BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Transkript

1 BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma

3 Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem, kredsløbet Kredsløbet forsyner alle dele af kroppen med ilt og næring Regulerer temperaturen Fjerner affaldsstoffer M.m.

4 Blod (sanguis)

5 Blod (sanguis) Hovedopgaver: Åndedrætsfunktion Næringsstofforsyningen Udskillelsesfunktion Hormontransporten Temperaturreguleringen Reguleringen af kroppens surhedsgrad Reguleringen af væskemiljøet Kroppensforsvar Mandens rejsning

6 Blod (sanguis) Åndedrætsfunktion Transport af ilt fra lungerne til vævene Transport af kuldioxid fra vævene til lungerne

7 Blod (sanguis)

8 Blod (sanguis) Næringsstofforsyningen Transport af nedspaltede næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til leveren Fordeling fra leveren videre ud til hele kroppen Oplagring af næringsstoffer Forbrug af næringsstofdepoterne

9 Blod (sanguis)

10 Blod (sanguis)

11 Blod (sanguis) Udskillelsesfunktion Stofskifteprodukter diffunderer fra celler over i blodet Blodet transporterer disse til stofskifteorganerne, f.x. nyrerne.

12 Blod (sanguis)

13 Blod (sanguis) Hormontransporten Transport af endokrine hormoner Hormoner fra de endokrine kirtler er signalstoffer

14 Blod (sanguis)

15 Blod (sanguis) Temperaturreguleringen Forgår ved nedbrydning af næringsstoffer i cellerne Der produceres varme normal temperatur ca. 37 C Er nødvendig for kroppens kemi at fungere Er afhængig af varme produktion og varme afgivelse Øget produktion af varme: f.x. muskel arbejde Efterfølges af øget varmeafgivelse fra huden Mekanisme? Overfladisk vasodilation Sved produktion

16 Blod (sanguis)

17 Blod (sanguis) Regulering af kroppens surhedsgrad Måleenheden for surhedsgrad er ph ph-skalaen går fra ph 7 er neutral (vand, mælk) Surt: mindre end 7 Basisk: større end 7 Blodets normale ph-værdi: 7,4 Små variationer kan få fatale konsekvenser for kroppens enzymer

18 Blod (sanguis)

19 Blod (sanguis) Reguleringen af væskemiljøet Væskemængden i blod og celler skal holdes konstant Reguleringen af væskemængden hænger sammen med BT og cellefunktion Intercellularvæsken indgår i dette system

20 Blod (sanguis)

21 Blod (sanguis) Kroppens forsvar Cirkulationen bidrager til kroppens immunsystem Leukocytter: hvide blodlegemer De er i stand til at fagocytere De kan derudover danne antistoffer osv Beskyttelse mod blodtab: thrrmbocytter

22 Blod (sanguis) Fra venstre: Rødt blodlegeme Blodplade Hvidt blodlegeme

23 Blod (sanguis)

24 Blodets bestanddele Blodet koagulerer (størkner) ved kontakt med et negativt-ladet flade. Sår kanter Glas Man tilsætter blodprøver et stof for at forhindre koagulationen Blodet kan centrifugeres Plasma (væske med proteiner) Blodets celler (røde- og hvide blodlegemer samt plader)

25 Blodets bestanddele Antikoagulerende stoffer: Forhindrer koagulationen Koaguleret blod ses som bundfald plus gullig væske øverst i et glas Plasma: blodvæske Serum: blodvæske minus koagulationsfaktorer

26 Blodets bestanddele

27 Blodets bestanddele

28 Blodlegemerne Overordnet inddeling Røde blodlegemer (erytrocytter) Hvide blodlegemer (leukocytter) Blodplader (trombocytter) De dannes ud fra den røde knoglemarv

29 Blodlegemerne Erytrocytter Ca. 7 mikrometer (= my, 1 milliontedel meter) En bikonkav disk Den største mulige overflade De er bøjelige Røde pga farvestoffet hæmoglobin Udgør langt størstedelen af blodlegemerne Få indre organeller Kan ikke dele sig

30 Blodlegemerne Hæmoglobin Transport af ilt og kuldioxid Jernholdige bindingssteder for ilt Kuldioxid binder til molekylets aminosyrer Jernmangel = blodmangel Pga mangel på bindingssteder Svigtende ilttransport Et protein stof der består af 600 aminosyrer Indeholder 38 enheder af aminosyren histidin Histidin Buffer kapacitet Optager eller fraspalter H + (brint ioner) Mængden af brint ioner er afgørende for ph

31 Blodlegemerne

32 Blodlegemerne Dannelsen af erytrocytter (erytropoiese) I fostertilværelsen: leveren og milten Stamceller i den røde knoglemarv efter fødslen Mængden aftager igennem opvæksten Efter puberteten, gradvis omdannelse til gul knoglemarv

33 Blodlegemerne

34 Blodlegemerne Erytropoiese Dannelsen af erytrocytter Erytrocytter liver i 120 dage og skal erstattes De kan ikke dele sig De bliver fagocyteret Faktorer af betydning: Tilførsel af jern Folinsyre Vitamin B12

35 Blodlegemerne

36 Blodlegemerne

37 Blodlegemerne Vitamin B12: Optagelsen er afhængig af intrinsic factor Intrinsic factor produceres i særlige celler i maveslimhinden Perniciøs anæmi: ondartet blodmangel, pga manglen på intrinsic factor

38 Blodlegemerne EPO Nedsat ilttilførsel til kroppen registreres i nyrens små blodkar Erytropoietin frigøres EPO stimulerer knoglemarvens erytrocytproduktion

39 Blodlegemerne

40 Blodlegemerne Hæmatokritværdien Tidligere kalden blodprocenten Blodets indhold af erytrocytter Normal værdi 39-46% Hæmoglobinværdien Gram hæmoglobin pr. 100 ml. blod Begge værdier er højere hos mænd pga. hormonet testosteron Testosteron stimulerer erytropoiese

41 Blodlegemerne Leukocytter (de hvide blod legemer) Ca pr. mikroliter blod (erytrocytter: pr. mikroliter blod)

42 Blodlegemerne

43 Blodlegemerne Granulocytter 60-80% af leukocytterne De indeholder små granula (korn) De er ikke underlagt reguleringen fra erytropoietin De er bevægelige De føres hen til et angrebssted med blodet De kan bevæge sig ud af blodkar

44 Blodlegemerne

45 Blodlegemerne Inddeling på basis af farvning: Neutrofile granulocytter: farves ikke Eosinofile granulocytter: stoffet eosin Basofile granulocytter: stoffet basofil

46 Blodlegemerne Neutrofile granulocytter: Er bevægelige Fagocytter Anvender neutrofile granula der indeholder lysozymer De er selvødelæggende Pus: døde mikroorganismer plus neutrofile granulocytter Kemotaxi: hvideblodlegemer tiltrækkes af kemiske stoffer Emigration: granulocytter forlader blodbanen

47 Blodlegemerne

48 Blodlegemerne Eosinofile granulocytter B- eller ottetalsformede kerner De kan bevæge sig og fagocytere Specialiserede i at bekæmpe parasitinfektioner Antallet stiger ved allergi og atsma mm.

49 Blodlegemerne

50 Blodlegemerne Basofile granulocytter Indeholder heparin: antikoagulerende Histamin: vævsskade og allergi Udspiller boldkarrene og gør dem utætte Betændelsesreaktion (inflammation)

51 Blodlegemerne Monocytter Undertype til leukocytter Er større end granulocytter Indeholder kun få granula Kan forlade blodbanen og omdanne sig til makrofager Makrofager: Vigtigste funktion er oprydning En del kan slå sig ned i leveren og i lungens alveoler

52 Blodlegemerne

53 Blodlegemerne Fagocytose: 1- patogen 2- fagosom 3- lysosom 4- affaldsstoffer 5- cytoplasma 6- celle membran

54 Blodlegemerne Lymfocyt Undertype af lymfocytter Mindre end granulocytter og monocytter Stor cellekerne samt et sparsomt cytoplasma Langsomme i bevægelserne Udvikles fra stamceller i knoglemarven De forlader knoglemarven efter fostertilværelsen De slår sig ned i lymfoide væv og videreudvikler sig B-lymfocytter T-lymfocytter

55 Blodlegemerne

56 Blodlegemerne

57 Blodlegemerne B-lymfocytter og T- lymfocytter T- lymfocytter får deres navn af thymus (brisselen) B-lymfocytter koloniserer de lymfoide væv Begge typer beskytter kroppen mod: Autoimmune reaktioner Fremmede stoffer og mikroorganismer vha stoffer som de frigør B-lymfocytten omdanner sig til plasmacelle når den aktiveres

58 Blodlegemerne

59 Blodlegemerne Trombocytter (Blodplader) Ca pr. mikroliter blod De er mindre end erytrocytter og leukocytter Dannes i den røde knoglemarv Er uden kerne Megakaryocyt: stamcellen i trombocytproduktion De spiller en stor rolle for blodets koagulationsevne

60 Blodlegemerne

61 Blodlegemerne

62 Blodets koagulation Et forsvarssystem mod forblødning Et nøje reguleret system, idet overaktivering fører ti blodpropdannelse Er et kaskade reaktion: 12 koagulationsfaktorer Leveren: danner flere af dem K-vitamin: indgår i denne kaskade

63 Blodets koagulation Fase 1: Trombocytterne klumper sig sammen omkring skadestedet (frilagt kollagen) Lukket lækage Fase 2: Blodpladerne tømmer sig Stoffet serotonin er karkontraherende Andre stoffer aktiverer nye blodplader og gør dem klæbrige Trombestyrken øges

64 Blodets koagulation Fase 3: Koagulationsprocessen aktiveres Faktor III (tromboplastin) frigøres fra trombocytterne Den starter en kaskadereaktion Næstsidste trin er omdannelsen af protrombin til trombin Sidste trin er omdannelsen af fibrinogen til fibrin tråde Fibrin: flettes ind i propdannelsen Et net til at fange blodplader og andre blodlegemer Inaktiverer de sidste koagulationsfaktorer Stopper propdannelsen

65 Blodets koagulation

66 Blodets koagulation

67 Blodets koagulation

68 Plasma Indeholder 90% vand og ca. 10% tørstof Tørstof: Organiske stoffer, primært proteiner Uorganiske stoffer, primært natriumklorid

69 Plasma

70 Plasma Organiske stoffer Plasmaproteinerne Albuminer Globuliner Andre proteinstoffer Proteinhormoner (f.x. insulin) enzymer

71 Plasma Hormoner findes både som frie og bundne Bundne hormoner er oftest inaktive og koblet til plasmaproteiner Plasmaproteiner: Transport Beskyttelse koagulation

72 Plasma Transport proteiner: Albumin er den vigtigste Produceres i leveren Transporterer fedtstoffer, galdefarvestoffer, mineraler, hormoner mm. Har betydning for det kolloidosmotiske tryk Spiller en rolle i syre/basereguleringen pga. stoffets buffervirkning

73 Plasma

74 Plasma Immunoglobuliner Antistoffer der dannes i plasmaceller De er også i stand til at transportere Fedtstof Skjoldbruskkirtelhormon Kobber og jern

75 Plasma Koagulationsproteiner Fibrinogen omdannes til fibrin tråde Omdannes i leveren

76 Plasma

77 Plasma Andre organiske stoffer: Kulhydrater Fedtstoffer Proteiner De skal ud til alle væv og celler i organismen

78

79 Plasma Glukose Det vigtigste kulhydrat Forsyner hjernen og muskler med energi DM type 1 og 2 skyldes blodsukkerværdien

80 Plasma Fedt: Transport er koblet til plasmaproteiner Triacylglycerid (TAG) Det mest almindelige form Optagelse af fedt i tyndtarmen Fra kroppens fedtdepoter Kolesterol Vigtig byggesten i alle cellevægge og steroidhormoner åreforkalkning

81 Plasma

82 Plasma Aminosyrer: Byggesten i proteinstoffer De stammer fra nedbrydningen af proteinstoffer i tyndtarmen En mindre del: fra kroppens egne proteiner

83 Plasma Aminosyrer

84 Plasma Affaldsstoffer Urinstof Urinsyre Kreatinin Kuldioxid Ketonstoffer Et mellemprodukt der dannes ved nedbrydningen af fedtstof Kroppen udnytter dem i ekstrem sultsituation

85 Plasma De uorganiske stoffer: Natriumklorid Køkken salt Kalium Kalcium Magnesium Mineraler: Fosfor Jern Jod Sporstofferne: Kobolt Mangan Selen Zink Kobber mm