Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts 2014 12.30 13.15: Standardcellen 13.20 14.05: Stofudveksling 14.15 15.00: Celledeling & Cellernes Organisering 15.05 15.50: Blodets Bestanddele & Koagulation 16.00 16.45: Immun- & Lymfesystemet
CELLEN STANDARDCELLEN Anatomi og Fysiologi, Lektion 1 Læge Shahid Qamar Manan Paramedicineruddannelsen, Hold 1-2014 University College Nordjylland, Aalborg
CELLEN Kroppen består af 100 x 10 12 celler Alle celler i kroppen er dannet ud fra én celle det befrugtede æg Alle celler har en specialfunktion Alle celler består af de samme grundelementer Fordelingen af bestanddele afstemt efter specialfunktionen 2
STANDARDCELLEN Cellemembran Cytoplasma Cellekerne Cellefibre Organeller 3
Cellen: Cellemembran Opbygning Fosfolipider Hydrofob Hydrofil Proteiner Kolesterol Funktion Cellen får en facon Passagekontrol af stoffer Receptorer; kommunikation 4
5 Cellen: Receptor
Cellen: Cytoplasma Vand (75-85%) Ilt Salte Næringsstoffer Aminosyrer Alle formede bestanddele i celle 6
Cellen: Cellekerne Opbygning Nucleus Muskelceller (mange) Erytrocytter (få) DNA = Arvemassen mrna Funktion Beskyttelse af DNA Genetisk information Transkription: fra DNA til RNA 7
Cellekerne: DNA Er kæmpe stort Dobbelt spiral Baserne sidder overfor hinanden parvis Adenin - Thymin Cytosin - Guanin 8
Cellen: Organeller Membranøse Endoplasmatisk reticulum Golgi apparat Mitochondrier Lysosomer Non-membranøse Centrioler Ribosomer 9
Organeller: ER og Ribosomer Ribosomer: Proteinsyntesen Frit i cytosol (egetforbrug) Fastsiddende på ER (eksport) Endoplastisk Reticulum Ru (Export videre til Golgiapparat) Glat (Ca 2+ -depot i muskelceller) 10
Organeller: Golgi apparat Vesikeldannelse: pakker, tilsætter kulhydrat og afsnører de proteinstoffer der er dannet i cellen Exocytose: tømmer proteiner ud på celleoverfladen 11
Organeller: Mitochondria Forbrænding af næringsstoffer (energileverandør) Dannelse af ATP ved at spalte Glukose og fedt ATP omdannes til ADP og AMP under frigivelse af energi Anaerobe og Aerobe processer (hhv. Laktat og CO 2 + H 2 0) 12
Organeller: Mitochondria Glykolyse Citronsyrecyklus (TCA) Substrater Glukose Aminosyrer Produkter CO 2 H 2 O Laktat (Mælkesyre) 13
Organeller: Lysosomer Fordøjelsesenzymer: nedbryder organisk materiale ved hjælp af enzymer Autolyse og Programmed Death 14
Slut! Læge Shahid Qamar Manan Hjemmeside: manan.dk E-mail: manan@manan.dk 15
Cellen Stofudveksling Anatomi & Fysiologi, Lektion 2 Læge Shahid Q. Manan Paramedicineruddannelsen, Hold 1-2014 University College Nordjylland, Aalborg
Stofudveksling Tilførsel af molekyler til syntese af proteiner Energien kommer fra mitochondrierne Kredsløbet som transportør (næringsstoffer, affaldsstoffer mm.) Transportsystemer nødvendig 2
Transport af Stoffer Diffusion Passiv diffusion Faciliteret diffusion Aktiv transport Primær aktiv transport Sekundær aktiv transport Transport af H 2 O Filtration Osmose 3
Diffusion Egenbevægelser er hurtigere Jo højere temperatur Jo mindre partikler Bevægelse i luft frem for væske/fast stof Diffusionsligevægt etableres, når koncentrationsforskelle er udlignet 4
Faciliteret Diffusion Glukose og aminosyrer ( fedtopløselig) Transportprotein Koncentrationsafhængig Kræver ikke energi 5
Primær Aktiv Transport Transportprotein Mod koncentrationsgradient ATP Nødvendig for transport 6
Sekundær Aktiv Transport Et andet stof øger affiniteten Indirekte Energi udnyttelse 7
Energi til Muskelarbejde Aerob forbrænding af glucose og fedt, hvor der dannes ATP (38), CO 2 og H 2 0 Ved hårdt arbejde er blodforsyningen og iltmængden ikke tilstrækkelig, hvorfor der sker en anaerob forbrænding og der dannes laktat og ATP (12) 8
9
H20-Transport over membran Stor permeabilitet trods polaritet Lille molekyle smutter mellem fedtmolekyler Passere gennem proteinkanaler 2 mekanismer for transport Filtration (trykforskelsdrevet) Osmose (koncentrationsdrevet) 10
Osmose Selektiv permeabel membran (kun H 2 0 passere) Osmose opstår pga. stofkoncentrationsforskelle Osmose pga. højmolekylære stoffer (Kolloidosmotiske tryk) 11
Membranpotentialet Intracellulært (K +, Negative Proteiner) Extracellulært (Na +, Cl - ) 12
Membranpotentialet K + bevæger ud af cellen pga. kemisk kraft Der opstår spændingsforskel 13
Membranpotentialet K + bevægelse medfører elektriske forskelle K + bevæger modsat pga. elektrisk kraft Elektrisk-kemisk ligevægt etableres = Ligevægtspotentiale (-90mV) 14
Membranpotentialet Nervecellen har hvilemembranpotentiale på -70 mv. En koncentrationsligevægt vil på længere sigt udligne membranpotentialet. Dette forhindres af N + /K +, Pumpe 15
Slut! Læge Shahid Q. Manan Hjemmeside: manan.dk e-mail: manan@manan.dk 16
Celledeling & Cellernes Organisering Anatomi og Fysiologi, Lektion 3 Læge Shahid Q. Manan Paramedicineruddannelsen, Hold 1-2014 University College Nordjylland, Aalborg
Celledeling: Kromosomer Kroppen vokser og holdes ved lige ved at cellerne deler sig Der er 2 typer af celledeling Mitose Meiose Kromosomer 44 almindelige 1 X-kromosom 1 Y-kromosom (Dreng) 2
Celledeling: Mitosis Deling af én celle, der giver to identiske celler 4 faser Profasen: DNA duplikation Metafasen: dannelse af ækvatorialplanet Anafasen: kromosomerne deles Telofasen: mitosens afslutning 3
Celledeling: Meiosis Første meiotiske deling Anden meiotiske deling 4
Celledeling - Organisation Kroppens celler er ikke ens Celler af samme type kaldes væv En samling af væv der arbejder sammen kaldes et organ Væv består af bestemte celletyper og Intercellulærsubstansen 5
Sammenbinding af celler Desmosomer Tight Junctions Gap Junctions 6
Sammenbindning: Desmosomer Proteintråde mellem membraner Vævet får strækbarhed Findes i epithelvæv i huden 7
Sammenbindning: Tight Junctions Membran til membran kontakt Tarmepithel, blodkarepithel Vævet svært at passere Forskelle i tæthed (hjerne kontra tarm) 8
Sammenbindning: Gap Junctions Direkte kontakt imellem cellerne Elektrisk signal fra celle til celle Hjertemuskulatur og glat muskulatur 9
Væv Epithelvæv Binde- og Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Specialvæv 10
Væv: Epithelvæv Overfladeepitel Dækker kroppens overflade både udvendig og indvendig Beskytter Hindre fordampning Stofudveksling Har ingen blodkar 11
Væv: Epithelvæv Kirtelepithel Dannes fra overfladeepitel Producerer Sved, slim, enzymer, hormoner Eksokrine kirtler Endokrine kirtler 12
Væv: Binde- & Støttevæv Bindevæv Løst bindevæv Fast bindevæv Støttevæv Brusk Knogler 13
Væv: Løst Bindevæv Løst bindevæv er meget karrigt og rummer store mængder vævsvæske. Indeholder desuden celler med specialfunktioner Fibroblaster Fibredannelse Sårheling Mastceller Histamin Heparin Makrofager Forsvaret 14
Væv: Støttevæv, Brusk Brusk = cartilago er fast i konsistens Har ingen blodkar Der findes 3 typer brusk Hyalin brusk Ledbruske, næsen, luftrøret, forstadiet til knoglevæv Fibrøs brusk discus Elastisk Ydre øre, strubelåg, strubehovedet 15
Væv: Støttevæv, Knogle Knoglevæv kaldes under et Skelettet Knoglevæv har 5 hovedfunktioner Støtte de øvrige væv Beskytte organer Fæste for led og muskler Rumme marvhulen Depot for salte 16
Væv: Muskelvæv En muskelcelle er i stand til at ændre sin længde Kontrahere Relaksere Muskelvæv transporterer og bevæger Der er 3 type muskelceller Skeletmuskelcelle Hjertemuskelcelle Glatte muskelceller 17
Væv: Muskelvæv, Skelet Skeletmuskelceller er lange med flere kerner Underlagt viljens kontrol Reagerer hurtigt 18
Væv: Muskelvæv, Hjerte Hjertemuskelceller er korte med få kerner pr. celle Ikke under viljens kontrol 19
Væv: Muskelvæv, Glat Glatte muskelceller er små med kun en kerne Ikke under viljens kontrol Reagerer langsomt 20
SLUT! Læge Shahid Q. Manan Hjemmeside: manan.dk E-mail: manan@manan.dk
Blodet og Koagulation Anatomi og Fysiologi, Lektion 4 Læge Shahid Qamar Manan, Paramedicineruddannelsen, Hold 1 2014, University College Nordjylland, Aalborg
Blodet Ca. 7% af legemsvægten er blod Blodceller Erytrocytter Leucocytter Trombocytter Alle dannes fra samme stamcelle i den røde knoglemarv 2
Hæmatokrit Kønsforskelle Bemærk forholdet imellem Røde og Hvide blodlegemer 3
Erytrocytter 7,5 µm i diameter Bikonkave Meget elastiske Transporterer 0 2 og CO 2 4
Erytrocytter 0 2 bundet til hæmoglobin Produktion styres af EPO Lever ca. 120 dage Nedbrydes i milt, lever og knoglemarv Nedbrydningsprodukter er jern og bilirubin 5
Leukocytter Beskytter kroppen mod fremmede organismer Fjerner døde, henfaldne celler Bevæger sig udenfor karbanen Deles i Granulocytter Neutrofile spiser bakterier Eosinofile spiser antigen/antistof komplekser Basofile indeholder heparin og histamin Lymfocytter T-celler B-celler Monocytter Alle dannes fra samme stamcelle 6
Leukocytter 7
Trombocytter = blodplader Vigtig del af koagulationssystemet Dannes fra en celle Lever ca. 10 dage 8
Blodplasma Er en klar gullig væske der indeholder: Vand (ca. 90%) Tørstof (ca. 10%) Uorganisk stof Na +, K +, Ca 2+, Cl -, HCO 3 - Organiske stoffer Proteiner, lipider, glukose, urinstof, kreatinin, bilirubin Opløste gasser 9
Plasmaproteiner Albuminer Globuliner Koagulationsfaktorer Transportmolekyler Hormoner, kulhydrater, lipider og medikamenter Immunforsvar Blodets osmotiske tryk 10
Hæmostase Standsning af en blødning kalde Hæmostase Koagulation er en del af Hæmostasen Hæmostase består af 1) Aggregation af trombocytter 2) Karkontraktion 3) Koagulation med dannelse af et koagel 4) Rekanalisering og reparationsproces 11
Hæmostase Trombocytterne klæber til det sted hvor karvæggen er skadet Karret trækker sig sammen omkring stedet Der er nu lavet en midlertidig reparation Koagulationen begynder nu 12
Koagulationsprocessen Aktivering af koagulationsfaktorer Der er 12 koagulationsfaktorer (I-XII) De findes inaktive i plasma De dannes i leveren Vitamin K er nødvendig Mangler blot en faktor vil der opstå blødningstendens 13
Blodtyper ABO-systemet Rhesus-systemet Rhesus positiv - 86% Rhesus negativ - 12% 14
SLUT! Læge Shahid Q. Manan Web: www.manan.dk E-mail: manan@manan.dk 15
Lymfe og Lymfesystemet Immunsystemet Anatomi og Fysiologi, Lektion 5 Læge Shahid Qamar Manan, Paramedicineruddannelsen, Hold 1-2014 University College Nordjylland, Aalborg
Lymfe og lymfesystemet Lymfesystemet består af Lymfe Lymfekar Lymfeknuder Lymfesystemets celler Lymfocytter, plasmaceller, makrofager Lymfatiske organer og lymfatisk væv Dannes af det parakapillære kredsløb, ca. 1,5 l/døgn Lymfen fjerner bl.a. Bakterier og proteiner 2
Lymfatiske Organer & Væv Lymfeknuder Milt (Lien, spleen) Brissel (Thymus) Mandlerne I mavetarmkanalen (MALT) Det lymfatiske væv laver de lymfocytter, der skal bruges i immunforsvaret 3
Lymfeknude Filtrerer lymfen for bakterier og vævstoksiner, men kan også filtrere f.eks. kræftceller (metastaser) Indeholder makrofager der nedbryder proteiner og partikler som er fremmede for organismen Modner lymfocytter 4
Milten Immunologisk funktion Filtrering Bloddannelse Lagring af blod Bloddestruktion 5
Immunforsvaret Naturlig immunitet Uspecifik infektionsforsvar optræder på samme måde i alle situationer og mod alle angribere Erhvervet, specifik immunitet Specifikt infektionsforsvar optræder specifikt mod alle angribere 6
Naturlig Immunitet Overfladebeskyttelse Hud og slimhinder forhindrer smitstof i at trænge ind i kroppens væv God blodcirkulation Nedsat blodcirkulation hindrer immunsystemets aktører at komme frem Hoste, nysen og cilier Ciliefunktionen forringes hos rygere øget risiko for luftvejsinfektioner Ventriklens saltsyre Manglende syreproduktion (operation, medicin) øget risiko for GI-infektioner Feber; alarmsystem og infektionsforsvar Hæmmende effekt på væksten af bakterier og virus Kroppens egne proteolytiske proteiner Lysozymer findes bl.a. i tårevæske, spyt, næsesekret, sved, talg og ørevoks Kroppens normalflora Forhindre patogene mikroorganismer i at fremkalde infektion Fagocytose 7
Naturlig Immunitet Svækkelse Alder Nyfødte: umodent Ældre: fysiologiske processer svækkes Langsommere nydannelse af celler Dårligere blodkredsløb Nedsat næringsoptagelse Hormonelle faktorer Påvirker stofskiftet Hyperglykæmi ved diabetes fremmer svampeinfektioner i hud og slimhinder Kortisonproduktion; både for lav og høj produktion giver øget infektionstendens Ernæringsstatus Fysisk og psykisk anstrengelse Narkotika Alkohol Medikamenter (Cytostatika) Anden Kronisk Sygdom Alle nedsætter den naturlige resistens 8
Betændelse Lokalt i vævet medfører inflammation Øget blodgennemstrømning; dilatation af arterioler øger tilvandring af celler Øget permeabilitet; fremmer cellemigration og transport af substanser Aktivering af adhæsionsmolekyler Øget cellemigration ud igennem karvæggen Betændelsesreaktionen giver følgende symptomer lokalt Rødme Varme Smerte Hævelse Nedsat funktion 9
Specifik Immunitet Hvis den naturlige immunitet ikke kan fjerne en mikroorganisme specifik immunitet Mødet med et antigen er startpunktet Antigen: individfremmed stof der ved injektion eller anden indbringelse i et individ forårsager immunisering og dermed fremkomst af specifikt reaktive antistoffer 10
T-Lymfocytter T-Killer celler: angriber og ødelægger celler med antigenet 11
Antistoffer Gammaglobuliner eller immunglobuliner Dannes af B-lymfocytten og plasmaceller. De passer til et specifikt antigen Der findes 4 typer Immunoglobulin G (IgG) 75% Det mindste, størst mængde, overførsel fra moder til barn Immunoglobulin A (IgA) 15% Udskilles på slimhinder, findes i spyt, tarmsekret og i modermælken Immunoglobulin M (IgM) 10% Findes i blodbanen, stor agglutinerende evne Immunoglobulin E (IgE) 1% Forsvar mod parasitinfektioner Udløsning af inflammation i traumatisk væv Allergiske reaktioner; bundet til mastceller og basofile granulocytter 12
B-Lymfocyt (Plasmacelle) 13
Allergiimmunologi Allergi er en immunologisk hyperreaktiv reaktion mod de såkaldte allergener dvs. ikke-infektiøse antigener Eksempler på almindelige allergener Pollen: el, birk, hassel, grå bynke Dyreepithel (hår og skæl): kat, hund, hest, mus, rotte Insekter: bier og hvepse Husstøvmider og skimmelsvampe Fødemidler: fisk, æggehvide, jordnødder, sojabønner, komælk Latex: gummihandsker mm. 14
Slut! Læge Shahid Q. Manan Web: www.manan.dk E-mail: manan@manan.dk 15