NR. 1 39. årgang MaRTS 2009 Søværnet TEMA Nationale operationer På patrulje med FREJA Krigens skraldemænd Det store overblik Læs også: Kan din krop klare strabadserne? Kampkraftige fregatter
Indhold TEMA Nationale operationer 4 Danmarks forpost mod øst 5 Vesterhavet og Kattegat 6 Et døgn i SOK s operationsbunker 8 SAMSØs sidste togt 10 På patrulje med FREJA 12 Sort arbejde 14 Krigens skraldemænd ANDET 16 SØVÆRNET giver mening! 18 Kampkraftige fregatter 22 Kan din krop klare strabadserne? 24 Omskoling af konstabler 26 Velkommen hjem søn! 28 Sjovt at gå i skole 29 Kursus har givet mod på at skrive 30 Ordblind får hjælp af en særlig rygsæk 31 Nyt dykkerudstyr til søværnets minedykkere 32 Notitser og nye bøger 34 Hvad blev der af dem? 36 Traditioner holdes i hævd på Holmen 38 Søværnets historie på nettet Søværnet Udgiver Søværnet Operative Kommando Sødalsparken 20 Postboks 1483 8220 Brabrand E-mail: lesek@sok.dk Web: Forsvaret.dk/sok Telefon: 89 43 30 99 Ansvarshavende redaktør Kommandørkaptajn Mikael Anker Jensen Bill Redaktør Pernille Kroer Telefon 89 43 30 21 E-mail: pernillekroer@mil.dk Øvrig redaktion Morten Scheelsbeck Layout og tryk Skabertrang / Silkeborg Bogtryk Oplag 7500 / 4 gange årligt Artikler til bladet Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler. Stof til bladet sendes til redaktionen, der træffer beslutning om optagelse. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Deadline for næste nummer 15. maj 2009 ISSN-nummer 1903-279X DK-000084 2 Søværnet
~ Det lange seje træk Den megen medieomtale af ABSALONs indsats i Det Indiske Ocean skal vi naturligvis alle glæde os over, men det må ikke få os til at glemme de mange nationale opgaver, som også løses dygtigt og professionelt både herhjemme, i Nordatlanten og ved Arktis. Derfor er jeg glad for, at temaet for denne udgave af Søværnet netop er de nationale opgaver. Det kan godt være, at det at hævde Danmarks suverænitet på vores søterritorium ikke er lige så spektakulært og TV-venligt som sænkning af piratfartøjer. Det er ikke desto mindre en opgave, som er helt afgørende for en retsstat som den danske. Hvis ikke vi viser både evne og vilje til at kontrollere de havområder, vi opfatter som vores, og i det hele taget lever op til de kyststatsforpligtelser, vi er pålagt i hele Rigsfællesskabets område, så risikerer vi på sigt at miste vores rettigheder. Derfor er en fiskeriboarding på Dorns Banke ved Grønland lige så vigtig og betydningsfuld, som en SMI-boarding af en pirat-skiff i Adenbugten. Derfor er DIANAs patrulje i det omstridte område mellem Polen og Danmark lige så vigtig og betydningsfuld som ABSA- LONs efterretningsindhentningspatruljer langs den somaliske kyst. Derfor er søredning i Kattegat lige så vigtig og betydningsfuld som opsamling af skibbrudne ud for Yemens kyst. Jeg har ofte sagt, at vores ambition for farvandsovervågningen i Danmark er simpel og meget nem at huske. Vores farvandsovervågningssystem skal nemlig være verdens bedste så enkelt er det! I den forbindelse har der for nylig været tre episoder, som det er værd at hæfte sig ved. Den ene fandt sted i Skagerrak, hvor et handelsskib fik brand ombord og i kampens hede glemte, at han var i gang med at dreje bagbord til ny kurs oppe ved Bøje 1 ud for Skagen. Da MAS-vagten i SOK O-rum kunne se det på overvågningsbilledet, kaldte han skibet op på VHF via Lyngby Radio. Det lykkedes i sidste øjeblik, lige inden skibet tog grunden nord for Grenen, at få kontakt til folkene på broen, så de kunne dreje skibet ud i sejlruten igen. Den anden episode fandt sted i den vestlige Østersø, hvor en russisk coaster under udpassage glemte at dreje til styrbord ved Falsterbo, så han fortsatte lige ud med kurs direkte mod Stevns Klint. Det opdagede vagthavende på VTS-Øresund, som gav oplysningen videre til SOK O-rum. Igen lykkedes det MAS-vagten via Lyngby Radio at få kontakt til skibet 500 meter, før han sejlede ind i Stevns Klint. Den tredje episode skete ved Hatter Barn, hvor en snarrådig indsats af vagthavende ved VTS Storebælt forhindrede, at en Bahamas-indregistreret bulk carrier gik på grund. Da VTS-vagten kaldte skibet op, var det kun 700 meter fra grunden. I sidste øjeblik kom skibet på ret kurs væk fra Hatter Barn. Altså tre potentielle søulykker, som er blevet afværget, fordi vi har styr på, hvad der foregår i vores farvandsområde. Og det er lige præcis, hvad det handler om, nemlig at få så godt et overblik, at vi i tide opdager det anormale, så vi kan gribe ind, før ulykkerne finder sted, og inden det går hen og forurener vores havmiljø. Og når jeg nu er ved havmiljø, så kan jeg da heller ikke lade være med at nævne, at vores Havmiljøkampagne i 2009 kører videre for fuld udblæsning. Vi har fået mere end 800 nye havmiljøvogtere på en uge i forbindelse med den store bådudstilling i Fredericia. Vi er nu oppe på over 9.000 frivillige lystsejlere, som sejler rundt med SOK Miljø-vimpel i masten. Vi vil gøre, hvad vi kan for, at handelsskibstrafikken i de danske farvande bliver klar over, at vi har allieret os med denne armada af frivillige, så de store skibe tænker sig om en ekstra gang, før de smider olie ud i vores farvand. Med venlig hilsen Nils Wang Tæt på: Udsnit af AIS-billede, der viser, hvor tæt den Bahamas-indregistrerede bulk carrier var på at gå på grund ved Hatter Barn. Den grønne markering viser skibets position. NR. 1 39. årgang 3
TEMA: Nationale operationer Det store overblik Det er ikke let at slippe uset gennem de danske farvande. Fra operationsrummet i SOK og i de to marinedistrikter, Bornholm og Kattegat, holder teknik og mennesker et skarpt øje med de mere end 100.000 skibe, der hvert år sejler på havet omkring Danmark. Samtidig har vagterne i de tre operationsrum det store overblik over havmiljøet og koordinerer de omkring 400 eftersøgnings- og redningsoperationer, der hvert år alarmeres i de danske farvande. Danmarks forpost mod øst Lige midt på Bornholm på øens højeste punkt, står den store radar, der dækker farvandet, som hører til Bornholms Marinedistrikt. ~ Under jorden, i marinedistriktets operationsrum, omdannes signalerne fra radaren til billeder over de skibe, der lige nu sejler i farvandet. Mottoet for Bornholms Marinedistrikt er Maritim overvågning og beredskab døgnet rundt. Om opgaven fortæller vagthavende officer ved Bornholms Marinedistrikt, premierløjtnant Kurt Runge: Vi er et hjælpeorgan for SOK s operationsrum. For eksempel i forbindelse med overvågningen af havmiljøet, eller ved eftersøgnings- og redningsaktioner i vores område. Vi kan holde et detaljeret overblik, fordi vi i modsætning til operationsrummet i SOK kun overvåger halvdelen af de danske farvande. Hurtig indsats Om vinteren sker der ikke så meget i farvandet, der hører under Bornholms Marinedistrikt, men i sommerhalvåret er der mange lystsejlere og badende. Det giver ofte travlhed i operationsrummet på Solskinsøen. Hvis vi får melding om en person, der er i nød, er det vigtigt, at vi handler hurtigt. Så koordinerer vi med SOK bagefter, siger Kurt Runge. Kontakten til operationsrummet i SOK sker over telefonen og via et chat-rum på Forsvarets eget internet. Her kan vagterne i SOK og de to marinedistrikter lynhurtigt orientere hinanden, når en operation er i gang. Desuden rapporterer vagterne i de tre operationsrum til en fælles elektronisk logbog, så alle hele tiden ved, hvad hinanden laver. Projekt Bornholm Bornholms Marinedistrikt, eller BHM, har ansvar for farvandsovervågningen i området, der dækker Østersøen til den danske sømilegrænse mod Sverige og sydpå mod Polen og Tyskland. Mod vest dækker distriktet kystlinjen langs det sydfynske øhav og mod nord Øresund op til Kronborg. Som en del af farvandsovervågningen varetager BHM også politimæssige opgaver til søs. Desuden er BHM med i Projekt Bornholm, der er et samarbejde mellem politiet på Bornholm og myndighederne i de øvrige lande omkring Østersøen. Formålet med samarbejdet er at forebygge og afsløre grænseoverskridende kriminalitet til søs, som for eksempel menneske- eller narkotikasmugling. Minører Endelig har BHM tilknyttet et minørkorps. Det skyldes, at sovjetiske skibe i årene efter krigen dumpede store mængder af den giftige sennepsgas og ammunition i farvandene ud for Bornholm. Hvert år er der stadig tilfælde, hvor fiskere har fået bomber eller giftgas i garnet, så BHMs minører må rykke ud. Desuden rydder de ni bornholmske minører hver sommer op ved Hærens skydeområde ved Raghammer, ligesom de deltager i minerydningen ved Skallingen i Vestjylland. Marinedistrikt Bornholm beskæftiger 71 medarbejdere, heraf tre ved det værnsfælles kommunikationscenter Rytterknægten og seks ved kystudkigsstation Gedser. 4 Søværnet
TEKST OG FOTO: PERNILLE KROER, SOK Vesterhavet og Kattegat Den store grå radar drejer rundt og rundt på bakketoppen ved Kattegats Marinedistrikt lidt syd for Frederikshavn. Herfra er udsigten over Ålbæk Bugt så lang, som øjet rækker. Men inde bakken, i en bunker, der delvis stammer fra krigens tid, er udsynet endnu længere. Det når så langt som radarens stråler, når de omsættes til billeder på en computerskærm. ~ Kattegats Marinedistrikt, eller KGM, overvåger de indre danske farvande fra Skagen gennem bælterne til det sydfynske ø-hav, mens distriktets grænse mod øst er ved den nordlige indsejling til Øresund. Dertil kommer overvågningen af havet 12 sømil ud fra den jyske vestkyst. Næstkommanderende ved KGM, Jens Hansen, forklarer: Lokal assistance De to af Søværnets enheder, som vi kan disponere over i KGM, sejler i de indre danske farvande, hvor trafikken er særdeles tæt. Det er anderledes på vestkysten. Her bruger vi først og fremmest informationerne fra de nye kystradarer, der blev stillet op i 2008. Desuden får vi observationer fra Søværnets inspektionsskibe, når de er på vej til Nordatlanten, og endelig har vi stor hjælp af Marinehjemmeværnet og Farvandsvæsnets redningsstationer. Det samme gælder private ejere af hurtigtgående både. Medarbejderne i KGM kender lokalområdet og ved, hvem de kan ringe til for assistance, for eksempel til bjærgning af fartøjer, der er stødt på grund eller ikke kan sejle ved egen kraft. Vi hjælper med at forebygge, at situationer udvikler sig, så mennesker kommer i nød. Sker det alligevel, har vores enhed i området den detaljerede ledelse af redningsoperationen, mens vagten i SOK koncentrerer sig om den overordnede ledelse, fortæller Jens Hansen. Med egne øjne De 80 medarbejdere i KGM passer på skift vagterne døgnet rundt. Dertil kommer de to mand på hver af de døgnbemandede marineudkigsstationer ved Hellebæk og Føllesbjerg på Langeland. Vores mål er, at vi med egne øjne skal se størsteparten af skibene, der går igennem dansk farvand. Før du har set skibet, kan du ikke være 100 procent sikker på, at skibet virkelig er, hvad det via vores overvågningssystemer giver sig ud for at være, siger Jens Hansen, og hans hentydning er klar: ikke alle skibe sejler nødvendigvis med lovlig last under dæk. Mistænkelige skibe For eksempel har danske farvande i flere tilfælde været transitrute for narkotikasmugling. Det er blandt andet den slags mistænkelige skibe, som operatør Susanne Birk er særlig opmærksom på blandt de omkring 100 skibe, som er på hendes computerskærm i et øjebliksbillede over havområdet ud for Århus Bugt: Vi har altid nogle skibe, som vi holder øje med. Vi får informationer om mistænkelige skibe fra andre offentlige myndigheder, som ringer ind og beder os om at følge et skib, fortæller Susanne Birk. Hun startede som operatør i KGM i september sidste år, og hun er én af de civile medarbejdere, som Forsvaret har ansat som led i projekt Operation Bedre Hverdag. Hun har tidligere arbejdet hos SAS i lufthavnene i Billund og København og har senest haft selvstændig virksomhed. Opgaverne som operatør i KGM er derfor helt nye for Susanne Birk, men hun er glad for sit job: Det giver god mening. Vi holder øje med dem, der er på havet, og kan assistere, hvis nogen får brug for hjælp, siger Susanne Birk. Operatør Susanne Birk: "Mit job giver god mening" NR. 1 39. årgang 5
TEMA: Nationale operationer Et døgn i SOK s operationsbunker TEKST OG FOTO: MORTEN SCHEELSBECK, JOURNALISTELEV, SOK Godt gemt mellem træer og grusstier ligger SOK's opera tionsbunker i Marselisskoven i det sydlige Århus. Det er ingen hemmelighed, at bunkeren ligger her omvendt er det heller ikke noget, SOK reklamerer med. Bunkeren blev bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig. Dengang fungerede den som kommandocentral for en del af den tyske flåde. Siden har tiden og opgaverne ændret sig. I dag har 170 medarbejdere, militære og civile, deres arbejdsplads i bunkeren. Herfra overvåger de døgnet rundt skibsfarten og havmiljøet i de danske farvande. Desuden leder de eftersøgninger og søredninger via Joint Rescue Coordination Center, JRCC, som er et samarbejde mellem Flyvevåbnet og Søværnet. 13.55 08.34 Orlogskaptajn Jens Hulgaard har stabsvagten i O-rummet, som operationsrummet kaldes. Pludselig hopper en alarm op på hans computerskærm. Den fortæller, at et tankskib muligvis er gået på grund ved den nordlige spids af Samsø. Systemet giver automatisk besked, hvis et skib, der ellers er på vej gennem bølgerne, pludselig ligger stille. Det kan være et tegn på, at det er gået på grund, og så skal der handles hurtigt. En kinesisk bulk carrier sejler roligt ud af Aabenraa Fjord, hvor den har ligget ved Enstedværket i godt og vel et døgn. Det store skib er 225 meter langt, og det har netop læsset hele sin last af kul af. På sin computerskærm kan marinespecialist Allan Olesen se, at skibet ikke har lods om bord, selv om det anbefales. Derfor kalder han broen på det kinesiske skib. Kineserne beslutter at følge Allan Olesens opfordring. Skibet tager lods med fra Spodsbjerg op gennem Storebælt og helt til Skagen. Mange rederier sparer lodserne væk, men den kinesiske bulk carrier vælger altså i dette tilfælde den sikre løsning. Jens Hulgaard beder den vagthavende officer ved Kattegat Marinedistrikt om at tilbageholde skibet over radioen, og marinedistriktets nærmeste patruljefartøj sendes ud til skibet. Derudover sejler det nærmeste miljøskib altid af sted til denne slags sager. I dette tilfælde bliver miljøskibet Marie Miljø sat på opgaven. 6 Søværnet
Hændelserne og eksemplerne i artiklen er skrevet ud fra virkelige situationer. De er dog sket over længere tid, og døgnet her er derfor sat sammen for at vise de forskellige og afvekslende opgaver, som operationsrummets medarbejdere løser. 02.49 18.50 23.22 En 36-årig mand er faldet over bord fra sin fiskekutter tæt ved Læsø. Seniorsergent J. R. Bygebjerg tager imod meldingen. Han tilkalder øjeblikkeligt en redningshelikopter fra Flyvestation Aalborg. I løbet af bare 11 minutter er helikopteren i luften og på vej mod Læsø. Vagthavende officer i O-rummet, eller VO, kaptajnløjtnant Peter Breinbjerg, modtager en melding fra Alarmcentralen om, at en familie har ringet 112. De er i nød på et sejlskib, de har lejet. Familien var på vej fra Hundested til Sjællands Odde, da mørket begyndte at falde på. Nu er bølgerne taget til. Børnene er søsyge, og skipper frygter, at skibet kæntrer. VO kalder den lokale politikreds. Sammen vurderer de, at det er nødvendigt at komme familien til undsætning. Et marinehjemmeværnsfartøj, der ligger i nærheden af sejlskibet, rykker hurtigt ud. Marinehjemmeværnsfartøjet finder det nødstedte sejlskib. Snart er familien hjulpet sikkert i land. Michael Wils er uddannet elektronikmekaniker. Han har lige sat sig tilbage til computerskærmen efter en sen omgang aftensmad. Michael arbejder i operationsbunkerens System Administration Center, som er bunkerens it-rum. Her holder vagten døgnet rundt øje med computersystemerne på Søværnets egne skibe, deres trafiksystem TSS og det internationale elektroniske søkort MCCIS. It-vagten lukker for brug af MCCIS, når enhederne er i havn. Nu ringer en enhed til Michael Wils og beder ham åbne for adgang til MCCIS, så skibet kan navigere efter det, når det kommer ud i internationalt farvand. Undervejs modtager helikopterbesætningen over radionen opdaterede informationer om situationen. Heldigvis har den 36-årige fisker, der faldt over bord, en redningsvest på. Besætningen i helikopteren tænder for de varmesøgende kameraer. Efter kun 13 minutter i luften får besætningen i helikopteren øje på manden, der ligger og basker rundt i det mørke vand. Helikopterens redder fires ned i en wire, og får fat i den frysende fisker. Vel oppe i helikopteren bliver han undersøgt af lægen. Samtidig underretter seniorsergent J. R. Bygebjerg Læsø Redningsstation, der sender et skib ud for at fragte fiskerens kutter i havn. NR. 1 39. årgang 7
TEMA: Nationale operationer SAMSØs sidste togt ~ Snart er en epoke forbi. Den gamle orlogskutter SAMSØ sejlede i marts ud på sit sidste togt. I 40 år har den været en del af den danske flåde, men tiden og udviklingen er løbet fra den gamle tøs. En tidlig februarmorgen sidder marinekonstabel Sophus Høgh på broen på SAMSØ. Han styrer skibet roligt gennem det næsten blikstille vand, mens Bornholms sneklædte klipper i skinnet fra solen skifter farve fra hvid og kold til mørkegul og lun. Sophus er 30 år og har sejlet på SAMSØ siden juni i fjor. Men han føler allerede et tæt forhold til den gamle kutter, som snart ryger på auktion og sælges til højestbydende. Nyere og mere moderne skibe skal overtage opgaverne. Gammel og smuk Her er dejligt stille og roligt, og det giver en helt speciel fred i sindet, fortæller Sophus melankolsk. Han styrer skibets kurs med tommelfingeren ved hjælp af det lille elektriske ror, der teknologisk har overhalet det gamle skibsror indenom. Stolt: Chef på SAMSØ, premierløjtnant Anders Overballe, er stolt af at have sejlet kutter. Det er alle de små lyde, man vænner sig til. Træværket, der knirker. Motoren, der brummer. De gamle instrumenter, der klikker og tikker i takt. Og lyden af skuden, der tøffer. Det giver en indre ro, og så føler man sig hjemme. Den form for stemning kan man ikke tage med over på et nyt skib. Det tager tid for en skude at opbygge sin egen charme på den måde, forklarer Sophus. 8 Søværnet
I havn: SAMSØ er gået til kaj i Rønne for sidste gang. TEKST OG FOTO: MORTEN SCHEELSBECK, JOURNALISTELEV, SOK Og både charme og sjæl har skibet, som ved første øjekast ligner en lille, grå fiskerbåd. Men Sophus synes, den er smuk. Selvom den er gammel. For langsom til fremtiden Det er også tydeligt, at SAMSØ er en ældre sag. Tingene har været flittigt brugt, og det har sat sit præg. Skibet er nu et produkt af 40 års sejlads med, hvad dertil hører men det er samtidig en del af charmen, mener besætningen. Skibet har sit eget liv. Sin egen historie. SAMSØ blev sat i vandet den 14. juni 1969 fra Svendborg Skibsværft og har siden været en del af den danske flåde. Den 25 meter lange kutter med den ni mand store besætning sejler på en god dag 12 knob med hjælp fra de 500 hestekræfter i dieselmotoren. Skibet sejler i dag i farvandet omkring Bornholm, hvor opgaverne skifter mellem alt fra almindelig patruljering og arbejde som politimyndighed til opgaver i forbindelse med redningsaktioner og miljøfarlige situationer. Den kan deltage i alt det, de andre og større skibe kan bare i et andet tempo. Netop hastigheden på skibet er en vigtig faktor, og her kan SAMSØ altså ikke følge med. De nye skibe, der skal overtage opgaverne, sejler over dobbelt så hurtigt, og det giver automatisk en langt større flade at operere på. I spidsen for en epoke Premierløjtnant Anders Overballe er chef på SAMSØ. Han er 27 år og har været i Søværnet i snart ni år. Han har været glad for at have ansvaret for kutteren, besætningen og de mange forskelligartede opgaver i halvandet år, og han kommer til at savne det: Jeg er utroligt stolt over at have stået i spidsen for den epoke, som orlogskutterne nu engang er. De er blevet kaldt Søværnets arbejdsheste, fordi de konstant tøffer rundt og varetager vigtige opgaver. Men nu er epoken slut, og de har gjort det godt. Selvfølgelig kunne de godt sejle videre, men tiden og teknologien er løbet fra dem, og sådan vil det jo også engang gå for de næste skibe, fortæller Anders. Han står og læner sig op ad det gamle ror på broen på SAMSØ. Fra broen kan man faktisk se hele skibet og følge med i det hele, og netop de små og intime forhold har en ganske speciel indvirkning på livet ombord. Småt men godt Skibets besætning er et lille team, der bor og arbejder meget tæt sammen. De seks menige sover i samme lukaf, og når man hele tiden er så tæt sammen på så lille et område, så følger man også ekstra meget med i, hvordan kollegerne har det. Vi sætter os hurtigt ind i hinandens liv og interesserer, og det kan godt komme til at virke en anelse familieagtigt ment på den positive måde. Vi er en spraglet blanding af ældre og unge med forskellige baggrunde og syn på livet. Men vi mærker ikke aldersforskellen som andet end et plus. De ældre har måske mere erfaring, mens de unge ser nyt på tingene. Vi danner en kæde, vi passer på hinanden, og vi vil komme til at savne det, fortæller konstabel Peter Cronval over middagen, der denne aften består af benløse fugle og kartoffelmos. En anden konstabel tilføjer: Fællesskabet er noget specielt her. Vi føler ikke, vi bor trangt. Det er småt men godt. Vigtige orlogskuttere Anders Overballe spiser også benløse fugle, mens han med det ene øje følger med i aftenens nyheder i fjernsynet: Jeg har virkelig været glad for at løse de opgaver, vi med SAMSØ har været sat over for i de danske farvande. Det er vigtige opgaver, og det har været spændende og udfordrende opgaver. Ikke mange danskere på gaden ved, at flere små orlogskuttere døgnet rundt sejler omkring og varetager landets interesser på søen. Men for os har det været en dejlig tid. Det er noget, jeg altid vil huske tilbage på med stolthed og tilfredshed, fortæller kutterchefen. Den 26. marts lagde SAMSØ til kaj for sidste gang efter 40 års tro tjeneste i den danske flåde. Charme og sjæl: Marinekonstabel Sofus Høgh kommer til at savne kutterens charme og sjæl. NR. 1 39. årgang 9
TEMA: Nationale operationer På patrulje med FREJA være nogle skuffer, der skal tømres sammen, eller et skab, der skal sættes op. Besætningen har stadig indretningsprojekter at gå i gang med i døgnets stille stunder. Vi har fået mere lys og mere plads, men også mere travlt Dertil kommer al den nye teknik som blandt andet styremaskinen og lænsesystemet. Det tager tid at blive helt fortrolig med al elektronikken. Så der er rigeligt for besætningen at tage sig til om bord. Ikke mindst maskinfolkene er kommet på noget af en opgave. ~ I sommer blev det nye standardfartøj FREJA indsat som afløser for orlogskutteren BARSØ. Kutteren er nu solgt, og besætningen er flyttet over på FREJA. Det har været en omvæltning. Sejladsen er frisk, og skummet sprøjter for boven. FREJA er på vej ud på farvandsovervågning ved Bornholm. Vel ude af Rønne havn kommer der gas på maskinen, og farten når op på godt 25 knob. Det nye standardfartøj kan overhale de fleste af Søværnets øvrige skibstyper. Skibets grå maling skinner. Pladsen er rigelig. Og mandskabet, der på orlogskutteren gik til køjs i ét seks-mands lukaf, bor på FREJA i velindrettede to-mands lukaf er. Hurtigkutter er besætningens kælenavn for det nye moderne skib. Besætningen har taget den hyggelige omgangstone mand-og-mand-imellem med over på FREJA. Alligevel er meget anderledes i sammenligning med den gamle orlogskutter fra 1960 erne. Elektronikken Det spritnye skib FREJA blev indsat som patruljefartøj i starten af sommeren 2008, men endnu har den ni mand store besætning ikke helt fået sig indrettet med alt grej på den rette hylde. Det kan En udfordring Det er en udfordring med det her skib. Der er mere at lave, og der er meget elektronik, som kan gå i stykker. På kutteren kendte Kim og jeg hver en bolt, siger Mester, teknikbefalingsmand Per Sørensen. Og marinespecialist Kim Rasmussen nikker: Det er første gang, at jeg arbejder på et nyt skib. Det er godt og spændende, men motoren og kutteren var enklere, og alting foregik i et andet tempo. Som et ægteskab Kim Rasmussen har sejlet kutter i 13 år, og før da var han 12 år på Søværnets mineenheder. Gennem stort set alle årene har han fulgtes med Nikolaj Johansen, der er elektriker på FREJA. 10 Søværnet
TEKST OG FOTO: PERNILLE KROER, SOK De to gik på EFG-kursus sammen på teknisk skole i starten af 1980 erne. De har været sammen næsten siden. Også marinespecialist Ole Dreier er en af de erfarne kuttersejlere, der er flyttet med over på FREJA. De tre garvede søfolk kender hinanden som i et ægteskab. De behøver ikke at snakke så meget. Det er måske en anden grund til, at det har været en omvæltning at flytte til det nye skib: Vi har fået mere lys og mere plads, men også mere travlt. Og fordi vi er på et nyt skib, har vi alles opmærksomhed og mange gæster. Forstå mig ret, det er dejligt at have besøgende om bord, men det er vi ikke vant til fra kutterne, siger Ole Dreier. Og det forstås. Med en besætning på kun ni mand, for hvem skibet både er arbejdsplads og hjem i de to uger, et togt varer, opstår der en familiær sfære, som en gæst ikke er en del af. Det mærkes særligt, når der falder ro på skibet. På kutteren kendte Kim og jeg hver en bolt Tid til privatliv Da ankeret smides for natten ud for Nexø, bliver skibet næsten som et hjem. Ude agter rumler vaskemaskinen og tørretumbleren. På broen har elektriker Nikolaj Johansen og de to yngste om bord, dæksgasterne Thomas Hjarsbæk Rasmussen og Daniel B. Hansen stukket hovederne sammen omkring en bærbar computer. Det militære fodtøj er skiftet ud med klipklappere og sandaler. Fra kabyssen siver duften af frikadeller med broccoli. Kok Michael Ferdinandsen er klar med dagens ret. Efter aftenskafningen bliver skibet stille. Besætningen siver hver til sit. I mørket på broen tager ankervagten sin tørn. Alene med sine egne tanker. Det er blevet tid til privatliv. Fornem opgave Seks nye standardfartøjer skal forbedre overvågningen af danske farvande Et døgn på farvandsovervågning med FREJA bekræfter skibschef Jens Hyllested Pedersens konstatering: Der sker ikke meget ved Bornholm, og slet ikke i januar. Faktisk skete der intet alarmerende overhovedet på havet rundt om Bornholm i det døgn, SØVÆR- NET var med på patrulje med FREJA. Alligevel er det nødvendigt, at Søværnet patruljerer i området, og i de øvrige danske farvande. Farvandsovervågning er vores fornemste opgave, fordi vi dermed hævder Danmarks suverænitet. Når vi så alligevel er her, holder vi øje med søfarten og miljøet og deltager i eftersøgnings- og redningsaktioner, hvis de opstår, siger Jens Hyllested Pedersen. Han står i spidsen for implementeringen af de seks nye standardfartøjer af DIANA-klassen, som FREJA er ét af. Fem nye skibe er allerede sat i søen: DIANA, FREJA, HAVFRUEN, NAJADEN. Endnu et nyt skib er på vej, og til august indsættes det sidste af de nye fartøjer. DIANA-klassen skibene afløser seks orlogskuttere foruden tre standardflex-fartøjer, som skal udfases i det indeværende Forsvarsforlig. Med en tophastighed på 25 knob sejler de nye fartøjer væsentligt hurtigere end de gamle orlogskuttere og har dermed en længere rækkevidde. Heller ikke standardflex-fartøjerne, der maksimalt kan sejle 17 knob, kan ikke følge med DIANA-klassen skibene. NR. 1 39. årgang 11
Sort arbejde Søværnets fire miljøskibe rydder op på havet, når andre sviner. Skibene er efterhånden oppe i årene, men besætningerne er rutinerede, og de har prøvet lidt af hvert i tidens løb. ~ Et af de store miljøskibe er GUNNAR SEIDENFADEN. Skibet er på patrulje omkring 120 dage om året og indgår også i almindelig farvandsovervågning. Men sker der olieudslip til søs, er det beskidt og sort arbejde at suge olien op fra havoverfladen. Flydende beredskab Den faste besætning består af fire officerer, tre sergenter og ni menige. I alt 16 mand men skibet er faktisk så stort, at der ville være plads til 16 mere. Chef ombord er orlogskaptajn Svend Søndergaard. Han er 56 år har været sømand, siden han var 17 år. Han er tilfreds med de forskellige typer af opgaver, som han betegner som vigtige: Vores vigtigste opgaver er selvfølgelig at være flydende beredskab i forhold til miljøulykker, men vi beskæftiger os også med meget andet. Det er jo ikke raketvidenskab at sejle miljøskib, men vi gør meget ud af at holde det hele ved lige. forklarer han. Rutineret besætning På Gunnar Seidenfaden er besætningen et meget solidt fasttømret hold. Flere af sømændene har sejlet på skibet i mere end 20 år. Det vil sige, fra før Søværnet overtog ansvaret for miljøskibene fra Miljøstyrelsen. Den rutine, besætningen repræsenterer, er vigtig for alle ombord. Frederik Malmborg er seniorsergent og leder af dækket på skibet. Han har senere på året 25 års jubilæum i Søværnet og ved, hvor meget en rutineret besætning betyder for et skib af Gunnar Seidenfadens type. Pudsenæsemand på dækket Det er guld værd at have de ældre sømænd med ombord. Det er jo vigtigt at beholde den ekspertise, vi har på skibet. FAKTA OM MILJØSKIBENE Søværnets Operative Kommando har ansvaret for bekæmpelse af olieforurening i de danske farvande. SOK råder over de to store miljøskibe Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson samt de to mindre miljøskibe, Mette Miljø og Marie Miljø. Når de ikke er på vandet, ligger skibene klar til udrykning i Korsør og København. De to store skal kunne rykke ud med 16 timers varsel, mens de to små skal være klar på kun en enkelt time. Da skibene blev søsat tilbage i 1981, var de ejet af Miljøstyrelsen, der dengang stod for kontrollen med muligt miljøfarlige hændelser på havet, men i 1996 overtog Søværnet tjansen og dermed også de fire skibe. Test: Udstyret testes jævnligt. Her er det pumpen til olieledningerne, der kigges efter i sømmene. 12 Søværnet
TEKST OG FOTO: MORTEN SCHEELSBECK, JOURNALISTELEV, SOK Det giver en ro blandt alle. Hvem andre end garvede sømænd fra miljøskibe ved for eksempel, at det er vigtigt at have en pudsenæsemand, hvis man havner i et oliehelvede? Man kan jo ikke pudse sin næse eller klø sig i øjet, hvis man har olie på hænderne. Det er den slags, de erfarne sømænd husker, fortæller Frederik Malmborg med et smil på læberne og en pibe vippende i mundvigen. Tingene foregår i et roligt men seriøst og effektivt tempo, men der er bestemt ikke nogen panik her. Vi har det generelt rigtigt fedt, og vi hygger os, men vi er selvfølgelig klar, hvis der skulle ske noget, forsikrer han. SIDSTE NYT OM MILJØSKIBENE På baggrund af en kapacitets- og risikoanalyse, som Forsvarsministeriet har fået udarbejdet, er det blevet besluttet fra politisk hold, at Miljødivisionen flyttes fra København til Frederikshavn. Vurderingen er, at risikoen for store miljøkatastrofer grundet olieudslip er større i Kattegat og ved Skagen end i Øresund. Derfor skal beredskabet i den nordlige del af dansk farvand opprioriteres. Baggrunden er blandt andet den nye, store olieterminal i Rusland, Primorsk, hvorfra mange større olieskibe sejler igennem de danske farvande. De store tankere er ganske enkelt for store til at kunne komme igennem Øresund, når de er lastede. For at styrke beredskabet i København får miljøberedskabet til gengæld fremover hjælp fra to marinehjemmeværnsfartøjer, der begge sejler med 300 meter flydespærre, hvis uheldet skulle være ude. Ændringen træder i kraft den 1. september i år. Han er ansvarlig for, at udstyret på dækket altid virker, som det skal. Månedlig test af udstyr Det vigtige udstyr tæller blandt meget andet slanger til at suge tynd olie op med og en samlebåndslignende maskine, der, hvis olien er rigtigt tyk, praktisk talt ruller olien op i skibets store ekstratanke. Gunnar Seidenfaden har plads til at kunne suge op til 300 ton olie op. Udstyret bliver prøvet af en gang om måneden, og det betyder, at samlebåndet skal i vandet, slangerne skal suge, og kranerne skal testes. Der har endnu ikke været komplikationer ved denne form for månedlige test, så selvom udstyret er ved at være lidt oppe i årene, giver det altså ingen problemer. Frederik Malmborg står med piben i munden og ser til, mens udstyret sættes tilbage på plads. Heller ingen problemer denne gang. Gunnar Seidenfaden er klar, hvis det skulle blive nødvendigt. Snart 25 års jubilar: Frederik Malmborg, seniorsergent og leder af dækket på GUNNAR SEIDENFADEN. Senere på året har han 25 års jubilæum i Søværnet. MILJØSKIBENE I AKTION 2002-2007 2002: Tankeren PRESTIGE knækker midt over ud for den spanske kyst og udleder i alt 77.000 ton olie i havet. Olien trænger op på hele kysten langs Vesteuropa, og danske miljøskibe deltager i operationen, der bliver en af historiens mest omfattende. 2003: Den 31. maj kolliderer den kinesiske bulk carrier FU SHAN HAI med et polsk fragtskib ud for den bornholmske kyst. Brændstoffet fra FU SHAN HAI medfører en større forurening af både danske og svenske kyster og farvande. Samtlige danske miljøenheder bliver sendt til katastrofen for at deltage i operationen, og de får hjælp af tyske og svenske miljøskibe. 2004: 21 gange blev danske miljøskibe sendt ud til grundstødninger, hvor der var risiko for olieudslip, men i ingen af tilfældene skete der skade på miljøet. 2005: I første halvdel af året blev miljøfartøjer sendt til en mindre oprydningsaktion i Storebælt, og derudover var Søværnets miljøskibe indsat i forbindelse med 27 grundstødninger. 2006: Miljøberedskabet deltog i 28 grundstødninger med risiko for olieudslip. 2007: 23 gange blev skibene involveret i grundstødninger, men i ingen af tilfældene blev der konstateret olieudslip. NR. 14 39. 38. årgang 13