Året der gik i finans

Året der gik i finans Det forgangne beretningsår har været præget af overenskomstforhandlingerne. Forhandlingerne på forsikringsområdet gik planmæssigt og blev afsluttet uden den store dramatik. Men på Finansforbundets område var det en anden sag. De spæde forårstegn i en række bankers regnskaber havde fået Finansforbundet til at skrue forventningerne til forhandlingerne urealistisk højt op. Samtidig betød stigende lønsumsafgift, stigende kapitalkrav og den fortsat lave vækst i samfundet generelt, at arbejdsgiverne ikke så det som en mulighed at slippe tøjlerne. Dermed var parterne langt fra hinanden ved forhandlingernes opstart. Det var ikke helt overaskende, at Finansforbundet valgte at kaste håndklædet i ringen og afgive konfliktvarsler, men det skete på et meget tidligt tidspunkt og før FA havde opgivet forhandlingsvejen. Det lykkedes ved forligsmandens hjælp at finde en balanceret løsning omkring en treårig aftale med en samlet ramme på 5,15 pct. Resultatet svarer til det forlig, der allerede var aftalt med DFL, og som også var på niveau med det øvrige private arbejdsmarked. Dermed drev faren for konflikt over. Det har også været et travlt år på det uddannelsespolitiske område. Her har fokus været på regeringens højt profilerede erhvervsuddannelsesreform, uddannelsesministerens kvalitet- og relevansudvalg for videregående uddannelser samt implementeringen af den nye erhvervsakademilov. Det har både affødt en lang række høringssvar, en del debat i pressen, og flere uddannelsespolitiske debatarrangementer. Sektorens strukturelle forandringer påvirker fortsat sagerne i FA. Når antallet af filialer reduceres og arbejdsområder samles, rammer forandringerne også beskyttede medarbejdere, hvilket fører til mange sager og møder mellem FA og forbundene. Samlet set har det været et travlt år i FA og ikke mindst for bestyrelsen. Det dramatiske forløb om OK14 trak ekstraordinært store veksler på FA s bestyrelse. Derfor var det også ekstra opløftende, at resultatet af forhandlingerne blev en ansvarlig treårig overenskomst, der giver stabilitet på lønudviklingen i de kommende år. Udgivet 22.05.2014

Overenskomst 2014 FA forhandlede nye overenskomster på plads med både Finansforbundet og DFL i de første måneder af 2014. På Finansforbundets område blev forhandlingerne mere dramatiske end normalt. Parterne stod langt fra hinanden, og lønspørgsmålet kom til at fylde mere end normalt. Finansforbundet kastede hurtigt håndklædet i ringen og nåede at afgive ikke mindre end to konfliktvarsler længe før det var nødvendigt. Med forligsmandens hjælp kom parterne tættere på hinanden og efter lange forhandlinger i Forligsinstitutionen, lykkedes det at få et ansvarligt forlig på plads. Et forlig, som matchede resultaterne og niveauet på det øvrige arbejdsmarked. Forløbet på DFL-området På DFL-området forløb gik forhandlingerne allerede i gang i december. I udgangspunktet skred forhandlingerne frem efter den forhandlingsplan, som var aftalt. Den blev dog forlænget med et ekstra møde den 12. marts. Det lykkedes parterne at få enderne til at nå sammen, og forhandlingerne blev afsluttet den 12. marts. Det var fem dage inden sidste frist for første konfliktvarsel, der var den 17. marts. Til trods for at der blev givet ikke mindre end 2 konfliktvarsler på finansområdet, lykkedes det dermed parterne at afslutte DFL-forhandlingerne, uden at et eneste varsel blev givet. Den aftalte overenskomst omfatter ca. 8.500 ansatte i forsikringsselskaberne og får virkning fra 1. april 2014 til 31. marts 2017, hvor lønnen reguleres med hhv. 1,70 den 1. juli 2014, 1,75 1. juli 2015 og 1,8 pct. 1. juli 2016. Overenskomsten sikrer samtidig, at en række af virksomhedernes omkostninger reduceres. Dermed landede den samlede udgiftsramme på 5,15 pct. over tre år. Det svarer til niveauet i de overenskomster, der var indgået på det øvrige private arbejdsmarked. OK14 på Finansforbundets område OK14-forhandlingerne på Finansforbundets område strakte sig fra efteråret 2013 og langt ind i 2014. Parterne udvekslede krav i oktober 2013, hvorefter de indledende fire arbejdsgrupper gik i gang. Fronterne mellem FA og Finansforbundet var allerede trukket tydeligt op i månederne op til de reelle forhandlinger. FA arbejdede intenst på at synliggøre den vanskelige situation, dele af sektoren fortsat befinder sig i. Finansforbundet kvitterede ved at kritisere FA s tal for at være misvisende og manipulerende. De reelle forhandlinger gik i gang i januar 2014. Forløbet startede planmæssigt, men efter tredje forhandlingsmøde den 18. februar konkluderede Finansforbundet, at de ikke kunne nå deres mål ad forhandlingens vej. De afgav derfor første konfliktvarsel. Efter de sammenbrudte forhandlinger bad Finansforbundet om, at forhandlingerne kunne fortsætte i Forligsinstitutionen under forligsmandens ledelse. Forhandlingerne fortsatte herefter i Forligsinstitutionen. Under forhandlingerne forsøgte Finansforbundet at lægge yderligere pres på FA s forhandlere ved at afgive andet konfliktvarsel den 7. marts. Forhandlingerne fortsatte og efter ca. en måneds forhandlinger under Forligsinstitutionens vinger, nåede parterne den 13. marts 2014 endeligt frem til et forhandlingsresultat. Den aftalte overenskomst løber i tre år, hvor lønnen reguleres med hhv. 1,70 den 1. juli 2014, 1,75 1. juli 2015 og 1,8 pct. 1. juli 2016. Aftalen har, som på DFL-området, en økonomisk ramme på 5,15 pct., på grund af en række besparelser på andre områder.

Udgivet 22.05.2014

Sager Arbejds- og ansættelsesretlige tvister De fleste af de arbejds- og ansættelsesretlige tvister, som opstår mellem arbejdsgiver og medarbejder, bliver heldigvis løst i al fredsommelighed. I relativt få situationer lykkes det ikke og så bliver organisationerne involveret. Sagsantal FA har i 2013 holdt 125 organisationsmøder, hvoraf 103 afsluttedes forligsmæssigt og 5 blev frafaldet på selve organisationsmødet. Herudover er der i perioden maj 2013 til maj 2014 afgjort 5 sager ved faglig voldgiftsret, 2 sager ved Arbejdsretten og 7 sager ved de almindelige domstole. Sagerne har drejet sig om, hvorvidt afskedigelser og bortvisninger har været berettiget, VSP- og bonusydelser i fratrædelsessituationer, overtrædelse af arbejdstidsloven, overenskomstbrud, fortolkning af Hovedaftalen m.v. Se FA s sagsstatistik for 2013/2014. Sag afgjort af en faglig voldgiftsret uheldige ytringer på Facebook En faglig voldgiftsret blev bedt om at afgøre, om en afskedigelse af en tillidsrepræsentant var uberettiget. En bankansat tillidsrepræsentant med ca. 9 års anciennitet skrev den 28. december 2012 følgende kommentar på sin facebookprofil: "Ferie! Gid fanden havde folk der kommer i tanke om indskud på børneopsparinger og pensioner den sidste bankdag i året! Der er fucking 364 andre dage i året hvor du kan ringe om det!" Banken fandt, at udtalelsen var udtryk for grov illoyalitet og pligtstridig adfærd, og tillidsrepræsentanten blev afskediget. Finansforbundet mente imidlertid ikke, at der var de nødvendige tvingende årsager til at afskedige tillidsrepræsentanten, og sagen endte derfor i en faglig voldgiftsret. Opmandens tilkendegivelse Opmanden udtalte på den ene side, at tillidsrepræsentanten burde have indset, at udtalelsen kunne udbredes yderligere, og at det ville være muligt at identificere banken. Udtalelsen kunne opfattes som en kritik af banken og dens kunder og indebar derfor risiko for en vis skadevirkning for banken. Det gjaldt, selvom tillidsrepræsentantens profil var lukket, og selvom kun hendes 128 venner (og ikke fx venners venner) kunne læse nyheden. På den anden side henviste opmanden til en række konkrete forhold i sagen, som talte for, at udtalelsen ikke udgjorde tvingende årsager til afskedigelse. Opmanden henviste til, at udtalelsen fremstod som en frustreret reaktion efter en travl arbejdsdag, at tillidsrepræsentantens tilknytning til banken ikke var nævnt, at udtalelsen ikke var rettet mod navngivne kunder eller bankens ledelse, at hun selv fjernede postingen den efterfølgende eftermiddag, og at der ikke var nogen skadevirkning for banken. Dertil kom, at hun havde 9 års anciennitet og ikke modtaget advarsler eller påtaler. Efter en konkret, samlet afvejning af forholdene i sagen fandt opmanden, at der ikke forelå tvingende årsager til at afskedige tillidsrepræsentanten. Sagen blev - efter opmandens tilkendegivelse - afsluttet med betaling af knap 8 måneders godtgørelse, uagtet overenskomsten faktisk indeholder krav på en minimumsgodtgørelse på 12 måneders løn. Sag afgjort af Københavns Byret Bortvisning af fire assurandører Københavns Byret fik igennem 4 dage præsenteret en sag, hvor 4 medarbejdere var blevet bortvist, fordi arbejdsgiveren havde opdaget, at assurandørerne byttede salgsaftaler for at optimere deres bonusgrundlag. Assurandørernes bonusgrundlag forudsatte, at der blev solgt forsikringer af forskellige typer, ligesom bonus steg i takt med, at salgsmål på de forskellige forsikringstyper blev nået. Assurandørernes indbyrdes bytning af forsikringstegninger var i strid med den lokale

assurandøroverenskomst, som bestemte, at en assurandør ikke må afgive provision til andre. Det er kun tilladt at henvise forsikringstegning til en kollega. Medarbejdernes interne e-mailkorrespondance afslørede et omfattende og systematiseret indbyrdes salg, der blev ført regnskab for. Efter bortvisningerne lagde alle fire assurandører sag an mod FA s medlemsvirksomhed med krav om erstatning for løn i opsigelsesperioden, godtgørelse for usaglig opsigelse, yderligere provision mv. Det samlede påstandsbeløb blev opgjort til 6,7 mio. kr. Assurandørernes hovedsynspunkt var, at virksomhedens ledelse havde været vidende om, at der blev byttet provisioner og at ledelsen dermed stiltiende havde accepteret det. Dommen Københavns Byret frifandt den 15. november 2013 virksomheden for alle krav. Retten fandt i overensstemmelse med FA s synspunkter - at de 4 assurandører havde overtrådt reglerne, at ledelsen ikke havde været bekendt med denne praksis, at de fire assurandører ved at foretage bytninger havde givet et misvisende billede af deres salgsresultater, og at to af dem uberettiget havde fået udbetalt mere i bonus, end de var berettigede til, mens de to andre havde medvirket til det, også selvom de ikke selv tjente på det. Bortvisningerne var derfor berettigede. De tre af de fire assurandører har anket dommen til Østre Landsret. Sag afgjort af Arbejdsretten Fortolkning af hovedaftalens regler om tilbageførsel til standardoverenskomsten Arbejdsretten fik i december 2013 æren af at fortolke FA s hovedaftale som historisk ikke har givet anledning til mange sager. Sagen var en principiel tvist mellem FA og Finansforbundet om forståelsen af hovedaftalen. Den konkrete sag drejede sig om fornyelse af en virksomhedsoverenskomst. Hovedaftalen mellem FA og Finansforbundet bestemmer, at hvis der hverken ved lokal forhandling eller ved mægling mellem organisationerne kan opnås enighed om vilkårene for fornyelse af en virksomhedsoverenskomst, skal sagen afgøres ved en faglig voldgiftsret. Voldgiftsretten kan herefter forny overenskomsten inden for den økonomiske ramme for fornyelse af standardoverenskomsten. Denne mulighed har parterne dog kun én gang. Hvis der for anden gang - ved to på hinanden følgende overenskomstfornyelser - konstateres uenighed, erstattes parternes overenskomstforhold automatisk af standardoverenskomsten. I den konkrete sag udløb virksomhedsoverenskomsten i marts 2012. Parterne havde - helt i overensstemmelse med reglerne gennemført en række lokale forhandlinger - men uden at enighed om overenskomstens fornyelse kunne opnås. Herefter overgik forhandlingerne til FA og Finansforbundet, som heller ikke kunne blive enige. Overenskomsten blev derfor fornyet via en faglig voldgiftssag. Under voldgiftssagen kom det frem, at Finansforbundet ikke anerkendte, at det første "uenighedsklip" efter Hovedaftalen nu var brugt, og at forbundet derfor ikke anerkendte, at virksomheden, i tilfælde af fornyet uenighed om overenskomstfornyelsen i 2014, kunne overgå til standardoverenskomsten. Det var denne tvist, som endte i Arbejdsretten, hvor FA og medlemsvirksomheden fik medhold i, at første klip var brugt. Dommen Arbejdsretten afgjorde, at "Finansforbundet skal anerkende, at parternes uenighed i forbindelse med forhandlingerne i 2012 om fornyelse af () virksomhedsoverenskomst udgør den første af de i Hovedaftalens 8, stk. 3, jf. stk. 4, nævnte uenighedssituationer". De mange, mange sager om fratrædelsesgodtgørelse FA repræsenterer 9 medlemsvirksomheder i 9 retssager vedrørende 18 medarbejdere. Sagerne verserer efter at være henvist fra de respektive byretter - ved Sø- og Handelsretten. Herudover har FA et betydeligt antal sager liggende i bero på en afklaring via de verserende sager.

2 a, stk. 3 er aldersdiskriminerende Sagerne drejer sig alle om konsekvenserne af EU-dommen af 12. oktober 2010. Dommen vedrørte en offentligt ansat medarbejder, som i forbindelse med sin fratrædelse som 63-årig ikke fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, fordi han på fratrædelsestidspunktet kunne oppebære alderspension. Denne begrundelse - som alene lægger vægt på muligheden for at oppebære alderspension, og altså ikke tager hensyn til, om funktionæren rent faktisk vælger at oppebære alderspension - var helt i overensstemmelse med den hidtidige fortolkning af funktionærlovens 2 a. EU-domstolen mente imidlertid, at denne fortolkning er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at diskrimere på grund af alder. Siden EU-dommen har sagerne hobet sig op; først og fremmest i venten på, at beskæftigelsesministeriet får afklaret de fremtidige regler. Herudover har man ventet på, at domstolene får afklaret dels det principielle spørgsmål om, hvorvidt EU-dommen overhovedet har retskraft overfor private arbejdsgivere, dels de mange detaljerede problemstillinger, som EU-dommen giver anledning til. Efter 3 ½ år må det konstateres, at man ikke er nået mange skridt videre. Højesteret har ultimo 2014 fortolket nogle udvalgte problemstillinger, men har først og fremmest præciseret, at problemerne er et lovgivningsanliggende. Resultatet er, at der fortsat ligger i tusindvis af uafklarede sager og venter på en afklaring. EU-dommens virkning overfor private arbejdsgivere I efteråret forventes Højesteret at afgøre det meget principielle synspunkt om, hvorvidt EU-dommen har virkning direkte overfor private arbejdsgivere. Det er en afgørelse, som FA afventer med stor spænding. FA har således i samtlige de retssager, som FA er involveret i, helt overordnet gjort gældende, at EU-dommen ikke har virkning overfor private arbejdsgivere, før dommen er implementeret i dansk ret. Lovændring Endelig har Beskæftigelsesministeriet efter mere end 3½ års passivitet taget det første skridt til en ændring af funktionærlovens 2 a, stk. 3. Det er sket via indkaldelse af det såkaldte Implementeringsudvalg, hvor også FA har sæde. Det første møde blev holdt den 8. maj 2014. Der er normalt tavshedspligt fra møderne, men det er aftalt, at udvalgsrepræsentanterne har lov at oplyse, at der bliver tale om et meget hurtigt udvalgsarbejde, og at det forventes, at der inden sommerferien er udarbejdet et lovforslag til fremsættelse straks i det ny folketingsår. Nye tvister I den forløbne tid er nye tvister opstået, herunder forventes EU-Domstolen i løbet af efteråret 2014 at afgøre, om den danske fortolkning af reglen i 2 a, stk. 2, om, at en funktionær mister retten til fratrædelsesgodtgørelse, hvis han ved fratrædelsen kan oppebære folkepension, også er aldersdiskriminerende. Og endelig er der rejst sager om tilsvarende forståelse af standardoverenskomstens 88 om fratrædelsesgodtgørelse på lignende vilkår. Udgivet 22.05.2014

Uddannelse Finansuddannelsen Regeringen fremlagde i oktober 2013 et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, herunder Finansuddannelsen. Udspillet var et forsøg på at imødegå de store udfordringer, som erhvervsskolerne står over for med bl.a. et faldende antal elever, et lavt fagligt niveau og et stort frafald. Desværre for finanssektoren lagde udspillet samtidig op til, at der skulle sættes en stopper for finanssektorens hidtidige praksis med at ansætte elever med en gymnasial eksamen til to-årige uddannelsesaftaler. Det var regeringens ønske, at hovedvejen til en finansuddannelse i stedet skulle gå via erhvervsskolerne, som skulle etablere nye eux-forløb til formålet. En samlet finanssektor stillede sig meget kritisk over for regeringens udspil. FA, Finansforbundet og DFL blev på den baggrund enige om at samarbejde i et forsøg på at lægge maksimalt pres på samtlige politiske partier i Folketinget, så finanssektoren kunne få mulighed for at fortsætte sin lille, men succesfulde praksis. Det skete bl.a. gennem et fælles foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og bilaterale møder med de fleste undervisningsordførere. Efter langstrakte forhandlinger blev der indgået en politisk aftale den 24. februar 2014 blandt alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen indebærer, at der skal udvikles særlige merkantile eux-forløb på erhvervsskolerne med effekt fra august 2015, hvilket også omfatter Finansuddannelsen. Eux-vejen omfatter et toårigt hovedforløb, mens en gymnasial eksamen under det nye setup alene vil give adgang til et-årige hovedforløb. Til finanssektorens store lettelse nåede partierne imidlertid også til enighed om at indføre en overgangsordning for studenter på det merkantile område, så uddannelsesaftaler indgået og påbegyndt seneste den 1. august 2020 kan omfatte en uddannelsestid i hovedforløbet på op til to år. Formålet er at sikre virksomhederne tid til at omstille sig til de merkantile eux-uddannelsers nye struktur. Der er ikke tvivl om, at finanssektorens massive pres på det politiske system har spillet en central rolle for opnåelsen af denne overgangsordning. Det Faglige Udvalg får i løbet af 2014 en vigtig opgave i at bidrage til at udvikle det nye eux-forløb for finansuddannelsen. 4.b. Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning Der er tilmeldt 1.197 studerende på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. I efterårssemestret 2013 var der 1.365 tilmeldte, mens der var tilmeldt 1.417 i forårssemestret 2013. Ca. 49 % af de studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning er ansatte i bank, realkredit og forsikring. Ca. 43 % kommer fra ejendomsmæglerbranchen og ca. 8 % kommer fra andre brancher. Undervisningen tilrettelægges, så den spiller direkte sammen med den praksis, de studerende møder i deres dagligdag på jobbet. Finanselever, der har taget Akademiuddannelsen med den rette kombination af fag, har direkte adgang til HD 2. del. Det faldende antal studerende skyldes, at de finansielle virksomheder grundet det generelt stigende kompetencebehov i sektoren i stigende grad ansætter finansøkonomer frem for finanselever. I efteråret gennemførtes en evaluering af faglighed og praksisnærhed på fagene på uddannelsen. Med de nye muligheder for fag på 5 ECTS-point vil fag med finansielt indhold være velegnede som opkvalificeringskurser til mere erfarne medarbejdere. Der skabes samtidig en lettere adgang til videreuddannelse på diplomniveau. Realkompetencevurdering og fag fra flere akademiuddannelsesgrene kan indgå i fx en fleksibel akademiuddannelse med finansiel profil. Faget Boligfinansiering og rådgivning er et af de fag, der er særlig interessante som efteruddannelsesfag og som virksomhedshold. Fagmaterialerne er blevet revideret, og der køres testhold i foråret 2014. Branchen har også udviklet efteruddannelsesfagene Pension og Kredit til

private på hver 5 ECTS-point med henblik på afvikling af test-virksomhedshold i foråret 2014. Fagene forventes udbudt i efteråret 2014. 4. c. Erhvervsakademierne og erhvervsakademiuddannelserne Ny Erhvervsakademilov Folketinget vedtog i juni 2013 en ny erhvervsakademilov, der ændrer rammevilkårerne for erhvervsakademierne markant. Med loven fik erhvervsakademierne retten til at udbyde professionsbacheloruddannelser også efter 2015. Lovændringen betød også, at båndene til erhvervsskolerne skulle brydes, og at der derfor skulle udpeges nye bestyrelser. Det afstedkom nye bekendtgørelser for området og nye standardvedtægter. Endelig skulle erhvervsakademierne og professionshøjskolerne udarbejde nye vedtægter med ny udpegningsret til organisationer og andre. Det betød, at FA skulle udpege nye bestyrelsesmedlemmer til en lang række uddannelsesinstitutioner på tværs af landet. Finansøkonom- og Finansbacheloruddannelserne I 2013 fik både Finansøkonom- og Finansbacheloruddannelsen ny studieordning. Fælles for de to nye studieordninger er, at de styrker kernefagligheden på uddannelserne og forenkler uddannelsernes opbygning. På Finansbacheloruddannelsen er kernefagene blevet styrket, mens organisation og ledelse er blevet reduceret. Samtidig er uddannelsens struktur forenklet, så de enkelte semestre får en mere stringent opbygning omkring specifikke områder. På Finansøkonomuddannelsen er temaerne blevet opløst og udskiftet med mere regulære fagbeskrivelser. Dermed vil det i fremtiden være lettere at gennemskue fagenes indhold. Herudover er specialiseringsvalgfaget på 5 ECTS-point flyttet fra 4. til 3. semester og dermed væk fra praktikopstarten i januar. 4.d. Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Uddannelsesministeren nedsatte i efteråret et ekspertudvalg, som fik til opgave i løbet af 2014 at fremlægge anbefalinger til øget kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser fx finansøkonom-, finansbachelor- og universitetsuddannelser. Det er et område, som FA længe har haft klare holdninger til, da finanssektoren i høj grad rekrutterer medarbejdere med videregående uddannelser. FA bød derfor initiativet meget velkomment. FA tog også med glæde imod regeringens invitation til at indgå i en følgegruppe bestående af en række centrale organisationer på det danske uddannelses- og arbejdsmarked. FA tog samtidig initiativ til en særlig uddannelsespolitisk konference, som blev holdt i starten af 2014, hvor bl.a. uddannelsesministeren deltog. Til denne konference udarbejdede FA en folder om FA s holdninger til kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. Den dannede grundlag for konferencen og

bruges indspil til ekspertudvalget. Folderen blev også afleveret til de uddannelsespolitiske ordførere, som FA holdt bilaterale møder med i løbet af 2014. Udgivet 22.05.2014

Arbejdsmarked Ny lovgivning Lovgivningen på arbejdsmarkedet har udviklet sig i løbet af 2013, og særligt det finansielle arbejdsmarked er blevet påvirket af lovgivning rettet mod branchen. Generelt Arbejdsmiljøloven er i 2013 blevet ændret for at præcisere, at den omfatter både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Herudover er der skabt hjemmel for digital kommunikation mellem Arbejdstilsynet og virksomheder. Se nærmere om arbejdsmiljøloven nedenfor under pkt. 5.b. De nye regler om fleksjob og fleksydelse, der trådte i kraft 1. januar 2013, er blevet præciseret, så det klart fremgår af loven, at fleksløntilskuddet er et supplement til den løn, arbejdsgiveren betaler medarbejderen. Beskæftigelsesministeren har fået bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet og fradrag for indtægt, herunder indtægter i form af resultatløn. Der er også indført regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud. Lønsumsafgift op på 11,4 pct. i 2014 En række skattelove er ændret i 2013 som led i udmøntningen af aftalen: Vækstplan DK, herunder selskabsskatteloven og lov om afgift af lønsum m.v. Ændringerne betyder bl.a.: Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virsomhedsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014 Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat. Især nedsættelsen af selskabsskatten og forhøjelsen af lønsumsafgiften berører finanssektoren. Det betyder, at selskabsskatten nedsættes fra de nuværende 25,0 pct. til 24,5 pct. i 2014, til 23,5 pct. i 2015 og til 22,0 pct. fra og med 2016. For den finansielle sektor forhøjes lønsumsafgiftssatsen (udover den forhøjelse, der allerede er under indfasning, jf. skattereformen i 2012) med 0,3 pct.-point i 2014 og herefter øges den gradvist, så den i 2019 er forhøjet med 3 pct.-point. Samlet set betyder det, at lønsumsafgiftssatsen stiger fra de nuværende 10,9 pct. til 15,3 pct. i 2020. I 2014 stiger lønsumsafgiften til 11,4 pct. Aflønningsregler for den finansielle sektor EU s kapitalkravsdirektiv IV blev vedtaget i 2013 til ikrafttræden 1. januar 2014. I Danmark er ændringerne i Lov om finansiel virksomhed, og en række andre love, først trådt i kraft 31. marts 2014. Ændringen betyder, at der indføres et loft over variabel løn til væsentlige risikotagere. Loftet er for bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere 100% af den faste løn, og det kan øges til 200 pct., hvis et kvalificeret flertal på generalforsamlingen vedtager det. Der er også indført regler om anvendelse af aktier eller andre instrumenter i forhold til de 50 pct. af variabel løn, der ikke må udbetales kontant. Ændringerne gælder i forhold til aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Herudover får Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede retningslinjer om, hvem der er væsentlige risikotagere. Bemyndigelsen skal bruges til at udbrede de retningslinjer, det europæiske finanstilsyn forventes at udstede i forhold til CRD IV til alle virksomheder under den danske finansielle lovgivning.

Endelig betyder ændringerne, at virksomheder med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal have et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i aflønningsudvalget. Samtidig med at reglerne fra CRD IV er blevet indarbejdet i dansk lovgivning har Folketinget vedtaget et forbud mod variabel løn til medarbejdere hos en værdipapirhandler, der ved direkte kundekontakt sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter og kontrakter. Forbuddet gælder variabel aflønning, der er afhængig af, at medarbejderen opnår salgsmål, og angiver en salgsmængde af finansielle instrumenter, som er opnået i forhold til kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter. Forbuddet gælder ikke variabel aflønning, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, med mindre den variable aflønning ikke er aftalt i overenskomsten. Finansielle whistleblowerordninger Der er indført et krav om, at alle finansielle virksomheder indfører whistleblowerordninger. Der er dog en begrænset undtagelse for visse virksomheder med højst fem medarbejdere. Whistleblowerordningen i den enkelte virksomhed skal forankres uafhængigt af den daglige ledelse, fx i virksomhedens compliance funktion. Virksomheden kan vælge at outsource ordningen, men vil stadig være ansvarlig for, at den lever op til lovgivningens krav. Det er kun overtrædelser eller mulige overtrædelser af den finansielle lovgivning, der er omfattet af de finansielle whistleblowerordninger. Whistleblowere får en særlig beskyttelse. Ud over at de kan vælge at anmelde anonymt, indføres et forbud mod forskelsbehandling af medarbejdere, der har anmeldt forhold til whistleblowerordningerne, og overtrædelse af forbuddet kan medføre godtgørelse til medarbejderen. Evt. godtgørelse udmåles efter samme retningslinjer som godtgørelse efter ligebehandlingslovens 16, stk. 3. Bevisbyrden i sager om forskelsbehandling af whistleblowere vil derfor være den almindelige, ligefremme bevisbyrde, hvor det er den whistleblower, der mener sig forskelsbehandlet, der har bevisbyrden. Arbejdsmiljø Partssamarbejdet FA har gennem repræsentation i Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Branchearbejdsmiljørådet for Finans og Offentlige Kontorer (BAR FOKA) og Arbejdsmiljøforskningsfonden varetaget sektorens arbejdsgiverinteresser i disse fora og bidraget til at realisere strategien om bedre arbejdsmiljø. I den finansielle sektor er antallet af alvorlige arbejdsulykker begrænset, og FA s og virksomhedernes forebyggende indsatser har derfor især koncentreret sig om forebyggelse inden for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletproblemer. De sidste følger ikke af overbelastning, men mere af, at det på kontorarbejdspladser ikke er ukendt, at medarbejdere oplever gener på grund af fysisk inaktivitet. Et af de områder, som FA har givet særlig opmærksomhed, er den nye håndhævelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø, når Arbejdstilsynet besøger virksomhederne. Virksomhedernes ledelse har i en årrække i vidt omfang kunnet håndtere problemer inden for psykisk arbejdsmiljø i samarbejde mellem virksomhedens medarbejdere og medarbejderrepræsentanter, uden at der har været brug for intervention fra myndigheden. Med den politiske beslutning i 2013 om at sidestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø er situationen ændret, da Arbejdstilsynet nu har samme reaktionsmuligheder, dvs. påbud, forbud m.v. ved problemer i det psykiske arbejdsmiljø, som de har vedr. fysisk arbejdsmiljø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø er derimod mindre synlige, og kræver derfor flere undersøgelser i virksomheden og inddragelse af virksomhedens ledelse. Et fællesskab af arbejdsgiverorganisationer har opnået, at virksomhederne ikke automatisk får et påbud om rådgivning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, men at det kræver en nærmere undersøgelse. Et andet opmærksomhedspunkt er reformen om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (AMO-reformen), som trådte i kraft i 2010. En omfattende evaluering af reformen har i marts 2014 vist, at reformen, som har rod i en trepartsaftale, overordnet fungerer efter hensigten. Der er dog konstateret problemer med gennemførelsen af en årlig arbejdsmiljødrøftelse i de helt små virksomheder med mindre end 10 ansatte, ligesom der er konstateret problemer med,

at ikke alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen får tilbud om supplerende uddannelse. Endelig er der en del, som takker nej til tilbuddet. Det er FA s håb, at disse udfordringer kan løses ved at udbrede kendskabet til reformen, så man undgår ny regulering på området. FA har også bidraget til, at der tilvejebringes ny, forskningsbaseret viden på arbejdsmiljøområdet. FA har herunder bl.a. støttet iværksættelse af forskning, som kan give fx viden- og servicevirksomheder øget indsigt i, hvordan de aktivt kan arbejde med psykisk arbejdsmiljø og herved dels begrænse risikofaktorer (fx stress, chikane, trusler, vold), dels fremme positive arbejdsmiljøfaktorer, som kan bidrage til mindre sygefravær, mindre personaleomsætning, mere produktivitet og bedre bundlinje. Magasiner om arbejdsmiljø FA udgav i 2013 to numre af FAMagasinet om arbejdsmiljø som inspiration til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Begge havde særlig fokus på forebyggelse og mulighederne for at forbedre psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Der blev sat fokus på de situationer, hvor psykisk arbejdsmiljø er særligt udfordret, dvs. i forbindelse virksomheders omstruktureringer og kollektive afskedigelser, samt i forbindelse med episoder, hvor medarbejdere møder chikane, vold og trusler. Derudover kan et godt psykisk arbejdsmiljø være et velegnet middel til at opnå lavere sygefravær, mindre personaleomsætning, højere produktivitet - og dermed en bedre bundlinje. Det kan ikke ske, uden at der er ledere, der har fokus på arbejdsmiljø. Derfor er virksomhedernes lederuddannelse et andet vigtigt omdrejningspunkt. FA gav i det andet temanummer plads til en række medlemsvirksomheder, som fortalte om deres egne indsatser med hensyn til forebyggelse og initiativer, der skal forbedre psykisk arbejdsmiljø og trivsel. De formidlede cases viste som det ene, at til trods for de udfordringer, som mange virksomheder i den finansielle sektor har måttet gennemleve i de senere år, og som de fortsat står overfor, er der generelt stor opmærksomhed på trivsel på arbejdspladsen. Som det andet fremgik det, at der er stor mangfoldighed i indsatserne og en parathed overfor at blive inspireret af andre virksomheder i erkendelse af, at der på dette område ikke findes skræddersyede løsninger. FA s forum for arbejdsmiljøchefer FA s forum for arbejdsmiljøchefer holder 2 4 møder om året, hvor de deltagende medlemsvirksomheder selv indtager en vigtig rolle. Dagsordenen for møderne bliver fastsat med udgangspunkt i virksomhedernes egne ønsker, og virksomhederne holder selv indlæg, hvor arbejdsmiljøchefer og arbejdsmiljøansvarlige præsenterer emner af fælles interesse. Det kan være organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO), gennemførelse af APV, lederuddannelse på AMO-området, kontakt med Arbejdstilsynet eller forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer psykiske såvel som fysiske. Inden for det fysiske arbejdsmiljø er der senest sat fokus på detektering af PCB i kontorbygninger og formidling af ny viden om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer i storrumskontorer. Beskæftigelsesindsatsen På det arbejdsmarkedspolitiske område har regeringen med det såkaldte Carsten Koch-udvalg sat fokus på beskæftigelsesindsatsen. FA har taget aktiv del i debatten og søgt at præge udvalgets arbejde i en retning, hvor arbejdsgiverne kan drage mere nytte af beskæftigelsessystemet. Sektoren og medarbejderne Løn På grund af overenskomstforhandlingerne har særligt medarbejdernes løn været i fokus det forgangne år. De nye overenskomster, der gælder til og med marts 2017, indeholder overenskomstbestemte lønstigninger pr. 1. juli 2014, 2015 og 2016. Overenskomsterne vil give anledning til højere lønstigninger end i perioden fra 3. kvartal 2011 til 2. kvartal 2014, men dog betydelig lavere lønstigninger end i perioden fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2011, der var påvirket af overenskomster indgået før krisens start.

I den nye overenskomst på penge- og realkreditområdet er der i modsætning til hvad der har været tilfældet i 2011-2013 afsat midler til puljer til lokal fordeling. Af de generelle lønstigningsprocenter på hhv. 1,7 pct., 1,75 pct. og 1,8 pct. er der hvert år afsat 0,5 pct. til virksomhedsoverenskomsterne. Trods lavere lønudvikling siden 3. kvartal 2011 har finansmedarbejdere også i perioden fra 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 med undtagelse af få meget korte perioder haft større stigninger i reallønnen end den private sektor generelt. Med de nye overenskomster er der håb om, at finansmedarbejdernes lønudvikling vil nærme sig niveauet på det øvrige private arbejdsmarked. Arbejdsomkostninger Sammenlignet med andre brancher på det private arbejdsmarked har finanssektoren de højeste øvrige arbejdsomkostninger. For lønmodtagere uden ledelsesansvar betaler finansierings- og forsikringsvirksomheder 49,29 kr. pr. arbejdstime, mens kultur, fritid og anden service, som har de næsthøjeste øvrige arbejdsomkostninger, betaler 13,06 kr. pr. arbejdstime.

Dette skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, herunder lønsumsafgiften, som er rettet mod virksomheder, der sælger momsfri ydelser. Til gengæld har finans- og forsikringsområdet de laveste andre lovpligtige omkostninger, mens bygge og anlæg har de højeste. Finansbeskæftigelsen Beskæftigelsen i finanssektoren er også faldet det forgangne år. FA s medlemsvirksomheder havde pr. 1. juni 2013 64.762 medarbejdere, hvilket er et fald på 1.627 medarbejdere siden 2012. Faldet kan tillægges en nedgang i beskæftigelsen hos pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Derimod oplevede it-virksomheder samt øvrige virksomheder en stigning i antallet af medarbejdere fra 2012 til 2013. Siden 2008, hvor beskæftigelsen sidst toppede, har der været et samlet fald på ca. 7.000 medarbejdere i FA s medlemskreds. Antallet af virksomheder i FA s medlemskreds er ligeledes faldet. Pr. 1. juni 2013 havde FA 196 medlemsvirksomheder, hvilket er et fald på 11 virksomheder siden 1. juni 2012. Nedgangen kan primært tilskrives et fald i antallet af virksomheder blandt pengeinstitutter, it-virksomheder og forsikringsselskaber. Derimod er der kommet flere virksomheder blandt øvrige virksomheder, mens antallet af realkreditinstitutter er uændret. En del af nedgangen i antallet af virksomheder fra juni 2012 til juni 2013 skyldes fusioner og virksomhedsovertagelser, hvoraf de fleste er sket i kølvandet på finanskrisen. Dog er der kommet enkelte nye virksomheder samt nye indmeldelser af allerede eksisterende virksomheder, mens andre virksomheder har ændret koncernstruktur, der har ført til ind- eller udmeldelser.

Antallet af medlemsvirksomheder lå relativt stabilt fra 2005 til 2011, hvorefter der er sket et fald på 23 virksomheder frem til juni 2013. På trods af faldet i finansbeskæftigelsen, er antallet af indbyggere pr. pengeinstitutmedarbejder stadig relativt lavt i Danmark. Det er kun Island, der har færre indbyggere pr. pengeinstitutmedarbejder. Selvom antallet af pengeinstitutter er faldet, er antallet af finansansatte i forhold til antallet af indbyggere ikke faldet til samme niveau som i Finland, Norge og Sverige. Dette kan forklares med, at Danmark i en lang periode har haft meget høj beskæftigelse sammenlignet med de andre skandinaviske lande. På forsikrings- og pensionsområdet har Danmark det laveste antal indbyggere pr. medarbejder. Island er ikke med i opgørelsen. Sverige, Norge og Finland ligger relativt tæt med 465-506 indbyggere pr. medarbejder, mens Danmark er helt nede på lidt over 300 indbyggere pr. medarbejder.

Uddannelse Siden 2002 er uddannelsesniveauet blandt finansmedarbejdere steget markant. I 2002 havde 22 pct. af de beskæftigede i finanssektoren fuldført en videregående uddannelse, mens 78 pct. havde fuldført grundskole, en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der er sket en stigning i uddannelsesniveauet i finanssektoren, idet 39 pct. af de beskæftigede i finanssektoren i 2012 havde fuldført en videregående uddannelse. Tilsvarende er andelen af beskæftigede, der ikke har fuldført en videregående uddannelse faldet til 61 pct.

På 10 år er andelen, der har gennemført en videregående uddannelse, dermed steget 17 procentpoint. Andelen af medarbejdere i finanssektoren med en videregående uddannelse forventes fortsat at stige. Siden 1993 har der været en gennemsnitlig årlig stigning på 1,4 pct., og hvis den udvikling fortsætter, vil halvdelen af finanssektorens medarbejdere i 2020 have fuldført en videregående uddannelse. Fravær Sygefraværet i FA s medlemsvirksomheder er samlet set lavere end blandt arbejdere på DA-området, men en smule højere end blandt funktionærerne på DA-området.

Det er især kvinderne på FA s område, der har højere fravær end de kvindelige DA-funktionærer, mens mændenes sygefravær på FA s område kun ligger 0,1 procentpoint over de mandlige funktionærers fravær. Forskellen i det samlede sygefravær på FA-området og DA-området skyldes dermed også en forskel i kønsfordelingen, idet kvinderne udgør en større andel i FA-virksomhederne end på DA-området. Udgivet 22.05.2014

Intern kommunikation og webstream Konferencer og medlemsmøder Beretningsåret 2013-14 har været et travlt konferenceår. Der har været følgende medlemsarrangementer: Uddannelsespolitisk konference Få det bedste ud af akademikerne den 4. september 2013 med 40 deltagere. HR-dagen den 2. oktober 2013 med 57 deltagere Gå-hjem-møde om Whistleblower-ordning tirsdag den 8. oktober 2013 i samarbejde med Finanstilsynet med 29 deltagere Nordisk HR-seminar i november 2013 med 47 deltagere Uddannelsespolitisk konference om kvalitet og relevans i februar 2014 med 87 deltagere 2 grundkurser med 39 deltagere i alt 3 ajourføringskurser med samlet 68 deltagere 2 virksomhedskurser med 35 deltagere 11 medlemsmøder med samlet set 443 deltagere, herudover har et stort antal medlemmer deltaget via webstream. Det ekstraordinært høje antal medlemsmøder skyldtes OK14, herunder bl.a. ved afgivelse af konfliktvarsler og ved indgåelsen af forlig på hhv. DFL- og Finansforbundsområdet. Der er også blevet etableret 3 HR-netværk i hhv. nord, syd og øst. De holder ca. 2-3 møder om året. Webstreaming FA introducerede i beretningsåret webstreaming som supplerende mulighed til fysisk deltagelse ved FA s medlemsmøder og konferencer. Siden november 2013 er medlemskonferencer og medlemsmøder blevet streamet, og er dermed blevet lettere tilgængelig for en bredere kreds af deltagere. Med introduktionen af webstreaming, er det blevet muligt for FA s medlemmer at deltage i selv helt korte medlemsarrangementer uden at skulle rejse på tværs af landet. Det viste sig at være særlig hensigtsmæssigt under overenskomstforhandlingerne, hvor medlemmerne hurtigt kunne blive orienteret om udviklingen i forhandlingerne. Samlet set er streamet 2.106 gange fra FA's streamingportal. Hver bruger har i gennemsnit streamet 26.33 minutter. Det betyder, at der samlet set er blevet streamet 55.451 minutter fra FAs' møder og konferencer. Det svarer til 38 dage, 20 timer og 12 minutter.

Udgivet 22.05.2014