Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv
GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm von Bode 1845-1929 Gunnar Møller var en kolorist, han udtrykte sig gennem sit meget stærke farvevalg, og derfor er det naturligt at lade kunstnerens værker være det bærende i denne første fremstilling af kunstnerens og hans oeuvre; hans værker må tale. Selv om det havde været spændende at følge denne umage kunstner, den første af de vilde, tættere ind i privatlivets sfære, og ikke mindst ind i de reflexioner, han må have gjort sig, omkring maleriet som udtryksform. Men her kommer vi næsten til kort, for Gunnar Møller efterlod sig ikke meget materiale til belysning heraf. Undertiden er jeg dog stødt på hastigt nedskrevne sætninger på en kuvert, sætninger på bagsiden af en invitation og udtrykte meninger overfor en journalist. Jeg håber med den valgte vægtning at have fået så meget med om personen og hans tid, at det giver et vist bidrag til en forståelse af hans oeuvre, men samtidig ikke så meget, at det skygger for hans produktion. Jeg har truffet mit valg, andre havde måske valgt anderledes. Et af mine mange valg har været at opdele den fragmentariske fortælling i to særskildte hæfter, nemlig I. Fragmenter af et liv I det første hæfte har jeg i høj grad lagt mig ganske tæt op af den omtale i aviser mv., som Gunnar Møllers arbejde førte med sig. Men det er tydeligt, at jo tættere jeg kom kunstneren som person, har jeg støttet mig til, hvad familie, venner og kolleger har fortalt og skrevet. Dog er det mit ansvar, hvordan jeg har brugt og gengivet sådanne informationer. II. Udvalgte værker Hæfte nummer 2 gengiver en række af de værker, som familie og samlere venligst har givet adgang til. Jeg har bevidst valgt ikke at ledsage udvalget med overordnede kunsthistoriske beskrivelser, analyser og vurderinger af hans udvikling, dels fordi udvalget er et udvalg og ikke nødvendigvis repræsentativ for hans kunst, dels fordi sådanne tilgange i vidt omfang kan findes i hæfte 1 via den officielle omtale af dem. Rammer, rammer ikke Gengivelsen af værkerne er uden rammer, selv om rammen almindeligvis må opfattes som en del af maleriet. Det er med rammen, at kunstneren tilføjer et personligt element, en afgrænsning eller en udvidelse af motivet og måske også en anbringelse i en tids- og kulturmæssig kontekst. Men Gunnar Møller tilllagde ikke rammen nogen særlig værdi; der kom på, hvad han havde ved hånden, hvis han da overhovedet satte ramme på: Når farven var smurt på, var maleriet færdigt! Og ved gennemgangen af hans produktion er det tydeligt, at han ikke gav rammen som del af værket nogen opmærksomhed. Derfor er de fleste af hans malerier, som de fremtræder i dag, da også indkranset af rammer, der intet 4 Gunnar Møller - den eventyrlige kolorist
har at gøre med kunstnerens valg eller fravalg. Skiftende ejere har gjort deres valg. Violet sol til forskellige og ofte endog modstridende opfattelser af hans værker. De indgår i en aktuel kunstnerisk og samfundsmæssig kontext, som det er vel ikke er muligt at genskrive uden de aktuelle vidner. Dermed håber jeg at have fået en tilstrækkelig og nødvendig bredde ind i præsentationen af hans oeuvre. Selv er jeg ikke i tvivl om, at den kronologiske læsning heraf giver et tydeligt og nuanceret billede af hans alt for korte tid og hans meget uregelmæssige produktion. Men tilbage står dog ønsket om at fremfinde finde flere værker for at sætte det samlede oeuvre ind i en større national og international kunsthistorisk kontekst. En meget betydningsfuld del af Gunnar Møllers kunstneriske udfoldelse skete i VIOLET SOL hen over årene 1972 til 1988. Gruppens medlemmer var ikke kun sammen om at ophænge deres værker på de årlige udstillinger på Den Frie. De besøgte også hverandre i deres værksteder, og de tog på studieture sammen. I det hele taget brugte de hinanden som inspiratorer og kritikere i det arbejde, som de hver især udførte for at finde deres personlige og individuelle udtryk. Som Niels Reumert Den store glæde formulerede det i 1986, så er alle markante individualister, og derfor er der mere tale om et arbejsfællesskab Selv om han kun blev 45 år og ikke fik lov til fuldt ud at end om en fælles kunstretning. Dog er der i gruppen en markere sig, så har jeg hos alle de personer, jeg har haft særlig interesse for staffelimaleriet og en åbenbar glæde kontakt til - det være sig familie, galleriejere, kunstsamved at bruge løs af farvens uendelige muligheder. lere, tidligere kolleger og venner altid mødt en stor Derfor kan man ikke præsentere Gunnar VIOLET SOL 1984 Møller uden også at indfra højre ses: Gunnar Møller, Finn Hjortskov Jensen, Jørgen Teik Hansen, drage det givende miljø, Per Baagø, Ole Sylvest Jacobsen, Uffe Christoffersen & Niels Reumert som VIOLET SOL var. Sig Gunnar Møller, og VIOLET SOL kommer frem. Sig VIOLET SOL, og Gunnar Møller dukker op. Jeg har i høj grad støttet mig til medieomtale af Gunnars udstillinger. Det betyder, at fremstillingen også baserer sig på og refererer de synspsunkter, som en lang række skribenter og kunstanmeldere har givet udtryk for i deres aviser, blade osv. Et sådant afsæt i forskellige temperamenter og uens miljøer fører naturligt 5
GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv glæde ved at kunne fortælle om ham og hans værker. Og den røde tråd har været: Gunnar Møllers lidenskab for liv og hans begejstring for farver. Alle har de meget beredvilligt stillet materialer til min rådighed, afsat timer til samtaler og åbnet deres døre for fotografering af hans værker. Ikke blot rundhåndet givet adgang til kataloger, breve og fotografier mv, men også med stor enthuiasme og indføling givet materialerne ord med på vejen. Det er jeg dem megen tak skyldig for. Også fordi det har givet mig, der ikke var så heldig at møde Gunnar i levende Projektet tager form Kaningården i Virum. Oktober 2007. Fra højre mod venstre: Clemens Hildebrandt, Haldis Møller og Niels Reumert 6 Gunnar Møller - den eventyrlige kolorist live, et meget personligt forhold til ham både som person, familiemenneske og kunstner. Ikke mindst skal min tak gå til hans søster Haldis Møller, hans forældre samt hans kunstnerkolleger og venner Clemens Hildebrandt, Niels Reumert og Jørgen Teik Hansen. En særlig tak til Erik Veistrup, Per Brage, Jean Ballieu Wiesweck, Inge Andersen, Bente og Jens Gert Jensen, Torben Glarbo, Mads Brenøe, Mads Bjerre samt Anette Birch. Uden deres store hjælp var det ikke lykkedes at stykke disse fragmenter af ord og billed sammen.
Sidst men ikke mindst en varm tak til min kone Lone Lind for altid beredvilligt at have åbnet vores hjem for helt ukendte men altid spændende mennesker, der med glæde fortalte om deres Gunnar Møller. Også en tak for de kritiske, men altid konstruktive diskussioner om projektets både store linier og små detailler. Og selv om de og andre måtte finde fejl og mangler i materialet, da håber jeg, at de alligevel vil genfinde sider og evner af den Gunnar Møller, som de kendte, men som jeg aldrig mødte. Endvidere, at materialet har en sådan bærekraft, at det vil blive inspirationen til at frembringe det bogværk, som kunstneren har fortjent. Øjensynlig står en sådan ambiton i skrigende kontrast til hans udtalelse fra gymnasiet om, at bøgerne efter skolegang skulle brændes for at bedre udsynet. Men ét er, at de på-tvungne bøger i en fremadrettet udvikling kunne spærre for udfoldelsen noget andet er, at en bog i et tilbageskuende perspektiv kan skabe den indsigt og det overblik, som savnes. Jeg vil være taknemmelig for enhver reaktion, det være sig korrektioner eller supplementer, på telelefon 2126.0572 eller e-mail ovebjoernp@mail.dk OVE BJØRN Gentofte by 2009 7