NYT FRA DIN REVISOR - SEPTEMBER 2013 Kontantforbuddet i hvidvaskloven... side 4-5 Moms ved overdragelse af virksomhed... side 6-7 Beskatning af personalegoder... side 8-9 Forældrekøb... side 10-11 Det bemærkes... side 12
Hvor der handles, der spildes Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Det er uklart, om ovenstående udsagn altid holder vand der er nogen, der mener, at blot der udvises rettidig omhu, kan spildet undgås. Her er det slet ikke sikkert, at der skal betales moms hos sælgeren (og køberen kan jo så heller ikke fratrække moms vedrørende købet). De fleste af artiklerne i FACIT i denne udgave vedrører handler eller forhold, der knyttes sammen med handel på en eller anden måde. Heldigvis forekommer der sjældent kontanter i egentlige virksomhedshandler, så her er hvidvask ikke umiddelbart så interessant. Vi har medtaget en artikel om de nye og strammere regler om hvidvask. Det betyder ikke, at man efter artiklen ved, hvordan hvidvask kan gennemføres rettidig omhu eller ej. Tværtimod vedrører den rettidige omhu her, at man som erhvervsdrivende skal undgå at komme i konflikt med reglerne om hvidvask. Helt konkret handler artiklen om, at grænsen for at modtage kontanter som betaling for den lovlydige modydelse er sat ned fra 100.000 til 50.000 kroner. Et eksempel: Det har i snart mange år været omtalt, at personer med mindre hæderlig hensigt end normalt har stjålet biler i Danmark for at transportere dem hurtigt og effektivt til et andet land, hvor de nu tøffer rundt i bedste velgående. En tredje artikel vedrører i henhold til overskriften forældrekøb. Indledningsvis kan man spørge, om det overhovedet er lovligt at købe forældre? Herudover kan det overvejes, om der kan betales kontant ved købet? Det kan der nu nok, for det er sjældent forekommende blandt selvstændigt erhvervsdrivende. Nogle unge mennesker ville sikkert reagere derhen, at de tværtimod har et sæt forældre til salg Det er naturligvis ikke slavehandel, vi har fat i her men derimod et populært udtryk for, at Andre udnytter en pænere fremgangsmåde, hvor de ligefrem henvender sig til den danske brugtvognsforhandler og tilbyder at købe en eller flere af de køretøjer, der står ude foran forhandlerens forretning. Disse personer har haft en udbredt vane med at betale kontant, og det kan de fortsat forudsat det kontante beløb udgør mindre end 50.000 kroner. Hvad nu, hvis bilen er dyrere eller hvis de ønsker at købe et helt læs biler, der hver for sig koster mindre end 50.000 kroner? Konsekvensen for bilsælgeren er en bøde, hvis reglerne overtrædes og det er et emne, der er relevant for mange andre erhvervsdrivende end brugtvognsforhandlere. En anden artikel vedrører moms i de tilfælde, hvor man ikke bare handler med en vare, men en hel virksomhed.
Side 3 forældre hjælper den unge, håbefulde studerende med at få en rimelig bolig, når der skal læses videre på eksempelvis universitetet. Her er der en del overvejelser at gøre sig investering i fast ejendom, typisk en ejerlejlighed, er ikke noget, man gør uden rettidig omhu og nøje overvejelser. Sælgeren må i øvrigt muligvis heller ikke modtage mere end 50.000 kroner i kontanter! Vel, når man står ved disken, kan man konstatere, at den moderne forbruger betaler sin kakaomælk til 7,85 med plastikkort og ikke kunne drømme om at få kvitteringen med. Muligvis er kontanter på den måde på vej helt ud, og så løser problemerne med hvidvask ad denne kanal sig af sig selv. hvad fatter gør, er altid det rigtige, er der ikke råd til at spilde noget i disse moderne tider. Uanset spildbetragtningen skal den unge jo have noget at bo i men det er en afvejning, om det er forældrenes problem. Derfor er det ikke blot økonomi, der tæller ved opgørelsen af eventuelt spild ved handler. God fornøjelse med FACIT vi håber ikke, at handlingen læsning kommer ind under spild Der skal naturligvis ikke spildes, når der handles. Uden at komme ind på
Kontantforbuddet i hvidvaskloven Forbud mod at modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover Side 4 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Med virkning fra den 1. juli 2013 må erhvervsdrivende ikke længere modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Hidtidigt kontantforbud Indtil den 1. juli 2013 kunne forhandlere af genstande samt auktionsholdere ikke lovligt modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover. Forbuddet gjaldt, uanset om betalingen skete på én gang eller i flere rater. Det nye kontantforbud Med indførelsen af det nye kontantforbud er både personkredsen og beløbsgrænsen ændret markant: Personkredsen er udvidet til at omfatte alle erhvervsdrivende bortset fra visse særlige erhvervsgrupper, som er undtaget (eksempelvis advokater, revisorer, ejendomsmæglere og virksomheder inden for den finansielle sektor). Beløbsgrænsen Beslutningen om at nedsætte beløbsgrænsen fra 100.000 kr. til 50.000 kr. er sket med henblik på at give myndighederne forbedrede muligheder for at hindre hvidvask af udbytte fra økonomisk kriminalitet. Den tidligere beløbsgrænse på 100.000 kr. gav mulighed for, at betydelige beløb forholdsvis hurtigt kunne hvidvaskes, eksempelvis ved kontant køb af løsøregenstande på op til 99.999 kr. Enkeltstående betalinger og/eller ratebetalinger For at modvirke risikoen for omgåelse af kontantforbuddet er der ikke ændret på, at forbuddet fortsat omfatter både enkeltstående betalinger på 50.000 kr. eller derover og flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet, hvis den samlede kontantbetaling udgør 50.000 kr. eller derover. Eksempel 1: Kontantbetaling af eksempelvis: Beløbsgrænsen er nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Ingen erhvervsdrivende bortset fra de i loven specifikt undtagne må modtage kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover. Personkredsen Forbuddet omfatter både tilfælde, hvor den erhvervsdrivende selv som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb, og tilfælde, hvor den erhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb på vegne af en anden, eksempelvis som formidler, kommissionær eller lignende. Forbuddet indebærer således, at ikke kun erhvervsdrivendes salg af genstande, men for eksempel også at erhvervsdrivendes levering af tjenesteydelser eller salg af fast ejendom bliver omfattet af forbuddet mod at modtage kontantbetaling på eller over 50.000 kr. Husleje Leje af bil Levering af vand, varme og gas eller elektricitet. Her vil kontantforbuddet kun ramme betalingen, hvis betalingen for en enkel periode udgør 50.000 kr. eller derover. Er huslejen eksempelvis 30.000 kr. pr. måned, kan der hver måned ske kontantbetaling. Løbende ydelser skal således ikke i sig selv anses for indbyrdes forbundne. Eksempel 2: Ratevis kontantbetaling for den samme ydelse, eksempelvis: Køb af en løsøregenstand Køb af fast ejendom Betaling for en entrepriseydelse eller en rejse.
Her vil de enkelte rater være indbyrdes forbundne, og kontantforbuddet vil dermed ramme de tilfælde, hvor den lede betaling udgør 50.000 kr. eller derover, eksempelvis 3 samgange kontantbetaling á 20.000 kr. Som følge af at forbuddet også rammer ratebetalinger, skal en erhvervsdrivende være opmærksom på, om den kontantbetaling, den erhvervsdrivende modtager, kan anses for at være indbyrdes forbundet med andre kontantbetalinger. I givet fald kan kontantforbuddet ramme samtlige ratebetalinger. I begge sager blev virksomhedernes direktør tiltalt sammen med virksomhederne. Direktøren blev dog frifundet i den ene sag, idet det ikke kunne bevises, at han selv havde været involveret i modtagelsen af kontantbetalingerne. Bøden til selskaberne blev i afgørelserne fastsat til 25 % af det beløb, som oversteg beløbsgrænsen på 100.000 kr., dog minimum 10.000 kr. Herudover kunne selskabets direktør som udgangspunkt straffes med en bøde svarende til 10 % af bøden til selskabet. Forholdet til betaleren Kontanter (pengesedler) er et lovligt betalingsmiddel, og det kriminelle forhold består således i modtagelsen af en kontantbetaling, der ligger over beløbsgrænsen ikke i selve betalingen. Vælger en erhvervsdrivende derfor at modtage kontantbetaling, der ligger over beløbsgrænsen, vil det ikke få nogen konsekvenser for betaleren. Betaleren anses at have betalt med frigørende virkning. Kontantforbuddet indebærer imidlertid, at hvis en erhvervsdrivende, som er omfattet af forbuddet, afviser at modtage en tilbudt kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover, vil den erhvervsdrivende ikke komme i fordringshavermora. Det vil sige, at det ikke er på grund af den erhvervsdrivendes forhold, at betaleren ikke kan opfylde sin betalingsforpligtelse. I forhold til formildende omstændigheder, er det uden betydning, at medarbejderne ikke havde kendskab til kontantforbuddet, eller at den erhvervsdrivende ikke havde forsøgt at skjule eller tilsløre modtagelsen af kontantbetalingen. Kommentarer Kontantforbuddet får utvivlsomt betydning for den erhvervsdrivende, idet risikoen for at modtage kontantbetalinger i strid med kontantforbuddet er blevet væsentligt forøget, både som følge af udvidelsen af personkredsen og som følge af nedsættelsen af beløbsgrænsen. Erhvervsdrivende bør overveje, om der skal udarbejdes interne procedurer og retningslinjer for, hvordan modtagelsen af kontantbeløb skal håndteres. Sanktioner ved overtrædelse af kontantforbuddet Modtager en erhvervsdrivende en kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde. Er der tale om særligt grove eller omfattende overtrædelser, kan det medføre fængsel i op til 6 måneder. Bødeudmålingsprincipperne er fastlagt i retspraksis ved to afgørelser fra Vestre Landsret vedrørende henholdsvis en forhandler af biler og en forhandler af radio- og tv-udstyr. Det er vigtigt at informere medarbejderne om kontantforbuddet, idet manglende kendskab hertil ikke har indfl ydelse på ansvarsvurderingen eller bødeudmålingen ved en overtrædelse af forbuddet. Er man som erhvervsdrivende i tvivl om, hvorvidt en kontantbetaling er omfattet af forbuddet, kan man afvise kontantbetalingen og i stedet henvise til betaling i form af bankoverførsler, elektroniske betalingssystemer, checks eller lignende. Herved risikerer den erhvervsdrivende ikke at overtræde kontantforbuddet.
Moms ved overdrag momsmæssig succ Side 6 Jens Staugaard, VAT Director I takt med at tiden går, konjunkturerne skifter, og den teknologiske viden og kunnen hele tiden udvikler sig, skifter danske erhvervsvirksomheders livscyklus. Dette ses tydeligt i antallet af virksomhedshandler og omdannelser med videre. Nogle af virksomhederne ophører, andre fusionerer, og nogle spaltes i fl ere virksomheder. I forbindelse med at disse transaktioner gennemføres, skal der tages hensyn til fl ere forskellige regelsæt, som hver især kan få stor betydning for transaktionens gennemførelse. Efter momslovens bestemmelser kan en hel eller delvis overdragelse af en virksomhed ske uden beregning af moms. Anvendelse af momslovens momsfrihed kræver dog, at hele eller dele af virksomheden overdrages. Begrebet dele af en virksomhed er ikke direkte lovfæstet, men beror ofte på et konkret skøn ud fra fl ere forskellige betragtninger. Karakteren af de overdragne aktiver Efter gældende dansk praksis kræver en overdragelse af virksomhed, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for virksomhedens drift, indgår i selve overdragelsen. Med andre ord skal fundamentet for en økonomisk enhed være til stede, og fundamentet er en samling af materielle og immaterielle aktiver i form af driftsmidler, varelager, rettigheder og eventuelle menneskelige ressourcer. Salg af et varelager eller salg af en butiksindretning er ikke omfattet af begrebet hel eller delvis virksomhedsoverdragelse. Et sådan salg anses ikke for at være en økonomisk enhed, som kan fungere selvstændigt og anvendes direkte til at drive momspligtig aktivitet. Sker der derimod overdragelse af eksisterende varelagre med tilhørende forhandlerrettigheder og kundekartotek, vil overdragelsen kunne ske momsfrit. Hensigten hos køberen Ydermere kræver momsfriheden, at køber af virksomheden eller dele heraf skal drive momsregistreret virksomhed her i landet og i den forbindelse skal anvende anskaffelserne til formål, som kan sidestilles med videreførelse af den virksomhed, der overdrages. Dermed er det ikke muligt at anvende regelsættet om momsfrihed i det tilfælde, hvor køber efterfølgende overdrager virksomheden eller dele heraf til en ny køber, eller hvor køber påtænker at anvende
else af virksomhed ession Side 7 den overdragne virksomhed til et andet formål end det, som sælger havde. Momsfradragsretten Det forhold, at en overdragelse (helt eller delvis) af en virksomhed sker momsfrit, hvor køber undgår en uforholdsmæssig afgiftsbyrde, er ikke ensbetydende med, at sælgers momsfradragsret vedrørende det overdragne forsvinder ved den momsfrie overdragelse. Tværtimod vil der være fuld fradragsret efter momslovens almindelige bestemmelser. Formaliteter og indberetning Når man overdrager en virksomhed som led i en momsfri virksomhedsoverdragelse, er der endvidere visse formaliteter, der skal overholdes. Eksempelvis skal der ske en korrekt opgørelse af den momsreguleringsforpligtelse, der overdrages, og der skal ske en indberetning til SKAT med meddelelse om den nye ejer. Står man som sælger/køber af en virksomhed, er det således vigtigt, at man får gjort sig de rigtige momsmæssige overvejelser, herunder at papirarbejdet bliver udført korrekt. Der er tilmed en bonuseffekt ved regelsættet om momsfrie virksomhedsoverdragelser: Sælges en frivilligt registreret udlejningsejendom på almindelig vis, vil overdragelsen blive anset som et momsfrit salg af en fast ejendom uden momsfradragsret på omkostninger afholdt til mægler og rådgiver. Sælges samme ejendom derimod efter reglerne om momsfri virksomhedsoverdragelse, hvor køber succederer i sælgers momspligtige udlejningsvirksomhed, vil der være fuld fradragsret for momsen af mæglerhonorar med videre.
Beskatning af perso Visse personalegoder er stadig skattefrie for modtageren Side 8 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Beskatningsreglerne vedrørende personalegoder er løbende blevet justeret gennem de seneste år, og der er i dag ikke så mange attraktive muligheder, som der var tidligere. I dag er alle personalegoder som hovedregel skattepligtige. Der er dog fortsat en række mindre personalegoder, der ikke er skattepligtige. Bagatelgrænse på 5.500 kr. Bagatelgrænsen på 5.500 kr. omfatter udelukkende goder, som den enkelte arbejdsgiver i overvejende grad stiller til rådighed for medarbejderne af hensyn til medarbejdernes arbejde. Goderne omfattet af bagatelgrænsen beskattes udelukkende hos den enkelte medarbejder, hvis den samlede værdi af de tildelte goder overstiger bagatelgrænsen på de 5.500 kr. Overstiges bagatelgrænsen på de 5.500 kr., er det den samlede værdi af de tildelte goder, som den enkelte medarbejder skal selvangive, og ikke kun det beløb, der ligger ud over de 5.500 kr. Personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen på de 5.500 kr., kan eksempelvis være følgende: Skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for mindre personalegoder Med virkning fra indkomståret 2011 blev der indført en ny skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., der medfører, at den ansatte ikke bliver beskattet af modtagne personalegoder, hvis den samlede værdi af goderne ikke overstiger 1.000 kr. pr. år. Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, beskattes den ansatte af det fulde beløb og ikke kun med den andel af beløbet, der overstiger 1.000 kr. Som eksempel på goder, der kan være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., kan nævnes mindre gaver i form af blomster, vin, chokolade, deltagergebyr til motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til zoologisk have, museum og fribillet til sportsbegivenheder. Årlige gaver fra arbejdsgiveren i anledning af jul og nytår skal ligeledes medregnes i den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. Julegaver i form af naturalier til en samlet værdi af maksimum 700 kr. vil dog ikke blive skattepligtige, uanset om den ansatte har modtaget gaver og julegaver til en samlet værdi af over 1.000 kr. Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning. Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, for eksempel i forbindelse med overarbejde. Fri avis, tidsskrifter og magasiner til brug for arbejdet. GPS til brug ved arbejdet. Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, for eksempel når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren. Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter. Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som anvendes privat ud over befordring mellem hjem og arbejde efter reglerne om bortfald af befordringsfradrag. Firmabeklædning - påbudt af arbejdsgiver og med synligt logo eller navn. Andre mindre personalegoder, der kan være skattemæssigt attraktive Der er en række mindre personalegoder, der fortsat kan være skattemæssigt attraktive for medarbejderne i en virksomhed, idet personalegoderne beskattes til en lavere værdi end markedsværdien, eller i bedste fald sket ikke beskattes. Som eksempel på personalegoder, der i mange tilfælde vil være skattemæssigt attraktive for medarbejderne i en virksomhed, kan blandt andet nævnes arbejdsgiverbetalt befordring, fri telefon, fri internet, massage, fysioterapi og arbejdsgiverbetalt uddannelse. Nedenfor beskrives et par af de skattemæssigt mest fordelagtige personalegoder, som kan være interessante for alle personalegrupper i virksomheden.
nalegoder Side 9 Arbejdsgiverbetalt befordring Fri telefon Arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde er skattefri for modtageren, såfremt den ansatte ikke tager det almindelige ligningsmæssige fradrag for befordring mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiverbetalt befordring omfatter følgende transportformer: Frikort til offentlig befordring Firmabus Kørsel i mandskabsvogne eller specialkøretøjer Fly, taxa eller anden befordring Fri telefon og internetadgang beskattes årligt med 2.500 kr. pr. person. Beskatningen bliver dog nedsat med 25 % til 1.875 kr. for ægtefæller, hvor begge har fri telefon. Det er en betingelse for ægtefællerabatten, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. Arbejdsgiverbetalt befordring omfatter endvidere fri BroBizz og færgeudgifter, der afholdes i forbindelse med transport mellem hjemmet og arbejdspladsen. Skattefriheden for fri BroBizz og færgeudgifter er ligeledes betinget af, at goderne kun anvendes i forbindelse med transport mellem hjem og arbejde, og at der ikke tages skattemæssigt fradrag for bropassage og færgetransport. For en medarbejder, der betaler topskat, kan det medføre en stor besparelse, såfremt der indgås en aftale med arbejdsgiveren om en nedgang i bruttolønnen, således at arbejdsgiveren betaler for den ansattes transport, og medarbejderen samtidig går ned i løn. Besparelsen for medarbejderen vil ofte udgøre mellem 30 og 50 % af de faktisk afholdte udgifter til transport mellem hjemmet og arbejdspladsen. Det er ikke længere muligt at fratrække egne udgifter til telefon i den skattepligtige værdi, og det vil derfor være mest fordelagtigt, såfremt arbejdsgiveren betaler samtlige telefonudgifter. Hvis de samlede telefonudgifter for medarbejderen overstiger 2.500 kr., vil det også her være fordelagtigt at indgå en aftale med arbejdsgiveren om en nedgang i bruttolønnen. Sundhedsordninger Sundhedsordninger som massage, akupunktur, zoneterapi, fysioterapi og kiropraktik kan modtages skattefrit af medarbejderen, når der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Idet ordningerne kan tilbydes for at forebygge arbejdsskader, vil der i praksis altid kunne argumenteres for, at behandlingerne er arbejdsbetingede.
Forældrekøb Side 10 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Tusindvis af unge har netop fået plads på et studium, hvor de skal tilbringe de næste år af deres liv med at dygtiggøre sig. Ofte skal de i den forbindelse flytte til en anden by og finde sig en leje- eller ejerbolig. Falder valget på en ejerbolig, bliver det mere og mere almindeligt, at forældrene bliver spurgt, om de vil støtte projektet ved at købe den bolig, som den/de unge skal bo i. Hvorfor forældrekøb? Der er flere årsager til, at forældrene i højere grad bliver involveret. Gennem de senere år har banksektoren strammet kreditvilkårene, og mange unge har mere end svært ved at låne penge til en ny bolig uden forældrenes opbakning. Hvis forældrene alligevel skal kautionere og dermed hæfter for finansieringen, er det en overvejelse værd, om ikke det er dem, der skal købe boligen. I nogle tilfælde har forældrene overskydende likviditet og kan opnå en god forrentning ved at placere midlerne i boligen. I andre tilfælde kan de på grund af deres kreditværdighed opnå en finansiering af anskaffelsen til en lavere kalkulationsrente, end børnene vil kunne. Der er selvfølgelig også en række ideelle overvejelser at gøre sig i forhold til, hvad der for eksempel skal ske med boligen senere hen. Skal den sælges efter studieophør? Er der andre i familien, der kan anvende boligen? I nogle tilfælde vælger de unge boligen, så den ligger optimalt i forhold til studiet. I andre tilfælde har forældrene måske et ønske om efterfølgende at kunne anvende boligen som pensionistbolig. Skat Der bør imidlertid også foretages nogle skattemæssige overvejelser i forbindelse med valget af køber. Hvis den studerende selv køber boligen, skal der betales ejendomsværdiskat efter de almindelige regler for ejerboliger. Til gengæld er der mulighed for at fremleje værelser til beboelse til lav beskatning, idet man årligt har mulighed for at vælge kun at medregne den del af bruttolejen, der overstiger 1 1/3 % af ejedomsværdiskattegrundlaget dog mindst 24.000 kr. i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke fratrækkes driftsomkostninger, når man har valgt 24.000 kroners-reglen. Renteudgifterne er dog fradragsberettigede, men hvis finansieringen er meget dyr, og den studerende kun har sin SU, er det ikke sikkert, at hele rentefradraget bliver udnyttet. Lejer kan ikke opnå boligsikring, når der er tale om fremleje af en ejerbolig. Hvis forældrene køber boligen, skal de betale skat af en markedsbestemt husleje. Det gælder, uanset hvor meget den/de unge betaler i leje. Til gengæld er der fradrag for driftsudgifterne for eksempel forsikring, ejerforening, ejendomsskatter og vedligeholdelse efter de regler, der gælder for almindelige udlejningsejendomme. En typisk konflikt er her spørgsmålet om fradrag for vedligeholdelsesudgifter kontra forbedringsudgifter. Der findes heldigvis en tommelfingerregel, hvorefter man de første 3 år
efter købet som hovedregel kan fratrække vedligeholdelsesog forbedringsudgifter med op til 35 % af lejeindtægten. Man kan akkumulere, således at fradraget kan udskydes til år 3, hvor man kan opnå et fradrag på 105 % af lejeindtægten, hvis man ikke har afholdt udgifter i år 1 og 2. Reglen er ikke uden undtagelser. Der forekommer efter gældende skattepraksis afgørelser, hvor ejeren har fået fradrag for vedligeholdelsesudgifter ud over de 35 %. Der har også været sager, hvor de afholdte udgifter vedrørte en decideret renovering og derfor ikke kunne accepteres. Køber man en ruin og renoverer den før indflytningen, skal man ikke regne med at få fradrag. Hvis ikke forældrene i forvejen er erhvervsdrivende, skal de i forbindelse med selvangivelsen overveje, om det kan være en fordel at vælge virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, hvorved den skattemæssige værdi af rentefradraget bliver forøget. Anvender de i forvejen virksomhedsordningen, skal udlejningsboligen indgå heri. Ved forældrekøb skal der ikke betales ejendomsværdiskat. Den studerende kan søge boligsikring. Boligsikringen afhænger af, om den studerende bor alene eller sammen med andre. Ved fremleje af en lejebolig kan fremlejer vælge kun at medregne den del af lejen, der overstiger et årligt bundfradrag på op til 2/3 af indtægten ved fremleje, dog mindst 24.000 kr. årligt. Salg af ejendommen Når ejendommen efter nogle år skal sælges, skal man tage højde for, at det kun er den, der bor/har boet i en ejerbolig, der kan anvende den såkaldte parcelhusregel. Er der et værdistigningspotentiale i ejendommen, bør det derfor tænkes med ved valget af køber. Hvis forældrene køber ejendommen, og ejendommen senere stiger i værdi, kan det være en idé at overdrage ejendommen til den, der bor i ejendommen. Praksis er her, at prisen kan fastsættes til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %. Er der tale om en ejerlejlighed, skal man huske, at det er ejendomsvurderingen vurderet som ejerbolig og ikke som udlejningslejlighed, der skal benyttes. Ønsker man at være helt sikker på værdiansættelsen, kan man anmode SKAT om bindende svar. En anden mulighed for hurtig afklaring af værdien er at lade en del af købesummen berigtige med en afgiftspligtig gave. Det betyder, at gaven skal være over 58.700 kr. Er gaven for eksempel på 60.000 kr., skal der betales gaveafgift af 1.300 kr. med 15 %. Når gaveanmeldelsen er indsendt til SKAT, har SKAT en reaktionsfrist på 3 måneder til at behandle sagen og tage stilling til værdien. Vælger forældrene selv at flytte ind i lejligheden, inden de på et senere tidspunkt sælger ejendommen, og ønsker de at anvende den såkaldte parcelhusregel (ingen beskatning af en eventuel avance ved salget), skal flytningen være reel. Der har været mange skattesager, hvor forældre forgæves har forsøgt at opnå skattefrihed, fordi omstændighederne ved flytningen ikke er blevet accepteret af SKAT. Skat Man kan selvfølgelig ikke forudse alt, men det skader ikke at gennemregne forskellige scenarier, inden man beslutter sig for at gennemføre køb af fast ejendom, idet transaktionsomkostningerne ved køb og salg er høje. Hvis boligen ikke forudses at skulle være i familiens eje i mange år, vil det ofte være billigere at leje en bolig. En lejebolig er en mere fleksibel løsning og kan opsiges, hvis der indtræffer ændringer i fremtidsplanerne. Mange unge skifter studie undervejs, og det er heller ikke ualmindeligt at skifte studieby. I nogle universitetsbyer rundt omkring i Europa er boligløsningerne så dyre, at udviklingen går i retning af, at forældrene flytter til universitetsbyen, og børnene flytter i forbindelse med studierne hjem. Måske vil vi på længere sigt også se en sådan udvikling i Danmark?
Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Aarhus Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Åbyhøj Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk GLB REVISION København Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Aalborg Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Give Herning Ikast Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus Hobro Hinnerup RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Digital postkasse senest 1. november 2013 Retsvirkningerne af digital kommunikation via den digitale postkasse kan sidestilles med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med traditionel post. Meddelelser i den digitale postkasse anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i postkassen. Alle virksomheder med videre, der er indehaver af et CVRnummer, skal derfor være opmærksomme på fristen for oprettelse af den digitale postkasse, således at man senest den 1. november 2013 kan gennemse denne for digital post. Alle virksomheder, foreninger og andre, der har et CVRnummer, skal fra 1. november 2013 oprette en postkasse til sikker Digital Post fra det offentlige. Postkassen er knyttet til virksomhedens CVR-nummer og følger virksomheden også når virksomheden skifter adresse eller e-mail. I postkassen der er gratis - vil virksomheder og foreninger fremover modtage meddelelser om eksempelvis sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn, rykkere for årsrapporter og meddelelser om støtte fra kommunen. Oprettelsen af postkassen sker via hjemmesiden Virk.dk/ postkasse. Heraf fremgår også yderligere information om den digitale postkasse, blandt andet følgende: Virksomheden får samlet al digital post i samme postkasse også eventuel post fra virksomhedens e-boks. Der er mulighed for nem og overskuelig opbevaring af den digitale post. Der er mulighed for at skrive til det offentlige og modtage digitalt svar. Der er mulighed for at modtage sms-påmindelser NemSMS gør det muligt at modtage påmindelser fra det offentlige, eksempelvis om frister for indberetning. Virksomhedens Nem-ID administrator vil kunne uddele brugerrettigheder til postkassen. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Layout: Malene Fisker. Fotos: Taget i Aabenraa af Jette Schøler. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Kunst: Side 5 - MarathonManden af Keld Moseholm. Redaktionen er afsluttet den 30. august 2013. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé 112 2100 København Ø Tlf. 39 29 08 00 buusjensen@buusjensen.dk www.buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark