Nr. 3 September 2003 DBI Trætrapper kan bevares med sprinkling Uvarslede inspektioner på hoteller Europæiske fabrikker valgte DBI Christiania skal brandsikres Færre omkom i boligbrande Vandtågen driver i land Tema om slukning med vandtåge
BI 25 år med skovl og skruetrækker DBI har undersøgt brande i et kvart århundrede Bjarne Olesen, bo@dift.dk Den 1. oktober 2003 er det 25 år siden, DBI oprettede en særlig undersøgelsesafdeling. Siden er det blevet til flere end 10.000 undersøgelsessager, hvor det først og fremmest er mulige elektriske brandårsager, som er blevet undersøgt for politiet. Sådan var det i 1978, og sådan er det i dag, selv om der er sket en udvikling af afdelingens opgaver. Om det fortæller lederen af undersøgelsesafdelingen Bjarne Olesen: Foto: Roland Petersen "Vores erfaring og kompetencer er løbende blevet udviklet, så vi i dag kan tilbyde tekniske undersøgelser inden for en bred vifte af skadeområder. Vi får blandt andet et stigende antal opgaver fra forsikringsselskaber, som for eksempel ønsker bestemte produkter undersøgt som led i afklaring af et eventuelt produktansvar. Vi undersøger også et stigende antal brændte biler, hvor forsikringsselskabet ønsker brandårsagen nærmere belyst. Brandundersøgelse som forebyggelse Erhvervsvirksomheder er også begyndt at trække på vores viden. En større vognmandsvirksomhed bad os for nylig undersøge en bus, der var brændt. Virksomheden ønskede at få afklaret, hvad der førte til brandudviklingen med henblik på at forebygge lignende brande i den øvrige vognpark." Undersøgelsesafdelingen beskæftiger 6 tekniske undersøgere og en halvdags sekretær. Undersøgerne bor geografisk spredt over hele landet, og er klar til udrykning med kort varsel - hver dag, året rundt. I bilen medbringer de specialværktøj og elektrisk måleudstyr til brug for deres arbejde - men simple redskaber som skovl og skruetrækker hører også til det faste udstyr, lige som skævbider, spidstang og murerske. Og så er der naturligvis luppen - standard for enhver detektiv. Saunaen blev for varm En af dem, som dagligt bruger dette udstyr, er Søren B. Mortensen. Han er knyttet til DBI's kontor i Fredericia og fortæller om en typisk brandundersøgelse: Rapport kan optimere forsikringsvilkår Kontaktperson: Karsten Radant, kra@dift.dk Risikobeskrivelse giver parterne bedre kort på hånden, når forsikringspræmien skal beregnes Brand- og Sikringsteknisk Risikobeskrivelse eller blot BSR - er navnet på en nyskabelse, som Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har lanceret inden for det seneste år. BSR kan især benyttes, når der skal beregnes forsikringspræmie i forbindelse med ændring eller nytegning af skadesforsikringer. Med BSR-rapporten som dokumentation kan forsikringsmægleren opstille troværdige udbudsbetingelser til forsikringsselskabernes underwritere. Som uvildig tredjepart står DBI som garant for beskrivelsens validitet. Til brug for udarbejdelse af rapporten foretager DBI en detaljeret gennemgang af virksomhedens bygninger og produktionsanlæg. På den baggrund beskrives alle væsentlige risikoforhold i forbindelse med brand, driftstab, tyveri, maskinskade og lignende. Alle virksomheder kan få udført en Brand- og Sikringsteknisk Risikobeskrivelse. Virksomheder, der er under DBI's regelmæssige brandværnsinspektion, kan få foretaget beskrivelsen som "tillægsydelse" til den brandtekniske beskrivelse, som i forvejen bliver udført. På en halvdagskonference i Odense den 8. oktober vil der blive orienteret nærmere om, hvordan virksomheder kan forbedre deres forsikringsvilkår - blandt andet ved hjælp af BSR. Konferencen finder sted i Odense Congres Center i forbindelsen med messen Sikring & Sikkerhed. (Se også omtalen side 13) Hvis man er interesseret i at høre nærmere om den nye ordning, kan man kontakte DBI s markedsafdeling på telefon 36 34 90 00.. 2
Inspektør Gert Jakobsen, DBI, i gang med at frigrave elinstallation på nedbrændt landejendom. DBI "Jeg blev kaldt til Fanø, hvor en brand havde anrettet store skader på et af øens store badehoteller. Der var ingen tvivl om, at branden var startet i saunaen i kælderen under hovedbygningen. Jeg undersøgte de elektriske installationer og konstaterede her, at der havde været en defekt i saunatermostaten, selv om saunaen var helt ny. Defekten betød, at varmen i saunaen var fortsat med at stige, indtil træværket brød i brand." Søren B. Mortensen fortæller, at han i den senere tid har været ude til en del brande, som er startet i frysere eller køleskabe. Årsagen til de fleste af disse brande har været fejl i kompressorens starter. Herfra har brandene som regel bredt sig via frysernes og køleskabenes skumisolering, som udvikler en kraftig røg og derfor medfører store sodskader. Af hensyn til forebyggelse af tilsvarende brande sender DBI automatisk rapporter om de elektrisk forårsagede brande videre til Elektricitetsrådets markedskontrol. Her vurderer man så, om der er behov for indgreb eller nærmere undersøgelser af produkter og udstyr. Som nævnt viser forsikringsbranchen stigende interesse for Brand i fryser, som startede ved kompressoren Foto: DBI DBI's undersøgelser. For nylig blev Søren B. Mortensen bedt om at undersøge omstændighederne ved en brand på en møbelfabrik. "Der var mistanke om, at en lille plasticlampe var synderen, og spørgsmålet var nu, om der kunne blive tale om produktansvar", fortæller DBI-undersøgeren og fortsætter: "De nærmere undersøgelser afslørede, at lampen var brudt i brand. Men det skyldtes ydre omstændigheder og var ikke denne lampes fejl. Der var opstået en lysbue i en anden lampe - en halogenlampe -, som var monteret oven over plasticlampen. Varmen fra lysbuen havde sendt dråber af smeltet plast fra halogenlampens armatur ned på den undersiddende lampe, hvorefter branden udviklede sig". Markering af jubilæet Fra undersøgelsesaktiviteterres start i 1978 var det Ole Falkengaard, som stod i spidsen for arbejdet. Han gik på pension for et par år siden, men vil givetvis være med, når 25-års jubilæet markeres den 1. oktober hos DBI. Det vil Johan Rafelsen også. Han blev ansat som brandundersøger samtidig med afdelingens oprettelse og kan derfor fejre 25-års jubilæum sammen med afdelingen. Til daglig opererer Johan Rafaelsen, som bor i Skørping, fortrinsvis i den nordlige del af landet.. Reception: onsdag den 1. oktober 2003 kl. 14-16, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, Foto: Roland Petersen Søren B. Mortensen sbm@dift.dk Johan Rafaelsen jr@dift.dk 3
BI TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE Udviklingen inden for vandtågeteknikken har gjort store fremskridt i de senere år. Foto: Peter Præstrud Vandtågen driver i land Automatisk slukning med mikroskopiske vanddråber vinder frem Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, mlb@dift.dk Vandtågesystem installeret i arkivrum. Siden det blev besluttet at forbyde slukningsudstyr med halon, har vandtåge været et af de nye slukningsmidler, som stod på den brandtekniske dagsorden. Teknikken har hidtil især vundet indpas på det maritime område, mens det er begrænset, hvor mange landbaserede anlæg, der Foto: Danfoss er etableret. Mange mener da også, at teknikken, indtil nu, har været overset inden for byggeriet. "Udviklingen af dyser og systemer til vandtågeslukning har gjort store fremskridt i de senere år, og jeg mener, at teknikken med fordel kan anvendes i langt større udstrækning, end vi hidtil har set - ikke mindst til sikring af særlige rum og objekter i vore bygninger. Det siger Marie-Louise Bjerg, afdelingschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Vore erfaringer viser, at vandtågeteknikken er en effektiv og skånsom slukningsmetode, som har en række fordele i forhold til andre rumslukningssystemer. Blandt andet er slukningsmidlet både billigt og ret uskadeligt. Med sin kølende effekt kan det tilmed bedre sikre, at der ikke sker genantændelse. Derfor vil vi komme til at se et stærkt stigende antal vandtågeslukningsanlæg i vore bygninger i de kommende år, forudser Marie-Louise Bjerg. Alternativ til sprinkling? "Ud over til objekt- og rumslukning ser jeg i visse tilfælde også vandtåge som et alternativ til sprinkling. Lagerrum, for eksempel, vil i mange tilfælde kunne sikres med vandtågesystemer. Den indlysende fordel er her et markant mindre vandforbrug. Og alle ved jo, at er der noget - ud over brand som kan skade en bygning, er det store mængder vand". Marie-Louise Bjerg gør dog opmærksom på, at vandtåge i dag ikke kan erstatte sprinkling i de tilfælde, hvor et sprinkleranlæg er lovkrævet. Men hun håber, at det kommende kapitel 6 i Bygningsreglementet, med funktionsbaserede brandkrav, vil give bedre muligheder for at udnytte potentialet i vandtågeteknikken. 4
TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE DBI Dansk producent i front Hos Danfoss i Nordborg ser man også lyst på fremtiden for vandtågeslukning. Virksomheden, som blandt meget andet producerer dyser og andet udstyr til industriel vandkøling og højtryksspuling, bevægede sig for små ti år siden ind på brandslukningsområdet. Vi opererer udelukkende som underleverandør og producerer først og fremmest pumper og ventiler til højtryksanlæg, men vi leverer også mikrodyser til dysehovederne, der anvendes i systemerne. Hidtil har der især været tale om udstyr til det maritime område, men vi mærker, at interessen på landområdet er stigende. Samlet set skønner vi, at markedet for tiden vokser med 20 30 procent om året. Det fortæller Jens Bjerregaard, som med titel af segment manager, er global forretningschef for brandslukningsudstyr i Danfossvirksomheden Nessie Vandhydraulik. Selv om denne del af Nordborgkoncernen har taget navn efter den sagnomspundne skotske søslange, er der ikke tvivl om Danfoss-udstyrets eksistens og position, og koncernen er da heller ikke bleg for at tage sin egen medicin. På verdensplan er vi blandt de største og førende producenter af komponenter til vandtågeanlæg, der som tidligere nævnt er et marked i udvikling. Vi ser potentielle muligheder inden for nye anvendelsesområder og tror blandt andet på, at kontorbyggeri vil komme med. Vi har selv fået installeret et anlæg på afdelingens kontor i Nordborg, og dele af koncernens nye administrationsbygning vil også blive dækket med automatisk vandtågeslukning, oplyser Jens Bjerregaard. Interesse fra forsikring Han er enig med Marie-Louise Bjerg i, at vandtågeslukning også i mange tilfælde vil kunne erstatte sprinkling selv om den nuværende lovgivning ikke tager højde for teknikken. Isoleret set vil et vandtågeanlæg ofte være dyrere end et sprinklersystem, men man skal huske, at man sparer store udgifter til vandforsyning og etablering af vandreservoir mv. Hertil kommer, at vandtåge på mange områder er mere effektiv, og at der kan undgås de store vandskader i forbindelse med udløsning. Disse forhold er noget især forsikringsselskaberne er begyndt at interessere sig for, fastslår Jens Bjerregaard. Demonstrationsrum Hos DBI har man taget flere initiativer for at sikre rumslukningsteknologiens udnyttelse i Danmark. I samarbejde med Lunds Universitet i Sverige har DBI oprettet en stilling som erhvervsforsker på vandtågeområdet. Derudover har instituttet indrettet et demonstrationsrum med forskellige rumslukningssystemer. Rummet er blandt andet forsynet med et GW-lavtrykssystem til vandtågeslukning. Demonstrationsrummet bruges løbende i forbindelse med DBI's kurser og kan desuden benyttes af bygherrer og rådgivere, som vil se og sammenligne forskellige slukningssystemer i forbindelse med konkrete byggeprojekter.. Foto: Danfoss Pumpe til vandtågeanlæg DBI s demonstrationsrum til vandtågeslukning. Som erhvervsforsker åbner Bjarne P. Husted nye døre i udviklingen af vandtågeteknologien. Foto: Peter Præstrud 5
BI TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE Sådan fungerer slukning med vandtåge En række mekanismer arbejder sammen, når vandtåge slukker brand Rumslukning med vandtåge kan være effektivt - men det kræver optimal dråbefordeling. Kontaktperson: Bjarne P. Husted, bph@dift.dk Alle kender til sprinklerslukning, og mange ved hvordan princippet virker, og hvad sprinklersystemer kan. Men hvad er vandtågeslukning - hvordan fungerer det - og hvad kan man bruge denne metode til nu og fremover? Civilingeniør Bjarne P. Husted er ansat som erhvervsforsker i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og er tilknyttet Lunds Universitet. Han forsker i vandtåge, og vi har bedt ham forklare om tågens mysterier: "Slukningen med traditionelle sprinkleranlæg sker ved afkøling af overfladen. Derved falder den såkaldte pyrolyse-hastighed, hvilket vil sige, at der frigives mindre brændbart gas fra den brændende overflade. Hvis mængden af pyrolysegas kommer under en Foto: Peter Præstrud kritisk værdi, er der ikke tilstrækkeligt brændstof til at opretholde flammen, som derfor slukkes. Slukker i gasfasen Ved vandtåge når dråberne ikke ned til den brændende overflade. Enten fordamper de, før de når overfladen, eller de bliver ført bort med de varme brandgasser. Vandtågeslukning sker i gasfasen, og det skyldes forskellige mekanismer. Dels ved at temperaturen sænkes, når vandet optager varme ved opvarmning og fordampning, dels ved at ilten fortrænges, når noget af vandet omdannes til damp. Endvidere kan vandet optage en del af strålingen fra flammerne, hvilket kan begrænse strålingsindfaldet til brandens overflade. Dette kan videre medføre en nedsat mængde pyrolysegasser og dermed en reduceret brand. Når vandtågeanlæget udløser, sker der ikke en øjeblikkelig slukning. Slukningen kan tage adskillige minutter. Udløsningen medfører en omrøring i rummet, hvor det varme røggaslag blandes med det underliggende, kolde, rene lag. Det betyder, at den luft, som tilføres flammen vil bestå af en kombination af vanddamp, vanddråber og forbrændingsprodukter, der alle kan hjælpe til slukningen på grund af varmeoptagelse. For at opnå en fordampning af vanddråberne kræves, at temperaturen er over vandets kogepunkt. Forsøg med lavtryksanlæg hos DBI har vist, at temperaturen skal være over 130 C i røggaslaget for at vandtåge - fra en loftmonteret dyse - kan slukke et brændende kar med dieselolie, som er placeret på gulvet", fortæller Bjarne Husted. Specielt til objektbeskyttelse "Vandtåge egner sig specielt til objektbeskyttelse, hvor man typisk kender det sandsynlige brandsted. Dermed kan dyserne til vandtåge placeres optimalt i forhold til det beskyttede objekt", forklarer han og fortsætter: "Rumbeskyttelse kræver, at der kan opnås en optimal dråbefordeling i hele rummet, hvilket bliver vanskeligere, jo større rummet er. Begge former for beskyttelse kræver dog indtil videre, at vandtågeanlæggets funktion dokumenteres ved prøvning. Foreløbig findes der ikke metoder til at dimensionere vandtågeanlæg alene ud fra normer eller beregninger". Bjarne Husted oplyser, at han i sit forskningsarbejde hos DBI er i gang med at udvikle en model, som kan forudsige virkningsgraden af et vandtågeanlæg. Desuden arbejder han mere grundlæggende med at udvikle en slukningsmodel og med de enkelte fænomener, som har betydning i et vandtågeanlæg; det drejer sig om forhold som dråbefordeling og spredning fra dyserne samt transporten af vanddråberne i rummet.. DBI er blevet medlem af den internationale vandtågeorganisation IMWA (international Water Mist Association), som arbejder for at fremme udvikling og anvendelse af vandtågesystemer. I dagene 22.-24. september afholder IWMA den 3. internationale vandtågekonference i Madrid, Spanien. Nærmere oplysninger om program og tilmelding kan ses på www.iwma.net 6
TEMA: SLUKNING MED VANDTÅGE DBI Uvildig inspektion af vandtågeanlæg Fejl og mangler på specialanlæg til automatisk brandsikring opdages ved inspektioner Sikkerhed for sikring. Det er filosofien bag de forskellige inspektionsordninger, som DBI tilbyder. Med andre ord: Man skal kunne stole på, at et brandsikringsanlæg virker, når der er brug for det - og det skal helst virke optimalt. Modsat skal det undgås, at anlæg udløser i utide - med de omkostninger og forstyrrelser det kan medføre. Derfor har DBI nu også etableret en ordning for uvildig inspektion af vandtågeanlæg, fortæller afdelingschef Finn Massesson, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Selv om ordningen kun har eksisteret i kort tid, har den allerede vist sin berettigelse, siger han og uddyber: "På næsten alle de anlæg, som vi hidtil har gennemgået, har vi registreret uhensigtsmæssige forhold. I flere tilfælde har det været nødvendigt at ombygge installationen efter den særligt grundige førsteinspektion." Da der ikke findes noget generelt regelsæt for inspektion af vandtågeanlæg, tilrettelægger DBI de enkelte inspektioner individuelt, med udgangspunkt i DBI's gennemprøvede principper for inspektion. Overordnet skal inspektionerne verificere, om anlægget lever op specifikationerne, og om det er funktionsdygtigt. Inspektionerne omfatter dels det elektriske, som vedrører styringen mv., dels det mekaniske, som har med selve slukningsfunktionen at gøre. Rent praktisk bliver det styringsmæssige typisk gennemgået på grundlag af forskriften for automatiske rumslukningsanlæg, mens det slukningsmekaniske gennemgås i henhold til leverandørens anlægsbeskrivelse og anvisninger. Inspektion af vandtågeanlæg udføres som ikke-akkrediteret inspektion. Det samme gælder for brandventilationsanlæg og andre specialanlæg til automatisk brandsikring, hvor DBI også tilbyder at udføre uvildige tredjepartsinspektioner, oplyser Finn Massesson.. Kontaktperson: Finn Massesson fm@dift.dk Nu kommer de funktionsbaserede brandkrav Vandtågestandard på vej De har været på vej længe - men nu skulle det være så godt som sikkert. Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at man planlægger at lade de nye funktionsbaserede brandkrav træde i kraft den 1. januar 2004. Styrelsen udsendte i juli 2002 sit forslag til de nye brandkrav til høring, og de gode og konstruktive forslag, som styrelsen modtog inden fristen udløb sidste år, har man bestræbt sig på at indarbejde i et nyt forslag. For at give interesserede lejlighed til at se og vurdere de ændringer, der er foretaget, har Erhvervs- og Boligstyrelsen sendt det omarbejdede forslag ud til en sidste hurtig høring. Det samlede forslag omfatter stadig: Nyt kapitel 6 i Bygningsreglement 1995 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Erhvervs- og Boligstyrelsen fremhæver, at man - også i det nye forslag - har fastholdt det sikkerhedsniveau, der hidtil har været gældende for de enkelte bygningstyper. Samtidig gør styrelsen opmærksom på, at brandkravene til landbrugets avls- og driftsbygninger er taget ud af kapitel 6 og overført til kapitel 13 i Bygningsreglement 1995. Det reviderede forslag kan ses på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.. I den europæiske standardiseringsorganisation CEN arbejdes med at udforme en fælles europæisk standard for design og installation af vandtågesystemer. DBI deltager i arbejdet, som foregår i en arbejdsgruppe under teknisk komité nr. 191 (TC 191). Den kommende standard skal informere om klassifikation af vandtågesystemer med hensyn til systemernes forventede beskyttelsesevne. Desuden skal standarden angive retningslinier for prøvning af systemerne under installationsmæssige forhold. Arbejdet har foreløbig resulteret i, at der er udarbejdet et endeligt udkast. Efter en korrekturfase sendes udkastet ud i en første runde for indhentling af tekniske kommentarer fra de enkelte EU-lande. Dette arbejde forventes afsluttet inden for ca. et år. Brand & Sikring vil informere nærmere om standardens implementering på et senere tidspunkt. Kontaktperson: Sune Bille Jepsen, sbj@dift.dk 7
BI Gamle trætrapper kan bevares med sprinkling Indførelse af ny forskrift kan betyde billigere byfornyelse Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, mlb@dift.dk Byfornyelse og renovering af ældre beboelsesejendomme medfører ofte, at køkkentrappen nedlægges og inddrages til badeværelse. Det betyder, at hovedtrappen skal brandsikres, så den opfylder gældende krav til flugtveje. På den konto har mange ejendomme gennem årene måtte sige farvel til solidt snedkerhåndværk med tidstypiske træpaneler og svungne gelændere. I stedet har de sagt goddag til mindre charmerende løsninger i stål, beton eller gipsplader. Sådan behøver det dog ikke at blive i fremtiden. Et enestående forsøgsprojekt har dokumenteret, at trætrapperne kan sikres med et særligt sprinklersystem. Projektet, som støttes økonomisk af Erhvervs- og Boligministeriet, er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Nova 5 arkitekter a/s, Byfornyelse i Danmark og Dominia A/S. Fuldskalaforsøg Som led i projektet opbyggede DBI et 7,5 meter højt trappetårn i en af sine forsøgshaller. Trappetårnet indeholdt et trappeforløb i træ, og væggene var med klasse 1- beklædning. I denne opstilling installeredes et sprinklersystem med ét sprinklerhoved pr. hovedrepos. Herefter gennemførtes en række brandforsøg, hvor forskellige brandbelastninger blev antændt under varierende ventilationsforhold. Forsøgene dokumenterede, at en brand i trapperummet kan kontrolleres, så den ikke breder sig til eller via trappen. På den baggrund er der nu udarbejdet et forslag til tillæg til Forskrift 251 Automatiske sprinkleranlæg. Tillægget, der supplerer forskriften med bestemmelser om sprinkling af trapperum i byfornyede bygninger, er sendt i høring og kan ses på DBI s hjemmeside www.brandteknisk-institut.dk. Tillægget forventes at træde i kraft i oktober 2003. Billigere løsning Sprinklerløsningen betyder ikke kun, at arkitektoniske værdier kan bevares, men også at brandsikringen kan gøres billigere end med de traditionelle metoder. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at udnytte de ret enkle principper, som gælder for boligsprinkling. Desuden kræver systemet kun et begrænset antal sprinklerhoveder.. Rapporten Brandsikring af trætrapper i byfornyelsen samt prøvningsrapporten kan downloades på www.brandteknisk-institut.dk. Brandforsøg dokumenterede, at trætrapper kan sikres med sprinkling Sprinklerhoved til trappesprinkling Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud 8
Foto: Scandic Scandic Hotel Sydhavn i København. Hilton/Scandic-kædens nyeste hotel i Danmark. Uvarslede inspektioner øger brandsikkerhed på hoteller Stor hotelkæde indgår samarbejde med DBI for at skabe større tryghed for gæster og personale De danske hoteller i Hilton/Scandic-kæden gør noget ved brandsikkerheden. Løbende intern kontrol og kurser for medarbejderne er selvfølgeligheder på hotellerne, som nu tager skridt til at forbedre den i forvejen høje sikkerhedsstandard. "Vi har indført en række interne standarder ("Scandic Standards"), som koncernens hoteller i hele verden skal leve op til. Det gælder blandt andet på brand- og sikkerhedsområdet, hvor vore standarder generelt ligger over, hvad der kræves af myndighederne. Ved hjælp af checklistekontrol og halvårlige inberetninger sikrer vi, at standarderne overholdes på de enkelte hoteller". Det fortæller technical manager P. H. Jørgensen, Hilton International Scandic Hotel A/S, som har det overordnede ansvar for sikkerheden på kædens 21 hoteller i Danmark. Uvarslet besøg "Her i landet har vi bedt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut om at hjælpe os med at leve op til disse standarder. Samtidig er vi gået et skridt videre, idet vi nu udbygger og forbedrer systemet i samarbejde med DBI. Som noget helt nyt indfører vi en ekstern kontrol- og inspektionsordning, hvor DBI's inspektører to gange om året, helt uvarslet, vil dukke op og kontrollere brandsikkerheden på alle vore hoteller. Vi gør det ikke, fordi vi har mistillid til vore medarbejdere, men først og fremmest fordi vore hotelgæster - og de ansatte selv - skal kunne føle sig trygge. Inspektionsordningen, der fungerer som en kontrol af egenkontrol, indebærer, at vi hele tiden holder de sikkerhedsansvarlige til ilden - for nu at sige det populært. I den forbindelse er det også af betydning, at vi har DBI til at stå som uvildig sikkerhedsfaglig garant", forklarer P. H. Jørgensen. Årlig tilstandsrapport Birger Kjærbye, markedskonsulent hos DBI, supplerer: "Vore inspektører kontrollerer ikke kun, at checklistepunkterne overholdes - de giver også gode råd og forslag til forbedringer af brandsikkerheden, hvor de finder det påkrævet. Endelig samler vi alle resultaterne i en tilstandsrapport, som vi fremlægger for Hilton/Scandic en gang om året." Forbedringen af hotelsikkerheden hos Hilton/Scandic stopper ikke her. P. H. Jørgensen oplyser, at der netop nu er ved at blive installeret godkendte automatiske brandalarmanlæg på 11 af kædens hoteller i Danmark. Når det er sket, vil alle 21 hoteller være fuldt sikrede med automatisk brandalarmering. For også at sikre, at disse anlæg fungerer tilfredsstillende, er der indgået aftale med DBI om løbende inspektion af anlæggene samt om gennemførelse af et introduktionskursus for hotellernes alarmansvarlige.. Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, bck@dift.dk 9
BI Kontaktperson: Dan Bluhme db@dift.dk Europæiske isoleringsfabrikker valgte DBI Stram tidsplan blev overholdt i forbindelse med omfattende prøvningsprogram for varmeisoleringsprodukter Danmark er med helt fremme, når det gælder prøvning og klassifikation efter det nye europæiske system for brandklassifikation af byggevarer. Det fremgik af sidste nummer af Brand & Sikring, hvor der blev gjort status for indførelsen af det nye klassifikationssystem. Med det nye system kan producenterne nu nøjes med én prøvning og klassifikation af en byggevare hos ét notificeret brandlaboratorium. Derefter skal alle andre EU-lande anerkende denne klassifikation for CE-mærkede byggevarer. Det er naturligvis en regel, som kan spare producenten for store omkostninger til prøvning og godkendelse. Men de betyder samtidig, at de europæiske brandlaboratorier kommer ud i konkurrence om prøvnings- og klassificeringsarbejdet. ringsprodukter, som udløb i foråret 2003, ekstra travlhed hos DBI. Flere af isoleringskoncernen Saint-Gobain Isovers store europæiske fabrikker fik udført prøvning og klassifikation af varmeisoleringsprodukter på brandlaboratoriet i Hvidovre. Det gjaldt fabrikkerne i Danmark, Polen og Italien, som fik udført prøvningerne, der er af typen reaktion på brand, et af de tre hovedområder inden for det europæiske klassifikationssystem. Foto: DBI Kompliceret proces Civilingeniør Michael Petersen fra den danske del af koncernen, Saint-Gobain Isover A/S, fortæller om, hvordan man der greb sagen an: "Vi benyttede BVQI Denmark A/S (Bureau Veritas) som notificeret certificeringsorgan i forbindelse med vores produktcertificering. Det var en stor opgave, hvor BVQI stod for prøveudtagning blandt vore produkter, som vi havde delt op i en række produktgrupper. DBI blev valgt som notificeret brandlaboratorium til at gennemføre prøvnings- og klassifikationsprogrammet, og det er blevet udført til vores fulde tilfredshed. Efter en forberedelse på et halvt år kunne prøvningerne starte i efteråret 2002, Det var en noget kompliceret og presset proces, som ikke blev mindre af nogle uafklarede problemer på det tyske marked, hvortil vores fabrik i Vamdrup leverer produkter. Men trods et par måneders forsinkelse nåede vi at blive færdige inden fristen udløb i marts 2003. DBI har udført et omfattende prøvningsprogram, som førte til en række produktklassifikationer inden for hovedklasserne A1, A2 og B. DBI er med Hidtil tegner det til, at Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut står sig godt i den nye markedssituation. Således gav overgangsperioden for den første serie af produktstandarder for varmeisole- Fig. 1 Isoleringsprodukt monteret og klar til prøvning i SBI-prøvningsstanden. Fig. 2 Isoleringsmaterialet efter prøvningen. Produktet opnåede en klassifikation som A2-s1,d0. Foto: DBI 10
DBI Hurtig reaktion Poul Flensborg, BVQI Denmark A/S, beretter følgende om forløbet: "Isover-selskaberne i de enkelte lande kan i samråd med certificeringsorganet vælge, hvilket notificeret laboratorium de ønsker at bruge til brandklassifikationsprøvningerne. I Danmark havde man valgt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som pris- og leveringsmæssigt kunne tilbyde de bedste vilkår. Da der siden skulle udføres klassificeringsarbejde for de italienske og polske Saint- Gobain Isover-virksomheder faldt valget af samme årsager på DBI. DBI kunne tilmed tilbyde en hurtig og fleksibel arbejdsproces - og det fik vi særlig brug for i forbindelse med den italienske sag, som tidsmæssigt var stærkt presset. Det var således helt afgørende for forløbet, at DBI med meget kort varsel kunne stille op, og at vi lynhurtigt kunne indgå en aftale om en arbejdsgang, der kunne holde." "Jeg kan kun sige, at samarbejdet med DBI har fungeret til vores fulde tilfredshed", fastslår Poul Flensborg. 100 prøvninger Opgaven for det italienske selskab har også udmøntet sig i brandklassifikationer af fire produktgrupper, og i forbindelse med den polske sag, hvor der er en længere tidsfrist, er resultatet foreløbig to klassifikationer. Som led i klassifikationsarbejdet har DBI udført ubrændbarhedsprøvninger, prøvninger af brændværdi samt de såkaldte SBI-prøvninger (Single Burning Item Tests). Samlet er der gennemført omkring 100 brandprøvninger hos DBI i forbindelse med Isover-produkterne.. Hjælp til at finde brandklassificerede byggevarer Nem online-adgang til register over byggeprodukter, som er prøvet og klassificeret af europæiske brandlaboratorier Hvilke byggevarer er brandklassificeret - og hvordan? Med indførelsen af det europæiske brandklassifikationssystem, er det et spørgsmål, som i stigende grad vil blive stillet i byggebranchen. Arkitekter, rådgivere, producenter og bygherrer m.fl. har alle en interesse i en let tilgængelig oversigt over de klassificerede produkter. Derfor vil det blive en hjælp for mange, at der nu etableres et samlet produktregister med oplysninger om brandklassifikationer i hele Europa. Det sker i form af en ny database, som gør det nemmere at finde det rette byggeprodukt. Det oplyser civilingeniør Martin Pauner, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Databasen vil indeholde oplysninger om produkter, som er klassificeret inden for de europæiske brandklassifikationsområder: reaktion på brand, brandmodstandsevne og udvendig brandpåvirkning af tage. Det er den europæiske sammenslutning af officielle brandlaboratorier, EGOLF, som står bag databasen. I praksis er det de enkelte medlemslaboratorier, som får ansvaret for at forsyne registeret med oplysninger om de klassifikationer, laboratoriet har stået for. Således sørger DBI for, at de byggevarer, som DBI har testet og klassificeret, bliver lagt på databasen. Det er naturligvis producenterne, som selv bestemmer, om de vil have deres produkter lagt ind på databasen. Men Martin Pauner forventer, at producenterne vil bakke op om EGOLF-databasen, da den vil fungere som et udstillingsvindue for deres produkter. Indtil videre tilbyder DBI i øvrigt at lægge oplysningerne ind i registeret uden beregning. EGOLF-databasen kan findes på adressen www.egolf.org.uk, men der vil også være et direkte link fra DBI's hjemmeside www.brandteknisk-institut.dk. EGOLF står for European Group of Official Laboratories for Fire Testing.. Kontaktperson: Martin Pauner mpa@dift.dk EGOLF s hjemmeside, hvor man kan finde databasen med brandklassificerede byggevarer. 11
BI Mere forebyggelse øger behov for samarbejde Ændringer er et naturligt led i udviklingen, men det tætte samarbejde mellem beredskabscheferne og DBI fortsætter Hvordan ser det ud med samarbejdet mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)? Spørgsmålet er relevant i lyset af, at de to organisationer har stoppet samarbejdet omkring det fælles tidsskrift Brandværn, samtidig med at konkurrencen på inspektionsområdet er blevet skærpet, efter at en anden virksomhed er blevet akkrediteret til inspektion på brandområdet. Brand & Sikring har stillet spørgsmålet til FKB's formand, Henning Holm Johansen, og DBI's administrerende direktør, Peter Johansen. Henning Holm Johansen: Forebyggelse og nye brandkrav giver basis for øget samarbejde. Foto: Svend Erik Brodersen DBI er andet end inspektion "DBI og FKB har altid haft et godt samarbejde - og det fortsætter. At der sker ændringer i markedet er et naturligt led i udviklingen, og det skal bare behandles rent professionelt af de enkelte kommuner og beredskaber, fastslår Henning Holm Johansen." Han uddyber: "For os er DBI jo andet end "blot" inspektion. I og med, at vi i beredskaberne fremover vil satse mere på forebyggelse, er der basis for et øget samarbejde. Her kan jeg blandt andet pege på de samarbejdsflader, vi har i forbindelse med de mange udvalg og arbejdsgrupper, hvor samarbejdet fungerer fortræffeligt. Noget, der får betydning fremover, er de funktionsbaserede brandkrav. Her ser jeg DBI som en vigtig samarbejdspartner - ikke mindst for de små og mellemstore kommuner, som jeg tror får brug for at trække på DBI's ekspertise." Peter Johansen er enig: "DBI's samarbejde med FKB har altid haft høj prioritet, og det er ikke ændret siden Københavns brandchef var primus motor i dannelsen af DBI's forgænger Dansk Brandværns-Komité i 1920. Han blev formand for komitéen, og FKB har været repræsenteret i DBI's styrende organer lige siden." "Uden et tæt samarbejde med FKB vil DBI ikke være i stand til at løse opgaverne med blandt andet forskrifter og vejledninger. FKBmedlemmers bidrag til arbejdet i faglige udvalg og råd er essentielt, og de input, vi får, har ikke mindst stor betydning for valg af forsknings- og udviklingsaktiviteter," siger Peter Johansen. Henning Holm Johansen samtykker: "Vi sætter også stor pris på forsknings- og udviklingsindsatsen, som kan gavne os alle. Her er det af betydning, at DBI har sine rødder i det faglige miljø, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af forskrifter og vejledninger. Man kunne måske argumentere for, at denne opgave burde ligge inden for det offentlige - DBI skal jo trods alt tjene pengene ind på disse udgivelser. Men, som jeg sagde, har DBI sin force med sin forankring direkte i det faglige miljø, og så længe, der ikke eksisterer noget bedre, må det for min skyld gerne fortsætte på den måde. Systemet fungerer upåklageligt." Vigtig forskning og udvikling "DBI prioriterer udviklings- og serviceindsatsen, og den affødte videnopbygning, højt", siger Peter Johansen og tilføjer: "Gennem årene har DBI anvendt mange midler på dette område, og alene i 2002 har vi udført samfundsrelevant forskning og udvikling samt serviceopgaver for over 10 millioner kroner. Dette gør DBI til den absolut største aktør på området." "Der er dog en risiko for, at en kraftigere konkurrence vil medføre en reduktion af DBI's egenfinansierede del. I forvejen er den samlede danske forsknings- og udviklingsindsats på det brand- og sikringstekniske område beskeden - og det kan næppe forventes, at kommercielle aktører vil yde noget bidrag på det område", beklager Peter Johansen. Han slår dog samtidig fast, at den skærpede konkurrencesituation har medvirket til, at DBI har 12
DBI forbedret sin i forvejen gode kundeservice og effektiviseret forretningen til gavn for såvel kunder som DBI selv. Nye fagblade Om udviklingen på bladområdet siger Henning Holm Johansen: "FKB havde slet ikke noget ønske om at stoppe samarbejdet. Men der indtraf nogle ydre omstændigheder, som førte til, at vi blev enige om at nedlægge Brandværn. Efter det besvær, der naturligt følger med opstarten af noget nyt, synes jeg det tegner godt for vores nye blad, Brandvæsen. Vores blad fokuserer primært på brand og beredskab, og jeg synes det bliver suppleret godt af DBI's kvartalsblad Brand & Sikring, som overvejende dækker det forebyggende område samt forskning og udvikling. Og som jeg allerede har fremhævet, er det nogle emneområder, som vi prioriterer højt og sætter pris på blandt de kommunale beredskabschefer", slutter FKB's Johansen. "DBI havde heller ikke noget ønske om at afbryde samarbejdet omkring Brandværn. Det mere end 25 år lange bladsamarbejde har været frugtbart, og vi skabte sammen Danmarks førende brandtidsskrift. Men en klage til Konkurrencestyrelsen omkring bladets annoncepolitik medførte, at det for begge parter var mest hensigtsmæssigt at stoppe samarbejdet. Til gengæld har vi fået to fagblade og en endnu bedre dækning af brand- og sikringsområdet. Selv om vi ikke længere har fælles blad, er det magtpåliggende for os, at vi kan fortsætte og udbygge samarbejdet. Og det skader vel ikke, at vi skal "konkurrere" om at have Danmarks bedste fagtidsskrift, slutter DBI's Johansen.. Peter Johansen: FKB-medlemmers bidrag til arbejdet i faglige udvalg er essentielt. Foto: Lennart Søgaard DBI-nyheder på udstilling Nye produkter præsenteres på sikringsog sikkerhedsmesse Eftersommer og efterår er messeog udstillingstid for brand- og sikringsbranchen. DBI lagde ud i slutningen af august på udstillingen ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde i Århus. Den 7. - 9. oktober 2003 gælder det messen Sikring & Sikkerhed 2003 i Odense Congres Center. Ud over forskellige kendte ydelser vil der bliver præsenteret flere nye tiltag på DBI's stand. Det gælder blandt: et nyt koncept for beredskabsplaner, rådgivning om eksplosionsfarlige områder (ATEX direktivet), brand- og evakueringsøvelser samt nye kurser. På en messekonference den 8. oktober vil der desuden blive orienteret om, hvordan virksomheden kan forbedre sine forsikringsvilkår - blandt andet ved hjælp af risikobeskrivelser. (Se også omtalen side 2) Messens varmeste nyhed bliver en ny metode til styring af virksomhedens brand- og sikkerhedsmæssige indsats. Der er tale om et let håndterligt ledelsesværktøj, bygget op omkring en metodebeskrivelse med tilhørende edbsoftware og kurser, Værktøjet sætter virksomheden i stand til at etablere og vedligeholde en systematisk og effektiv håndtering af brandforebyggelse og anden sikringsindsats. Mød DBI i Odense på stand nr. C 3701. Billetter til messen kan bestilles hos DBI på telefon 36 34 90 00 eller på e-mailadressen lrc@dift.dk.. Foto: DBI DBI var med på udstillingen i forbindelse med Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 2003 i Århus. 13
BI Stråtag, brandisoleret med glasvæv. Situation fra et af brandforsøgene. Billedet er taget 22 minutter efter antændelse og viser en begrænset brand, som forløber stille og roligt. Foto: DBI Foto: DBI Ny metode til brandsikring af stråtage DBI anerkender brandsikring med glasvævsprodukt Kontaktperson: Søren Tofte, st@dift.dk Det danske landmiljø er fortsat karakteriseret af relativt mange stråtagsbygninger. Det årtusindgamle tagmateriale er en vigtig del af landets bygningsmæssige kulturarv, men desværre forsvinder flere og flere af disse tage og bygninger. Ofte opgives tagene af økonomiske grunde - men ødelæggelser, som skyldes brand eller rådudvikling, er også en betydelig trussel mod bygninger med den idylliske tagbelægning. Frygter skader Brandskader kan begrænses ved hjælp af korrekt udført brandisolering. Men dels er det dyrt at brandisolere, dels frygter nogle stråtagsejere, at den kompakte isolering vil hindre ventilation af tagrørene og dermed fremme tagets nedbrydning. Bekymringen skyldes formentlig, at man i de senere år har set et stigende antal nyere stråtage, som er blevet nedbrudt af råd og svamp. En helt ny metode, med glasvæv som det primære brandisole ringsmateriale, ser nu ud til at kunne løse nogle af problemerne. Det fortæller ingeniør Søren Tofte, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Der benyttes en glasvævsdug af typen Sepatec, som monteres mellem lægter og stråtag. På udsatte steder suppleres med stenuldsmåtter - for eksempel ved tagfod, vindskeder og under kippen. Den nye brandisoleringsmetode er billigere end de hidtil kendte metoder. Samtidig tillader det luftgennemtrængelige materiale en større naturlig ventilation til stråtaget. Fuldskalaforsøg Søren Tofte oplyser, at DBI har anerkendt metoden på lige fod med de tre metoder, som er beskrevet i Brandteknisk information nr. 29. Det er sket efter gennemførelse af kontrollerede forsøg, som dokumenterer, at brandsikring af stråtage med Sepatec glasvæv opfylder kravene til reduktion af flyvebrand, stråling og gennembrænding. Metoden vil blive beskrevet i Brandteknisk Information nr. 29 ved førstkommende revision. Indtil da gælder det, at brandisoleringsarbejdet skal udføres efter fabrikantens produktanvisning. Se også en uddybende artikel på DBI's hjemmeside www.brandteknisk-institut.dk. Søren Tofte oplyser endvidere, at DBI har taget initiativ til en nærmere undersøgelse af, hvorfor nogle stråtage nedbrydes hurtigere end andre. Herunder skal det undersøges, om brandisoleringen spiller ind - eller om problemerne for eksempel skyldes tagrørenes kvalitet eller deres håndtering. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, som blandt andet omfatter gennemgang af 200 stråtage. Projektets gennemførelse afhænger af, om der kan skaffes den nødvendige fonds- eller sponsorstøtte. En uddybende artikel om dette projekt kan også ses på DBI's hjemmeside.. 14
Christiania skal brandsikres Forsvarsministeriet vil havde brandsikkerheden bragt i orden på den tidligere kaserne DBI Brandsikkerheden på Christiania i København lever langt fra op til de standarder og regler, som gælder i resten af samfundet. Det er naturligvis først og fremmest et problem for områdets beboere og for besøgende i "fristadens" forskellige forsamlingslokaler. Hertil skal lægges, at brandvæsenet har sine betænkeligheder over for de herskende tilstande. Men der står også kulturhistoriske interesser på spil, idet der ligger omkring 40 bevaringsværdige bygninger på området, som støder op til byens gamle voldterræn. Nu skal der imidlertid gøres noget ved problemet. Den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne er fortsat Forsvarsministeriets ansvarsområde, og ministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) har sat en proces i gang, som skal forbedre forholdene. 140 bygninger "FNS har bedt os se på ca. 140 bygninger, og det er en omfattende opgave, som det kan tage flere år at løse". Det fortæller arkitekt Flemming Andersen fra Christianias Byggekontor, som står for gennemgangen af de mange bygninger. "For at sikre brandteknisk forsvarlige løsninger har vi aftalt med FNS, at vi benytter Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) som rådgiver på opgaven. Rent praktisk sker der nu det, at vi, sammen med DBI, gennemgår bygningerne én for én. Det sker i en løbende proces, hvor DBI udarbejder forslag til, hvad der bør gøres for at bringe de enkelte bygninger op på en acceptabel brandmæssig standard. På baggrund af DBI's rapporter udarbejder vi selv de detaljerede projektbeskrivelser, mens ansvaret for arbejdets endelige gennemførelse er udlagt til de mennesker, som benytter de pågældende bygninger", forklarer Flemming Andersen. En udfordring "Det er i og for sig en traditionel opgave, selv om den foregår i et noget anderledes miljø end det, Foto: Peter Præstrud vi plejer at arbejde i", fortæller ingeniør Søren Tofte, DBI. "Det jeg har set indtil nu viser, at der er et stort og akut behov for at få gjort noget ved brandsikkerheden på Christiania. Bygningerne er gennemgående sunde og solide, men det har knebet gevaldigt for brugere og beboere at etablere og opretholde den nødvendige brandsikkerhedsmæssige standard. Vi skal nok ikke forvente, at forholdene i de mange ældre bygninger nu bringes til at overholde bestemmelserne i det nyeste bygningsreglement (BR 95) til punkt og prikke. Men det er vores ambition at fremlægge nogle hensigtsmæssige løsningsforslag, som i praksis bringer bygningerne tæt på BR 95-niveau. Samtidig skal det være løsninger, som både myndighederne og Christianias brugere kan acceptere. Og det er en interessant udfordring," fastslår Søren Tofte. Brand & Sikring vil følge op på projektet senere.. Det har knebet med forståelsen for brandsikkerhed. Kontaktperson: Søren Tofte, st@dift.dk Foto: Peter Præstrud Søren Tofte (t.v.) og Flemming Andersen foran "Operaen" ved Pusher Street i Christiania. Den bevaringsværdige 1700-talsbygning er blandt de bygninger, som skal brandsikres. 15
BI Dødsbrande i Danmark 2002 Omkomne mænd Alder Konstaterede og formodede brandårsager Under 15 år 0 15-29 år 7 30-49 år 8 50-66 år 9 67-79 år 8 80-89 år 5 90 år og derover 2 Uoplyst 2 I ALT 41 Omkomne kvinder Alder Under 15 år 1 15-29 år 1 30-49 år 0 50-66 år 12 67-79 år 8 80-89 år 6 90 år og derover 3 Uoplyst 4 I ALT 35 Omkomne Brande Tobaksrygning diverse 11 11 Sengerygning 13 13 Rygning i alt 24 24 Fejl i elinstalation 2 2 Defekt fjernsyn 3 3 Defekt elkedel/kaffemaskine 2 2 Kortslutning (Varmepude) 1 1 Elektricitet i alt 8 8 Påsat 7 2 Bilbrand 10 6 Stearinlys 3 3 Brandøvelse 3 1 Uforsigtighed i forb. med madlavning 4 4 Ild i juletræ/dekoration 3 2 Anden uforsigtighed 5 5 Ukendt 9 9 I ALT 76 64 Omkomne måned for måned Januar 17 Februar 3 Marts 7 April 5 Maj 1 Juni 3 Juli 6 August 3 September 12 Oktober 5 November 7 December 7 I ALT 76 Brandstedernes fordeling Omkomne Brande Lejligheder 19 19 Plejehjem, beskyttede boliger mv. 9 9 Boliger med type uoplyst 4 4 Villaer 21 20 Kollegium 6 1 Boliger i alt 59 53 Landbrug Campingvogn, Telt 2 2 Biler 10 6 Udendørs 4 2 Ukendt 1 1 I ALT 76 64 Statistik: Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 16
DBI Færre omkom i boligbrande DBI og Beredskabsstyrelsen udsender fælles statistik over dødsbrande 76 personer omkom sidste år som følge af brand i Danmark. Det viser en opgørelse over dødsbrande i 2002, udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Dermed omkom der to personer flere end i 2001. Men antallet af brande i 2002 var færre, og fordelingen på brandsteder adskiller sig noget fra 2001. Mens boligbrande var årsag til 67 omkomne i 2001, faldt dette tal til 59 i 2002 - det laveste antal som er registreret i de sidste 12 år. Hver sjette boligbrand fandt sted i en plejebolig, beskyttet bolig eller lignende. Endvidere omkom alene seks af de 59 ved en enkelt brand i Randers i et tidligere hotel, der var indrettet i kollegieform med privat værelsesudlejning. Foto: DBI tivt høje dødelighed, som falder i øjnene. Kvindernes risiko for at omkomme på grund af brand stiger derimod mere "naturligt" med alderen. Sengerygning vendt tilbage Tobaksrygning er er den hyppigste årsag til dødsbrande. Antallet af branddødsfald, som skyldes tobaksrygning, har ligget nogenlunde konstant op gennem 1980'erne og 1990'erne, men de to årtier bød på en markant ændring i fordelingen af disse ulykker. Mens sengerygning stadig var den hyppigste dødsbrandårsag i 80'erne, skiftede billedet i 90'erne, hvor "anden rygning" (dvs. sofarygning mv.) blev den mest almindelige brandårsag. Den udvikling stoppede brat i 2001, da sengerygning igen blev den hyppigste årsag til dødsbrande. Og det var åbenbart ikke en enlig svale, idet sengerygning i 2002 atter topper listen over årsager til, at folk dør ved brand. Med syv omkomne på samvittigheden ligger påsat brand noget højere på listen over brandårsager end normalt. Det skyldes den tidligere omtalte brand i Randers, som kostede seks personer livet. Nordisk sammenligning Der dør ikke flere på grund af brand i Danmark, end der gør i de øvrige nordiske lande. Faktisk ligger Danmark, sammen med Norge, lavest med ca. 1,4 omkomne pr. 100.000 indbyggere. Det oplyser Steen H. Nonnemann, Beredskabsstyrelsen, som har sammenlignet den danske opgørelse med tallene fra Finland, Norge og Sverige. Det kan man læse mere om i Beredskabsstyrelsens statistiske beretning for 2002. Beretningen kan ses på www.brs.dk. Opgørelsen over dødsbrande i 2002 er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI). Tallene er opgjort på grundlag af registrede medieomtaler ("avisudklip") samt oplysninger fra DBI's udersøgelsesafdeling og Rigshospitalets Klinik for Brandsår og Plastikkirurgi.. Kontaktperson: Ole B. Kristensen obk@dift.dk Brande i biler Blandt de dødsbrande, som ikke fandt sted i boliger, var den tragiske ulykke, som kostede tre brandmænd livet i Frederikshavn. Desuden er der registreret seks trafikulykker med bilbrande, som kostede i alt ti personer livet i 2002. Det tilsvarende tal lå i 2001 på blot to. Fordelingen af de omkomne på køn og alder adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere år. Blandt mændene, som oftere rammes af brand end kvinder, er det de yngre og midaldrende gruppers rela- Sengerygning er igen blevet den hyppigste årsag til dødsbrande. (Modelfoto). Foto: DBI 17
BI Teknologiportalen kan findes på www.teknologiportalen.dk Teknologi på nettet Ny internetportal samler teknologisk viden Fremover bliver det nemmere at finde frem til den teknologiske viden, som findes i Danmark. Landets 10 godkendte teknologiske serviceinstitutter - GTS-virksomhederne - etablerer nu en fælles internetportal, hvor virksomhedernes viden vil blive præsenteret. Det betyder, at man fremover blot behøver at klikke ind på én internetadresse, når man går på jagt efter viden eller samarbejdspartnere på teknologiområdet. På internetadressen, som er www.teknologiportalen.dk, kan man få adgang til information om så forskellige teknologiområder som brandsikring, bioteknologi, miljø, metrologi, elektronik, ledelse og erhvervsudvikling - og meget meget mere. Teknologiportalen henvender sig til GTS-virksomhedernes eksisterende og potentielle kunder. Men den henvender sig også til samarbejdspartnere som myndigheder, organisationer, læreanstalter og studerende. "Det er vores mål, at Teknologiportalen skal være danskernes foretrukne indgang til viden om teknologi", fortæller direktør Henrik Morgen, som står i spidsen for GTS-virksomhedernes sekretariat. "Men ud over, at vi gerne vil lette samfundets adgang til teknologisk viden og service, skal portalen bidrage til at skabe netværk og finde samarbejdspartnere på tværs af GTS-nettet", forklarer Henrik Morgen. Når man går ind på Teknologportalen, får man en række tilbud. Fra portalens forside har man adgang til blandt andet en søgefunktion og et "udstillingsvindue" med nyheder fra GTS-virksomhederne. Via menubjælken kan man hente konkret viden inden for forskellige emner, ligesom der er adgang til oplysninger om de mange ydelser, virksomhederne kan tilbyde. Hertil kommer kurser, jobtilbud, presseinformation og et to-vejs-forum, hvor virksomheder og studerende kan "finde hinanden" i forbindelse med løsning af konkrete projektopgaver. "Teknologiportalen kommer til at udvikle sig over de kommende år. Den vil aldrig være det komplette, altdækkende opslagsværk, men er allerede nu et stort fremskridt for virksomheder, myndigheder og andre, som søger hjælp til løsning af teknologiske problemer", fastslår Henrik Morgen. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) repræsenterer den brand- og sikringstekniske viden på den nye portal, mens de øvrige deltagere er: Bioteknologisk Institut, Dansk Standard, Dansk Toksikologi Center, DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik, DFM Dansk Fundamental Metrologi, DHI - Institut for Vand og Miljø, dk-teknik ENERGI OG MILJØ, FORCE Technology og Teknologisk Institut.. Henrik Morgen 18
DBI Forbudt slukningsmiddel gavner brandsikkerhed Nedlagt halonbank sluttede med pænt overskud Efter at have fungeret i 10 år har Dansk Halonbank ApS fuldført sin mission. Banken har ekspederet det sidste kilo halon, regnskabet er gjort op, og overskuddet fordelt i god ro og orden. Indtil for 10 år siden var halon langt det mest anvendte rumslukningsmiddel, ligesom der var opsat tusindvis af håndildslukkere med halon rundt om på landets virksomheder. Halon var især velegnet til slukning af brand i elektronisk udstyr. Men halonen er nu bortskaffet og udstyret pillet ned. Det effektive brandslukningsmiddel havde den ulempe, at det nedbrød jordens ozonlag, når det slap ud af beholderne. På baggrund af den internationalt vedtagne Montrealprotokol blev stoffet forbudt i det meste af verden - med en udfasningsperiode, som i Danmark for længst er udløbet. Herefter må halon kun bruges inden for luftfarten og til andre særlige, livsvigtige formål. Første i verden I slutningen af 1992 etablerede Danmark, som det første land i verden, en såkaldt halonbank. Det var i slutningen af 1992, og den skulle medvirke til, at halonen blev indsamlet og behandlet forsvarligt, når anlæggen blev pillet ned. Sagt med andre ord skulle det undgås, at den tiloversblevne halon blev sendt direkte op i den blå luft. Det var Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Miljøstyrelsen, som tog initiativ til banken, der blev etableret i samarbejde med Forsikring & Pension, Dansk Brandsikringsforening samt virksomheder i halonbranchen og andre private interessenter. I første omgang sørgede banken for, at overskudshalonen blev anvendt i tilbageværende anlæg. Derved sparede man produktion og import af ny halon. Efterhånden som virksomhedernes slukningsanlæg forsvandt, blev halonen opmagasineret i banken og videresolgt til de særlige anvendelser, inden for blandt andet luftfart og militær, hvor det fortsat var lovligt at bruge slukningsmidlet. Miljøvenlig og velgørende Da Halonbanken på den måde havde fulgt sit sidste kilo halon til dørs, blev der lukket og slukket i banken. Tilbage stod fordelingen af bankens værdier, som nu ikke var en halonbeholdning, men en pengebeholdning. Der var nemlig en pæn sum tilbage, selv om Halonbanken i årenes løb havde tilgodeset en række velgørende formål økonomisk. Efter at anpartshavernes indskudte kapital var tilbagebetalt, stod der endnu knap to millioner kroner på bankkontoen. Disse midler har den likviderede bank doneret til følgende almennyttige formål inden for brandsikkerhed mv.: Rigshospitalets brandsårsafdeling: 150.000 kr. til anskaffelse af behandlingsudstyr og afholdelse af sommerlejre for brandsårsbørn. Dansk Brandsikringsforening: ca. 600.000 kr. til støtte for arbejdet med international standardisering. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: ca. 600.000 kr. til delvis dækning af udgifter i forbindelse med opbygning af demonstrationsrum for nye rumsluknings metoder og branddetektering. Forsikring & Pension: ca. 600.000 kr. til skadeforebyggende arbejde på brandområdet. Dermed har Dansk Halonbank ApS ikke kun sikret en miljømæssigt forsvarlig afvikling af halon, men også bidraget til bedre brandsikring og behandling af brandskader. Et flot punktum for udfasningen af dansk halon.. Foto: DBI Forhenværende bankformand. DBI's administrerende direktør, Peter Johansen, var formand for Halonbankens bestyrelse. Halonbankens nu afviklede halonlager. 19
BI Vi er blevet meget klogere Brandteknisk diplomuddannelse fik alarmklokkerne til at ringe. Deltagere føler sig bedre klædt på efter CFPA-kursus. Kontaktperson: Helle L. Mikkelsen, hlm@dift.dk Efteruddannelsen i Danmark inden for det brandforebyggende område har i mange år været præget af enkeltstående korte kurser om specifikke emner. Det har betydet, at den uddannelsesmæssige baggrund for mange sikkerhedsansvarlige har haft et lidt tilfældigt præg. I takt med stigende krav til sikkerhedsarbejdet i danske virksomheder er der opstået et behov for et kursusforløb, som sikrer en samlet, dokumenteret - og mere helhedspræget - uddannelse på brandområdet. Dette behov er blevet tilgodeset med etableringen af den brandtekniske diplomuddannelse - CFPA-uddannelsen et samlet efteruddannelsesforløb for sikkerhedsanvarlige. Uddannelsen bygger på en model, opstillet af den europæiske brand- og sikkerhedsorganisation CFPA, som er overordnet ansvarlig for uddannelsen i alle de europæiske medlemslande. Der mangler brandekspertise I løbet af de senere år er diplomuddannelsen for alvor slået an i Danmark, hvor antallet af udstedte diplomer er steget år for år. Men hvem er det, der gennemfører CFPA-uddannelsen, og hvad kan de bruge den til? Brand & Sikring har talt med nogle af dimittenderne fra det hold, som afsluttede uddannelsesforløbet i første halvår 2003. Tomm Giiff, el-ingeniør, TNG Engineering ApS: "Som rådgivende elingeniør har jeg blandt andet på byggemøder som projektkoordinator bemærket, at der mangler ekspertise på brandområdet. Mit firma arbejder inden for el-området, hvor vi blandt andet har specialviden på eksplosionsområdet, men vi har også brug for den bredere brandtekniske baggrund. Konkret løber vi ofte ind i brandtekniske spørgsmål i forbindelse med elektriske installationer og implementering af maskinanlæg. Det var baggrunden for, at jeg meldte mig til CFPA-kurset, som har opfyldt mine forventninger, idet jeg fremover vil være langt bedre klædt på i mit daglige arbejde. Jeg har lært noget på alle områder - måske bortset fra eksplosionsområdet, hvor jeg i forvejen var specialist." Tomm Giiff er indehaver af TNG Engineering ApS i Vemmelev ved Slagelse. Virksomheden, der har 6 medarbejdere, har for nylig bl.a. arbejdet med sikkerhedsspørgsmål og SAT-test i den københavnske Metro. Kanongodt Martin Bagge, kemiingeniør, Rockwool International A/S: Det har været en kanongodt kursus. Som kvalitetsleder i vores brand- og varmelaboratorium (EFiC-laboratoriet) havde jeg behov for at få et samlet overblik over den brandtekniske viden. Det har jeg nu fået. Mit brandtekniske kendskab har hidtil overvejende været koncentreret omkring de materialemæssige forhold, men nu har jeg også fået en forståelse for de anvendelsesmæssige faktorer. Dermed er jeg blevet bedre i stand til at overskue brand- og bygningsområdet." Martin Bagge kan også bruge sin nyerhvervede viden uden for laboratoriet. Som medlem af sektorgruppe Brand og sektorgruppe Isoleringsmaterialer deltager han i det europæiske standardiseringsarbejde under Byggevaredirektivet. Desuden sidder han i bestyrelsen for Brandteknisk Selskab. Martin Bagge Tomm Giiff 20