Narkoman på statens regning Den 22. marts i år blev der for første gang uddelt gratis lægeordineret heroin til danske stofbrugere. Uddelingen er et forsøgsprojekt, og ud over København deltager byerne Glostrup, Odense, Esbjerg og Århus i projektet. I alt skal de fem kommuner kunne behandle mellem 300 og 600 misbrugere. Vi har fulgt tre af de første patienter gennem seks måneder. Her følger beretningen om Kinga, Kristian F og Kristian K, der alle er tilknyttet Valmuen København Kommunens specialinstitution for heroinbehandling. HUS FORBI nr. 12 december 2010 14. årgang 15
af Marisa Matarese foto Flemming Schiller 22. marts 2010 Det første fix - Jeg går lige ned og hiver noget heroin frem, siger sygeplejersken Tina grinende. Uret over døren til caféen i Valmuen viser 8.37. Om 23 minutter åbner stedet for de første fem stofbrugere, der skal have lægeordineret heroin. Selvom personalet på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter længe har vidst, at de denne mandag, 22. marts, skulle være klar til første uddeling, stresser sygeplejersken bag skranken alligevel lidt: - Vi har jo ikke den store erfaring med det her, siger hun. Kinga, en pige på 30 år med tynde sorte og blå fletninger stikkende ud under en hvid hue, er kommet ind ad bagdøren. Nu står hun foran den lukkede dør til sygeplejerskerne og råber: - Skal vi ikke ha' noget heroin? Hun får at vide, at hun lige skal ned til lægen først, og sætter sig utålmodigt til at vente yderst i den brune koksesofa foran sygeplejerskernes skranke. - Nu må hun godt snart komme, siger hun. Centrets leder, Torben Ballegård, går hen til hende og forklarer på sagte jysk, at det tager lidt længere tid i dag, end det vil gøre i fremtiden. Man vil gerne have den rigtige procedure kørt ind fra starten. - Kan I ikke bare give os den heroin? Jeg har fixet i 10 år. Jeg ved godt, hvordan man gør, svarer Kinga. Siden hun for 13 år siden kom til Danmark med sin familie fra Polen, har hun stort set kun fixet sin heroin. - Jeg siger til folk, der ryger heroin: Hvorfor køre på cykel, når man kan flyve i F16. Hvis man skal være narkoman, kan man ligeså godt køre linen helt ud. Jeg vil ikke være narkoman på deltid, siger hun. Kinga bliver den første, der får en dosis heroin på statens regning. Da hun kommer ud i caféen igen, venter de andre spændt på at høre, hvordan det var. - Det er rigtig gode varer, men jeg skal have øget min dosis, forklarer pioneren. Hun har fået 150 milliliter og styrer nu målrettet over mod bordet med boller og Nutella. Med besvær smører hun en bolle. Hænderne ryster, og øjenlågene er tunge. - Jeg har gået og talt dagene til i dag, og så er det bare som at tage et fix, som man har gjort så mange gange før, siger hun og tager en bid af bollen - Der er bare den forskel, at vi ikke skal ud og købe det på gaden. Det er Kristian F, der 16 HUS FORBI nr. 12 december 2010 14. årgang
blander sig. Han er en mager mand i 40 erne og har valgt at sige ja tak til behandlingen netop for at slippe for gadehandel og politiets konstante søgelys. Nu venter han spændt på, at det bliver hans tur. - I er ved at have travlt, hvis I skal nå det mellem ni og 11, driller han personalet, der forsvarer sig med, at de jo skal øve sig. - Det kan I bare lade os om. Vi har mange års erfaring, får de igen. Ved bordet ved siden af sidder Kristian K bøjet over en nutellamad. Han skutter sig under FCK-huen og den sorte jakke. - Jeg er spændt, for jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal injicere. Det ville være bedre, hvis man kunne sniffe det, ryge det eller spise det. Så ville der ikke være problemer med at finde et sted at injicere, siger han og fortæller, at han har valgt at gå i behandling for at få ro på; for ikke hele tiden kun at skulle tænke seks timer frem, og på hvordan han skaffer penge til det næste fix. Han har været på metadon i 12-14 år og haft sideforbrug af heroin og hash. 26. marts 2010 Forandringer efter fire dage Kristian K gemmer sig ikke længere under den sorte FCK-hue. Han stikker hovedet ud på terrassen og stiller et spørgsmål: - Kinga, er det dig, der vasker? Kan du så ikke sige til, når du er færdig? Jeg vil gerne vaske. Han ligner ellers ikke en, der har akut behov for vasketid. Kondiskoene er kridhvide og cowboybukserne er rene og ser næsten nye ud. På den nye fleecetrøje står der: freedom of the people. Hans navnebror Kristian F har også fået overskud til at tænke på andet end at skaffe stoffer. Han kommer ind ad døren lidt over ti med nyvasket hår og sideskilning. Også hans bukser er både rene og nye. - Jeg har solgt 20 aviser ude foran Føtex på Vesterbrogade, siger han og lægger de resterende fem Hus Forbi på bordet: - Tag en avis og læg en 20 er. Han går hen til bordet, hvor stedets dagbog ligger opslået. Med kantede kragetæer skriver han: Jeg vil håbe, I får en fed dag. og så går han ned for at få dagens første dosis heroin. 29. marts 2010 Papirklip og drømme af fineste slags En uge efter det første fix har Kinga fået så megen ro på, at hun kan sidde og lave kollager af medbragte udklip, som hun stille og roligt klipper til, så de passer. - Jeg skal være clean, inden jeg bliver 35 år. Vi har kun et liv, og jeg gider ikke være narkoman hele livet, siger hun. 1. april 2010 Kaos og frustrationer Kristian K ligger og sover på sofaen med et blåt tæppe over sig. Kristian F danser krigsdans foran morgenmadsbordet. Kinga kommer ind i caféen med lange skridt: - Hvorfor fanden er der aldrig mere kaffe, når jeg skal have noget. Jeg gider fandeme ikke altid lave kaffe. Kirsten, en af pædagogerne, forsøger at få hende til at falde ned og tilbyder at lave kaffe. Men Kinga afviser tilbuddet. - Det tager kraftedeme hundrede år, siger hun og tager i stedet en kop te med masser af sukker og går ud på terrassen for at ryge en smøg. Kristian F kommer tilbage efter sit fix. Han holder sig for ørene, mens han klagende messer: - Jeg kan ikke klare det mere. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg vil sælge mine egne aviser. Jeg vil hjem og sove. En af sygeplejerne følger ham uden et ord hen til døren. Han vender sig og siger: - Nogle gange er der nogle underlige mennesker heroppe. Sygeplejersken Nina forklarer om situationen, da han er gået. Han gik rundt inde i fixerummet med sprøjten siddende i armen og havde også sprøjtet med blod fra kanylen, og da personalet prøvede at få ham til at slappe af, blev han udad-reagerende. Det er ikke første gang, han har opført sig på den måde, så derfor har man valgt at bortvise ham i fire uger. I mellemtiden er Kristian K vågnet fra sin døs i sofaen. Han går ud i køkkenet, hvor Winnie, en af de andre brugere, står: - Du skal ikke bestemme om jeg må tage mælk eller ej. Du skal ikke blande dig. Det er slet ikke din opgave at kontrollere noget som helst her. Prøv at tænke dig om. Synes du ikke, der er kontrol nok i forvejen? siger han og går tilbage til caféen. HUS FORBI nr. 12 december 2010 14. årgang 17
- Vi bliver tjekket i hoved og røv. Det er ærgerligt med al den kontrol og irriterende med sygeplejersker, der kigger dig over skulderen, når du sidder og fixer. Man mærker, at de er usikre på situationen, og de har ingen erfaring med stofferne. Det har vi, så hvorfor stoler de ikke på, at vi kan selv? Han sætter sig tilbage i sofaen: - Jeg savner nogle andre spilleregler. Noget mindre styring og kontrol. Jeg ville ønske, man kunne ryge det eller få det på recept og tage det med hjem. Det er åndssvagt, at man skal nå det mellem ni og 11 og så tager det hele dagen. Jeg savner det med ikke at have faste tider. Han har indimellem haft problemer med at holde tiden og er kommet for sent til morgenfixet mellem klokken ni og 11. De dage må han klare sig med metadon indtil om eftermiddagen. 25. maj 2010 Sundere men stadig svag Efter to måneder i heroinbehandling kan Kinga godt mærke forskel. En forskel, der også kan ses i spejlet. - Jeg er blevet sundere. Jeg har taget 10 kilo på, og så er jeg blevet et mere stabilt menneske. Jeg holder mine aftaler med tandlægen for eksempel. Det gjorde jeg ikke før. Jeg har fået lavet mine to huller i undermunden, men nu gør det ondt i en anden tand, så jeg skal tilbage til Bisserne (gratis tandklinik på mændenes hjem, red.) torsdag. Et er at overholde tandlægeaftalerne, noget andet er at holde sig til den lægeordinerede heroin. - Nina var med sidste gang. Vi havde aftalt at mødes halv et ude foran Mændenes Hjem, men vores aftale var først klokken kvart i et, så jeg købte et fix coke og fixede det udenfor. Nina flippede selvfølgelig ud, men det gad jeg ikke høre på. Kristian F har fået sit første fix heroin efter sin karantæne. Han sidder helt stille og roligt ved et bord og drikker sin morgenkaffe, fuld af anger og gode intentioner. - Det er dejligt at være tilbage. Det var min egen skyld, at jeg fik karantæne, siger han hæst og lavt. - Jeg er færdig med coke. Det er ti dage siden, jeg sidst tog noget. Nu vil jeg kun tage heroin her og falde helt ned. Kroppen har det også meget bedre på heroin. Det kan også få mig til at lade være med at lave ballade. 8. juni 2010 Gode og dårlige nyheder - Der er ikke rigtig noget nyt at fortælle. Jeg kommer her hver dag og henter min medicin, og så går jeg og venter på svar om min førtidspension. Nu får jeg bistand. Kristian K blev 44 for et par dage siden, og et job er ikke det, der er højest prioriteret. - Det er svært at passe det sammen med medicinuddelingen, siger han og fortæller, at 18 HUS FORBI nr. 12 december 2010 14. årgang
han ikke vil skippe medicinuddelingen: - Jeg er glad for at komme her, få mad og hilse på de andre. Der er også en rimelig god stemning. Da Kristian tænker efter, er der dog sket noget nyt: - Jeg var ude og besøge min søster, og jeg fik også hilst på min far. Vi havde en rigtig familiedag og hyggeaften i haven. Jeg har ikke set min far i tre år, og det er endnu flere år siden, vi har spist et måltid sammen. De ved godt, at jeg er i behandling. Det synes de, er okay. Et par minutter over 11 springer Kristian F ind ad døren med plastikposer med tomme, klirrende flasker. - Jeg har ikke tid nu, siger han til en af brugerne og iler ned mod fixerummet. Døren er lukket. Han kom for sent til sit fix. Han sætter sig på gulvet foran døren og råber: - I må godt lave fejl, men jeg må ikke. Han skælder sygeplejersken ud, og hendes kolleger kommer til. Efterhånden får de ham talt til ro. Han går duknakket gennem caféen og ud på terrassen, hvor han gemmer sig i et hjørne bag grillen, hvor han manisk roder i sine plastikposer, samtidig med, at han rokker frem og tilbage. Han fik ikke sin heroin i dag og må nøjes med metadon. Hans tidligere opførsel betyder, at han atter ryger i karantæne. Denne gang får han dog lov til at komme og få sin heroin mellem ni og 11, men han må ikke opholde sig i Valmuen. 26. juni 2010 Tid til turpas Kinga sidder i solen på terrassen og lakerer negle. Hun skal på Bakken med Tommy, når vi har fri klokken halv fire. - Bare som venner, tilføjer hun og stråler, da hun fortæller, at de skal have turpas. 23. juli 2010 Bingo i sommervarmen Kristian K sidder alene i caféen og spiller enarmet tyveknægt på computeren, mens han venter på næste fix. De andre er taget i Zoologisk Have. - Hvis de var taget til stranden, var jeg taget med. Jeg gider ikke rigtig Zoologisk Have. Det er alt for varmt. Kristian stopper midt i sin forklaring, da tre appelsiner på rad giver bingo på computeren. Han tjekker antallet af vundne poletter og fortsætter så: - Vi har været på Amager Strand og Charlottenlund Fort med personalet. Det var hyggeligt, men der er stadig mange ting, der ikke fungerer. Det er stadig pædagogerne, der arbejder i køkkenet. Det er ikke tilfredsstillende for os, at det er vores kontaktpersoner, der skal stå for køkkentjansen. Det betyder jo, at de ikke har tid til at tage sig af os. 9. august 2010 Møllehjul og fremtidsdrømme De seks måneder, Kinga har været i behandling har rykket hende og hendes omgivelser. - Jeg ser min søn flere gange om ugen, fortæller hun glad. I mere end et år har hun ikke set sønnen Dean på 13 år. Hun prøvede at tage kontakt til ham, efter hun var startet i Valmuen, men han ville ikke have noget med hende at gøre, så længe hun tog stoffer. Så tog hun sig sammen. - Jeg er kommet ud af mit sidemisbrug, og jeg spiser ikke piller, før jeg har sagt farvel til ham, så jeg kan være frisk. Helt frisk. Ikke som nu. Hendes øjenlåg hænger tungt. - Jeg har prøvet det her liv med stoffer. Stofferne er det fedeste. Det er konsekvenserne, jeg har fået nok af - som ikke at kunne se sin søn. Nu vil jeg have et liv med min mand og min søn uden at tage stemningsforandrende stoffer. Kinga har hele tiden holdt fast i, at hun vil være clean, inden hun bliver 35. En drøm, der er rykket nærmere de seneste seks måneder. - Nu er jeg nede på halvandet møllehjul (svarer til fire metadoner, red.). Da jeg startede, fik jeg 12 møllehjul. Min plan er, at jeg skal ud af metadon og kun have heroin. 11. august 2010 Kristian F's kamp De seneste seks måneder har været hårde for Kristian F. Han kæmper stadig for at blive i behandling. Denne morgen beder han ydmygt om lov til at tage en kop kaffe og et bad. Det får han lov til. - Kirsten siger, at jeg tæller for to-tre personer, når jeg er her. Det ved jeg godt. Han ved også godt, at han bliver nødt til at overholde tiderne i Valmuen, ellers får det konsekvenser. - Det er den anden karantæne, jeg får. Jeg er den eneste, der er blevet sendt ud af huset. Det er hårdt, fordi når du kommer om morgenen, sidder alle dem, du kender, rundt om bordet og hygger. Jeg må kun få en halv kop kaffe, og så skal jeg ud. Det er hårdt, at jeg ikke kan være sammen med de andre, og at jeg ikke længere må bruge faciliteterne. Det er først i denne uge, at der er blevet åbnet lidt op for, at jeg kan tage bad. Sveden pibler frem i hans ansigt, og hans stemme knækker. Han begynder at græde, vender hovedet væk og snøfter: - De må godt bryde mig ned, men jeg kan ikke gøre noget. Så stærk er jeg ikke. 31. August 2010 Ro på giver tro på Kinga har ikke fået metadon i syv dage. - Jeg vil være clean. Jeg gider ikke det her liv mere. Jeg vil til at aflægge urinprøver, så min søn kan se, at jeg ikke tager metadon ved siden af. Når jeg har været clean i et år, flytter han hjem til mig. Det kan jeg godt. Jeg har været clean før, og det var faktisk ret fedt. Kristian K smider sig i en stol på terrassen. - Jeg er lidt bombet. Sissel (en sygeplejerske, red.) og jeg har været i Grøndalscentret. Han og sygeplejersken er begyndt at spille badminton sammen, og for anden gang har de været i sportshallen. Han retter sig op i stolen. De seneste seks måneder har givet ham mere stabilitet og ro, så han nu kan fokusere på andet end at hekse. - Jeg dealede i Istedgade for at få råd til stoffer og var hele tiden jagtet af politiet. Nu kommer jeg her, og det har givet mig mere ro på. Ro på til at bygge et hjem op. Læs flere historier om heroinforsøget på husforbi.dk HUS FORBI nr. 12 december 2010 14. årgang 19