Vedtagelse af ændringer i Planstrategi 2015 på baggrund af den offentlige debat

Relaterede dokumenter
Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Vejen Byråd Politikområder

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Bydele i social balance

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE

Bydele i social balance

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

FORSLAG KOMMUNEPLAN

Strategi og FN s 17 verdensmål

LAG Midt-Nordvestsjælland

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

FRA STOR BY TIL STORBY TRINE SKAMMELSEN, CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB BORGMESTERFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

FREMGANG I FÆLLESSKAB

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Særudgave september 2015

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

På forkant med fremtiden

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

en by med plads til alle

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Børne- og Ungepolitik

Ringsted hjertet ligger i midten

Lokaldemokratiudvalget

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

NY UDDANNELSESPOLITIK

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Fremtidens Legeplads

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Transkript:

Annonce offentliggjort på Odense Kommunes hjemmeside d. 26. november 2015 Vedtagelse af ændringer i Planstrategi 2015 på baggrund af den offentlige debat Odense Byråd vedtog i april 2015 Planstrategi 2015, der sætter den overordnede strategiske ramme for Odenses udvikling fra stor dansk by til dansk storby og for den kommende revision af kommuneplanen. Efterfølgende har planstrategien været i offentlig debat fra den 20. april til den 15. juni 2015. I forbindelse med debatten er der indkommet 24 høringssvar, som Odense Byråd har behandlet i deres møde den 28. oktober 2015. Høringssvarene er overvejende positive over for planstrategiens beskrivelse af, hvilken storby Odense skal blive til, og indeholder mange forslag til justeringer og inputs til kommunens generelle arbejde. Odense Byråd har besluttet at imødekomme en række af de foreslåede ændringer til planstrategien. Konkret betyder det, at der indarbejdes passager om Odense Havn og HCA Airport, om det interregionale samarbejde Jyllandskorridoren og de prioriterede infrastrukturprojekter, som er aftalt i Region Syddanmark, om en bredere inddragelse af unge i storbytransformationen, og om to uddannelsesforløb for unge, der ikke kan gennemføre ordinære uddannelser. Derudover indsættes der en ny handling om, at kommunens eksisterende grønne ressourcer afdækkes, og der iværksættes en handleplan for udviklingen af Danmarks grønneste storby. Byrådet har endvidere besluttet at præcisere byudviklingsmodellen i forhold til de selvstændige forstæder samt lave en mindre rettelse vedrørende ISO-certificering af virksomheder. Endelig vil der blive foretaget få redaktionelle rettelser, som omfatter opdateringer siden vedtagelsen af planstrategien. Den tilrettede Planstrategi 2015 kan læses på http://planstrategi2015.odense.dk fra den 26. november 2015. Vedtagelsen af ændringerne offentliggøres i henhold til lov om planlægning, 23a, stk. 7.

PLANSTRATEGI 2015 NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY 1 Vi anbefaler at Planstrategi 2015 læses online på hjemmesiden http://planstrategi2015.odense.dk for den bedste læseoplevelse

INDHOLDSFORTEGNELSE FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY 3 LÆSEVEJLEDNING 6 PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER 8 NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER 13 Fællesskaber i storbyen 14 Den levende storby 18 Handlinger og retninger 22 NY ODENSE: EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY 24 Byregionale samarbejder gør Odense stærkere og mere synlig 26 Partnerskaber og styrkepositioner sætter skub i Odenses vækst 27 Talenterne er Odenses fremtid 31 Odenses internationale profil skal styrkes 33 Vækst med omtanke 34 Handlinger og retninger 35 NY ODENSE: EN TÆT STORBY BYGGET PÅ KVALITET 39 Vi skærper byudviklingsmodellen for at fremme storbytransformationen 40 Byudviklingsmodellen 2016-2028 42 Vi laver byudvikling med omtanke 45 Handlinger og retninger 46 NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY 48 Vi vil gøre den sammenhængende by grøn og blå 49 Vi vil bevare og styrke kommunens grøn-blå struktur 52 Handlinger og retninger 54 NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY MED BÆREDYGTIG MOBILITET 56 Kobling til national og international infrastruktur 57 gør Odense og Fyn konkurrencedygtige Byregional mobilitet skaber sammenhæng i den fynske byregion 59 Digital tilgængelighed i verdensklasse 61 En bæredygtig og smart mobilitet binder Odense sammen og øger livskvaliteten 62 Odense letbane - ny principiel linjeføring for linje 2 65 Handlinger og retninger 66 EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015 68 FORHØRING OG REVISION AF KOMMUNEPLAN 2013-2025 70 HØRING AF PLANSTRATEGI 2015 73 KOLOFON Planstrategi 2015 Udgivet af Odense Kommune, april 2015 Layout og web: Stupid Studio ILLUSTRATIONER OG FOTOS Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach, Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen.

NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY PLANSTRATEGI 2015 3 O dense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense. Odense har et stort potentiale. Som en af Danmarks fire store universitetsbyer oplever vi stor tilflytning af borgere, og vi har potentialet til at tiltrække vækstskabende og moderne videns- og produktionsvirksomheder, som i stigende grad søger mod de store byer. Men Odense er også en del af en global bykonkurrence, hvor kun de bedste byer i vores størrelse lykkes med at skabe udvikling og fremgang. I den konkurrence er vi bagud på point: Odense har høj arbejdsløshed og for få arbejdspladser, især til højtuddannede, som der er færre af i Odense, end i de øvrige danske storbyer. Konsekvensen er, at mange flytter fra Odense når de har færdiggjort deres uddannelse. Men ikke kun jobskabelsen er en udfordring. Der er flere uddannelsessøgende 17-24-årige end jobsøgende 25-39-årige, der fraflytter Odense, og København er den helt store aftager af disse. Det peger på at stadigt flere, og især de unge, efterspørger den tætte storbys liv og muligheder. At der er interesse for at bo i den tætte by, afspejles også i en nylig undersøgelse blandt alle Odenses studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Næsten 55 % af de der svarer, siger, at de forestiller sig at bo i eller nær bymidten efter deres uddannelse, mens

kun 30 % svarer i en forstad eller på landet. De centrale bykvarterers attraktivitet afspejles også gennem stigende boligpriser, kortere liggetider og i investorernes stadig større interesse i at investere i bymidten. Det viser, at vores mål om at skabe en storby er den rigtige vej at gå. Men hvad er det så for en storby Odense skal blive til? Storbyen Odense skal være levende, mangfoldig og oplevelsesrig. Derfor fortætter vi byen indefra og ud, så vi kommer til at bo tættere i bymidten og de bynære kvarterer Derved sikrer vi, at alle odenseanere får storbyens pulserende liv og mangfoldighed inden for rækkevidde. En større befolkningstæthed skaber grundlag for et frodigt by-, kultur-, restaurations- og butiksliv, fordi kundegrundlaget stiger og der bliver flere mennesker på gaderne. Først former vi byen og så former byen os til at efterspørge mere byliv. Samtidig vil vi sørge for, at vi ikke udvikler storbyen på bekostning af gode boligforhold: I kommuneplanen udarbejder vi derfor retningslinjer for kvaliteten i den tætte by. På den måde sikrer vi, at de nye boliger i den tætte by også er attraktive på lang sigt. Den tætte storby er også en konkurrencedygtig by, som skaber mulighed for kreativitet, dynamik, innovation og udveksling af ideer. Det giver iværksættere og virksomheder bedre vilkår for at skabe jobs og udvikling, som er afgørende for, at Odense kan varetage rollen som vækstmotor for Fyn, for Region Syddanmark og for hele Danmark. Vi vil udnytte de mere end 150 forskellige nationaliteter vi har i Odense til at styrke Odenses internationale profil, for vi ved, at byer, der prioriterer mangfoldighed og tolerance er mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige, og har lettere ved at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Vi vil også udnytte, at vi har en række særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer på områder, som for eksempel robot- og velfærdsteknologi. Dem vil vi udvikle gennem vækstpartnerskaber og investering i vores talenter og iværksættere i byens unge. Derfor har vi særligt fokus på de unges efterspørgsel i storbyen Odense, fordi det er med til at tiltrække og fastholde de unge talenter, der er det vigtigste parameter for økonomisk vækst. Vores mål om at skabe en levende, tæt by i vækst, betyder ikke, at vi vil gå på kompromis med Odenses eksisterende kvaliteter I storbyen Odense skal naturens ro og rekreative muligheder altid være inden for rækkevidde. Vi vil gøre Odense til Danmarks grønneste storby ved at styrke de grøn-blå forbindelser mellem bymidten og det åbne land, ved at forøge vores naturareal med 60 % frem mod 2020 og ved at tænke det grønne ind i fortætningen af byen. En tæt by og en grøn by kan understøtte hinanden, for en tættere by er også en mere bæredygtig by, der mindsker vores energiforbrug, friholder de grønne arealer for byggeri, og sikrer grundlaget for den kollektive trafik, og for fodgængere og cyklister fordi afstandene bliver kortere. De stærke bydelsidentiteter og lokalsamfund, der kendetegner Odense i dag, er en af Odenses største styrker. Derfor vil vi videreudvikle Odenses velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, ved at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. 4

Storbyen Odense udgøres af hele byen og alle bydele kan bidrage med noget. Det stiller særligt store krav til vores infrastruktur og mobilitet, der skal binde storbyen Odense sammen. Derfor investerer vi i at skabe en mere effektiv, sund og bæredygtig mobilitet, i form af letbanen og ved at sætte fornyet fokus på cyklister og fodgængere gennem nye handlingsplaner. Der vil fortsat være plads til bilen i storbyen Odense, men vi arbejder især for at skabe bedre vilkår for den kollektive trafik og de bløde trafikanter. I storbyen Odense er der plads til at have fart på, og rum til at have hovedet med. Det er en storby i menneskelig skala, som er til at overskue, men som samtidig giver dig lyst til at fare vild. Vi ved, at vores beslutninger kan give udfordringer, men det er udfordringer, vi er parate til at løse. For i Odense er vi ikke bange for at udfordre vanetænkningen. Vi har før sejret på trods, og i dag er der atter behov for, at vi skaber forandring gennem handling: Vi skal arbejde hårdt for at styrke troen på byens fremtid. Transformationen fra stor dansk by til dansk storby handler derfor ikke bare om den fysiske udvikling af byen, men i lige så høj grad om den mentale udvikling. Om at genvinde stoltheden, og om at styrke troen på, at det kan betale sig at investere tid og penge i Odense. Små tegn peger på, at transformationen allerede er begyndt at virke: Undersøgelser viser, at mange Odenseanere mener, at byen er inde i en positiv udvikling og er stolte af at bo i Odense. I kommunen kan vi mærke en stor energi og lyst til at bidrage til byens udvikling, og også uden for kommunen peger en stigende investorinteresse på, at flere tror på Odenses fremtid. Tror på et nyt Odense. Vi ved at transformationen kræver nye vaner. Vi skal alle omstille os til en ny virkelighed. En ny virkelighed som alle odenseanere og alle odenseanske bydele skal være en del af. For det er hele Odense, der er en del af transformationen. Og vi kan som kommune ikke løfte udviklingen alene. Vi skaber fremtidens fysiske rammer i samråd med borgere, virksomheder, organisationer, foreninger og frivillige. For det er jer, der skal fylde rammerne med liv i fremtidens Odense. Med venlig hilsen, Odense Byråd 5

6 P LÆSEVEJLEDNING lanstrategi 2015 indeholder Odense Byråds politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan og i hvilke retninger, Odense Kommune skal udvikle sig over de kommende år. Planstrategien fungerer også som fælles strategisk overligger for, hvordan forvaltningerne i Odense Kommune arbejder med Odenses transformation til en moderne storby, og den opstiller derfor en række konkrete handlinger, der skal være med til at udmønte byrådets strategiske målsætninger. Planstrategi 2015 består af seks afsnit, der tilsammen beskriver byrådets strategi for storbytransformationen af Odense. Først beskrives de bærende principper for transformationen, der er de metoder vi bruger, når vi udvikler storbyen, og som indgår som grundlag i hver af de følgende fem temaafsnit. Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber, og Ny Odense: En konkurrencedygtig storby, beskriver den mentale transformation hvordan vi vil forme livet og hvad vi skal leve af i storbyen Odense. Ny Odense: En tæt storby bygget på kvalitet, Ny Odense: Danmarks grønneste storby og Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet, beskriver den fysiske transformation og skaber billederne af, hvordan vi indretter storbyen Odense. I de fem afsnit er der opstillet en række handlinger og retninger, der skal udmønte de strategiske målsætninger. Handlingerne er forskellige i deres niveauer, idet der er tale om tre forskellige slags handlinger: Konkrete handlinger, der umiddelbart kan sættes i gang Handlinger, hvor vi sætter retningen, men hvor der er behov for at undersøge handlingernes konkrete indhold Tilkendegivelser, hvor vi kender retningen, men der er behov for at undersøge og formulere de konkrete handlinger Til sammen giver de seks temaafsnit et samlet billede af Odenses transformation til moderne storby. Men temaafsnittene kan også læses som selvstændige afsnit, der belyser hver deres vinkel på storbytransformationen. Planstrategien indeholder Odense Byråds beslutning om, i hvilket omfang den gældende Kommuneplan 2013-2025 vil blive revideret, og fungerer samtidig som forhøring til det forestående arbejde med revisionen af kommuneplanen. Odense Kommunes Miljøpolitik fra 2012 Bæredygtige sammen udgør sammen med strategien for miljøpolitikken Bæredygtige sammen sådan vores lokale Agenda 21-strategi. Miljøpolitikken- og strategien kobler den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed og opstiller konkrete mål og handlinger for, hvordan Odense Kommune sammen med byens aktører skaber bæredygtig udvikling og gør det til en del af byens vækst. Miljøpolitik-

ken udgør sammen med Vækstpolitikken og Sundhedspolitikken fundamentet for Planstrategi 2015, og det brede bæredygtighedsbegreb indgår derfor i alle planstrategiens fem temaafsnit. Som baggrundsmateriale til Planstrategi 2015 er der udarbejdet en forudsætningsredegørelse, der indeholder en analyse af hvilke udfordringer og muligheder, der kan påvirke Odense Kommunes udvikling, og som danner baggrunden for de tematiske afsnit i planstrategien og for den kommende Kommuneplan 2016-2028. Forudsætningsredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen i 2013. 7

B PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER åde den mentale og den fysiske transformation af Odense til storby er en lang proces, der kræver et entydigt billede af, hvilke metoder der er nødvendige, for at vi når i mål. Seks bærende principper sætter retningen for, hvordan Odense Kommune vil håndtere storbytransformationen, både i forhold til den overordnede fysiske planlægning, og i det øvrige arbejde med udviklingen af Odense til storby. De bærende principper tager udgangspunkt i politikker og strategier, der er vedtaget af Odense Byråd, og som bruges i en række arbejdsområder i Odense Kommune. Formålet med at opstille principperne i Planstrategi 2015 er at skabe et fælles billede af, hvordan vi konkret udvikler Odense til storby, og dermed sikrer konsekvens og kontinuitet i vores arbejde. De bærende principper danner rammen for, hvilke valg og dermed også hvilke fravalg vi tager i transformationen. Selvom alle bærende principper skal guide hele storbytransformationen, har vi i temaafsnittene fremhævet de bærende principper, der er vigtigst på det pågældende område, for at sætte særligt fokus på disse. GRØN OMSTILLING Grøn omstilling handler grundlæggende om omstillinger, der er til gavn for miljøet, klimaet og den grønne vækst, eksempelvis i form af CO2-reduktion, forsynings- og energieffektivisering, klimatilpasning og genbrug. Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi som samfund producerer og forbruger energi på, samt udvikling af nye forbrugsmønstre, der har fokus på reparation og genbrug af produkter, og mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter. I den sammenhæng spiller det også en stor rolle, hvordan vi planlægger byen. 8 I forhold til transformationen af Odense betyder grøn omstilling: At vi skal tænke byudvikling på en miljømæssig bæredygtig måde, og indrette Odense med fokus på energieffektivisering og på reduktion af forurening og CO2-udslip. Det betyder, at vi planlægger en tættere by, hvor afstandene mellem byens aktiviteter minimeres, og hvor der primært er fokus på bæredygtig mobilitet i form af gang, cyklisme og kollektiv trafik. Og at vi stiller krav til grønne løsninger i indretningen af byens rum, og til renovering af eksisterende byggerier og nybyggeri, både i kommunale og private byggerier.

SAMARBEJDE Strategien Ny Virkelighed Ny Velfærd sætter rammen for et øget samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet om at udvikle og fremtidssikre velfærden i Odense Kommune. Det økonomiske råderum bliver mindre i takt med, at færre hænder skal løfte opgaverne. Men den økonomiske virkelighed åbner også muligheder for at skabe nye og stærkere fællesskaber, og smartere løsninger ved at inddrage og samarbejde med borgere, foreninger, frivillige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og særligt partnerskaber er vigtige i forhold til at skabe vækst i Odense. Mulighed for indflydelse og samarbejde resulterer i bedre projekter, større fælles ansvar og fælles ejerskab for Odenses transformation til moderne storby. Samtidig åbner der sig helt nye muligheder for et forstærket internt samarbejde i Odense Kommune på tværs af forvaltninger og fagområder om at skabe smartere og helhedsorienterede løsninger på de komplekse udfordringer, kommunen står over for. I forhold til transformationen af Odense betyder samarbejde: At vi i højere grad vil inddrage byens borgere i byudviklingen. Både i forbindelse med ideudviklingsfaser, i planlægningsfaser, i udførselsfaser og i driftsfaser. Vi vil gøre det nemt for borgerne at omsætte deres gode idéer til handling ved at møde dem i øjenhøjde. Vi skal tænke alle målgrupper ind i samarbejdet også grupper, som vi måske normalt ikke hører og ser så meget til i forbindelse med storbytransformationen, eksempelvis de unge odenseanere. Samarbejdet skal bæres af ligeværdighed, gensidig respekt og mod til at prøve nye ting af. KVALITET Odense skal udvikle sig til en konkurrencedygtig storby, der er attraktiv i konkurrencen med de øvrige danske storbyer. Det betyder, at vi skal have fokus på kvalitet, når vi transformerer Odense. Både i forhold til at fastholde byens eksisterende kvaliteter samt sikre, at den nye by, der udvikles, har høj kvalitet. Vi stiller derfor høje krav til dem, som vil investere i Odense. Vi skal som kommune sikre, at byggeri, byrum, grønne arealer, kulturudbud etc. udvikles med høj kvalitet for øje. Og der skal som udgangspunkt bygges videre på Odenses egen identitet og naturlige styrkepositioner. Det skal vi, fordi vi ikke skal tilbyde det samme som de andre danske 9 * European Smart Cities, Ranking of European medium-sized cities, 2014, www.smart-cities.eu

storbyer, men dét, som er det særegne odenseanske, og fordi kvalitet er bæredygtigt og dermed på sigt øger investeringsinteressen i Odense. I forhold til transformationen af Odense betyder kvalitet: At Odense Kommune vil stille høje krav og standarder for byudviklingsprojekter. Det betyder også, at vi tør vente på de projekter, som kan bidrage positivt til storbytransformationen. SMART CITY Begrebet Smart City dækker over byer, der kombinerer en række digitale muligheder og data med løsninger af konkrete fysiske og menneskelige behov. Formålet er at bruge data til at forbedre og øge ydeevnen i de løsninger, som byen stiller til rådighed for myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere, samtidig med at omkostningerne og forbruget af ressourcer reduceres. Det gør man blandt andet ved at forsøge at løse flere problemer, når man laver byerne om. Odense Kommune blev i 2014 placeret som den 7. mest smarte by ud af 77 europæiske mellemstore byer*, iværksat af det EU-støttede projekt European Smart Cities. Det betyder, at vi har et godt fundament at bygge på, når vi udvikler den smarte storby. Mulighederne for at udvikle Odense til Smart City er mange og bliver løbende flere. Derfor skal Odense hurtigt geares til både at udnytte de kendte muligheder, men især være med til at udvikle og afprøve nye muligheder. Det kan være med til at skabe nye uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder for Odense. Kombineret med de styrkepositioner, vi allerede har, kan det gøre Odense endnu mere konkurrencedygtig. I forhold til transformationen af Odense betyder Smart City: At vi sætter fokus på, hvordan tilgængelige og åbne data kan bruges effektivt og målrettet til at skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik og mobilitet, energiforbrug, vandforbrug, renovation, dialog og inddragelse af borgere og velfærdsteknologi. Der skal stilles flere data til rådighed for borgere og investorer for ad denne vej at skabe nye forretningsområder. Det betyder også, at vi vil bruge smart teknologi til at inddrage byens borgere mere, hurtigere og bedre i storbytransformationen. 10

KRITISK MASSE Kritisk masse betyder, at en by skal have tilstrækkelig størrelse for at blive hørt og set, for at blive attraktiv i forhold til at tiltrække investeringer, borgere og kapital, og dermed for at skabe vækst og udvikling. På et mere konkret niveau betyder det, at der skal være et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at en ønsket udvikling kan ske et givent sted. Kort og godt handler det om at koncentrere byaktiviteter der, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag til, at de vil blive brugt, og hvor potentialet for at skabe nye byaktiviteter er størst. Kritisk masse i den strategiske og fysiske planlægning kan ses på forskellige niveauer. I forhold til transformationen af Odense vil vi arbejde med kritisk masse på tre niveauer: Det byregionale niveau, hvor vi gennem konkret samarbejde i Byregion Fyn og i samarbejde med andre byregioner vil låne størrelse for at gøre os stærkere. Det vil give større gennemslagskraft og synlighed i forhold til omverdenen Byniveauet, hvor vi vil bruge byfortætning og byomdannelse til at skabe mere kritisk masse for at koncentrere byfunktionerne og skabe en større og tættere koncentration af mennesker i de centrale bykvarterer Bydelsniveauet, hvor vi vil koncentrere bylivet og byens funktioner, hvor der allerede er byliv eller basis for at skabe mere af det 11 MÅLBARE EFFEKTER Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby er en lang og ressourcekrævende proces. Ressourcerne er begrænsede, og det er vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, har den ønskede effekt. Derfor effektmåler vi storbytransformationen. I forhold til transformationen af Odense betyder målbare effekter: At handlingerne i Planstrategi 2015 så vidt muligt er beskrevet på en måde og med en tidfrist, der gør det muligt at registrere hvornår handlingen er fuldført. Hertil opstilles der overordnede effektmål for den vision for storbytransformationen, der er beskrevet i det enkelte temaafsnit.

Det sker med udgangspunkt i Odense Kommunes eksisterende effektmålinger. Her anvendes de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en direkte effekt på. Herudover suppleres målene af mål fra monitoreringen af storbytransformationen, der er udarbejdet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke målsætninger for effektmålene i Planstrategi 2015, da der er en række effektmål, der allerede er opstillet mål for i andre politikker og strategier, og derudover er der ved at blive udarbejdet målsætninger for byrådets effektmål. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for monitoreringen af storbytransformationen. 12

NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER STRATEGISK MÅLSÆTNING: Storbyen Odense skal være en levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby, hvor vi dyrker de enkelte bydeles kvaliteter og samtidig fokuserer på at styrke storbylivet i bymidten. Det betyder, at vi i Ny Odense skal have plads til at leve livet i flere hastigheder, og at vi understøtter både de smalle og de inkluderende fællesskaber. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en levende storby med stærke fælleskaber Kritisk masse Kvalitet Samarbejde Målbare effekter L ivet, der leves mellem husene, er ligeså vigtigt for udviklingen af Odense, som den fysiske udvikling af byen. Storbytransformationen bliver kun en succes, hvis Odense i takt med udviklingen af den tætte by og en endnu bedre infrastruktur også bliver en mere levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby. En storby hvor der er plads til forskelligheder og hvor vi dyrker vores nære fællesskaber og vores fællesskab som odenseanere. Vi fokuserer derfor på at skabe en sammenhængende storby, hvor alle bydele kan bidrage, og hvor vi prioriterer den sociale sammenhængskraft, når vi udvikler nye boligområder. I storbyen Odense tager vi os af hinanden og arbejder sammen om byens udvikling, fordi det er gennem vores fællesskaber, at vi fremmer borgernes sundhed og sikrer byens sociale sammenhængskraft og bæredygtige vækst. Samtidig sætter vi spot på at udvikle storbylivet i den tætte by ved at styrke byens mangfoldighed og internationalisering, og ved at skabe en by i de unges billede, med mere byliv og flere store events. Storbyen Odense er den legende by, hvor vi prioriterer byens liv, fordi det gør Odense til en interessant storby, der er værd at besøge, bo i, fortælle om og være stolt af. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi vil bruge transformationen af Odense til at skabe stærkere fællesskaber og social bæredygtighed, og hvordan vi vil skabe en mere levende og oplevelsesrig storby. 13

UNDERAFSNIT 1 FÆLLESSKABER I STORBYEN DEN SAMMENHÆNGENDE STORBY En af Odenses særlige styrker er de mange velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, hvor det gode liv leves i institutioner, foreninger, sportsklubber og andre fællesskaber. Siden 2007 har vi arbejdet med at styrke lokalsamfundene uden for bymidten gennem forstadspuljen. Det vil vi understøtte og udvikle yderligere, for at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Det gør vi blandt andet igennem oprettelsen af community centre (bydelshuse), som er en blanding af sundhedshuse, forsamlingshuse, kulturhuse og medborgerskabshuse. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde på sundheds-, social- og kulturområdet og samspillet mellem kommune, foreninger og aktive borgere. Det første center åbner i Vollsmose i sommeren 2015, og der er planer om at etablere et community center i hver af Børn- og Ungeforvaltningens regioner. Fordi lokalområderne er forskellige, forsøger vi at understøtte forskellige fællesskaber. Vi tror på, der findes flere måder at fastholde og skabe nye fællesskaber på, og vil derfor arbejde for at styrke de enkelte bydeles særkender. En anden måde hvorpå vi styrker udviklingen af lokalområderne, er gennem vores velfærdseksperimentarier i Bolbro og Dalum, hvor netværk og samarbejde mellem frivillige, erhvervsdrivende og kommunen dyrkes for at styrke initiativ, deltagelse, stolthed, sammenhold, fællesskaber, omsorg og engagement i områderne. Her samarbejdes der med lokalområderne om udviklingen af den kommunale service og de kommunale faciliteter, ligesom der arbejdes med principper som eksempelvis borgerbudgettering, hvor lokalområdernes beboere bestemmer, hvad særligt øremærkede midler skal sættes af til. Mens forstadens lokalsamfund i dag er velfungerende, er der et særligt behov for at styrke storbyens liv og fællesskaber i den tætte by. Vi vil skabe en tæt bykerne med et specialiseret og mangfoldigt udbud af kultur, oplevelser, butikker og restauranter, hvor der er plads til rå og upolerede indtryk, og hvor der både er rum til inkluderende fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper og subkulturelle fællesskaber. Den tætte, mangfoldige by skaber ikke alene mulighed for at møde mennesker, der er forskellige fra os selv, men giver også en særlig mulighed for at finde sammen med mennesker, vi deler interesser med. Storbytransformationen skaber dermed et bedre grundlag for, at smalle subkulturer og interessefællesskaber kan overleve. Udviklingen af den tætte bys fordele og fællesskaber er en fordel for alle odenseanere, som altid skal have storbyens liv og muligheder inden for rækkevidde. 14

Vi er allerede i gang med at fortætte byen. Nedenfor kan man se hvordan befolkningstætheden er øget i Odense bymidte siden 2008: Pr km 2 Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense Kilde: Odense Kommune Data 5.800 5.575 5.350 5.125 4.900 01/2008 09/2008 05/2009 01/2010 09/2010 05/2011 01/2012 09/2012 05/2013 01/2014 09/2014 Samlet set udgøres den odenseanske storby af hele byen: Den tætte by, de nære brokvarterer og byens forstæder. Vores byområder skal løfte forskellige opgaver og komplementere hinanden. Når vi i stigende grad begynder at se på vores bydele, som nogen der kan noget forskelligt, stiller det samtidig krav til byens mobilitet og infrastruktur, som skal sikre en mere sammenhængende by og styrke vores odenseanske fællesskab. Dette beskrives nærmere i afsnittet Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet. BLANDEDE BOLIGKVARTERER Set over de sidste 20-30 år bor vi stadig mere socialt opdelt i Odense. Vi bor i højere grad sammen med mennesker, der ligner os selv i forhold til uddannelsesbaggrund, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Det gælder både i områder, hvor der bor mange ressourcestærke, såvel som i mere udsatte boligområder. Det er naturligt, at vi gerne vil bo sammen med folk, der ligner os selv, men udviklingen udfordrer byens sociale sammenhængskraft og den tillid, der er så afgørende for vores vækst, fordi det bliver sværere at skabe inkluderende fællesskaber, hvis vi ikke i dagligdagen møder mennesker, der er forskellige fra os selv. For beboere i de udsatte boligområder kan det betyde, at det bliver sværere at bryde med den sociale arv, at klare sig godt i sin uddannelse og at få et job. Nedenfor kan man se et kort, der viser den sociale opsplitning i Odense i forhold til indkomstniveau: 15

Særlig høj indkomst Meget høj indkomst Høj indkomst Over gennemsnittet Under gennemsnittet Lav indkomst Meget lav indkomst Særligt lav indkomst Samtidig ved vi, at jo større efterspørgsel der er på nye boliger på grund af et stigende indbyggertal, desto større er risikoen for, at der skabes boligområder, med en bestemt slags boliger for en bestemt slags mennesker. Derfor vil vi arbejde for at udvikle blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. Samtidig vil vi placere og udvikle byrum og faciliteter, så de bliver brugt på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Dette vil blive indarbejdet i en ny boligstrategi, som erstatter boligpolitikken fra 2003 og blandt andet skal præcisere, hvordan vi gennem vores boligudbygning skaber en attraktiv mangfoldig storby med stor social sammenhængskraft. DEN MANGFOLDIGE OG RUMMELIGE STORBY I storbyen Odense bor der mange forskellige mennesker, med forskellige forudsætninger for at tage del i byens liv. Vi vil indrette byen, så alle får mulighed for at tage del i byens fællesskaber. Såvel ældre som handicappede kan have særlige mobilitetsudfordringer eller andre særlige behov og det er ikke alle, der vil eller kan være en del af den tætte storbys liv. Det vil vi tage højde for i udformningen af byens funktioner. 16

Det kan også være en udfordring for byens internationale ansatte, internationale studerende og udlændinge, samt efterkommere efter udlændinge at blive en del af byens liv. Der bor i dag udlændinge i Odense fra mere end 150 forskellige lande, som udgør tæt på en sjettedel af byens befolkning. Tallet er stigende, blandt andet fordi flere af byens uddannelsesinstitutioner og virksomheder er særligt gode til at tiltrække internationale studerende og medarbejdere. Det er en værdifuld ressource, som vi skal iscenesætte for at skabe en mere levende og spændende by og samtidig skabe vækst. Nedenfor kan man se udviklingen i andel indvandrere og efterkommere i Odense Kommune: 16% Udvikling i andel indvandrere og efterkommere Kilde: Odense Kommune Data 15% 14% 13% 12% 01/2008 09/2008 05/2009 01/2010 09/2010 05/2011 01/2012 09/2012 05/2013 01/2014 09/2014 Byer, der prioriterer mangfoldighed og er tolerante og åbne, er samtidig mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige. Kulturel mangfoldighed kan blandt andet bidrage til et mere varieret og interessant kultur- og restaurationsliv. Samtidig vil en stærkere international profil styrke tiltrækningen, og fastholdelsen af internationale virksomheder og talent, og gøre det nemmere at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft, hvilket beskrives nærmere i afsnittet Ny Odense: En konkurrencedygtige storby. For at de internationale ansatte og studerende og de mange herboende udlændinge bedst kan bidrage til byens liv og fællesskaber, kræver det en endnu bedre modtagelse og integration af nye odenseanere, end vi har i dag. Herunder at vi kan finde jobs til nyansattes partnere, at vi kan medvirke til at skabe et stærkere og mere integreret internationalt miljø, og lettere adgang til byens sociale og kulturelle liv, såvel som til kommunens service. En storby har også sociale udfordringer og skal finde plads til udsatte grupper. Vi vil sikre, at storbyen Odenses fokus på vækst ikke bliver på bekostning af byens sociale bæredygtighed. Derfor er socialt inkluderende fællesskaber et vigtigt element, når vi udvikler byen. Vi tager hånd om de udsatte, så de kan bidrage til byen med de ressourcer de har. Det betyder for eksempel, 17

at vi ikke gemmer misbrugere væk, men sørger for at de bliver en del af bybilledet på en god måde. Derfor har vi i samarbejde med Fyns Politi, Cityforeningen og vagtselskaberne udviklet en model, hvor alle parter inddrages i samarbejdet om at udvikle hellesteder for byens udsatte, med målet om at skabe en tryg by for alle. UNDERAFSNIT 2 DEN LEVENDE STORBY Når vi fortætter Odense, skaber vi en større kritisk masse og dermed grundlag for mere byliv. Det giver os nye muligheder for at skabe interessante byrum og multifunktionelle områder og det betyder samtidig, at der bliver flere mennesker på gaderne, at flere går og cykler, og at restauranter, caféer, butikker og kulturinstitutioner i de områder der fortættes, får et større kundeunderlag. Mere byliv skaber mere byliv, fordi det er trygt og rart at være, hvor der er andre mennesker. En fortætning af byen og optimale byrum skaber imidlertid ikke den levende og oplevelsesrige storby alene. Vi skal sikre, at rammerne bliver fyldt ud, og rammerne for den levende storby udgøres af alle Odenses bydele, som tilsammen skal tilbyde et varieret udbud af liv og oplevelser i hele byen. Det betyder ikke, at der skal være det samme byliv og de samme tilbud i hele byen. Nogle former for liv og oplevelser kan kun udfoldes i den tætte bymidte, hele Odenses og Fyns fælles mødested, hvor forudsætningerne for at skabe mere byliv er bedst, fordi det er her, der er mest byliv i forvejen. KULTUR OG EVENTS Storbyen Odense skal være kendt som en levende og dynamisk kultur- og oplevelsesby i Odense, på Fyn, i resten af Danmark og i udlandet. Odense har allerede i dag et rigt og mangfoldigt kulturliv, der bevæger og begejstrer byens borgere og besøgende, og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser for både de smalle subkulturer og de brede fællesskaber. Vi har videns- og kulturformidlende institutioner, festivaler og events af forskellig slags og størrelser, og til mange forskellige målgrupper. Inden for de senere år er paletten af kulturtilbud blevet udvidet betragteligt og stadig flere er på vej: Odeon, byens nye hus for musik, teater og konferencer, skal være med til at skabe rammerne for endnu flere og bedre oplevelser for odenseanerne og byens besøgende. Og musikfestivalen Tinderbox bliver et fyrtårn i det danske festivallandskab, der skal være med til at øge kendskabet til byen nationalt og internationalt, og styrke oplevelsen af Odense som en by hvor der sker noget. I Odense Kommune arbejder vi med kultur og events på forskellige, men sammenhængende niveauer: For det første ud fra kunstneriske og kulturelle kriterier, hvor vi lægger vægt på, at byens kulturtilbud skal ville noget de skal flytte, udfordre, bevæge og begejstre, og der skal være noget for enhver. Vi understøtter den selvgroede og skæve brugerskabte kultur, som er med til at skabe storbylivet. For det andet arbejder vi for at skabe og tiltrække store markante events og oplevelser i vores offentligt-private partnerskab, Odense & Co. Målet er at øge det nationale og internationale kendskab til Odense, forbedre byens image, og øge borgernes stolthed. Samlet set skal det skabe et attraktivt miljø at bo, arbejde og have virksomhed i, og skabe vækst gennem 18

tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder og arbejdspladser. I storbyen Odense vil vi understøtte, at odenseanerne og byens gæster får en endnu større mangfoldighed af kultur og oplevelsestilbud: Fra den smalle og nørdede kunstoplevelse og den lille selvgroede festival til de store events, der skaber bred opmærksomhed. Men vi vil også stille større krav til institutioner og arrangementers bæredygtighed. Det betyder, at vi vil have fokus på arrangørernes evne til at sikre egen og ekstern finansiering, til at samarbejde med andre aktører i partnerskaber, og til at markedsføre deres arrangementer intelligent. Samtidig vil vi gennem samarbejde gøre vores til at understøtte gode idéer og minimere myndighedsbehandlingen, når kulturiværksættere vil gennemføre nye gode projekter. I arbejdet med kultur og events vil vi udnytte den fysiske transformation af Odense ved at arbejde ud fra princippet om kritisk masse og placere større kulturinstitutioner og arrangementer strategisk, hvor kundeunderlaget er eller har potentiale for at blive størst, og hvor de kan bidrage til at skabe mest muligt byliv. Samtidig vil vi understøtte den mentale transformation ved at tiltrække store events, så odenseanerne oplever, at Odense kan og vil. DEN LEVENDE STORBY I DE UNGES BILLEDE Vi har i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner et særligt fokus på at skabe en levende by for byens unge og studerende. I disse år bliver der flere unge i Odense, og den gode studieby er med til at tiltrække og fastholde det talent vi skal leve af i fremtiden. Byens unge er en bylivsgenerator, som er med til at skabe et mangfoldigt og blomstrende byliv, alle odenseanerne kan få glæde af. Indsatsen med at skabe en levende by for de unge starter allerede i folkeskolen. Som kommune ønsker vi at åbne skolen mod omverdenen, for at styrke de unges faglige kompetencer, og for at målrette deres energi og motivation mod den ungdomsuddannelse og de jobmuligheder, der er de rigtige for dem. Vi vil vise Odenses unge den pallette af muligheder, som storbytransformationen og byens vækst byder på, så flere vælger at blive boende i Odense efter endt uddannelse. Det gør vi ved at skabe en tættere kobling til ungdomsuddannelser og virksomheder, blandt andet via campusmiljøer for folkeskole og ungdomsuddannelser, og ved at sætte fokus på iværksætteri og entreprenørskab, så vi dyrker de unges talenter, og overgangen til uddannelse bliver lettere for flere. Også for de unge, der går på ungdoms- eller videregående uddannelser, vil vi gøre en særlig indsats. Vi har en boliggaranti for studerende. Og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, frivillige og forskellige private aktører, er der blevet skabt et nyt studenterhus i bymidten, samt flere større events som eksempelvis gadefestivalen Karrusel, der er særligt rettet mod byens studerende. Et interessant og oplevelsesrigt byliv er afgørende for studielivet og for den opfattelse de studerende får af byen, mens de bor her. Derfor arbejder vi løbende for at udvide tilbuddene til byens studerende. Vi er dog samtidig opmærksomme på, at studiebyen ikke må blive et parallelsamfund for studerende på gennemrejse. Vi ved, at Odense især har mulighed for at fastholde og tiltrække borgere 19

med en særlig tilknytning til byen. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at de studerende får lyst til at bo i byen, mens de studerer her, men også at de får byen ind under huden i den periode, de bor her: Vi skal sikre sammenhæng mellem studiebyens tilbud og byens øvrige tilbud. De studerende skal ikke være i tvivl om, at det er Odense, de bor i. En ny spørgeskemaundersøgelse viser, at mange studerende i Odense enten slet ikke eller stort set ikke benytter byens kulturtilbud. Derfor vil vi udvikle nye og spændende bymiljøer i den tætte by, der kan danne rammen om et attraktivt storbyliv med en mangfoldighed i oplevelser og tilbud, som retter sig mod de unge. Vi vil medvirke til at etablere flere ungdomsboliger, hvilket betyder, at Odense Kommunes støtte til nyt alment byggeri først og fremmest vil være til ungdomsboliger, så længe tilvæksten af nye studerende tilsiger det. Disse boliger skal placeres de følgende to steder: Fortrinsvis i eller nær bymidten, på havnen og i City Campus, hvor de blandes med andre boligformer, og de unge kan blive en del af og være med til at understøtte det eksisterende byliv. Sekundært vil vi prioritere ungdomsboliger nær SDU. Den præcise placering af ungdomsboliger bestemmes i kommuneplan 2016-2028. Dog skal det fortsat være muligt at give kommunal støtte til almene familieboliger, således unge og andre har adgang til gode boliger, der kan betales af almindelige indtægter. For at sikre, at Odense bliver en endnu bedre by for de unge at bo i, vil vi have et særligt fokus på at inddrage dem i transformationen af Odense til storby. I den traditionelle kommunale borgerinddragelse, er det ikke de unge, der deltager mest, men gennem en innovativ og ligeværdig inddragelse, som fokuserer på at møde de unge, hvor de unge er, kan vi drage nytte af deres gode energi og skabe en større bevidsthed om byens udvikling. Derfor vil vi lave målrettede arrangementer, styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og byens unge ildsjæle og anvende sociale medier systematisk. Samtidig vil vi årligt gentage en undersøgelse af alle studerendes holdninger til Odense og Odenses udvikling. Vi vil desuden tænke ungeinddragelsen bredt, så alle byens unge, uanset baggrund og forudsætninger, bliver hørt. Foruden at give gode inputs til transformationen af Odense er en stærkere inddragelse med til at sikre en større tilknytning til byen og kan på længere sigt være med til at fastholde flere unge i Odense under og efter deres uddannelsesforløb. RESTAURATIONSLIV OG DETAILHANDEL Restaurations- og detailhandelslivet former den levende by ved at skabe liv på byens gader i dag-, aften- og nattetimerne. I storbyen Odense ønsker vi at tilbyde et endnu mere alsidigt udbud af restaurationer og butikker, og at sikre handels- og restaurationsmiljøer, der er en oplevelse i sig selv, og som kan tiltrække kunder fra hele Odense, og fra resten af Fyn og Danmark. Vi ved, at den fysiske detailhandel er udfordret af internethandel og nye indkøbsvaner, og det stiller nye krav til butikkerne og til de bymiljøer, de indgår i. Vi vil særligt understøtte udviklingen af restaurationsmiljøer hvor det understøtter byudviklingen og bylivet i den tætte by, herunder særligt i bymidten. På samme måde har vi særligt fokus på at sikre en bæredygtig detailhandelsudvikling i bymidten, der skal genvinde sin position som Odense og Fyns primære oplevelses- og detailhandelsmæssige centrum. I konkurrencen med nethandlen skal bymidten kunne tilbyde oplevelser, variation, kvalitet og en identitet som man ikke kan købe sig til på nettet og som ikke går igen i andre byer. Det vil vi understøtte ved at øge befolkningstætheden i den udvidede bymidte, som skaber et 20

større kundegrundlag, ved at fastholde at nye store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 skal placeres i bymidten og ved at koncentrere det primære butiksliv langs med bymidtens hovedstrøg, mens der skal være plads til mere specialiserede butikker i de tilstødende gader. Samtidig vil vi sikre bedre adgang til bymidten med letbanen, vi vil ved at udvide antallet af parkeringspladser og gennem handleplaner sikre endnu bedre forhold for fodgængere og cyklister. Vi vil medvirke til at skabe interessante, trygge og grønne byrum i bymidten, der giver mulighed for leg og ophold og lyst til at gå på opdagelse. Et eksempel på arbejdet med at øge bymidtens samlede attraktionsværdi er udviklingen af Thomas B. Thriges Gade-området til en tæt og grøn bydel, der genskaber fortidens labyrintiske gadestrukturer og gør bymidten mere oplevelsesrig med det nye eventyrhus House of Fairytales og Odeon, det nye hus til musik, teater og konferencer. I Sammen om Centrum har vi siden 2013 arbejdet sammen med Cityforeningen og andre aktører fra byens forskellige interesseområder om at skabe et attraktivt, livligt og pulserende byliv. Foreløbig har det arbejde blandt andet ført til etableringen af en ny legeplads i gågaden og et projekt om at udnytte de tomme butikslokaler. I 2015 arbejdes der blandt andet med at skabe en grønnere og mere blomsterrig bymidte og at skabe stærkere områdeidentiteter inden for bymidten. Som udgangspunkt fastholder vi Odenses detailhandelsstruktur, med det særlige fokus på at styrke bymidten. Det betyder, at vi i området omkring Rosengårdcentret, der fungerer som både bydelscenter og aflastningscenter for bymidten, vil fastholde den eksisterende butiksforsyning inden for aflastningsområdets eksisterende afgrænsning og samtidig understøtte adgangen til centret med letbanens linje 1. I overensstemmelse med By- og Kulturvalgets beslutning vil vi åbne mulighed for, at Tarup Centeret kan udvides med 8.500 m2 butiksareal, når byggeriet i VIVA er igangsat. Sideløbende med dette vil vi undersøge muligheden for en mindre udvidelse af Tarup Centret i forbindelse med Kommuneplan 2016-2028. Vi åbner ligeledes mulighed for, at der kan etableres et lokalcenter ved Nordisk Tekstil til en 1.000 m2 dagligvarebutik. Desuden understøtter vi livet i lokalområderne ved at fastholde de øvrige eksisterende bydelscentre og lokalcentre i byens forstæder. 21

I grafen nedenfor kan man se omsætningsfordelingen mellem de forskellige detailhandelscentre i kommunen. Aflastningscentret udgøres af området omkring Rosengårdcentret i Odense SØ. 40% Andel af samlet omsætning 2011 (og omsætning i mio. kr.) Kilde: Detailhandelsanalyse, Odense Kommune, 2012 30% 34% (3.886) 20% 10% 0% 20% (2.304) 16% (1.802) Aflastningscenter Bymidte Uden for struktur Bydelscentre Lokalcentre Særligt pladskrævende 15% (1.684) 10% (1.165) 6% (660) 22

UNDERAFSNIT 3 HANDLINGER OG RETNINGER KOMMUNEPLAN 2016-2028: Det skal fastlægges hvor der kan placeres almene ungdomsboliger. Det vil blive præciseret, at der kan placeres almene ungdomsboliger to steder. Først og fremmest skal der være særligt fokus på at tilgodese Odense bymidte, City Campus og Odense Havn, for at understøtte bylivet ud fra princippet om kritisk masse. Sekundært skal der kunne placeres studieboliger ved SDU (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) Detailhandelsstrukturen i Odense NV vil blive revideret (Handlingen understøtter ikke umiddelbart nogle af de opstillede effektmål) BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER: Der er udviklet en samarbejdsstrategi mellem de almene boligorganisationer, Odense Kommune og Fyns Politi, der beskriver hvordan de tre parter samarbejder om at skabe attraktive og trygge almene boligområder og boligtilbud, som understøtter udviklingen af Odense til dansk storby. I 2015 udarbejdes der en handlingsplan for samarbejdsstrategien, med henblik på at udmønte strategiens mål i konkrete handlinger (Bystrategisk Stab, BMF i samarbejde med de øvrige forvaltninger). (Opfylder effektmålene: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, Mere blandet beboersammensætning i nye boligområder) Der udarbejdes i 2015 et opdateret administrationsgrundlag, som skaber bredere anvendelsesmuligheder for stueetagebutikker i bymidten, for herved at styrke udlejningspotentialet og skabe grobund for en mere oplevelsesrig bymidte (Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålet: Styrkelse af detailhandlen i bymidten) Der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for børne- og ungeområdet, der skal skabe en tættere kobling mellem folkeskolerne og deres lokalområde. Skolen skal være naturligt omdrejningspunkt for lokalsamfundet, og mulighederne for at koble foreningsliv, virksomheder og frivillige tættere op på skolen liv og faciliteter skal styrkes. Ligesom vi arbejder med den åbne skole vil vi også åbne dagtilbud og fritidstilbud m.m. mod omverdenen (BUF) (Opfylder effektmålene: Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) Igennem vores eventstrategi vil vi virkeliggøre, at Odense bliver kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, fordi det fastholder og tiltrækker virksomheder, studerende og arbejdskraft. Eventmidlerne fra vækstpolitikken prioriteres ud fra eventstrategien (Odense & Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Odense er den legende by for alle, Øget bystolthed, Øget synlighed i omverdenen, Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) 23

Vi samarbejder med byens frivillige, aktive borgere og foreningsliv på at styrke Odenses mange forskellige fællesskaber. Det gør vi med udgangspunkt i den tværgående Civilsamfundsstrategi Fælles om Odense. Vores rolle er at hjælpe lokalt, men vi trækker os tilbage og lader lokale kræfter styre, når der ikke er brug for os længere. Civilsamfundets indgang til Odense Kommune er Center for Civilsamfund (På tværs af forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber) NYE HANDLINGER OG RETNINGER: Når vi placerer eller giver tilladelse til større kulturinstitutioner og events i byen, vil vi, med udgangspunkt i det bærende princip om kritisk masse, have et særligt fokus på at understøtte udviklingen af byliv. Det betyder at vi vil have fokus på at placere kulturinstitutioner der, hvor der i dag er byliv og kundeunderlag i forvejen, eller hvor der er stort potentiale for byliv og kundeunderlag i fremtiden. Derved understøtter vi storbytransformationen ved at medvirke til udviklingen af en mere levende by. Når vi bor tættere, skabes der grundlag for mere byliv, og det skal vi udnytte og understøtte gennem vores arbejde med kultur og events (Kunst og Kultur, BKF og Odense & Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) Vi vil i 2015 revidere Odense Kommunes kulturpolitik med udgangspunkt i at understøtte og drage nytte af transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Det betyder, at nogle kulturoplevelser kun kan ligge i bymidten, hvor der er den nødvendige kritiske masse og arrangementerne kan medvirke til at understøtte storbytransformationen. Andre og mindre kulturarrangementer kan foregå i byens lokalområder og have lokal forankring for at sikre udbredelse og benyttelse af kulturlivet for alle. Formålet er at prioritere relevante mål og indsatser for den samlede storby Odense (Kunst og Kultur, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) Vi vil inden udarbejdelsen af næste planstrategi revidere den gældende bosætningsstrategi fra 2009 med det formål, at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem vores arbejde for tiltrækning af borgere, og arbejdet med at transformere Odense til en storby (BMF) (Opfylder effektmålet: Odense er den legende by for alle) For at understøtte lokalområdernes bydelsidentiteter i både fysisk og mental forstand, og for at medvirke til at skabe stærkere og mere selvbærende lokalsamfund, skal der i forbindelse med forberedelsen af den kommende planstrategi udarbejdes et bydelsrolleprojekt i samarbejde mellem alle forvaltninger og med inddragelse af borgerne. Målet er at kortlægge bydelenes særlige identiteter, samt indbyrdes rollefordeling og udviklingsperspektiver. Herunder skal der også udvikles en stærkere analysekapabilitet, som gør det muligt at sikre en stærkere kobling mellem den fysiske planlægning på den ene side, og budgetlægningen og udviklingen af servicestrukturen på den anden. Derfor er der også en tæt kobling til den handling, der er beskrevet i afsnittet Ny Odense: En tæt og sammenhængende storby (Bystrategisk Stab, BMF i samarbejde med Byudvikling, BKF og med de øvrige forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Øget bystolthed) 24