fra de frivillige holdlederes vurdering af uddannelsesbehov. Planlægger selv afholdelse af de lovpligtige øvelser øvelser og uddannelse Øvelserne afholdes på Svendborg Brandskole samt på steder i byen hvor der er mulighed for afholdelse af øvelser Øvelserne afholdes ofte på Svendborg Brandskole, på virksomheder og institutioner. Der træffes efter behov aftaler om øvelser med frivillige, ambulancetjenesten og Beredskabsstyrelsen samt med andre kommuner.

Svendborg Serviceniveauet Politisk fastlæggelse af serviceniveau Afsnit 10 Side 127 af 148 9.2 Øvelsesaktiviteter med angivelse af eventuelle ændringer i forhold til det nuværende beredskab 9.2.1 Nuværende aktivitetsniveau Øvelser baseret på aktuelle scenarier: Hvem/hvor Scenarie Forklaringer FAF s siloer Silobrand.Afholdes i forbindelse med afholdelse af havnesikkerhedsøvelser Hotel på Svendborg Evakuering og eftersøgning Afholdes løbende Brandskole I kommunen og Svendborg Brandskole Oversvømmelse Øvelse og uddannelse i pumper 9.2.2 Fremtidige lokale og regionale øvelsesaktiviteter, herunder stabs-, fuldskala- og samarbejdsøvelser, baseret på udvalgte scenarier Hvem/hvor Scenarier Forklaring Svendborg kommune, Falck og Beredskabsstyrelsen samt Odense Brandvæsen med støttepunktet SOK, Politi, andre kommunale enheder Planlægges i samarbejde med interessenterne Emner kunne være: Togulykker, flyulykker tankvognsuheld i by, skibsbrand i kystnært område, olieudslip fra tankskib Naturama Brand Evakuering Altia (Vin og Sprit DK) - Svendborg Svendborg Arresthus Svendborg Havn Sydfyns Elforsyning Brand i sprit Brand Evakuering Brand i erhvervsskib eller et af Søværnets skibe Meget teknisk hus Samarbejde med virksomheden papir øvelse Få indsatser, idet havnen sjældent anløbes af større erhvervsskibe. Nyt og ukendt for de fleste Besværlig slangevej fra Nord

Svendborg Serviceniveauet Politisk fastlæggelse af serviceniveau Afsnit 10 Side 128 af 148 10 Politisk fastlæggelse af serviceniveau: ets organisation har formuleret dette oplæg som forelægges beredskabskommissionen. et udarbejder på baggrund af oplæg og kommentarer fra beredskabskommissionen et oplæg til plan for kommunale redningsberedskab. Planen udgør en del af den samlede beredskabsplan for kommunens beredskab og beskriver: Kommunens risikoprofil. Kommunens serviceniveau for redningsberedskabet. ets organisation, virksomhed og aftaler med andre parter om opgavevaretagelse. Dimensionering af redningsberedskabet, herunder materiel. Forslaget til planen forelægges til godkendelse i Beredskabskommissionen. Herefter sendes den i høring hos Beredskabsstyrelsen. Efter behandling i Beredskabsstyrelsen, forelægges planen med bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at sende planen i høring forinden endelig stillingtagen.

Bilag Afsnit 11 Side 129 af 148 Svendborg 11 Bilag A - Beslutningsreferatet for beredskabskommissionens møde

Bilag Afsnit 11 Side 130 af 148 Svendborg 12 Bilag B - Statistik 12.1 Udrykningsstatistik for perioden 2007 2012 Alarmtype (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn Reel alarm 178 229 205 211 172 174 195 Blind alarm 56 44 45 21 68 82 53 Falsk alarm - 6 7 4 3 4 4 Total 234 279 257 236 243 260 252 Figur 51:Antallet af indsatser gennem en periode på 6 år fordelt på reelle, blinde og falske alarmer. 6 Gennemsnits fordeling af udkald 2% 21% Reel alarm Blind alarm 77% Falsk alarm Figur 52: Den gennemsnitlige fordeling af reelle, blinde og falske alarmer i perioden 2007-2012 6 Reel alarm: Alarm, hvor der er sket en skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. Blind alarm: Alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. Falsk alarm: Alarm afgivet i ond tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance (ets statistiske beretning 2003) Statistikkerne er genereret i redningsberedskabets statistikbank.

Bilag Afsnit 11 Side 131 af 148 Svendborg Måned (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn. Januar 26 35 14 26 24 17 24 Februar 19 22 15 22 20 25 21 Marts 17 16 22 16 25 11 18 April 18 18 22 23 16 24 20 Maj 17 30 17 20 16 21 20 Juni 20 31 18 25 14 26 22 Juli 16 16 27 27 14 26 21 August 13 34 28 14 29 20 23 September 13 21 34 17 10 14 18 Oktober 23 13 19 18 25 27 21 November 18 16 12 11 25 15 16 December 34 27 29 17 25 34 28 Total 234 279 257 236 243 260 252 Figur 53: Fordeling af udrykninger pr. måned i perioden 2007 2012 40 Månedsfordeling af udkald 35 30 25 20 15 10 5 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn 0 Figur 54:Fordeling af antal udrykninger i perioden 2007-2012

Bilag Afsnit 11 Side 132 af 148 Svendborg Ugedag (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn. Mandag 46 37 36 26 28 39 35 Tirsdag 28 39 29 24 30 38 31 Onsdag 36 42 49 33 42 30 39 Torsdag 25 37 37 38 34 27 33 Fredag 30 45 42 42 27 44 38 Lørdag 36 38 32 29 46 53 39 Søndag 33 41 32 44 36 29 36 Total 234 279 257 236 243 260 252 Figur 55: Figur med fordeling af udkald på ugedage i perioden 2007-2012. 60 Fordeling på ugedage 50 40 30 20 2007 2008 2009 2010 2011 2012 10 0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 56: Fordeling på ugedage i perioden 2007-2012

Bilag Afsnit 11 Side 133 af 148 Svendborg Døgntime (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn. 00-01 12 8 4 7 10 5 8 01-02 8 5 7 3 1 4 5 02-03 6 10 11 7 6 1 7 03-04 5 2 1 3 4 3 3 04-05 6 6 8 1 1 3 4 05-06 4 1 6 2 4 6 4 06-07 5 4 9 3 7 5 6 07-08 14 10 8 8 6 8 9 08-09 7 8 9 9 10 9 9 09-10 4 11 11 15 12 11 11 10-11 8 6 17 22 15 18 14 11-12 11 25 10 11 15 13 14 12-13 11 14 6 12 6 24 12 13-14 12 13 10 13 16 14 13 14-15 16 23 20 10 14 14 16 15-16 21 16 19 12 12 11 15 16-17 16 17 18 12 17 20 17 17-18 13 9 16 16 16 20 15 18-19 11 11 9 16 17 17 14 19-20 12 10 11 11 14 10 11 20-21 13 29 16 10 8 13 15 21-22 9 19 10 7 15 14 12 22-23 6 16 15 17 7 11 12 23-24 4 6 6 9 10 6 7 Total 234 279 257 236 243 260 252 Figur 57: Fordeling af udkaldene på tidspunkter på døgnet igennem en 6-års periode i perioden 2007-2012. 5% 6% 5% Tidspunkt på døgnet 00-01 01-02 02-03 03-04 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 3% 2% 3% 1% 2% 5% 5% 3% 2% 2% 4% 3% 4% 6% 7% 6% 6% 5% 5% 6% 6% Figur 58: Fordeling af udrykninger på døgnet i gennemsnit for perioden 2007-2012

Bilag Afsnit 11 Side 134 af 148 Svendborg Brandklassificering (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Overhængende fare for brand 8 4 12 Slukket før ankomst 28 40 16 28 25 13 150 Småredskaber 13 21 21 21 21 25 122 1 HT rør 62 78 61 50 38 45 334 2 HT rør 23 10 14 15 62 3 HT rør 0 1 rør 5 4 5 3 3 2 22 2-3 rør 17 14 15 4 3 5 58 >3 rør 3 7 5 6 4 5 30 Uoplyst 5 10 9 60 18 5 107 Total 133 174 155 182 134 119 897 Figur 59: Oversigt over antal braugte strålerør i perioden 2007 2012 Brandklassificering (gennemsnit 2007-2012) 3% 12% 1% 17% Overhængende fare for brand Slukket før ankomst 2% 0% 7% 7% 14% Småredskaber 1 HT rør 2 HT rør 3 HT rør 37% 1 rør 2-3 rør >3 rør Uoplyst Figur 60: Brandklassificering dvs. brug af strålerør er opgjort i perioden 2007-2012 som et gennemsnit

Bilag Afsnit 11 Side 135 af 148 Svendborg Redningklassificering 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn (Antal ) Løst før ankomst 1 1 3 3 8 Højderedning 1 1 2 Dybderedning (brøndredning 1 1 mv.) Redning i forbindelse med 1 3 4 brand Redning i/på vand 4 2 5 6 2 19 Redning i forbindelse med 2 1 3 sammenstyrtningsulykke Redning i forbindelse med 1 1 1 3 tog/fly/skibsulykke Redning i forbindelse med 13 10 13 4 5 17 62 trafikuheld Anden redningsopgave 1 1 1 1 3 7 Total 14 17 19 15 14 30 109 Figur 61: Oversigt over redningsopgaver i perioden 2007 2012 Redningklassificering (gennemsnit 2007-2012) Løst før ankomst Højderedning 6% 7% 2% 1% 4% Dybderedning (brøndredning mv.) 17% Redning i forbindelse med brand Redning i/på vand 57% 3% 3% Redning i forbindelse med sammenstyrtningsulykke Redning i forbindelse med tog/fly/skibsulykke Redning i forbindelse med trafikuheld Anden redningsopgave Figur 62: Gennemsnitsoversigt over redningsopgaver i perioden 2007-2012

Bilag Afsnit 11 Side 136 af 148 Svendborg Miljøårsag (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn Lækage fra køretøj 16 23 22 4 7 12 84 Trafikuheld 8 10 6 7 10 8 49 Uheld sket under transport 2 1 3 Under af- eller pålæsning 2 1 1 4 Under industriproduktion 1 1 2 Andet 2 4 1 2 6 7 22 Ikke oplyst 2 2 2 3 2 3 14 Total 32 40 31 18 27 30 178 Figur 63: Oversigt over miljøårsag i perioden 2007 2012 Miljøårsag (gennemsnit 2007-2012) 1% 12% 2% 2% 28% 8% 47% Lækage fra køretøj Trafikuheld Uheld sket under transport Under af- eller pålæsning Under industriproduktion Andet Ikke oplyst Figur 64: Gennemsnitlig miljøårsag i perioden 2007-2012

Bilag Afsnit 11 Side 137 af 148 Svendborg Brandobjekt alle (Antal ) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Lampe med halogen pære 0 Anden elektrisk lampe 1 1 Juledekoration / adventskrans 2 2 Andet levende lys 2 1 3 Bygningskonstruktioner 18 18 Etageadskillelse 5 13 1 3 22 Skorsten 25 28 18 23 23 26 143 Tagkonstruktion 1 8 6 3 4 3 25 Vægkonstruktion 2 14 7 4 2 1 30 Container 7 7 Affaldscontainer 11 6 8 13 6 4 48 Skibscontainer 1 1 Elektrisk brugsgenstand 1 1 Elektronik 1 1 2 Hårde hvidevarer 2 2 Emhætte 3 1 4 Opvaskemaskine 1 1 2 Tørreskab 1 1 Tørretumbler 1 1 1 2 2 7 Vaskemaskine 1 1 Installationer 1 1 El-installationer 1 3 1 1 3 9 Gas-installationer 1 1 Vandinstallationer 1 1 Ventilationsanlæg 1 1 1 2 5 Maskiner 1 1 Håndværktøj 1 1 Møbler 2 4 2 10 18 Oplag 2 2 Affaldsoplag 2 11 14 3 4 5 39 Andre oplag 6 14 2 3 3 28 Brandfarlige væsker 1 1 Foderstof oplag 1 1 Halmoplag 3 6 5 5 3 2 24 Træoplag 4 1 1 6 El-anlæg 2 1 2 2 2 9 Fyringsanlæg 5 5 Fyringsanlæg, Fast brændsel 2 1 3 Fyringsanlæg, Flis/halm 2 1 3 Gas-anlæg 1 1 Transportmidler mv. 1 1 Autocamper 1 1 Bil (u. 3500 kg) 11 9 7 9 5 16 57 Bus 3 3

Bilag Afsnit 11 Side 138 af 148 Svendborg Brandobjekt alle (Antal) - FORSAT 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Campingvogn 1 1 5 7 Cykel 1 1 2 Halmpresser 1 1 2 Lastbil 1 1 1 1 4 Mejetærsker 1 1 Motorcykel, knallert 1 1 4 1 7 Skib 3 1 1 1 1 7 Traktor 2 1 3 2 3 2 13 Varevogn (u. 3500 kg) 1 1 Vandvarmer 1 1 Varmeapparater, madlavning 1 1 Brødrister 0 Kaffemaskine 1 1 Kogeplade 1 2 1 4 Elkomfur 4 5 1 2 12 Microbølgeovn 1 1 Ovn 1 1 1 3 Varmeapparater, rumopvarmning 1 1 Strålevarmeapparat 1 1 Andet 20 33 26 20 22 22 143 Intet objekt 2 1 3 Ukendt 5 13 12 73 26 12 141 Total 133 174 155 182 134 119 897 Figur 65: Fordeling af udrykninger på objekter i perioden 2007-2012

Antal Bilag Afsnit 11 Side 139 af 148 Svendborg Afgangstid min. (Antal) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn 1 12 9 7 7 3 1 7 2 26 40 39 32 36 42 36 3 30 32 28 25 26 16 26 4 60 65 75 58 67 63 65 5 57 37 40 34 32 28 38 6 5 8 9 7 12 16 10 7 3 7 5 3 2 3 8 1 3 5 1 1 2 9 2 1 3 4 2 10 1 2 1 11 0 12 1 0 13 0 14 1 0 15 1 0 Total 193 199 207 179 180 173 189 Figur 66: Afgangstider i minutter. 70 Gennemsnitlig afgangstid (2007-2012) 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Antal minutter Figur 67: Gennemsnitlige afgangstider i perioden 2007-2012

Antal Bilag Afsnit 11 Side 140 af 148 Svendborg Udrykningstid min. (Antal) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Genn <=1 0 2 2 2 1 3 1 1 3 1 1 4 1 4 6 7 2 4 4 5 8 9 12 9 6 6 8 6 14 14 16 9 19 12 14 7 19 26 19 16 16 18 19 8 25 15 18 18 31 16 21 9 28 22 22 16 22 17 21 10 19 24 12 21 11 15 17 11 14 12 13 10 9 13 12 12 11 10 19 11 12 9 12 13 10 11 13 13 10 8 11 14 6 14 10 10 6 13 10 15 7 10 9 4 10 9 8 16 4 11 11 6 5 10 8 17 9 9 3 4 4 3 5 18 2 3 6 5 4 3 4 19 1 5 6 2 3 3 20 3 3 2 3 3 3 3 21 1 2 5 3 2 1 2 22 1 1 1 2 2 3 2 23 2 2 1 1 1 24 2 2 1 1 2 1 25 1 1 1 1 26 1 1 0 27 1 1 1 1 28 1 1 2 1 29 2 0 30 1 0 Total 190 205 212 179 181 172 190 Figur 68: Udrykningstider Udrykningstider 25 20 15 10 5 0 <=1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 Minutter Figur 69: Gennemsnitlig udrykningstid i perioden 2007-2012

Svendborg 12.2 Statistikker omkring brandsyn mv. Bilag Afsnit 11 Side 141 af 148 Brandsyn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antal: 201 231 203 244 261 236 348 Synet samme år: 201 231 203 244 261 236 346 Heraf henstillinger 69 123 133 53 119 103 177 Heraf påbud: 62 17 15 48 10 4 9 Heraf forbud: 0 0 0 1 0 1 2 Figur 70: Statistik over brandsyn i perioden 2000-2006 Brandsyn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal: 279 342 329 325 350 358 Synet samme år: 279 342 329 325 350 358 Heraf henstillinger 91 71 8 0 0 0 Heraf påbud: 4 27 92 64 36 50 Heraf forbud: 0 1 0 0 0 0 Figur 71: Statistik over brandsyn i perioden 2007-2012 Midlertidige overnatninger 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal sager 122 94 96 84 76 118 Overnattende personer 8634 6924 7229 8627 5810 6533 Figur 72: Statistik over midlertidige overnatninger (f.eks på skoler) Lejlighedstilladelser 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal sager 102 98 103 92 82 98 Figur 73: Statistik over antal lejlighedstilladelser (f.eks cirkus o.lign) Tilladelser til fyrværkeri 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal sager 12 20 28 34 36 38 Antal klager 0 0 0 0 0 0 Figur 74: Antal tilladelser til bl.a. salg af fyrværkeri Brandforebyggelse, førstehjælp 2007 2008 2009 2010 2011 2012 undervisning m.v.: Hold, flest i arbejdstiden: 74 96 146 166 122 138 Antal personer: 1015 1320 1924 2414 1813 1912 Figur 75: Førstehjælp mv. Aften- og weekendaktivitet 2007 2008 2009 2010 2011 2012 med 70-80 frivillige Elevtimer 3891 4175 3756 4506 3.244 4.058 Figur 76: Frivillige Falckuddannelse på PSM som 2007 2008 2009 2010 2011 2012 aften- og weekendaktivitet Hold (à 37-148 timer) 2 3 3 4 5 4 Antal elever 29 32 35 28 38 32 Elevtimer 4292 4032 3984 2950 3.115 3015 Figur 77: Falcks brug af øvelsesområdet

Bilag Afsnit 11 Side 142 af 148 Svendborg Falck's leje af øvelsesanlæg 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Dage 10 0 0 0 8 12 Figur 78: Falcks leje af øvelsesområdet AMU-skolens leje af øvelsesanlæg: 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Dage 6 5 12 18 20 9 Figur 79: AMUs leje af øvelsesområdet Brandskolen, for SB Søfartsskole 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hold (ofte flere hold under 37 42 48 38 29 40 samme) Antal elever 473 500 746 561 431 575 Figur 80: Søfartsskolens brug af øvelsesområdet

Bilag Afsnit 11 Side 143 af 148 Svendborg 13 Bilag C -Samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet Svendborg Kreds og Svendborg Kommune

Bilag Afsnit 11 Side 144 af 148 Svendborg 14 Bilag D Brandslukningsaftale med Falck samt køretøjsliste

Bilag Afsnit 11 Side 145 af 148 Svendborg 15 Bilag E Aftale mellem et og Svendborg Havn

Bilag Afsnit 11 Side 146 af 148 Svendborg 16 Bilag F Aftale med Hjemmeværnsflotillen i Svendborg

Bilag Afsnit 11 Side 147 af 148 Svendborg 17 Bilag G Brandsynsregister

Bilag Afsnit 11 Side 148 af 148 Svendborg 18 Bilag H Turistkort Svendborg