Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet hesten der skulle hjælpe med at trække tingen man høster med. Solen var lige stået op og hanen galte som en gal. Jeg var træt. Men samtidig også frisk på grund af den dejlige duft af kørernes sure lugt der fik min næse til at kilde. Fuglenes lille sang som gør mig så lys i min sjæl at det skriger af glæde i mig. Jeg kommer oprindeligt fra et børnehjem. Min far var tømrer og min mor var en såkaldt Escortpige. Jeg blev flyttet fra børnehjemmet over til godsejeren Hr. Christiansen fordi at de ikke kunne have mig på børnehjemmet mere. Hr. Christiansen er ikke en rar man. Han vil have alt for sig selv. Jeg bryder mig bestemt ikke om ham fordi at vi karle arbejder og han sider bare og ryger sine cigarer. Nå men tilbage til historien. Jeg var jo som sagt på vej på mit arbejde. Jeg får 2 kr. om dagen som jeg så kan gemme til jeg skal flytte eller betale Hr. Christiansen for min mad. Det gør jeg allerede men det er kun 1 kr. nu om ugen. Når jeg bliver støre og skal have mere mad bliver det 2 kr. så for jeg også mere i løn. Men jeg var nu ude på marken og høste. Da mig og karlen var færdige 6 timer efter var klokken ved at være 2 om eftermiddagen. Vi skulle have frokost og jeg var meget sulten, fordi jeg ikke havde fået morgenmad endnu. Men der kom den, den dejlige var havregrød som vi fik én skål af vær eftermiddag. Man bliver lidt træt af det men det mætter godt. Da vi var færdige med at spise skulle vi ud og hilse på den nye tjeneste pige. Vi ventede og ventede og det blev mørkt. Så kom kareten. Den smukkeste pige med langt mørkt hår kom ud af hestevognen med hendes gamle børnehjems plejer. Man kunne se på hende at hun var bange og genert og ville egentlig bare blive på børnehjemmet. Hun kom også helt fra Fyn så det har været en meget lang tur
herover nok et par uger ville jeg tro. Mig og den anden karl hilste på hende ved at sige vores navne også se om vi var værdige til at få et svar. Det var vi. Hendes navn var Arya. Et meget specielt navn til en pige i 1845. hun var 16 år. Wauw. Jeg kunne ikke få øjnene fra hende indtil Hr. Christiansen kom ud og gav mig en såkaldt flad. Så løb jeg ind og spiste min aftensmad som i dag var kartofler kød og en smule sovs. Det var meget specielt af få det. Vi fik næsten altid grød. Men det var nok fordi at Hr. Christiansen ville vise Arya hvor godt man havde det på Gods Blåvand det var bare løgn alt det som han sagde til hende om at hun skulle have det så godt. Så faldt jeg i søvn. 4 år senere. Jeg og Arya var blevet kærester. Vi havde planlagt at flygte fra dette rædsomme sted. Vi drog af sted den 1. Januar. 1850 fordi der var der ingen der bekymrede sig om os. De holdte jo bare fest. Så da vi kom på en hestevogn lige udenfor dellen af Jylland som hedder Esbjerg. Vidste vi at det var lykkedes. Få uger senere var vi i Odense hvor Arya boede før hun kom til Blåvand. Vi havde sparet rigtig mange penge op til at kunne få mad. Og vi fandt en bolig til salg til 5 kr. om måneden. Det kunne vi lige klare da vi også skulle have mad. Jeg drog af sted ud for at se om jeg kunne få mig et job. Jeg fik et job hos en sort smed der ville give mig 5 kr. i løn om uge. Hans navn var Hans-Markus Andreasen. Han var til gængeld meget flink og rar. Jeg fik mit arbejde og det hele gik som smurt i olie. Lige indtil 29. april 1850. vi fik af vide over det hele at en ny mystisk ting var blevet opfundet. Dampmotoren. Det havde ikke så meget med mit arbejde at gøre men med Arya s havde det. Hun var nemlig væver. Og de nye maskiner gjorde næsten det hele for hende. Og kvinder måtte ikke bruge
maskinerne til arbejde. Det var forfærdeligt. Men heldigvis fandt hun et arbejde på en sko fabrik. 1 år senere. Jeg havde lige fået et brev om at min rige onkel lige var død og at jeg arvede hans smedjeri. Mig og arya tog derhen. Heldigvis var det ikke langt fra vores tidligere arbejds plads kun 2 km. Fra det nye hus. Det var meget stort. Så så jeg en af de dersens dampmotorer. Jeg købte en lille en og smedjede et par rør og nogle tandhjul og lavede en mekanisme som simpel hen kunne smedje selv. Det fungerede meget godt men jeg fandt ud af at det gik meget langsomt. Så jeg lavede den om til at den producerede varme til mit bål. Det var tilgængæld rigtigt smart for så skulle jeg ikke selv puste på bålet hele tiden. Så kom bilen. En meget meget underlig ting. Men også god. Fordi at man kunne frakte en masse ting til andre dele af landet uden at det tog så lang tid. Den hurtigste kørte 20 km/t som er ret hurtigt. Min forretning gik meget godt. Jeg kan man sige opfandt et fænomen der kaldtes Bil afhentning. Som gjorde at man kunne køre op til huset i sin lastbil og få det par heste sko. Eller andre ting som jeg lavede uden at stå ud af bilen. De skulle selvfølgelig have dem i de rigtige størelser. Det tjente jeg rigtig mange penge på. Så man kan sige at det gik rigtigt godt i forretningen. 2 år senere. Mig og Arya havde fået et barn sammen. Den lille dreng hedder Galdre opkaldt efter Aryas far. Så nu havde vi brug for de penge vi fik fra forretningen. Nu var skibe med motorer opfundet. Og biler kørte nu hurtigere. Danmark voksede
stærkt. Da jeg så også fik den nye damp motor. Havde jeg lyst til at finde på noget helt nyt. Ser i hvis der er noget jeg er, så er det nysgerig. Jeg elsker at opfinde sjove dimser. Så jeg prøvede at opfinde en automatisk hesteskos smed. Og det virkede ser i jeg fik lavet det sådan at ovnen bliver så varm at metallet bliver flydende. Også en lille holder med plads til metallet hvor det så ryger ned i også har man en færdig heste sko. Men store problemer fulgte den såkaldte industrialisering. På grund af at mange mennesker ikke kunne finde arbejde mere fordi at alt blev styret af maskiner som kun 1 eller 2 mand skulle passe så der var ikke meget arbejde d.v.s. folk sultede og døde. Samtidig dem der havde arbejde fik rigtig meget i løn helt op til 35 kr. om ugen. 2. juni. 1857. mig og Arya sad og spiste og jeg havde smedet en ring til hende. Af det fineste guld som jeg havde arvet af min onkel. Støbt om til en ring med en meget flot sten i. så friede jeg til hende og heldigvis sagde hun ja. Så den 29 april 1858 blev vi gift i den lokale kirke i Odense. Så var vi lykkelige. Jeg blev gift med personen jeg elskede og fik 5 børn. Hans, Erik, Svend Åge, og Galdre. Og vi levede lykkeligt vores dages ende. 29. April 1973. Min tip Oldefars Augustus bryllupsdag. Jeg blev født. Mit Navn Er Max Vitorius. Jeg nedsam,mer fra min tip tip oldefar Augustus Vitorius. Jeg blev i dag født af min mor Alitta. Og min far Hans. Jeg bor midt i københavn og vores familie er ikke om så at sige fattig. Men Ikke mere om min barndom lad os springe videre i historien.
29. April 1986. Min tretten års fødselsdag. Jeg har lige fået en computer med hele 259 mb. Ram. Jeg har også fået en kopi af min Tip Tip olderfars dagbog. Jeg sider og læser den. Den er god men også underlig. Fordi man var så fattige dengang. Det var helt vildt. 32 kr. om måneden. Nu får man jo 42.000. kr. i løn. Nå men jeg har i hvert fald besluttet at jeg vil skrive om nutiden i forhold i fortiden. I dag har vi jo biler der kan kører op til 250 km/t. i gamle dage kunne de kun køre 50 km/t. I dag har vi computere. Det havde man ikke dengang. Ikke engang teknologi. Så er der internettet som er en meget speciel opfindelse. Det gør at man kan sende informationer. Gennem et lille kappel over til en anden person over på den anden side af jordkloden. Det er da for vildt! jeg skal nu i skole. Det havde man heller ikke dengang. Der arbejdede du bare. Alt det her betyder at børn har nu flere rettigheder end de havde dengang. Det er forbudt at sende børn under 15 år ud på arbejds markedet. Man kan få uddanelser nu så man bliver klogere. Også den ting jeg syntes er sejest det er at man nu kan tage bad i Swimming Pools. I gamle dage fik du en spand Iskoldt vand over hovedet også tøj på. I dag skal man først op kl. 7 og i skole der skulle man kl. 4 og det var ud på marken og arbejde vildt hårdt. Det er det ikke mere. Jeg elsker at leve nu og hvis jeg røg tilbage til middelalderen i morgen ville jeg nok dø inden 2 dage her er nogle billeder af bilerne fra gamle dage og nu. Tak fordi i kiggede med.