Udgivet af 3F Sømændene nytid nr. 1 - årgang 109 - April 2015 Folketingsvalg 2015 Side 8 X X Bestyrelseskonference SYLTEKRUKKE Ferie og feriepenge 2015
NYTTIGE ADRESSER DAGLIG LEDELSE 3F SØMÆNDENES KONTOR nytid - Oktober April 2015 2014 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Tlf. 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf. 70 300 300 henrik.berlau@3f.dk ITF Inspektør Morten Bach Kampmannsgade 4, 3. sal 1790 København V Mobil: 21 64 95 62 morten.bach@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle 1 2630 Tåstrup Tlf. 70 12 14 16 fbs@alka.dk www.alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, 2. 2400 København NV Tlf. 35 43 31 11 info@hfv.dk www.hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade 19 1054 København K Tlf. 33 13 48 82 hotel@maritime.dk www.hotel-maritime.dk Pension Danmark Kundeservice-medlemmer Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Tlf. 70 12 13 30 www.pension.dk Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st. 1408 København K Tlf. 32 57 52 03 Fax 32 57 33 58 post@smf1856.dk www.smf1856.dk Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Telefon: 91 37 60 00 sfs@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B. 1256 København K Tlf. 33 11 64 32 postmester@udligningskontoret.dk www.udligningskontoret.dk Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th. 2920 Charlottenlund soren.s@3f.dk Mobil: 51 51 88 70 Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang 7 5700 Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Mobil: 21 37 10 67 BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej 21 7100 Vejle bjoernweber@hotmail.com Mobil: 21 73 14 53 Sune H. Andersen Østergyden 28, 5600 Faaborg tantesune@yahoo.dk Mobil: 41 10 98 76 Morten Bach Vestre Strandvej 36 2650 Hvidovre morten.bach@3f.dk Mobil: 21 64 95 62 Flemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby 6720 Fanø fl.thiesen@fanonet.dk Mobil: 23 43 80 56 Jan Saksaa Skovparken 218 4220 Korsør saksaa@mail.dk Mobil: 61 66 09 09 Georg Schuster Æblehaven 26 8543 Hornslet schuster1@os.dk Mobil: 21 80 34 18 Thomas Johansen Kruusesvej 31 B 4220 Korsør tho_jo@live.dk Mobil: 20 87 73 29 Bjarni S. Jensen Wildersgade, 57 th. 1408 København K bjarnisjensen@gmail.com Mobil: 21 60 50 69 Camilla Christensen Kirkevejen 13,1 6720 Fanø camilla-baun@hotmail.com Mobil: 61 77 37 43 Faglig sekretær Poul Erik Jensen Havnegade 4, 1. 0006 3790 Hasle poul.jensen@3f.dk Mobil: 29 26 70 87 Faglig sekretær Gert Christensen Sundvej 4, 4 th. 2900 Hellerup gert.christensen@3f.dk Mobil: 29 46 61 26 SUPPLEANTER Brian Schmidt Hæsset 7 6720 Fanø brianschmidt79@hotmail.com Mobil: 40 89 23 42 Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk, 3720 Aakirkeby a_m@mail.dk Mobil: 23 80 25 17 Thomas Christensen Birkevænget 5 5900 Rudkøbing seatwin@hotmail.com Mobil: 40 78 11 42 Per Dybro Tinghøjs Allé 18 E, 2.tv. 6700 Esbjerg dybro1@gmail.com Mobil: 21 45 27 Peter Villumsen Christianshavns Kanal 8,1, 1406 København K pvil@mail.dk Mobil: 31 22 99 02 Christian K. Johansen Møllebjergvej 19,1. 4220 Korsør portadk@gmail.com Mobil: 23 80 05 43 Egon Schultz Storetoft 30D 6720 Fanø epoxyegon@hotmail.com Mobil: 42 95 74 00 Stig A. Rasmussen Tornskadevej 22, 8400 Ebeltoft srsar58@gmail.com København Dortheavej 39A 2400 København NV Tlf. 70 300 838 Mail: seaman@3f.dk www.3f.dk/seaman Giro konto: 305-9901 Åbningstider Mandag Tirsdag 09.00 16.00 Onsdag Fredag 09.00 12.00 A-kassen Peter Ipsens Allé 27, stuen 2400 København NV Tlf. 70 300 999 Fax: 70 300 998 Mail: akassen-kbh@3f.dk Åbningstider Mandag 09.00-15.00 Tirsdag 09.00-17.00 Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 09.00-17.00 Fredag 09.00-14.00 Århus Sommervej 5 8210 Århus V. 3F Transport Indlevering af A-kasse papirer. Aalborg Hadsundvej 184 9000 Aalborg Indlevering af A-kasse papirer. Esbjerg Østergade 26 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 48 86 Fax. 75 12 22 61 Åbningstider: Tirsdag og torsdag 10.00-12.00 Svendborg Østre Havnevej 23 5700 Svendborg Tlf. 88 92 31 90 Fax. 88 92 31 91 Åbningstider: Mandag og fredag 9.00-12.00
Indhold Af Søren Sørensen, formand Flere danske søfarende...3 Pressemeddelelse....4 Forringet færge sikkerhed...5 Folketingsvalg 2015...6 Sømændene kickstarter folketingsvalgkampen...8 Politikerdebatten...10 Flere danske søfarende Dansk militær FN operation...12 Mobning og chikane...13 Syltekrukke...14 Betal mere i skat?...15 Ferie og feriepenge 2015....16 Skærpet kontrol...17 Aldersgrænser for efterløn og folkepension...18 Narko og alkoholtest...19 Fagbladet NyTid Nr. 1, April 2015, årgang 109. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: 2.000 eks. Redaktion sluttet den 27/3. Afleveret til postvæsnet uge 15. Indlæg til NyTid: Indlæg og læserbreve til NyTid modtages gerne på e-mail: nytid@3f.dk. 3F Sømændene har siden DIS registeret blev indført i 1988 gjort meget for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt med politiske tiltag for at fastholde rederne på deres ord om dansk beskæftigelse i den danske handelsflåde. Senest har vi i samarbejde med de øvrige faglige organisationer fra søfarten arrangeret en konference på Christiansborg for at gøre opmærksom på, at der kræves praktikpladser i den danske handelsflåde, hvis de mål regeringen og folketinget har taget initiativ til for at fremme de maritime uddannelser skal opfyldes. Samtlige faglige organisationer inden for søfart er enige om, at der er behov for at optage betydeligt flere elever og studerende på maritime uddannelser for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter danske søfarende til såvel specialskibe samt skibe i indenrigsfart, færger og andre skibe, hvor man satser på beskæftigelse af danske søfolk. Det kræver dog, at alle rederier stiller praktikpladser til rådighed enten frivilligt, eller som vi har påpeget siden 1988 ved en anderledes DIS lov, hvor de danske faglige organisationer som påpeget af ILO får forhandlingsretten for såvel egne søfarende og søfarende fra andre lande, der sejler i danske skibe. Det skal ikke kun være redernes mundtlige ord, der skal være garant for ansvarlighed, men dansk lovgivning, der er ansvarlig i forhold til det danske samfund og hermed de danske søfarende. Det må være et rimeligt krav at de subsidier, der er stillet til rådighed for de danske rederier bliver brugt til styrkelse og udvikling af det blå Danmark, som vil være en nødvendighed for at fastholde Danmark som en søfartsnation. Politikkerne som deltog i konferencen måtte erkende, at det er nødvendigt med et servicetjek af erhvervet, og at der som i andre erhverv skal stilles uddannelsespladser / praktikpladser til rådighed. Nu er det så, at vi som før håber, politikerne vil tage det ansvar på sig og sikre uddannelse og praktikpladser i den danske handelsflåde. Vi vil som faglige organisationer fastholde kravet om praktikpladser for danske søfarende i den danske handelsflåde, for på den måde kan vi sikre en udvikling af det blå Danmark og sikre fremtidig arbejdspladser med veluddannede danske søfarende. 3
Pressemeddelelse fra 3F Sømændenes bestyrelse 4 Bestyrelsen for 3F sømændene, skal hermed udtrykke sin støtte og opbakning til de kritiske spørgsmål og de krav om yderligere tilbundsgående undersøgelser, der fra interesse grupper og miljøorganisationer er blevet rejst og stillet omkring en fast forbindelse over Femernbælt. Vi er ligeledes skeptiske overfor hvad en fast forbindelse vil betyde for fremtiden, både hvad angår de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser! En påbegyndelse af et sådan projekt, uden først at have undersøgt de langtrækkende konsekvenser, må anses for halsløs gerning! Vi sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvad et sådan anlægsarbejde vil have på effekten for evt. dansk beskæftigelse! I stedet anser vi fremtidens færgedrift, med fokus på en mere miljøvenlig energi, med flere og større enheder, som den ideelle løsning, både trafikalt og økonomisk.? Vi sætter spørgsmålstegn ved Femernprojektet Vi håber for samfundet og for fremtiden, at Femern projektet skrottes, og at hensynet til miljøet og til at de danske overenskomstdækkede arbejdspladser på færgerne bevares!
Forringet færge sikkerhed Flere passagerer og mindre besætninger ombord i skibene skulle give en større sikkerhed på danske færger? Denne form for specielle søfarts logik ligger til grund for mange af Søfartsstyrelsen besætningsfastsættelser igennem tiderne. Desværre har denne logik også bredt sig til Ankenævnet for Søfartsforhold f.eks. på Kanhave. Den meget omtalte Samsø Færge Kanhave er en af mange færger, som har tilladelse til at sejle med en ganske lav besætning. Det er sikkerhedsbesætningen, som i tilfælde af kollision, brand eller andre ulykker skal klargøre redningsmidlerne for de mere end 160 passagerer, som der må være ombord. Besætningen som samtidig skal bekæmpe en evt. brand eller redde passagerer, som måtte være faldet overbord. Forhåbentlig er alle de søfarende stadig uskadt og klar til redningsarbejdet. Vurdering af sikkerhed og risiko Søfartsstyrelsen er som bekendt højeste myndighed indenfor søfartsområdet. Det er Søfartsstyrelsen som i henhold til lovgivningen udsteder regler og vejledninger. Det er samtidig Søfartsstyrelsen, som skal kontrollere og vurdere at regler og vejledninger nu også fungerer. Spørgsmålet er midlertidig, om dette er den bedste og mest sikre form for vurdering af skibe, og dermed passagerer og de søfarendes sikkerhed. Brand og ulykkesberedskab Søfartens administration af skibes sikkerhed herunder besætningsfastsættelserne har rødder tilbage til dengang, hvor skibene var bemandet med en besætning på 40-50 mand. Dengang hvor det teoretiske set var muligt at bemande både båd og brandruller, hvis dette skulle ske samtidig. En sådan mulighed er ikke til stede i dag med denne minimale besætning, som er ombord i hovedparten af færgerne. Nyt om risiko og beredskab Tiden er kommet til at der f.eks. skal være brandmyndigheder og evt. Arbejdstilsynet, der skal sættes på opgaven i at vurdere sikkerhed på passagerskibe? Er de nuværende risikovurderinger af passagerer og de søfarendes sikkerhed up to date, eller hviler de stadigvæk på kriterier og en praksis der er har rødder tilbage til sejlskibstiden? 5 Kanhave er en af mange færger, som har tilladelse til at sejle med en ganske lav besætning på 5 søfarende, 1 skibsfører, 1 styrmand, 1 maskinmester og 1 skibsassistent samt et besætningsmedlem.
Folketingsvalg 2015 X X bestyrelseskonference Fra venstre ses: Forstander Lone Warburg (ordstyrer) Henning Hyldested (EL), Rasmus Prehn (S), Karsten Hønge (SF) og Kim Christiansen (DF). 3F Sømændene kikstarter valgkampen - 3F s kursusejendom Smålandshavet dannede rammen for et af de første valgmøder i 2015. 6 Til bestyrelses konference havde 3F Sømændene inviteret folketingspolitikere til at debattere dansk søfarts politik nu og i fremtiden. Ikke mindst spørgsmålet om den fremtidige beskæftigelse af søfolk på danske arbejds- og lønvilkår var et vigtigt tema under debatten, men også fremtidens uddannelses- og beskæftigelses muligheder for næste generation af søfarende var et vigtigt emne. Ny Tid bringer i bladet reportage fra konferencen på Smålandshavet. Dette vil blive fulgt op på 3F Sømændenes hjemmeside og i kommende nyhedsbreve. 3F SØMÆNDENE
3F formand Per Christensen s oplæg til 3F Sømændenes bestyrelses konference var bl.a. at tage afstand fra de borgerlige partiers tåbelige påstand om at social dumping er sund konkurrence Blandt 3F Sømændenes mange tillidsrepræsentanter var der stor interesse for 3F s kampagne mod social dumping. Herunder fastholdelse af kritikken af DIS loven, som en legaliseret social dumping. Danmarks fremtid som en søfolks nation? 7 med eller uden danske søfolk er det store spørgsmål til Folketingets politikere. Nu nærmere tiden sig for Folketingsvalget - senest i september 2015. Der er mange gode grunde til at drøfte med kollegaer, venner og familien Hvilke partier og MF er støtter at der skal skabes arbejdspladser for søfolk på danske overenskomster? Hvilke partier støtter DIS loven og diskrimineringen af danske søfolk? 3F Sømændene havde indbudt udvalgte folketingspolitikere til at deltage i bestyrelseskonference for at få belyst de respektive politiske partiers holdninger. fakta Følg med i optakten til den kommende valgkamp. Læs mere her: www.valg-2015.dk eller på www.3f.dk/seamann Hvor skal X et sættet!
Af Sune Gudmundsson kickstarter folketingsvalgkampen 8 En byge af spørgsmål ramte politikere fra begge sider af Folketinget, da de mødtes med en gruppe veloplagte tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter fra 3F Sømændene. Det er som bekendt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der har eneret til at trykke på knappen, der udløser folketingsvalget, men tirsdag d. 3. marts tyvstartede 3F Sømændene valgdebatten om søfartserhvervets fremtid i Danmark. Politikere fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten var inviteret til Karrebæksminde, hvor omkring 25 tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter fra 3F Sømændene deltog i en konference. Debatten varede over tre timer, og tiden blev ikke spildt. Fra første minut skulle transportordførerne Rasmus Prehn (S), Henning Hyllested (EL), Kim Christiansen (DF) samt folketingskandidat Karsten Hønge (SF) tager stilling til debattens helt store emne: afskaffelsen af 10 i loven om DIS (Dansk Internationalt Skibsregister). Siden 1988 har loven forhindret den danske fagbevægelse i at lave kollektive overenskomster for udenlandske ansatte på danske skibe. Paragraffen er direkte årsag til, at antallet af danske sømænd har været støt dalende. Skamplet og skræmmebillede Det er en skamplet på Danmark, og den måde vi opfatter os selv som værende i front, når det handler om arbejderrettigheder, sagde Henning Hyllested (EL).
Hans forargelse gav genklang hos SF og Socialdemokraterne. Selvom Enhedslisten historisk set er det eneste parti, der aldrig har accepteret DIS-loven 10, så var både SF og Socialdemokraterne enige om, at bestemmelsen er uholdbar. Rasmus Prehn (S) kaldte lovens indflydelse på dansk søfart for et skræmmebillede for fly- og lastvognsbranchen. Han mente, at den aktuelle debat om transportbranchens arbejdsvilkår bør bruges som en løftestang til at kaste et kritisk blik på DIS-lovens 10. Hvis DIS-lovgivningen forhindrer, at man kan få fagforeningen til at repræsentere sig, så er det helt godnat. Det er helt afgørende, at man har en fagforening, der kan lave kollektive overenskomster. Og ja, det bliver ikke nemt og ja, det er forbundet med en masse problemer, men jeg tror, at det kan lade sig gøre, sagde Rasmus Prehn. Politikere vil holde hånden over offshore-branchen Tidligere medlem af Folketinget og kandidat for SF Karsten Hønge understregede, at FN s Internationale Arbejderorganisation, ILO, gentagne gange har indskærpet over for skiftende danske regeringer, at 10 i DIS-loven strider imod retten til kollektive forhandlinger. Selvom hans eget parti i praksis har accepteret paragraffen, så mener han, at den er under al kritik. I 1988 (da DIS-loven blev vedtaget, red.) var der ingen, der kendte til ordet social dumping, men det var faktisk første gang, at vi så den organiserede form af social dumping. Danmark må til at beslutte sig. Skal vi tage vores underskrift på ILO-konventionerne alvorligt, eller er de bare til pynt? Lige nu er de bare til pynt, fordi vi prøver at holde ILO s kritik stangen. Men det er noget pjat, det vi laver, sagde Karsten Hønge. Ligesom Enhedslisten og Socialdemokraterne ønsker SF den faglige kollektive forhandlingsret sikret, hvis man laver en DIS-aftale for offshore-branchen. Dermed vil det forsat være muligt for fagforeninger at indgå danske overenskomster, så deres medlemmer kan have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. DF: 10 sikrer jobs i rederibranchen Kim Christiansen (DF) åbnede en mindre kattelem for at give DISregistret et servicetjek. Men modsat de andre debattører var Kim Christiansen tilhænger af DIS-lovens 10. Jeg er jo ikke sat i Folketinget for at gøre mig til herre over, hvor mange medlemmer 3F skal have. Der må være arbejdsmarkedets parter, der kæmper den kamp. Jeg er ikke umiddelbart interesseret i at ændre på paragraf 10, fordi jeg tror, at vi vil tabe rigtig mange jobs i rederibranchen, sagde han. Formand for 3F Sømændene, Søren Sørensen, var hurtig til at svare igen på Kim Christiansens (DF) bemærkning om 3F Sømændenes medlemstal: Som politiker kan man omvendt sidde i Folketinget og beslutte, at fagbevægelsen slet ikke skal have nogle medlemmer. Man liberaliserer en lovgivning, der kortslutter det, som vi har almindelig praksis for i det danske samfund: At det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår, sagde han og gav politikerne et tilbud: Jeg har fuldt ud fantasi til at forestille mig, at det var os, der forhandler overenskomst på plads for en filippinsk søfarende på et andet lønniveau, end det danskerne sejler på. Som dansk fagforeningsmand har jeg svært ved at se et danskflaget skib sejle ind i Aarhus havn hver tredje måned med en hel filippinerbesætning - med undtagelse af skibsføreren og andenmesteren. Så jeg synes, at ansvarligheden for at sikre danske arbejdspladser bør overdrages til fagbevægelsen, sagde Søren Sørensen. 9
Det gjorde størst indtryk på politiker debatten med sømændene 10 Karsten Hønge (SF), folketingskandidat Det er så tydeligt, at det er enormt vigtigt at få gjort noget ved den sociale dumping, der foregår i alle brancher. Der skal være fair og lige konkurrence om de jobs, der er i Danmark. Det er helt afgørende, at vi forsvarer danske vilkår på danske arbejdspladser. Vi skal både have en stærk fagbevægelse og et politisk flertal, der er med til at understøtte kampen mod social dumping og holde hånden under organiseret arbejdskraft. Rasmus Prehn (S), transportordfører Der er to vigtige ting, jeg tager med hjem til Folketinget. Det ene er omkring DIS-registret, og hvordan det modarbejder, at man kan have en fagforening til at organisere sig. Det synes jeg er dybt problematisk, at det skal vi have kigget på. Det gælder både for den gældende ordning, og hvis den skal udvides til at gælde offshore. Den anden ting er besværet med at få uddannet nye skibsassistenter. Det er rigtig ærgerligt for en søfartsnation som Danmark, at erhvervet er ved at uddø, fordi der ikke er nok, der bliver uddannet. Det skal vi have gjort noget ved. Det udfrittede sømændene politikern 3F Sømændenes tillidsmænd deltog i politikerdebatten på konferencen på Smålandshavet. Her er hvad de spurgte politikerne om. Og om de kunne lide svaret, de fik. Jan Saksaa, tillidsmand på Scandlines (Gedser Rostock) Jeg spurgte Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, hvorfor de accepterer så mange udlændinge på danske skibe, når de samtidig klager over udlændinge i andre brancher. Han mente ikke, at det kunne være anderledes på grund af den internationale konkurrence, så jeg kunne faktisk ikke bruge hans svar til noget. Dansk Folkeparti fører en stram udlændingepolitik, men finder det åbenbart acceptabelt, at der er tretusinde udlændinge på danske skibe, så længe det er i storkapitalens interesse. Det er, hvad man kan kalde dobbeltmoral. Peter Gruth Hansen, tillidsmand på HH-Ferries (Helsingør Helsingborg) Jeg gjorde politikerne opmærksom på, at der inden for meget kort ikke er nok skibsassistenter til rådighed. Vi er tudsegamle stort set hele bundet, og vi kan lægge færgerne stille, hvis vi går på pension samtidig så grelt er det. Og vi får ikke nye søfolk, hvis ikke de kan få deres sejltid. Så jeg spurgte politikerne, om de havde et bud på, hvordan man i fremtiden kan sikre sig, at man stadig har danske søfolk? De sagde, at de alle sammen gerne ville arbejde for, at der blev nogle flere praktikpladser. Det vil jeg holde dem op på.
ne efter Kim Christiansen (DF), transportordfører Det, jeg tager med mig hjem fra denne debat, er ønsket om flere praktikpladser for unge mennesker, der bliver uddannet til et liv på søen. For ellers løber vi tør for sømænd. Det er helt ny viden for mig. Det er god viden at tage med hjem, og det vil jeg tage en snak med vores arbejdsmarkedsordfører om. Henning Hyllested (EL), transportordfører DIS-loven og dens fuldstændige urimelig indretning med paragraf 10 skal væk. Det kan ikke være rigtigt, at den danske stat stadigvæk excellerer i at overtræde konventioner, der handler om grundlæggende arbejderrettigheder. Enhedslisten kan stille forslag om at skrotte paragraf 10, og det har vi også jævnligt gjort. Vi rejser også debatten ved hver lejlighed, der byder sig, hvilket har været flere gange her på det sidste. Vi må indrømme, at vi ikke er nået særlig langt med det, da der er en bred enighed i Folketinget om, at det skal der ikke ændres på. Først og fremmest fordi Danmarks Rederiforening gør deres indflydelse gældende og laver et stykke fantastisk professionelt lobbyarbejde. Lobbyarbejdet er også med kniplen i baglommen truslen om udflagning. 11 e om! Bjarni S. Jensen, tillidsmand hos Danpilot Jeg synes, at politikerne var lydhøre, men jeg synes også, at de gav udtryk for, at der var nogle af sagerne, vi rejste, som de ikke kendte til. For et par af politikerne var debatten vist en øjenåbner. Jeg tror, at de tager oplevelsen med hjem til Folketinget, men jeg har svært ved at tro, at det ændrer på noget. Det virker lidt sort. Rederierne har simpelthen for meget magt, og jeg tror ikke, at politikerne kan gennemskue, om rederiernes bidrag er stort eller lille. Politikerne snakker om indtægter på milliarder af fremmed valuta, men de glemmer hele mellemregningen, således at rederierne faktisk kun lægger halvtreds millioner kroner netto om året i det danske samfund. Henning C. Carlsen, sikkerhedsmand på Scandlines (Rødby Puttgarden) Jeg synes, at vi havde en god debat, og politikerne svarede da på det hele. Man kan jo håbe på, at politikerne nu vil presse rederierne til at tage flere ubefarne, så de danske matroser, skibsassistenter, ikke uddør. De forskellige rederier er nemlig for dårlige til at tage ubefarne. De vil godt have de uddannede skibsassistenter, men de vil ikke ofre pengene på at være med til at uddanne dem.
Af Morten Bach, Bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene Dansk militær FN operation på social dumping betingelser Endnu engang benytter det danske forsvarsministerium og det danske militær sig af civile udenlandske søfolk på dårlige løn og arbejdsvilkår til at udføre såkaldte humanitære opgaver! 12 Det sker efter at det danske skib Ark Future som er ejet af DFDS, er blevet lejet af Forsvaret til at sejle med nødforsyninger og køretøjer til de ebolaplagede områder i Afrika. Men hvor er det er sølle og beskæmmende og stærkt kritisabelt at måtte konstatere, at dette skattepengebetalte danske og FN støttede projekt bruger underbetalte udenlandske søfolk, der bliver påmønstret og ansat på social dumping betingelser! De udenlandske søfolk, der arbejder på skibet, der er indregistreret under dansk flag, og som skal sejle disse nødhjælpskøretøjer til de berørte områder i Afrika, for størstedelen af besætningens vedkommende er polske søfolk ansat på underbetalte enkelt mandskontrakter. De udenlandske søfolk er ved lov fraskåret retten til at arbejde på kollektive overenskomster og forment den almindelige basale rettighed til at kræve ordentlige arbejds- og lønvilkår som ellers er en menneskeret i alle andre EU lande undtagen på danske skibe! Når det danske Folketing og Forsvarsministerium, beslutter at gå ind i et projekt med at hjælpe i humanitære internationale hjælpeaktioner bør det, for Danmarks anstændighed skyld, ske på ordnede arbejds- og lønmæssige forhold for søfolkene. Det gør det desværre bare ikke! Ikke mindst burde det vel, for en god ordens skyld, være danske søfolk på ordentlige overenskomstmæssige danske betingelser, der fik opgaven med at udføre dette stykke internationale hjælpearbejde. Men som de fleste andre danske rederier har DFDS valgt ikke at bruge veluddannede danske søfolk på deres fragtskibe, men derimod billige østeuropæiske og filippinske søfolk på social dumping betingelser! Ironisk nok har FN organisation ILO gang på gang kritiseret Danmark for den lovgivning, der forbyder danske faglige organisationer at forhandle og sikre at udenlandske søfolk får tålelige løn- og arbejdsvilkår som danske søfolk ville have haft, hvis de kunne få lov at sejle på skibene! Sidst den danske stat benyttede det pågældende skib var under transporten af giftgasser ud fra Syrien. Også dengang blev den danske regering og militærets beslutning om at benytte sig af billig underbetalt arbejdskraft ombord på det danske skib stærkt kritiseret. Desværre gentages denne uhørte og groteske beslutning endnu engang!
13 Mobning og chikane Mobning, chikane, groft drilleri er desværre dårlig domme, som også søfarende bliver udsat for. fakta 3F Sømændene får med mellemrum henvendelser fra søfarende eller familiemedlemmer om problemet mobning. Definition på mobning Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Mobbehandlinger kan f.eks. være at: Afskære andre fra samvær og samtaler Konsekvent genere andres udseende Snakke højlydt om folk selv om de er til stede Sætte rygter i søen om den mobbede Sårende bemærkninger, skældud og latterliggørelse Nedvurdering af ofrenes arbejdsindsats Gode råd Det er ubehageligt at blive mobbet. Det skal man ikke finde sig i. Det skader såvel humør som helbred. Det bedste er at reagere hurtigt, når man oplever mobning. Måske lettere sagt end gjort, men forsøg at stoppe det i opløbet. Tal med personer du har tillid til, men gør det så hurtigt som muligt for at få råd og vejledning, så overgrebet kan blive stoppet. Altså sørg for at bryde det, der er i gang. Det stiller krav til din personlige styrke, men lad vær med at vente det bliver det ikke bedre af tværtimod. I kommende nummer af Ny Tid vil vi bringe mere information om hvad der kan gøres for et godt arbejdsmiljø og det er i sagens natur et arbejdsmiljø, hvor der ikke eksisterer nogen form for mobning. Hvis man krænker andre om forhold som: Raceforskelle, køns- eller religiøse forskelle, er det direkte ulovligt. I 3F Sømændene får vi med mellemrum henvendelser om forskellige former for mobning og chikane. Har du eksempler fra din arbejdsplads, så hører vi meget gerne fra dig.
Dagpengekommissionen: SYLTEKRUKKE Søren Becher, A-kasseleder i 3F København 14 Der er ingen tvivl, om at regeringen stadig er stærkt presset på dagpengespørgsmålet. Den kendsgerning, at mere end 40.000 ledige har mistet deres dagpengepengeret på grund af den tidligere regerings markante dagpengeforringelser i 2010 har demonstreret, at vi har fået et dagpengesystem, der har skabt massiv utryghed langt ind i arbejderklassens rækker. Det politiske modpres kan oversættes til én enkel og klar forventning: Et dagpengesystem der giver kompensation for tabt arbejdsfortjeneste når man mister sit arbejde! Regeringens svar på presset var i første række en stribe defensive lappeløsninger som udelukkende blev gennemført på grund af fagbevægelsens aktivitet og Enhedslistens politiske krav på Christiansborg. I forlængelse af lappeløsningerne nedsatte regeringen så en dagpengekommission den 27. juni 2014 fordi lappeløsningerne ikke fjernede kritikken og det politiske pres, men også fordi folketingsvalget nærmer sig. Dagpengekommissionen skulle inddæmme kritikken og udstikke en forventning om en ny og forkromet dagpengeløsning. I første omgang blev den bedt om at levere et resultat ved årsskiftet 2015 /16. Regeringen har imidlertid fremrykket deadline til umiddelbart efter sommer i år dvs. på et tidspunkt hvor det hele risikere at drukne i folketingsvalg. Kommissionen er sat på en bunden opgave. Grundlaget for dets arbejde kan formuleres i følgende overskrifter: En fortsat attraktiv forsikringsordning mod arbejdsløshed. Tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked. Forenklet og afbureaukratiseret. Robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked. Det lyder jo fint og forkromet. Det skal imidlertid holdes op imod følgende kryptiske formulering i kommissionens grundlag: Det er en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel ledighed, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed. Det betyder oversat til dansk, at et kommende dagpengesystem ikke må koste mere end det vi har i dag eller at en forbedring i denne ene ende af dagpengesystemet skal modsvares af en besparelse i den anden ende! Hvis vi fx skal have halveret genoptjeningsretten vil en forventet merudgift hertil fx medføre en kortere dagpengeperiode. Regeringen ønsker med andre ord, at et nyt og attraktivt dagpengesystem uden forbedringer og uden imødekommelse af de afgørende krav, der er rejst siden den borgerlige regering gennemførte de markante dagpengeforringelser. Måske at der i kommissionens forkromede målsætninger en skjult dagsorden, der på afgørende punkter sigter imod et dagpengesystem, der fjerner sig fra aftaler og overenskomsterne på arbejdsmarkedet i Danmark for at dreje det i retning af vilkårene på EU s arbejdsmarked for at gøre det robust i EU. I så fald står fagbevægelsen overfor en ny og alvorlig udfordring. I 3F København er vi parate til at fastholde presset for et solidarisk og arbejdsmarkedspolitisk dagpengesystem, der giver tryghed og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder blandt andet at vi holder fokus på en hævelse af dagpengesatserne, en halvering af genoptjeningsretten og en fordobling af dagpengeperioden før, under og efter det kommende folketingsvalg.
Betal mere i skat? - Nej vel! Sejler du i DIS og er skattepligtig til Danmark? Så er det tid til at huske såvel selvangivelse samt at få nyt kompensationskort fra Udligningskontoret for Søfart. Som bekendt betyder DIS skatteordningen, at søfolk forhyret på DIS-registreret skib får udbetalt nettohyre. Altså hyre, hvor der ikke trækkes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Men på selvangivelsen og i årsopgørelsen vil DIS-indkomsten dog blive medregnet som en del af den samlede A-indkomst. Denne aftale gælder kun fuldt skattepligtige til Danmark eller Færøerne. Da den søfarende således ikke kan udnytte sit skattefradrag, når vedkommende er på DIS hyre, udbetales et kompensationstillæg. Dette tillæg svarer til den skattemæssige værdi af de uudnyttede fradrag. Begæring om kompensation? For at få beregnet kompensation skal den søfarende indsende en Begæring om kompensation til Udligningskontoret. Yderlige oplysninger Udligningskontoret for Dansk Søfart, Amaliegade 33, opg. B, DK-1256 København K. Kontortid: Mandag - fredag 11.00-15.00 Telefon: +45 33 11 64 32 E-mail: postmester@udligningskontoret.dk www.udligningskontoret.dk/ 15 På Udligningskontorets webside kan du få besvaret mange spørgsmål om, hvordan du og din familie er sikker på, at I ikke betaler mere skat en det i skal. www.udligningskontoret.dk fakta om Udligningskontoret! Udligningskontoret er stedet som beregner det kompensationsbeløb, som du kan få på baggrund af de skattefradrag du måtte have. På Udligningskontorets webside - www.udligningskontoret.dk kan du finde oplysninger om, hvad det er der kan give dig et fradrag. Her kan du også se, hvordan du skal tilmelde dig ordningen, så du er sikker på at få det rigtige kompensationsbeløb. Her kan du bl.a. finde et eksempel på, hvad der skattemæssigt sker, når du har blandet indkomst, f.eks. hvis du stopper med at sejle i løbet af et indkomstår. Udligningskontorets webside giver svar på mange af dine spørgsmål. Ellers skal det anbefales, at du kontakter Udligningskontoret. Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Tlf. +45 3311 6432
Ferie og feriepenge 2015 16 Der er mange gode grunde til at få registreret din ferie på den rigtige måde, nu da tiden nærmer sig for ferieperioden 2015. Fejl registrering af ferie og ferieperioder har medført store problemer for kollegaer, som ikke har fulgt regler og de anvisninger der i dag er om registrering af ferieperioder. Det er dyrt i tilbagebetaling af feriepengene og andre ubehageligheder. Det er vigtigt at alle er bevist om ferielovens bestemmelser. For søfarende gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om ferie for søfarende. Hertil kommer de aftaler der er i kollektive overenskomster eller som følge af kontrakt. Sømændenes Feriekort For de kollegaer der sejler på overenskomst og har feriekort fra 3F Sømændene eller Danmarks Rederiforening er proceduren den samme som tidligere år nemlig i henhold til overenskomst og ferie bekendtgørelsen. Så her er der ingen ændring. Feriekort og understøttelse. For de kollegaer der er på dagpenge. Her kan der naturligvis ikke ske en dobbelt betaling. Er det feriekort så skal feriekortet attesteres af a-kassen. Det betyder ingen dagpenge i ferieperioden. Det samme som tidligere år. Ledig og feriepenge fra Feriekonto Har du et feriekort fra Feriekonto skal ferien bestilles online via www. borger.dk. Her skal du indtaste den periode, hvornår du ønsker at holde ferie og hvor mange feriedage du ønsker. Dagpenge, kontanthjælp eller efterløn Her skal du huske at aftale med a-kassen, kommune eller jobcenter, hvornår du holder din ferie. En fejl indtastning kan koste dig rigtigt dyrt. Er du i tvivl, så kontakt a-kassen eller fagforeningen. I arbejde og feriepenge fra feriekonto Når du skal hæve dine feriepenge læs vejledningen godt igennem på www.borger.dk og her under menuen feriepenge. Her skal du være opmærksom på, hvor du lægger din ferie i forhold til din ferietørn og du skal være sikker på, at der i din valgte ferieperiode ikke er ydet ydelser som dagpenge, sygehyre, kontanthjælp, efterløn eller anden offentlig ydelse. At modtage feriepenge og offentlig ydelse på samme tid er en meget dårlig og ganske kostbar fejl, derfor er planlægning vigtig i forbindelse med indkassering af feriepengene. Det vil nemlig hurtigt blive registreret i indkomstregisteret.
Skærpet kontrol - big brother watching you! 17 Formålet med lovændringen er at sikre mod dobbeltforsørgelse, som betyder at alle der henter feriepenge skal kontrolleres. A-kasserne og kommunerne skal nu medvirke til at sikring mod dobbeltforsørgelse. Dette sker ved at der indhentes oplysninger om ferie fra de private feriekortordninger. Ved samkøring af forskellige data fra Indkomstregistret og f.eks. Feriepenge.dk data. Dette skal sikre mod dobbeltforsørgelse, så offentlige ydelser ikke udbetales samtidig med, at der udbetales feriegodtgørelse. Tilbagebetaling af feriepenge I 3F sømændene er vi bekendt med at 8 kollegaer har fået henvendelse fra myndighederne om redegørelse i forbindelse med udbetaling af feriepenge fra FerieKonto samtidig med at der er udbetalt offentlige ydelser. De fleste af sagerne har været OK efter kontrollen, men flere kollegaer har fået krav om tilbagebetaling af de udbetalte feriepenge. I de grelle tilfælde kan det også få alvorlig konsekvenser i forhold til a-kasse lovgivningen. Så er du i tvivl ring til Kurt Frederiksen fakta Sømændenes Forbunds feriekort for 2015 blev udsent den 15. marts 2015. Forsinkelsen skyldes nye regler om udbetaling af feriepenge ifølge feriebekendtgørelse for søfarende. Bemærk feriepengene kan tidligst udbetales en måned før afholdelse af ferie. Ferie kan afvikles fra 1. maj. Er der spørgsmål Kontakt Kurt Frederiksen 21 37 10 67
Aldersgrænser for efterløn og folkepension 18 Her kan du se den lovfastsatte efterløns- og folkepensionsalder og dermed, hvor længe du kan være på efterløn. Din individuelle efterlønsalder kan være højere, end det fremgår af skemaet. For at have ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen, skal du have været medlem af efterlønsordningen i en bestemt tid. Er du i tvivl kontakt A-kassen. Fødselsdatoer Alder, når du kan få efterløn Max år på efterløn Alder, når du kan få folkepension Før 01. jan. 1954 60 år 5 år 65 år 01. jan. 1954-30. jun. 1954 60 ½ år 5 år 65 ½ år 01. jul. 1954-31. dec. 1954 61 år 5 år 66 år 01. jan. 1955-30. jun. 1955 61 ½ år 5 år 66 ½ år 01. jul. 1955-31. dec. 1955 62 år 5 år 67 år 01. jan. 1956-30. jun. 1956 62 ½ år 4 ½ år 67 år 01. jul. 1956-31. dec. 1958 63 år 4 år 67 år 01. jan. 1959-30. jun. 1959 63 ½ år 3 ½ år 67 år 01. jul. 1959-31. dec. 1962 64 år 3 år 67 år 01. jan. 1963-31. dec. 1966 65 år 3 år 68 år 01. jan. 1967-31. dec. 1971 66 år * 3 år 69 år 01. jan. 1972-31. dec. 1976 67 år * 3 år 70 år 01. jan. 1977 eller senere ** 67 ½ år ** 3 år 70 ½ år ** * Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027. Det blev aftalt i Velfærdsforliget i 2006. ** Med de allerede konstaterede forlængelser af danskernes gennemsnitlige levetid, vil efterlønsalderen være 65 år i 2027 og 66 i år 2030. Levetiden kommer til at bestemme Over de næste ti år stiger efterlønsalderen gradvist fra 60 til 64 år. Samtidig afkortes efterlønsperioden efterhånden fra fem til tre år. Folkepensionsalderen stiger gradvist fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Senere skal afgangen fra arbejdsmarkedet ændres i forhold til den gennemsnitlige levetid. Der er udsigt til, at danskerne fortsat vil leve længere og længere, og derfor skubber efterløns- og folkepensionsalderen sig. Institutionen DREAM, der udfører beregninger for blandt andre ministerierne, har beregnet en prognose for levetiden. Det er den, der viser, at om 110 år skal danskerne arbejde, til de fylder 79 år, før de kan få folkepension.
Narko og alkoholtest Der er desværre stadig kollegaer, der mister jobbet efter en urinprøve ombord på skibet. De fleste rederier har en alkoholpolitik, hvor der er nultolerance. Det samme gælder enhver form for brug af såkaldte rusmidler. Alkohol kan normalt spores i op til 2 døgn afhængig af kvanta og personlig egenskaber til forbrænding. Så der er god grund til at planlægge indtagelse af mønstringsøllet i god tid før påmønstringen. Hvad angår stærkere stoffer som f.eks. hash m.v., så er situationen en ganske anden, idet der her er tale om ulovlige stoffer, hvor der ikke gælder samme normer for indtagelse af disse ombord i skibene, som der måske gør i land. Det er velkendt at hash (THC) kan spores i mange døgn efter indtagelsen. Ja, endda flere uger efter - især ved daglig brug. Det har været en dyr oplevelse for mange kollegaer, som er blevet afskediget på grund af overtrædelse af såvel rederiets regulativer samt er kommet i karambolage med lokale myndigheder. Det har ført til afskedigelser, tab af arbejde, dyre hjemrejse udgifter samt karantæne fra dagpengesystemer, og i værste fald kan den blå bog komme i farezonen, hvis der er mistanke om afhængighed i forhold til rusmidler. HUSK! til søs er der ikke samme tolerance som der måske kan være hjemme på landjorden, derfor undgå at komme i den situation, at du får en positiv urinprøve. Pas på! Sømænd i knibe med Vlieland Gentagne gange er såvel ubefarne som befarne og styrmænd kommet i klemme med store ubehageligheder til følge. Bugserbåden Vlieland som sejler ud fra Holland har været en særdeles ubehagelig oplevelse for mange søfolk. Der er ingen overenskomst og mange har efterfølgende haft store problemer med at få hvad der var aftalt med skibsfører og reder. 19 Fødselsdage, jubilæum og døde 50 ÅRS JUBILÆUM Kaj Børge Nielsen Indmeldt 17.06.65 Orla J. Vase Indmeldt 19.07.65 Kurt Nielsen Indmeldt 21.07.65 Thorkild Nielsen Indmeldt 23.07.65 70 ÅRS JUBILÆUM Robert Jeppesen Indmeldt 29.05.45 70 ÅRS FØDSELSDAG Dan W. Pedersen F.d. 04.04.45 Kjell Ressem F.d. 05.04.45 Mogens Pærremand F.d. 20.04.45 Kent Lindstrøm Henriksen F.d. 24.05.45 Tom Sepstrup Sørensen F.d 03.06.45 Jørgen N. Rasmussen F.d. 09.06.45 Svend-Aage Hansen F.d. 21.06.45 Thorkild Andersen F.d. 28.06.45 Anthony Bruce De-Barreau F.d. 10.07.45 Harald Eriksen F.d. 19.07.45 Claus Nielsen F.d. 21.07.45 80 ÅRS FØDSELSDAG Karl Emil Johansen F.d. 16.05.35 Finn O. Hansen F.d. 04.06.35 Mogens Gunhøj F.d. 19.07.35 Freddy H. Madsen F.d. 22.07.35 Jacob Johannes Kleist F.d. 30.07.35 DØDE Reymundt Jørgensen F.d. 30.12.32 Ove Andersson F.d. 26.01.44 Villy Fjordside F.d. 21.07.55 Johnny Jørgensen F.d. 03.06.49 Ole Andersen F.d. 18.10.48 Torben Schrøder F.d. 31.10.45 Aage R. Mortensen F.d. 12.05.28 Thomas Sørensen F.d. 15.06.77
Afsender: 3F Sømændene Dortheavej 39A 2400 København NV København 3F Sømændene afholder i fællesskab med 3F København 1. maj på Dortheavej med morgenmad i gården kl. 8.00. Efter taler og musik går vi fællesskab sammen i demonstration med faner til Fælledparken. Rønne Remisevej 6, Rønne. Program kan ses på 3F Sømændenes webside. Svendborg 3F Svendborg. Program kan ses på 3F Sømændenes webside. Aalborg 3F Aalborg. Program kan ses på 3F Sømændenes webside. Århus 3F Sommervej 5, Århus. Program m.v. kan ses på 3F kontoret i Århus og 3F Sømændenes webside. Esbjerg 3F Sømændene, Østergade 26, Esbjerg. Se opslag på kontoret i Esbjerg. Kransenedlæggelse 24. december kl. 13.00 Alle er velkommen til deltagelse i Kransenedlæggelse ved Mindeankeret I løbet af april vil der blive udsendt nyhedsbrev til alle med e-mail adresser om lokale møder og aktiviteter. Eventuelle spørgsmål kan sendes til seaman@3f.dk eller du kan ringe på tlf.: 70 300 838. B