Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Relaterede dokumenter
Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Ekstremregn i Danmark

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Havvandsstigningerne kommer

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Stormfloder i et klimaperspektiv

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Grundvandskort, KFT projekt

Aalborg Universitet Klimafremskrivning af Viby-regnserien General rights Take down policy

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør

Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Estimation og usikkerhed

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning ( )

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Danmarks Klimacenter rapport Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Løsninger til kapitel 6

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik. Per Bruun Brockhoff. Praktisk Information

Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik

Værktøjer og teknikker til at prioritere risici i internationale projekter: Sensivitetsanalyse og realoptioner.

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 8. maj 2019 kl i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Albertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban. GEO projekt nr Rapport 3,

Referat af Spildevandskomiteens FU møde. Mandag 29. august 2011 kl i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Hvad er problemet med vandet?

Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable

Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Bilag 3 Interview Spildevandskomitéen I = Interviewer R = Respondent

Undervisningsbeskrivelse

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

MAteMAtik For LærerStUDerenDe

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

Bilag 1 til forretningsorden (driften af Centret) Global Decision Support Initiative (GDSI)

Statistik viden eller tilfældighed

Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Generering af kunstige regnserier

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Undervisningsbeskrivelse

Definition. Definitioner

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott

Punkt (1) graden af fan afhænger af hvor mange medier man bruger

Undervisningsbeskrivelse

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

Project in Statistics MB

Transkript:

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Hjalte Jomo Danielsen Sørup 1, Ida Bülow Gregersen 2, og Karsten Arnbjerg- Nielsen 1 1 DTU Miljø og DTU GDSI 2 Rambøll A/S Anvendelse af regnserier Skrift 18 og skrift 27: Beregningsniveau 3: Dynamisk model kombineret med historiske regn. Analyse af komplicerede afløbssystemer. Bassindimensionering Beregning af aflastning Hvordan håndterer vores system klimaforandringer i disse situationer? 1

Fremtidens regn daglig skala Klimamodeller Regnserier på daglig skala Fladenedbør (25x25 km2) ~ 80 danske gridceller 13 ENSEMBLES + nyere simuleringer 1950-2100 Ændringer I regn baseret på klimamodeller Ændringer i regnstatistik (middel, varians, sansynlighed for regn/tørvejr) Regnstatistik for fremtiden Vejrgenerator Observationer Det her kan vi gøre tilfredsstillende ned til timeniveau; også for spatial fordelt regn Regnserier for fremtiden Eventuel ydereligere nedskalering til ønsket tidsskala Det her har derimod vist sig at volde en del problemer 2

Regnserier lige som vi kender dem - bare for fremtiden! Ændringer i regnstatistik IDA Spildevandskomiteen Skrift 30 (middel, varians, sansynlighed for regn/tørvejr) Regnstatistik for fremtiden DMI, 2014 Klimafaktor på hændelsesniveau Der konstrueres en IDF-kurve på hændelsesniveau μm/s Den sammenlignes med værdier fra den regionale model (Skrift 30) min Hændelsen klassificeres efter grad af ekstremitet (eller klassificeres som ikkeekstrem) og gives en klimafaktor på den baggrund En klimafaktor vælges på den baggrund 1.2 (2 års hændelse) 1.3 (10 års hændelse) 1.4 (100 års hændelse) 0.9-1.1 (ellers, afhængig af sæson) 3

Original events Perturbed events a Intensity non-extreme summer event non-extreme winter event 2-year extreme event 100-year extreme event State Space, E D dry D winter D spring D summer D fall D 2 D 10 D 100 CF summer 0,9 1,1 CF winter CF 2 1,2 CF 100 1,4 b U 0 U 1 U 2 U 3 U 4 U 5 U 6 U 7 U 8 U 9 Time Klassificering af hændelser Vi ser på 5, 10, 30, 60, 180, 360 and 720 min-punkterne Intensity [ m/s] 0.1 0.5 5.0 50.0 0.5 year IDF 2 year IDF 10 year IDF 100 year IDF Actual event IDF 1 5 10 50 100 500 1000 Duration [min] Fire klassificeringsskemaer A. Maksværdien B. Middelværdien af de tre største værdier C. Middelværdien D. Antallet af værdier over en givet IDFkurve fra den regionale model Gentagelses- Hvis periode 2 års-hændelse Mindst 4 punkter er over 0,5-års 10 års-hændelse Mindst 3 punkter er over 2-års 100 års-hændelse Mindst 3 punkter er over 10-års Ikke-ekstrem Ingen af de andre kriterier er opfyldt Eller Mindst 2 punkter er over 2-års Mindst 2 punkter er over 10-års Mindst 2 punkter er over 100-års 2880 4

Resultater Metodikken er testet på ti lange tidsserier fra IDA Spildevandskomiteens regnmålersystem Rimelig fordeling over landet Dataperiode: 1979 2011 2 year return period 10 year return period Resultater Alle skemaer kan identificere 10 års-hændelser og fange de ikke-ekstreme hændelser a b Skema B og D er bedst til at fange 2 års-hændelserne 1 5 10 50 500 100 year return period 2880 1 5 10 50 500 Seasonal change 2880 Skema D er bedst til at fange 100 års-hændelserne Men alle fejl er små! c d 1 5 10 50 500 2880 2 4 6 8 10 12 month S A S B S C S A B C D 5

2 year return period 10 year return period Robusthed Ekstremer 2 år 10 år 100 år lav 1.0 1,0 1,0 middel 1,2 1,3 1,4 a b høj 1,45 1,7 2,0 Sæson 1 5 10 50 500 100 year return period 2880 1 5 10 50 500 Seasonal change 2880 efterår sommer forår vinter lav 1,0 1,0 1,0 1,0 middel 1,1 1,05 0,9 1,05 høj 1,2 1,1 0,8 1,1 c d 1 5 10 50 500 2880 2 4 6 8 10 12 month LL LM LH ML MM MH HL HM HH Konklusion Det er muligt at modificere eksisterende regnserier så de reflekterer et ændret klima og dermed skabe tidserier for et ændret klima i samme opløsning som det data vi har som input Metoden er relativt robust over for variationer i klimasignalet og kan derfor bruges for en bred vifte af klimascenarier; også de mere ekstreme og dem der har modsatrettede signaler Vi arbejder på at udvide metodikken til at være en stokastisk vejrgenerator Stokastisk generering af tidsserier for nuværende klima (ved hjælp af en Markovprocess og de tilknyttede sandsynligheder for at skifte mellem tilstande) Modificering af tidsserierne med den viste metodik; men med klimafaktorerne udskiftet med sandsynlighedsfordelinger der indkapsler usikkerheden i klimasignalet 6

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima 7