En MOBIL verden Lærervejledning

En MOBIL verden Lærervejledning Til natur/teknik og UEA i 4.-6. klasse

En MOBIL verden Lærervejledning pr. marts 2010 Om En Mobil verden........................................................................ 3 Timeforbrug...................................................................................... 3 Trin- og slutmål.................................................................................. 3 Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik........................................................ 3 Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik........................................................ 4 Trinmål efter 6. klassetrin, UEA................................................................. 4 Avisens temaer.................................................................................. 5 Kommunikation................................................................................... 5 Mobiltelefonens udvikling....................................................................... 6 Mobilen indeni.................................................................................... 6 Råstoffer........................................................................................... 6 Globalisering...................................................................................... 6 Ideer og Opfindelser............................................................................. 6 Produktion......................................................................................... 7 Job................................................................................................. 7 Genbrug........................................................................................... 7 Fremtiden.......................................................................................... 7 Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen............................................ 7 Opgave 1: Hvad kom først?..................................................................... 7 Opgave 2: Lav en morsekode................................................................... 7 Opgave 3: Morse på mange måder............................................................ 8 Opgave 4: Din mobil............................................................................. 8 Opgave 5: Din drømmemobil................................................................... 8 Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen.......................... 8 Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron..................................................... 8 Opgave 8: Råstoffer.............................................................................. 9 Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder......................................... 11 Opgave 10: Quiz................................................................................ 11 Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du?............................ 11 Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik.................... 11 Opgave 13: Hvem tror du siger hvad?....................................................... 12 Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra?........... 12 Opgave 15: Hvor skal du gøre af?............................................................ 13 Opgave 16: Design fremtidens mobil........................................................ 13 Supplerende temaer og opgaver........................................................... 14 Opgave: Hvad kan strøm gå igennem?...................................................... 14 Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning......................................... 15 Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed.............................. 16 Tema og opgaver: Hvordan Laves Det?..................................................... 16 Kopiark: Morsealfabet......................................................................... 18 En MOBIL verden side 2

Om En mobil verden Avisen En MOBIL verden er udviklet til natur/teknik og UEA i 4.-6. klasse. Den giver eleverne en dybereliggende forståelse for en ting, der fylder meget i deres hverdag: Mobiltelefonen. Mobiltelefonen angribes fra forskellige vinkler: Udvikling, råstoffer, hvilke dele består den af, hvor produceres den, og hvordan genbruges den. Avisen perspektiverer desuden til uddannelse, job og kompetencer på det danske arbejdsmarked for også at imødekomme UEA-undervisningen. Mængden af tekst varierer fra side til side. De mere teksttunge sider kan man vælge at læse højt og tale med eleverne om efterfølgende afhængigt af klassetrin og klassens niveau i øvrigt. Ønsker man at fordybe sig yderligere, er der til sidst i denne vejledning supplerende opgaver og temaer. En MOBIL verden er udgivet af DI maj 2008. Den er gratis og bestilles på hjemmesiden skole.di.dk/butik. Kommentarer og feedback til avisen og indeværende lærervejledning modtages gerne på skole@di.dk. Timeforbrug Det anbefales, at der afsættes ca. 10 lektioner til arbejdet med avisen. Vælger man at bruge de supplerende opgaver, kan dette give anledning til, at der skal bruges flere timer. Vælger man kun at gå i dybden med enkelte af temaerne kan dette give anledning til, at der bruges færre timer. Trin- og slutmål Avisen giver mulighed for at opfylde en del af trinmålene og slutmålene i natur/teknik og UEA. Afhængigt af hvor meget man vælger at gå i dybden med avisens temaer og opgaver og lærervejledningens ekstra opgaver, kan man f.eks. arbejde med følgende trin- og slutmål: Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse, herunder formuldning og rustdannelse kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir En MOBIL verden side 3

kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder Trinmål efter 6. klassetrin, UEA Det personlige valg: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb En MOBIL verden side 4

Uddannelse og erhverv: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på job med tilknytning til udlandet omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på Arbejdsmarkedet: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet Avisens temaer Hver side eller hvert opslag i avisen behandler et tema. Temaet er angivet øverst på siden. Her følger en introduktion til hvert tema. Kommunikation Side 2 illustrerer udviklingen i to-vejskommunikation over større afstande gennem tiden. Røgsignaler: Indianerne brugte røgsignaler til at sende beskeder over lange afstande. Brev: Når man sender et brev, er det postvæsenet, der sørger for, at det bliver hentet i postkassen, bliver bragt til en postcentral og her bliver sendt videre til det område af landet, det skal til. Hvis brevet skal til udlandet, sørger man også for det på postcentralen. Når brevet når ud til det lokale posthus, sørger et postbud derfra for, at det bliver bragt til din egen postkasse. Postvæsenet har eksisteret i lang tid. I dag er det postbiler, fly og postbude på gå-ben, cykler, scooter eller i bil, der sørger for transporten. Før i tiden var det f.eks. hestevogne. Morse: Morsealfabetet består af prikker og streger og er opfundet af amerikaneren Samuel Morse i starten af 1840 erne. Han fandt ud af, at man kunne sende korte og lange lydsignaler gennem en elektrisk ledning. Man fik et langt signal, hvis man forbandt strømmen i lang tid, og et kort signal, hvis man forbandt strømmen i kort tid. Det kalder man at telegrafere. Den maskine, man brugte til at telegrafere med, kaldes en telegraf. Telefonen: Det var skotten Alexander Graham Bell, der opfandt telefonen i 1870 erne. Han fandt ud af at omdanne lyd til elektriske signaler og sende dem gennem en ledning fra den telefon, man ringer fra, til den telefon, man ringer til. Alle fastnet-telefoner er altså bundet sammen i et stort system af ledninger. I starten var alle ledningerne placeret over jorden, ligesom man ser det på tegningen i avisen. I dag er de gravet ned i jorden. Tal evt. også med eleverne om, hvordan man før i tiden først skulle ringe til en telefoncentral, hvor der sad medarbejdere og satte én i forbindelse med det nummer, man ville ringe til. Man kunne altså ikke ringe direkte, som man kan i dag. Mobiltelefon: Da man fandt ud af at sende de elektriske signaler af sted uden ledning, kunne man lave en mobiltelefon. I stedet for at følge en ledning, sendes signalerne fra en telefon til en antennemast, der sender signalerne videre til næste mast, indtil de når frem til modtagerens telefon. E-mail: Direkte oversat til dansk betyder e-mail e-post, dvs. elektronisk post. E-mails har i mange tilfælde afløst brevet. Når man skriver en e-mail og trykker Send, bliver den sendt af sted via kabler og nogle gange trådløse forbindelser. Modtagerne kan læse den ved at åbne sit mailprogram, som henter e-mails ned fra en bestemt server. En MOBIL verden side 5

Telefoni via internettet: Internetteknologien har gjort det muligt at tale sammen samtidig med, at man kan se hinanden via et webkamera. Det er især Skype (danskeren Janus Friis opfindelse), der har gjort internettelefoni populær. Internettelefoni er i de fleste tilfælde gratis. Mobiltelefonens udvikling Side 3 fortæller om mobiltelefonens udvikling fra starten af 1950 erne til i dag. Før i tiden fyldte telefonerne meget, men kunne meget mindre. Det skyldes, at man har udviklet teknologien, så de enkelte dele i telefonen er meget små. Tal med eleverne om, hvordan en mobiltelefon i starten kun var en telefon, hvor man i dag kan bruge den til alverdens andre ting: Vækkeur, kalender, sms er, kamera, spil, internet osv. Tal evt. også om, hvordan en mobiltelefon før i tiden kun var mobil i den forstand, at man ikke behøvede sætte den i et stik i væggen. Den var dog bestemt ikke lige til at putte i lommen, som jo ellers er det, man forbinder med mobiltelefoner i dag. Mobilen indeni Side 4 viser et mindre udvalg af de komponenter, der er i mobilen. De fleste af dem er forstørret, da de ellers er for små til at se ordentligt. Råstoffer Side 5 fortæller om nogle af de råstoffer, der indgår i produktionen af en mobiltelefon. Globalisering På side 6-7 vises et verdenskort og nogle af de mange lande, der er involveret i produktionen af en mobiltelefon. Råstofferne hentes i de lande, hvor de findes. I Danmark har vi f.eks. kun olie, som kan bruges til at lave plastik. Alle de andre råstoffer til mobiltelefoner skal hentes i andre lande. Produktionen af mobiltelefoner foregår ofte i lande, hvor det pga. lønninger er billigt at producere. Nærhed til det marked, hvor telefonerne skal afsættes, spiller dog også en stor rolle; således er der produktion af mobiltelefoner i både Finland og Tyskland, som jo ikke er lavtlønslande. Tal også med eleverne om, hvorfor det er billigere at producere i visse lande. Her er det også meget billigere at bo og købe mad, end det er i Danmark. Temaet er også velegnet til at tale om levestandard i Danmark i forhold til i andre lande. Ideer og Opfindelser Side 8-9 handler om de kompetencer, vi har i Danmark, og de faktorer der gør, at virksomheder i Danmark kan konkurrere med virksomheder i andre lande, selvom danske lønninger er meget høje. Vores relativt høje uddannelseniveau og vores evne til at omstille os hurtigt, at tænke innovativt og samarbejde med andre mennesker betyder, at mange virksomheder gerne vil være i Danmark og udvikle eksisterende produkter eller finde på helt nye produkter. Dermed ikke sagt, at man ikke gør det i andre lande. Danske virksomheder er i evig konkurrence med virksomheder verden over om hvem, der har de skarpeste hjerner og kan finde på de bedste produkter. Danmark er især kendt for sit design. Når man siger design, tænker mange på tøj og møbler, men det er vigtigt at understrege, at dansk design omfatter mere end det. Man designer også, hvordan et produkt skal fungere, og derfor er et godt design både et udtryk for det visuelle og funktionaliteten. Opslaget side 8-9 giver gode eksempler på berømte danske produkter, som er kendt for deres design både det visuelle og funktionaliteten. En MOBIL verden side 6

Produktion Selvom vi i Danmark har nogle af verdens højeste lønninger, og mange virksomheder derfor vælger at få produceret deres varer i lande, hvor lønomkostningerne er lavere, har vi stadig produktion i landet. Her er valgt køkkener som eksempel på en vare, der stadig bliver produceret i Danmark. At Danmark stadig har køkkenproduktion skyldes bl.a., at de virksomheder, der fremstiller køkkenerne, sætter stor pris på deres medarbejdere i Danmark, som er uddannede og har mulighed for hele tiden at videre- og efteruddanne sig. En anden årsag er, at en køkkenproduktion ikke er den samme hver eneste gang, og at det er vigtigt, at den er færdig til tiden. Derfor er det en fordel for virksomheden at være tæt på de medarbejdere, der producerer køkkenet, og at have produktionen tæt på markedet. Job På side 11 vises en tegning af en virksomhed, der producerer køkkener. Tegningen er forsimplet i forhold til virkeligheden, men giver et godt overblik over nogle af de job, der findes i en dansk produktionsvirksomhed. Genbrug Både side 12 og 13 handler om genbrug både af mobiltelefoner og mere generelt. Med dette tema får eleverne kendskab til, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke håndterer f.eks. elektronikaffald korrekt. Her berøres både de miljømæssige konsekvenser og det faktum, at råstoffer slipper op, og at vi derfor må gøre, hvad vi kan for at genbruge dem. Endelig skal eleverne her tage stilling til, hvad de skal gøre med deres daglige affald. Fremtiden På dette sidste opslag, side 14-15, skal eleverne bruge deres fantasi og kreativitet. Ligesom vi i Danmark lever af vores evne til at tænke innovativt, skal de prøve at tage stilling til, hvordan man kan videreudvikle mobiltelefonen. Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen I dette afsnit finder du løsninger og vejledninger til de opgaver, der er i avisen. Opgave 1: Hvad kom først? Rækkefølgen for kommunikationsformerne er: Røgsignal, brev sendt med postbud, morse, almindelig telefon, mobiltelefon, e-mail, tale over internettet. Opgave 2: Lav en morsekode Morsealfabetet findes på kopiark 1. Skriv det op på tavlen eller kopier det til eleverne. Lad eleverne sidde over for hinanden to og to. De skal nu sende beskeder til hinanden ved at gøre som telegrafisterne i telegrafregimentet gjorde, når de trænede. De skal sige di for prikken (det korte signal) og da for stregen (det lange signal). Husk at der skal være en hørbar pause mellem bogstaverne, dog uden at den bliver for lang. I starten skal beskeden kun være et enkelt ord, som f.eks. deres eget navn. Modtageren skal bare gentage beskeden mundtligt. Det vigtigste ved denne øvelse er at finde rytmen i sproget. Når eleverne er blevet nogenlunde fortrolige med sproget, kan man lave firemandsgrupper. Eleverne skiftes nu til at skrive en besked (et ord), hviske den i øret vha. morsekode på sidemanden, som skriver den ned og hvisker den videre til den næste. Til sidst sammenlignes noterne. En MOBIL verden side 7

Opgave 3: Morse på mange måder Til denne opgave er det kun fantasien, der sætter grænser. Her er nogle forslag til, hvordan eleverne kan morse: I gamle dage kunne telegrafister sende ca. 25 ord pr. minut. Prøv at telegrafere til hinanden ved at slå spidsen af pegefingeren i bordet, som om I var telegrafister. Hvor mange ord kan eleverne sende til hinanden to og to pr. minut? Prøv at morse med lommelygte. Beskeden sendes, modtages og sendes tilbage ved hjælp af korte og lange lyssignaler. Hvor langt væk kan eleverne stå fra hinanden og stadig se lyssignalerne? Brug to grene, grydeskeer eller noget helt tredje og lad eleverne finde ud af, hvor langt de kan stå fra hinanden og stadig høre lydsignalerne. Ovenstående øvelser kan danne baggrund for at tale om lyd (lydbølger, frekvens mm.) og lys (bølgelængder, farver mm.). Opgave 4: Din mobil Lad eleverne finde et foto af deres mobil på nettet eller i et tilbudskatalog, så de kan sætte et foto ind af deres egen mobil. De kan også tage et billede med en anden telefon eller et digitalt kamera og få det printet ud. Opgave 5: Din drømmemobil Lad eleverne bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan deres drømmemobil skal være, og hvad den skal kunne. I kan evt. tale om det i klassen. Denne opgave er god at vende tilbage til, når eleverne skal i gang med den afsluttende opgave på side 14-15. Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen Kamera bruger man til at tage billeder og måske optage film med. Batteri leverer strøm til telefonen og sørger for, at den kan være tændt. Antennen sørger for at opfange signalet fra den nærmeste sendemast, så man kan modtage og sende sms er og ringe på telefonen. Mikrofonen optager lyden af stemmen og sender den videre, så man kan høre den i den anden ende. Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron *) I skal bruge: 1 tegnestift af messing 1 papirclips af aluminium 1 frisk citron 1 svagstrømsglødelampe i fatning 2 svagstrømsledninger med krokodillenæb Stik tegnestiften og papirclipsen ind i hver sin side af citronen. Fastgør en ledning til hver af disse. Sæt ledningerne på lampefatningen og se pæren lyse. Hvordan fungerer dette? Et batteri består hovedsageligt af elektrolyt, som er et stof, der leder strømmen, hvis det opløses i vand. Et batteri kan f.eks. indeholde salmiak som elektrolyt. I stedet for flydende salmiak, som nemt ville give problemer med lækage, har man lavet en geleagtig substans indeholdende salmiak. Batteriet indeholder også elektroder af metal. Mellem elektrolytten og elektroderne skabes en kemisk reaktion, som skaber elektricitet. Når man bruger en citron i stedet for et almindeligt batteri, er det den syreholdige citronsaft, der fungerer som elektrolyt. Tegnestiften og papirclipsen fungerer som elektroder. *) Hvis du har problemer med at få dette forsøg til at virke, kan du alternativt bruge det citronbatteri-forsøg, der er beskrevet på Dansk Naturvidenskabsformidlings hjemmeside: www.formidling.dk En MOBIL verden side 8

Opgave 8: Råstoffer Lad eleverne bruge et skoleatlas til at slå råstoffer op, og hvor de udvindes. Andre eksempler på brug af råstoffer er: Jern/Stål: Jern er det mest brugte metal i verden. Omkring 95% af det metal, industrien henter i naturen, er jern (Fe). Bortset fra aluminium er jern det mest almindelige metal på jorden. Det er let at blande jern med andre metaller. Blandinger med en lille smule kulstof (C) kalder man stål. Ved at tilsætte krom og nikkel får vi såkaldt rustfrit stål. Eksempler på brug af jern/stål: Broer Biler Knive og gafler Skruer Tin: Tin er komponent i mange legeringer. Loddetin er en legering af først og fremmest bly og tin, bronze er en legering af kobber og 5-15% tin. Amalgam til tandfyldninger indeholder 12% tin. Tin er blødt og nemt at rulle tyndt ud og bruges derfor også rent f.eks. til: Tuber Konservesdåser Orgelpiber Olie: Olie (råolie) udvindes fra jordens undergrund og bruges bl.a. i plastik og dermed i de komponenter i mobiltelefonen, som indeholder plastik. Olie bruges også til: Brændstof til at producere el Benzin Plastik: Plastik eller plast er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber, materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve. Eksempler på brug af plastik: Instrumentborde i biler Poser, æsker og flasker Skærebrætter Kantpæle langs veje Tagrender og nedløbsrør Mapper og ringbind Lampeskærme Tandbørster Koste og gulvskrubber Kobber: Kobber er et af få metaller, som anvendes mest i ren form. Metallet er meget modstandsdygtigt, og det er en fremragende leder for både varme og strøm. Metallet er også let at trække ud til lange tråde. Til et nyt enfamilieshus bruger man i gennemsnit 200 kg kobber til kabler, rør og armaturer. Bakterier trives ikke på overflader af kobber. Derfor anvendes kobber også til ventilationssystemer og dørhåndtag på sygehuse. Kobber bruges desuden til: Imprægnering af træ Statuer f.eks. Frihedsgudinden Kirkeklokker Ledninger og kabler Guld: Guld er blødt og legeres derfor oftest med kobber, sølv eller platin. Guld ruster ikke. Derfor kan man bruge guld til elektriske kontaktsteder. I en god trykknaptelefon er der omkring 30 guldbelagte kontaktsteder. Guld bruges også til: Varmereflekterende vinduer Smykker Religiøse udsmykninger og statuer En MOBIL verden side 9

Nikkel: Frit nikkel findes ikke i jordskorpen. De største koncentrationer af nikkel findes i meteoritter, og man bruger derfor indholdet af nikkel til at bestemme, om en sten er fra jorden eller bragt hertil fra rummet. Ca. 2/3 af alt nikkel bruges i legeringer, der skal være hårde, slidstærke og kunne modstå korrosion, f.eks. i rustfrit stål. Nikkel bruges også til: Mønter Smykker af mindre god kvalitet Panserstål til f.eks. pengeskabe Små genopladelige batterier Silicium: Silicium findes i jordskorpen, hvor det er det næstmest forekommende grundstof efter ilt. Silicium er særdeles anvendt i fremstillingen af elektronik, f.eks. chip, og af samme årsag er det californiske high-tec område blev opkaldt efter silicium: Silicon Valley. Silicium anvendes også til: Glas Cement Silicone Tal evt. i klassen om andre råstoffer, som eleverne kender: Aluminium: Aluminium er et meget let sølv-hvidt metal. Der findes masser af aluminium på jorden. Men det kræver meget energi at hente det i naturen. Aluminium kommer fra en tropisk lerjord, som hedder bauxit. Det kræver meget energi at udskille aluminium fra de andre materialer i jorden. Derfor sejles lerjorden til lande med meget og billig elektricitet. Det kan være langt fra de lande, hvor lerjorden bliver gravet ud. Eksempler på anvendelse af aluminium: Øl- og sodavandsdåser Stanniol Cykelfælge Flyvemaskiner Cd er Køkkentøj Køretøjer Skibe Lette bygningskonstruktioner, inddækninger samt tag- og facadebeklædning. Bly: Bly er et tungt metal, og det har vist sig at være yderst giftigt. Tidligere fandtes bly i store mængder i benzin og endte dermed i naturen. I dag kører de fleste biler på blyfrit benzin. Bly bruges også til: Afskærmning mod røntgen- og radioaktiv stråling Tagdækning på gamle bygninger f.eks. Haderslev Domkirke Bilbatterier Sølv: Sølv er det metal, som er bedst til at lede elektrisk strøm. Sølv bruges også til: Bestik Pokaler Smykker Tandfyldninger Platin: Platin er et hårdt, sølvblankt metal med meget højt smeltepunkt og høj modstandskraft mod kemiske påvirkninger. Det anvendes derfor til: Laboratorieudstyr f.eks. smeltedigler Barberblade belægges med et tyndt lag platin Smykker Elektriske kontakter og ledninger på steder, hvor der ikke må være svigt, f.eks. i satelitter. En MOBIL verden side 10

Palladium: Palladium er det letteste af ædelmetallerne og har desuden et lavere smeltepunkt end de andre. Derfor er det lettere at arbejde med end f.eks. platin. Palladium ruster ikke. Palladium og guld legeres til hvidguld. Palladium legeres med andre metaller for at gøre disse hårdere og give dem større brudstyrke. Palladium anvendes til: Tandfyldninger og -broer (1/3 af alt palladium anvendes her) Smykker af hvidguld Tændrør i bil- og flymotorer Medicinske instrumenter Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder Starter med spørgsmålet i øverste venstre hjørne og går med uret: USA Danmark Rumænien, Finland, Ungarn Sydkorea Kina Thailand, Malaysia, Taiwan Indonesien Sydafrika Brasilien Chile Opgave 10: Quiz Svarene findes i avisen. Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du? Stelton kaffekande: Især kendt for sit design og for sin skænkemekanisme, hvor man ikke behøver at skrue låget af, når man skal hælde kaffe op, men hvor kaffen alligevel holder sig varm. LEGO klodser: Byggeklodser, man kan sætte sammen, så de ikke ryger fra hinanden. LEGO klodser bliver løbende produktudviklet, og der lanceres produktserier, som er blevet populære i hele verden. Oticon høreapparater: Danmark har en tradition for at lave meget avancerede høreapparater af høj kvalitet. Den danske producent af høreapparater Oticon er f.eks. den første på markedet med høreapparatet E-Poq. Det særlige ved dette høreapparat er, at det med bluetooth-teknologi kan omstilles, så brugeren kan få signalet fra sin mobiltelefon ind via høreapparatet (hvilket gør det muligt for svagthørende at tale i mobiltelefon, som ellers har været meget vanskeligt). På samme måde kan høreapparatet kobles til en MP3-afspiller, så brugeren kan høre musik via sit høreapparat. VELUX ovenlysvinduer: VELUX laver ovenlysvinduer af høj kvalitet. En af deres nyeste modeller har regnsensor, så vinduet automatisk lukker, når det regner. Denne model kan styres via fjernbetjening, så man kan installere vinduet et sted, hvor man ikke kan komme til at åbne og lukke det manuelt, hvis det f.eks. sidder højt oppe i taget. Danfoss termostater: Danfoss opfandt termostaten til radiatoren. Termostaten regulerer automatisk et rums temperatur og gør det dermed behageligere at opholde sig i rummet og nemmere at spare på energien. Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik Målet med denne opgave er at skabe bevidsthed hos eleverne om, hvordan de hele tiden er tvunget til at udvikle et produkt for at kunne sælge det til kunden. I processen bruger de deres evner til at samarbejde og tænke kreativt. Denne praktiske opgave har en varighed á ca. 35 minutter. En MOBIL verden side 11

Elevopgave: Eleverne arbejder i grupperne á tre. Præsentér arbejdsmaterialerne for eleverne. Disse lægges på et bord til fri afbenyttelse. Du skal nu som lærer spille Hr. Stenrig og fremlægge de nedenfor beskrevne ønsker et ad gangen. Disse gives fælles til klassen. Hr. Stenrigs ønsker: Goddag. Jeg er Hr. Stenrig. Jeg ønsker at købe et fly, som kan flyve minimum syv meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeg har nu ombestemt mig. Mit fly skal kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeres fly er gode, men nu vil jeg også gerne have et banner med mit logo bag på mit fly. Flyet skal stadig kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om ti minutter. Jeg er yderst tilfreds med resultatet indtil videre! Dog har jeg et sidste ønske. Flyet skal kunne flyve tolv meter, og jeg forventer, at det kan flyve de tolv meter mindst fem gange i træk. Jeg kommer tilbage og træffer mit endelige valg af fly om fem minutter. Afslutning: Lærer og elever diskuterer fordele og ulemper ved hvert fly. Der kan eventuelt udpeges en vindermodel. Materialeliste: A4 kopipapir, til at lave papirflyvere og til at tegne logo på Aviser Papirclips Gule Post-it blokke Sytråd Sakse Limstifter Farver Tape Ur Målebånd (afmærk gulvet med malertape for hver meter op til min. tolv meter). Opgave 13: Hvem tror du siger hvad? 1. Nabil 28 år: Jeg vedligeholder vores maskiner og robotter, så de altid virker. 2. Emil 17 år: Jeg er med til at sætte de maskiner i gang, der laver køkkenlågerne. 3. Anna 38 år: Jeg får ideer til nye produkter og til, hvordan vi kan udvikle videre på de produkter, vi allerede har. 4. Michael 62 år: Jeg har ansvar for hele virksomheden. 5. Özel 18 år: Jeg er med til at sørge for, at vores medarbejdere får løn hver måned, og at vi betaler vores regninger til tiden. 6. Annette 43 år: Jeg tager imod ordrer fra vores butikker og sender dem videre til vores produktion. 7. Juliana 33 år: Det er mit ansvar, at produktionen af vores køkkener går, som den skal. 8. Carsten 45 år: Jeg samarbejder med vores designer og finder ud af, hvordan de nye ideer kan føres ud i livet. 9. Anders 52 år: Jeg er med til at bestemme hvilke maskiner, vi skal have. 10. Rasmus 25 år: Jeg holder styr på vores lager og sørger for, at varerne kommer af sted på det rigtige tidspunkt. Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra? En virksomhed, som f.eks. HTH Køkkener, bruger primært træ til sin produktion af køkkener. Det kan være i form af finer og spånplader, som HTH typisk får fra Tyskland og Østrig. Virksomheden bruger også meget massivt træ. De forskellige sorter importeres fra forskellige lande: Fyr og birk bliver importeret fra Sverige, eg og bøg importeres fra Tyskland, og kirsebær og valnød importeres fra USA og Canada. En MOBIL verden side 12

Opgave 15: Hvor skal du gøre af? Madkasse: Skraldespanden. Den ødelagte cd: Skraldespanden. Flade batterier: Særlig container til batterier. Den slidte blyant: Skraldespanden en blyant indeholder nemlig ikke længere bly, men kul. Det klistrede madpakkepapir: Skraldespanden. Dette gælder også staniol, som er lavet af aluminium. Staniol er så tyndt, at aluminiummet godt kan brænde i forbrændingsanlægget. Opladeren til din mobil: Container til elektronikaffald. Æbleskroget: Skraldespanden eller kompostbunken i haven. Sodavandsdåsen: Pantmaskinen i supermarkedet. Det gælder også for de dåser, der ikke er pant på. De er nemlig også lavet af aluminium, og i modsætning til staniol er aluminum i dåser for tyk til at kunne brænde i et forbrændingsanlæg. I stedet bliver det til klumper, der ikke kan genanvendes. Dvd-afspilleren: Container til elektronikaffald. Opgave 16: Design fremtidens mobil Eleverne kan angribe denne opgave fra flere vinkler. De kan tegne telefonen hvordan den ser ud udenpå, og hvilke komponenter de forestiller sig, den skal indeholde. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en ren tegneopgave, men at eleven også tager stilling til, hvad telefonen skal kunne. Det kan de gøre enten ved at forklare det i en tegning eller i tekst. De kan også skrive en historie om, hvordan telefonen bliver brugt af børn på deres egen alder om 10 år. Kan man f.eks. bruge den til lektier? For at sætte eleverne i gang kan man som lærer give lidt input og derefter lade dem tænke over, hvilke begrænsninger der er. Det går f.eks. ikke, at telefonen bliver for stor eller for tung så er den jo ikke længere mobil. Prøv selv at lade eleverne indse dette ved at foreslå, at de skal lave en mobil, der samtidig kan bruges som flyttevogn (eller noget andet, der forudsætter størrelse og tyngde). Hvis de reagerer på dette med nej, det kan man da ikke så lad denne reaktion danne baggrund for en diskussion om de begrænsninger, der er ved en telefon, der skal være mobil. Når eleverne har gennemført opgaven, kan du lade dem præsentere deres mobil. I kan også lave en udstilling med tegningerne. Evt. kan I kåre klassens bedste fremtidige mobiltelefon. En MOBIL verden side 13

Supplerende temaer og opgaver Hvis man ønsker at gå mere i dybden med avisen, er her forslag til supplerende opgaver og temaer. Opgave: Hvad kan strøm gå igennem? *) Strøm går kun igennem bestemte materialer. Det udnytter man i elektronik, hvor man på ganske lidt plads skal kunne styre meget præcist, hvordan strømmen løber. I kan undersøge, hvilke materialer der leder strøm. Til det skal du bruge en strømtester. Strømtester: Slå to søm i endestykket på en klods. Et batteri med 1,5 V fastgøres til klodsen. Der monteres en 1,5 volt pære på klodsen. Forbind ledninger fra polen via pæren til det ene søm. Monter en ledning fra + polen til det andet søm. Når der etableres en forbindelse mellem de to søm, er der etableret et kredsløb. Placer de forskellige materialer, så de rører ved begge sømmene. Hvis pæren lyser, er materialet ledende. Illustration: Mads Frederik BATTERI *) Dette forsøg er fra fyskibasen.dk, hvor der også er mulighed for at hente andre spændende forsøg til undervisningen Om ledeevne Det er ikke alle materialer, der leder strøm. Strøm kan f.eks. ikke gå igennem plastik. Derfor er der plastik omkring alle ledninger, så man ikke får stød, når man rører ved en ledning. Denne opgave har til formål at undersøge hvilke materialer, der leder, og hvilke, der ikke gør samt undersøge, hvordan disse forskellige materialers egenskaber kan udnyttes i praksis. Brug strømtesteren, og før resultaterne ind skemaet nedenfor. Materialer Leder Leder dårligt Leder ikke Jern Kobber Træ Glas Plastik Gummi En MOBIL verden side 14

Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning Ved hjælp af en ledning, en magnet og et plastikglas kan man lave en meget simpel højttaler. En lille spole laves af en ledning, der rulles op. Spolen tapes bag på et plastikbæger, f.eks. et ølglas af plastik. Enderne på spolen afisoleres og forbindes til en MP3-afspiller (eventuelt via en forstærker). Diagram over ølglas-højttaleren. Spolen kan med fordel limes fast på ølglasset, mens magneten holdes hen til spolen. MP3-afspiller Illustration: Mads Frederik Plastkrus Spole UD IND Magnet Forstærker Hvordan virker dette? Lyden fra MP3-afspilleren omsættes til en elektrisk strøm, der svinger frem og tilbage i takt til musikken. Når denne varierende strøm kommer ind i spolen, dannes der et varierende magnetfelt. Når magnetfelterne fra spolen og fra den permanente magnet påvirker hinanden, dannes vibrationer, som omdannes til lyd i ølglasset. Forsøget demonstrerer, hvor simpelt en højttaler kan bygges, og hvordan lyd skabes af vibrationer. Simpel højttaler lavet af et plastikglas, en magnet og en lakeret kobberledning. Foto: fyskibasen.dk En MOBIL verden side 15

Prøv også at lave forsøget i stor skala med en spand: Foto: fyskibasen.dk En ledning rullet op som spole og tapet bag på en papirkurv af plastik er nok til at bygge en simpel højttaler. Man tilslutter så ledningen til en MP3-afspiller og holder en magnet hen til spolen. Forsøget er oplagt til byg-selv aktiviteter i en klasse. Eleverne kan selv udforske forskellige muligheder for at bygge højttalere, og det er oplagt at lave konkurrencer om, hvem der kan lave den bedste højttaler. Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed På side 11 vises en tegning af en køkkenfabrik i miniformat. Tegningen giver et indtryk af de mange forskellige jobfunktioner, der findes på en produktionsvirksomhed. Hvis I ønsker at uddybe temaet om jobmuligheder på en virksomhed, kan I besøge en lokal virksomhed. I kan finde virksomheder, der er interesseret i skolesamarbejde på Mød en virksomhed på skole.di.dk. Når du har etableret kontakt med virksomheden, kan I f.eks. aftale, at klassen kommer på besøg på virksomheden og ser, hvad de laver. Herefter kan eleverne i grupper interviewe hver deres medarbejder om uddannelse (afsluttet eller igangværende, hvis det er en lærling eller elev), ansvarsområder, muligheder for efteruddannelse, løn mm. Hver gruppe fremlægger for de andre grupper det, de har fundet ud af, om den specifikke medarbejder. Tema og opgaver: Hvordan Laves Det? Hvordanlavesdet.dk er et online undervisningsmateriale til natur/teknik i 4.-6. klasse. Her får klassen mulighed for virtuelt at besøge syv virksomheder, der laver henholdsvis cykler, æggebakker, plastre, ovne, kridt, glas og forårsruller. Med videosekvenser får eleverne indsigt i produktionsprocessen, og de får mulighed for selv at lave lignende produkter med forsøg i klasseværelset samt forsøg på hjemmesiden. Undervisningsmaterialet kan også bruges til UEA, da der er introduktioner i form af videosekvenser til forskellige medarbejdere og jobfunktioner på de syv virksomheder. Til materialet hører lærervejledning. En MOBIL verden side 16

Se undervisningsmaterialet på hvordanlavesdet.dk. En MOBIL verden side 17

Kopiark Morsealfabetet e - t i -- m - a - n s --- o - u -- g - r - - k -- w - d h - v --- ø - f -- - q - l -- z - - æ - -- y -- p - - c --- j - - x -- - å - b En MOBIL verden side 18