Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN

Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Skovfoged Ole Ruhwald Juni 2012

0 Indhold 0 INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.2 MÅLSÆTNING... 2 1.3 VILDTETS KRAV... 2 2 STATUS FOR DEN RØDE GÅRD.... 6 2.1 DATAGRUNDLAG... 6 2.2 GENERELT OM DEN RØDE GÅRD.... 7 2.3 BESKYTTELSER... 8 2.4 RELEVANTE TINGLYSNINGER... 10 2.5 KULTURSPOR... 10 2.6 HISTORIE... 10 2.7 TIDLIGERE EJERE AF DEN RØDE GÅRD.... 10 3 KERNEOMRÅDERNE PÅ DEN RØDE GÅRD.... 11 3.1 KERNEOMRÅDE 1: 3M BETTEMOSEN.... 12 NYE TILTAG PÅ DEN RØDE GÅRD.... 13 3.2 TILTAG 1: 3N, SKOVBRYN/YDRE HEGN.... 14 3.3 TILTAG 2: 3N, VILDTAGER OG BARJORDSSTRIBE.... 16 3.4 TILTAG 3: 3O, ANLÆG AF ÆSTETISK BUSKRÆKKE.... 18 3.5 TILTAG 4: ANLÆG AF LEVENDE HEGN OG FODPOSE VED LOFTBROVEJ.... 19 3.6 TILTAG 5: ETABLERING AF SØ MED REMISEPLANTING.... 21 3.7 TILTAG 6: LEVNEDE HEGN.... 23 3.8 TILTAG 7: FODPOSE OM ELMAST.... 24 4 SAMLET ØKONOMISK OVERBLIK... 26 5 SAMMENFATNING... 27 6 LITTERATUR OG FORSLAG TIL SUPPLERENDE LÆSNING... 28 Side 1

1 Indledning 1.1 Formål og indhold Din Natur- og Vildtplan er udarbejdet med henblik på at optimere natur- og vildtindholdet på Den Røde Gård. Planen kombinerer dine ønsker med de naturgivne muligheder på ejendommen - og planens forslag tager hensyn til aktuelle tilskudsmuligheder og den aktuelle drift af jorden. Planen anviser veje til at forbedre levevilkår for både jagtbare og ikke jagtbare arter. Ved blot at beskytte eller udnytte ret beskedne arealer kan du fastholde og skabe gode levesteder for vildtet. Desuden får du et smukkere og mere varieret landskab. Natur- og Vildtplanen er opbygget af en statusdel, en beskrivelse (med forslag til beskyttelse og forbedringer) af de registrerede kerneområder på ejendommen og forslag til nye tiltag for at skabe nye levesteder for vildtet. Desuden indeholder planen et budget med et overslag over omkostningerne ved at gennemføre planens forslag. Denne Natur- og Vildtplan er udarbejdet af Skovfoged Ole, Skovdyrkerforeningen Nord- Østjylland. 1.2 Målsætning Det kortsigtede mål er at udpege de vildtvenlige kerneområder på ejendommen, med henblik på at vedligeholde og udbygge disse biotoper. Målet er også at skabe nye biotoper, hvor de givne muligheder er til stede. Overordnet set findes der på ejendommen mange fine kernområder, som blot behøver at blive pudset lidt af for at opnå klare forbedringer. Samtidigt er der plads til at skabe mange nye biotoper, både omkring gården, men især nede på de flade arealer udenfor byen. Der ønskes en vægtning i planen på kombinationen af natur og vildt, med en særlig fokus på en bedring af leveforholdene for fasaner. Det økonomiske mål er ikke specificeret, men der er vilje til at ofre jord/og penge i forhold til at opnå de ønskede mål. Det langsigtede mål er en generel bred forbedring af biotoperne, således at der bliver en æstetisk og smuk natur og den naturlige bestand af vildtarterne er i stand til at producere et bæredygtigt overskud til jagt. Ejendomme har p.t. en nettotilgang af fasaner fra naboudsætninger. 1.3 Vildtets krav For at udføre de rigtige natur- og vildtplejetiltag til gavn for vildtet, er det afgørende at kende de enkelte vildtarters krav til levestedet. I planen målretter vi plejen, så disse krav opfyldes, og vi giver dermed vildtet de bedste livsbetingelser. Side 2

Vildtets arts- og individrigdom afhængig af bl.a. jordbund, klima samt vores påvirkning. De to første punkter er givet på forhånd, men det sidste kan vildtpleje påvirke. I boksene nedenfor ses, hvilke krav de vigtigste vildt-arter på din ejendom stiller til terrænet. Det giver et fingerpeg om, på hvilke områder plejen skal sættes ind. Fasanen Krav til terrænet: Fasanen foretrækker et varieret landskab af dyrkede marker, levende hegn, lodne markskel, skove, remiser og moser. Fasanen færdes helst i randzonen mellem de forskellige biotoper. Fasanen yngler helst i halvlang vegetation - gerne græs. Især for kyllingerne er insekter som bladtæger, bladhvepselarver, cikader og sommerfuglelarver vigtige føde-elementer. Om vinteren består føden udover korn og ukrudtsfrø af kløver og frisk græs. Gavnlig pleje i terrænet: Der bør stræbes efter et varieret terræn med lange grænseflader mellem tilflugtssteder og fourageringsområder altså fx ved anlæg af levende hegn og remiser. Det er afgørende, at der findes et varieret udbud af frø fra forskellige ukrudtsarter dette kan bl.a. opnås ved sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. For at få flere insekter til især kyllingerne, skal insekterne have gode overvintringsforhold - tuegræsser som fløjlsgræs og hundegræs er velegnede. Anlæg af insektvolde samt beskyttelse af eksisterende markskel bidrager hertil. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.1) Råvildt Krav til terrænet: Et ideelt terræn for råvildtet er et mosaiklandskab, der veksler mellem små skove, søer, marker og enge. Rådyret færdes gerne i kanten mellem forskellige naturtyper, hvor det hurtigt har adgang til både føde og dækning. Specielt om sommeren vil råvildtet gerne færdes på de åbne marker, især når der er nogle levende hegn og småplantninger i nærheden. I vinterhalvåret holder råvildtet sig mere til remiser, brede levende hegn og skove, hvor der er bedre læ og dækning. Dermed reducerer rådyret sit energiforbrug til at opretholde kropstemperaturen. Råvildtet er en lille drøvtygger, som har et stort energibehov i forhold til dens kropsstørrelse. Rådyret er derfor meget selektiv i sit fødevalg for hele tiden at finde let nedbrydeligt føde med højt energiindhold. Føden består af en lang række urter og planter om sommeren, mens vinterføden primært består af vintersæd, frisk græs og kløver samt knopper fra træer og buske. Gavnlig pleje i terrænet: Fødemulighederne kan forbedres ved at slå spor i brak- og græsmarker og holde dem kortklippede. Desuden kan vildtagre give et godt fødetilskud om vinteren. Den nødvendige dækning for råvildtet kan forbedres ved anlæg af levende hegn, vildtremiser og visse typer af vildtagre. Mindre granholme i skoven og remiserne er især om vinteren vigtige for råvildtet. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.2) Side 3

Kronvildt Krav til terrænet: Kronvildt foretrækker uforstyrrede områder, hvor der er ro og opholder sig gerne i lysåbne skove. Kronvildt er overvejende nat-aktive, hvor de søger ud på tilstødende åbne områder og opdyrkede arealer for at finde føde. På større hedeområder kan de færdes fremme på alle tider af døgnet. Kronvildtet står gerne i nåleskov, som sikrer dem god dækning i dagtimerne. En skov med mange større lysninger giver kronvildtet gode betingelser for at søge føde. Frisk græs, urter, ung lyng og knopper fra træer og buske udgør en stor del af føden. Gavnlig pleje i terrænet: Fødemuligheder kan forbedres fx gennem vildtagre i skov og på mark samt ved slåning af brakmarker så vegetationen er frisk. For at sikre at kronvildtet gode opholdssteder i dagtimerne, bør der være yngre granbevoksninger, hvor de kan søge dækning. Pleje kan dog kun i et vist omfang sikre områder, hvor vildtet sjældent bliver forstyrret. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.3) Agerhøns Krav til terrænet: Agerhøns er udprægede standfugle, der er knyttet til det åbne land. Som ynglested foretrækkes kant-biotoper som læhegn, markskel, vejrabatter og lignende med halvlangt vissent græs. Flerårigt græs er både et godt redested for agerhøns og et godt overvintringssted for insekter. Insekter er vigtige for agerhønekyllinger, idet kyllingerne i de første uger udelukkende lever af animalsk føde. Tilgængeligheden af føde er ligeledes af stor betydning, da risikoen for at blive ædt af rovdyr stiger, jo mere flokken må bevæge sig for at finde føde. For voksne fugle er ukrudt og ukrudtsfrø vigtige fødekilder specielt etårige ukrudtsarter som fx pileurt og fuglegræs. Gavnlig pleje i terrænet: For at hjælpe agerhønsene i agerlandet er det derfor nødvendigt at sikre redesteder og animalsk føde i yngleperioden, samt at der er frø og ukrudtsføde til de voksne fugle. Dette kan ske gennem en række vildtpleje tiltag som fx sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.4) Haren Krav til terrænet: Haren er knyttet til landbrugslandet og foretrækker et varieret terræn med småskove og krat. Dagtimerne tilbringes i et sæde i områder, der yder god dækning. Haren foretrækker relativ små marker, hvor den inden for sit aktivitetsområde har adgang til flere forskellige marktyper. Haren er en planteæder og foretrækker et bredt og varieret udvalg af urter og græsser. I perioden oktober til april lever haren alt overvejende af vintersæd og græsser. Den stigende andel vintergrønne marker er derfor positiv i relation til harebestanden. Et kontinuert fødeudbud er ofte problemet for haren. Om sommeren og i det tidlige efterår kan der opstå fødemangel for såvel killinger som for voksne harer, idet der kun er lidt frisk grønt føde i kornmarkerne. Gavnlig pleje i terrænet: For at haren trives er det derfor vigtigt, at der sikres åbne områder med frisk grønt føde hele året. Dette kan til dels opnås ved at slå spor på brak- og græsarealer og at holde disse spor kortklippede. Desuden kan vildtagre bidrage til harens vinterføde. Harens krav til et varieret terræn kan imødekommes ved anlæg af vildtremiser og levende hegn. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.5) Side 4

Ænder Krav til terrænet: Ænder holder gerne til i søer og vådområder. Ænderne ynder områder med skjul - f.eks. tagrør, hvor de føler sig trygge. Ofte placeres reden i bredvegetation. Omvendt kræves også åbne områder, hvor fuglene kan gå på land. Ællingerne lever i de første uger af insekter, som fanges i vandoverfladen eller i bredvegetationen. Med tiltagende alder ændres fødevalget, så frø, grønne plantedele, rodknolde og stængler udgør en vigtigere del af føden. Gavnlig pleje i terrænet: Det er vigtigt, at søer og vådområder er varierede, så de opfylder ændernes forskellige krav. Der skal være varierende vanddybder, da det sikrer forskellige plante og dyrearter. En væsentlig del af vandspejlet bør være under 50 cm for at sikre stor opformering af hvirvelløse dyr samt planteføde. Mod syd bør der holdes åbent for at få lys og varme dette giver øget dyre - og planteliv til gavn for ænderne. Der bør være gode ind- og udflyvningsforhold. Høje træer rundt om en mindre sø bør fældes. Der bør dog være dække i form af en tæt bredvegetation. Der bør dog også være åbne områder med gode oversigtsforhold, hvor fuglene kan gå på land. (læs mere i fakta-blad nr. 3.4.6) Side 5

2 Status for Den Røde Gård. 2.1 Datagrundlag Ejendomsnavn: Den Røde Gård. Ejendommens adresse: Den Røde Gårds Vej 2, Rærupvej 7, Gammelhedevej. 9310 Vodskov. Ejendomsnummer: 8510043799, 8510103910, 8510537023 Matrikel nummer: 7a mf. Vodskov by, Hammer. 23e Fjordengene, Hammer, 1bl mf. Attrup, Hammer. Kommune: Ålborg Region: Nordjylland. Arealstørrelse Landbrugsareal Areal (ha) Arealer med landbrugsafgrøder 28 Udyrkede landbrugsarealer 0 Græs uden for omdriften 1 Gartneri 0 Juletræer ½ Landbrugsarealer i alt Andre arealer Areal (ha) Skov 14,5 Andre arealer 4 Bedriftens areal, i alt 48 Heraf forpagtede arealer Husdyrhold stk. Svin Søer Slagtesvin Kvæg Høns Høner Slagtekyllinger Andet Moderfår. 4 Tabel 1: Oversigt over arealfordeling og produktionsgrundlag på Den Røde Gård. Side 6

2.2 Generelt om Den Røde Gård. Den Røde Gård er beliggende i Ålborg kommune umiddelbart nord for Vodskov og ca. 7 km nordøst for Nørresundby. På kortet herunder viser de røde polygoner ejendommens geografiske placering. Ejendommens placering markeret med rød. Ejendommen består i den ordlige del af vekslende terræn af dyrkede marker og skov/mosearealer som slynger sig ind i hinanden. Landskabet er her let kuperet og varieret, og indeholder store naturværdier for både dyr og mennesker. De fjernere liggende arealer ligger mere åbent og omgivet af dyrkede marker. Terrænet er her fladt og uden anden træopvækst end læhegnene. Den dominerende jordtype er JT04 Finsand, altså en jordtype med et lerindhold på 0-5%. I den centrale del af ejendommen ses et område, hvor jordtypen er JT11 Tørv. Tilskudsmuligheder. Meget hyppigt er der mulighed for at benytte forskellige former for tilskud til at dække hele eller dele af omkostningerne til terrænplejen. Større, sammenhængende arealer kan tilplantes via skovrejsningsordningen, og der er muligheder for etablering af plantinger i mindre målestok via ordningerne for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og vildtplanter. En række miljøordninger hos NaturErhvervstyrelsen er bredt anvendelige til bl.a. sprøjtefrie randzoner og i Side 7

visse tilfælde også til egentlige terrænplejeprojekter. Endelig er der muligheder for en vildtvenlig udnyttelse af landbrugsarealer under enkeltbetalingsordningen. Se nærmere om tilskudsmulighederne i Skovdyrkerforeningens fakta-blade nr. 3.2.1-3.2.6. En række af de konkrete muligheder på Den Røde Gård fremgår nedenfor. Udpegning Område Areal (ha) Tilskudsmuligheder SFLområde Heden i afd. 1 (natur) Del af moseområdet afd 2. (overfladevand) Ca 2 ha. I SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder) kan der opnås tilskud til fx pleje af græs- og naturarealer (se fakta-blad3.2.6). Natura 2000- område Et lille bælte langs afd. 1 østgrænse (fejl på kort?) < 1ha. I Natura 2000-områder kan der opnås tilskud til fx pleje af græs- og naturarealer (se faktablad3.2.6). Andre områder Landbrugsarealer Tilskudsmuligheder På landbrugsarealerne er det muligt at opnå tilskud til etablering af levende hegn og til remiser i læplantnings-ordningen (se fakta-blad 3.2.4) samt i vildtplantnings-ordningen (se fakta-blad 3.2.1). Desuden er det muligt at etablere visse former for vildtagre mens man stadig modtager enkeltbetalingstilskud (se fakta-blad 3.2.2), og det er muligt at foretage visse typer vildtpleje på udyrkede arealer. 2.3 Beskyttelser Tabel 2: Tilskudsmuligheder på den Røde Gård (se desuden kortbilag) På næsten alle ejendomme er mulighederne for terrænpleje reguleret af forskellig lovgivning. Beskyttelserne indskrænker råderetten, men en række af beskyttelserne stemmer dog godt overens med hensynet til vildtet (kerneområder for vildtet). For en del af bestemmelserne kan der opnås dispensation efter ansøgning til myndighederne. Naturbeskyttelsesloven varetager hensynet til småbiotoper - og i øvrigt også publikums adgang på ejendommen. Der er forbud mod tilstands-ændringer, herunder ompløjning og opdyrkning, på fx heder, moser og strand-enge samt forbud mod tilplantning tæt på vandløb og større søer. Ligeledes kan udpegning efter regionplanen reducere mulighederne for tilplantning på ejendommen. Eksisterende skov er i mange tilfælde fredskovspligtig - og selv om den ikke er, skal skovlovens regler følges i 10 år efter ejerskifte. Sådanne arealer må ikke ryddes til andre formål, men skal være bevokset med træer, der kan udvikle sig til højstammet skov. Endvidere skal der i henhold til planloven ansøges hos kommunen forud for etablering af større vandhuller i skov. Se nærmere om beskyttelser i faktablad 3.1.1. De konkrete beskyttelser på Den Røde Gård fremgår af nedenstående (baseret på Arealinfo s oplysninger). Side 8

Udpegning Område Betydning Beskyttede heder (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede moser (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede vandløb (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede ferske enge og overdrev (Naturbeskyttelsesloven 3) Beskyttede sten- og jorddiger (Museumsloven 29) Områder, hvor skovrejsning er uønsket (regionplanen) Natura 2000 områder Drikkevandsområder Skovbyggelinien 3 hede i afd. 1k. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede heders tilstand. Nytilplantning, nydræning, ændret landbrugsdrift og terrænændringer er ikke tilladt. Uændret landbrugsdrift (f.eks. afgræsning) samt reetableringer af eksisterende beplantninger (f.eks. læhegn) er dog tilladt. Dele af afd. 2a. Vandløbet som gennemskærer mosen i 2a. Del af 3m - Bettemosen. Ingen registrerede, men der findes flere på ejendommen jvnf. afsnittet fortidsminder. Dele af skovområdet ligger i skovplantning uønsket? Et lille bælte langs afd. 1 østgrænse (fejl på kort?) Områderne i syd (uden for byen) ligger i området med begrænset int., mens området en del af de nordlige arealer ligger i Særlige interesseområde. Alt i den nordlige del ligger inden for linien. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede mosers tilstand. Nytilplantninger, ændring af vandspejl og terrænændringer er ikke tilladt. Eksisterende landbrugsdrift (f.eks. græsning) og hidtidig skovbrugsmæssig udnyttelse kan dog fortsættes. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede vandløbs tilstand. Der må ikke foretages reguleringer, etablering af opstemningsanlæg uddybning af vandløbets oprindelige leje. Almindelige vedligeholdelsesarbejder kan dog gennemføres. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden for beskyttede ferske enge og overdrev. Der må ikke foretages nytilplantninger, nydræning eller omlægning af eksisterende landbrugsdrift. Uændret landbrugsdrift (f.eks. afgræsning og omlæg) samt reetableringer af eksisterende beplantninger (f.eks. læhegn og vildtremiser) er dog tilladt. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. Der må ikke foretages hel eller delvis nedlæggelse af diger (herunder vejgennemføringer). Sædvanlig vedligeholdelse herunder beskæring og nedskæring af træer og af buske samt mindre omsætninger af stendiger er dog tilladt. I områder, hvor skovrejsning er uønsket må der ikke etableres ny skov. Dette forbud omfatter ikke gentilplantninger af eksisterende beplantninger og omfatter heller ikke nytilplantning af juletræer i kort rotation, af læhegn eller af vildtremiser. Vildtremiser opfattes som skov, når de er større end 0,5 ha, mere end 20 m brede samt består af træer, der kan danne højtstammet sluttet skov. Sådanne nytilplantninger må derfor ikke etableres. I Natura 2000 områder gælder der særlige regler, når der skal gives tilladelser og dispensationer efter fx planlov, miljø- og naturbeskyttelseslov. For særlige områder vil det offentlige i fremtiden indgå aftaler om driften (mod kompensation). En lang række af aktiviteter anmeldes til det offentlige inden iværksættelse (se bilag). Der er ikke generelle begrænsninger på driften i områderne. Beskyttelse af drikkevandet mod forurening sættes især ind i disse områder. Indenfor skovbyggelinien er der et generelt forbud mod byggeri og opsætning af skure, campingvogne, master og lignende. Jordbrugets driftsbygninger er undtaget fra forbuddet. Tabel 3: Beskyttelser på Den Røde Gård. (se desuden kortbilag) Side 9

2.4 Relevante tinglysninger Der er ikke for Den Røde Gård søgt tingbogslysinger, som evt. kan lægge en begrænsning for terrænplejen. 2.5 Kulturspor For at bevare kulturspor på ejendommen kan stedvis være nødvendigt at begrænse den almindelige drift og/eller terrænplejen. Der er på kulturarvsstyrelsens hjemmeside ikke registreret nogle fredede (eller ikke fredede) fortidsminder, men der findes kulturspor på ejendommen. Blandt andet findes den gamle Sæby-landevej som fremstår som en klassisk hulvej, skåret igennem terrænet. Jorddiget ses et par steder, selvom heller ikke disse er registreret. Blandt andet ses et jorddige i kanten af de gamle bøge ved juletræshegningen (afd. 3) og skellet ved den gamle spejderhytte. 2.6 Historie Kendskab til ejendommens historie og tidligere drift giver en større forståelse af vores indflydelse på naturen og landskabet. Det er vores ansvar at bevare historien og videregive den til vores efterkommere. Og så er det ofte og sjovt at kende historier og sagn om forskellige steder på ejendommen og ikke mindst at kunde fortælle dem videre. I en salgssituation vil den gode historie i mange tilfælde kunne medføre en højere salgsværdi. Den Røde Gård har en længere historie og menes opført i 1750. Der har fra langt tilbage været drevet landbrug på ejendommen, ligesom mosearealerne har været udnyttet til tørveskæring. Skoven har tidligere dækket et noget mindre areal end i dag, som det kan ses på gamle målebordsblade. 2.7 Tidligere ejere af Den Røde Gård. Niels overtog ejendommen i 1996 efter sin mor, og gården er en gammel slægtsgård som kan føres helt tilbage til 1801. Her hørte gården under Herregården, Kjølskegård. Side 10

3 Kerneområderne på Den Røde Gård. På Den Røde Gård er der en række områder, der har væsentlig betydning for vildtet og naturen. Disse områder kerneområderne bidrager til at opfylde vildtets krav mht. skjul, føde, dækning og ynglemulighed. Kerneområderne bør derfor fortsat beskyttes. Det er ofte lettere og billigere at beskytte de eksisterende kerneområder end at skabe helt nye. En stor del af de eksisterende kerneområder/biotoper ligger i skov- eller lignende områder, hvorfor de ikke, eller kun overfladisk bliver nævnt i denne plan. Kerneområderne er enkeltvis beskrevet i det følgende. Der er søgt angivet en stedbetegnelse som kan henføres til kortmaterialet. Terrænet på Den Røde Gård er meget forskelligt, fra det let kuperede og skovbevoksede omkring og nord for gården, til det flade landbrugsprægede uden for byen. Mulighederne for terrænpleje er i princippet ubegrænsede, men indsatsen skal selvfølgelig holdes op mod drift, midler og muligt resultat. Derfor er der valgt at focusere på de muligheder, som der vurderes at værende af størst værdi samlet set. Side 11

3.1 Kerneområde 1: 3m Bettemosen. Type af kerneområde: Ca. 1 ha eng Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Mod syd dyrkede marker. Vest levende hegn og øst/nord fredskov. Arealet har ligget i græs i flere år og der har ikke været græsset eller taget slet i en årrække. 3 arealet er præget af lysesiv og er til tider fugtigt. Området har mistet en del af sin værdi for vildtet, men har samtidig en unik beliggenhed, som et lunt skovhjørne. Overgår 100% til gammelt uinteressant græs og lysesiv. 3 engen bør slå/græsses. Fremtids-muligheder: Der bør tages en dialog med kommunen om en status-ændring fra eng til sø, og følge deraf udgraves en sø. De omliggende græsarealer skal enten slå til slet, eller græsses. Der bør anlægges en vildtager med barjordsstribe langs den dyrkede mark i syd, og der kan sættes mindre (25 stk) buskgrupper i de 2 indhak ved skoven. Insektvold anlægges langs dyrkede mark. Engangsindgreb: Prioritet og økonomisk overslag: Ovenstående, minus vildtager, som skal sås hvert år. Prioritet 2: Sø koster ca 15.000 til nygravning, men der kan søges tilskud. Græsning/høslet bør være omkostningsneutralt. Vildtager og insektvold koster her ca. 2.500.- kr. Plantninger ca. 1.250 kr. Vedvarende pleje: Prioritet og økonomisk overslag: Tilskuds-muligheder: Græsning/høslet. Såning af vildtager, hvert år samme pris. Opgravning med jagttegnsmidler eller kommunetilskud. Vildtplanter Side 12

Nye tiltag på Den Røde Gård. Ejendommen kan samlet set gøres mere natur- og vildtvenlig og forholdene for de specielt prioriterede vildt-arter kan forbedres ved en række nye tiltag. Dette afsnit giver en oversigt over forslag om nye tiltag. Der er også foretaget en prioritering af de foreslåede tiltag ud fra den nuværende status for hurtigst muligt at bringe ejendommen tættere på målsætningen. De foreslåede tiltag er beskrevet enkeltvis på de følgende sider. Nummeret på tiltaget kan genfindes på kortbilaget over nye tiltag. Overordnet handler de nye tiltage på ejendommen om at få skabt dækning, læ, lys og føde de steder hvor det mangler. Nøgleordet i terrænopbygningen hedder variation og gerne meget variation på korte skift. Jo, mindre et areal, eksempelvis en fasan skal bruge for at få alle krav opfyldt, jo kortere vil den også skulle gå for at finde det. Der skal dækning til fra oven så der skabes tryghed, læ i bunden for vinden, føde i form af insekter (blomstrende urter og buske) og åbne arealer med sol hvor man kan tørre efter en sommerbyge. I følgende tiltag er det søgt at skabe, enten en del eller alt af ovenstående. Side 13

3.2 Tiltag 1: 3n, Skovbryn/ydre hegn. Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Anlæg af levende hegn/skovbryn langs skovkanten. Prioritet 3: Potentiel aktivitet. Levende hegn tjener to hovedformål i natur- og vildtplejen: Levende hegn udgør et levested for mange organismer - herunder for både små og store vildtarter Levende hegn binder de forskellige biotoper på ejendommen sammen, her overgangen mellem det tætte og det åbne land. Ydermere er bryn ofte opholdszoner hvor vildtet føler sig tryg. Et godt levende hegn bør etableres med hjemmehørende arter og helst med arter, der også er typiske for lokalområdet. Forud for etableringen skal der ske et grundigt forarbejde i form af forberedende sprøjtning og evt. reolpløjning eller som alternativ en dyb landbrugspløjning. Inden plantning pakkes jorden med såsæt eller lignende. Plantningen bør ske med maskine, hvis hegnet ønskes renholdt mekanisk med radrenser. Arter til plantning kan være; Dunet gedeblad, snebær, alm. hæg og slåen. Hegnet etableres med en stor andel buske, gerne 100 % Hvis der ønskes bestandstræerne placeres disse i inderst. Se i øvrigt fakta-blad 2.4. Sammen med hegnet anlægges der en barjordsstribe langs hegnet yderkant. Denne Side 14

3.2 Tiltag 1: 3n, Skovbryn/ydre hegn. holdes med overkørsler 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen. Økonomisk overslag: 250 planter beløber sig til omkring 6.250 kr. incl renhold i 3 år. Pleje (med økonomisk overslag:) Tilskudsmuligheder: Pleje (renhold) i år indeholdt i ovenstående. Naturstyrelses vildtplanter, Individuel læplantning (op til 60%). Side 15

3.3 Tiltag 2: 3n, Vildtager og Barjordsstribe. Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Der anlægges en vildtager med tilhørende jordstribe op langs juletræshegningen.. Ekstra interessant hvis der etableres engelsk voliere i juletræshegningen. Prioritet 1: Her-og-nu. Formålet med etableringen af vildtageren har primært 3 sigter: 1. Skabe dækning og skjul helt hen i efterår/vintersæsonen. 2. Skabe insektliv og derved fødegrundlag for kyllinger af hønsefugle. 3. Skabe tørre og Baleplads for fuglene i umiddelbar nærhed af deres opholdsområde. Da arealet er landbrugsjord er en alm pløjning og harvning normalt tilstrækkeligt. Husk at en vildtager ikke nødvendigvis behøver at være pinlig ren, da hønsefuglene naturligt lever af ukrudtsfrø, men hvis arealet døjer med græs, skal det sprøjtes rent med Roundup først. Der sås inderst Poarchers Mais (se skovdyrkernes frøblandinger), som udemærker sig ved at blive kraftig, men ikke særlig høj og kan derved skabe dækning hele vinteren, da den ikke så let vælter. Samtidig kan fuglene bedre nå kolberne. På ydersiden af det sås Wildlife Winter Holding Cover en smuk blomstrende blanding, med bla. Honningurt, boghvede og hirse, som skaber rigt insektliv og massere af frø. Slutteligt skabes yderst en barjordsstribe. Vildtagre etableres bedst i maj - juni måned, når jorden er bekvem. Ofte vil det dog være muligt at kombinere såning af vildtagre, med såning af de sidste afgrøder i landbruget. De forskellige afgrøder koster fra 10-100 kr. per kg og udsædsmængden varierer meget. Etablering af såbed: 2.500-3.500 kr./ha. Side 16

3.3 Tiltag 2: 3n, Vildtager og Barjordsstribe. Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Der fortages normalt ikke pleje af de såede arealer, men barjordsstriben skal holdes 3-4 gange i løbet af sommeren. Der er ikke mulighed for tilskud til anlæg. Side 17

3.4 Tiltag 3: 3o, anlæg af æstetisk buskrække. Forslag Prioritet Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Det foreslås at der plantes 1 række buske langs nordsiden af Vodskov Byvej. Prioritet 3: Potentiel aktivitet. En generel forskønnelse af tilgangsvejen til byområdet. Samtidig skabes der basis for insektliv og efterårsføde for fugle.. Etablering af buskrækken er relativ enkel. Der plantes direkte i markjorden 2-3 m fra vejen. Som buskart vil jeg anbefale Sargensæble, som ud over at blomstre sigeligt smukt og velduftende, producerer bær til efteråret. Relativt overkommeligt. Ca. 1000.- kr. Renholdes min 2-3 vækstsæsoner. Ingen støtte til anlæg.. Side 18

3.5 Tiltag 4: Anlæg af levende hegn og fodpose ved Loftbrovej. Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Det foreslås, at der anlægges levende hegn nord/syd langs vestsiden af marken. Det foreslås tillige at opbygge en fodpose af buske omkring el-masten. Disse 2 tiltag vil bevirke at det bliver muligt og vil give mening af drive jagt på den pågældende jordlod. Prioritet 3: Potentiel aktivitet. Kan opprioriteres, hvis der vægtes en indsats i området. Levende hegn tjener to hovedformål i natur- og vildtplejen: Levende hegn udgør et levested for mange organismer - herunder for både små og store vildtarter Levende hegn binder de forskellige biotoper på ejendommen sammen og letter herved vildtets adkomst til områder i det åbne land. Remiseplantningen (fodposen) omkring el-masten har til formål at skabe en oase i landbrugslandet, hvor flora og fauna kan trives og finde egnede kår. Forud for etableringen skal der ske et grundigt forarbejde i form af forberedende sprøjtning og evt. reolpløjning eller som alternativ en dyb landbrugspløjning. Inden plantning pakkes jorden med såsæt eller lignende. Plantningen skal ske med maskine, hvis hegnet ønskes renholdt mekanisk med radrenser. Forslag til plantevalg: Vintereg, Hegnene bør etableres med en stor andel lave buske, gerne 50-70 % Bestandstræerne placeres i midten (ved et tre-rækket hegn), hvor de er beskyttede mod landbrugsmaskiner og lignende. Se i øvrigt fakta-blad 2.4. Omkostninger til etablering og pleje i 3 år, koster ca. 25.000.- kr for 1000 planter. Side 19

3.5 Tiltag 4: Anlæg af levende hegn og fodpose ved Loftbrovej. Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Renhold er indeholdt i ovenstående pris. Naturstyrelses vildtplanter, Individuel læplantning (op til 60%). Side 20

3.6 Tiltag 5: Etablering af sø med remiseplanting. Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Det foreslås, at der anlægges en sø med tilhørende beplantning. Prioritet 1: Her-og-nu. Etablering af vådområder som søer og vandhuller øger naturindholdet i landskabet. For at skabe dækning/læ i forbindelse med vandhullet, tilplantes et område i, og omkring vandhullet (i behørig afstand). Vandhuller og søer skal placeres i landskabet med omtanke. Visse steder (fx visse ådale) er det ødelæggende for helhedsindtrykket at etablere kunstige vandhuller og søer. Ofte vil lovgivningen (fx å-beskyttelseslinier eller 3-udpegninger) forhindre anlægget, og der skal i givet fald søges om dispensation. Etablering af større vådområder er relativt omfattende og tit et dyrt tiltag - det bør derfor planlægges nøje. Det er en særdeles god idé at lave en prøvegravning på det sted, hvor etableringen af vådområdet påtænkes. Hullet skal kunne holde vand også i de tørre sommermåneder. Det dyreste ved anlæg af vådområder er ofte bortkørsel af jord og spredning af denne. Dels kræver kommunen at jorden fjernes og ikke lægges op som volde, dels kommer vådområdet aldrig til at fungere optimalt som biotop, hvis ikke jorden fjernes (udjævnes). Højspændingen som hænger over graveområdet, vanskeliggør processen. Doser kan evt. være løsningen. Se i øvrigt fakta-blad 3.3. Plantningen anlægges udelukkende med buske. Arter som Navr, alm. hæg, rød kor- Side 21

3.6 Tiltag 5: Etablering af sø med remiseplanting. nel, blærespirea (fasanbusken), havtorn, blågrøn rose. Afhængig af den endelige udformning af vandhullet, plantes på nord, vest og østlige side. Ca 450 planter. Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Plantningen koster i omegnen af 10.000 kr. med 3 års renholdelse. Et typisk vådområde på 1.000 kvadratmeter koster 20-30.000 kr. at etablere. Ofte sker der en frigørelse af næringsstoffer ved etablering af et vådområde. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne uønsket plantevækst efter 3-5 år (kræver tilladelse fra kommunen). Se i øvrigt fakta-blad 3.4. Skønnet plejeomkostning per oprensning: kr. 2.000-5.000 kr. Naturstyrelsen tilskud til etablering af vådområder (kun ved etablering på arealer, der ikke er beskyttede og hvor etablering ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven). Kommunen kan være behjælpelig med økonomisk tilskud. Til planterne: Naturstyrelses vildtplanter, Individuel læplantning (op til 60%). Side 22

3.7 Tiltag 6: Levnede hegn. Forslag: Det foreslås, at der etableres et nyt levende hegn i skellet mod øst, ned mod hvor den nye sø skal etableres. Prioritet: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. Formål: Hegnet vil skabe læ og dækning i det relativt åbne og flade område og samtidigt vil det suverænt forbedre de jagttekniske muligheder for at komme på den rigtige side af fasanerne da de som en hovedregel tager tager flugten med vinden oftest mod øst. Etablering: Anlægges som tidligere beskrevet. 3 rækker er tilstrækkeligt, men jo bredere jo bedre. Bør indeholde 10-15% træer (eg, eller lind). Buskarter: Hassel, blærespirea, blågrøn rose, alm hæg. Anlægges med vildtager mod vest. Wildlife Winter Holding Cover. Økonomisk overslag: Ca. 400 m langt. Ca 900 planter. (1,5x1,5). Hegn koster ca. 22.000.- kr. med 3 års renholdelse. Vildtager koster ca. 1.200 kr. pr år. Pleje (med økonomisk overslag): Renholdelse i 3 år incl. I ovenstående pris. Vildtager gensås hvert år. Tilskudsmuligheder: Naturstyrelses vildtplanter, Individuel læplantning (op til 60%). Side 23

3.8 Tiltag 7: Fodpose om elmast. Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Det foreslås, at der Prioritet 3: Potentiel aktivitet. Udnytte det uproduktive areal til vildtplantning. Nedsprøjtes og indtages i omdrift min 1 år, for at komme græs og div urter til livs. Plantes herefter med 2 rækker på den lange side og 4 på den korte, resten udtilplantet. Arter som i tiltag 6. Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: 150 planter, 4000.- kr incl. 3 års renhold. Renhold som anført. Naturstyrelses vildtplanter, Individuel læplantning (op til 60%). Side 24

Der er andre tiltag/aktiviteter som kan medvirke til at forøge ejendommens naturindhold, samt forøge herlighedsværdien..nedenfor er nævnt tiltag som primært ligger uden for landbrugsarealet og derfor ikke rettelig hører hjemme i planen. Det lille stykke 3 hede ved afd. 1k plejes, således at det bevares. Alternativt er det vær om få år pga. tilgroning. De fleste ege bør fjernes og resten opstammes, så der kan køres med en slåmaskine og på høj indstilling slå over lyngen, men på ørnebregnen og andet. I moseområdet afd. 2. kan man for at skabe variation, nedskære træopvækst og lade det springe i skov igen. En sti så man kan se, hvor det er muligt at færdes, kunne etableres. Endelig kunne man hvor det er muligt at færdes med maskiner, oprense et mindre område, så frit vandspejl igen sås. Slåning af hindbær (og bjørneklo!!) m.m. i moseområdet 2g. Vil skabe lys og mere varieret vegetation. Side 25

4 Samlet økonomisk overblik I dette afsnit resumeres økonomi og prioritering. Den mere detaljerede beskrivelse kan ses i bilaget Foreslåede tiltag samt budget. For en god ordens skyld skal det understreges, at de økonomiske beregninger er overslag / bedste skøn. Det primære formål med oversigten er at give et beslutningsgrundlag til at vælge fra eller vælge til, alt efter ønsker og ressourcer. En del af finansieringen kan man hente igennem tilskud som ikke er indregnet i nedenstående nettotal. Opdelingen er desuden ikke skarp mellem aktivitetstyperne. Aktivitetstype / prioritet 1 2 3 I alt Bevoksningspleje Vildtagre og lignende 1.200 3.750 4.950 Vand 30.000 15.000 45.000 Plantning 10.000 23.200 36.250 69.450 I alt 41.200 41.950 36.250 119.400 Tabel 4: Prioriteret omkostningsbudget. Beløb i kr. (netto efter evt. tilskud i etableringsfasen men ekskl. evt. løbende driftstilskud efter år 1). Prioritet 1: Her-og-nu. Prioritet 2: Oplagt forbedring - iværksættes i løbet af max. 3 år. Prioritet 3: Potentiel aktivitet. Side 26

5 Sammenfatning Som gennemgået i planen er der sammenfattende mange eksisterende biotoper på ejendommen, men som det ofte er gældende rummer terrænet også rigtig mange gode muligheder for at tilføre forbedrende tiltag. Især i fjernere liggende arealer vil det give et betragteligt løft for flora og fauna at gennemføre de skitserede projekter. Færdsles og jagtteknisk vil tiltagene også give en bedring fra dag 1. Om det økonomiske aspekt i udførelse af alle tiltag i planen er for vidtrækkende, er jo en ejervurdering men mulighederne forligger i hvert fald! Dato: Med venlig hilsen Skovdyrkerforeningen Natur- og Vildtplanen er modtaget og godkendt. Konsulenten Ejer Hermed attesterer ovenstående konsulent, at Natur- og Vildtplanen er udarbejdet efter De Danske Skovdyrkerforeningers vildtvenlige rådgivningskoncept og at planens faglige niveau opfylder kravene i tilskudsordningen for naturplaner. Som ejer kvitterer du udelukkende for at have modtaget og godkendt planen - og er altså på ingen måde forpligtiget af de foreslåede tiltag. Den færdige plan bygger på de oplysninger, som var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen. Der tages således forbehold for omstændigheder, som ikke er beskrevet i planen, men som alligevel kan have betydning for arealanvendelse eller bevirke ændrede økonomiske forudsætninger. Det understreges endvidere, at de økonomiske beregninger er overslag og at Skovdyrkerforeningen ikke påtager sig noget økonomisk ansvar i forbindelse med planens anvendelse. Side 27

6 Litteratur og forslag til supplerende læsning Denne litteraturliste giver dig mulighed for at søge yderligere og supplerende information om terræn- og vildtpleje. Har du yderligere interesse i særlige konkrete emner, så er du meget velkommen til at kontakte Skovdyrkerforeningen for yderligere henvisninger. Links: www.jaegerne.dk www.ferv.dk www.naturstyrelsen.dk. www.netnatur.dk www.skovdyrkerne.dk Bøger: - Vildt & jagt i Danmark, 2004, Miljøministeriet og Danmarks Jægerforbund. Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog. Hvad siger skovloven, Skovinfo nr. 1, SKOV-info 1993, rev. 1999. Natur og Vildtpleje, 2009, Niels Søndergaard. Artikler: Bedre brak, TAK!, Jæger 2002, Niels Søndergård og Thomas H. Christensen. Farming for game, Shooting times and country magazine 1998, Nigel Boatman. Det gode jagtterræn, Landsbladet 1995, Lars Skov Gleerup. Småbiotoper en fælles interesse, Landsbladet 1999, De danske landboforeninger og Danmarks Jægerforbund. Side 28