Interview med pigerne

Relaterede dokumenter
Interview med drengene

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Interview med pædagog

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Du er klog som en bog, Sofie!

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag 4: Elevinterview 3

Min bog om Baunegård 1

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Møllevangskolen 7. årgang

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview Jette

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Selvevaluering

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Livet er for kort til at kede sig

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Oplæg til Touretteklinikken

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Transskribering af interview med Nanna

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Transkript:

Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld sådan lige hører hvad i hedder og hvor gamle i er? K: Jeg hedder Karla og jeg er 12 M: 12 S: Sofie og jeg er 13 M: Og i går i sjette eller syvende klasse? K og S: Syvende M: I samme klasse eller? K og S: Ja M: Da i startede her i klubben var det noget i selv valgte eller var deres jeres forældre der bestemte det, eller var det en lærer eller? K: Altså, jeg startede i i klassen i skolen i tredje og så var det ligesom alle på fra klassen der gik på klub så ville jeg også gerne starte S: Og jeg har gået her siden nulte hvor man startede med at komme på frit da man var lille, det var ligesom tre måneder eller tre uger inden man kom i skole så kunne man ligesom komme på frit og så blev bare bare ved med at gå der og så når man kom i fjerde eller sådan noget så kom man bare over i klubben så det var sådan meget naturligt. For dig var det også fordi du lige var startet var det også fordi du gerne ville være sammen med klassen? Var det fordi det klassen gjorde?, ja. Hvad er godt og gå og i skole og er der nogle gode og dårlige ting ved skolen? J: Hvis i først kan komme med en god historie fra en dag i har været i skole K: Altså, gerne når det er onsdag J: Onsdag? K: Fordi der har vi vores valgfag M: Hvad er det for et valgfag du har? K: Jeg har kokkeskole og det, man skal ikke rigtig lære noget så Alle: Griner 1

30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 K: Man skal bare lave mad og spise det, det synes jeg er hyggeligt J: Så lærer man vel at lave mad S: Ja K: Men der er ikke sådan noget, noget hvor man skal sidde og have teori i en time før man starter med at lave maden, er det også, du sagde det var dejligt med valgfag at du selv havde valgt det J: Ja, I kunne vælge mellem mange forskellige fag eller? K: Nej, der var fem (femten) eller sådan noget i alt, men så var der nogle der kun var for ottende og niende klasse, men så var der nogle lidt svære og så var der nogle der blev fjernet fordi der var nogle der ikke havde meldt sig til og så var de nogle hvor man skulle have haft fysik kemi eller sådan noget, være i et kemilokale i et stykke tid før man kunne melde sig til eller sådan noget, men det blev også meldt fra, så det, der var ikke helt frit valg fra alle hylder eller? K: Nej, men der var en del forskellige ting M: Hvad hvad, kan du godt lide at gå i skole? Hvad kan du godt lide? S: Øhm, øhm J: Hvis du nu skal kigge tilbage på en rigtig god dag, en dag der gjorde dig rigtig glad S: Jeg kan godt lide de der basistimer M: Hvad er det for noget? S: Det er fordi hos os, der er vi en helt årgang så, vi ligesom er delt ind i fire klasser, som vi skifter hver tredje måned eller noget i den stil cirka. Og så har vi nogle basishold som vi har hele tiden hvor vi laver sådan noget teori og lektier og sådan nogen forskellige ting, hygge. Alle: Griner J: Så det, så det er det eneste tidspunkt hvor man er sammen med de samme altid? S: Ja det går op til niende S: Så fagholdene de skifter hele tiden 2

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 M: Nå, på den måde så det er for eksempel, i har, det ved jeg ikke, i har dansk i samme klasse som matematik, er det på den måde eller? S: Ja, vi har dansk, men alle fagvalg har vi med den samme klasse og den samme lærer S: Og så skifter vi to gange om året, så får vi nogle nye lærer og nogle nye klasser J: Og så de der, basishold, basishold der er i altid sammen? S: Ja J: Og hvorfor er det at du godt kan lide det? S: Det er meget hyggeligt og så er det også rart at vi har tid til at lave lektier der, der er heller ikke så mange og der er ikke så mange i klasserne., og kan det også være noget med at man sidder med de samme eller? S: Det er også meget rart at det ikke bliver rykket rundt M: Så man kender dem der er der? S: Ja J: Hvad har så været en rigtig dårlig dag i skolen? Hvad har det så været? K: Lang dag, med mange fag hvor man skal skrive noter, for eksempel har vi haft en lang dag i dag synes jeg. Vi har samme skema lige nu, så vi har fysik og biologi og matematik og historie i dag, mandag. De lærer vi også har det er nogle som også snakker meget K: Så det, mandage er ikke så gode J: Du siger skole? M: Hvor lang er din dag så? K: Det er, er det ikke normalt 15.15, tror jeg i dag, men i dag har vi haft noget speciel uge, så vi har tidligere fri den her uge. Nu skal vi til et eller andet rap eller noget M: Griner K: Det forløb er sådan lidt lige meget J: Du sagde det var lidt irriterende når, når læreren snakkede for meget? J: Hvorfor er det irriterende? 3

93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 K: Det er meget kedeligt, ja såeh M: Så det er bedre når de ikke snakker ligeså meget, måske ligesom når du laver mad kan deltage mere. når jeg selv kan få lov til at lave noget, i stedet for at lytte M: Ja S: Vi har også lang dag onsdag, til kl. 16 M: Det var der i havde de der basisfag? Eller hvad? S: Nej, valgfag S: Men jeg har for eksempel spansk, og der sidder man jo også ned, det er jo ikke sådan fordi det er spændende at lære men det er jo også svært at lære noget fra 14-16 J: Hvad er så det gode ved at gå i klub? S: Det er meget rart, afslappende J: Afslappende? S: Ja, det er meget rart sted at være efter skole, der er mange der hopper fra efter vi er kommet i syvende kommet i syvende og blevet blandet hele årgangene, men det er meget hyggeligt efter skole bare at komme ned og tegne og lave noget andet J: Ja, i tegner meget? K: Lige nu er der mange der laver julekalender J: Nå, ja K: Det er meget hyggeligt J: Ja K: Det er også meget rart hvor alle er sammen, i hvert fald i sidste år det var. Der kommer alle ligesom, der vidste alle ligesom at de var hernede J: Så sidder i på et kreaværksted? Sidder i og snakker og? S: Ja det er ret hyggeligt J: Hvorfor er det sådan hyggeligt, er det sådan S: Vi får lov til at lave sådan hvad som helst, det er sådan meget afslappende, der er også nogle steder hvor de ikke har sådan en en en hvor de har et sted hvor de kan være efter skole, sådan en klub og sådan noget, så skal vi jo aftale med venenr og sådan noget. Tage hjem, jeg har for eksempel, min mor er masør så, hun har bestemte tider og sådan noget, så hvor hun gør det, hvor 4

125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 hun masserer derhjemme så jeg kan ikke komme hjem før kl. 16, hvis hun nu har sene massager, så er det meget rart at være nede i en klub. Så hvis der så ikke er nogle venner så er der nogle søde voksne også, man kan sidde og snakke med. K: Min far arbejder også til sent, nogle gange, nogle gange er der hvor man ikke kan komme hjem før et bestemt tidspunkt. M: Men hvis der så ikke er nogle af jeres veninder og jeres venner der ikke lige er her så er det så fint nok at snakke med jeres pædagoger? S: Ja ja, der er jo også nogle andre børn fra nogle af de andre klasser Pædagog kommer ind med søde sager J: Nå ja, mens i så hælder op, kan I så snakke om nogle ting der er dårlige ved at gå i klub? S: Jeg tror ikke rigtig de er der, de er der ikke K: Hvis nogle af de voksne er irriterede, så kan det godt være irriterende, det kan man godt mærke på dem eller hvad?, hvis at de er irriterende hvis de kommer hen et sted bare for ligesom at blive skældt ud og være i vejen M: Føler du at du bliver det andre steder? K: Nej nej M: Så, det er kun hvis pædagogerne er i dårlig humør, ellers er der ikke nogle dårlige ting ved at gå i klub? S og K: Nej J: Så har vi et helt andet spørgsmål, det er sådan nu skal i sådan, tænkte lidt sådan ud over det hele sådan hvis i kunne prøve at sætte ord på nogle at de ting som I gode til og det er lige meget om det er i skolen eller i klubben eller det kan være alt muligt S: Altså jeg svømmer meget, jeg har svømmet konkurrence, men nu har jeg så pensioneret J og M: Griner S: Så nu svømmer jeg fire gange om ugen sammen med en veninde jeg har J: Og hvad med dig? K: Det ved jeg ikke rigtig? Jeg kan godt lide, ja jeg ved ikke at tegne, ja J: Ja det hænger jo tit sammen med de ting man godt kan lide, til de ting man er god til K: Jeg kan godt lide at lave ting med hænderne, altså kreative ting og sådan noget, ja. 5

157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 M: Og det er meget af det du plejer at lave her? vi plejede også inden de havde fjernet vores fodboldbane at spille fodbold M: Det er det der bygningsarbejde? K og S: Ja det har ødelagt det lidt S: Ja de er ret irriterende K: Derude hvor vi har haft en kæmpe græsplæne, og det var bare hyggeligt man kunne gå derud både også når det er sommer og sådan noget så var vi mange der spillede fodbold og sådan noget. S: Ja, nu bliver det mest indenfor K: Også efter vi er blevet blandet og sådan noget, så kommer man ligesom mere rundt og snakker emd alle og mange fra ens gamle klasse som vi ikke sådan er sammen med af sig selv agtigt, man er nødt til at komme hen af sig selv og snakke med dem M: Og det er nemmere og gøre det i klubben end i skolen eller er det det samme? S: Altså hvordan? M: Altså jeg tænkte at i snakkede om at i var blandede fra forskellige klasser og sådan noget, jeg tænkte bare? S: Alle tre spor er blevet blandet sammen M: Ja okay J: Nu, sagde du der her med at du var god til at være kreative? Er det sådan, er det noget du bruger meget når du er i skole eller er det mest noget du bruger når du er i klub? K: Mest når jeg er i klub, faktisk overhovedet ikke særlig meget i skolen K: Jeg skifter skole faktisk, til en skole hvor jeg ikke har noget skema faktisk, og hvor jeg selv kan bestemme hvad jeg vil lave hele dagen J: Så for at det skal blive mere kreativt eller? eller, nogle gange så keder jeg mig, der er så mange ting som jeg tænker jeg ikke har brug for som jeg bruger rigtig meget tid på i skolen som sådan nogle M: Hvad er det for nogle fag? K: Det ved jeg ikke, fysik og kemi, det tror jeg ikke at jeg får brug for, og så synes jeg heller ikke at jeg har brug for at lave digte i dansk, eller lære svensk i dansk eller norsk, så der er så mange, folkeskolen er sådan meget viden om alt sådan grund ting, jeg vil hellere sådan finde noget jeg selv ville 6

189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 M: Altså specialicerer dig selv lidt mere kan man sige? J: Ja, synes du så også, det her med, at det er skolen ikke så god til, at man selv kan bestemme, sådan synes du så der er lidt mere flere tøjler til det i klubben? ja der er ikke noget man skal, der render man selv rundt og finder ud af hvad man har lyst til M: Hvad så med din svømning, hvor meget er du så her i klubben når du også går til svømning? S: Jamen det ligger om aftenen så det passer fint med at jeg kommer hjem samtidig med de andre, så det J: Har det altid ligget om aftenen? S: Ja for det meste, der har været en dag om ugen hvor jeg tog af sted lidt tidligere, men aldrig sådan voldsomt, så jeg aldrig er her nede. J: Ja, jeg har bare hørt nogle fritidsaktiviteter de har måttet blive rykket på grund af skolereformen S: Ja jeg tror helt sikker også at der er nogle der har rykket det, men nu er jeg først startet på det her hold efter at skolereformen trådte i kraft, så jeg ved ikke om de har haft det rykket, ved I ellers sådan noget om skolereformen? S: Altså øøh, vi er ikke så glade for den tror jeg. Nej. Tror det er vores lærer heller ikke. De er meget mere stressede. J: lærerne?. De arbejder under nogle dårligere forhold, så det påvirker jo også vores undervisning J: Hvordan gør det det? S: De er mere stressede og det er mere sådan, vi skal nå det og vi skal gøre det hurtigere og sådan, i stedet for at tage sig lidt længere tid til det men også med at få det forklaret og gå i gang og det er ikke altid det lige bliver grundigt nok eller M: Så det er også det i synes er dårligt ved den eller hvad? S: Ja altså vi skal være længere. De lange skoledage. J: Så de lange skoledage er stressende S: Ja også sidste år, jeg ved godt tiden bliver sat lidt op når man rykker en klasse op, men sidste år der kom jeg måske på klub klokken, ja vores seneste dag var kvart over tre eller sådan noget, og så havde vi fri klokken tre og klokken kvart over to, tror jeg var vores tidligste dag eller sådan noget, og nu er vores tidligste dag klokken kvart i tre. 7

221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 K: Vores tid på klubben bliver heller ikke lige så lang når vi skal være mere i skole og sådan noget. J: Kan man mærke det i forhold til hvad i så kan nå at lave her? S: Jaaa, men klubben har sat tiden op så at man kan være her til klokken seks, sidste år var det til klokken fem. J: Men er i så det eller går i stadig hjem klokken fem? S: Jamen altså det er også det at vi, jeg vil fx også gerne nå hjem og se min familie og sådan noget om aften eller sådan og spise aftensmad og sådan noget K: Men nogle dag er vi her og spiser og ser film eller hygge lidt til klokken otte ni., så de har også aftenarrangementer? K og S: Ja J: Er det kun for jer ældre? K: Nej nej, alle årgange kan være det, men vi har mest fordi vi er lidt i ungdomsklubben, vi er, ungdomsklubber er gratis så, men vi betaler stadig for klub, men vi kan også være her til klokken otte på nær fredag i hverdagene. J: Nåå okay, så i er lige på springet mellem S: Ottende klasse og niende klasse de kan være her om aften niende klasse kan også S: Og niende kan være her om aften fra klokken seks sikkert, først klokken seks til otte. K: Seks til ti. Ja tror jeg. M: Men nu sagde du at du tegnede meget og sådan noget. Hvad laver du mest i klubben sådan? K: Øøøh, jeg ved ikke om jeg tegner, men jeg laver også mange kreative ting, syr og maler og sådan noget. S: Man sidder også tit bare og snakker med sine venner hvis de sidder og laver sådan et eller andet kreativt. J: Så det er også fordi man er sammen om at lave noget? S: Ja altså, jeg tror ikke jeg ville sidde og laver alle de der kreative ting hvis ikke der sad nogle ved siden af mig og sad og snakkede med mig. K: Og klubben er også ret gode til at sætte sådan projekter op hvor man kan lave noget, hvor der er flere der kan lave noget. J: Altså komme med gode ideer?, så man så selv kan bestemme 8

253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 K: Og så også nogle gange, så køber de fx en masse store lærreder og så kan man male på dem hvis man har lyst. M: Men altså i må selv vælge, det er ikke fordi der er nogle der siger i skal gøre det. K: Nej vi må selv vælge. Men bare sådan et forslag til hvis der var nogle der havde lyst til at male på nogle store lærreder, lyst til at de har købt et eller mærkeligt noget man kunne bage i ovnen eller M: Men kan i også komme med ideer til ting i godt vil lave hernede? S: Mmm, altså hvis vi gerne vil lave et eller andet, sy en bamse eller og der så ikke er sådan noget fyld, så kan vi bede dem om tænke over næste gang de køber noget hjem eller bestiller et eller andet fra Panduro eller sådan noget, så kunne de købe noget sådan noget fyld og andre ting og sådan noget. J: Så man må også godt selv være med til at bestemme?, vi også, jeg ved ikke hvor meget den bliver brugt, men vi har også sådan en postkasse ting eller sådan en lille en sådan en hvor vi kan have ideer til ture eller til hvad vi skal have til frugtordning eller sådan noget. J: Har i sådan nogle lignende ting, nu siger i i sidder rundt om bordet og laver et eller andet kreativt og sidder og snakker har i sådan nogle lignende situationer i skolen eller er det mest i klubben? K: Altså vi kan godt finde på ikke at lave noget i skolen, eller sidde og tegner. Og nogle gange ikke at være så produktive, altså sidde og sådan snakke lidt imens man laver en opgave eller skriver eller sådan S: Men altså det er ikke sådan K: Men altså lærerne siger jo ikke til at vi skal sidde og hygge og snakke S: Det er kun i basistimer der bliver lavet sådan noget hyggeting. K: Basistimer så er det sådan lidt mere frit nogle af dem, hvor der også er. Hvor vi får i hvertfald lov, hvis vi har nogle lektier for, og så kan man lave dem og så må man lidt selv tage ansvar for at få dem lavet eller J: Og basistimer det var også det du snakkede om du synes var meget rart ikke? K: Mmm J: Så basistimer er måske også meget rart fordi det er lidt mere frit S: Ja dem har vi bare ikke så meget. K: Vi har dem kun tre dage om ugen. S: Det er sådan, hvor lang tid? 9

284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 K: Vi har om tirsdagen basis i tre kvarter tror jeg og så metode også i en time eller sådan noget. Og metode det er sådan noget hvor man skal have sådan nogle forskellige, vi har sådan et forløb, lige nu lærer vi at lave sådan nogle plancher agtige ting inde på internettet sådan et eller andet, jeg kan ikke lige huske hvad det hedder, men program hvor man så kan sætte det op og så skulle vi lærer at gøre det. Og nogle der laver man spørgeskemaer på computer. S: Ja de er sådan lidt hvad læreren kan byde på at ting, og så bytter vi lærere i metode. M: Men kan i sige i skolen at der er nogle ting i gerne vil have emne om eller lave ting på en bestemt måde eller? S: Neeej, ikke det med emner så meget, de har en årsplan for hvad vi skal nå., så der er ikke så meget i kan sige til og gøre anderledes eller sådan? K: Nej, altså jeg tror sådan vi kan vel godt komme med forslag, det eneste vi sådan kan komme med forslag til det er i basistimerne hvor vi skal lave, vi har sådan en kageordning M: Meget vigtigt (griner), hvor vi så sådan hver tirsdag, der skal vi tage kage med og sådan noget og det er også tidsdag vi har metode så vi har så nogle gange glemmer de forskellige at tage kage med og så vores lærer han giver kage, og så går vi alle sammen ned i Føtex og køber kage og så bruger vi vores metodetime på det (griner) J: Det er hyggeligt, det skal man også en gang i mellem S: Det gør vi ikke så meget vi har en anden lærer, vi er ikke på basishold sammen, men vi er på faghold, men der er ikke nogle der glemmer kage. M: Øv, men du sagde et eller andet med, at i skolen der opfordrede de jer til at snakke sammen? Eller hvad? K: Nej nej, men altså de siger. Altså de opfordre, det er ikke sådan at de siger nu må i godt sidde og snakke og hygge agtigt, men det gør de heller ikke, man skal lave den her opgave, men altså man må jo godt lave hvad man vil, ja det må man godt, altså der kommer det lidt af sig selv at man sidder snakker eller, de bliver ikke sure hvis man sidder og snakker eller hygger sig.. J: Nå vi så snakker lidt om pædagogerne og sådan. Hvordan, bruger i pædagogerne på nogen måde altså snakker i meget, du sagde hvis der ikke var nogle fra en klasse, så kunne du godt sidde og snakke med pædagogerne ja, det er sådan voksenven kan man godt sige hernede J: En voksenven? 10

316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 M: Er de anderledes i forhold til en lærer K: Meget, altså en pædagog, altså de har jo ikke nogle mål de skal have lært os, sådan noget, altså vi har ikke mål for hvad vi skal lære i klubben, det har vi jo i skolen, og lære sådan noget her på en uge og sådan noget, forskellige emner, man snakker jo heller ikke lige så meget med læren, på en måde, sådan hyggesnakker og sådan. J: Hvorfor ikke? K: Det falder bare ikke sådan naturligt ind fordi det er ligesom om de underviser bare og vi skal bare lære det. M: hvad så med i forhold til forældre, er der nogle ting i kan snakke med en pædagog om som i ikke kan snakke jeres forældre om eller? K: Øøøh, neeej, mmmh, altså, jeg tror man snakker om nogle andre ting, om nogle andre ting med pædagoger J: Om hvad for eksempel? K: Mmm altså, jeg tror måske jeg snakker lidt på en anden måde til dem til pædagoger, fordi man kan godt fortælle dem, hov jeg sad vidst lige og tegnede i sidste time der, det fortæller man ikke sine forældre eller sådan vi jo også og snakker om nogle kreative ting og sådan noget hernede som man ikke gør altid med sine forældre og om de man laver, det er sådan mere hvad man laver og fritid og sådan noget. M: Kan man snakke, det ved jeg ikke, hvis man er blevet uvenner med sin veninde, kan man snakke med en pædagog om det eller snakker ikke om sådan nogle følelsesmæssige ting? S: Jeg bliver aldrig rigtig uvenner med nogle, så J: Snakker i sådan skole ting med pædagogerne? P: Ja, fordi alle er sådan ret meget imod den der skolereform, så det bliver også diskuteret. J: Hvad snakker i så om? S: vi snakker om ulemper og fordele ved den og hvad vi synes om den. Pædagogerne synes for de meste heller ikke så godt om den. J: Hvorfor ikke tror du? S: Fordi det har ændret deres arbejdstider og vi går jo også lang tid i skolen, de kan jo godt se at vi kommer klokken fire og er mega trætte og mega sultne så en halv time efter så skal vi jo hjem og spise så vi når ikke rigtig at være i klub de lange dage, der er det sådan hurtigt. Der går man sådan 11

347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 lige hurtigt forbi for at få noget frugt eller noget mad eller lige for at sige hej eller slappe af en halv time og så skal man jo videre igen. J: Så det er ikke kun pædagogerne det er også jer der synes de er lidt irriterende at man sådan lige kommer og så skal videre? Det banker på døren en af pigernes mor kommer ind for at hente den ene pige, men interviews gøres færdig og moren venter. M: Er der noget i lære i klubben som i ikke lære i skolen? men altså, jeg har i hvert fald lige lavet sådan nogle læderbælter, der er jo mange sådan nogle kreative ting, jeg synes egentligt man kan lære om sådan med at, altså man diskutere også mere eller der er mere sådan snak i klubben. S: Det er lidt lettere at snakke med pædagogerne også end det er med lærerne, lærerne er sådan, du skal gøre sådan og sådan og så lærer du det, hvor pædagogerne der kan man bedre sådan diskutere det med dem eller sådan. Fordi at der er nogle af de ting hvor man fx skal lære noget nyt eller snakke om et helt andet emne, de ved jo ligesom meget om det som man selv gør. J: Nåå pædagogerne S: Ja lærerne ved jo for det meste godt hvordan man dividere og ganger og alt det der som man skal lærer. J: Så det er også fordi man selv kan være med til at diskutere hvordan det skal være til sidst S: Ja M: Er der så noget i skolen, som i ikke lærer i klubben?, der er jo de faglige ting som matematik og sådan noget. J: Det kunne i ikke lære her? K: Det kunne vi måske godt, det ku vi godt hvis man, men fordi, altså det er jo ikke meningen vi skal lære det herover når vi lærer det på skolen, altså hvis vi gerne ville sidde og lave lektier herover så ville vi også kunne få hjælp af pædagogerne, de kan jo også faglige ting og sådan noget. Der er blandt andet en af dem der er uddannet dansklærer, men så blev hun træt af at være lærer og så blev hun pædagog. J: Jeg tænkte på sådan med du sagde du syede meget, der er vel også sådan med at man skal måle op og, altså lægge tal sammen, det er vel også matematik? det er de jo selvfølgelig, men man ville lære fx at stille et exel ark op herover, det kunne man måske godt hvis man spurgte nogle pædagogerne, men jeg ved stadig ikke lige, nej 12

380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 M: Så man lærer mere nogle basisting man så kan bruge hernede og J: Er der så nogle ting fra klubben i kan tage med over i skolen, nogle ting i har lært her som i tænker, det har jeg faktisk brugt i skolen? M: Jeg ved ikke om skulle diskutere fx eller der er ikke sådan noget? S: Hmmm, vi bruger ikke så meget de ting vi gør i klubben på skolen K: Vi har heller ikke kreative fag synes jeg, vi har jo haft noget håndarbejde og sløjd og sådan noget, men det har vi ikke mere så. M: Jeg tror ikke vi har flere spørgsmål, er der noget andet i vil sige om det at gå i klub eller? J: Noget som i synes er vigtigt vi får med? K og S: Nej J: Drengene sagde det er fedt at gå i klub K: Det er det også 13