Johann Sebastian Bach JOHANNES PASSION

Johann Sebastian Bach JOHANNES PASSION BWV 245 I THISTED KIRKE Fredag den 2. april 2010 kl. 16.00 Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Medlemmer af Aalborg Symfoniorkester Anne Mette Balling, sopran Marie Degener Troelsen, alt Jacob Næslund Madsen, tenor Lars Thodberg, baryton Trygve Bjerkø, bas Preben Nørgaard Christensen, dirigent Entré-billet: 110 kr. Forsalg på Thisted kirkekontor, Vestergade 10

JOHANN SEBASTIAN BACH JOHANNES PASSION Bach komponerede Johannes passionen i 1724, i hans første år som Thomas kantor i Leipzig. Det er den dramatiske fortælling fra lidelseshistorien i Johannesevangeliet, sat mesterligt i musik og dramatiseret af Bach. Blandt Johann Sebastian Bachs forpligtigelser som kantor ved Thomaskirken i Leipzig var at der hver søn- og helligdag i året skulle fremføres en kantate ved gudstjenesten, bortset fra seks fastesøndage og de sidste tre adventssøndage. Denne forpligtigelse indebar endvidere at Bach selv skulle komponere kantater til de pågældende søndage, dvs. et nyt værk på 15-50 minutter til hver søndag! Endvidere skulle der opføres ekstra musik ved højtiderne. 1. søndag efter trinitatis 1723 indledte Bach sin første kantateårgang, og denne kulminerede med Johannespassionen der opførtes første gang langfredag den 7. april 1724 i Nikolaikirken. Passionsopførelserne fandt sted på skift i Nikolaikirken og hovedkirken Thomaskirken, og Bach har sikkert haft et ønske om at opføre sin Johannes passion i Thomaskirken, for allerede i 1725 genopfører han Johannes Passionen i Thomaskirken, i en kraftigt revideret form. Bach ville formodentligt ikke opføre det samme værk to gange, så tæt på hinanden, og endvidere ønskede Bach at passionen skulle passe ind i hans 2. årgang af kantater, der alle er komponeret over en kendt menighedssalme. Bl.a. udskifter Bach indledningskoret, med en storladen bearbejdelse af O Mensch, bewein dein Sünde gross, der siden blev afslutningen på 1. del af Bachs Matthæuspassion fra 1736. Passionsgudstjenesten langfredag kl. 14, var ikke sådan bare lige afviklet. Formalt var den bygget op på følgende måde: 1. Motet 2. Menighedssalme 3. Passions opførelse 1. del 4. Menighedssalme 5. Prædiken. (Prædiken blev ikke afkortet fra den normale time den varede) 6. Passionsopførelse 2. del. 7. Motet 8. Kollekt 9. Menighedssalme (Nu takker alle Gud) Til Passionsopførelserne disponerede Bach over alle sine sangere, der ellers normalt var delt mellem Nikolaj og Thomaskirkerne, så han havde 24 sangere, 6 på hver stemme. Orkesteret var det lokale Collegium Musicum på 24 musikere, bestående af en blanding af professionelle og studerende. Ifølge Bach sønnen C.P.E Bach, komponerede J.S. 5 forskellige passioner, heriblandt en Lukaspassion i 1730, der ikke har overlevet, en Marcus passion fra 1731 der kun eksisterer i fragmenter, Mathæuspassionen 1736 og Johannes Passionen fra 1724.

Johannes passionen blev omarbejdet flere gange i tiden 1724-1749, i denne periode blev passionen opført ca. 5 gange. Faktisk er værket ikke overleveret i definitiv færdig form, men er rekonstrueret på grundlag af Bachs forskellige opførelser af værket. Han omarbejdede værket mindst 3 gange, og den sidste omarbejdning fra 1749 svarer i det store hele til den oprindelige version fra 1724. Når Bach valgte Johannesevangeliet til sin første passionsopførelse i Leipzig, er det næppe nogen tilfældighed. I den middelalderlige tradition læste man passionsberetningerne fra Matthæus, Markus og Lukas i dagene fra palmesøndag og frem, svarende til den nytestamentlige kronologi. Som det sidste og fineste evangelium læste man fra Johannes på selve langfredag. Altså burde Bach have begyndt med at komponere en Matthæus passion, men valgte at begynde med det fornemste evangelium. Denne opfattelse af Johannes evangeliet deles af Luther der i sin Fortale til Det Nye testamente 1522 skriver: Da nu Johannes kun skriver lidt om Kristi gerning, men meget om hans prædiken, hvorimod de tre andre evangelister skriver meget om hans gerning, men mindre om hans ord, så er Johannes evangelium det ene fine og rette hovedevangelium, og langt at foretrække frem for de andre. Johannesevangeliet rummer store fundamentale modsætningspar Lys/mørke, Gud/verden, sandhed/løgn, liv/død. Disse modsætningspar danner hele fundamentet i Bachs Johannespassion, dette ses bl.a. i det storladne åbningskor Herr, unser Herrscher, der storformalt er todelt, Første del: Herre, vor hersker, du hvis ry i alle lande herligt er og Anden del: Vis os gennem din lidelse, at du, Guds egen sande Søn, selv i så stor fornedrelse er blevet herliggjort!. Altså herliggørelse gennem lidelse. I Johannespassionen finder vi bl.a. kontrasterne fremstillet på følgende måde: Lys Mørke Jøder, Yp. Præster, Farisæer,, Den øvr. Verden. I kampen mellem disse to parter står disciplene (og med dem den kristne kirke). Bach benytter disse modsætningsforhold til at skabe en særlig dramatik. står alene overfor forræderen, ypperstepræsterne, tempeltjenerne, den ophidsede folkemængde og den arrogante statholder. Bortset fra Judas forræderi og Peters fornægtelse gør disciplene hverken til eller fra. Til gengæld er disciplene stærkt flankeret af deres historiske efterfølgere, nutidens troende, der i arier og koraler giver udtryk for deres erkendelse af hvad der er på spil, i stridighederne mellem og hans modstandere. Vejen til forherligelse går gennem fornedrelse.

Ved Thomaskirken i Leipzig havde Bach et drenge-mandskor til sin disposition, der dannede fundamentet i Bachs kantate- og oratorie opførelser. Det er derfor opførelser tæt på den oprindelige besætning, man vil kunne opleve ved denne koncert. Preben Nørgaard Christensen Sopransolisten Anne Mette Balling er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Helge Frees Christiansen og Dorthe Steengaard, og tog i 1996 Musikpædagogisk Diplomeksamen. I 1999 debuterede hun fra DJM s solistklasse. Anne Mette Balling er lyrisk sopran. Selvom hun i de seneste år har sunget en del opera, har hendes hovedinteresse dog primært ligget indenfor lied- og oratoriegenren. I den forbindelse har hun studeret hos lærere som Diane Forlano og Roger Vignoles i London, Anna Reynolds og Michael Niesemann i Tyskland, Ruth Drucker i USA og herhjemme hos bl.a. Lars Ulrik Mortensen og Søren K. Hansen. Anne Mette Balling har optrådt med Symfoniorkestrene i Aalborg, Odense og Århus samt barokensemblerne Concerto Copenhagen og Con Strumenti. I operasammenhæng har hun bl.a. sunget titelpartier med Sydvestjysk Operaensemble og på Den Ny Opera i København. Alten Marie Degener Troelsen Marie Degener Troelsen debuterede som vokalsolist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2005. har som solist arbejdet sammen med bl.a. Århus Sinfonietta, Aalborg Symfoniorkester, Ensemble Midtvest, Barokensemblet Zimmermann og Öresunds Barockensemble. I musikkonservatoriets opsætning af Brittens opera Albert Herring i 2004 spillede hun rollen som Florence Pike, og i sensommeren 2006 havde hun sin professionelle scenedebut i Den Fynske Operas opsætning af Mozarts Tryllefløjten. Marie er nu ansat som solist på Operaen i Malmö. Tenorsolisten Jakob Næslund Madsen er ligeledes uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Helge Frees Christiansen i 1998. Han er uddannet på Opera Akademiet hos Susanna Eken, og har desuden modtaget undervisning af Anthony Rolfe Johnson og Lars Ulrik Mortensen. Som oratoriesolist har han optrådt i bl.a. Bach s Juleoratorium, Bach s h-mol Messe, Mendelssohn s Elias, Mozarts Requiem og i Messias. Endvidere er han ansat som solist på Den Jyske Opera hvor han har sunget talrige store titel roller, ligesom han har optrådt som solist på Den Fynske Opera. Jakob Næslund Madsen er ofte benyttet som solist med de danske symfoniorkestre, og betragtes som værende et af de største danske tenortalenter, og en fremragende evangelist i opførelser af oratorier. Barytonsolisten Lars Thodberg Bertelsen havde sin officielle debut i september 1987. Herefter har han fået adskillige engagementer i radio og TV samt med de forskellige landsdelsorkestre. Han har givet en lang række lied-, oratorie/kirkekoncerter, og således været solist med dirigenter som John Alldis, Willi Gohl, Richard Hickox, Peter Schreier m. fl. I 1999 repræsenterede han Danmark ved at synge sange af Carl Nielsen ved The Danish wave & The Carl Nielsen international violin competition i New York Af større operapartier har han sunget Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla, Guglielmo i Mozarts Cosi fan Tutte, Johan i Du Puy s Ungdom og galskab, Eisenstein i Strauss Flagermusen, Marcel i Puccinis La Boheme, Greven i Mozarts Figaros bryllup, Gunther i Wagners Ragnarok, Fyrst Rene i Greven af Luxemborg, Doktor Malatesta i

Don Pasquale, Papageno i Tryllefløjten, m.m. Han har medvirket som solist i Mahlers Das klagende Lied med bl.a. tenoren Thomas Moser og Gary Bertini som dirigent. Lars Thodberg Bertelsen indspillede i 1987 sin første CD, hvor han var solist i Franz Tischauser s Die Hambeloper ved en optagelse i Zürich, Schweiz. Siden medvirkede han i 1989 ved indspilningen af tidlige Schönberg-Lieder. Ligeledes indspillede han i foråret 1990 en CD med Carl Nielsen sange i anledning af dennes 125 års fødselsdag, og har i foråret 1998 afsluttet indspilningen af samtlige N.W. Gade sange, samt tre Telemann kantater for baryton og kammerorkester. Herudover en dansk CD med titlen Carl Nielsen og hans elever. I 2000/2001 har han indspillet Per Nørgaards sange med komponisten selv ved klaveret. I foråret synger han Hr. Leonard i Den Jyske Operas opsætning af Carl Nielsens Maskerade. Han har modtaget flere priser, heriblandt Aksel Schiöts-prisen 1990. Bassolisten Trygve Bjerkø tog Diplomeksamen ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium sommeren 2000. Har sunget en række operapartier på forskellige operainstitutioner af hvilke kan nævnes: Det unge Operacompagnie: Massetto, Mozarts Don Juan. Det Ny Teater: Bogdanovitz, Lehárs Den glade Enke. Den Fynske Opera: Kongen i Händels Ariodante. John i Andy Papes nyopsætning Til Døden Os, og Don Magnifico i Rossinis Askepot. Den Ny Opera: Poeten i Rossinis Tyrken i Italien, og Argante i Händels Rinaldo. Ystad Sommeropera: Don Alfonso i Mozarts "Cosi fan tutte". Har derudover en omfattende koncertvirksomhed, bl.a. som solist med flere danske landsdelsorkestre. Korsolister: Servus: Nicolai Nørgaard Christensen Petrus: Kristian Dahl Johnsen

Johannes-Passion PARTE PRIMA 1. Chorus Herr, unser Herrscher, dessen Ruhm In allen Landen herrlich ist! Zeig uns durch deine Passion, Dass du, der wahre Gottessohn, Zu aller Zeit, Auch in der grössten Niedrigkeit, verherrlicht worden bist! 2a. Recitativo a ging mit seinen Jüngern über den Bach Kidron, da war ein Garten, darein ging und seine Jünger. Judas aber, der ihn verriet, wusste den Ort auch, denn versammlete sich oft daselbst mit seinen Jüngern. Da nun Judas zu sich hatte genommen die Schar, und der Hohenpriester und Pharisäer Diener, kommt er dahin mit Fackeln, Lampen und mit Waffen. Als nun wusste alles, was ihm begegnen sollte, ging er hinaus und sprach zu Ihnen: Wen suchet ihr? a Sie antworteten ihm: 2b. Chorus Jesum von Nazareth. 2c. Recitativo a spricht zu ihnen: Ich bin s a Judas aber, der ihn verriet, stund auch bei ihnen. Als nun zu ihnen sprach: Ich bin s, wichen sie zurücke und fielen zu Boden. Da fragete er sie abermal: Wen suchet ihr? a Sie aber sprachen: 2d. Chorus Jesum von Nazareth. Johannespassionen FØRSTE DEL 1. Kor Herre, vor hersker, du hvis ry i alle lande herligt er! Vis os gennem din lidelse, at du, Guds egen sande Søn, selv i så stor fornedrelse er blevet herliggjort! 2a. Recitativ (TENOR, BAS) gik ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. Også Judas, der forrådte ham, kendte det sted, for dér mødtes ofte med sine disciple. Judas tog så vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover med lygter og fakler og våben., som vidste alt, hvad der skulle ske med ham, gik ud til dem og spurgte: Hvem leder I efter? De svarede: 2b. Kor fra Nazaret. 2c. Recitativ (TENOR, BAS) Han sagde til dem: Det er mig. Også Judas, som forrådte ham, stod sammen med dem. Da sagde: Det er mig, veg de tilbage og faldt ned på jorden. Han spurgte dem så igen: Hvem leder I efter? De svarede: 2d. Kor fra Nazaret.

2e. Recitativo a antwortete: Ich hab s euch gesagt, dass ich s sei, suchet Ihr denn mich, so lasset diese gehen! 3. Choral O grosse Lieb, o Lieb ohn alle Masse, Die dich gebracht auf diese Marterstrasse Ich lebte mit der Welt in Lust und Freuden, Und du musst leiden. 4. Recitativo a Auf dass das Wort erfüllet würde, welches er sagte: Ich habe der keine verloren, die du mir gegeben hast. Da hatte Simon Petrus ein Schwert und zog es aus und schlug nach des Hohenpriesters Knecht und hieb ihm sein recht Ohr ab; un der Knecht hiess Malchus. Da sprach zu Petro: Stecke dein Schwert in die Scheide! Soll ich den Kelch nicht trinken, den mir mein Vater gegeben hat? 5. Choral Dein Will gescheh, Herr Gott, zugleich Auf Erden wie im Himmelreich. Gib uns Geduld in Leidenszeit, Gehorsam sein in Lieb und Leid; Wehr und steur allem Fleisch und Blut, Das wider deinen Willen tut! 6. Recitativo a Die Schar und der Oberhauptmann und die Diener der Jüden nahmen Jesum und bunden ihn und führeten ihn aufs erste zu Hannas, der war Kaiphas Schwäher, welcher des Jahres Hohenpriester war. Es war aber Kaiphas, der den Jüden riet, es wäre gut, dass ein Mensch würde umbracht für das Volk. 7. Aria Von den Stricken meiner Sünden Mich zu entbinden, Wird mein Heil gebunden. Mich von allen Lasterbeulen Völlig zu heilen, Lässt er sich verwunden. 2e. Recitativ (TENOR, BAS) sagde til dem: Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå. 3. Koral (KOR) O store kærlighed, foruden ende, som nu til denne pinsel vil dig sende, jeg levede med verdens lyst og glæde og du må lide. 4. Recitativ (TENOR, BAS) For sådan skulle det ord, han havde sagt, gå i opfyldelse: Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen. Men Simon Peter trak et sværd, som han havde med, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham; tjeneren hed Malkus. sagde til Peter: Stik sværdet i skeden! Skulle jeg ikke drikke det bæger, Faderen har givet mig? 5. Koral (KOR) Din vilje ske på jorderig, alt som den sker i Himmerig, giv os en fast tålmodighed i både nød og kærlighed, afværg og styr alt kød og blod, som her din vilje står imod. 6. Recitativ (TENOR) Vagtstyrken og officererne og jødernes tempelvagter anholdt nu og bandt ham; de førte ham først til Annas, for han var svigerfar til Kajfas, der var ypperstepræst det år. Det var Kajfas, der havde givet jøderne det råd, at det var bedst, at ét menneske døde for folket. 7. Arie (ALT) For af mine synders strikker mig fri at binde bliver min Frelse bundet. For at mine lasterbylder helt kan helbredes han sig lader såre.

8. Recitativo a Simon Petrus aber folgete Jesu nach und ein ander Jünger. 9. Aria Ich folge dir gleichfalls mit freudigen Schritten Und lasse dich nicht, Mein Leben, mein Licht. Befördre den Lauf Und höre nicht auf, Selbst an mir zu ziehen, zu schieben, zu bitten. 10. Recitativo a Derselbige Jünger war dem Hohenpriester bekannt und ging mit Jesu hinein in des Hohenpriesters Palast. Petrus aber stund draussen für der Tür. Da ging der andere Jünger, der dem Hohenpriester bekannt war, hinaus und redete mit der Türhüterin und führete Petrum hinein. Da sprach die Magd, die Türhüterin, zu Petro: Ancilla Bist du nicht dieses Menschen Jünger einer? Er sprach: Petrus Ich bin s nicht. a Es stunden aber die Knechte und Diener und hatten ein Kohlfeu r gemacht (denn es war kalt) und wärmeten sich. Petrus aber stund bei ihnen und wärmete sich. Aber der Hohepriester fragte Jesum um seine Jünger und um seine Lehre. antwortete ihm: Ich habe frei, öffentlich geredet für der Welt. Ich habe allezeit gelehret in der Schule und in dem Tempel, da alle Jüden zusammenkommen, und habe nichts im verborgnen geredt. Was fragest du mich darum? Frage die darum, die gehöret haben, was ich zu ihnen geredet habe! Siehe, dieselbigen wissen, was ich gesaget habe. a Als er aber solches redete, gab der Diener einer, die dabeistunden, Jesu einen Backenstreich und sprach: Servus 8. Recitativ (TENOR) Simon Peter og en anden discipel fulgte efter. 9. Arie (SOPRAN) Jeg følger dig også med villige fodtrin og slipper dig ej, mit liv og mit lys. Skynd selv på min gang og hør ikke op du selv mig at trække, at skubbe, at bede. 10. Recitativ (TENOR I-II, SOPRAN, BAS I-II) Denne anden discipel var kendt af ypperstepræsten og gik ind i ypperstepræstens gård sammen med, men Peter blev stående udenfor ved porten. Den anden discipel, som var kendt af ypperstepræsten, gik ud og talte med pigen, der holdt vagt ved porten, og fik Peter med ind. Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde til Peter: Ypperstepræstens tjenestepige Er du ikke også en af den mands disciple? Han svarede: Peter Nej, jeg er ikke. Tjenerne og tempelvagten havde tændt et bål af trækul, fordi det var koldt, og stod og varmede sig. Også Peter stod og varmede sig sammen med dem. Ypperstepræsten spurgte nu ud om hans disciple og om hans lære. svarede ham: Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, der har hørt mig, hvad jeg har talt til dem; de ved jo, hvad jeg har sagt. Da sagde det, var der en af tempelvagterne, som stod ved siden af, der gav ham et slag i ansigtet og sagde til ham: Tempelvagten

Solltest du dem Hohenpriester also antworten? a aber antwortete: Hab ich übel geredt, so beweise es, dass es böse sei, hab ich aber recht geredt, was schlägest du mich? 11. Choral Wer hat dich so geschlagen, Mein Heil, und dich mit Plagen So übel zugericht? Du bist ja nicht ein Sünder Wie wir und unsre Kinder, Von Missetaten weisst du nicht. Ich, ich und meine Sünden, Die sich wie Körnlein finden Des Sandes an dem Meer, Die haben dir erreget Das Elend, das dich schläget, Und das betrübte Marterheer. 12a. Recitativo a Und Hannas sandte ihn gebunden zu dem Hohenpriester Kaiphas. Simon Petrus stund und wärmete sich, da sprachen sie zu ihm: 12b. Chorus Bist du nicht seiner Jünger einer? 12c. Recitativo a Er leugnete aber und sprach: Petrus Ich bin s nicht. a Spricht des Hohenpriesters Knecht einer, ein Gefreundter des, dem Petrus das Ohr abgehauen hatte: Servus Sahe ich dich nicht im Garten bei ihm? a Da verleugnete Petrus abermal, und alsobald krähete der Hahn. Da gedachte Petrus an die Worte Jesu und ging hinaus und weinete bitterlich. Er det en måde at svare ypperstepræsten på? svarede: Har jeg sagt noget forkert, så bevis, at det er forkert; men er det rigtigt, hvorfor slår du mig så? 11. Koral (KOR) Hvem har dig sådan slaget min skat! så pint og plaget, din skikkelse forbrændt? Du aldrig gjorde ilde, den onde syndens kilde, som er i os, har du ej kendt. Jeg, jeg har forårsaget, at du er blevet slaget, jeg voldte dig den straf med mine synders mængde, og derfor man dig trængte ind i dit store pinselshav. 12a. Recitativ (TENOR) Annas sendte ham så bundet til ypperstepræsten Kajfas. Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: 12b. Kor Er du ikke også en af hans disciple? 12c. Recitativ (TENOR I-II, BAS) Han nægtede det og sagde: Peter Nej, jeg er ikke. Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af: Ypperstepræstens tjener Så jeg dig ikke i haven sammen med ham? Atter nægtede Peter, og i det samme galede hanen. Da tænkte Peter på Jesu ord, og gik udenfor og græd bitterligt.

13. Aria Ach, mein Sinn, Wo willt du endlich hin, Wo soll ich mich erquicken? Bleib ich hier, Oder wünsch ich mir Berg und Hügel auf den Rücken? Bei der Welt ist gar kein Rat, Und im Herzen Stehn die Schmerzen Meiner Missetat, Weil der Knecht den Herrn verleugnet hat. 14. Choral Petrus, der nicht denkt zurück, Seinen Gott verneinet, Der doch auf ein ernsten Blick Bitterlichen weinet. Jesu, blicke mich auch an, Wenn ich nicht will büssen; Wenn ich böses hab getan, Rühre mein gewissen! 13. Arie (TENOR) Ak, min sjæl, hvor vil du søge hen? Hvor skal jeg trøsten finde? Bliver jeg eller ønsker jeg, at bjerg og høje skal mig dække? Verden har slet intet råd og i hjertet findes smerten over min udåd: knægten Herren nu fornægtet har. 14. Koral (KOR) Peter, der fra vejen gik, har sin Gud fornægtet, men som ved et alvorsblik græder dybt anfægtet., vend dit blik mod mig, når jeg vil angre, når jeg syndet har mod dig, rør du mine tanker! PARTE SECONDA 15. Choral Christus, der uns selig macht, Kein Bös hat begangen, Der ward für uns in der Nacht Als ein Dieb gefangen, Geführt für gottlose Leut Und fälschlich verklaget, Verlacht, verhöhnt und verspeit, Wie denn die Schrift saget. ANDEN DEL 15. Koral (KOR) Kristus, som os salig gør, intet ondt udøved, han for os i nattens mørk som en tyv blev fanget, bragt foran gudløse folk, falskelig anklaget, hånet, spottet, plaget, pint, som jo skriften siger.

16a. Recitativo a Da führeten sie Jesum von Kaiphas vor das Richthaus, und es war frühe. Und sie gingen nicht in das Richthaus, auf dass sie nicht unrein würden, sondern Ostern essen möchten. Da ging zu ihnen heraus und sprach: Was bringet ihr für Klage wider diesen Menschen? a Sie antworteten und sprachen zu ihm: 16b. Chorus Wäre dieser nicht ein Übeltäter, wir hätten dir ihn nicht überantwortet. 16c. Recitativo a Da sprach zu ihnen: So nehmet ihr ihn hin und richtet ihn nach eurem Gesetze! a Da sprachen die Jüden zu ihm: 16d. Chorus Wir dürfen niemand töten. 16e. Recitativo a Auf dass erfüllet würde das Wort Jesu, welches er sagte da er deutete, welches Todes er sterben würde. Da ging wieder hinein in das Richthaus und rief Jesu und Sprach zu ihm: Bist du der jüden König? a antwortete: Redest du das von dir selbst, oder haben s dir andere von mir gesagt? a antwortete: Bin ich ein Jüde? Dein Volk un die Hohenpriester haben dich mir überantwortet; was hast du getan? a antwortete: 16a. Recitativ (TENOR, BAS) De førte nu fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. gik ud til dem og sagde: Hvilken anklage fremfører I mod denne mand? De svarede: 16b. Kor Havde han ikke været en forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig. 16c. Recitativ (TENOR, BAS) sagde til dem: Så tag I ham og døm ham efter jeres lov. Jøderne sagde: 16d. Kor Vi har ikke lov til at henrette nogen. 16e. Recitativ (TENOR, BAS I-II) For sådan skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det ord, han sagde, da han betegnede, hvordan han skulle dø. gik ind i borgen igen; han kaldte for sig og sagde til ham: Er du jødernes konge? svarede: Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig? svarede: Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort? svarede:

Mein Reich ist nicht von dieser Welt; wäre mein Reich von dieser Welt, meine Diener würden darob kämpfen, dass ich den Jüden nicht überantwortet würde; aber nun ist mein Reich nicht von dannen. 17. Choral Ach grosser König, gross zu allen Zeiten, Wie kann ich gnugsam diese Treu ausbreiten? Keins Menschen Herze mag indes ausdenken, Was dir zu schenken. Ich kann s mit meinen Sinnen nicht erreichen, Womit doch dein Erbarmen zu vergleichen. Wie kann ich dir denn deine Liebestaten Im Werk erstatten? 18a. Recitativo a Da sprach zu ihm: So bist du dennoch ein König? a antwortete: Du sagst s, ich bin ein König. Ich bin dazu geboren und in die Welt kommen, dass ich die Wahrheit zeugen soll. Wer aus der Wahrheit ist, der höret meine Stimme. a Spricht zu ihm: Was ist Wahrheit? a Und da er das gesaget, ging er wieder hinaus zu den Jüden und spricht zu ihnen: Ich finde keine Schuld an ihm. Ihr habt aber eine Gewohnheit, dass ich euch einen losgebe; wollt ihr nun, dass ich euch der Jüden König losgebe? a Da schrieen sie wieder allesamt und sprachen: 18b. Chorus Nicht diesen, sondern Barrabam! Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden. 17. Koral (KOR) O store konge, stor til alle tider, hvordan skal jeg dog prise, hvad du lider? Ej noget hjerte evner at udtænke, hvad dig at skænke. Ej med forstanden kan jeg det beregne, som din barmhjertighed kan ret betegne. Hvordan kan jeg din kærligheds velgerning gøre til handling? 18a. Recitativ (TENOR, BAS I-II) sagde til ham: Så er du altså konge? svarede: Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst. sagde til ham: Hvad er sandhed? Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: Jeg finder ham ikke skyldig. Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge? Da råbte de alle sammen tilbage: 18b. Kor Ikke ham, men Barrabas!

18c. Recitativo a Barrabas aber war ein Mörder. Da nahm Jesum und geisselte ihn. 19. Arioso Betrachte, meine Seel, mit ängstlichem Vergnügen, Mit bittrer Lust und halb beklemmtem Herzen Dein höchstes Gut in Jesu Schmerzen, Wie dir auf Dornen, so ihn stechen, Die Himmelsschlüsselblumen blühn! Du kannst viel süsse Frucht von seiner Wermut brechen, Drum sieh ohn Unterlass auf ihn! 21a. Recitativo a Und die Kriegsknechte flochten eine Krone von Dornen und satzten sie auf sein Haupt und legten ihm ein Purpurkleid an und sprachen: 21b. Chorus Sei gegrüsset, lieber Jüdenkönig! 21c. Recitativo a Und gaben ihm Backenstreiche. Da ging wieder heraus und sprach zu ihnen: Sehet, ich führe ihn heraus zu euch, dass ihr erkennet, dass ich keine Schuld an ihm finde. a Also ging heraus und trug eine Dornenkrone und Purpurkleid. Und er sprach zu ihnen: Sehet, welch ein Mensch! a Da ihn die Hohenpriester und die Diener sahen, schrieen sie und sprachen: 21d. Chorus Kreuzige, kreuzige! 18c. Recitativ (TENOR) Barrabas var en morder. tog så og lod ham piske. 19. Arioso (BAS) Betragt og se, min sjæl, med frygtbetonet glæde, med bitter lyst og halvt beklemt et hjerte, dit ve og vel i Jesu smerte; hvordan på tornen, som ham stikker, de himmelnøgleblomster gror! Du kan den søde frugt af pinens malurt plukke! Se derfor altid hen på ham! 21a. Recitativ (TENOR) Og soldaterne flettede en krone af torne, og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, stillede sig foran ham og sagde: 21b. Kor Hil dig, jødernes konge! 21c. Recitativ (TENOR, BAS) og slog ham i ansigtet. gik atter ud af borgen og sagde til dem: Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig. Så kom ud med tornekronen og purpurkappen på. sagde til dem: Se, hvilket menneske! Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: 21d. Kor Korsfæst ham, korsfæst ham!

21e. Recitativo sprach zu ihnen. Nehmet ihr ihn hin und kreuziget ihn; denn ich finde keine Schuld an ihm! a Die Jüden antworteten ihm: 21f. Chorus Wir haben ein Gesetz, und nach dem Gesetz soll er sterben; denn er hat sich selbst zu Gottes Sohn gemacht. 21g. Recitativo a Da das Wort hörete, fürchtet er sich noch mehr und ging wieder hinein in das Richthaus und spricht zu Jesu: Von wannen bist du? a Aber gab ihm keine Antwort. Da sprach zu ihm: Redest du nicht mit mir? Weissest du nicht, dass ich Macht habe, dich zu kreuzigen, und Macht habe, dich loszugeben? a antwortete Du hättest keine Macht über mich, wenn sie dir nicht wäre von oben herab gegeben; darum, der mich dir überantwortet hat, der hat s gröss re Sünde. a Von dem an trachtete, wie er ihn losliesse. 22. Choral Durch dein Gefängnis, Gottes Sohn, Muss uns die Freiheit kommen; Dein Kerker ist der Gnadenthron, Die Freistatt aller Frommen; Denn gingst du nicht die Knechtschaft ein, Müsst unsre Knechtschaft ewig sein. 23a. Recitativo a Die Jüden aber schrieen und sprachen: 21e. Recitativ (TENOR, BAS) sagde til dem: Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig. Jøderne svarede: 21f. Kor Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn. 21g. Recitativ (TENOR, BAS I-II) Da hørte de ord, blev han endnu mere bange, og han gik ind i borgen igen og sagde til : Hvor er du fra? Men gav ham intet svar. sagde så til ham: Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig? svarede: Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra. Derfor har han, der udleverede mig til dig, større synd. Efter dette ville løslade. 22. Koral (KOR) Kun ved dit fængsel, du Guds Søn, kan frihed til os komme; dit fangehul er nådens stol; fristed for alle fromme, for tog ej trældom du dig på, vor trældom måtte evigt bestå. 23a. Recitativ (TENOR) Men jøderne råbte:

23b. Chorus Lässest du diesen los, so bist du des Kaisers Freund nicht; denn wer sich zum Könige machet, der ist wider den Kaiser. 23c. Recitativo a Da das Wort hörete, führete er Jesum heraus und satzte sich auf den Richtstuhl, an der Stätte, die da heisset: Hochpflaster, auf Ebräisch aber: Gabbatha. Es war aber der Rüsttag in Ostern um die sechste Stunde, und er spricht zu den Jüden: Sehet, das ist euer König! a Sie schrieen aber: 23d. Chorus Weg, weg mit dem, kreuzige ihn! 23e. Recitativo a Spricht zu ihnen: Soll ich euren König kreuzigen? a Die Hohenpriester antworteten: 23f. Chorus Wir haben keinen König denn den Kaiser. 23g. Recitativo a Da überantwortete er ihn, dass er gekreuziget würde. Sie nahmen aber Jesum und führeten ihn hin. Und er trug sein Kreuz und ging hinaus zur Stätte, die da heisset Schädelstätt, welche heisset auf Ebräisch: Golgatha. 24. Aria Eilt, ihr angefochtnen Seelen, Geht aus euren Marterhöhlen, Eilt Wohin? nach Golgatha! Nehmet an des Glaubens Flügel, Flieht Wohin? zum Kreuzeshügel, Eure Wohlfahrt blüht allda! 23b. Kor Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren. 23c. Recitativ (TENOR, BAS) Da hørte de ord, førte han ud, og han satte sig i dommersædet på det sted, som kaldes Stenbroen, på hebraisk Gabbata. Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. sagde til jøderne Her er jeres konge! Da råbte de: 23d. Kor Bort med ham, bort med ham, korsfæst ham! 23e. Recitativ (TENOR, BAS) sagde til dem: Skal jeg korsfæste jeres konge? Ypperstepræsterne svarede: 23f. Kor Vi har ingen anden konge end kejseren. 23g. Recitativ (TENOR) Da udleverede han til dem, for at han kunne blive korsfæstet. Så tog de med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata. 24. Arie og kor (BAS OG SOPRAN, ALT, TENOR) Il med hast, I bange sjæle, ud af jeres pines huler, il Hvorhen? til Golgata! Tag nu på jer troens vinger, fly Hvorhen? til korsets bakke, jeres frelse blomstrer dér!

25a. Recitativo a Allda kreuzigten sie ihn, und mit ihm zween Andere zu beiden Seiten, Jesum aber mitten inne. aber schrieb eine Überschrift und satzte sie auf das Kreuz, und war geschrieben: von Nazareth, der Jüden König. Diese Überschrift lasen viel Jüden, denn die Stätte war nahe bei der Stadt, da gekreuziget ist. Und es war geschrieben auf ebräische, griechische und lateinische Sprache. Da sprachen die Hohenpriester der Jüden zu Pilato: 25b. Chorus Schreibe nicht: der Jüden König, sondern dass er gesaget habe: Ich bin der Jüden König. 25c. Recitativo a antwortet: Was ich geschrieben habe, das habe ich geschrieben. 26. Choral In meines Herzens Grunde Dein Nam und Kreuz allein Funkelt all Zeit und Stunde, Drauf kann ich fröhlich sein. Erschein mir in dem Bilde Zu Trost in meiner Not, Wie du, Herr Christ, so milde Dich hast geblut zu Tod! 27a. Recitativo a Die Kriegsknechte aber, da sie Jesum gekreuziget hatten, nahmen seine Kleider und machten vier Teile, einem jeglichen Kriegsknechte sein Teil, dazu auch den Rock. Der Rock aber war ungenähet, von oben an gewürket durch und durch. Da sprachen sie untereinander: 27b. Chorus Lasset uns den nicht zerteilen, sondern darum losen, wes er sein soll. 25a. Recitativ (TENOR) Dér korsfæstede de ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med i midten. havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: fra Nazaret, jødernes konge. Denne indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til : 25b. Kor Skriv ikke: Jødernes konge, men: Han sagde: Jeg er jødernes konge. 25c. Recitativ (TENOR, BAS) svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg. 26. Koral (KOR) I grunden af mit hjerte dit navn og kors mig står til hjælp i sorg og smerte, deraf jeg glæde får. Lad sådan mig dig skue, til trøst i al min nød, hvordan på korsets bue du led den bitre død. 27a. Recitativ (TENOR) Da soldaterne havde korsfæstet, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: 27b. Kor Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.

27c. Recitativo a Auf dass erfüllet würde die Schrift, die da saget: Sie haben meine Kleider unter sich geteilet und haben über meinen Rock das Los geworfen. Solches taten die Kriegsknechte. Es stund aber bei dem Kreuze Jesu seine Mutter und seiner Mutter Schwester, Maria, Kleophas Weib, und Maria Magdalena. Da nun seine Mutter sahe und den Jünger dabei stehen, den er lieb hatte, spricht er zu seiner Mutter: Weib, siehe, das ist dein Sohn! a Darnach spricht er zu dem Jünger: Siehe, das ist deine Mutter! 28. Choral Er nahm alles wohl in acht In der letzten Stunde, Seine Mutter noch bedacht, Setzt ihr ein Vormunde. O Mensch, mache Richtigkeit, Gott und Menschen liebe, Stirb darauf ohn alles Leid, Und dich nicht betrübe! 29. Recitativo a Und von Stund an nahm sie der Jünger zu sich. Darnach, als wusste, dass schon alles vollbracht war, dass die Schrift erfüllet würde, spricht er: Mich dürstet! a Da stund ein Gefässe voll Essigs. Sie fülleten aber einen Schwamm mit Essig und legten ihn um einen Isopen, und hielten es ihm dar zum Munde. Da nun den Essig genommen hatte, sprach er: Es ist vollbracht! 27c. Recitativ (TENOR, BAS) For sådan skulle de skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså. Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Kleophas hustru, og Maria Magdalene. Da så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: Kvinde, dér er din søn. Derpå sagde han til disciplen: Dér er din mor. 28. Koral (KOR) Hjælpsom er han også når døden ham vil hærge, moderen, som hos ham står, sætter han en værge. Også du skal kærlighed Gud og hvermand give, da i dødens bitterhed Gud hos dig vil blive! 29. Recitativ (TENOR, BAS) Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at skriften skulle opfyldes, sagde han: Jeg tørster. Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da havde fået eddiken, sagde han: Det er fuldbragt. 30. Aria Es ist vollbracht! O Trost vor die gekränkten Seelen! Die Trauernacht Lässt nun die letzte Stunde zählen. Der Held aus Juda siegt mit Macht 30. Arie (ALT) Det er fuldbragt! O trøst for alle bange sjæle! Den sørgenat nu fundet har sin sidste time. Vor helt, han sejrer med sin magt,

Und schliesst den Kampf. Es ist vollbracht! 31. Recitativo a Und neiget das Haupt und verschied. 32. Aria (Choral) Mein teurer Heiland, lass dich fragen, (Choral) Jesu, der du warest tot, Da du nunmehr ans Kreuz geschlagen Und selbst gesagt: Es ist vollbracht, Lebest nun ohn Ende, Bin ich vom Sterben freigemacht? In der letzten Todesnot Nirgend mich hinwende Kann ich durch deine Pein und Sterben Das Himmelreich ererben? Ist aller Welt Erlösung da? Als zu dir, der mich versühnt O du lieber Herre! Du kannst vor Schmerzen zwar nichts sagen; Doch neigest du das Haupt Und sprichst stillschweigend: ja. Mehr ich nicht begehre! 33. Recitativo a Und siehe da, der Vorhang im Tempel zerriss in zwei Stück von oben an bis unten aus. Und die Erde erbebete, und die Felsen zerrissen, und die Gräber täten sich auf, und stunden auf viel Leiber der Heiligen. 34. Arioso Mein Herz, in dem die ganze Welt Bei Jesu Leiden glechfalls leidet, Die Sonne sich in Trauer kleidet, Der Vorhang reisst, der Fels zerfällt, Die Erde bebt, die Gräber spalten, Weil sie den Schöpfer sehn erkalten, Was willst du deines Ortes tun? 35. Aria Zerfliesse, mein Herze, in Fluten der Zähren Dem Höchsten zu Ehren! Erzähle der Welt und dem Himmel die Not: Dein ist tot! ender sin kamp; Det er fuldbragt! 31. Recitativ (TENOR) Og han bøjede hovedet og opgav ånden. 32. Arie og koral (BAS OG KOR) Min kære frelser, lad dig spørge, Koral:, du som selv var død, da du på korset nu er slaget og selv har sagt: Det er fuldbragt, lever uden ende, er jeg fra døden nu gjort fri? i den sidste dødens nød jeg mig kun kan vende Kan jeg ved dine hårde pinsler dit Himmerige arve? Er hele verden nu forløst? hen til dig, som har mig frelst, o du kære Herre! Du kan for smerter intet sige; dog bøjer du nu dit hoved og siger stiltiende: ja! det jeg kun begærer! 33. Recitativ (TENOR) Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op. 34. Arioso (TENOR) Mit hjerte, nu den hele jord ved Jesu pine også pines, i sørgedragt sig solen klæder, forhænget flænges, klipper revner, jorden skælver, grave sprænges, fordi alverdens Skaber segner hvad vil du gøre i dit sted? 35. Arie (SOPRAN) Flyd hen da, mit hjerte, i tårernes strømme, Gud Herren til ære! Fortæl du kun jorden og himlen den nød: din er død!

36. Recitativo a Die Jüden aber, dieweil es der Rüsttag war, dass nicht die Leichname am Kreuze blieben den Sabbat über (denn desselbigen Sabbats Tag war sehr gross), baten sie Pilatum, dass ihre Beine gebrochen und sie abgenommen würden. Da kamen die Kriegsknechte und brachen dem ersten die Beine und dem andern, der mit ihm gekreuziget war. Als sie aber zu Jesu kamen, da sie sahen dass er schon gestorben war, brachen sie ihm die Beine nicht; sondern der Kriegsknechte einer eröffnete seine Seite mit einem Speer, und alsobald, ging Blut und Wasser heraus. Und der das gesehen hat, der hat es bezeuget, und sein Zeugnis ist wahr, und derselbige weiss, dass er die Wahrheit saget, auf dass ihr gläubet. Denn solches ist geschehen, auf dass die Schrift erfüllet würde: Ihr sollet ihm kein Bein zerbrechen. Und abermal spricht eine andere Schrift: Sie werden sehen, in welchen sie gestochen haben. 37. Choral O hilf, Christe, Gottes Sohn, Durch dein bitter Leiden, Dass wir dir stets untertan All Untugend meiden, Deinen Tod und sein Ursach Fruchtbarlich bedenken, Dafür, wiewohl arm und schwach, Dir Dankopfer schenken! 38. Recitativo a Darnach bat Pilatum Joseph von Arimathia, der ein Jünger Jesu war (doch heimlich aus Furcht vor den Jüden), dass er möchte abnehmen den Leichnam Jesu. Und erlaubete es. Derowegen kam er und nahm den Leichnam Jesu herab. Es kam aber auch Nikodemus, der vormals bei der Nacht zu Jesu kommen war, und brachte Myrrhen und Aloen untereinander, bei hundert Pfunden. Da nahmen sie den Leichnam Jesu und bunden ihn in Leinen Tücher mit Spezereien, wie die Jüden pflegen zu begraben. Es war aber an der Stätte, da er gekreuziget ward, ein Garten, und im Garten ein neu Grab, in welches niemand je geleget war. Daselbst hin legten sie Jesum, dieweil das Grab nahe war. 36. Recitativ (TENOR) Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over for det var en stor sabbatsdag bad jøderne om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med. Da de kom til og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks vand og blod ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: Ingen af hans knogler må blive knust. Og atter et andet skriftord siger: De skal se hen til ham, de har gennemstunget. 37. Koral (KOR) Lær os, frelser, livets væld! hvad din død betyder, så vi til dit kors med skel nagler vore lyder! Lær i Ånden os at så grædende herneden, så du lovsang høste må, når vi farer heden! 38. Recitativ (TENOR) Josef fra Arimatæa, som var discipel af, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod. Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. På det sted, hvor var blevet begravet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de dér, fordi den grav var i nærheden.

39. Chorus Ruht wohl, ihr heiligen Gebeine, Die ich nun weiter nicht beweine, Ruht wohl und bringt auch mich zur Ruh! Das Grab, so euch bestimmet ist Und ferner keine Not umschliesst, Macht mir den Himmel auf und schliesst die Hölle zu. 40. Choral Ach Herr, lass dein lieb Engelein Am letzten End die Seele mein In Abrahams Schoss tragen, Den Leib in seim Schlafkämmerlein Gar sanft ohn eigne Qual und Pein Ruhn bis am jüngsten Tage! Alsdenn vom Tod erwecke mich, Dass meine Augen sehen dich In aller Freud, o Gottes Sohn, Mein Heiland und Genadenthron! Herr Jesu Christ, erhöre mich, Ich will dich preisen ewiglich! 39. Kor Så hvil jer, I hellige lemmer, Som jeg ej længere begræder, ja, hvil, og bring mig også ro! Thi graven, som nu jeres blev, og sikker er for al slags nød, mig åbner Himlen op og lukker Helved i. 40. Koral (KOR) O, Herre, lad din engel fin i dødens stund da sjælen min til Abrahams skød bære! Mit legeme i graven sin blidt, roligt og i freden din til dommedag må være! Fra døden da opvæk du mig, så mine øjne skuer dig i fulde fryd, o du, Guds Søn, min frelser og min nådeløn! O Krist, bønhør du mig, for evigt vil jeg prise dig!