MILJØRAPPORT Vindmøller ved Kragelund II. Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) MiljøVurdering (MV) April 2014 Frederikshavn Kommune

MILJØRAPPORT Vindmøller ved Kragelund II Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) MiljøVurdering (MV) April 2014 Frederikshavn Kommune

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Miljørapport for Vindmøller ved Kragelund II - VVM-undersøgelse og MiljøVurdering Frederikshavn Kommune April 2014 Udgiver: Frederikshavn Kommune Udarbejdet af: Jacob J. Jellesen, Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, LE34 A/S Bente Lindstrøm, Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, LE34 A/S Sune Riis Østergaard, Frederikshavn Kommune Undersøgelse af natur og udarbejdelse af kort/figurer i forbindelse hermed i kapitel 9: Lone Godske, Niras Visualiseringer: Jacob J. Jellesen, Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, LE34 A/S Støj-, skygge- og produktionsberegninger: Per Nielsen, EMD Kort: Jacob J. Jellesen, Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, LE34 A/S Grundkort: Copyright Geodatastyrelsen Ortofoto: COWI

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Forord I slutningen af 2011 blev der nedtaget tre eksisterende vindmøller og opstillet to nye ved Kragelund sydvest for Sæby i Frederikshavn Kommune. Der er igen ønske om sanering af vindmølleområdet ved Kragelund ved nedtagning af eksisterende møller og opstilling af nye større møller. For at det nye vindmølleprojekt Kragelund II kan gennemføres, skal Frederikshavn Kommune udarbejde en lokalplan, et tillæg til den nuværende kommuneplan, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Endvidere skal planerne miljøvurderes ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Denne miljørapport indeholder både VVMredegørelsen og miljøvurderingen for vindmølleprojektet Kragelund II. Frederikshavn Kommune vil sideløbende udsende et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag.

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Målsætninger...5 1.2 Vindmøller ved Kragelund...6 2. Ikke-teknisk resumé... 7 2.1 Indledning...7 2.2 Projektbeskrivelse...7 2.3 Temaer i miljørapporten...8 2.4 Den videre proces... 10 3. Baggrund...11 3.1 Projektet... 11 3.2 Planlægning for projektet... 14 3.3 Resultat af foroffentlighedsfasen... 15 3.4 Vindressourcerne ved Kragelund... 15 4. Teknisk beskrivelse af anlægget...17 4.1 Mølletypen og udseende... 17 4.2 Anlægsfasen... 17 4.3 Driftsfasen... 20 4.4 Sikkerhedsforhold... 21 4.5 Retablering af areal... 22 5. Planforhold...23 5.1 Metode og forudsætninger... 23 5.2 International lovgivning... 23 5.3 National lovgivning og planlægning... 23 5.4 Kommunale planforhold... 25 6. Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold...29 6.1 Metode og forudsætninger... 29 6.2 Landskab... 32 6.3 Kulturhistoriske interesser... 39 6.4 Rekreative interesser... 42 6.5 Vurdering af påvirkninger... 42 6.6 Overvågning og afværgeforanstaltninger... 44 7. Visualiseringer...45 7.1 Metode og forudsætninger... 45 7.2 Visualiseringer... 48 8. Menneske, sundhed og samfund...121 8.1 Metode...121 8.2 Eksisterende forhold...121 8.3 Vurdering af påvirkninger...121 8.4 Afværgeforanstaltninger...125 8.5 Overvågning...125 9. Natur...127 9.1 Metode...127 9.2 Eksisterende forhold...127 9.3 Vurderinger af påvirkninger i anlægsfasen...134 9.4 Vurderinger af påvirkninger i driftsfasen...135 9.5 Samlet vurdering af påvirkninger...138 9.6 Overvågning...138 10. Vandmiljø...139 10.1 Metode...139 10.2 Eksisterende forhold...139 10.3 Vurdering af påvirkninger...142 10.4 Afværgeforanstaltninger...142 10.5 Overvågning...143 11. Støj...145 11.1 Metode...145 11.2 Eksisterende forhold...146 11.3 Vurdering af påvirkninger...146 11.4 Overvågning...154 12. Lys, skygger og reflekser...155 12.1 Metode...155 12.2 Eksisterende forhold...156 12.3 Vurdering af påvirkninger...156 12.4 Afværgeforanstaltninger...158 12.5 Overvågning...158 13. Luftforurening og klima...159 13.1 Metode...159 13.2 Eksisterende forhold...159 13.3 Vurdering af virkninger...159 14. Ressourcer, affald og forurenet jord...161 14.1 Metode...161 14.2 Eksisterende forhold...161 14.3 Vurdering af virkninger...163 15. Manglende viden...165 15.1 Anlægs- og funderingsforhold...165 15.2 Flagermus mv...165 15.3 Skrotning...165 16. Referencer...167 Bilag A: Støj-, skygge- og produktionsberegninger...169

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 1 - Indledning 1.1 Målsætninger Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål. FN s klimapanel, IPCC, har i 2013 konkluderet, at det nu er mere end 95 % sikkert, at mere end halvdelen af den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Internationalt har EU sat som mål, at de industrialiserede lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 30% i 2020 i forhold til 1990, og at vedvarende energi skal udgøre mindst 20 pct. af EU s endelige energiforbrug i 2020. 1.1.1 Statslige mål for vindmøller I Danmark er regeringens langsigtede mål en omstilling til et energi- og transportsystem, der er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Regeringens milepæle i 2020, 2030 og 2035 skal sikre fremdrift mod det langsigtede mål i 2050. Det er regeringens klimapolitiske mål at nå en reduktion på 40 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til 1990, og i 2020 ønskes 50 % af Danmarks traditionelle elforbrug at være dækket af vindkraft for at nå dette mål. I dag dækkes lidt over 30 % af elforbruget med vindkraft. Den samlede andel af alle typer vedvarende energi er i dag ca. 50 %. I 2030 er det målet, at kul er udfaset fra de danske kraftværker, og at oliefyr er erstattet af vedvarende energiformer som opvarmning i husholdninger. I 2035 skal el- og varmeforsyningen ifølge regeringen være 100 % dækket af vedvarende energi. Det er således et statsligt mål, at der fortsat etableres vindkraftkapacitet på land og til havs og at kapaciteten udvides af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. Frem mod 2020 ønskes der opstillet flere vindmøller, så den samlede kapacitet når op på i alt 1600 MW på havet og 1800 MW på land, hvoraf de 1300 MW er erstatning af gamle møller, der nedtages. Undersøgelser har påvist, at en udbygning af vindmøller på land rummer væsentlige samfundsøkonomiske fordele, og derfor skal der ikke kun opstilles vindmøller på havet. Kommunerne skal finde områder til opstilling af vindmøller på land i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, men skal friholde områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Nye vindmølleområder skal ses i sammenhæng med allerede udpegede, men uudnyttede vindmølleområder eller sammenholdes med en nærmere 1 - Indledning præcisering af opstillingsmulighederne inden for et større område. 1.1.2 Mål for vindmøller i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Byråd har et mål om at øge andelen af vedvarende energi og vil derfor give mulighed for at øge produktionen fra vindmøller på land under hensyntagen til naboer, natur, kulturhistorie og landskab. Udfra Frederikshavn Byråds mål for vindmølleplanlægningen i kommunen har der været fokus på vindenergi gennem en længere årrække. Der har gennem 1990 erne været planlagt for en række vindmølleprojekter, som i dag er gennemført og står realiseret med vindmøller i kommunen. Det efterfølgende årti tog vindmølleplanlægningen dog en pause. I 2007 besluttede et enigt byråd, at Frederikshavn, Strandby og Elling inden 2015 skal være 100 % forsynet af vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet. Med beslutningen blev Energibyen Frederikshavn stiftet i 2007. Visionen er, at hele kommunen skal overgå 100 pct. til vedvarende energi inden udgangen af 2030. Med udgangspunkt i ovenstående og den stadig voksende fokus på vedvarede energi og bæredygtighed besluttede Frederikshavn Byråd at udarbejde en temaplan for vindmøller umiddelbart efter vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2020. I temaplanen blev der udpeget arealer til større 5

Kapitel 1 - Indledning VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II vindmøller på min. 125 m og op til 150 m, og der blev givet mulighed for at opstille husstandsmøller, mini- og mikrovindmøller i land- og byzonen. 1.2 Vindmøller ved Kragelund Frederikshavn Kommune har i vindmølletemaplanen afgjort, at man ønsker opstilling af store vindmøller ved Kragelund sydvest for Sæby. Temaplanen udpegede således området kaldet Østkystvejen. de lokale, nationale og internationale energipolitiske miljømålsætninger, samt bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning, bl.a. ved reduktion af importerede fossile brændsler. Frederikshavn Kommune udsendte 29. maj 2013 et debatoplæg om udvikling af vindmølleområdet ved Kragelund på baggrund af en konkret ansøgning. Debatoplægget indeholdt et forslag om opstilling af seks nye vindmøller og nedtagning af otte ældre mindre vindmøller. På baggrund af de forholdvist få kommentarer i den indledende høring har Frederikshavn Kommune besluttet, at gå videre med planlægningen for projektet ved at igangsætte udarbejdelsen af en miljørapport indeholdende VVM og miljøvurdering med tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan. Med denne miljørapport vil Frederikshavn Kommune grundigt undersøge konsekvenserne af vindmøllerne og på baggrund heraf afgøre, om der er forhold, der kræver tilpasning i forhold til det ansøgte projekt. Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og derigennem levere et bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både 6

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 2 - Ikke-teknisk resumé 2.1 Indledning Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af nye vindmøller ved Kragelund. Der har for projektet været en foroffentlighedsfase, som løb i perioden 29. maj - 26. juni 2013, med afholdelse af et borgermøde den 13. juni 2013. 2.2 Projektbeskrivelse I vindmølletemaplanen for Frederikshavn Kommune er der udpeget et område til 4-5 store vindmøller på 125-150 m totalhøjde ved Kragelund. Vindmøllerne skal opstilles parallelt med de to vindmøller, der blev opstillet i slutningen af 2011. De er af typen Vestas V80 2,0 MW med totalhøjde (højden målt over terræn med vingetippen i øverste position) på 107 meter. Derudover er der ved de to V80-møller i den nordlige del af området to Vestas V44-møller 600 kw med totalhøjde på 67 meter (opstillet omkring årsskiftet 1996/1997), og mod syd en gruppe med seks Vestas V47-møller 660 kw med totalhøjde på 68,5 meter (opstillet i perioden 1998-2002). Lodsejer i området har ved Frederikshavn Kommune ansøgt om tilladelse til et projekt med opstilling af 6 nye vindmøller og nedtagning af de 8 ældre, mindre, således at vindmølleparken opgraderes. Da de seks V47-møller foreløbigt ønskes bibeholdt, mens de to V44-møller snarligst ønskes udskiftet, er projektforslaget opdelt i to faser. I fase 1 nedtages de to V44-møller, og der opstilles to V80-møller (udenfor det udlagte område) med samme dimensioner og effekt som de to eksisterende V80-møller. I fase 2 nedtages de seks V47-møller, og der opstilles fire V112-møller 3,075 MW med totalhøjde på 150 meter indenfor det udlagte område. Vindmøllerne opstilles således, at de to nye V80-møller står i en række parallelt med de to eksisterende V80-møller vest herfor, og de fire V112-møller står på en række længere mod vest og parallelt med de to øvrige rækker. Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde vil være på 1:1,19 for begge typer vindmøller. Vindmøllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Vindmøllerne leveres malet i lys grå farve og overfladerne er behandlet, så de fremstår matte i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, hvorved refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne minimeres. Vindmøllernes rotorhastighed varierer fra 10,6 til maksimalt 19,1 (V80) og 6,2 til maksimalt 17,7 (V112) omdrejninger pr. minut, hvilket - især for V112-møllernes vedkommende - er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller, hvorved vindmøllerne vil fremstå mere rolige og harmoniske end de eksisterende små vindmøller i området. Vindmøllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med planlægningen af projektet er Trafikstyrelsen kontaktet 2 - Ikke-teknisk resumé med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav, hvilket er obligatorisk ved etablering af anlæg på over 100 meters højde. I henhold til de almindeligt gældende regler, monteres to lyskilder med lavintensivt konstant tændt rødt lys på nacellen af hver mølle. Lysene er afskærmet nedad, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken svarer til baglygterne på en bil. Der etableres vejadgang til møllerne via Marsvej, Østkystvejen og Grønhedevej. Fra indkørselsvejene etableres stikveje ind til hver af vindmøllerne. Veje til lastvogne og kraner skal anlægges med en bredde på ca. 5-6 m med en belægning af grus. Der etableres endvidere et arbejdsareal på ca. 25 x 50 m, svarende til arbejdsarealet for en større kran. I anlægsfasen vil arealet midlertidigt være op til 50 x 90 meter. I forbindelse med anlægsfasen på 4-6 måneder (for det samlede projekt) kan der forekomme støj fra tung trafik, etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Veje og arbejdsarealer er placeret, så de medfører mindst muligt indgreb i driftsmulighederne på arealerne og er derfor lagt i eksisterende grusveje og langs hegn mv. Projektet er samtidigt tilpasset, så der ikke berøres arealer med beskyttede naturtyper. Møllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, dog med behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt, med dertil hørende begrænset trafik og støj. Landbrugsdriften i området vil fortsætte udenom vindmøllerne og vejarealerne. 7

Kapitel 2 - Ikke-teknisk resumé VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Møllerne forventes at have en levetid på 20-30 år. Når driften indstilles, skal vindmøllerne og de tilhørende anlæg fjernes og materialerne genbruges, og arealerne tilbageføres til landbrugsformål. Der behandles i miljørapporten ingen alternativer, kun 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af ikke at gennemføre projektforslaget og dermed fastholde den nuværende situation (i miljørapporten kaldet fase 0). Nabobeboelser, beskyttet natur og kravet om, at møllerækkerne skal være parallelle med de to eksisterende V80-møller muliggører ikke andre opstillingsmønstre. 2.3 Temaer i miljørapporten Med baggrund i foroffentlighedsfasen og den indledende screening og scoping af projektet, har Frederikshavn Kommune vurderet, at miljørapporten særligt skal fokusere på emnerne landskab, naboer, natur og miljø. Som støtte til vurderingerne er der lavet visualiseringer, hvor de nye og eksisterende vindmøller er placeret på fotos. Visualiseringerne sikrer mulighed for at vurdere vindmøllerne i forhold til landskabet, nabobeboelser mv. Dyre- og plantelivet i området er undersøgt dels ved feltgennemgang i efteråret 2013, og dels ved gennemgang af eksisterende tilgængelig information. Miljørapporten forholder sig i øvrigt til de gældende internationale, nationale og lokale planforhold og anden lovgivning, der gælder i området. Landskab Nærzone (op til 4,5 km fra vindmølleparken) I vurderingen af projektforslaget gælder det, at den visuelle påvirkning af landskabet generelt vil være størst indenfor de helt korte afstande omkring 1 km, hvilket svarer til afstanden til en række naboer. Pga. de fire V112-møllers dimensioner vil nogle få naboer få udsigt til en visuelt dominerende vindmøllepark. Det relativt flade landskab indenfor nærzonen, som har sin ydergrænse inden morænelandskabet rejser sig, er i et vist omfang med til at eksponere møllerne. Det er et helt generelt for nye moderne møller, at eksisterende landskabselementer kun nogle gange vil kunne afskærme så høje møller på de korte afstande. Det gælder dog for møllerne ved Kragelund, at på grund af mange bevoksninger, levende hegn og bygninger i det flade landskab, mindskes den visuelle påvirkning markant. For de større afstande i nærzonen er påvirkningen mindre, selv om møllerne dog fremstår delvist synlige fra de fleste lokaliteter. Mellemzone (4,5-10 km fra vindmølleparken) Mellemzonen er præget af morænelandskab, hvilket gør, at man står højt i landskabet, hvilket principielt øger synligheden af vindmøllerne, der står på lavere liggende terræn. Omvendt befinder man sig i mellemzonen ofte bag foranliggende bakker, der sammen med bevoksning skjuler møllerne. Ift. de eksisterende møller øges synligheden af vindmølleområdet med de nye møller, der er højere og har større rotor. Fjernzone (over 10 km fra vindmølleparken) Det er vanskeligt at finde visualiseringspunkter i fjernzonen, hvorfra man kan se de nye møller. Generelt vil samspillet mellem landskabsformer og vegetation medføre, at møllerne kun undtagelsesvist vil kunne ses på de større afstande, og de spiller ingen væsentlig rolle i landskabsoplevelsen. Hvis man ikke bevidst forsøger at opdage vindmøllerne, ser man dem næppe. Den samlede vurdering af projektets påvirkning på landskabet er, at der er tale om et landskab, der kan bære vindmøller af denne størrelse, særlig pga. landskabets egen skala og det flade landskab på plateauet af hævet havbund. Vindmøllerne kan opstilles i harmoni med landskabsinteresserne i området, også selvom der er tale om kompliceret situation ved Kragelund, hvor det ikke kan undgås, at vindmøller med forskellige dimensioner opstilles sammen. Området er overordnet set et helkulturlandskab, hvilket er optimalt ift. opstilling af vindmøller. Der er i gennemgangen ikke fundet væsentlig negativ samspil mellem vindmølleområdet og de udpegede værdifulde landskabsområder og øvrige landskabselementer. Der er ligeledes ikke under gennemgangen af kulturhistorie eller rekreation fundet væsentlige negative påvirkninger, der bør forhindre eller ændre på projektet, som det foreligger. 8

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 2 - Ikke-teknisk resumé Naboer og befolkningen Gener for naboer er et af de emner, der særligt belyses i en VVM for vindmøller. Det er et krav i lovgivningen, at afstanden fra vindmøller til nærmeste naboer skal være mindst 4 x totalhøjden. Nabohensynet er af stor betydning, da vindmøllerne kan være meget visuelt synlige og kan give støj- og skyggegener. Støjpåvirkningen fra vindmøllerne, herunder også den lavfrekvente støj, er beregnet. Ved støjdæmpning af nogle af vindmøllerne sikres det, at reglerne om maksimal støjpåvirkning ved nabobeboelser er overholdt for alle naboer og støjfølsomme arealer. Ligeledes overholdes kommuneplanens krav om maksimalt 10 timers skyggekast pr. år ved naboerne. Skyggekast fremkommer, når vindmøllerotoren er mellem solen og naboen. Kravet overholdes ved, at der monteres skyggestop, så generne fra vindmøllerne mindskes mest muligt, idet blink fra vingerne, som passerer solen, fjernes ved at bremse vindmøllerne på bestemte tider. Reflekser, som de kendes fra nogle ældre vindmøller, vurderes ikke at blive et problem, da nye vindmøller er malet med mat maling så refleksioner undgås. Ifølge VE-lovens køberetsordning skal naboer til nye vindmøller have mulighed for at købe andele i min. 20 % af projektet. Andelene skal udbydes til kostpris, dvs. til samme pris som mølleopstiller, så borgerne ikke stilles dårligere end mølleopstiller på nogen måde. Endvidere medfører VE-lovens grønne ordning, at der i forbindelse med et vindmølleprojekt gives et tilskud, der kan støtte kulturelle og foreningsmæssige aktiviteter i kommunen og lokalområdet. Ved realisering af det samlede projekt vil det dreje sig om 1.434.400 kr. Endelig er det med VE-loven vedtaget, at naboer til nye vindmøller er omfattet af en værditabsordning, som forpligter bygherren til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøller skønnes at kunne have for omgivende beboelsesejendomme. Natur og miljø Det internationalt beskyttede naturområde (Natura2000), der ligger tættest på projektområder er Solsbæk ca. 4 km væk, og ca. 7,5 km fra projektområdet ligger nærmeste fuglebeskyttelsesområde. Det vurderes at ingen af habitatnaturtyperne påvirkes væsentligt ved anlæg og drift af vindmølleprojektet på grund af afstanden imellem møllerne og Natura2000-områderne. En række internationalt beskyttede arter kan have raste- eller ynglested indenfor eller i nærheden af projektområdet. Det drejer sig om en række arter af flagermus og desuden odder, markfirben og spidssnudet frø. Ingen af arterne er registreret i området eller truffet ved besigtigelsen. Et levnede hegn fører direkte til en af vindmøllerne, og i forbindelse med dette er der forøget risiko for at flagermus under fødesøgning kan blive dræbt af vindmøllen. Det anbefales som afværgeforanstaltning at flytte det levende hegn. Derudover vurderes der ikke at være andre beskyttede arter, der kan blive skadet af projektet. Der er en øget risiko for kollisioner med fugle ved udskiftning af små vindmøller til større vindmøller. Det vurderes dog, at driften af vindmøllerne ikke påvirker hverken bestande eller populationer af sårbare fuglearter. I projektområdet ligger der beskyttet natur (moser, søer, heder og overdrev), der kan blive påvirket direkte eller indirekte ved anlæg af vindmøllerne. Ingen af møllerne påvirker beskyttet natur direkte, da de anlægges på landbrugsjord i omdrift. Da møllerne enten ligger i tilstrækkelig afstand til våde naturtyper (moser og søer) eller højt i terrænet vurderes det, at en evt. midlertidig dræning i forbindelse med anlæg af fundamenterne ikke påvirker vandstanden i moser og søer. De vurderes ikke at være behov for systematisk overvågning i forbindelse med anlæg eller drift af vindmølleprojektet i henhold til natur. Projektet vurderes overordnet set ikke at medføre væsentlige risici i forhold til vandmiljøet. Elektricitet produceret af vindmøller er med til at fortrænge el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie, naturgas og i mindre omfang biobrændsel. Udover CO 2, der primært bidrager til global opvarmning, reduceres udledningen af svovldioxid (SO 2 ), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter 9

Kapitel 2 - Ikke-teknisk resumé VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II (NO x ), som er meget sundhedsskadelige. Projektet vil dermed medvirke til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Der i miljørapporten regnet på disse miljømæssige gevinster ved fuld realisering af projektet. Beregningerne baserer sig på den forventede produktion af el, der vil kunne dække forbruget af el (ekskl. el til opvarmning) i 16.700 husstande i hele driftsperioden. Med ca. 29.600 husstande i hele Frederikshavn Kommune vil den samlede vindmøllepark ved Kragelund dermed levere 56 % af kommunens husstandes strømforbrug. Blandt resultaterne af de beregnede miljømæssige gevinster er udledningen af CO 2, der kan sænkes med 282.860 tons i en driftsperiode på 20 år sammenlignet med CO 2 -udledningen fra elproduktionen ved brug af fossile brændsler. 2.4 Den videre proces Miljørapporten fremlægges nu, sammen med forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan, i otte ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten, vil den blive suppleret med en sammenfattende redegørelse, der bl.a. beskriver, hvordan indkomne bemærkninger er behandlet. Den eventuelle endelige vedtagelse forventes at foreligge i efteråret 2014. 10

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 3 - Baggrund 3.1 Projektet I vindmølletemaplanen for Frederikshavn Kommune er der udpeget et område til 4-5 store vindmøller på 125-150 m totalhøjde ved Kragelund, Østkystvejen. Vindmøllerne skal opstilles parallelt med de to vindmøller, der blev opstillet i slutningen af 2011, men i øvrigt skal den nærmere planlægning fastsætte antallet af vindmøller og deres præcise placering. Den nuværende situation ved Kragelund fremgår af fig. 3.1, hvor også det udpegede område i temaplanen er vist. 3 - Baggrund VM7 og VM8 er Vestas V80-møller 2,0 MW med navhøjde på 67 m, rotordiameter på 80 m og totalhøjde (højden målt over terræn med vingetippen i øverste position) på 107 meter. Disse vindmøller blev opstillet i slutningen af 2011. De anlagte vejadgange til V80-møllerne er også illustreret. VM9 og VM10 er Vestas V44-møller 600 kw med navhøjde på 45 m, rotordiameter på 44 m og totalhøjde på 67 meter. Disse vindmøller blev opstillet omkring årsskiftet 1996/1997. VM11-VM16 er Vestas V47-møller 660 kw med navhøjde på 45 m, rotordiameter på 47 m og totalhøjde på 68,5 meter. VM14-VM16 blev opstillet i 1998/1999, mens VM11-VM13 blev opstillet i 2002. Frederikshavn Kommune modtog i 2012 ansøgning om sanering og opgradering af vindmølleområdet ved Kragelund med større, mere effektive Figur 3.1 Den nuværende situation ved Kragelund (fase 0) og det udlagte område til store vindmøller, målforhold 1:25.000 11

Kapitel 3 - Baggrund VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II vindmøller. Ansøgningen angik kun opstilling af 2 V80-møller med 107 meter totalhøjde umiddelbart udenfor det udpegede område, og derfor besluttede Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg, at projektet kun kunne godkendes igangsat, hvis der samtidigt planlægges for et antal store møller i overensstemmelse med temaplanen. Således blev der fra ansøgers side herefter arbejdet med et samlet projekt på ejendommen, hvor der ikke kun foreslås vindmøller placeret i det udpegede område i temaplanen. Herved udnytter projektforslaget områdets vindressourcer bedre end det lægges op til i temaplanen med øget produktion af vedvarende energi til følge. Projektforslaget er som følger: Da de seks V47-møller (VM11-VM16) foreløbigt ønskes bibeholdt, mens de to V44-møller snarligst ønskes udskiftet, er projektforslaget opdelt i to faser. Fase 1 Nedtagning af de to V44-møller (VM9 og VM10). Opstilling af to V80-møller (VM5 og VM6) med samme dimensioner, som de to eksisterende V80-møller (VM7 og VM8). Navhøjde på 67 m, rotordiameter på 80 m og totalhøjde på 107 meter. VM5 og VM6 placeres længere mod vest end VM9 og VM10. Afstanden indbyrdes mellem VM5 og VM6 er den samme som mellem VM7 og VM8 (300 m, 12 Figur 3.2 Den midlertidige situation ved Kragelund efter implementering af fase 1, målforhold 1:25.000

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 3 - Baggrund 3,75 x rotordiameter), og de to møllerækker er parallelle i henhold til retningslinierne, så de fire V80-møller står i et parallellogram. Afstanden mellem møllerækkerne er 335 m. Der anlægges to nye vejadgange, hvor de eksisterende veje så vidt muligt genbruges. Situationen i området efter implementering af fase 1 ses illustreret på fig. 3.2. Fase 2 Nedtagning af de seks V47-møller (VM11- VM16). Opstilling af fire V112-møller (VM1-VM4) med navhøjde på 94 m, rotordiameter på 112 m og totalhøjde på 150 meter. Afstanden indbyrdes mellem V112-møllerne er 336 meter (3 x rotordiameter). Møllerækken VM1-VM4 er i henhold til retningslinierne parallel med de to andre møllerækker. VM5 og VM6 står præcist midt imellem rækkerne VM7- VM8 og VM1-VM4. Der anlægges fire nye vejadgange, hvor de eksisterende veje så vidt muligt genbruges. Situationen i området efter implementering af fase 2 ses illustreret på fig. 3.3. Det skal i øvrigt nævnes, at alle otte vindmøller på ejendommen efter fase 2 er opstillet i terrænkoter i det snævre interval 21-23,5 m.o.h. trods det bakkede terræn, så der vil ikke være synlige variationer i vindmøllernes højde indbyrdes blandt V80-møllerne og indbyrdes blandt V112-møllerne. Der behandles i miljørapporten ingen alternativer, Figur 3.3 Den endeligt udbyggede vindmøllepark ved Kragelund efter implementering af fase 2, målforhold 1:25.000 13

Kapitel 3 - Baggrund VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II kun 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af ikke at gennemføre projektforslaget og dermed fastholde den nuværende situation (her kaldet fase 0). Nabobeboelser, beskyttet natur og kravet om, at møllerækkerne skal være parallelle med de to eksisterende V80-møller muliggører ikke andre opstillingsmønstre. Det skal desuden nævnes ang. projektfaserne, at fase 1 fra opstillers side ønskes gennemført hurtigst muligt, mens det endnu ikke er afgjort hvornår (og om) fase 2 gennemføres. Det er alene op til mølleopstillers afgørelse, da planlægningen for projektet kun giver muligheden for projektets realisering og ikke pålægger nogen handlepligt. 3.2 Planlægning for projektet Der skal ifølge den danske planlovgivning (Lov om Planlægning mv.) følges nogle procesregler og udarbejdes en række dokumenter for et vindmølleprojekts gennemførelse forud for opførelsen af vindmøllerne. De vigtigste elementer er her kort ridset op: 14 Der skal gennemføres en foroffentlighedsfase (dvs. en indledende høring af berørte parter) af min. 2 ugers varighed med udsendelse af en debatfolder. Afholdelse af et borgermøde i den forbindelse er ikke et krav. Der skal udarbejdes og offentliggøres VVM-redegørelse og miljøvurdering (MV) samt lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg i en offentlighedsfase på min. 8 uger. Der skal afholdes borgermøde i offentlighedsfasen. Planerne kan herefter vedtages endeligt og offentliggøres, hvorefter der kan udstedes VVMtilladelse og byggetilladelse mv. 3.2.1 VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, VVM-myndigheden (her kommunen) skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Reglerne sikrer, at store nybyggerier og tekniske anlæg, der som udgangspunkt må antages at afstedkomme en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVMredegørelse. Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om realisering af et projekt. En VVM skal redegøre for anlæggets påvirkning på kort og lang sigt på følgende: Landskabet Befolkningen Plante- og dyreliv Jord, vand og luft samt klima Kulturarv, herunder fortidsminder Samspillet af alle faktorer Øvrige diverse påvirkninger af miljøet Der skal også være en beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Luftforurening Støjbelastning Anvendelsen af naturlige råstoffer Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald. VVM-redegørelsen skal endvidere beskrive de miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternativer. Der skal også være en beskrivelse af afværgeforanstaltninger, dvs. de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, og endeligt skal der være en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 3.2.2 Kommuneplantillæg og lokalplan En VVM-redegørelse skal altid følges af et kommuneplantillæg, der udlægger et rammeområde i kommuneplanen til vindmøllerne og fastsætter dets afgrænsning. Kommuneplantillægget skal derudover fastsætte de overordnede rammebestemmelser for lokalplanens bestemmelser. Der skal i en lokalplan, der giver mulighed for opstilling af vindmøller, som minimum fastsættes bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. 3.2.3 Miljøvurdering (MV) af planer og programmer Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 3 - Baggrund af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår, mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Nærværende miljørapport udgør både en VVMredegørelse for projektet og en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan. Kravene fra miljøvurderingen og VVM-redegørelsen er således indarbejdet i miljørapporten. De krav, som ikke er indeholdt i VVM-redegørelsen, men som er indeholdt i miljøvurderingen af planer og programmer er: Beskrivelse af planens og programmets formål, samt forbindelser med andre relevante planer som har fokus på menneskers sundhed. Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger for overvågning af planens miljømæssige påvirkning. Krav vedrørende direkte høring af berørte myndigheder, hvis område kan blive berørt af planen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer henviser endvidere mere direkte til, at der ved vurdering skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler. Herunder især med fokus på EF-habitatdirektivet og EF-beskyttelsesdirektivet, som beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter. I forbindelse med den endelige vedtagelse, skal miljøvurderingen suppleres med en sammenfattende redegørelse, som konkluderer på bemærkninger og indsigelser fra høringsfasen, og som indeholder svar på følgende: Hvordan er der i planerne og miljørapporten er taget miljøhensyn, samt hvordan indsendte bemærkninger fra høringsfasen er taget i betragtning. Baggrund for valg af den vedtagne plan på baggrund af evt. andre behandlede alternativer. Hvordan myndighederne vil overvåge de væsentligste miljøvurderinger af planens realisering. 3.2.4 VE-loven Udover planlovgivningen skal også Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VE-loven, også efterleves ved ønske om at etablere et vindmølleprojekt. Loven opstiller en række betingelser for opstillingen af vindmøller på land. Ifølge loven skal naboer til nye vindmøller have mulighed for at købe andele i projektet (kaldet køberetsordningen). Endvidere medfører loven, at der i forbindelse med et vindmølleprojekt gives et tilskud, der kan støtte kulturelle og foreningsmæssige aktiviteter i kommunen og lokalområdet. Endelig er det med loven vedtaget, at naboer til nye vindmøller er omfattet af en værditabsordning, som forpligter bygherren til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøller skønnes at kunne have for omgivende beboelsesejendomme. Proceskravene i VE-loven ang. disse ordninger er ikke beskrevet her. 3.3 Resultat af foroffentlighedsfasen Foroffentlighedsfasen løb i perioden 29. maj til 26. juni 2013 med udgivelse af en debatfolder med information om projektet og med afholdelse af et borgermøde den 13. juni. Debatfolderen blev fremsendt til de nærmeste naboer til projektet samt annonceret på kommunens hjemmeside og i lokale aviser. Foroffentlighedsfasen havde både til formål at give naboer og borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger for og imod projektet, og at indhente forslag og idéer til emner, der skal behandles i miljørapporten. I forbindelse med foroffentlighedsfasen modtog Frederikshavn Kommune otte skriftlige bemærkninger, som er samlet i et indsigelsesnotat, der kan ses på kommunens hjemmeside. Indsigelserne drejede sig primært om ønsker til visualiseringer enten fra eller imod bestemte steder, der var et par ønsker om et ændret projekt og endelig et ønske om helt at droppe projektet og kun placere store vindmøller på havet. Resultaterne af foroffentlighedsfasen blev behandlet politisk i oktober 2013, hvor det blev besluttet at igangsætte den videre planlægning, og at de indkomne bemærkninger skal indgå i arbejdet. 3.4 Vindressourcerne ved Kragelund På figur 3.4 er de regionale vindressourcer i 100 meters højde over terræn illustreret. Vindhastigheden ved navhøjderne er beregnet til gennemsnitligt ca. 6,9 m/s: 6,6 m/s for V80-møllerne og 7,2 m/s for 15

Kapitel 3 - Baggrund VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II V112-møllerne. Middelvinden i området er i den lave ende set i forhold til kommunens vindressourcer som helhed. Der findes områder i kommunen med højere vindhastigheder, især længere mod nord, ved kysterne og på bakkeplaceringer, men disse kan ofte ikke udnyttes grundet landskabelige værdier eller afstande til naboer. Det er primært andre forhold end vindressourcen, der afgør, hvor vindmølleprojekter kan etableres i Danmark. Dog er 6,9 m/s en udmærket middelvind for et vindmølleprojekt. Det helt afgørende er, at vindressourcen er tilstrækkelig til, at et projekt kan blive økonomisk fornuftigt, hvilket er tilfældet med placeringen ved Kragelund. Figur 3.4 Udsnit af vindatlas for Danmark i 100 m højde over terræn, kilde: EMD 16

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af anlægget 4.1 Mølletypen og udseende Nærværende miljørapport arbejder, som det blev beskrevet i kapitel 3, med et forslag om opstilling af i alt seks nye vindmøller og nedtagning af otte små eksisterende vindmøller. Etablering af projektet er, som beskrevet i kapitel 3, opdelt i to faser: I fase 1 skal der nedtages to af de eksisterende og opstilles to Vestas V80-møller med en effekt på hver 2,0 MW, med 80 m rotordiameter og 67 m navhøjde. I fase 2 skal de sidste små seks eksisterende vindmøller nedtages, og der opstilles fire Vestas V112-møller med en effekt på hver 3,075 MW, med 112 m rotordiameter og 94 m navhøjde. 4 - Teknisk beskrivelse af anlægget Vindmøllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med planlægningen af projektet er Trafikstyrelsen kontaktet med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav, hvilket er obligatorisk ved etablering af anlæg på over 100 meters højde. I henhold til de almindeligt gældende regler, monteres to lyskilder med lavintensivt konstant tændt rødt lys på nacellen af hver mølle. Lysene er afskærmet nedad, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken svarer til baglygterne på en bil. De seks nye vindmøller opstilles som vist på fig. 3.2 og 3.3 i kapitel 3. Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde vil være på 1:1,19 for begge typer vindmøller. Vindmøllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Vindmøllerne leveres malet i lys grå farve og overfladerne er behandlet så de fremstår matte i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, hvorved refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne minimeres. Figur 4.1 En vindmølles hoveddimensioner. Vindmøllernes rotorhastighed varierer fra 10,6 til maksimalt 19,1 (V80) og 6,2 til maksimalt 17,7 (V112) omdrejninger pr. minut, hvilket - især for V112-møllernes vedkommende - er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller, hvorved vindmøllerne vil fremstå mere rolige og harmoniske end de eksisterende små vindmøller i området. Figur 4.2 Lysafmærkning på Vestasmølle, kilde: Vestas.com 4.2 Anlægsfasen 4.2.1 Arealer Hver vindmølle vil have behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af bunden af vindmølletårnet, som er op til 4,2 m i diameter (V112-mølle). Fundamentet (ca. 20 x 20 m til en V80-mølle og ca. 25 x 25 m til en V112-mølle) etableres hovedsageligt under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 m grus. Kun en central plint, hvorpå vindmølletårnet fastgøres vil være synlig ca. 0,5 17

Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af anlægget VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II over terræn. Der vil være behov for en permanent kørefast kranplads på op til ca. 25 x 50 m ved hver vindmølle. I anlægsfasen vil pladsen være op til ca. 50 x 90 m, og derudover vil der blive anvendt areal til midlertidigt oplag af møllevinger. Der skal anlægges en 5-6 m bred vej ud til hver vindmølle. De permanente veje vil blive anlagt som vist på fig. 3.2 og 3.3. I anlægsfasen vil der være brug for mere vejareal af hensyn til de lange transporter med mølledele, således at alle sving udvides meget enten med stabilgrus eller køreplader af jern. 4.2.2 Etablering af veje Alle nye veje vil fremstå som markveje belagt med stabilgrus. Først rømmes ca. 20-40 cm jordlag af og køres i midlertidigt depot på projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10-30 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. De forskellige lagtykkelser vil dog afhænge af bæreevnen af underlaget. Eventuel overskudsjord kan anvendes i forbindelse med Figur 4.3 Transport af møllevinge, kilde: Business.dk 18 regulering af terrænet omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil samlet vare ca. halvanden måned, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler under etableringen. Veje og arbejdsarealer er placeret, så de medfører mindst muligt indgreb i driftsmulighederne i området og er derfor lagt i eksisterende grusveje og langs hegn mv. 4.2.3 Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, var de første synlige aktiviteter landinspektørens opmåling af projektområdet, herunder opmåling til projektering af adgangsvejene til vindmøllerme og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til vindmølleplaceringerne. Nabobeboelsernes præcise placering anvendes til kontrol af vindmøllernes lovlighed ift. afstandsog støjkrav samt beregning af skyggekast. Herefter blev de seks nye mølleplaceringer afsat i marken med træpinde med flag. Afsætning af møllevejene vil først ske i forbindelse med anlægsfasens opstart. 4.2.4 Jordbundsanalyser Der vil inden anlægsfasens opstart blive udført geotekniske prøveboringer ved hver mølleplacering for at undersøge jordbundens indhold. Resultaterne bruges til at projektere de enkelte fundamenter og afgøre om der f.eks. er behov for pælefundering. Figur 4.4 Opstilling af vindmølle med mobilkran, kilde: BMS.dk Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage en uges tid. 4.2.5 Støbning af fundamenter Til hvert fundament laves der en stor udgravning. Der graves ned til lidt under, hvor fundamentet skal begynde, så der kan etableres en sandpude, hvorpå fundamentet konstrueres. For at udgravningerne ikke fyldes med grundvand vil der blive udført grundvandssænkning. Typisk sænkes grundvandet til 0,5 m under udgravningsniveauet. Grundvandssænkning sker med baggrund i de foreliggende oplysninger fra prøveboringerne om geoteknikken i området. Det er forventeligt en jordbund med lav porøsitet og højt lerindhold, hvilket betyder, at der formentligt kun i ret begrænset

VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af anlægget omfang og langsomt tempo løber vand i hullerne i forbindelse med etableringen af fundamenterne. Det er derfor overvejende sandsynligt, at det er tilstrækkeligt med spidssugning i forbindelse med etablering af fundamenterne. Det forventes, at der samlet skal bortpumpes (for alle møllefundamenter) i størrelsesordenen 50-100.000 m 3 vand i løbet af anlægsfasen, men det vil de geotekniske boringer give klarere svar på. Figur 4.5 Færdigstøbt vindmøllefundament, kilde: Bestenergy.dk Det kan ikke siges, før resultaterne af de geotekniske boringer foreligger, om der skal pælefunderes til nogle af vindmøllerne. I så fald der skal, vil aktiviteten omfatte anslået 2-4 dages arbejde pr. vindmølle. Der skal måske rammes op til 100 pæle pr. vindmøllefundament afhængig af jordens bæreevne. Naboerne vil kunne høre pæleramningen, men rystelser vil sandsynligvis ikke vil blive noget problem pga. afstandene mellem mølleplaceringerne og nabobeboelserne. Efter udgravning og pælefundering laves der en gitterkonstruktion (armering i betonen) og der opsættes forskallingsbrædder langs kanten, hvorefter fundamenterne støbes på stedet. Jorden fra udgravningerne deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om vindmøllerne og evt. overskudsjord indbygges på markerne, så det fremstår naturligt i landskabet. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 3-4 måneder for alle seks vindmøller. Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-90 læs beton til hvert vindmøllefundament afhængigt af møllestørrelsen. 4.2.6 Levering og opsætning af vindmøllerne Mølletårne, naceller og vinger leveres med lastbil og læsses af så tæt ved hver mølleplacering som muligt. I forbindelse med opsætning af vindmøllerne ankommer mobilkraner, som i løbet af ca. halvanden måned monterer vindmøllerne på fundamenterne. Vejret har dog en kraftig indflydelse på længden af denne periode, da der kræves forholdvist vindstille vejr, når der arbejdes med en så høj mobilkran. Der forventes ingen væsentlige nabogener i forbindelse med leveringen og opsætningen af vindmøllerne, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Det forventes at ca. 50 lastvognstræk kan levere komponenterne til de seks vindmøller. 4.2.7 Vindmøllernes nettilslutning og kabelarbejder For at forbinde møllerne med elnettet fremføres nye jordkabler fra møllerne frem til tilslutningspunktet. Tilslutningspunktet for de to V80-møller forventes at blive den eksisterende 60 kv station Knæverhede, som i så fald skal have en let ombygning. Inden de fire V112-møller opstilles må der 19

Kapitel 4 - Teknisk beskrivelse af anlægget VVM og miljøvurdering af vindmøller ved Kragelund II enten etableres en ny station, eller ske en meget kraftig udbygning af stationen Knæverhede, da den ikke kan bære tilslutningen af disse store møller. Beslutningen herom vil til den tid blive taget af elforsyningsselskabet, Nordenergi. Der er ved opførelsen af vindmøllerne intet behov for bygninger til transformere, da disse er placeret i selve møllerne. Der behøves dog to teknikstationer på 10-15 m 2 til betjening af anlægget i mølleområdet. Der etableres desuden to el-kioske og to SCADA-containere til betjening af alle vindmøllerne. Således opstilles der sandsynligvis en af hver af disse i fase 1 og igen en af hver i fase 2. Nettilslutning af vindmøllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i Nordenergi. Idet nettilslutningen sker via nedgravede kabler, vil det være nødvendigt at foretage gravearbejde på strækningerne fra vindmøllerne til den eksisterende 60 kv station og til den nye station. Det vurderes, at anlægsarbejdet i forbindelse med kabelarbejdet vil kunne udføres uden væsentlige gener for miljøet. Tracé ligges i øvrigt uden for beskyttede naturarealer. Elforsyningsselskabet sørger for at udføre dette arbejde og håndterer de berørte lodsejere med hensyn til udpegning af tracé, tinglysning og erstatninger for de nødvendige kabler og den nye station. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men elforsyningsselskabet kan 20 selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm, skal der nedgraves kabel til kommunikationskabler til hver enkelt mølle. Disse vil sandsynligvis blive lagt i samme trace som forsyningskablerne. 4.3 Driftsfasen Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Frederikshavn Kommune kan forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i støjbekendtgørelsen om støj fra vindmøller fra december 2011. Resultaterne indsendes til Frederikshavn Kommune, så snart de foreligger. 4.3.1 Indkøringsperioden I indkøringsperioden, som strækker sig over de første måneder for at optimere vindmøllernes drift, er der behov for skærpet tilsyn. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. 4.3.2 Daglig drift Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 1-2 serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Udover dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. 4.3.3 Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til. Større skader, f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger, repareres mest effektivt på jorden eller på værksted. 4.3.4 Vindmøllernes forventede produktion Den samlede vindmøllepark forventes, når den er fuldt udbygget med alle seks nye møller og otte små nedtaget (fase 2 implementeret), at kunne producere op til ca. 57.400 MWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget i ca. 16.700 gennemsnitlige danske husstande (i 2010, ekskl. elforbrug til opvarmning jf. Energistyrelsens Fakta om danskernes elforbrug ). Med ca. 29.600 husstande i hele Frederikshavn Kommune vil vindmølleparken ved Kragelund på sigt levere 56 % af kommunens husstandes strømforbrug. I den mellemliggende periode inden de fire V112-møller opstilles (fase 1 implementeret), forventes mølleparken samlet at kunne producere op til 26.000 MWh pr. år, hvilket svarer til el-forbruget for ca. 7.600 husstande. Vindmøllerne er placeret i nord-sydgående linier. Vindmøllernes placering giver et relativt lavt parktab, som er det tab, der skyldes vindskyggen, dvs. det tab der opstår, fordi vindmøllerne tager vind fra hinanden. Parktabet er her beregnet til kun ca. 6-7 % for den fuldt udbyggede vindmøllepark (fase