DomeaMagasinet for alle lejere og deres familier Bolig Indretning Underholdning Nye boligcentre MAGASINET OKTOBER 2008 dit hjem dit liv Jytte Abildstrøm gøgler og græsrod EN HANDY BOG BILER DER SKÅNER MILJØET INDRETNING
DOMEA ADRESSER Her finder du Domea Domea Nordjylland DOMEA DIT HJEM I NORDJYLLAND Boligcenter Hjørring Vestergade 8 9800 Hjørring Telefon 76 64 66 70 Fax 76 64 66 71 hjorring@domea.dk DOMEA DIT HJEM PÅ FYN Boligcenter Svendborg Mølmarksvej 155 5700 Svendborg Telefon 76 64 67 20 Fax 76 64 67 21 fyn@domea.dk Domea Midt- og Vestjylland Domea Nord- og Domea Vestsjælland Nord- og Vestsjælland Domea Nordsjælland Domea Storkøbenhavn DOMEA DIT HJEM I MIDT- OG VESTJYLLAND Boligcenter Vejle Dæmningen 17 7100 Vejle Telefon 76 64 67 50 Fax 76 64 67 51 vejle@domea.dk DOMEA DIT HJEM PÅ FYN Boligcenter Faaborg Engvej 15 5600 Faaborg Telefon 76 64 67 40 Fax 76 64 67 41 faaborg@domea.dk Domea Syd- og Sønderjylland Domea Fyn www.domea.dk Domea Sydsjælland & Øerne DOMEA DIT HJEM I MIDT- OG VESTJYLLAND Boligcenter Varde Jernbanegade 4, st. th. 6800 Varde Telefon 76 64 67 90 Fax 76 64 67 91 varde@domea.dk DOMEA DIT HJEM PÅ SYDSJÆLLAND OG ØERNE Boligcenter Nykøbing F Frisegade 26 4800 Nykøbing F Telefon 76 64 66 40 Fax 76 64 66 41 nykobingf@domea.dk DOMEA DIT HJEM I NORDSJÆLLAND Boligcenter København Borgergade 6 1300 København K Telefon 76 64 64 64 Fax 76 64 64 65 holte@domea.dk DOMEA DIT HJEM I MIDT- OG VESTJYLLAND Boligcenter Give Enggade 14 B, st. 7323 Give Telefon 75 73 23 37 Fax 75 73 94 38 give@domea.dk DOMEA DIT HJEM PÅ SYDSJÆLLAND OG ØERNE Boligcenter Vordingborg Strandgade 2 4760 Vordingborg Telefon 76 64 66 60 Fax 76 64 66 61 vordingborg@domea.dk DOMEA DIT HJEM I NORD- OG VESTSJÆLLAND Boligcenter Holbæk Kløverstien 205 4300 Holbæk Telefon 76 64 66 00 Fax 76 64 66 01 holbaek@domea.dk DOMEA DIT HJEM I SYD- OG SØNDERJYLLAND Boligcenter Haderslev Naffet 2 6100 Haderslev Telefon 76 64 67 00 Fax 76 64 67 01 haderslev@domea.dk DOMEA DIT HJEM I STORKØBENHAVN Boligcenter København Borgergade 6 1300 København K Telefon 76 64 64 64 Fax 76 64 64 65 kobenhavn@domea.dk DOMEA DIT HJEM I NORD- OG VESTSJÆLLAND Boligcenter Frederikssund Torvet 6 3600 Frederikssund Telefon 76 64 66 20 Fax 76 64 66 21 frederikssund@domea.dk DomeaMAGASINET kolofon Highlight A/S Rentemestervej 58 2400 København NV Tlf. 38 33 08 05 Fax. 38 33 01 05 www.highlight.dk Ansv. udgiver: Jørn Ravn, adm. direktør Domea Redaktion: Preben Christensen (prc), Domea (ansv.) og Highlight A/S Redaktionens email: prc@domea.dk Annoncer: Preben Christensen, Domea tlf. 76 64 64 15, email: prc@domea.dk Joan Jakobsen, Highlight tlf. 38 17 09 99, email: joan@highlight.dk Fotos: Highlight A/S - Domeas fotoarkiv Layout og produktion: Highlight A/S
INDHOLD PÅ DEN GRØNNE gren 42 JØRGEN STEEN NIELSEN En for alle og alle for kloden 16 ISHØJ BOLIGSELSKAB 46 Lokal service er nærværende Vores kundetilfredshedsanalyse i 2007 gav os værdifuld viden om behovet for at indrette os mere lokalt og kundeorienteret. Vi lovede senest på vores repræsentantskabsmøde i juni måned, at vi ville gøre noget ved det, og det gør vi nu ved at byde velkommen til dit nye lokale Domea og 13 nye lokale boligcentre. Vi fokuserer også på miljøet. Det at vise omtanke for CO2- udledningen og klodens klima vil vi i Domea også gerne tage del i. Den mest hensigtsmæssige måde at reducere CO2 udslip og andre klimagasser i Danmark er at spare på strømmen. Elektricitet står i dag for 40 % af landets samlede CO2-udslip. Mange er heldigvis allerede blevet opmærksomme på fordelene ved at spare på strømmen, leve grønt og interessere sig for vedvarende energi. Forfatteren og journalisten Jørgen Steen Nielsen har netop skrevet en bog om, hvordan vi kan reducere vores udledning af drivhusgasser CO2 for at undgå den helt store klimakatastrofe. Det fortæller han om i en artikel en for alle og alle for kloden. I det Økologiske Inspirationshus, som gøgleren og skuespilleren Jytte Abildstrøm har opført i tilknytning til hendes teater, kommer skoleklasser hver dag på besøg for at lære om vedvarende energi og bæredygtighed. Det får vi også lejlighed til at høre mere om. Domea er til for at skabe rum til mennesker. Vi har denne gang besøgt en række familier, der har indrettet spændende nye rum i deres forskellige boliger. Vend magasinet og se de nye boligcentre, som åbner den 6. oktober. Vi giver en kop kaffe, og du kan komme gratis på venteliste til din nye bolig fra den 6. til 12. oktober. Klik ind på www.domea.dk. Kom og besøg os. Med venlig hilsen Karin Thomsen Formand for Domea 04-09 Jytte Abildstrøm 10 Spar på vandet 12-14 Aabybro 16-20 Jørgen Steen Nielsen 22-23 Hirtshals 24-26 Biler med omtanke 27 Kurser for ejendomsfunk. 28-29 Flyttede i lejebolig 30-32 Spar penge 36-37 Fornemmelse for farver 40-41 Som at bo i en feriebolig 42-45 På den grønne gren 46 Ishøj Boligselskab 47 Store rabatter 48 Vitaminbomber 49 Råderetten 52 Har du indboforsikring? 54 Børnesjov 56-57 Elbesparelser 58-59 Inspiration til boligen 66 Adresser & kolofon
DOMEA JYTTE ABILDSTRØM Jytte Abildstrøm gøgler og græsrod Hun er ganske vist fyldt 74, men der er stadig gløder i sjælen, gnister i øjnene, og flammer i Jytte Abildstrøms hår. Hvert år tager hun rundt til snesevis af foredrag og holder brandtaler for miljøsagen, der ligger hendes hjerte så nært: Danskerne skal få øjnene op, få sjælen op, få sindet op, appellerer hun. 04 20
Af: Helle Bay Eriksen Domeas udsendte er taget på besøg hos én af dansk teaters grand old ladies Jytte Abildstrøm. Vi har sat hinanden stævne i Det Økologiske Inspirationshus, som hun sammen med nogle af de andre græsrødder har fået opført, for netop at tale om hendes engagement i miljøsagen. Bygningen ligger omme i gården bag det historiske teater, Riddersalen, hvor Jytte Abildstrøms børne- og voksenteater holder til. Inspirationshuset ligner nærmest et enormt drivhus i to etager, med træ på siderne og glasfacader og -tag i hele husets længde. Årene har været milde mod Jytte Abildstrøm. Håret har den for hende så karakteristiske hennaorange kulør, og brillerne hun bærer på næsen er et lille finurligt og farverigt stykke kunstværk i sig selv. Jytte Abildstrøm byder på en rundvisning i Inspirationshuset og siden på en kop sort kaffe og en lang snak om klima, miljø og bæredygtighed. BARN I EN KRIGSTID Jeg er født i 1934. Jeg kan godt huske, at der var mangel på alting: Det var ikke til at få fat i hverken kul, koks eller brænde. Der var dét, som vi fandt i mosen at fyre op med. Vi havde kun én stue, hvor der var varmt, men vi havde det da fint. Mad var der heller ikke ret meget af, heldigvis havde min morfar nogle venner, der havde en gård nede på Stevns, så vi fik noget at spise, mindes Jytte Abildstrøm. En opvækst i krigens skygge har givet Jytte Abildstrøm en stærk overbevisning om, at lykken hverken er gods eller forbrug. Den respekt hun nærer for Moder Jord tilskriver hun også barndommen, og særligt sin fars påvirkning: Min far var kornmægler, og vi talte meget om Jordens føde i mit barndomshjem og respekten for bonden. Ved siden af en strålende karriere som skuespiller og teaterdirektør, har Jytte Abildstrøm fundet tid og energi til at studere og formidle viden om en bæredygtig fremtid, hvor vi mennesker i højere grad lever i pagt med naturen. Siden 1980 erne har hun holdt mere end tusinde foredrag om emnet. Men hun nøjes ikke med at snakke om det. Hun tager sin egen medicin og har indrettet sit liv efter bæredygtige principper. ET BÆREDYGTIGT LIV Den viden, jeg har samlet sammen over årene betød, at jeg sagde til mig selv: Jeg er nødt til at skifte livsstil, fortæller Jytte Abildstrøm med fasthed i stemmen. I Det Økologiske Inspirationshus, som Jytte Abildstrøm har fået opført i tilknytning til hendes teater, kommer skoleklasser hver dag på besøg for at lære om vedvarende energi og bæredygtighed. 05
DOMEA JYTTE ABILDSTRØM I 1988 flyttede jeg ud i et kolonihavehus på 48 kvadratmeter, hvor jeg ville prøve at leve efter alle de ting, jeg havde læst og hørt om. Jeg havde rigtig mange besøgende og rundvisninger, fordi folk ville se min solfanger, solceller, muldtoilet, rodzoneanlæg og finske masseovn. Jeg boede derude i to år for to øre, en gråpære og en smule brænde. Folk de sagde: Vi vil ikke bo så fattigt. Jeg tænkte: Hvad bilder de sig ind?, siger hun og fnyser. Når vi går den bæredygtige vej, så skal vi give afkald på noget, og folk har så svært ved at give afkald, fordi vi bliver bildt ind, at kun med et stort materielt forbrug får vi lykken. Det er derfor folk er bange for mig. De tør slet ikke høre det, siger Jytte Abildstrøm, der efterlyser mere spirituelle værdier i vores tilværelse. I dag har Jytte Abildstrøm en lejlighed på 50 kvadratmenter i det økologiske bofællesskab, Munksøgård, ved Roskilde, der i sin tid blev startet af hendes ældste søn Lars Mygind. ÅNDEN I HÅNDEN Jytte Abildstrøms børneteater hylder folkeeventyrene blandt andet af H.C. Andersen. Hun finder et åndsfællesskab med den store forfatter i hans respekt for livet, naturen og skønheden og i den underfundige humor. Tag for eksempel Klodshans. Hvad er det hans brødre kan? Den ene kan avisen udenad. Den anden kan alle lovene udenad til ingen verdens nytte. Klodshans, han finder en træsko, en død krage og noget pludder. Han er et naturbarn og hans mission lykkes! fortæller teaterdirektøren med tindrende øjne. I vinters lavede vi en forestilling, der handlede om klimaproblematikken. Den hed Don Q historien om den bedrøvelige pensionatsværtinde. Daimi og jeg fandt for nogle år siden på figurerne fru Bech og frk. Christensen, der har et sommerpensionat. Gæsterne, de skal hele tiden drikke te og hygge sig, men fru Bech ved, at når der er krabber i kælderen, så var det ikke bare vandet, men klimaændringerne, der var skyld i det. Det var hundesvært at lave, for vi ville både oplyse og oplive, og de to ting kan være svære at forene. Men folk de lo og græd på én gang, fortæller Jytte Abildstrøm, der selv spillede fru Bech. I Riddersalen har Jytte Abildstrøm således gennem tiden søgt at rumme andet og mere end underholdning og festlige forestillinger. Jeg tænkte, at vi kunne lave et projekt, der hedder Ånd i hånd, hvor vi tog udgangspunkt i den livsbekræftende ånd, som vi har i forestillingerne på teateret, gjorde den konkret, og gav eksempler på en bæredygtig fremtid i en bygning. Ånden i hånden blev for omtrent 10 år siden til Det Økologiske Inspirationshus. ET HUS TIL INSPIRATION Jeg har ikke været alene om Det Økologiske Inspirationshus. Idéen opstod i forbindelse med kulturåret (København var Europæisk Kulturby i 1996, red.). Jeg var sammen med nogle af de andre græsrødder: arkitekten Flemming Abrahamson og agronomen Jørgen Løgstrup. Vi stod oppe i teaterets køkken og talte om, hvad mit teater kunne gøre. Vi kiggede ud ad vinduet på værkstedet og blev enige om, at vi ville gøre noget ved den bygning og lave et inspirationshus. Det var den eneste af vores bygninger, som ikke var fredet, og derfor kunne det lade sig gøre. Så sendte vi ansøgningen. Trevor Davis (chef for Europæisk Kulturby projektet, red) råbte hurra, men glemte at give os pengene, fortæller Jytte Abildstrøm. Hun blev selv tropfører for et hold af dedikerede mennesker, der med møje og flid fik rejst alle pengene til en gennemgribende ombygning af teaterets værksted, hvor alle dukker og kulisser til teaterets farverige forestillinger bliver tryllet frem. Bygningen varmes op af solen suppleret med en masseovn om vinteren. Strømforbruget dækkes næsten udelukkende af solceller og i perioder leverer inspirationshuset også el til elværkerne. Spildevandet fra huset bliver renset i et rodzoneanlæg, og luften fra værkstederne renses gennem et bed bag huset, inden den ryger ud i naturen. Alle medarbejdere og besøgende i huset får besked på at sætte sig ned, når de skal forrette deres nødtøft også mændene. Der er nemlig installeret komposttoilet, der adskiller stort og småt, og efterfølgende sender den faste del tilbage i jordens kredsløb efter en kompostering. Huset har derfor en stor bestand af orme, der også får køkken- og haveaffald at leve af. Toiletterne er helt lugtfrie og meget hygiejniske på trods af, at der ikke er noget udskyl og direkte kig ned til kompostbeholderen. 06
I Det Økologiske Inspirationshus lærer børn fra fem til ti år blandt andet om vandets kredsløb. I huset er der et lille vaskeri, hvor skoleelever kan vaske dukketøj i miniaturevaskemaskiner. Bagefter følges vandets vej gennem et rodzoneanlæg, der er indrettet i akvarier. 07
DOMEA JYTTE ABILDSTRØM Udover værkstedet, der ligger i husets stueetage, rummer hele førstesalen to store lokaler, der bruges til møder, undervisning og fester. Hanne Andersen er ansat som daglig leder af Inspirationshuset. Hun gør en helhjertet indsats i projekt Økologi i børnehøjde. Næsten hver dag har hun en skoleklasse på besøg i huset, hvor børnene lærer om vand, jord og vedvarende energi. Vi vil gerne give børnene en glædelig forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, fortæller Hanne Andersen. Hun viser rundt i undervisningslokalet, hvor der er vaskemaskiner i barbiestørrelse, rodzoneanlæg i små akvarier, et solcelledrevet legetøjsfly og levende kompostorme, som børnene fodrer med madrester. SNEGLEN OG ROSENHÆKKEN På sine foredrag landet over møder Jytte Abildstrøm mange mennesker, som føler sig magtesløse i forhold til problemerne med vores klima og miljø. Det kan ikke nytte noget, at vi siger: Jeg gør ikke noget, fordi alle andre ikke gør noget. Så siger jeg: Du er jo en del af mængden, og hvis du ikke gør noget, så kan vi jo alle sammen sidde og vente på hinanden. Hvis du gør noget, hvis alle de hundrede mennesker, som er til stede her i aften gør noget, så skal du se, hvordan det spreder sig, pointerer Jytte Abildstrøm. Der er så mange ting, vi selv kan gøre. Når jeg går ind i en tøjforretning, så spørger jeg: Hvor er det lavet, hvem har lavet det, er der brugt Fair Trade principper, har bonden det godt? Vi græsrødder sidder ikke og er pessimister, men I er altså nødt til at vågne. Civilbefolkningen er nødt til at vågne. Det er vores børn og børnebørn, det gælder, siger hun insisterende. Jytte Abildstrøm er ellers ikke sen til selv at tage fat i politikere og myndighedspersoner for at forsøge at få sat nye initiativer i gang, alligevel mener hun, at det er op til os almindelige mennesker at skabe forandring. Hvis Klimatopmødet i Danmark skal have en mening, så skal vi op af hullerne. Ellers har vi ikke noget at vise frem. Også i denne sammenhæng finder Jytte Abildstrøm inspiration i H.C. Andersen. Vi skal få øjnene op, få sjælen op, få sindet op. Det kan man blandt andet få ved at læse H.C. Andersens Sneglen og rosenhækken. Sneglen lukker sig inde i sit hus verden kommer ikke ham ved. Rosenhækken derimod blomstrer, og det er den blomst, vi skal blive ved med at se. 08 18
BLÅ BOG JYTTE ABILDSTRØM Jytte (Laila Zabell) Abildstrøm er født 25. marts 1934 i København Jytte Abildstrøm er student og tresproglig korrespondent Hun blev i 1961 gift med Søren Mygind, med hvem hun har sønnerne Lars og Peter Mygind Karrieren som skuespiller startede med hendes medvirken i en række revyer op gennem 50 erne og 60 erne. Hun har blandt andet spillet med i Studenterrevyen og Cirkusrevyen Jytte Abildstrøm medvirkede blandt meget andet i TVserien Tyllefyllebølleby Station, og hun spillede moderen i Sonja fra Saxogade. Uforglemmelig var hun også i spillefilmen Flyvende Farmor Startede sit eget børneteater i 60 erne, der siden 1970 har holdt til på det gamle teater Riddersalen på Frederiksberg, hvor hun er teaterdirektør Hendes engagement i miljøspørgsmål er taget til i styrke over årene og har betydet, at hun, så vidt det er muligt, indretter sit liv bæredygtigt. Hun har holdt mere end tusinde foredrag om miljø og bæredygtighed. Jytte Abildstrøm har modtaget en lang række priser for sit bidrag til danske kultur. I 1990 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. JYTTE ABILDSTRØMS TEATER Siden begyndelsen 60 erne har Jytte Abildstrøm arbejdet med hånddukker, og hun startede med at lave små forestillinger for sine to sønner I 1964 fik hun officielt næringsbrev til at drive dukketeater, og i løbet af få år blev det et fuldtidsarbejdende, professionelt børneteater Siden 1970 har Jytte Abildstrøms Teater holdt til i det gamle teater Riddersalen, der er opført i 1896. Teateret er en del af det gamle forlystelsessted Lorry på Frederiksberg De sidste knap 40 år er der blevet opført langt over hundrede forestillinger de fleste har været skrevet specielt til dette teater og med nykomponeret musik Teaterets repertoire består først og fremmest af skuespil og dukketeater for de små, men også af revyforestillinger for de voksne. I efteråret vises blandt andet Tulipanmysteriet og Som ærtehalm for børn og revyen Kædereaktioner, hvor Jytte Abildstrøm selv medvirker sammen med herrekoret Schwanzen Sänger Knaben Jytte Abildstrøms Teater kommer også på turné rundt i landet. Læs mere om Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen, på www.riddersalen.dk DET ØKOLOGISKE INSPIRATIONSHUS Idémagerne bag Det Økologiske Inspirationshus er foruden Jytte Abildstrøm, arkitekt Flemming Abrahamsson og agronom Jørgen Løgstrup Det Økologiske Inspirationshus er blevet til efter en omfattende ombygning af værkstedet, hvor kulisser og rekvisitter til Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen bliver skabt. Bygningen ligger ved siden af selve teateret og er en del af Lorry-komplekset på Frederiksberg Byggeriet startede august 1998 og blev indviet i oktober 1999 af By- og Boligminister Jytte Andersen Projektet blev til virkelighed efter en stor indsats for at skaffe midler fra diverse fonde og puljeordninger Huset er tænkt som et sted, hvor man kan komme og se konkrete eksempler på økologiske og bæredygtige løsninger til byggeri Inspirationshuset demonstrerer forskellige vedvarende energikilder som passiv solvarme, solceller og biobrændsel. Spildevand renses i rodzoneanlæg, regnvand indsamles og bruges i husholdningen, og der er installeret komposttoilet. I dag bliver huset blandt andet brugt til Økologi i Børnehøjde, hvor børn mellem 5 og 10 år får natur og teknikundervisning om økologiske og bæredygtige tiltag. Læs mere om Det Økologiske Inspirationshus på www. byoko.dk 09
DOMEA SPAR PÅ VANDET SPAR PÅ VANDET SPAR PÅ VANDET Du kan nemt spare på vandet. Det kræver blot, at du er opmærksom på, hvordan du bruger vandet, og forbedrer dine vaner. Lukker du for vandet, når du børster tænder eller sæber dig ind under brusebadet? Er dit toilet vandbesparende, og får du repareret cisternen, hvis toilettet løber? Hvis du kan svare ja, så har du allerede nogle gode vandvaner og sparer på vandet. Hvordan kan jeg spare på vandet? Det største vandforbrug i husholdningen foregår under bruseren og ved toiletbesøg. Vandhaner der drypper, og toiletter der løber, bruger meget vand til ingen nytte. GODE RÅD OM VAND BAD Hvis du tager et kort brusebad i stedet for et karbad, sparer du typisk 80 liter vand. Brug mindre vand i badet. Hvis du anskaffer en sparebruser, bruger du ca. halvt så meget vand som med en almindelig bruser, nemlig mellem 8 og 10 liter i minuttet. Til sammenligning går der ca. 125 liter vand til et enkelt karbad. Der kan monteres vandbegrænser før bruserslangen. Hvis du bruger kortere tid under bruseren, sparer du mere. Og har din bruser termostat, kan du lukke for vandet eller skrue ned, mens du sæber dig ind. VANDHANE Ofte 14-16 liter pr. minut. Vandhane med indbygget vand-sparefunktion - mange fabrikanter. Spareperlator kan fås til alle vandhaner. Billig i anskaffelse. TOILET Hvis du installerer et vandbesparende toilet i stedet for dit gamle toilet, sparer du op til 12 liter vand, hver gang du skyller ud. Lavtskyllende toiletter bruger 6-9 liter pr. skyl, og ældre toiletter kan bruge op til 15 liter, hver gang der trækkes. Hvis du skal udskifte dit toilet, er et vandbesparende toilet en god idé. Her kan du vælge mellem stort og lille skyl på kun 3 eller 6 liter. TØJVASK Hvis du udskifter din gamle vaskemaskine med en ny A- mærket, halverer du typisk vandforbruget. Fyld vaskemaskinen helt op. Det sparer tid, begrænser sliddet på maskinen og nedsætter vand- og elforbruget. Mange nye vaskemaskiner regulerer automatisk mængden af vand og strøm efter mængden af tøj. Men der er mere at spare ved at fylde maskinen helt op. Spareprogrammer nedsætter vandforbruget, men det gælder kun i skyllene. Og to vaske med 1/2 knap funktion bruger mere vand, el og sæbe end én normal vask med fyldt maskine. FORDELING AF VANDFORBRUGET I EN HUSHOLDNING Bad og personlig hygiejne...36% Opvask og rengøring...10% Toiletskyl...27% Drikke og madlavning... 7% Tøjvask...13% Øvrigt... 7% SPAR PÅ VANDET Vand er liv. Vis derfor omtanke, når du bruger det! Sådan kan du spare på vandet: Luk for vandet, når du børster tænder. En tandbørstning med løbende vandhane betyder 5.000-7.000 liter vand pr. år - blot for én person. Luk for vandet, når du vasker hår. Brug spand og klud, når du vasker bil. Skyl og rens grøntsager i en balje. Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt op. Vask op i en balje og ikke under en løbende hane Tag brusebad i stedet for karbad. Opsaml regnvand fra tagflader. Brug regnvand til havevanding, vindues- og bilvask. Vand kun blomster- og urtebedene i morgen- og aftentimerne. Undgå spild af vand - reparer utætte haner og løbende cisterner. Underret ejendomsmesteren, hvis der er utætheder. Et toilet der løber hælder mellem 300 og 1.500 liter rent drikkevand i kloakken - hver dag! Dryppende vandhaner kan spilde 20-80 liter vand i døgnet. 10
ANNONCE Benyt råderetten - JKE Design tilbyder Dem: * * Rabatten er gældende på alle produkter fra egen fabrik. Vores service omfatter: - Frit valg - i Danmarks største sortimentet! KØKKEN. BAD. GARDEROBE WWW.JKE-DESIGN.DK Aalborg/St. Ajstrup: 98 35 53 11 Brønderslev: 96 46 46 20 Grenå: 86 32 18 00 Helsingør: 49 22 22 44 Hjørring: 98 92 29 99 Holbæk: 59 43 00 80 Holstebro: 97 42 18 01 Horsens: 75 60 24 10 Hillerød: 48 77 01 00 Kolding: 76 32 26 00 Køge: 72 10 00 97 Lyngby: 44 61 28 00 Næstved: 55 72 41 00 Nykøbing Falster: 54 85 94 01 Nykøbing Mors: 96 70 21 00 Ringsted: 57 61 27 97 Silkeborg: 86 81 70 75 Slagelse: 58 50 40 05 Thisted: 96 19 52 00 Vejle: 75 82 40 45 Viborg: 72 40 62 99 Vojens/Hammelev: 74 50 70 44
DOMEA AABYBRO SOM I EJERBOLIG Slem sygdom gjorde det nødvendigt at flytte. Heldigvis havde boligselskabet et dejligt rækkehus, som nu er blevet sat tip top i stand Anne var indtil forrige år en aktiv pige, der både overkom børn, hjem og en lovende karriere. Hun boede i en dejlig lejlighed i Aabybro og havde nok forestillet sig, at den skulle være base for den lille familie i mange år. Men sådan ville skæbnen det ikke. Hun fik problemer med ryggen, og lægerne konstaterede, at hun havde en diskusprolaps. I første omgang virkede det, som om de kunne hjælpe hende, men det var kun en stakket frist. Hun fik det hurtigt slemt igen, og det blev så dårligt, at hun måtte opgive sit arbejde i kommunen og søge om førtidspension. Samtidig stod det klart, at hun ikke kunne magte sin lejlighed, hverken at passe den eller at komme omkring i den. Den var i forskudte plan, og hun var nu henvist til at sidde i kørestol det meste af tiden. 12
SKAL HAVE HJÆLP TIL ALT - Det var en dyster udsigt at se frem til, men jeg måtte jo acceptere min situation og finde på en løsning. Boligselskabet BSB har her i Aabybro nogle gode rækkehuse, og jeg var så heldig at få et relativt hurtigt. I foråret flyttede jeg herover med min datter Maria, og vi har efterhånden fået moderniseret boligen, som er på 79 kvadratmeter. Nok så væsentligt er det også, at vi har en lækker have, så jeg ser ingen forskel på at bo her og at bo i en ejerbolig. Det skulle da lige være, at jeg her kan ringe efter ejendomsmesteren, når jeg skal have hjælp til et problem. Jeg skal nemlig have hjælp til alting, så det er guld værd for mig, siger hun. 50.000 KR. Det betød meget for Anne, at rækkehuset blev indrettet lyst og venligt. Derfor har hun fået foretaget mange ændringer og forbedringer, som andre måske ville være ligeglade med. Men nogle af dem var helt nødvendige på grund af hendes vanskelige situation. For eksempel skulle blandt andet vaskehøjden justeres, så den passede til hende. - Jeg skal jo opholde mig her det meste af døgnet, så stedet skal være rart og behageligt for mig. Først og fremmest har jeg sørget for, at der er så lyst, som muligt. Mørke finérdøre er blevet erstattet med glasdøre. Brune låger på køkken- og klædeskabe er blevet udskiftet med lyse døre. De har også fået smarte greb, og i badeværelset har jeg valgt et bademiljø, som giver rummet et moderne pift. Jeg vil tro, at jeg alt i alt har brugt små 50.000 kroner på de forskellige ting, herunder også opsætning af en stor, træterrasse, så vi rigtigt kan få glæde af uderummet. Forbedringerne og ændringerne er lavet efter aftale med Domea, der også har medfinansieret nogle af dem. ALTID TIL LEJE Anne har altid boet til leje. Det forbinder hun med frihed og sund fornuft, og en husleje på 5.600 kr. om måneden inklusive varme understøtter hendes synspunkt. - Man kan i hvert fald sige, at det har været en fordel for mig, nu hvor jeg er blevet handicappet. Relativt nemt fik jeg dette rækkehus, og jeg skulle slet ikke bekymre mig om at komme af med den gamle bolig. Tænk, hvis det havde været en ejerbolig, filosoferer hun. 13
DOMEA AABYBRO Anne har altid boet til leje. Det forbinder hun med frihed og sund fornuft, og en husleje på 5.600 kr. om måneden " inklusive varme understøtter hendes synspunkt. 14
ANNONCE Køkkenkunst! Profile er designet og udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet, Arkitema, som har fokuseret på udseende og betjening. Resultatet er en serie blandingsbatterier, der rækker ind i fremtiden. Og alle naturligvis med VA-godkendelse, som er de danske myndigheders blåstempling. Fås i krom og håndpoleret stål til køkken samt i krom til bad og brus. Når håndtaget føres bagover, åbnes der for vandet, mens varmt/koldt vand reguleres ved en venstre/højre bevægelse. På køkkenbatteriet svinger tuden frit i begge retninger, hvilket letter arbejdet ved køkkenvasken. Håndvaskbatteriet leveres derimod med fast tud. Profile er endnu et bevis på, at Damixa er avanceret design styret af sund fornuft. Se alle Damixa batterier på www.damixa.dk Køkkenbatteri Vejl. pris 2.805,- Håndvaskbatteri Vejl. pris 2.510,- Multi-funktionelt batteri Vejl. pris 2.705,- Vægbatteri, kar/bruser Vejl. pris 2.705,- Vægbatteri, bruser Vejl. pris 2.215,-
DOMEA JØRGEN STEEN NIELSEN En for alle og ALLE Vi brænder kul, olie og gas af som aldrig før. De fossile brændstoffer får mængden af drivhusgasser i atmosfæren til at stige og temperaturen går samme vej. Imens diskuterer verdenssamfundets høvdinge, hvem der skal tage mest ansvar for klimaforandringerne. Forfatter og journalist Jørgen Steen Nielsen mener først og fremmest, at det er politikernes pligt at gøre noget ved problemet, men også at vi alle må gøre en indsats for at sikre kommende generationer en verden, der er værd at leve i. 16
FOR KLODEN 17
DOMEA JØRGEN STEEN NIELSEN Af: Helle Bay Eriksen En for alle og ALLE FOR KLODEN Jørgen Steen Nielsen har adskillige støvede miljøguider, der står hengemt i bogreolen. Nu har han selv skrevet én om, hvordan vi kan reducere vores udledning af drivhusgassen CO2 for at undgå den helt store klimakatastrofe. Jeg synes, tiden er så knap, at det er nødvendigt, at vi alle sammen er med til at gøre noget. Vi kan ikke undvære nogen; hverken politikere, erhvervslivet eller almindelige forbrugere, pointerer Jørgen Steen Nielsen. De sidste 20 år har Jørgen Steen Nielsen, der er journalist ved dagbladet Information, beskæftiget sig med miljø og klima. Et emne, der altid har ligget ham på sinde, og et naturligt speciale for en journalist, der også er uddannet biolog. I maj udkom så Jørgen Steen Nielsens bog Overlevelse, der faktisk er to bøger i én. Dels indeholder bogen en gennemgang af den viden, der findes om klimatruslen og de politiske diskussioner og derudover er der en grundig forbrugerguide til en grøn hverdag - med mindre CO2. KLIMAET I FORANDRING At Moder Jord har brug for hjælp nu for ikke at få hedeslag, er Jørgen Steen Nielsen ikke et øjeblik i tvivl om: Vi taler om klimaforandringer, som om det er noget, vi kommer til at se i fremtiden, men det sker faktisk her og nu. Og det er en af vores vanskeligheder ved at erkende det. Der er ikke tale om et stort brag og en dommedag, men et løbende sammenbrud, som er i gang lige nu. Det er ikke noget, vi mærker voldsomt meget til på vores breddegrader. I Danmark kan vi umiddelbart få nogle fordele af, at klimaet forandrer sig - som for eksempel dejlige varme somre. Mens danskerne således kan drømme sig til Costa Kalundborg, ser det noget anderledes ud for befolkningen i andre dele af verden: I Afrika ser vi allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. Nogle steder er det tørke og ørkener, der breder sig. Andre steder er det oversvømmelser, som skyller hytter og afgrøder væk. Det samme ser vi i Sydøstasien, fortæller Jørgen Steen Nielsen. Senest har Jørgen Steen Nielsen dækket klimatopmødet på Bali, ligesom han har sat sig grundigt ind i klimaforskernes profetier om afsmeltningen af ismasserne ved polerne og konsekvenserne for Jorden. TO GRADER ER SMERTEGRÆNSEN 0,76 grader. Så meget er temperaturen steget i verden, siden vi for snart mange år siden begyndte at bruge kul, olie og gas i store mængder. Hvis vi varmer atmosfæren op med mere end i alt to grader, så risikerer vi, at der er nogle processer i klimaet, der pludselig begynder at løbe løbsk. Det er sådan noget som, at indlandsisen på Grønland begynder at smelte. De fleste forskere siger i dag, at to grader er smertegræn- sen, siger Jørgen Nielsen. Selv med en temperaturstigning på under to grader vil vi opleve, at havene stiger de kommende år. Et konservativt bud fra klimaforskerne siger omtrent 60 centimeter i dette århundrede, mens andre siger, at det bliver mindst det dobbelte. Afhængig af hvor meget is, der smelter på Antarktis og Grønland, så vil vi se stigninger på op imod 15 meter over nogle hundrede år, hvis vi ikke får vendt udviklingen. 1 TON CO2 TIL HVER Der er enorme forskelle på, hvor meget drivhusgas indbyggerne i verdens nationer udleder: I Afghanistan bliver det til 40 kilo på et år, mens en borger i Kuwait er ansvarlig for 37 ton altså rundet regnet 1.000 gange så meget. Danmark ligger også i den tunge ende med 10 ton for hver eneste dansker. Verdens nationer producerer i alt knap 30 milliarder ton CO2 hvert år. Hvis vi skal forhindre, at temperaturerne stiger mere end to grader, så skal vi reducere det til omtrent 9 milliarder ton i 2050, siger klimaforskerne. Det er tilfældigvis nogenlunde det antal mennesker, som vil leve på vores planet på det tidspunkt. Det har fået Jørgen Steen Nilsen til at tale for, at vi arbejder ud fra et mål om, at alle mennesker har ret til at udlede 1 ton. Det betyder, at vi i Vesten skal ned på cirka en tiendedel af vores nuværende udledning, hvilket svarer til indernes niveau. Hvis vi ikke vedtager dette princip om lighed, så vil vi løbe ind i enorme globale konflikter, spår forfatteren. Og han tror på, at det er teknisk muligt gradvist at nå dertil i løbet af de næste 40 år. Mange produkter er blevet meget energieffektive. Et køleskab bruger i dag langt mindre energi, end et 10 år gammelt køleskab bruger. Og de bedste på markedet bruger halvt så meget strøm som de dårligste. Der er brug for, at vi forbedrer alt, hvad vi anvender. Det gælder også solenergi, hvor der er store muligheder. I dag er det stadig en dyr måde at lave el på. Når teknologien bliver bedre og billigere, så kan det betale sig for en privat husstand, at have solceller på taget. Men teknologierne findes. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, siger Jørgen Steen Nielsen. EN GRØN REVOLUTION De svære internationale politiske forhandlinger, som Jørgen Steen Nielsen følger tæt, har stadig ikke udmøntet sig i en international aftale med alle betydende nationer. Blandt andre har Kina og USA, der er verdens to største producenter af drivhusgasser, indtil nu valgt at stå uden for bindende globale aftaler om begrænsninger i udledningerne. Alligevel mener han, at der er grund til at være optimist. 18
OVERLEVELSE Der er ikke tale om én bog, men hele to bøger i ét og samme omslag. Hver bog med sin egen titel: En lille fortælling om overlevelse fra klimatrussel til grøn revolution samt En lille guide til overlevelse fra sort samvittighed til grøn livsstil. Hvor førstnævnte bog handler om den politiske virkelighed og klimatruslens omfang, så er En lille guide til overlevelse, en to do-liste med snesevis af gode råd om, hvordan du sparer penge og ikke mindst miljøet for CO2 udledninger. Der er mange, der har forstået alvoren i det her. Desværre har vi jo skullet se nogle af skaderne, før politikere og erhvervsledere har indset, at det er alvor. Jørgen Steen Nielsen taler ligefrem om en Grøn Revolution, der breder sig med epicenter i USA: Vi ser meget store amerikanske virksomheder, der er gået i gang med at omstille sig. Wal-Mart, der er verdens største virksomhed, har for eksempel sagt, at de vil stille fuldstændig om til bæredygtig drift; altså nedbringe energiforbruget mærkbart og reducere affaldsproduktionen. De har 60.000 underleverandører over hele verden og ledelsen forlanger, at også de lægger driften om. Når man møder superkapitalister, der taler mere grønt end Greenpeace, så kan man ikke være andet en optimist, siger Jørgen Steen Nielsen. Man kan også mærke det blandt forbrugere, at der er en øget bevidsthed om, at man gerne vil gøre noget, tilføjer han. VI KAN GØRE EN FORSKEL Da Jørgen Steen Nielsen gik i gang med at samle materiale til sin bog, besluttede han sig for at tage sin egen medicin og sætte ind overfor energiforbruget hjemme i privaten. Jeg følte mig inspireret til selv at gå i gang for at se, hvad vi kunne gøre. Vi har isoleret taget på huset, udskiftet det gamle køleskab, sat energisparepærer i lamperne, og så har vi fået styr på stand by-forbruget. Vi har sparet omkring en fjerdedel på vores elforbrug og en femtedel af vores varmeforbrug. Og der er sikkert mere at komme efter, hvis vi virkelig går til den. Forfatteren mener, at det gør en forskel, når vi forbrugere begynder at spare på energien og dermed mindsker udledningen af drivhusgasserne. Hvis vi som borgere gør noget i vores eget liv, så vil vi re- agere stærkere, hvis politikerne sover i timen. Fejer vi for egen dør, så bliver vi vrede, hvis andre ikke gør. Jeg tror, politikere er bange for at genere deres vælgere, men hvis de ser, at deres vælgere rent faktisk vil det her projekt, så tør de gå længere, mener Jørgen Steen Nielsen. Til skeptikerne har han to argumenter: Alt hvad vi gør, må være drevet af det vigtigste her i tilværelsen. For de fleste mennesker er dét et ordentligt liv for vores børn og børnebørn. Hvad nytter det, at jeg passer på mine børn, hvis jeg ikke også gør noget for at redde selve planeten, så de har et godt sted at leve? Derudover synes jeg, at man er godt dum, hvis man ikke gør noget for at reducere sit energiforbrug og dermed belaste klimaet mindre. Du skal ganske vist investere i f.eks. energisparepærer, men alle beregninger viser, at det kan betale sig. Det er simpelthen en god forretning, siger Jørgen Steen Nielsen. I bogen giver han mange eksempler på, hvordan der kan spares mange penge, samtidig med at vi sparer miljøet for CO2. Udskifter du f.eks. 10 glødepærer med energisparepærer, kan du spare omkring 1.000 kroner på elregningen om året og 300 kilo CO2. En sparepære er dyrere i indkøb end almindelige glødepærer, men tjener sig hjem på nogle måneder. 19
DOMEA JØRGEN STEEN NIELSEN Forfatteren, Jørgen Steen Nielsen Født 1952 i København Cand.scient. i biologi 1983 Videnskabs- og miljøjournalist ved Information siden 1985 1995-2002 Chefredaktør på Information Vandt i 2003 Cavlingprisen Forfatter til to bøger: Fra frihedens slagmark, 2004 Overlevelse, 2008 20