Mød fremtidens Restaureringshåndværkere

Restaurering. Gammelt håndværk og viden om restaurering er på vej i glemmebogen, og konsekvenserne for de historiske bygninger er uoverskuelige. Ny efteruddannelse sætter fokus på restaurering. Rapport fra ildsjæleland. Mød fremtidens Restaureringshåndværkere Af Birgitte Lindegaard Jensen Rasmus Frederiksen, tømrer: Jeg arbejder med at restaurere historiske huse til daglig. Alt ved uddannelsen er spændende, men jeg er mest interesseret i at arbejde med træ. Solen skinner denne tidlige forårsmorgen, hvor taxaen svinger ind på parkeringspladsen foran en anonym, firkantet betonklods i et odenseansk industrikvarter. Her holder Odense Tekniske Skoles efteruddannelse for kommende restaureringshåndværkere til, og indenfor venter varm, kulsort kaffe direkte fra maskinen. Der dufter af savsmuld og shellak, og håndværkere i arbejdstøj står bøjet over høvlbænkene med koncentrerede ansigter, mens de igen - efterpudser hver deres finérplade, så spritskyerne rejser sig. Metoden hedder fransk polering, og pladerne er efterhånden blanke som glas. Der er ikke noget, der er fornemt her, siger Mogens Victor Andersen og hælder kaffe i hvide krus. Han er medlem af Bygningskultur Danmarks byggetekniske udvalg, tømreruddannet og arkitekt, og han er én af ophavsmændene til restaureringshåndværkeruddannelsen. Og han tilføjer: Bortset fra arbejdet inde i værkstedet. Med arkitekturpolitikken Arkitekturnation Danmark anslår regeringen, at hele 80 procent af byggeriet fremover vil ske på eksisterende Bygningskultur Danmark 39

I dag er det sværere at indhente priser end tidligere, for man kan ikke automatisk gå ud fra, at arbejdet bliver udført rigtigt. bygninger ikke mindst de historiske bygninger - og det stiller krav til håndværkerne, hvis bygningernes bevaringsværdier ikke skal gå tabt. Snart er der kun få håndværkere tilbage, som kan restaurere et vindue, reparere bindingsværk eller male med gamle malerteknikker. Dem, der kan, er på vej på pension, og det giver problemer for husejerne og ude på byggepladserne, hvor der mange steder mangler forståelse for andre faggruppers håndværk og for byggeteknik og æstetik. Ofte får den manglende viden utilsigtede og uoverskuelige konsekvenser: Skimmelsvamp, forkert brug af materialer og gamle vinduer, der erstattes med nye af en dårligere kvalitet. Moderne byggeri er blevet proces frem for håndværk, og den typiske håndværker har fået funktion som montør, hvis fornemste opgave er at sætte forskellige præfabrikerede elementer sammen eller køre malerrullen henover loftet med den færdigblandede plastikmaling. Og helst i en fart, siger Mogens Victor Andersen. Niels Andersen, skibstømrer: Jeg holder af den historiske dimension og vil gerne både tænke og udføre. Især bindingsværk og tagkonstruktioner, synes jeg er spændende. Paul Kay, tækker: Mange vil helst arbejde med deres eget fag, men jeg vil gerne prøve det hele. Især vinduesrestaurering er interessant, synes jeg. Genopdag håndværket Håndværk har nogle dimensioner, som man skal lære eller genopdage. Når de studerende er færdige med uddannelsen her, er de forankrede i eget håndværk. Men vi arbejder også tværfagligt for bedre at kunne forstå betydningen af hinandens arbejde og give håndværket flere facetter, siger Mogens Victor Andersen og tilføjer: Vi kalder kursisterne for studerende, fordi de er her for at studere deres eget håndværk og restaureringsprocesser, materialer og teknikker. Mens vi taler, kommer maler William Hartzack 40 Bygningskultur Danmark

forbi med en lille træplade, hvor han har udskåret en yndig HC Andersen balletdanserinde i decopage. Han er begejstret for uddannelsens tværfaglighed, siger han: Man skal vide, hvad de andre håndværkere gør. Maleren skal vide, hvad tømreren gør, og tømreren skal vide, hvad maleren gør. Hvis jeg skal male ovenpå murerens puds, så vil jeg gerne vide, om han har brugt cement. Hartzack siger, at han har valgt at efteruddanne sig, fordi han er træt af at male lofter og tapetsere soveværelser og gerne vil arbejde med håndværk, der kræver analyse, tid og omhu: Jeg synes, det er spændende med det detektivarbejde, der ligger i at se, hvad der gemmer sig inde bagved. Gamle lag af tapeter og maling. Det er en helt ny verden, der åbner sig. Pludselig ser jeg også på mit eget hus fra 1936 og tænker, hov, måske skulle jeg ikke have skiftet vinduerne ud eller bygget til. Det ser jo forfærdeligt ud! Efter de første fem dage begynder man at lægge mærke til, hvor mange smukke huse, der bliver ødelagt rundt omkring. Ja, man bliver i helt dårligt humør af det, supplerer Mogens Victor Andersen og griner. Men hvorfor er restaurering ikke repræsenteret i de gængse erhvervsuddannelser? Erhvervsuddannelsernes indhold afspejler byggeriets aktuelle behov med fokus på nybyggeri. Restaurering er en mindre del, siger Mogens Victor Andersen og uddyber: Det er i virkeligheden en misforståelse, for viden om restaurering hænger også sammen med det at bygge nyt. Det handler om ansvarsfølelse og om viden om materialer og forståelse for, hvordan bygninger er sat sammen. Vi praktiserer en tværfaglig holdning til restaurering, hvor man forstår og respekterer hinandens fag. Den viden kan man også bruge i nybyggeri. Fra faglig stolthed til nichekompetence Uddannelsen som restaureringshåndværker gennemføres af Odense Tekniske Skole, men er blevet til i samarbejde med Realea, 3F, Bygningskultur Danmark og mange andre. Undervejs kommer de studerende til at arbejde med forskellige stilarter og materialer og med tagværk, trapper, vinduesrestaurering og ældre maleteknikker. Michael Christiansen, tømrer: Vores arbejde er for eftertiden, det er kvalitet. For mig handler det ikke om penge. Jeg går på arbejde for at fordybe mig. Færdigheder, som enhver håndværker mestrede før i tiden, men som nu er blevet nichekompetencer. Og behovet for de gode håndværkere er til stede. Èn af dem, der dagligt mærker problematikken er Bo Christensen fra teglproducenten, Falkenløwe: På et tidspunkt leverede vi mursten til en kirkerestaurering, hvor jeg blev kontaktet af mureren og den rådgivende ingeniør, som klagede over, at der var fejl i stenene. Mureren havde frasorteret alle mursten med revner, som nu lå i en stor bunke, og som han påpegede var ubrugelige. Men det, mureren så som revner, var i virkeligheden vandmærker, fordi stenen var ægte håndstrøget. Sådan har sten set ud gennem århundreder. Men den pågældende murer kendte desværre kun til maskinfremstillede, blødstrøgne sten, som har en helt anden struktur. Generelt halter det med materialeforståelsen, men også den overordnede viden om bygningsrestaurering lader en del tilbage at ønske, som man for eksempel kan opleve det, når der skal lægges tag, fortsætter Bo Christensen. Den, der lægger lægter på taget, har ikke nødvendigvis forstand på tagsten og omvendt, og dermed kommer tagets forskellige elementer ofte til ikke at passe sammen: Det er helt afgørende for det færdige resultat, hvorledes arbejdet med lægterne er foretaget. Hvis ikke forarbejdet er godt nok, kan man heller ikke opnå et stabilt, holdbart og smukt resultat. Vi ser tit problemer med tagsten, der ligger ustabilt og snor sig som slanger ned ad tagfladen. Tagsten, der klaprer i stormvejr, utætheder og sten, der falder af. Jeg kender en familie, der har fået lagt deres tag om tre gange, og det er desværre ikke usædvanligt, siger Bo Christensen og tilføjer, at det er altafgørende, at der er en tilsynsførende arkitekt knyttet til ethvert restaureringsprojekt. For lidt håndværk og for mange glemte færdigheder Restaureringsarkitekt Leif Hansen fra BYFO mærker også problemet med at finde kvalificerede håndværkere. Han finder kompetente malere, murere og tømrere gennem sit netværk. Søger man til gengæld en dygtig restaureringshåndværker for første gang, er man ilde Bygningskultur Danmark 41

Kendskab til traditionelle vinduers opbygning er en væsentlig forudsætning for korrekt istandsættelse - og derfor en del af uddannelsen. Dan Grundtvig, murer: Jeg vil ikke bruge mit liv på at slæbe 1000 sten om dagen. Jeg vil lære det traditionelle håndværk, inden de gamle tager det med sig i graven. stedt. For hvor er de, og hvad kan de? Problematikken har også betydning for prissætning og projektstyring: Det værste, der kan ske, er at en entreprenør, der ikke mestrer de gamle håndværk bliver billigst. Så bliver projektet besværligt og som regel ikke kvalitetsmæssigt i orden, siger Leif Hansen. For arkitekten betyder manglen på kvalificerede håndværkere også et større arbejde med at forklare og beskrive, hvordan restaureringen skal løses, hvor der tidligere var en større fælles forståelse. Tømreren vidste godt, hvordan vin- Pludselig ser jeg også på mit eget hus fra 1936 og tænker, hov, måske skulle jeg ikke have skiftet vinduerne ud eller bygget til. Det ser jo forfærdeligt ud! duet skulle restaureres, og maleren havde erfaring med linoliemaling. Udviklingen er dog ikke overraskende: De fleste vil helst arbejde med materialer, de kender. Derfor maler malerne med plastikmaling, for det er man vant til, og mureren blander cement i mørtlen, fordi han ikke til daglig arbejder med traditionelle mørtler. Det betyder, at husenes historiske kvaliteter mange steder går tabt, Bliv restaureringshåndværker Uddannelsen på Odense Tekniske Skole er for alle bygningshåndværkere og foregår om dagen. Uddannelsen foregår i Odense og er er bygget op omkring en række korte kurser. Undervejs kommer de studerende til at arbejde med alt fra stilarter, materialeforståelse, tagværk, trapper, vinduesrestaurering og ældre maleteknikker samt jura, prissætning og projektstyring. Næste hold starter til oktober Kontakt Mogens Victor Andersen på mva@ots.dk Uddannelsen gennemføres af Odense Tekniske Skole, men er blevet til i et samarbejde med Realea A/S, 3F, Danske Malermestre, Træ, Industri Byg, Teknisk Landsforbund, Dansk Byggeri, Håndværker og Industriforeningen i Odense, Odense Kommune og Bygningskultur Danmark. Uddannelsen gennemføres under Arbejdsmarkeds Uddannelserne. Læs mere på: www.ots.dk.

siger Leif Hansen og fortsætter: Håndværket er fulgt med udviklingen og er blevet industrialiseret. Det skyldes nok, at det er sværere at tjene penge på restaurering. Fordi restaurering kræver tid, og fordi, der længe har været arbejde nok inden for den industrielle del af byggeriet. Restaurering er bogstaveligt talt støvet og beskidt, fordi det, man roder med, er gammelt. Glæden ved det gode, traditionelle håndværk findes i dag primært hos den ældre generation og blandt nogle få unge ildsjæle. Meningsfuldt arbejde Nogle af de ildsjæle finder vi på Odense Tekniske Skole, hvor håndværkere i alle aldre arbejder målrettet på at dygtiggøre sig inden for deres fag. Som Paul Kay, der arbejder som teknisk serviceleder på en efterskole på Sjælland. Han er oprindeligt uddannet tækker: Mange her vil helst arbejde med deres eget fag, men jeg vil gerne prøve det hele. Jeg synes, man mangler langsigtet planlægning inden for byggeri. For eksempel når det handler om bevaring af vinduer. Den skole, jeg arbejder på, har 400 gamle dannebrogsvinduer. De er blevet utroligt dårligt behandlet, men holder stadig. Dér hvor der er skiftet vinduer ud for 10 år siden, er træet allerede pilråddent. Måske vil jeg være tækker igen på et tidspunkt, men foreløbig skal jeg tilbage og sætte vinduer i stand. Mogens Victor Andersen viser ind i et stort, tilstødende rum, hvor gulvet er dækket med gammelt bindingsværk. Ved at se på træet, nagler, lag af maling, og tjærerester kan man afdække en bygnings forskellige historiske lag. Processen kaldes også for bygningsarkæologi og indgår som del af uddannelsen. Mogens Victor Andersen: Når det gælder nybyggeri, er håndværkerne holdt op med at kravle på stiger. Lidt forenklet kan man sige, at håndværkerne kører op og ned på lifter og sætter gipsplader op i lofter. Det kan vi ikke konkurrere med, og det skal vi heller ikke. Vores vision er at forbedre de studerendes fundament, så de ikke længere er en del af processen, men selv er processen. Når håndværkerne er færdige her, er der ingen der ved mere end dem. De er eksperter. Tilbage i værkstedet og den franske polering taler vi med tømrer Michael Christiansen, som er vant til at arbejde med restaurering og selv ejer af en sjællandsk gård fra midt i 1700-tallet. Gårdens originale vinduer holder stadig, selvom de ikke er blevet malet de sidste 50 år. Ligger fransk polering ikke lidt for langt væk fra hans fag? Jo, men den måde vi arbejder på giver også en god forståelse for andre fag, som man vil få gavn af. Fransk polering er spændende i sig selv og sjovt at stifte bekendtskab med. Det er en udfordring, fordi det er så svært, siger Michael Christensen og kaster et blik på finérpladen, som slet ikke ligner en finérplade længere, men skinner som et Steinwayflygel: Håndværkere løber meget stærkt i dag, og der skal helt sikkert laves om på meget af det, man bygger nu. Vores arbejde er for eftertiden. Det her handler ikke om penge, men om kvalitet. Jeg går ikke kun på arbejde for at tjene til føden. Jeg vil fordybe mig. Bygningskultur Danmark 43