Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Vi henviser til udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit, udkast til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, udkast til bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere og udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v., samt udkast til bekendtgørelse om kompetencekrav, modtaget med e-mail af 23. november 2015, og med frist for afgivelse af bemærkninger til 4. januar 2016. I vedlagte bilag ses Realkreditforeningens konkrete bemærkninger til hovedsagligt udkast til bekendtgørelse om boligkredit, og i beskedent omfang de andre bekendtgørelsesudkast. Kommentarer til udkast til kompetencekravsbekendtgørelsen afgives i et separat fælles svar fra sektoren. Det bemærkes at vores høringssvar i vid udstrækning afspejler det høringssvar, som Finansrådet afgiver i denne høring: Visse steder er der dog forskelle i betoningen af de afgivne bemærkninger, især foranlediget af produktforskelligheder, af hvilken grund der afgives separate høringssvar 22. december 2015 Finanssektorens Hus Amaliegade 7 1256 København K Telefon 3336 1311 mail@realkreditforeningen.dk www.realkreditforeningen.dk Implementering af Boligkreditdirektivet Med den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkredit implementeres dele af Boligkreditdirektivet. Realkreditforeningen har noteret sig den kritik, som med tiltagende styrke gennem de senere år er blevet fremført overfor de finansielle virksomheder, og her ikke mindst realkreditinstitutterne, for at bebyrde låntagerne med alt for megen utilgængelig information i forbindelse med indgåelse af realkreditlåneaftaler. En kritik som sektoren har taget til efterretning. Med disse indledende bemærkninger vil vi gerne anføre, at vi lægger stor vægt på, at bekendtgørelsen er i overensstemmelse med Boligkreditdirektivet, sådan at vi undgår overimplementering både direkte og indirekte. Bekendtgørelsen vil medføre en betydelig forøget mængde oplysninger (og tilmed sine steder gentagelser af disse), til forbrugerne, hvilket efter det gældende regler også omfatter erhvervsmæssige kundeforhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra private kundeforhold. Vi opfordrer derfor Finanstilsynet til at overveje om vore medlemmer, inden for direktivets
rammer, på en mere enkel og hensigtsmæssig måde kan give låntagerne disse oplysninger. Vi har, som det ses i vedlagte bilag med tekniske bemærkninger, selv nogle forslag hertil, men vi opfordrer Finanstilsynet til aktivt at tænke enkelhed ind i løsningen af den foreliggende opgave. Vi vil i samme tråd pege på, at de igangværende drøftelser om fælles principper for udarbejdelse af lånetilbud bør afspejle, at der nu i god skik indføres flere informationskrav, og at de fælles principper derfor alene bør være netop dét. Og ikke en reel overimplementering af Boligkreditdirektivet i form af yderligere krav om resumering, forklaring og gentagelse af lånetilbuddet og vilkårene herfor, oven i de kommende nyheder i god skik. Side 2 Af formel karakter bemærkes, at der i de konkrete/tekniske bemærkninger tages forbehold for det endelige indhold af den vejledning, der er bebudet udsendt i forbindelse med ikrafttrædelsen af direktivet 21. marts 2016. Med venlig hilsen Trineke Borch Jacobsen Direkte +45 3370 1115 tbj@realkreditforeningen.dk
Bilag 1 Side 3 med konkrete bemærkninger 1, stk. 2 Om bekendtgørelsens anvendelsesområde fremgår det, at bekendtgørelsen gælder for private kundeforhold og for erhvervsmæssige kundeforhold, hvis disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold Da bekendtgørelsen har til formål at implementere boligkreditdirektivet, bør anvendelsesområdet afgrænses i overensstemmelse hermed. Direktivet finder anvendelse på kreditaftaler, der i artikel 3, jf. artikel 4, nr. 3, defineres som en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit Og dertil forudsættes sikret, jf. art. 3, 1. litra a) enten ved pant eller ved anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til en fast ejendom til beboelse, og. Ved også at omfatte visse erhvervsdrivende, og samtidigt uden at betinge anvendelsen af, at der skal være sikkerhed i en fast ejendom til beboelse eller rettighed hertil, forekommer bekendtgørelsens nuværende formulering som en overimplementering, og den bør rettes til i overensstemmelse med direktivet, ligesom definitionen i udkast til bekendtgørelse om kompetencekrav i øvrigt allerede er blevet det. 3, stk. 1, nr. 1 I 1, stk. 2, bør kunde ændres til forbruger. I forhold til direktivets definition i artikel 3, nr. 1, litra b, mangler der et eller i formuleringen kreditaftaler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer (eller) til eksisterende eller projekterede bygninger. Denne bestemmelse tåler i øvrigt en uddybende forklaring i vejledningen 3, stk. 1, nr. 6 Det kan i praksis give anledning til tvivl, hvem definitionen omfatter. Det fremgår, at en tilknyttet boligkreditformidler er en boligkreditformidler, der handler på vegne af og på fuldt og ubetinget ansvar af en eller flere boligkreditgivere, som ikke repræsenterer et flertal på markedet.
Både første og andet led bør uddybes i vejledningen, sådan at realkreditinstitutterne kan rubricere deres samarbejdspartnere. Der kan således opstå tvivl om, hvornår en bank handler på fuldt og ubetinget ansvar af et realkreditinstitut. Hvis en bank giver en kunde et kredittilbud fra et realkreditinstitut, og det af tilbuddet fremgår, at tilbuddet afhænger af realkreditinstituttets accept, vurderer vi at man er uden for definitionen, men er ikke helt sikre. Side 4 Som følge af de forskellige tilknytninger/relationer mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter i den finansielle sektor, vil det være hensigtsmæssigt at få præcise og praktiske anvisninger på, hvornår en virksomhed er kreditformidler hhv. tilknyttet kreditformidler. 3, stk. 1, nr. 10 Det er positivt, at det under litra b fremgår, at vurderingen af, om der er tale om en boligkreditaftale i udenlandsk valuta, sker på tidspunktet for indgåelsen af aftalen. En tilsvarende formulering bør tilføjes under litra a for at undgå unødig tvivl om, at det samme naturligvis må være gældende i den kontekst. Derudover bør bestemmelsen afspejle direktivets artikel 4, stk. 1, nr. 28, litra a og b, sådan at forudsætningen for at der foreligger valutalån suppleres med formuleringen fra direktivets litra a: hvoraf kreditten skal tilbagebetales. I modsat fald får bestemmelsen en videre anvendelse end tilsigtet, og vil dermed være udtryk for overimplementering af direktivets bestemmelse. 4 Formuleringen redeligt, gennemsigtigt og loyalt må ændres til den gældende fra bekendtgørelsen om god skik: redeligt og loyalt, sådan at der ikke signaleres en skærpelse. 6 Bestemmelsen omhandler opfordring til køb, som vi forstår ikke i praksis vil omfatte realkreditlån. Dette bør fremgå af bestemmelsen, med mindre der kan tænkes undtagelsestilfælde, som i givet fald bør eksemplificeres i vejledningen. 7, stk. 4 Fjerde punktum henviser til første og andet punktum, men henvisningen bør være til første og tredje punktum. 8, stk. 1 Det ønskes uddybet i vejledningen, hvordan og hvornår en boligkreditformidler kan udlevere de i bestemmelsen nævnte oplysninger. Henset til at forbrugeren allerede får udleveret mange oplysninger i mange forskellige dokumenter, ville det være hensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen kan opfyldes ved at udlevere et dokument, der også anvendes i anden
sammenhæng, som for eksempel ESIS, der udleveres sammen med lånetilbuddet Alternativt bør udlevering kunne ske ved en PDF-fil på boligkreditgiverens hjemmeside, som boligkreditgiveren kan henvise forbrugeren til. 8, stk. 2 og 3 Som nævnt under l 3, stk. 1, nr. 6, er vi usikre på rækkevidden af definitionen af tilknyttet kreditformidler. Side 5 Vi opfordrer til, at der ikke anvendes negationer, men at der i stedet for formuleringen ikke-tilknyttet boligkreditformidler i stk. 2 skrives boligkreditformidler, som vi forstår omfatter de samme virksomheder som definitionen af boligkreditformidler i 3, stk. 1, nr. 4. 8, stk. 4 Bestemmelsen lyder: Stk. 4. Oplysninger om det gebyr, som kunden eventuelt skal betale til boligkreditformidleren for dennes ydelser, meddeles af boligkreditformidler til boligkreditgiver med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Vi mener ikke, at kreditgiver kan have en forpligtelse til at kunne håndtere kreditformidlers omkostninger i beregningen af ÅOP, medmindre kreditgiver og kreditformidler har indgået aftale om dette, jf. 2. Dette vil være hensigtsmæssigt at få uddybet i vejledningen, og herunder lagt fast at det må være kreditformidlers opgave at sikre, at ÅOPberegningen bliver korrekt. 9, stk. 2, nr. 2 Der ydes ikke formålsbestemte realkreditlån, og bestemmelsen er af samme grund svær at håndtere for realkreditinstitutter. 9, stk. 2, nr. 5 Vi vurderer at det for realkreditlån er mere relevant at oplyse, at der kan leveres lån med fast rente, og lån med variabel, markedsbaseret rente. 9, stk. 2, nr. 8 Det bør uddybes i vejledningen, hvad der menes med en række forskellige muligheder er to muligheder fx nok? 9, stk. 2, nr. 10 Vi mener at bestemmelsen en kan udelades som overflødig. 10, Bestemmelsen svarer stort set til markedsføringslovens 14a, og vi formoder i den forbindelse at Tilsynet og Forbrugerombudsmanden synkroniserer deres fortolkninger af bestemmelsen, idet vi samtidigt forudsætter
at Tilsynet med sin faglige specialisering på det finansielle område har forrang. 11, stk. 4 Bestemmelsen er en implementering af direktivets artikel 22, som omhandler rådgivningstjenester, hvorfor bestemmelsen bør afgrænses til kun at omhandle rådgivningstjenester og ikke også rådgivning. I sin nuværende form udgør bestemmelsen en overimplementering og i øvrigt også en stramning i forhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, hvor oplysninger i henhold til 8, stk. 4, skal gives i starten af rådgivningsforløbet og i den form, rådgivningen ydes. Hvis ikke bestemmelsen afgrænses til kun at omhandle rådgivningstjenester, bør oplysningsforpligtelserne i relation til rådgivning i det mindste bringes på niveau med den nævnte 8, stk. 4, for så vidt angår hvornår og hvordan oplysningerne skal gives. Side 6 11, stk. 7 Der ønskes i vejledningen en uddybning af, hvad et tilstrækkeligt stort antal er. 12, stk. 1, 2. pkt. Der ønskes i vejledningen en afgrænsning af, hvilke risici der skal tages højde for i den foreslåede boligkreditaftales løbetid. Vi antager at vi alene skal forholde os til forhold, vi kan forudse, men derimod ikke mere eller mindre hypotetiske udviklinger i låntagers forhold så som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, pension og ægtefælles eller samlevers død, jf. kundens situation... 14, stk. 1 Hvis bestemmelsen skal svare til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, skal formuleringen og oplyse om i første linje slettes. 19, stk. 3 Ifølge bestemmelsen kan en boligkreditaftale ikke opsiges, fordi kunden har fremlagt ufuldstændige oplysninger, medmindre kunden har gjort dette svigagtigt. Det står i kontrast til og virker som et skærpet udgangspunkt i forhold til 10, stk. 3, ifølge hvilken virksomheden kan lægge kundens oplysninger til grund, medmindre de er åbenbart urigtige. Kunden kan godt give ufuldstændige oplysninger, som i væsentlig grad påvirker kundens evne til at tilbagetale lånet, uden at det er muligt for realkreditinstituttet at opdage, at oplysningerne er ufuldstændige eller urigtige En løsning kunne være at gengive hele ordlyden fra direktivets art. 18, stk. 4, hvor det af sidste punktum fremgår, at Nærværende stykke finder ikke anvendelse, når det kan påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket oplysningerne.
21, stk. 3 Bestemmelsen omfatter alene pengeinstitutter, og dette må gerne præciseres enten i bekendtgørelsen eller i vejledningen. 22, stk. 1 Det bør uddybes i vejledningen, hvilken form for ret eller anden ordning der kan opfylde kravet, idet vi her lægger til grund at værnet mod valutarisici består i grundig rådgivning herom for så vidt angår forholdene på aftaletidspunktet.. Side 7 22, stk. 3 Der ønskes i vejledningen en uddybning af, hvor ofte boligkreditgiveren skal advare kunden. Vi antager, at boligkreditgiveren kan opfylde sin pligt ved at advare kunden, første gang kursen på den pågældende udenlandske valuta, jf. definitionen i 3, stk. 1, nr. 10, stiger med mere end 20 pct., i forhold til hvad der var gældende på indgåelsestidspunktet. Dermed bliver kunden gjort opmærksom på, at valutakursen er steget, og kan overveje mulige foranstaltninger. 24, stk. 3 Det bør præciseres i vejledningen, at der med definitionen af nærtstående i stk. 3 kan anvendes definitionen af nærtstående, som den findes i konkursloven. Ad bilag 2 I bilaget lægges fortsat (?)op til, at boligkreditformidler/-giver skal underskrive. Det virker overflødigt, at boligkreditformidler/-giver som afsender af skemaet skal underskrive. Desuden er der tekniske vanskeligheder for realkreditinstitutterne med at underskrive bilaget digitalt, så vi foreslår at kravet udgår som overflødigt. Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere Ansatte i realkreditinstitutter er ikke omfattet af bekendtgørelsen, da den er udstedt i medfør af lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere 1, hvor det af 1, stk. 3, nr. 4, fremgår, at loven ikke omfatter den rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af 5, stk. 1, nr. 1 i lov om finansiel virksomhed yder om finansielle produkter 2. 1 Lov nr. 599 af 2013 om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere 2 Lovbkg. nr. 182 af 2015 om finansiel virksomheder