2012 Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse
Indholdsfortegnelse Billede, åbning af Rådnetank, oktober 2012 Kolding Spildevand as Side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 5 Ledelsens beretning side 5 Årets drifts- og anlægsakktiviteter side 5 Generelle oplysninger side 7 Kolding spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik side 9 Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg side 10 Miljøforhold side 12 Recipientbeskrivelse side 14 Krav til leverandører side 14 Påvirkninger af miljøet side 15 Aflastninger side 16 Udløb side 17 Tungmetaller side 19 Slam side 19 Affald side 20 Emissioner side 21 Ressourceforbrug side 22 El side 22 Vand side 23 Kemikalier side 24 [2]
Transport side 24 Spildevandsafgift side 24 Klager side 25 Støj og lugt side 25 Forureninger side 25 Jord og grundvandsforurening side 25 Risiko for driftsforstyrrelse side 26 Driftsforstyrrelser 2012 side 26 Arbejdsmiljøredegørelse side 27 Arbejdsmiljøpolitik side 27 Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer side 28 Arbejdsmiljøarbejde side 28 Forholdsregler side 29 Ledelsens evaluering side 29 Ulykker og nærvedulykker side 30 Sygestatistik side 30 El sikkerhed side 31 Sundhedsfremme side 31 Medarbejderinddragelse side 31 Aktiviteter 2012 side 32 Opfølgning på mål og planer 2011 side 34 Vurdering/prioritering side 35 [3]
Mål og planer for de kommende år side 37 Bilagsoversigt Bilag 1 tungmetaller side 39 Bilag 2 overløb, bygværker med krav side 39 Bilag 3 Tilløb, PE belastning side 40 Bilag 4 næringssaltbalance side 42 Bilag 5 kravværdier side 45 Bilag 6 el side 47 Bilag 7 vand side 49 Bilag 8 kemikalier side 50 Bilag 9 udløbsmængder side 52 Bilag 10 transport side 52 Bilag 11 affald side 53 Bilag 12 Liste over leverandører side 54 Bilag 13 Recipientbedømmelse side 54 Bilag 14 slam side 55 [4]
Indledning Denne redegørelse er både en miljø- og en arbejdsmiljøredegørelse. Nøgletallene omfatter 7 renseanlæg og 3 forrenseanlæg i Kolding Spildevand as. Derudover spildevandstransport, det vil sige pumpestationer, sparebassiner, regnvandsbassiner mv. Arbejdsmiljøredegørelsen omfatter drift og administration. Redegørelsen anvendes til følgende - Frivilligt grønt regnskab - Arbejdsdokument internt i organisationen - Arbejdsdokument for tilsynsmyndigheden - Orientering til offentligheden Redegørelsen kan læses på www.koldingspildevand.dk Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til redegørelsen er du velkommen til at kontakte Kolding Spildevand A/S, på telefon 76 36 36 36. Ledelsens beretning 2012 er virksomhedens tredje hele år som aktieselskab med Kolding Kommune som 100% aktieholder. Alle aktiviteter med hensyn til adskillelse af opgaver mellem kommunen som myndighed og selskabet som driftsenhed er nu afsluttet iht. gældende lovgivning. Kolding Spildevand A/S fungerer og drives iht. selskabs- og årsregnskabslovgivningen indenfor de særlige rammer Vandsektorloven sætter for virksomheden. Bestyrelsen har i 2012 vedtaget en ny strategi for virksomheden på baggrund af formulering af vision og mission udarbejdet i efteråret 2012. Strategien beskriver tre overordnede temaer, effektivitet, drift og udvikling for virksomheden. Der er for hvert tema defineret en række kritiske succesfaktorer, som virksomheden skal arbejde med at opfylde. De overordnede strategiske temaer dækker endvidere over en række aktiviteter, der handler om miljø og arbejdsmiljø. Det handler om vores fokus på miljøbelastning og -bevidsthed. Derudover handler det om forbedring af arbejdsmiljøet. Årets drifts- og anlægsaktiviteter Alle driftsaktiviteter er i 2012 forløbet som planlagt. Der har ikke været forstyrrelser eller utilsigtede hændelser, som har givet anledning til problemer. Udlederkravene er overholdt med ganske få undtagelser bestående i forhøjet flow på renseanlæggene i Jordrup og Ødis. Begge anlæg er små, og er udfordret under kraftig regn. Alle kravværdier med hensyn til udledning af næringssalte er overholdt. Der henvises i øvrigt til miljøredegørelsen. Anlægsaktiviteterne følger som udgangspunkt kommunens spildevandsplan. Sanering og renovering samt klimasikring af kloaknettet Klimasikringsbassin i Kolding Åpark: Et underjordisk rørbassin på ca. 970 kubikmeter, som skal træde til under kraftig regn, og opmagasinere vandmængder, som ellers kunne medføre oversvømmelser i Brændkærområdet. Intelligent styresystem til kloaknettet: Et særligt styrings- og overvågningssystem, der sikrer udnyttelse af ledningers og bassiners ledige kapacitet under regn er udbygget. Systemet sikrer større forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af lednings- og bassinvolumen, således belastningen af recipienterne bliver mindre, og klimagenerne hos borgeren er mindre. [5]
Kloaksaneringsopgaver i Brændkærområdet: Som en del af en samlet saneringsplan for Brændkærområdet er der udført såvel udskiftninger af gamle ledninger som strømpeforinger af eksisterende kloakledninger. Kloaksaneringsopgaver i Christiansfeld: Som en del af en samlet saneringsplan for Christiansfeld er der udført udskiftninger af kloakledninger i Christiansfeld bymidte. Arbejdet er udført samtidig med Kolding Kommunes renovering af gader i byen. Strømpeforing af kloakledninger i Slotsøområdet: Som et led i en systematisk renovering af kloakledninger, er Slotsøområdet gennemgået og renoveret for anden gang i en 20 års cyklus. Første gang var i starten af 1990érne. gennemgangen har vist et fornyet behov for yderligere strømperenoveringer, som er gennemført i 2012. Kloakering i det åbne land: Arbejdet med at effektuere spildevandsplanen i forhold til kloakering i det åbne land fortsatte i 2012. Der er således kloakeret ca. 180 ejendomme i 2012. Nye kloakanlæg/byggemodninger: Der er udført kloakering i 1. etape af et nyt erhvervsområde Nordic Synergipark. Samtidig er der etableret en ny ledning fra det nye område og frem til det eksisterende kloaksystem ved Gejlhavegaard. Eftersyn af biogasreaktor: På renseanlægget i Agtrup har biogasreaktoren (rådnetanken) gennemgået et planlagt hovedeftersyn. Undersøgelserne viste at både betonkonstruktioner og maskinelt udstyr er i god tilstand. Vi forventer derfor, at der går 8 10 år inden en hovedrenovering bliver nødvendig. Centralisering af slambehandling: Opstart af første trin i planen med centralisering slambehandlingen af slam fra de mindre anlæg på Kolding Centralrenseanlæg, således gaspotentialet udnyttes og udgifterne til slambortskaffelse bliver mindre. Elektronisk overvågning af tekniske anlæg: Alle pumpestationer og renseanlæg er nu tilkoblet fælles elektronisk overvågningsudstyr, og kan således styres og overvåges effektivt og sikkert både i dagtimerne og af vagtpersonalet uden for almindelig arbejdstid. Bassin i Vester Nebel: Et 1000 kubikmeter bassin ombygget fra åbent til selvrensende lukket bassin. De hygiejniske forhold både ved og omkring bassinet er derved forbedret til glæde for borgere og driftsmedarbejdere. Varsling i forbindelse med badevandskvalitet: Overløbsbygværker er nu forsynet med et varslingselement, således det er muligt at informere samt evt. forhindre overløb af urenset spildevand til badevandsområderne i Kolding Kommune. Per Holm Direktør. [6]
Generelle oplysninger Virksomhedens navn: Kolding Spildevand as Adresse: Kolding Åpark 1, st tv 6000 Kolding Stenderupvej 95, 6091 Sdr. Bjert Telefon: 76 36 36 36 Internet www.koldingspildevand.dk CVR nummer 32767982 Ledelse: Kontaktperson: Direktør: Per Holm Driftsleder: John Gejlager Miljøtekniker: Karin Refsgaard Branche: Hovedaktivitet: Biaktivitet: Kommunal driftsvirksomhed Transport af spildevand Rensning af spildevand Administration af spildevand Planlægning og projektering af spildevand Udledning af det rensede spildevand til Lillebælt, Kongeåen og Hejlsminde Nor. Produktion af elektricitet ved udrådning af slam i rådnetank (biogasanlæg). Produktion af varme ved udrådning af slam i rådnetank (biogasanlæg). Antal ansatte: 23 medarbejdere i driften 16 medarbejdere i administrationen Tilsynsmyndighed: Miljøcenter Ribe. Udledningstilladelse: Kolding Renseanlæg renseanlæg har en udledningstilladelse fra den 18. april 1989 med senere revision af 1. januar 1993 og 1. januar 2001 udstedt af Vejle Amt Det til Kolding Rensanlæg knyttede slammineraliseringsanlæg har en godkendelse af Vejle Amt af den 28. oktober 1997. Renseanlæggene i Christiansfeld og Trappendal har en udledningtilladelse af 1. januar 1993 med seneste revision henholdsvis 11-10-2004 og 1-1-2002. [7]
Renseanlægget i Vamdrup har en udledningstilladelse af 16. februar 1998 og Ødis den seneste revision af udledningstillladelse den 29. november 2002. Lunderskov og Jordrup renseanlæg har udledningstilladelser med seneste revision den 20. november 2000. Regnskabsperiode 1. januar 2012 31. december 2012. Tidspunkt for aflevering Af næste redegørelse 15. marts 2014 [8]
Kolding Spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik Transport af spildevand Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandsanlæg udføres, drives og renoveres, så der opnås optimal økonomi på lang sigt og færrest mulige gener på omgivelserne Rensning af spildevand Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandet altid renses til det bedst mulige niveau, og således at spildevandsrensningen i øvrigt ikke generer eller skader omgivelserne. Administration Kolding Spildevand as vil yde en service, så brugerne oplever let adgang til relevant og kvalificeret information om planlægnings-, drifts- og betalingsforhold. Tømningsordning Kolding Spildevand as vil ved en veltilrettelagt tømningsordning for ejendomme i det åbne land sikre, at utilsigtede miljøbelastninger fra bundfældningstanke undgås. Ud fra ovenstående har vi udarbejdet følgende hensigtserklæringer: at efterleve gældende love og regler at behandle spildevand inden for rammerne af bæredygtig udvikling at transportere spildevand til renseanlæggene uden at belaste miljøet unødigt at rense spildevandet uden at belaste miljøet unødigt at stræbe efter at minimere emission og affald fra spildevandsbehandlingen at stille krav til de virksomheder, der udleder industrispildevand at undersøge miljøforholdene ved nye projekter at forpligtige os til at informere ved større svigt og uheld at holde os opdateret inden for spildevandsområdet, så personalet hele tiden er på forkant med udviklingen. at stræbe efter at borgere og ansatte for mindst mulig kontakt med spildevand Med hensyn til arbejdsmiljøpolitikken henvises til side 28 i denne redegørelse. [9]
Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg Driftspersonalet på renseanlæggene i Kolding kommune varetager flere forskellige arbejdsområder. Driften er delt op i to områder; renseanlæg og spildevandstransport. Spildevandstransport: Når spildevandet bortledes fra ejendomme, virksomheder mv. ledes det i det offentlige kloaksystem. Ikke alle steder kommer vandet frem af egen drift, og det bliver derfor pumpet videre i systemet. Kolding Spildevand as har derfor driften af 230 pumpestationer i byområder og ca 700 pumpestationer i det åbne land. Visse steder er der bygget sparebassiner, således at spildevandet opsamles ved større belastninger af kloaksystemet. Afløbssystemet i Kolding kommune Hoved- og detailkloakledninger ca. 1.300 km Stikledninger(skøn) Pumpestationer ca. 28.000 stk. 230 stk. Sparebassiner 37 stk. Kilde: Spildevandsplan 2007-2013 Forrenseanlægget, Regnvandsbassiner Kolding 73 stk. Forrenseanlægget i Østerbrogade samler det meste af spildevandet i Kolding. Derudover er der en Overløbsbygværker slammodtagestation, hvor virksomheder kan aflevere slam mod 108 betaling. stk. På forrenseanlægget bliver spildevandet renset for større partikler (ristestof), sand og fedt. Derefter pumpes vandet til Centralrenseanlægget i Agtrup. Dette anlæg blev bygget i starten af 1990 erne for at imødegå de krav, der var i vandmiljøplan I fra 1987. Forrenseanlægget i Sdr Bjert Anlægget blev fornyet i år 2000. Anlægget samler spildevand fra Sdr Bjert, Stenderuphalvøen og Agtrup. Spildevandet bliver renset for større partikler (ristestof), sand og fedt, inden det pumpes til centralrenseanlægget. Centralrenseanlægget i Agtrup Kolding Centralrenseanlæg er et mekanisk, kemisk, biologisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Fosfor fjernes delvis biologisk og delvis kemisk. Anlægget er fra 1991 og er i 2007 udbygget med en avanceret onlinestyring. Lillebæltsledningen Blev bygget i 1979. Den transporterer spildevand fra Kolding Forrenseanlæg til renseanlægget i Agtrup. Og det rensede spildevand fra renseanlægget i Agtrup til Lillebælt. Cristiansfeld Renseanlæg Christiansfeld rensealæg er et mekanisk, biologisk, og kemisk renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. I 2005 er anlægget blevet udbygget og renoveret, så det fremstår som et tidssvarende anlæg med gode arbejdsmiljøforhold. Anlægget har en kapacitet på 30.000 PE. [10]
Der anvendes jernsulfat som fældningskemikalie. Trappendal Renseanlæg Trappendal Renseanlægs kapacitet er 3.000 PE. Anlægget er et mekanisk, biologisk kemisk renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. I 2006 er anlægget blevet renoveret, således at spildevandet kan overholde kravene i udledningstilladelsen. Der er sket en yderligere ombygning i 2009 for at optimere på driften af anlægget. Vamdrup Renseanlæg Vamdrup Renseanlæg er opført i 1971, og er siden udbygget løbende, så anlægget i dag fremstår som et moderne og velfungerende mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg. Anlægget blev sidst moderniseret i 2005 med renovering af al beton på anlægget samt en avanceret onlinestyring af processerne. Denne styring er blevet opgraderet i 2012 til en nyere version. Ødis Renseanlæg Ødis Renseanlæg er et mekanisk, biologisk kemisk anlæg med ammoniak- og fosforfjernelse. Anlægget har i 2002 gennemgået en gennemgribende renovering, som bl.a. omfattede etablering af et udligningsbassin og slammineraliseringsanlæg. Lunderskov Øst Forrenseanlæg Lunderskov Kommune overtog pr. 1. januar 2006 et privat renseanlæg fra en virksomhed i Lunderskov. Anlægget er opført i 1993 og er opbygget som Lunderskov renseanlæg med biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget fungerer i princippet som forrensning af procesvandet fra virksomheden, inden det ledes videre til Lunderskov renseanlæg. Der er ikke tilsluttet sanitært spildevand eller overfladevand til anlægget. Lunderskov Renseanlæg Lunderskov Renseanlæg er et mekanisk, kemisk, og biologisk renseanlæg med ammoniak- og fosforfjernelse. Det er bygget i 1975, udbygget i 1992 med en efterklaringstank og i 1997 med et mikrofilter. Det har en kapacitet på 8200. I 2009 er anlæggets forbehandlingsdel blevet udskiftet. Og der er indført en avanceret styring via onlinemålere. Jordrup Renseanlæg Renseanlægget modtager spildevand fra Jordrup og Fynslund. Anlægget renser spildevandet mekanisk, kemisk og biologisk med ammoniak- og fosforfjernelse. Kloakering i det åbne land De ejendomme, der tilslutter sig den kommunale kloakforsyning, får enten etableret et minirenseanlæg eller en minipumpestation. Slam Der slutdisponeres slam fra 7 af kommunens renseanlæg: Kolding Centralrenseanlæg, Vamdrup renseanlæg, Ødis renseanlæg, Christiansfeld renseanlæg, Trappendal renseanlæg, Lunderskov renseanlæg og Lunderskov Øst forrenseanlæg. [11]
Miljøforhold Renseanlæggenes produktion og væsentligste miljøparameter er rensning af det indkomne spildevand inden det udledes til recipienten. En beskrivelse af recipienterne ses side 10 i denne redegørelse. Mængden af det indkomne spildevand er stærkt vejrafhængig idet en del af Koldings Kommunes kloakopland er fælleskloakeret, det vil sige, at regnvand og spildevand er i samme ledningssystem. De kloakerede oplande er anlagt efter 3 forskellige kloakeringsprincipper: Fælles kloaksystem, separat kloaksystem og spildevandskloak med bortskaffelse af overflade vand på privat foranstaltning Nedenstående tabel viser status for kloakeret opland og fordeling af oplandstyper fra den seneste spildevandsplan (arealer i ha) Kloakopland I alt Fælles Separat Areal i alt (ha) 5200 1800 3400 kilde: Spildevandsplan 2013-2019 Spildevandets hovedbestanddele er organisk stof, kvælstof (i form af nitrat og ammoniak), fosfor, samt i mindre grad tungmetaller (eksempelvis Hg, Pb) og miljøfremmede stoffer (eksempelvis PAH og LAS). Der stilles ikke krav i udledningstilladelserne til måling af miljøfremmede stoffer. Et akkrediteret laboratorium tager analyser på tilløb og afløb fra renseanlæggene. Resultaterne fra disse analyser anvendes af Naturstyrelsen for at se belastningen af anlæggene samt, om udledningstilladelserne overholdes. Derudover foretager vi løbende analyser på spildevandet på forskellige trin i renseprocessen, for at optimere på driften af anlæggene. Det rensede spildevand fra Kolding Centralrenseanlæg og Vamdrup renseanlæg bliver endvidere analyseret for tungmetaller i henhold til udledningstilladelserne. På slammineraliseringsanlægget i Kolding måles tungmetaller i tilgangen til anlægget ifølge slambekendtgørelsen. Indholdet af metaller bestemmer, hvor mange gange årligt, der skal måles. Et gennemsnitligt indhold for 2012 ses i bilag 1. De vigtigste ressourceforbrug for alle renseanlæggne er el- og kemikalieforbrug til rensning af spildevandet samt vand og varme, der er knyttet til driften af anlæggene. Kemikalierne anvendes som supplement til den biologiske fjernelse af fosfor på Kolding Renseanlæg. På de øvrige anlæg er der kemisk fosforfældning. Reststoffer fra spildevandsrensningen består af ristestof, sand, fedt og udskilt slam. Derudover er der affaldsstoffer fra hjælpemidler, hovedsaligt kemikalieaffald. Størstedelen af det biologiske slam på Kolding Centralrenseanlæg bliver ved hjælp af det automatiske styresystem bragt ud på et slammineraliseringsanlæg, der ligger i forbindelse med [12]
Centralrenseanlægget. Det resterende biologiske slam og slam, der har været igennem råndetank, afvandes mekanisk. Slam fra Jordrup køres til Kolding Forrenseanlæg. Derfor indgår mængderne under KJolding Renseanlæg. Slam fra Vamdrup afvandes mekanisk og opbevares kalkstabiliseret indtil udbringning på landbrugsjord. Slammet på Lunderskov Renseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det bringes på landsbrugsjord. Slam fra Lunderskov Øst forrenseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det udbringes på landbrugsjord. Slam fra Christiansfeld, Trappendal og Ødis Renseanlæg bringes på et mineraliseringsanlæg. Efter mineralisering anvendes slammet som gødning på landbrugsjord. Ristestof fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanlæg, Christiansfeld, Trappendal, Vamdrup, Lunderskov, Ødis og Jordrup renseanlæg brændes på affaldsforbrændingen i Kolding, derved anvendes ristestoffet til fremstilling af varme. Sand fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanæg og Lunderskov Renseanlæg kan vi ikke selv rense til en tilfredsstillende kvalitet. Derfor er sandet blevet henvist til et firma, der renser sandet inden videre anvendelse. Sand fra Vamdrup Renseanlæg blandes i slammet, mængden indgår derfor i slammængden fra Vamdrup renseanlæg. Sand fra Christiansfeld og Trappendal renseanlæg bliver afhentet af slamsuger og bortskaffes via afhenter. Kemikalieaffald transporteres til kommunekemi i Nyborg via Motas. Tomme polymertanke bortskaffes via leverandøren eller via Motas. Udskilt fedt fra forrenseanlæggene anvendes i Centralrenseanlæggets egen varme og el produktion i et biogasanlæg. (Rådnetank). Udskilt fedt fra Christiansfeld Renseanlæg indgår i gasproduktion i biogasanlægget i Kolding. Det samme gælder for udskilt fedt fra Vamdrup og Lunderskov Renseanlæg. På forrenseanlæggene i Kolding og Sdr. Bjert er det væsentlige ressourceforbrug el og vand. Forrenseanlægget i Kolding er delt op i en udløbspumpestation og drift af forrenseanlægget. Udløbspumpestationen er at betragte som spildevandstransport. Forrenseanlægget i Sdr. Bjert er at medregne under spildevandstransport. [13]
Indenfor den øvrige drift af spildevandstransport er det også el og vandforbrug, der er det væsentlige ressourceforbrug. Der anvendes vand på pumpestationer, sparebassiner mv. til rengøring af disse. Recipientbeskrivelse Kolding Centralrenseanlæg leder renset spildevand til Lillebælt. Det bliver ledt ud på ca. 30 m dybde og 150 m ude i Lillebælt. Der sker en hurtig opblanding af havvand og spildevand på grund af strømforholdene. Christiansfeld renseanlæg udleder til Hejls Nor via Taps Å/Aller Å. Målsætning for recipienten er B2. Trappendal Renseanlæg udleder til Lillebælt. Der udledes på 10 m vanddybde. Der sker en hurtig opblanding af havvand og spildevand på grund af strømforholdene. Vamdrup Renseanlæg udleder til Kongeåen. Der er krav op- og nedstrøms til faunaklasse 5. Lunderskov Renseanlæg udleder til Drasbæk Mølleå og derfra til Kolding Å systemet. Opstrøms har recipienten faunaklasse 5 som krav og nedstrøms faunaklasse 4. Jordrup Renseanlæg udleder til Jordrup Bæk og derfra til Kolding Å systemet. Recipienten har både opstrøms og nedstrøms faunaklasse 4 til krav. Ødis Renseanlæg udleder til Søbæk og derfra videre til Fovs Å. Nedstrøms er der krav om faunaklasse 4. Bedømmelse i 2009 af recipienterne ses i bilag 13. Krav til leverandører Industrien er en stor leverandør, idet de udleder spildevand til det offentlige kloaksystem. Før de opnår en tilladelse til dette, skal industrien søge om tilladelse ved Miljømyndigheden, Kolding Kommune. Før tilladelsen bliver givet fra Miljømyndigheden, vil vi kunne komme med vores kommentarer til spildevandstilladelsen og dermed påvirke de krav, der bliver stillet. [14]
Påvirkninger af miljøet I det følgende beskrives hvorledes, renseanlæggene og anlæggene inden for spildevandstransport påvirker det ydre miljø. For at drive renseanlæggene økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, et det vigtigt at vi kender mængden, sammensætningen og forureningsbelastningen til renseanlægget. Belastningen mht til vandmængde og PE ses i bilag 3 og næringssalte i bilag 4. Herunder ses en tabel over Renseanlæg med recipient og belastningsgrad. Renseanlæg Bygget/renoveret Kapacitet PE Belastninggrad i Recipient 2012 (PE) Kolding 1992 125.000 62,3% Lillebælt Centralrenseanlæg Sdr. bjert Forrenseanlæg 2002 - - - Kolding forrenseanlæg Christiansfeld renseanlæg Trappendal renseanlæg Vamdrup Renseanlæg 1999 - - - 2005 30.000 60,2% Taps Å 2005 3.000 48,9% Lillebælt 2005 27.500 50,8% Kongeåen Ødis Renseanlæg 2002 1.000 71,0% Søbæk/Fovså Lunderskov Renseanlæg Jordrup Renseanlæg Lunderskov, Øst forrenseanlæg 1975 8.200 123,8% Drabæks Mølleå 1984 850 36,0% Jordrup Bæk 1993 - - - [15]
Aflastninger Når spildevandsmængden bliver større end kloaksystemets og bassinernes kapacitet vil der blive aflastet til recipienterne. Det er i forbindelse med store regnskyl at dette sker. Sammenhængen mellem tilløbsmængder, regnmængder og aflastning til recipient ses i følgende figur. Tilløbsmængderne er summen af mængderne fra Sdr Bjert og Agtrup. 14000 Aflastning til recipient 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Tilløb Aflastning til recipient mm regn I 2010 er ombygningen af overdækket bassin på forrenseanlægget i Kolding færdiggjort. Styringen af bassinet er blevet implementeret i løbet af foråret 2010. I 2011 er styringen af bassinet endvidere koblet til et avanceret styresystem STAR 2 afløb, hvor bassinet på forrens og udvalgte bassiner i Kolding midtby bliver styret efter de aktuelle vandmængder i bassinerne. Denne styring skal være med til at undgå belastning af recipienten. Ca 1,7% af tilløbsvandmængden er aflastet til recipienten. I Kolding er der i 2012 faldet mere regn end der gennemsnitligt er i Danmark 912 mm i Kolding, hvor gennemsnittet i Danmark er målt til 818 mm (kilde www.dmi.dk) Der er krav fra det gamle Vejle Amt til 5 af overløbsbygværkerne om, hvor mange gange der maximalt må være overløb til recipient. 4 bygværker på spildevandssystemet og bassinet på forrenseanlægget Kolding ÅPark er der stillet krav til. I bilag 2 ses krav fra Vejle Amt samt det antal overløb, der har været i 2012. [16]
En stor del af oplandet til Kolding Renseanlæg er fælleskloakeret. Det vil sige, at regnvandet/overfladevand bliver behandlet på samme måde som spildevandet gennemgår den samme rensning som spildevandet. Nedenstående figur viser procentvis andel af de typer vand, der bliver behandlet på Kolding Renseanlæg. Kilde: spildevandsplan 2005-2013 Udløb fra renseanlæggene Rensegraderne for alle anlæg ses i bilag 4. I den forrige redegørelse har vi haft et mål, der sagde, at alle kontrolværdier i udløbet skulle ligge 30% under kravværdien. Alle anlæg overholder dette mål med god margin. Udviklingen over udledninger i mg/l fra renseanlæggene ses i bilag 5. Generelt er vandmængderne, der er blevet behandlet på renseanlæggene en smule større i 2012 end i 2011. Det skyldes, den noget højere nedbør, idet en del af kloaksystemet er fælleskloakeret. [17]
Kolding Centralrenseanlæg Udledningen i mg/l ligger meget stabilt fra anlægget. Christiansfeld Renseanlæg Christiansfeld Renseanlæg har meget fine renseresultater med hensyn til næringssalte. Trappendal Rensenalæg Anlægget kører stabilt. Der er ikke de store udsving på anlægget. Vamdrup Renseanlæg Alle krav er overholdt med en god margin. Lunderskov Vest Renseanlæg. Alle krav er overholdt med en god margin Ødis Renseanlæg Alle krav med hensyn til næringssalte er overholdt med en god margin. Dog er anlægget hydraulisk overbelastet. Jordrup Renseanlæg Anlægget hydraulisk overbelastet. PÅ trods af det overholdes kravværdierne i forhold til næringssalte. Dog har der været en overskridelse på ph i tilløbet af anlægget. Sammen med miljøafdelingen Kolding Kommune har vi undersøgt, hvem det kunne stamme fra, men har ikke fundet ud af, hvor det kan stamme fra. Anlægget planlægges nedlagt - se spildevandsplan 2012 2020 udarbejdet af Kolding Kommune. Lunderskov Øst Renseanlæg Der er renset en større mængde på anlægget i 2012. Belastningen på anlægget er varierende i forhold til produktionen på den virksomhed, der leder til Lunderskov Øst. [18]
Nedenstående viser grafisk fremstilling af udledning af P på Christiansfeld og Kolding Renseanlæg i forhold til myndighedernes krav. 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 2008 2009 2010 2011 2012 Kolding Christiansfeld eget krav Myndighedskrav Tungmetaller Udviklingen af metaller i udledt spildevand og i det slam der bringes på landbrugsjord eller til mineraliseringsanlæg følges nøje. Hvis et metal viser stigende tendenser vil vi i samarbejde med miljøafdelingen, Kolding Kommune tage aktion på det. Værdierne for tungmetaller ses i bilag 1. Alle værdier ligger langt under grænseværdien. Vi har krav til at måle for tungmetaller i det udledte spildevand på Vamdrup og Kolding renseanlæg. Sidst på året i 2008 var der en værdi på nikkel, der var for høj i slammet. der bliver ledt til mineraliseringsanlægget i Kolding. Der var en svag stigning i tilløbet til Kolding Renseanlæg. Men i samarbejde med miljøafdelingen i Kolding Kommune fandt vi virksomheden, der ledte nikkel til kloaksystemet. Virksomheden har ændret deres procedurer, derved er problemet løst mht nikkel i slammet. Slam Når spildevandet er renset og ledt ud i recipienten, skal det slam, der er i overskud bortskaffes. Slammet på de forskellige anlæg behandles på forskellig vis. Se side 7 og 8 i denne redegørelse. Slammet fra de anlæg, hvor slammet bliver kørt direkte på landbrugsjord, overholder kravene i slambekendtgørelsen. Der er slammineralieringsanlæg på 4 af renseanlæggene i Kolding Spildevand as, Christiansfeld, Trappendal, Ødis og Kolding. Slammineraliseringsanlægget i Kolding har ikke kapacitet til at aftage hele slammængden fra Kolding Renseanlæg. Derfor er der ultimo 2007 investeret i en slamafvander. Den er sat i drift primo 2008. [19]
I 2010 er der investeret i en ny type slamafvander på Lunderskov Øst renseanlæg. Den type afvander, vi har investeret i, har givet et bedre arbejdsmiljø på stedet. Det er et lukket system og den larmer mindre. Samtidig med har afkastet et højere tørstof. Det vil sige det afvandede slam fylder mindre og det bliver dermed billigere, når vi skal af med det. Kemikalieforbruget er samtidig med faldet fra 18 kg aktiv polymer/tons ts til ca 8 kg aktiv polymer/tons ts. Det er et fald på 55,6 %. Slammet, der bliver mekanisk afvandet på Kolding Renseanlæg, bliver bortskaffet af entrepenøren. Det er entrepenørens afgørelse, hvortil slammet skal bringes. Slammængderne, der er bortskaffet i 2012 er opgjort i bilag 15. I 2012 har vi opstartet diverse målinger og forsøg i forhold til slamstrategi. Dette fortsætter vi med i 2013. Affald Når spildevandet renses opstår der affaldsstoffer i form af ristestof, sand og fedt. Ristestof består af større urenheder, som smides i kloakken. Det kan være klude, hygiejnebind med videre. Sand kommer hovedsalig fra utætte kloakledninger, men der kommer også sand fra vejbrønde med videre. Fedt og olie stammer fra almindelig husholdning, erhverv og eventuel oliespild på veje. Den mængde, der er opgivet i tabellen i bilag 11 er en blanding af fedt og vand. Derfor varierer tallet mellem de forskellige år. Ristestof for de forskellige renseanlæg køres til forbrænding. Derved indgår ristestoffet i en form af genanvendelse (varme). Ristestof fra Kolding forrenseanlæg vejes, fra de øvrige anlæg er det anslåede tal. Mængden af affald ses i bilag 11. Derudover er der olie og kemikalieaffald, der bliver sendt til kommunekemi gennem Motas. Nedenstående tabel viser mængderne. I 2005 har vi anskaffet et oliefilter, så en del af olien kan genanvendes. Endvidere er der dagrenovation, papir og pap, som bliver hentet af renovationsbiler. Der er ikke mængder opgivet for denne type affald. Det bliver afhentet en gang om ugen. På laboratorierne anvendes der hovedsaligt analysekuvetter med kemikalier fra Hach Lange. I den aftale, der er indgået, er det aftalt, at brugte kuvetter sendes retur til Hach Lange, hvor 70% af kemikalierne bliver genbrugt. Der er ingen opgørelse over, hvor meget af disse, der er brugt. Men da alt sendes tilbage er der ingen direkte påvirkning af miljøet på nogle af renseanlæggene. Hach Lange er godkendt affaldsbehandler. Polymertanke bliver bortskaffet via Motas eller leverandøren af polymer. [20]
Tomme olietønder: afleveres på Bronzevej, som er Kolding Kommunes genbrugscentral. Emissioner Ved forbrug af brændstof udledes der CO 2, SO 2 og No x til atmosfæren. Udledningen ses i nedenstående tabel. Ved denitrifikationen udledes der kvælstof til atmosfæren. Denne opgørelse har vi valgt at tage med fra 2005. Udledningen af kvælstof vil variere, den afhænger af belastningen på renseanlæggene samt rensegrader for kvælstof. Udledning af CO 2 Udledning af SO 2 Udledning af Nox Udledning af kvælstof til atmosfæren Kg/år 27.965 29.382 33.167 36.137 65.493 Kg/år 0,94 0,99 1,12 1,22 2.12 Kg/år 56,69 59,56 67,23 73,25 132.8 Kg/år 378.498 285.293 322.469 291.187 321.680 Til sammenligning udleder hver person i DK ca 10 ton CO 2 /år det tal dækker samtlige udledninger i DK på nær transport. kilde: www.videnomenergi.dk Nøgletallene, der er brugt til udregning af emissionerne: CO 2 - SO 2 - NO x - Energiforbrug emission emission emission kwh/km g/km g/km g/km Dieselbil 0,56 148 0,005 0,3 [21]
Ressourceforbrug El I 2009 er vi begyndt at udregne kwh/kg fjernet N. Danva har udarbejdet en rapport, hvor følgende nøgletal er fundet: Nøgletal for elforbrug på renseanlæg kwh/kg N fjernet Anlæg < 20.000 PE Anlæg 20.000 100.000 PE Anlæg > 100.000 PE 9,4-37,3 10,0-15,3 5,7-15,6 Herunder diagram over kwh/ kg fjernet N på renseanlæggene i Kolding Spildevand as kwh/kg fjernet N 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2009 2010 2011 2012 Christiansfeld og Kolding Renseanlæg har et energiforbrug i kwh/kg fjernet N, som passer med nøgletal fra Danva s rapport. Lunderskov Renseanlæg ligger også rigtig flor energimæssigt i forhold til det kvælstof der fjernes. Det samme gælder for Lunderskov Øst. På trods af at tallene på Lunderskov Øst er det stadig et dyrt anlæg at drive, derfor vil vi i 2013 lave en undersøgelse, om det kan svare sig at få en mere avanceret styring på anlægget. Vamdrup Renseanlæg har et højt forbrug i kwh/kg fjernet N. I 2012 har vi fået STAR satellit på anlægget en avanceret styring, som forhåbentlig vil sænke energiforbruget yderligere samtidig med at det ikke ændrer på kvaliteten af det rensede spildevand. På transportsystemet varierer elforbruget mellem de enkelte år. Det er afhængigt af, hvor meget spildevand, der skal transporteres. I 2011 er der ændret på områder i registreringen, derfor er der en stor forskel på de målte tal. Derudover aflæser vi på alle pumpestationer i [22]
Christiansfeld området, og vi tror, der har været fejl i det EDB program, der tidligere har hentet data fra pumpestationerne. På diagrammet på følgende side ses det, hvordan elforbruget er fordelt på de enkelte områder. Elforbrug fordelt på anlæg Christiansfeld 6% Trappendal 1% Kolding forrenseanlæg 8% Sdr Bjert 3% Lunderskov Øst 4% Spildevandstra nsport 33% Jordrup 1% Kolding centralrenseanl æg 33% Lunderskov 4% Vamdrup 6% Ødis 1% Elforbruget i Kolding er både, det strøm vi selv producerer samt det vi køber. I 2011 har vi produceret 15 % af den strøm, der bliver forbrugt på Kolding Renseanlæg. Driften af rådnetank og gasmotor har indflydelse på, hvor meget strøm, vi producerer. Derfor vil vi undersøge, om vi kan optimerer på driften, således at der kan produceres mere strøm. I 2011 har vi købt grøn el det vil sige, at ved at betale en smule mere for det antal kwh, vi bruger, garanterer leverandøren, at elforbruget stammer fra vandkraft det vil sige, det er CO 2 neutralt. Samtidig med er det strøm, vi fremstiller på Kolding Renseanlæg endvidere CO 2 neutralt. Vand Det samlede vandforbrug på renseanlæggene og inden for spildevandstransport kan ses i bilag 7. I Vamdrup har der i januar måned 2011 været et sprængt vandrør halvdelen af forbruget er fra januar. De øvrige måneder har vandbruget været normalt. På Ødis Renseanlæg har vandbruget været højt i 2010. Det skyldtes problemer med en magnetventil. Efter den er blevet skiftet er forbruget faldet væsentligt (med 90%). [23]
Forbruget af renset spildevand på Kolding Renseanlæg vil variere fra år til år. Den er afhængig af forbruget af Jernsulfat jo mere jernsulfat, vi anvender, jo mere renset spildevand anvendes der til opblanding med jernsulfat. Forbrug af teknisk vand på forrenseanlægget i Kolding svinger. Det skyldes forsøg med at vaske sand rent for kulbrinter, ændring af styring i forhold til vask af ristestof. Kemikalier I bilag 8 ses kemikalieforbruget på alle renseanlæg og spildevandstransport. På Christiansfeld Renseanlæg har vi i 2011 lavet forsøg med et andet fældningskemikalie, Det har dog ikke været nogen succes. Vi opnåede ikke bedre P resultater på trods af skiftet, derfor er vi vendt tilbage til jern dosering igen. Der er et meget varierende indhold af phosphor i tilløbet. Derfor vil vi i 2013 undersøge muligheden for, om der skal en mere avanceret styring på anlægget. Under spildevandstransport anvendes kemikaliet CAN til at fælde svovl, så der ikke dannes H 2 S (svovlbrinte lugter som rådne æg). Vi anvender dette kemikalie for at undgå lugtgener for borgerne i kommunen samt for at undgå korrosion i kloaksystemet. Forbruget af CAN er varierende, det skyldes, at der bliver flere steder, der tilsættes CAN i det åbne land. Der nedlægges renseanlæg og kloakeres i flere områder. Samtidig med har vi øget fokus på lugtproblemerne. Vi har indkøbt onlinemålere, så vi via internettet kan følge svovlbrinteudviklingen og dermed bedre styre doseringen af kemikalier på udvalgte steder. Vi vil fortsat måle for H 2 S (Svovlbrinte) forskellige steder i kloaksystemet for at forebygge lugtproblemer for borgerne. Hvis vi måler svovlbrinte, arbejder vi på at fjerne det enten ved kemikalietilsætning (CAN) eller ilt tilsætning. Transport Til at varetage driften af centralrenseanlægget og spildevandstransport er der 15 biler til rådighed. Det samlede antal kørte km ses i bilag 10. Gennem de senere år er der kørt flere og flere kilometer i Kolding Spildevands biler. Vi vil undersøge om, vi udnytter vognparken korrekt i forhold til den måde vi planlægger arbejdet på. Spildevandsafgift Renseanlæggene betaler afgift til den danske stat afhængig hvor mange kg næringsstoffer, der ledes til recipient. Afgiften er som følger; 1 kg N = 20 kr. 1 kg P = 110 kr. og 1 Kg organisk stof målt som Bi 5 = 11 kr. Endnu er afgiften ikke steget, men det forventes at den stiger inden for de næste år med 50%, så fremadrettet vil spildevandsafgiften blive noget større. Afgiften er afhængig af koncentrationen af den udledte mængde spildevand samt hvor stor en mængde spildevand, der udledes. [24]
Klager I 2011 er der modtaget klager fra naboer, der har været plaget af sommerfuglemyg fra mineraliseringsanlægget. Derfor har vi i 2011 med en dispensation fra miljøstyrelsen behandlet minieraliseringsanlægget med Sprutzig Flüssig, som er et bekæmpelsesmiddel indeholdende pyrethin. For at forebygge gener for naboer til mineraliseringsanlægget vil vi behandle insekthegnet gennem hele sommeren, behandle anlægget med et biologisk bekæmpelsesmiddel, der rammer myggene (vectobac). I 2012 har vi drevet belastningen på mineraliseringsanlægget på en anden måde. Det har gjort, at vi ikke modtog nogle klager. Derfor vil vi i år forsøge det samme igen. Det vil sige de øverste bassiner tættest på naboerne, ikke bliver belastet i perioden medio maj medio august. Støj og lugt Kloakafdelingen modtager løbende opringninger fra borgere, der har problemer med spildevandsssystemet. Det drejer sig oftest om forstoppelser i kloaksystemet eller dæksler der ikke ligger som de skal. Disse bliver afhjulpet inden for acceptabelt tidsrum. Vi er begyndt at anvende et registreringssystem i 2009. I 2011 har vi registreret 510 sager Der har ikke været støj problemer, der har haft tilknytning til renseanlæg eller bygværker. Forureninger Der har i 2012 ikke været større forureninger, der har haft betydning for recipienten. Dog har der været uheld på en virksomhed, som har betydet et højere elforbrug på renseanlægget i Christiansfeld, men som ikke har påvirket recipienten. Jord og grundvandsforurening Der er ikke registreret nogle forureninger af jord og grundvand på spildevandsområdets anlæg. Der er ikke registreret forurening af jord og grundvand, som er foranlediget af spildevandområdets personale i løbet af 2012. Det gælder for alle renseanlæg og spildevandstransport. [25]
Risiko for driftsforstyrrelser Der er risiko for driftsforstyrrelser af renseanlæggene og driften af pumpestationer mv. Dette forsøger vi at forebygge ved forskellige tiltag: døgnvagt for kritiske alarmer ph måler i indløb til KCRA ph måler indløb, Christiansfeld ph måler indløb, Lunderskov ph måler indløb, Vamdrup Ved forureninger; tilkald af vagten for spildevandstransport Nødgenerator på forrenseanlægget i Østerbrogade Beredskabsplan gældende for spildevandstransport og renseanlæg Driftsforstyrrelser 2012 I 2012 har der flere gange været driftsuheld på en virksomhed i Christiansfeld, det bevirker, at renseanlægget bliver højt belastet. Virksomheden informerer vagthavende. [26]
Arbejdsmiljøredegørelse Arbejdsmiljøpolitik Målsætning: Et godt arbejdsmiljø en forudsætning for, at Kolding Spildevand as kan rekruttere og fastholde en dygtig og fleksibel medarbejderstab. Kolding Spildevand as arbejder derfor systematisk på at skabe et sikkert og godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Kolding Spildevand as vil derfor - som en integreret del af virksomhedens sociale ansvar - målrettet forbedre arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder, at Kolding Spildevand as vil: overholde alle relevante love og bestemmelser aktivt søge at forebygge alle arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser prioritere arbejdsmiljø højt i forhold til produktivitetsmæssige hensyn tilstræbe et udviklende og stimulerende arbejdsmiljø for alle ansatte motivere medarbejdere til at søge medindflydelse og tage medansvar for egen og for kollegers arbejdsmiljø Dette forudsætter en systematisk indsats på følgende områder: det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kulturen på arbejdspladsen, herunder omgangsform det udviklende arbejde med større ansvar og medindflydelse, selvstændighed og variation i arbejdet for den enkelte medarbejder Kolding Spildevand as har følgende målsætning: At nedbringe kontakt med spildevand for borgere og medarbejdere At transportere og rense spildevandet på en forsvarlig måde i forhold til arbejdsmiljøet At tænke arbejdsmiljø ind i anlægsarbejder fra projekternes start Ansvar Direktionen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet i Kolding Spildevand as og for at følge op på målsætninger og mål. Indsatsen koordineres gennem MED udvalget. Alle ansatte har ansvar for at tage initiativ til og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det skal ske dels ved samarbejde mellem kolleger og dels ved samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Indsatsområder Hvert år udarbejder Kolding Spildevand as en miljø og arbejdsmiljøredegørelse. I denne fastlægges mål og handleplaner inden for de næste år både inden for miljø og arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøgruppens rolle Som udgangspunkt skal arbejdsmiljøforhold håndteres så tæt på den konkrete arbejdsplads som muligt. Hermed bliver Arbejdsmiljøgrupperne til det centrale omdrejningspunkt for arbejdet. MED udvalget inddrages i det omfang, det skønnes naturligt i arbejdet med handleplanen for arbejdsmiljø. [27]
Arbejdspladsvurderinger, APV, er det vigtigste værktøj i arbejdet med at styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. APV indgår i Kolding Spildevand as styringsværktøjer på linie med virksomhedsplaner, årsplaner og medarbejdersamtaler. Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer I forbindelse med, at vi er blevet selskabsgjort, er der blevet ændret på arbejdsmiljøorganisationen. Tidligere har den administrative del af Kolding spildevand as været en del af sikkerhedsorganisationen hos By og udviklingsforvaltningen. Derfor har vi nu to arbejdsmiljøgrupper. Dette er beskrevet nærmere i arbejdsmiljømanualen for Kolding spildevand as. Arbejdsmiljøgrupperne går sikkerhedsrunderinger, ligesom vi også foretager interne audits på arbejdsmiljøledelsessystemet. Den administrative arbejdsmiljøgruppe laver en sikkerhedsrundering årligt og i driften bliver der lavet to sikkerhedsrunderinger årligt. Resultater fra disse fremlægges på personalemøder, ligesom de lagres elektronisk, og hvis der er fundet punkter, der skal arbejdes videre med, føres de over på handleplaner. Arbejdsmiljøarbejde Da Kolding Spildevand as var en del af Kolding kommune, var vi en del af Kolding Kommunes arbejdsmiljøcertificering. I forbindelse med selskabsgørelsen har vi valgt selv at blive certificeret i henhold til bekendtgørelse 923. I forbindelse med klargøring til certificering har alle medarbejdere været involveret. Ifølge loven skal APV gennemgås og eventuelt fornyes hvert 3. år. I arbejdsmiljømanualen har vi udarbejdet et skema, som medarbejderne kan udfylde og sende til arbejdsmiljøgruppen. Disse vil blive taget med på personalemøder og blive overført til handlingsplaner. Ved nyanlæg er arbejdsmiljøgruppen med i planlægning af udførelsen, således at anlæggene bliver udført hensigtsmæssigt. Smittefare fra mikroorganismer udgør en del af dagligdagen, så diverse værnemidler er tilgængelige for alle hele tiden. Udover den biologiske risici er der mulighed for påvirkning af kulbrinter og svovlbrinte. Derfor måles der altid for disse inden nedstigning i brønde eller bygværker. I udløbspumpestationen på forrenseanlægget i Kolding er der krav om, at der skal anvendes høreværn, for at undgå eventuelle høreskader. Fremmede håndværkere, der skal arbejde på anlægget instrueres i forholdsregler og risici af den leder, der bestiller håndværkerne. Vi har udover arbejdsmiljøgruppen nedsat en hygiejnegruppe, hvor arbejdsopgaven er, at se, hvor der kan gøres tiltag, der forbedrer hygiejnen indenfor driften. I 2010 har vi installeret håndfri vandhaner forskellige steder. Derudover har arbejdsgruppen været på besøg hos Århus Vand for at se på muligheder for at zoneinddele renseanlægggene i forhold til bakteriepåvirkning. I 2011 har der været nedsat arbejdsgrupper, der sammen med [28]
hygiejnegruppen har opdelt anlæggene i zoner. Opmærkning samt implementering fortsætter i 2012. Forholdsregler Når der arbejdes med spildevand er der flere risici, der skal tages højde for. - Spildevand indeholder bakterier disse kan være sygdomsfremkaldende - Der arbejdes med kemikalier - Der kan være tunge løft - Der kan være gasser til stede Alle medarbejdere er vaccineret i mod stivkrampe, polio og Hepatitis A, hvilket er et lovkrav. På spildevandsområdet stilles alt det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed, som det skal ifølge lovgivningen, men derfor vil der stadig være områder, hvor man eventuelt kunne minimere risikoen for at blive udsat for direkte kontakt med spildevand. Alle medarbejdere har en sikkerhedskasse indeholdende personligt sikkerhedsudstyr. Denne ordning omfatter alle medarbejdere inden for driftsafdelingen på spildevandsområdet. Kassen medbringes i bilerne, idet personligt sikkerhedsudstyr altid vil være ved hånden. Ledelsens evaluering Ledelsen evaluerer arbejdsmiljøsystemet en gang årligt. Dette gøres efter årsafslutning hvor de fastsatte målsætninger, nærvedulykker, ulykker, sygdom mv gennemgåes. Ledelsen kommer med et oplæg til MED udvalget vedrørende hvilke målsætninger, der er for de næste år. Områder, der skal arbejdes videre med i de kommende år er: - Handlingsplan/prioriteringsliste for det videre arbejde med pumpestationer ud fra tilstandsrapport [29]
Ulykker og nærvedulykker I Kolding Spildevand bliver alle ulykker og nærved ulykker registreret. fald/snuble strøm hoved stress fingre ben, herunder knæ ryg/skuldre 2012 2011 2010 2009 2008 fod 0 1 2 3 4 Fælles for både ulykker og nærved ulykker er, at det er i driften, de har fundet sted. Der er ikke registreret nogle i administrationen. Sygestatistik På nedenstående figur ses sygdomsstatistikken for de sidste 5 år. 16,0 14,0 Sygefravær 12,0 10,0 8,0 6,0 sygedage/ansat i drift Sygedage/ansat i administration Sygedage/ansat total 4,0 2,0 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 Kolding Kommune har i første halvår 2010 haft et sygefravær på 8,8 dage pr medarbejder og i andet halvår 8,3 dage /medarbejder, hvor vi i Kolding Spildevand as har haft 6,4 dage/ medarbejder. På landsplan er fraværet inden for det offentlige12,0dage/medarbejder og inden [30]
for det private arbejdsmarked er det 7,0 dage medarbejder i 2010 (kilde: Danmarks statistik) Tallene 2007 2009 dækker driftspersonalet, som også ses af farverne på kolonnerne. I 2007 var sygdomsfraværet højt i driften. Det skyldes at nogle medarbejder har været langtidsygemeldte. Langtidssygemeldingerne har ikke været arbejdsrelaterede. For at være sikker på, at sygdomme ikke er arbejdsrelaterede afholdes en sygesamtale mellem AMG og den ramte medarbejder. På denne måde vil vi forbygge arbejdsrelateret sygdom. På trods af, at vi ligger under landsgennemsnittet er det hele tiden et område, vi vil være fokuserede på. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde. El-sikkerhed I Kolding Spildevand as arbejdes der inden for el området efter et SKS system (Sikkerhed, Kvalitets, - Sikringssystem). Derved sikres det at gældende regler overholdes, samt at arbejdet udføres på den bedst tænkelige måde. Desuden ligger det i SKS systemet, at udstyr efterses og vedligeholdes med en given frekvens. I november 2012 er systemet blevet efterprøves af en uvildig instans dette skal det hvert andet år. Sundhedsfremme Fra sommeren 2011 har alle medarbejdere fået adgang til Falck Healthcare. Derigennem er der mulighed for forskellige behandlinger på skader, der er opstået i arbejdstiden. Medarbejderindragelse Med det formål at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, og i erkendelse af, at de gode idéer findes overalt i organisationen, inddrages alle medarbejdere i arbejdsmiljø- og miljøarbejdet. Dette vil blandt andet foregå på personalemøder hvor arbejdsmiljø altid er et fast punkt på dagsordenen. I 2011 er personalet i driften med til at udarbejde dagsorden til personalemøder i driften. Der er nogle faste punkter, der skal med. Øvrige punkter bestemmes af personalet. [31]
Aktiviteter 2012 SRO Harmonisering pumpestationer I 2012 er de sidste pumpestationer koblet på SYS2000, så alle pumpestationer tilgåes fra samme server. SRO Harmonisering Renseanlæg Vamdrup og Ødis renseanlæg er i 2012 koblet på Iggs, så alle renseanlæg nu har samme styresystem. Derudover er der lavet en STAR satellit på Vamdrup renseanlæg. Badevandsvarsling I forbindelse med badevandsdirektivet, har Kolding Kommune fået krav om varsling ved forurening af badevandet. I den forbindelse lever vi data. De bygværker, det drejer sig om, er koblet på vores STAR. Benchmarking I 2012 har Kolding Spildevand as deltaget i benchmarkingsprojekt under DANVA. Derudover indberetter vi, som alle andre forsyninger, til forsyningssekretariatet. Dosering af kemikalier i kloaknettet Der optimeres løbende på tilsætning af kemikalier til kloaksystemet. Enkelte steder vælges det at forebygge, at der opstår lugtgener for borgerne. Det kan enten være med kemikalie eller hvis det er teknisk muligt med ilt via en kompressor. Tryksat system I Kolding kommune er udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Derfor skal der på en del ejendomme etableres små pumpestationer, minirenseanlæg eller lignende. I spildevandsplan 2012 2019 kortbilag, som findes på www.kolding.dk kan indsatsplanerne for de kommende år findes. Præstationsprøvning Igen i 2012 har vi deltaget i Eurofins præstationsprøvning, hvor der er opnået et tilfredsstillende resultat. Pumpestationer Der er lavet flere pumpestationer, blandt andet i Åparken Sparebassin med skyl I 2012 har vi bygget om på et lukket sparebassin (Vester Nebel), bassinet er blevet lavet med skyl, således at arbejdsmiljøet er bedret og miljø for beboerne i området er blevet bedret. Nyt bassin For at undgå overløb i Syd Vest kvarteret og for at nedlægge nogle af de mindre overløbsbygværker er der i 2012 påbegyndt et nyt rørbassin. [32]