SEMINAR PANCREAS CANCER



Relaterede dokumenter
Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Danish Colorectal Cancer Group

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

Social ulighed i kræftbehandling

Odense Universitetshospital. J.nr Århus Sygehus J.nr Poul F.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Status for DPCG & DPCD 2013

Social ulighed i kræftoverlevelse

Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

DLGCG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Danish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv

Transkript:

SKA-07/tp

SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København

PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh

Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag Alle disse tavler påkalder sig hver især, at det nu er tid til forandring Det må nu afprøves, om der er tale om nutid!

Hvad er en DMCG - i henhold til KOF-rapporten og Kræftplan II? Det er de tidligere kliniske kræftgrupper som har fået nyt navn og nye opgaver. 24 DMCG er sammensluttet i DMCG.dk. (2005) De enkelte DMCG er skal organiseres etc. i henhold til notat fra Sundhedsstyrelsen De enkelte DMCG er og DMCG.dk er officielt anerkendte InfrastrukturEnheder (IE).

DMCG ernes organisation De videnskabelige selskaber udpeger: Medlemmer til DMCG ernes Styregrupper/Rep.skab etc. Styregruppen udpeger: Formandskab / formænd for arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne omfatter: Repræsentanter fra alle involverede afd. (dvs. forankret i driften) DMCG.dk omfatter DMCG ernes formandskaber DMCG.dk arbejder inden for vedtægter I henhold hertil vælges formand og FU

Oversigt over DMCG erne Hæmatologisk Fælles DMCG: DMSG: Dansk Myelomatose Studie Gruppe DSKMS: Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme DLG: Dansk Lymfom Gruppe Akut leukæmi gruppen DAPHOS: Dansk Pædiatrisk Hæmatologisk og Onkologisk Studiegruppe DMG: Dansk Melanom Gruppe DBCG: Danish Breast Cancer Cooperative Group DLCG: Dansk Lunge Cancer Gruppe DCCG: Danish Colorectal Cancer Group / DACG: Anal Cancer Gruppen DGC: Dansk Gynækologisk Gruppe (æggestok skede livmoder- og hals) bgbb

Oversigt over DMCG erne bg UoF: Uro-onkologisk Forum: DAPROCA DANYCA DABLCA DATECA DAPENCA (prostata nyre blære testikel penis) DNOG: Dansk Neuro Onkologisk Gruppe DAHANCA: Danish Head and Neck Cancer Study Group DOCG: Dansk Ocular Cancer Gruppe DSG: Dansk Sarcom Gruppe Gruppen for Øvre Gastrointestinale tumorer (mavesæk - spiserør lever bugspytkirtel) DPCG: Dansk Pancreas Cancer Gruppe DLGCG: Dansk lever- og galdevejs cancer gruppe DPCG: Dansk ventrikel og oesophagus Cancer Gruppe DPCG: Almen medicin

DMCG ernes opgaver Hver enkelt DMCG skal beskrive hvorledes de i Kræftplan II (Bilag 13) 11 veldefinerede opgaver løses: 1) Kliniske retningslinier - 2) Databaser 3) Biobanker 4) Overvågning og tidlig varsling 5) Vidensspredning 6) Videnskabelige protokoller 7) Internationalt samarbejde 8) Kvalitetsopgaver - 9) Uddannelse 10) IT -og metodeudvikling - 11) Intersektorielt samarbejde DMCG.dk har oprettet Arbejdsgrupper for hver af disse opgaver

DMS-08/tp

Det varede 27 år! 1980: Stærk økonomisk styring af sundhedsvæsenet 1990 erne: Manglende tilbud om behandling med dokumenteret virkning 1998: Beslutning om udarbejdelse af Kræftplan I 2000: Kræftplan I iværksættes fokuserer på opgradering af kapaciteter/apparatur 2004: KOF-Rapport & Evaluering af KPI 2005: Kræftplan II iværksættes alle faser i sygdomsforløbet skal have højeste internationale standard

Den 7. marts 2007! Kræft er en akut sygdom! 2005: Kliniske kræftgrupper organiseres som DMCG er 2007: 2. KB/DMCG-fællesmøde: Videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem tid til behandling og prognose! 2007: Regeringen beslutter, at behandling skal iværksættes uden unødig ventetid 2007: Alle DMCG er skal udarbejde pakkeforløb 2008: 4 pakker startede 1. april de øvrige senere i 2008 2008: Dialogrunde mellem DR/SST og DMCG erne

KRÆFTPLANER Kræftplan I (2000) Bl.a. sikre at behandling med dokumenteret virkning tilbydes patienterne inden for en rimelig tid, Fokuserer på kapaciteter og ressourcer der kun er få linjer om forskning,

VENTETID En belastning for prognosen og patienten Särönhus-08/tp

Infrastruktur den såkaldte KOF-Rapport

Infrastruktur Anbefaler bl.a. at infrastrukturen for klinisk kræftforskning styrkes: National cancerbiobank Forskningsenheder (KKFE) GCP-enheder etc. Primærsektor DMCG erne

EVALUERING AF KP I Behov for forstærket indsats: Kirurgiens organisering Monitorering af kræftområdet Samspil mellem primær- og sekundærsektor Uddannelse Kapacitetsudbygning og -anvendelse. 2004

KRÆFTPLAN II Kræftplan II (2005) Sikre at alle faser af sygdomsforløbet har en kvalitet af højeste internationale standard samt bl.a. at patientforløb organiseres i pakker.

KRÆFTPLAN II Kræftplan II (2005) Anbefalingerne fra KOF-Rapporten indskrives i KP II Bilag 13..

Opfølgning påp Kræftplan II Områder som kræver særlig fokus: Sammenhængende patientforløb i pakker på hele kræftområdet Styrket kræftkirurgi gennem bl.a. samling på færre hænder/enheder Systematisk opfølgning på nationale kliniske retningslinjer Monitorering af indsats og resultater Sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer Styrket tobaksforebyggelse Større ledelsesmæssigt fokus på alle niveauer

Opfølgning påp Kræftplan II..det anbefales bl.a. at DMCG-strukturen integreres i sundhedsvæsenet..

Den 7. marts 2007! Kræft er en akut sygdom! 2005: Kliniske kræftgrupper organiseres som DMCG er 2007: 2. KB/DMCG-fællesmøde: Videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem tid til behandling og prognose! 2007: Regeringen beslutter, at behandling skal iværksættes uden unødig ventetid 2007: Alle DMCG er skal udarbejde pakkeforløb 2008: 4 pakker startede 1. april de øvrige senere i 2008 2008: Dialogrunde mellem DR/SST og DMCG erne

19 dage!!

efter 2 uger påvise målbar svulstvækst hos mere end 30 %, og der var vækst hos knap 70 % hos dem som ventede mere end 2 uger. Hos ca. 25 % af patienterne havde svulsterne fordoblet deres størrelse i løbet af 35 dage, og 50 % var fordoblet i løbet af 100 dage...ventetid på behandling vil forringe resultatet. 40 dage!!

Man er hvad man ser! B? Roche-07/tp

Man er hvad man ser! Rigtig godt hr. Hansen Vi har fundet de rigtige briller Det var næsten rigtigt! B? Roche-07/tp

Den 7. marts 2007! Kræft er en akut sygdom! 2005: Kliniske kræftgrupper organiseres som DMCG er 2007: 2. KB/DMCG-fællesmøde: Videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem tid til behandling og prognose! 2007: Regeringen beslutter, at behandling skal iværksættes uden unødig ventetid 2007: Alle DMCG er skal udarbejde pakkeforløb 2008: 4 pakker startede 1. april de øvrige senere i 2008 2008: Dialogrunde mellem DR/SST og DMCG erne

Danske Regioners Syvpunktsplan påp kræftomr ftområdet

1. Ingen unødig ventetid 2. National screening for brystkræft 3. Forløbskoordinator med kompetencer 4. Monitorering og dokumentation 5. Afdækning af behov og barrierer 6. Konkret handlingsplan 7. Aftaler med de faglige org. 8. Skal gælde alle sygdomme 9. Styrkelse af egen læge rolle 10. Patientinddragelse

ER kræft akut? Akut kræftbehandling er et misvisende udtryk men har en retvisende hensigt! Hensigten er, at det for alle patienter gælder, at der forløber det kortest mulige tidsrum fra der rejses begrundet mistanke om kræft og indtil denne enten er 1) afkræftet eller bekræftet og indtil 2) behandling indledes.

UDFORDRINGER De 2880 minutter! Hvad er de 48 timer politisk? En omskrivning af 2 hverdage Et servicemål Et middel til at sætte væsenet i gear! Hvordan opfattes de 48 timer af menigmand? Som en garanti for at behandling indledes indenfor 48 timer! Hvordan opfattes de 48 timer af ledelserne? Som et pålæg om at forløb igangsættes akut og dermed indenfor 48 timer! Hvordan opfattes de 48 timer af DMCG erne? Forskelligt idet det er en faglig afvejning af hvor lang tid der højst bør gå inden et forløb påbegyndes!

og sikkerheden er påp spil.. DMS-08/tp

En ny tidsregning! Pakkeforløbene omskrives nu af Sundhedsstyrelsen idet der indarbejdes tidsrum for teknisk og faglig tid. Dette ændrer ikke ved det samlede tidsrum fra henvisning til start på behandling.

Hvor er virkeligheden i intentionerne? Hvor er intentionerne i virkeligheden?

UDFORDRINGER Hvorledes sikres helheden og balancen? Forløbspakker for alle i 2008! En meget stor opgave selv for de mest robuste DMCG er og hele sundhedsvæsenet! Afklaring af refinansieringen! Løsning af de øvrige opgaver forskningsinitiativer registrering/database biobank videnspredning kvalitetsarbejde uddannelse etc. - indgår som delelementer i implementeringen af pakkerne. Kræftindsatsen som model! Arbejdet bør nu have ro fokus på andre folkesygdomme således at der ikke opstår ubalancer!

UDFORDRINGER Hvorledes måles effekten? Forløbstiderne i LPR! En delvis ny opgave for de kliniske afdelinger og der vil derfor gå nogen tid, inden der kan høstes komplette og korrekte data. DBCG, DCCG og DLCG har indledt et samarbejde med SST herom. Forløbstiderne i de kliniske databaser! En rutinemæssig opgave for de dedikerede klinikere som nu vil sikre tidstro komplette og korrekte data som vil være til rådighed for de centrale myndigheder.

UDFORDRINGER Dialogrunde med SST og DR Finansiering af den samlede infrastruktur Integration af DMCG erne i ledelses- og driftssystemet.

..målet og kvaliteten tabes ofte i overgangene.. Roche-07/tp

SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Tak for invitationen og fordi I er her og lyttede!