Interview med pædagog

Transkript

1 Interview med pædagog Interviewer: J = Julie og M = Michelle Interview person: S = Søren J: Okay og du hedder Søren. S: Ja, jeg hedder Søren ja. J: Og du er pædagog. S: Ja. J: Ja, hvor lang tid har du været pædagog? S: Åhh hvornår blev jeg færdig, jeg tror jeg blev færdig i 2007 eller 2008 tror jeg, men har så arbejdet siden 1995, både i vuggestue og børnehave, og så tog jeg min speciel praktik i et bofællesskab i et par måneder. Ellers har jeg været pædagog siden 2006, og medhjælper i altså som sagt har arbejdet tror jeg igennem 21 år eller sådan noget lignende. Jeg tror jeg startet i J: Jeps. M: Hvor lang tid har du så været her? S: Ah jeg har faktisk altså jeg har været her lidt on and off, fordi jeg startede her i 1998, hvor jeg også blev en del af ungdomsklubben, jeg gik ud af gymnasiet, så jeg manglede ligesom en hf, så den tog jeg senere, hvor jeg så samtidig var her i ungdomsklubben om aftenen, men samtidig arbejdede jeg også som bartender, og jeg arbejdede også for Post Danmark, og jeg havde noget nattearbejde og sådan nogle ting, men da jeg så blev færdiguddannet, spurgte de mig så om jeg ville tilbage her til, og det ville jeg egentlig så gerne. Så siden 1998 med et lille afstikker på cirka 3 år eller sådan noget. Okay. J: Ja. S: Der var jeg ansat i fritidshjemsafdelingen først, jeg var med til at starte fritidshjemsafdelingen op, som ligger derover. Der lå klubben faktisk også over, så det er sådan lidt. J og M: Okay. S: Så jeg har prøvet at arbejde i både klub og fritidshjem. M: Så du har prøvet sådan lidt af hvert. Alle griner. J: Når men så har vi et spørgsmål som hedder, hvad synes du om skolereformen i forhold til, hvad betydning den har for klubberne? S: Jamen rent ud sagt, så synes jeg at det er noget lort. 1

2 Alle griner. J: Det er ret voldsomt. S: Næ men det har jo gjort sådan at i forhold til, altså vi får nogle unger hen, som er meget trætte, som måske ikke har den samme ivre for at lave nogle ting samme med os, når de kommer over. De skal hjem og lave lektier, eller også skal de til en sport eller en fritidsinteresse, som de har, og det har gjort vores arbejdsvilkår noget ringere, når de først kommer klokken 15. Vi har udvidet vores åbningstid fra klokken 17 til klokken 18 over de sidste tre år. Først startede vi med klokken 17, og så udvidede vi det til klokken og så nu til klokken 18, men mange af dem går allerede klokken 17, og skal hjem og spise aftensmad, eller skal til noget fritidsinteresser. J: Det bliver også en lang dag, hvis man skal. S: Ja, det er jo det. Vi har faktisk også udvidet vores åbningstilbud for vores ældste, som er 7. klasser, de har nu mulighed for at komme om aftenen, men altså igen de orker det ikke sådan rigtigt, og det gør bare det at de ture vi gerne vil på, lad os sige altså at jeg er meget begejstret for sådan noget som zoologisk have fx, og det har bare gjort, altså lad os sige de kommer klokken 15, skal de lige ind og nå at vende og så skal de hjem igen. Vi kan jo godt sige vi laver er arrangement til klokken 19 eller 20 om aftenen, men det er bare den der stressfaktor med at det er blevet på denne måde, og det synes jeg er ærgerligt. M: Men er der så nogle ting I ikke kan lave? Altså jeg tænker ikke primært turer, men jeg tænker aktiviteter her? S: Men altså nu er vi her også ramt af et kæmpe byggeprojekt, som foregår i øjeblikket. J og M griner. S: Så der er ikke så mange steder vi kan være, men altså vi har vores sale også, og i forhold til nogle andre steder er det da en fordel vi har dem også, men altså selve de der udendørs lege, og fodbold som er en ting jeg godt kan lide, og så vores drenge også godt kan lide, og altså sådan set også piger som spiller fodbold, så er der ikke den samme mulighed for at gøre tingene udendørs, og hvis man skal stå med 40 unger over i en sal, så er der ikke rigtig mulighed for at lave en fodboldkamp, så er der for mange. J: Men altså i forhold til skolereformen, altså du sagde at de var meget trætte når de kom. Har de stadig lyst til den her meget fysiske aktivitet, eller er det tit sådan her, at I sidder i en sofa og snakker eller? S: Jamen det er jo meget det, og det skal man også huske på. De ældre i hvert fald. Altså med vores 7. klasser er det meget relationsarbejde, altså det er jo meget sådan, at man sidder sammen med dem 2

3 og snakker om kærester, og hvad der ellers kan være, og det er jo det, der er en del af det at blive år. Altså de unge eller de yngste vores fjerde klasser de kommer med noget energi. De vil ud og lave noget, men igen kan man sige, men de har stadig de her fritidsaktiviteter, og de har jo rykket hele samfundet kan man sige. For før i tiden gik de til træning klokken 15, og de kan de ikke, for nu har de undervisning til klokken 15. Nu har de så træning klokken 16, og det gør det jo også altså i hensyn til vores arbejdstider i hvert fald, altså så mister vi dem her, fordi at før hvor de havde mulighed for at være her en time, så skal de til træning og bliver nødt til at gå hjem allerede. Vi kan risikere at miste mange, altså ikke udmeldte, de er ikke udmeldte, men vi har mistet en del, der går hjem tidligt, da de skal andre ting. J: Hvor meget tror du sådan cirka? S: Altså som jeg ser det cirka, så drejer det sig nok om en sådan cirka stykker måske 30, men det er sådan også nogle af de lidt ældre. J: Hvor mange har I S: Jamen vi har altså jeg kan ikke huske om det er 108 vi har indmeldt eller 110, men der kommer jo flere og flere, fordi skolen er blevet udvidet med to spor mere, så vi får to klasser mere. J: Okay. S: Men det gør også det, men hensyn til vores kvalitet, som jeg håber på at vi kan opretholde på et højt niveau. Jamen vi kan ikke tilbyde det samme, da vi har en åbningstid som hedder, altså der hedder fra 14-18, hvor før hed den fra 13-18, men det gør at de har mindre mindre tid til at de kan være her. Vi har faktisk, jeg tror en af vores 7. klasser først kommer her ned klokken 16. M: Det er sent. S: Ja, det er meget sent, så det med den skolereform, jeg har ikke så meget mod skolereformen, jeg synes bare der er mange ting som ikke hørte med. Nu ved jeg så ikke, nu når I sidder og læser en masse om det her og studerer. Så I programmet om når mobilen sover? J: Ja. S: Ja, og det er igen også en ting, som jeg har gået og tænkt lidt over. De siger at kvaliteten af folkeskolen er dalende de sidste 10 år eller sådan noget, og det er cirka 10 år siden, der kom smartphones, og der var én som brugte cirka 10,5 time om ugen i undervisningstiden på smartphonen på facebook og twitter og sådan nogle ting, så man kan sige, og det er jo også en del af det, så jeg vil sige, jeg kan godt se idéen med skolereformen, men måske man skulle have kigget på nogle andre ting først. Inden man bare sagde nu laver i bare en skolereform, og nu skal du gå mere i skole for så bliver du meget klogere. Det er ikke engang videnskabeligt bevidst, så vidt jeg ved. 3

4 M: Du snakkede lidt om, at I ikke kun tilbyde det samme. Hvad er det for nogle ting du tænker I ikke kan tilbyde? S: Hvad tænker du på tilbyde? M: Det var fordi du sagde noget med, at I ikke kunne tilbyde det samme, nu når de var her mindre. Jeg tænkte bare på, hvad for nogen ting du tænkte på? S: Det var fordi, du kan risikere den ene dag, at der er nogle som skal noget den ene dag, og nogen som skal noget den anden, hvor før kunne vi godt have det sådan, at vi havde dem altså det er svært at lave en fodboldkamp med tre børn, da der er nogle som skal noget, hvor før havde vi måske ti unger, og siger du så går vi sgu ud og laver en fodboldkamp. Du har måske tre nu, fordi de andre skal hjem, og så har du måske dagen efter tre igen, fordi de andre skal til noget. Så står du igen med tre eller fire stykker. J: Og det mærkede I ikke så meget før? S: Nej, for før i tiden havde vi rigtig mange, især vores nuværende 7. klasse var her rigtig rigtig meget før, og jeg sad og snakkede med nogle af pigerne den ene dag, og en af dem var faktisk glad for at gå i skole, og hun sagde at efter skolereformen var hun ikke længere glad for at gå i skole mere, og hun er ellers en ret kvik pige, og det er sgu ellers lidt ærgerligt og høre det. For er man glad for at gå i skole, det er jo positivt, for det var jo ikke altid lige glad for at gå i skole, men skal jo igennem, men det at de bruger, hvad bruger de 33 eller 34 timer i skolen, så forstår man godt at de er trætte, og plus det med skolen og lektiecaféer, og hvad de ellers har sagt. De har sagt at der ikke skulle være lektier, men det er der jo, der er også lektier når de kommer hjem, og lærerne bliver også sure, hvis det er at de ikke har lavet lektier, prøv og hør her det var ikke meningen der skulle være lektier hjemme så. M: Men I laver ikke lektier her vel? S: Nej. M: Nej. S: Vi har snakket om at gøre det, men nu er det efterhånden så mange år siden jeg har gået i skole, så det er ikke mig, der sætter mig ned og lærer matematik. Alle griner. S: Så så det spørgsmål om, at vi ikke kan gøre det samme længere er fordi, at vi ikke har dem I det samme omfang mere, og selvfølgelig bliver de også ældre ja, og der kommer måske nogle kærester ind i billedet lige pludseligt, og så vil man også gerne bruge noget tid sammen med dem eller veninder og, og hvad der ellers er, men jeg synes det har været overraskende for vores 7. klasse, 4

5 altså vi er ikke de eneste klubber, som ligger herover faktisk. Vi har Randbøllen, som ligger her over og Valhal. De kan ikke holde på deres 7. klasser, og der havde de også problemer med deres 6. klasser. Sidste år da de var 6. klasse, jamen de kom altså så talstærkt simpelthen, det var hele klassen. Nu er det også en rigtig god klasse, og de var ude og spille fodbold fx. De var en stykker, altså hele klassen, der var sammen også dem med særlige behov, og hvad der ellers er. Nu er det så uheldigt at vi har denne byggeplads udenfor, men ellers kunne det godt være at de havde mulighed for at løbe derud og spille igen noget fodbold, men vi har kun lige i øjeblikket seks eller syv stykker tilbage i denne klasse. Altså alle er stadig meldt ind. M: Men de kommer bare ikke rigtig? S: Men de kommer ikke rigtig nu. De skal så meget andet. M: Har du et indtryk af, at dem som altså vælger at komme herhen, hvem er det så? Er det nogle som vægter det sociale meget højt, og ikke går så meget op i skolen? Eller jeg ved ikke om du har en idé om det? S: Jamen det det er det sociale. M: Ja. S: De kommer også fordi, det håber jeg da på, at de godt kan lide os voksne, fordi vi har det godt med de unger, som kommer her. Især den her 7. klasse, det er en meget velfungerende klasse. Så de kommer herned for at råhygge, og faktisk prøver vi netop for vores 7. klasse at at gøre det attraktivt for dem at komme om aftenen. Så kan vi se en film eller et eller andet, og det er faktisk en rigtig god idé. De vil godt have at vi laver noget mad, og er med til at lave maden, men så vil de vil hellere bare sidde og snakke og hygge. Så det er pisse positivt. Det synes jeg er rigtig fedt. Nu er jeg selv filmmenneske, og jeg kan godt lide at se film, men når de faktisk ikke gider det, men bare vil sidde og snakke, det synes jeg er fantastisk. Eller spille en spil eller spille bingo. Det synes jeg er hyggeligt. Så de kommer herned for at sidde og hygge sig, og det er meget det sociale. M: Ja. J: Det er meget sjovt fordi du snakkede om hende der pigen, der ikke var så glad for at gå i skole, og altså synes du lidt det kan vise jeres relation til hinanden altså at hun siger det til dig? Altså kan du ser at du har en anden relation end fx en lære eller forælder har? S: Jamen det kan jeg netop. Det er jo det at derfor vi har klubben. Klubben bliver overset. Jeg var faktisk inde til møde med Bulp (Børne- Og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse) inden for nogle år siden, hvor vi skulle lave sådan en cirkulære som røg rundt, altså hvad er det klubberne kan, fordi problemet er at det som klubberne kaner ikke målbart. 5

6 Vi går ud og laver noget relationsarbejde og alle de her ting med. Vi har faktisk nogle som er 20 år, som kigger herned en gang i mellem sådan en år, som faktisk kigger herned en gang i mellem og hilser på os, og siger, hvordan vi har det. De vil gerne høre hvordan vi har det, og vi vil gerne høre hvordan de har det, og jeg mødte faktisk en knægt, jeg var 21 år, da jeg startede i ungdomsklubben, og jeg fik faktisk også en god relation til en knægt, som tilfældigvis flyttede ind lige ved siden af hvor jeg bor. Jeg møder ham så. Han er 25 år cirka nu. Ja jeg jeg møder ham så nu, og han er så også blevet pædagog nu, og den største ros var så at få, at han sagde, at han ved ikke vidste, hvor han ville have været, for han var én af dem som striglede lidt. Han vidste ikke hvor han ville have været, hvis han ikke havde haft os. Det kan bare ikke måles, for det er noget du får at vide, og det er noget som bliver taget sådan løbende. Så det med at der kommer en skolereform, og som begynder faktisk at gøre en klub overflødig, fordi de ikke rigtig har tid til at komme herned. Jamen det er noget lort, og derfor bliver klubberne simpelthen så undervurderet, og det synes jeg bare er ærgerligt. Fordi at de kommer netop herned for for at lære relationsarbejde. Det er det vi kan i klubberne. Det er det de kommer herned for. Det er os som sidder at snakker igen sex kærester og alle sådan nogle ting kan de snakke med os om. Det kan de ikke snakke med deres forældre om. Vi har nogle ret fede lærere, som der er over på skolen, og som også har et godt samarbejde med. Der er et par stykker af lærerne, som vi synes er rigtig fede. Jamen dem er vi også meget fortrolige med, men når de kommer over til os så er det en anderledes relation. Derover bliver de tvunget til at gøre ting. Herover kan de gøre, hvad de har lyst til. Vi tvinger dem ikke til at sætte sig ned og tegne. Vi opfordrer til det, og vi kan sidde og ja og vi kan prøve at række det op til dem, men det er et spørgsmål om hvad de har lyst til, og det er det frivillige frie valg de har herover, når de kommer herover. J: Hvorfor tror du det er vigtigt for dem, at have sådan én hvor de kan lære noget relationsarbejde? S: Jamen det er jo meget det der med altså hvordan man taler til hinanden, og hvordan man er overfor hinanden. Jamen det er jo den der relation jamen altså være overfor andre som du ville have andre skal være overfor dig selv. Jamen det er jo det vi prøver at lære dem hernede og også prøve på at holde dem på rette kurs. Jamen altså vi guider dem også, og vi har blandt andet også haft over i ungdomsklubben guidede nogle af dem til noget uddannelse, hvor mange af dem ikke helt vidste, og der er selvfølgelig nogle som altid falder igennem, som vi prøver på at få videre. Jamen så det er den måde det er vores arbejde altså det er som man gør. Det er bare det at vi ikke kan måle det, og det er det der er problemet. Der er ikke nogle pisa-test eller andet, som kan gå ind og sige, at nu har I gjort et godt stykke arbejde. De kan se hvordan det kommer til at gå, hvis det bliver sådan at 6

7 klubberne, som jeg frygter bliver overflødige på et eller andet tidspunkt, og vi skal samler dem op oven på gaden. Det har vi gjort før i det her område, for der blev pengene også fjernet på et tidspunkt, da tingene begyndte at gå godt, så der blev røget noget hash og sådan nogle ting rundt omkring, hvor vi på et tidspunkt fik samarbejdet med politiet, og det gjorde faktisk sådan set at det blev stoppet, men det er så småt begyndt at komme tilbage igen fordi.. Vi havde nogle runder om sådan nogle ting, hvor vi gik om aftenen op til Flintholmens station, Vanløse station og rundt omkring og oppe på vores skatebane som ligger heroppe omkring, og så gik vi rundt og snakkede med de unge, og fik en relation til dem. J: Og det var også noget heroppe fra klubben af? S: Ja, ja det var nogle som os som også påtog os denne opgave nu måtte vi altså lave det her SRP arbejde, så måtte vi samler nogle op, hvis det var. J: Og det var inde for klubbens åbningstider? S: Både det men jeg gjorde det også mens jeg gik på seminaret kan jeg huske, jeg lavede eller jeg fandt to andre studerende fra min klasse, hvor vi det kan godt være at vi var en eller to, og så var den ene vidst en tidligere vikar, hvor vi lavede arrangementer i sommerferien, og det var faktisk rigtig rigtig det ene år var faktisk rigtig fedt, hvor vi havde en stykker som kom herned, og vi spredte rygtet og sagde at nu skulle de komme herned, så kunne vi se en film, og så satte vi en film op og ventede den ud mod vores lille terrasse, og så sad vi udenfor og spiste mad, og der hyggede vi på den måde altså fik lavede nogle arrangementer, men jeg vil hellere hen til det sted, hvor man siger at de skal være i klubberne end at vi skal begynde at samle den op, og det er det jeg frygter som sagt hvis det går galt med valget. Nu skal jeg heller ikke male fanden på væggen, men jeg har min hel klare holdning til den der skolereform. J: Du ligger ikke skyld på den. S: Nej, det gør jeg ikke. J: Det skal man heller ikke. M: Jeg tænkte på nu når du snakker om det her relationsarbejde har I nogle læringsmål eller noget I evaluere på altså i forhold til den enkelte der kommer her? S: Nej det har vi nok ikke. M: Ikke sådan formelt eller sådan? S: Nej altså vi har kun vores møder, som vi har hvert 14. dag altså der evaluerer vi på. Nu ved jeg ikke om I har haft det på seminaret eller om I har været ude i praktik, hvor man har lavet sådan noget altså jeg kan ikke engang huske hvad fanden det hedder. Det er et år siden vi har lavet dem 7

8 sidst faktisk. Det er den der med en rød prik, en gul prik og en grøn prik om, hvor god en relation man har til et barn. Kender I den? J: Jeg tror jeg har hørt om noget lignende, men det var i en daginstitution. M: Ja, det tror jeg også. S: Ja, men den har vi prøvet. Ja, men vi skal også, vi har snakket om at den skal vi have genindført for at finde ud af netop for ikke at tabe nogen. Hvem har vi egentlig en god relation til i stedet for bare at være sådan jeg har det fint med alle. Man skal kigge ind i sig selv og finde ud af har jeg egentlig en god relation til, og det er sådan nogle ting vi tager med til mødet, og er der nogle som man altså ikke lige huske at snakke med, som man ikke får fat på? For der er nogle som der er lidt træt af at gå i skole, og det er jo også de her mega institutioner vi snakker om åh hvor er det godt. Jeg kan godt lide den størrelse institution vi har lige nu. Der kan man komme rundt om alle sammen. J: Og et mere personlig forhold så det ikke bare bliver proces på en eller anden måde? S: Ja både det ja netop nu siger du processer ja altså også nu så det ikke bliver en parkeringsplads for ungerne for i øjeblikket rent prismæssigt også. Jeg ved ikke om det er 576 kr. man betaler per måneder eller per enkelte måned, så forstår jeg godt folk melder fra, hvis ungerne kun kan være her en time eller to om ugen altså, så forstår jeg godt folk melder det fra. Det er selvfølgeligt ærgerligt for ungerne især, fordi vi faktisk har haft én, hvor moderen ville melde ham ud, hvor vi faktisk sagde at vi synes det var en dårlig idé. Vi fik heldigvis overtalt moderen, fordi han ville faktisk ikke gå ud. Så vi fik overtalt hende om at gå videre, fordi han er glad for at gå her, og han er glad for de voksne. Han bliver hørt, og det er det de skal. De skal jo høres de der ungerne om hvad deres dagligdag går med. J: Nu sagde du det der med at I gik over for at spille fodbold. Når I laver sådan nogle ting ligger der så en eller læring i det, når du nu siger nu skal børnene lære at være aktive sammen? Eller er det for sjovt skyld? Eller er der et eller andet bag? S: Det er jo begge dele. Selvfølgelig skal det være sjovt, men vi forsøger også altså en ting efter jeg er kommet ind i klubben har jeg arbejdet lidt hen imod det der med klasseopdelte ture. Vi har haft mange klasseopdelte turer, og det synes jeg er lidt ærgerligt, for det sætter også lidt en begrænsning for hvad vi kan lave. For hvis vi godt vil på en tur, så er der måske kun tre som er meldt til og så bliver den aflyst, for vi tager ikke kun af sted tre mennesker med en enkelt voksen, for det er noget af en ressource at tage. Det kan måske godt lade sig gøre i øjeblikket, hvis der ikke er så mange børn, men det som jeg synes er fedt ved at komme over i en sal og spille fodbold er netop det, at vi 8

9 kan være sammen på kryds og tværs, så er er ikke bare sådan nu er det kun os, for det er det her med nu vil jeg ikke kalde det klikeopdeling, men det bedste ville være, hvis hele klubben kunne være sammen om det. Men vi kan jo se at det de spørger jamen skal 4. Klasserne også ahh men så gider jeg ikke. Altså. Og det er ligesom der vi prøver igennem leg at få dem til og lege sammen i stedet for. Det er småt ved at lykkes med nogen. Vi har nogle Klasser de har det fint nok. men ellers så kommer det også bare naturligt på et tidspunkt hvor begynder at være lidt større end de andre og lidt smartere og så er der nogle andre ting og så er det jo sådan det er. Men det fede er jo hvis man kan få nogle flere til at være sammen så altså på en gang. J: Altså er det på tværs af alder og køn? S: Ja men lad mig sige kønnene er egentlig ikke det store problem. Dem har jeg i hvert fald ikke lige oplevet. Selvfølgelig er der. Men altså generelt er de faktisk ret gode til at lege sammen. Det er nærmere alderen hvor de store godt kan blive sådan ahh det gider vi ikke rigtig. Du ved de er så små og det er det samme vi hører hver gang hvert evig eneste år og så når der kommer ja 3. Klasserne plejer at starte her 1. Maj og så kører de jo på.. årh og så kommer de der små jaja J: hvorfor er det i gerne vil have nedbrudt den forståelse? S: jamen det er jo fordi at jeg ikke synes der skal være det store problem. Altså når vi nu er sammen hernede det gør bare at muligheden for at vi kan lave flere ting sammen.. netop hvis man skal (tøvende) det ved jeg sku ikke rigtig. Men i forhold til planlægningen hvis man laver nogle forskellige ture og arrangementer så jo flere der er med jo bedre er det fordi det er svært altså hvis vi sætter et opslag op dernede. Og vi kan se så er der måske 4 tilmeldte og det kan være.. altså for eksempel skal vi på fredag eller næste fredag have noget halloween-aften med noget udklædning og sådan og så er det sku bare ikke det samme at lave en fest hvor der kommer 10 op imod at du kan få 40. Og det er igen det her med at når de så står derhenne og skal skrive sig på eller en tilmelding eller et eller andet så kan de så nå men der er ikke nogen fra min klasse så gider jeg heller ikke skrive mig på så hvis alle har den samme holdning så er det klart at der ikke bliver skrevet nogen på. Altså der er en som ligesom må tage det første skridt ik J og M: Jo (griner) S: det gør jo bare at vi kan lave nogle større fester og større arrangementer så J: så er der det her med din rolle som pædagog i klubben M: Ja altså det var lidt om i lader børnene sådan selv starte en leg eller du måske siger hvem vil spille fodbold og så går i ind og spiller fodbold. Sådan om i giver dem lidt frie tøjler eller om i er guidende og vejledende? 9

10 S: Det er meget på deres egne præmisser fordi at vi jo også har det problem kan man sige at når de går i klub må de jo selv gå hjem og siger man så kom nu ud og spil fodbold så siger de ej men det gider jeg ikke hvis man så siger nå men det skal du så siger de nå men så går jeg hjem. Så den lægger jo helt naturligt men de synes jo engang imellem er så er det fedt hvis der er en voksen med og så vil de godt have at jamen så går vi ud og spiller. Men altså ja igen er det lidt svært her i øjeblikket (henviser til byggearbejdet). Men de vil godt have en voksen med engang imellem og engang imellem så gider de sku ikke rigtig. Men altså de kommer tit og spørger. Altså normalt sådan med bordtennis og så gør vi det men altså det er på deres præmisser (tøvende) måske er det anderledes i værkstedet hvor det er Heidi og Hanne og så har vi majbritt i øjeblikket som er vikar som er meget kreative i værkstedet. Der kan de jo komme med en masse idéer og de sidder som regel derinde i hvert fald ja ikke så meget majbritt fordi hun er vikar men Hanne ved jeg hun laver nogle kopier med nogle ting som hun så sætter op hvor der så engang imellem kommer nogen og siger ej det ser fantastisk ud det vil jeg godt lave og så går de jo så i gang med det J: Så i inspirerer lidt til det måske? S: Ja vi inspirerer lidt til det men at vi direkte er igangsættere det det kan vi godt være altså hvis vi synes at nu skal der sku ske et eller andet altså hvis der skal være et arrangement så bliver vi nødt til at gøre det.. men altså vi kører vi meget med det her at selvfølgelig skal der være medbestemmelse det står der vidst også noget om i en eller anden lov omkring så de skal have noget medbestemmelse men samtidig så er der også det her med at vi prøver at lære dem det her med at hvis man godt vil noget så skal man også ligesom arbejde for det ofte på en tur eller et eller andet men så laver man også selv opslaget og så vil vi selvfølgelig godt hjælpe igen og vejlede så på den måde kan vi godt gøre det men altså det er det der med at jeg gider ikke sætte det hele op for dem altså nu skal i gøre sådan og nu skal i gøre sådan og vi har også ligget lidt i konflikt med nogen af forældrene engang imellem der synes at børnene skal have sedler med hjem og sådan at vi skal sidde og skrive dem ind på forældre intra eller et eller andet hvor vi har men altså hvor vi så siger jamen prøv at hør her de skal altså til at lære det. Altså de fleste sidder med deres smartphones i dag. Jeg har selv en smartphone i dag men altså jeg er ikke på Facebook og sådan nogle ting fordi jeg gider det ikke. Men altså der er mange der bruger de her ting heletiden. Så det der med at de skal have alt den information altså den der deropppe slår fra fordi de skal sidde med dem der hele tiden M: Så altså det er også sådan lidt forberedelse på voksenlivet? 10

11 S: Ja ja men det er det altså. men altså jeg ved det gælder da også for voksne og det gælder da også for mange andre. Altså mine kammerater kan jeg da se selv sidder på facebook og hvor det hele ligesom skal foregå derinde. Vi har en loge hvor de er skide sure over at jeg ikke er særlig meget på Facebook og nu skal jeg altså til at gå mere derind og lægge flere ting op hvor jeg altså siger jamen prøv og hør her jeg gider det ikke. jeg har ikke et behov for at skulle derind heletiden. hvis det er vigtig så send en sms til mig og så skal jeg nok følge op på den. Det synes jeg bliver taget fra mange af de her børn og unge altså at det hele skal foregå gennem deres forældre. Så det er forældrene der skal have informationen og så skal de formidle det videre til deres børn. Men altså de må sku god tænke sig lidt om engang imellem ja det er jo så min egen holdning til det i hvert fald men altså også en holdning til stedet her altså J: Men altså kunne man have sådan regler om mobiler her i klubben? S: Vi havde det på et tidspunkt. Altså vi har det sådan at mandag og tirsdag der må de sidde og spille fra de kommer ellers er det først fra klokken 4 af torsdag og fredag og så er der selvfølgelig engang imellem hvor man lige ser gennem fingre med det og siger ej okay det regner udenfor og så får de selvfølgelig lov til det. Men altså ellers så har vi også de regler at man skal prøve at lægge den fra sig men nu er det sådan at de fleste i dag.. men altså for 3-4 år siden var der nogen som begyndte at brokke sig over at der var nogen som begyndte at sidde med deres telefoner og så var der nogen som ikke havde de her smartphones og følte sig sp udenfor fordi så er man ekskluderet og det var der vi sagde jamen så må vi jo så finde ud af hvad vi så gør og så udsendte vi så de her regler og de er forholdsvis gode til at overholde dem. men altså det er en stor del af deres liv at sidde med den der smartphone og twitter og alt det der Jamen altså det er slet ikke noget for mig altså (griner) måske burde jeg sætte mig noget mere ind i det fordi det kan da godt være at det er meget fedt men altså jeg synes at tingene er blevet for meget digitalt og alt det sociale skal foregå derinde det synes jeg er lidt ærgerligt men altså så altså vi har ikke nogen regler for smartphones så. J: men altså jeg tænker også sådan lidt på generelle regler. Altså for eksempel er skolen meget sådan en masse tunge ting de skal igennem og mange regler som telefonen ned i tasken. Hvor vi måske ser klubben lidt mere som det her frirum S: Ja men altså det er det også. Men altså det er jo almindelig pli og opdragelse. Altså der er da ikke noget mere uopdragent hvis man sidder sammen med nogen venner eller andet og man begynder at sidde med telefonen mens man sidder og snakker med dem. 11

12 J: ah ja det er irriterende S: jamen det er det og når man så sidder med dem engang imellem så kan jeg godt finde på at sige de skal lægge telefonen fra sig når jeg sidder og snakker med dem og sådan er det. Men altså jeg bruger den også selv engang imellem altså nu er jeg begyndt at spille hay day og så har jeg min Ipad med og så sidder jeg og spiller hay day med dem altså så sidder jeg for eksempel og bruger den. Men altså det er jo også det her med at det er en del relationen og det er en del af det sociale. Altså vi har oprettet en gruppe nu (tænker)og jeg tror vi er en ti stykker hvor vi så sidder som en gruppe sammen og så kan vi så sidde og hjælpe hinanden igennem det så på en eller anden måde er der også det social i det det er der ikke nogen tvivl om. men altså det er for en kort periode at vi sætter os ned. Vi sætter os ikke ned i 3 timer og sidder og spiller hay day det er der ikke nogen grund til. J: nej. Men altså der er jo også forskel på det her med ja du sagde det her med at det er helt vildt irriterende når jeg sidder og snakker med dig at du sidder med din mobil. Altså der er vel også forskel på at indgå i en dialog og sige det er sku lidt irriterende det der det skal du lade være med og så bare sige hey læg den ned i tasken. S: jamen altså selvfølgelig er der det og det er jo også men altså ja engang imellem der er der selvfølgelig også det her med at det er den voksne der bestemmer. Jamen altså hvis jeg siger nej så er det nej og så skal de ikke begynde at stille spørgsmål til det.. altså alt er ikke til forhandling og alt er ikke til diskussion. Engang imellem der er det sådan men altså i forhold til en sådan situation der kan man godt komme med den der begrundelse at lige nu sidder jeg faktisk og snakker med dig og så vil jeg godt have at du lige er fokuseret på mig i stedet for at du sidder og er 50% på det ene og det andet. Det synes jeg ikke er okay og det er jo altså også en del af opdragelsen og det synes jeg er altså også er noget vi skal lære dem så altså på den måde tager vi dialogen om det. Men altså det er jo som sagt ikke alt jeg gider diskutere med dem. det skal men heller ikke. M og J: (griner) nej M: jeg tænkte på de her du snakker om det medbestemmelse som står i nogen love hvordan er jeres regler her hvad er de bygget på? er det nogen love eller noget teori eller sådan S: nej men altså nu er det en lov.. jeg kan ikke lige huske hvad den hedder altså jeg er ikke så stærk i alle de her ting. Men altså det er noget med det her. Altså selvfølgelig skal de have noget medbestemmelse. Og det vil sige at vi siger ikke bare. Men altså der havde vi på et tidspunkt alt det her med mobiltelefon hvor vi tog det op i sådan et børneråd og sagde jamen altså hvad synes i så ville være fair 12

13 M: altså her på stedet eller hvad? S: ja og så sagde vi jamen hvor lang tid ville i ligesom synes var fair og der blev de så enige om at mandag og tirsdag og der måtte de så spille så meget de ville. På dørene her (peger) har vi også en seddel omkring hvad må man heroppe og hvad må man ikke og den har de så også selv været med til at lave og så har vi også en postkasse dernede hvor vi med forslag det kan også være madforslag men også hvad vi ellers skal lave af ture og sådan noget. Ellers regler omkring huset jamen vi synes faktisk det er sådan lidt altså fordi vi har jo været her i mange år og så går man lidt sådan rundt i den samme tromme-rum og laver de samme ting i stedet for at prøve og forny det her lidt. Og så kan det være der kan komme nogle nye idéer til det her hvordan det ellers kan være J: og er de sådan så det er noget de er gode til? altså sådan at komme med nye idéer. S: ja altså Jamen generelt er der jo nogen som tænker mere over det end andre hvor for eksempel hvis det skal være madforslag så er det is og kage eller også er det burgere eller shawarma eller durum eller sådan noget og så nogen gange er det jo sådan noget som vi jo så skriver på. Men altså generelt så kommer de med nogle forslag. Men altså igen det er jo deres klub så hvis de har nogle forslag til hvad de godt kunne tænke sig der kommer jamen altså så er det jo altså noget vi vil gøre alt for også for at holde på dem. Så altså det er ligesom for at få deres holdninger så de ved de bliver hørt. Så decideret lov nej det er ikke det vi kører efter den her medbestemmelse. Men altså selvfølgelig er det os som bestemmer at de skal have så meget medbestemmelser som de selvfølgelig kan. M: Jo og så noget andet vi tænker på er i forhold til klubben her hvis den ikke er her hvilke konsekvenser det så har for de unge. Altså nu snakker du meget om det her med at man kan tabe nogle unge. Er det så noget du tænker på at så går der flere tabt eller sådan? S: jamen det gør jeg. Og altså det er min store frygt. Altså netop det her med at vi ikke får de her relationer til at holde fast. altså et godt eksempel det er det her med at vi har nogle der kalder sig Vanløsebanden. Vi har haft nogen unge her hvor vi har kørt et idrætsprojekt hvor vi har fået en udefra til at lave noget idræt med dem og det betyder faktisk at de kommer et helt andet sted fra Vanløse men en aften hvor jeg har været nede og handle ind i Føtex og skal lige handle lidt på vejen hjem og der var klokken ni om aftenen og der møder jeg en af de her knægte som siger nå hej og sådan nogle ting. Jeg ved sku ikke om han var på vej til at lave et eller andet lort men altså det gjorde bare det her med at jeg havde den her relation til dem. Jeg ved han er en af de her knægte som er lidt skæv og sådan nogle ting og hvis han ikke har en klub han gå ind i så som også er der i ungdomsklubben om aftenen så er det de ender ud i noget lort og sådan. 13

14 J: Ja jeg tænker også på dem som måske i forvejen er lidt ressource svage S: Ja nemlig. Altså dem som er ressource stærke dem er jeg egentlig som sådan ikke så nervøse for. Men altså i forhold til dem så er jeg igen nervøs for det her med relationer og hvordan man er i forhold til andre mennesker. Igen hvad der foregår i skolen og hvordan man er det er en ting. Der er man meget ikke kæft trit og retning som i gamle dage. men altså der bliver sat nogle krav til dig hvor altså herovre der er det meget denne her med socialiseringen og det her med hvordan man er sammen med andre mennesker og alle de her ting nu har jeg læst nogle undersøgelser og hørt at unge er mere ensomme, netop på grund af de sociale medier og det med at de sidder derhjemme det her med at komme ud og se nogle smil og sådan noget som alt det her kommunikation jamen altså det lærer du slet ikke når du sidder derhjemme og der synes jeg bare at det er fedt du kan komme herned og så er der bare plads til alle som er forskellige om du er sort rød gul eller grøn altså det er ligegyldigt der skal bare være mulighed for at alle kan være her og så har vi hver vores særheder og hvis det ender med at man ikke kan møde hinanden på den måde hvor der også er en overordnet som pædagogen der ligesom kan hjælpe hvis man ikke kan finde ud af det. Så tror jeg desværre også. Altså det er jo bare en påstand så tror jeg desværre også de har svært ved at begå sig ude i samfundet fordi at de ikke har lært det fordi de kun har været gennem skolegang og ikke har været i klubben og være sammen med børn på andre måder. der er jo for eksempel også forskel på at spille bold i en fodboldklub der får du også at vide at der skal du gøre sådan og sådan hernede her er det sjovt og der spiller man fodbold på en anden måde og kan grine lidt af det og det er der sku ikke noget af hvis du spiller seriøs fodbold. M: Jeg tænker også at hvis du spiller fodbold i en klub så er det måske også sammen med folk der ligner dig lidt mere. Sådan det er måske drenge kun i samme alder og på samme niveau og sådan. Hvor hernede er der måske også en lidt større åbenhed overfor andre der måske ikke er ligeså gode til fodbold. S: jamen det er det der er og hvis man ikke er det jamen så kan man blive det eller blive åben for det. for altså igen det som eg siger har vi vores fantastiske 7. Klasse hvor den desværre er ved sådan at miste lidt.. jamen altså de har. De har en knægt i deres klasse som de os skal kæmpe lidt med. Men bare vi har en bakketur hvor at hvis jeg har samlet dem ude i køkkenet og siger jamen vi skal have de der 3 der skal gå sammen der er ikke nogen der skal gå alene og vi skal have en mobiltelefon så vi alle sammen kan få fat på hinanden og sådan og sådan og sådan. Og de tog ham ind under deres vinger hvor de spørger hvem er du sammen med og han siger så han er alene ej så går du bare sammen med os. Altså hvor at hvis han ikke har nogen at være sammen med jamen så ender det helt 14

15 galt for ham altså det kan man også se når han har en dårlig dag så går han rundt og generer de andre. Her accepterer de ham og det er igen det der med acceptere hinanden og hvordan man er forskellig. Hvis man ikke har lært det et eller andet sted fra så får du svært ved at acceptere det i det virkelige liv. J: Ja helt sikkert... Har vi flere spørgsmål? M: Nej jeg tror det ikke J: så skulle det mere være hvis der var et eller andet du tænkte? S: har jeg ikke snakket nok (griner) nej men altså jeg ved ikke hvad der ellers skulle være. Men altså når man sidder og kigger på de undersøgelser der har været så siger de jo faktisk at indlæringen falder når klokken når op over et altså der begynder dit indlæringsniveau at falde så det giver jo ikke nogen mening at de skal gå i skole til klokken tre og fire som nogen af dem gør. Men altså jeg synes ikke i sig selv at det dårligt. Det er det der er sket når man har taget en skolereform og hevet den over hovedet på de her lærer hvilket jeg synes er fuldstændig urimeligt. Hvis de havde haft mulighed for at implementere nogen af tingene langsomt jamen så kan man sige jamen okay så kan der måske være noget. Vores unge de kommer over til os og siger at for det første er de trætte for de har ikke haft noget bevægelse de får bare ekstra timer i dansk hvor der faktisk skulle have været bevægelse og altså det er jo ikke holdbart. De siger der skulle have været lektiecafé jamen det er da jo heller ikke noget af. De har lektier når de kommer hjem. Så skolereformen i sig selv nej den er måske ikke så dårlig men altså når man bare trækker den ned over hovedet og siger nu skal i bare gøre sådan og sådan og i skal få det til at fungere værsgo. Og de har jo ikke engang klasselokaler nok herovre når de skulle sidde og lave forberedelsestid. Og nogle af forældrene har faktisk været sure over at de ikke kunne få fat på nogen af deres lærer efter klokken fire. Så det er sådan det er. J: ja det gider lærerne vel heller ikke hvis de skal være så lang tid på arbejde i forvejen S: nej men det er jo det. Men altså jeg har da også rigtig dårlig samvittighed med noget af det arbejde jeg laver hernede fordi jeg synes ikke jeg kan udføre mit arbejde som jeg gerne vil det. jeg kan ikke være sammen med de unger som jeg gerne vil være sammen med dem fordi at det hele skal være så komprimeret altså man har dem så kort tid ikke. 15