Udvikling af Tønder Kommune. Tøndersjælen

Udvikling af Tønder Kommune Tøndersjælen 11 CityDesign A/S - Oktober 2011

Indhold: side 1. Formål 2 2. Metode 3 3. Sammenfatning 3 4. Den fælles sjæl i Tønder Kommune området 5 5. Tønder 7 6. Højer 8 7. Skærbæk 9 8. Rømø 9 9. Toftlund 10 10. Løgumkloster 11 11. Bredebro 11 12. Bilag 14 Notat 11CityDesign 1 of 25

1: Formål Analysen Tøndersjælen er en del af det analyse kompleks der omfatter: Tønder Sjælen Tønder Det kreative potentiale Tønder Stakeholder Tønder omdømmet Tønder profilen Tøndersjælen beskriver de sociologiske/antropologiske forhold som kan læses ud af historien fra før 1864 og til nutiden. Motivet for at inddrage analysen i Tønders strategiudvikling er at en solid udvikling må tage udgangspunkt i det der er, det der er skabt igennem historien : Naturen, kulturen, menneskene, erhvervene.. Er der ikke forbindelse imellem fortid, nutid og fremtid, så vil en strategisk udvikling og særlig en markant ny udvikling næsten altid blive kortvarig alene fordi det nye udstødes af samfundet. Det virker fremmed og kunstigt på de der bor der, hvorfor det hurtigt vil ebbe ud og kun stå som endnu et forsøg på at skabe udvikling. Analyse af Tøndersjælen skal med andre ord danne afsæt for en holdbar strategi. Tøndersjælen kan læses som en selvstændig analyse, men værdien kommer først frem når analysen sammenholdt med de øvrige analyser, bliver oversat til Tønder Strategien. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 2 of 25

2: Metode Tøndersjælen hviler i overvejende grad på historiske kilder (se bilag) som beskriver området Tønder Kommune og de enkelte byer/steder i området. Kilderne er udvalgt i samråd med områdets bibliotekarer, H. E. Sørensen, Skærbæk og andre med særligt kendskab til området. Personlige oplevelser og samtaler med borgere indgår i analyse. Vi har tilbragt en uge i området i sommeren 2011. Analysen prætenderer ikke at være en dybtgående sociologisk/historisk analyse. Analysen skal udelukkende tjene som udgangspunkt for formulering af strategi og handlingsplan for Tønder Kommune. 3 : Sammenfatning Det er naturen og forandringerne af naturen samt det dansk/tyske forhold som mere end noget andet har præget udviklingen af Tønder Kommune området. Resulatet er et samfund, hvor landbrug stadig spiller en betydelig rolle, men hvor der foregår en glidende overgang i retning af turisme og særlige fødevarer. Handel og håndværk er de store erhverv. Industriudviklingen blev hæmmet af tilhørsforholdet til det stærke tyske industrisamfund. De få industrier der er dukket op har, ganske få på nær, ingen særlig tilknytning til området. Kniplinger er det ene af de to industrieventyrer og det er til gengæld både stort og særligt for området. ECCO sko er det andet det havde udspring i Bredebro der, målt i forhold til indbyggertal har sat meget erhverv i gang. Der er kun få eksempler på handlekraftige personer. Forsigtighed, omtanke og en ulyst til store forandringer har præget området - måske netop fordi de store TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 3 of 25

uberegnlige og udefrakommende kræfter : naturen og den dansk/tyske ubalance har påvirket livsrammerne stærkere end noget andet sted i Danmark. Fællestræk imellem områdets byer/steder er tydeligere end forskelligheder dog sådan at forskellighederne træder tydeligere frem med afstanden fra havet og fra grænsen. Men det ændrer ikke ved, at i Tønder Kommune området er der mere der samler end der deler. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 4 of 25

4: Den fælles sjæl i Tønder Kommune området. Baggrunden for væksten i de små byer findes i den store samfundsomstilling der blev kaldt den industrielle revolution. Det var ikke alene industrier der revolutioneredes, det var hele samfundets vareudveksling handel, landbrug. Nordslesvig var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke tyske konkurrence og af beliggenheden og der opstod ikke den samme industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1920 som i den danske provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse som Tyskland indførte 1879 for at beskytte tysk landbrug for den begyndende internationale krise. Den dybe krise 1880-erne afløstes pludseligt i 1895 fremgangen varede helt til 1914. Opsvinget satte fart i landbruget og det var i den forbindelse at de mange små stationsbyer blev til andelsbevægelsen med mejerier og smøreksport. Sideløbende steg mekaniseringen af landbruget. De penge der kom bønderne til gode blev brugt i stationsbyerne og så voksede de med nye virksomheder: Mejeri, maskinhandel, købmænd, bygningshåndværkere. Tønder Kommune området er sammenbragt af en række byer/og steder med hver deres identitet og særpræg. Under de lokale særpræg ligger imidlertid en strøm af naturskabte forhold og historiske begivenheder som binder sammen og udgør det gods som kommunens fællesskab kan bygges på i respekt for stedernes forskelligheder. Det fælles gods er indkredset igennem en række begivenheder som særligt har præget udviklingen : TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 5 of 25

- Fundet af Guldhornene (1639/1734) - Naturens krav. Det er naturen (Marsken) der mere end noget andet har skabt menneskenes identitet. - Nødvendigheden. Det karske og det barske. Fællesskabet omkring digerne. - Beliggenheden, grænselandet, hvad ud ad tabes skal indad vindes. - Den pietetiske vækkelse - Schlesvig Holstein kulturen : - Den Slesvig-Holstenske kultur er lige så lidt tysk, som de nuværende hjemmetyskers kultur er tysk, eller de danske sydslesvigeres kultur er dansk. Der er mere tale om en slutning til foreliggende, ydre alternativer, - end en faktisk, indre overensstemmelse (Uwe Thomsen 1984) - Kniplingeindustrien - De betydningsfulde igangsættere der rejste: - Olufsen (B&O), Peter Mærsk Møller, Willum Kann Rasmussen, Hans J. Wegner - De tunge årstal : 1848, 1864, 1914, 1920, 1939, 1945 der har skabt de skiftende - balancer i mellem det tyske og det danske, mindretallene og forståelsen for andre. - De mange små virksomheder industrien der aldrig fik fat. Den industrielle - udvikling gled forbi (1880 1910) - Turismen der tager rigtig fat omkring 1880-erne - De få, enkeltstående industrierhverv : - Europa Jensen (bilerne), Nick, Højer Tæppefabrik, Andels - Katoffelmelfabrikken (AK). Ecco Sko, Tøma TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 6 of 25

5. Tønder Sjælen 1861 Grundstensdokument, nedlagt under den første Schweizerhalle af bygherren, ølbrygger Johann Peter Paulsen: På denne tid, da dette skrives, kan Tønder med henblik på velstand og erhvervskilder nok måle sig med andre små byer i landet. I social henseende kan der i sandhed siges, at borgerskabet er bravt og godt, åbent, godmodigt, velgørende og selskabeligt. Klikevæsenet kendes kun af navn, om tyveri hører man intet, bevidste bedrageri er sjældent. Foretagsomheden er ret ringe, kapitalisterne sætter deres penge på sikre renter eller stikker dem i landerier. Byggelysten er ringe, dog har byen i de sidste år udvidet sig og er blevet forskønnet. Selv i forstaden til Vestergade er der blevet opført en række smukke huse. Byens velstand baserer sig ikke så meget på borgernes handlekraft og soliditet, men mere på fædrenes milde stiftelser og byens herlige landerier. Hertil kommer det vidtstrakte, velhavende opland og beliggenheden mellem gest og marks, som gør Tønder til landhandelens naturlige midtpunkt. 1700-1800 Kniplingeformuerne skabes 1820 Sparekassen : Der var forandring i luften og det manede til forsigtighed. Den smukke by (og det er Tønder den dag i dag) 1850 + Den tyske overklasseturisme kniplinger som den store souvenir. 1867 Tønder Østbanegård (Jyske Længdebane) 1864-1910 Turismens og bryggeriernes store epoke 1900 4000 indbyggere 80 værtshuse 1912 Første danske forening 1926-30 Tøndermarskens afvanding egnens forvandling. Ingen havn. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 7 of 25

1943 700 års jubilæum. Tønder Brugsforening, RITAS supermarked Borgmester Poulsens Epoke. Tornerosesøvnen. 1959 + System Abstracta, Tøma, Hartmann, Nordisk Hydro, DSB, kasernen. Ribe Jernstøberi. 1970 Gågaden 1971 Årets By 1975 + Tønder Festival Grænsehandel 2006 Danmarks Mest Attraktive handelsby 6: Højer Fiskeri, Sejlads Havnebyen til Tønder, vejen til havet Vidå Pigerne lærte at kniple drengene skulle tjene Tyske og danske dør om dør 1877 Højer Tæppefabrik starter (konkurs 1992) 1887 Stadt Tonder Hotellet : Musikere fra Wien og New York og bio! 1896 Afholdsorganisationen IGOT. Højer Station 1897 Familien Müller starter Højer Pølser som lige siden har været det vigtigste element i at udbrede kendskabet til Højer. 1904 Europa Jensen med biler frem til 1959 1900 + Turismen, Damperen til Sild. restaurant Hoyer Schleuse 1918 Vidå fabrikken (største bygningsværk i Højer). Søgræsfabrikken der fejlede og siden har været brugt til meget. 1932 Folkeligt Samfund 1945 Byrådsprotokol overgår fra tysk til dansk 1957 Højer Bio (lukker 1985) 1963 Tom Juhl : men byrådet har desværre endnu ikke fattet at turister er TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 8 of 25

en indtægtskilde 1964 Digeskolen 1969 Snopperup bygges uden for gamle Højer 1970 Turistforeningen 1982 Seminaret ofr Tekstildesign og brugsgrafik 1992 Sejlruten Højer- Sild (genåbnet) 1995 Kurby med det hele projektet 7: Skærbæk Hovedstaden for Rømø 1860 Spare- og Lånekassen (nu Danske Bank) 1864 + Landbrugets gode kår > mange udvandrer til Kongeriget og til USA Provst Peter Jacobsen. Meget foretagsom. Grundlægger turismen på Rømø sporvogn over øen til Lakolk. bank mv ind til det hele rabler. Han er bannerfører for tyskheden mod den danske bannerfører Timmermann 1900 Opgang på alle områder. Det gå godt. 1912 Danskheden får overtaget (altså meget før Højer/Tønder blot få kilometre borte.) 1935 Dæmningen 8. Rømø - Skibsfarten: Grønlandstiden 1600-1800, Islandstiden 1860-1870 - Svenskerne tog flåden. De blev i stedet skibsfører (kommandanter) TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 9 of 25

de bygger og køber de store gårde på fastlandet. - Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg emigrerede til USA, Australien. - Der har altid været landbrug, men altid noget andet end landbrug. 1836 Fødes Peter Mærsk Møller i Østby. Grundlægger med sønnen A.P.Møller Dampskibsselskabet 1904 1909 Villum Kann Rasmussen fødes på Manø 1900-25 Landbruget er hovederhvervet 1900-erne Turismen som kommer alle til gode. Start Pastor Jacobsen (se Skærbæk). Landbruget bliver starten på turismen (camping) 1964 Havnen i havneby indvies. Havneby bliver udviklingsbyen 1964 Rejefiskeriets start Øko landbrug Rømø produkter Mange unge forlader øen. 9. Toftlund 1864 + Nogle udvandrer udsigterne er dårlige, men det rammer ikke Toftlund særlig hårdt. Byen var inde i en god udvikling 1871-1940 En gammel landsby med vokseværk. En handelsby. Jernbanen 1904 kom først da udviklingen var godt i gang 1900 Amtsret, postkontor, skattekasse, dyrlæge, apotek mv. > To hoteller i Toftlund > Embedsmændene bor i Toftlund (Amstretten) og det gør de nye branchers folk også. > Magasin du Nord har afdeling i Toftlund 1933 Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) 300 andelshavere, har prøvet meget nyt, men ringe succes. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 10 of 25

1990 Stanken fra AKS endnu? 1990 Energispareprojekt med Slesvig-holstenske Bredstedt (EU støttet) 2000 Studenterkursus, teaterhøjskole, golfklubben, Brundlandcenteret, SunSil 2005 AKS fusionen er kiksede. 10. Løgumkloster 825 Grundlagt af munke 1173 Selvstændigt sogn 1600 Byen dannes 1600-1800 Kniplingeindustrien i 1741 er der 611 kniplersker 1914 + En streng tid. Om det lykkedes danske og tyske at leve side om siden afhænger af hvem man spørger. Der er både spænding og fællesskab 1920 + Byen vokser langsomt. Ingen industri. Kultur skal bære turisme 1960-erne Refugiet det nye kulturcenter. Holmen med Olivia Holm Møller? - Klostermarked - Det røde hjerte - Det sted i Danmark hvor der bor flest præster. 11. Bredebro - Mest kendt for kniplinger - Den sammenvoksede by (Bredebro og Brede) i folkemunde Bredekro efter landevejskroen TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 11 of 25

1861 Den nye bro af den mest foretagsomme mand Jens Peter Petersen som ogås fik æren for at vestbanen kom til Bredebro 1887 Jenbanen indvies trafikknudepunkt 1900 Opblomstringeperioden eneste landsby i Tønder Amt Nord med befolkningsfremgang Mange tyske tilflyttere 1900+ Den hårde tid Sønderjylland som prøjsisk provins, det svejsede danskene sammen 1909 Forsamlingshuset bygget af en kreds af danskere 1913 Det Danske Årsmøde største Bredebro begivenhed nogensinde?1 1914+ Vesterhavsdiget. Krigen, de russiske krigsfanger. 1923 Kongebesøget 1927 Jernbanen Rødekro via Bredebro til Ballum nedlagt 36 1935 De yderliggående DNSAP ¼ af kommunens stemmer. Partiets højborg igennem mange år. 1945 + 2. verdens krig 1945+ God tid for håndværkere. Landbruget på vej til mekanisering 1961 Bredebro Industri A/S med 97 lokale aktionærer. 1961 Regn i Regn bestiller en fabriksbygning 450 m2, men bruger den ikke. Mange viste interesse (gode trafikforhold, billig arbejdskraft). Solgt til Karl Toosbuy og J. Jensen for 158.000 kr Bredebro Skofabrik, A/S Ecco-Let. Flere småskofabrikker kom med. Det var ideen med Industrihuset 1961 L. Nielsen Jepsen limtræsfabrikation : LNU-Spændtræ der blev Danmarks største i branchen. 1971 Åspe : 4000 træsko pr dag TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 12 of 25

1973 Ecco må hente arbejdskraft i Skotland produktionsareal 2.500 Kvm 1975 Bredebro Mejeri med Havarti og Fynbo ost 1975 + ECCO som den helt dominerende virksomhed som trækker meget andet, men som også flager hele produktionen ud, men beholder innovationen TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 13 of 25

BILAG Uddrag af kilder til intern brug/dokumentation Tønders historie i hovedtræk : Uwe Thomsen. 1984 5 Guldhornene ved Gallehus. Oldtidsvejen 42 Gl. Rådhus fra 1643 57 Pietistisk vækkelse der holder frem til vore dage. Vajsenhuset 1735 59 Kniplingeformuen Nørre Alle 1800 61 1813 Tondernscher Intelligenze Blatt (ugeblad) 1820 Sparekassen Der var forandringer i luften og det manede til forsigtighed 63 Niels Nicolaj Falck (professor Kiels Universitet) Uwe Jens Lorensen (1795) 64 Slesvig-Holstein Oprørsbevægelse treårs krigen 1848 51 65 Slesvig-Holstein Forklaring : Forskellen er, at kulturarven har forudsætninger i alle verdenshjørner og den slesvig-holstenske kultur er lige så lidt tysk, som de nuværende hjemmetyskeres kultur er tysk, eller de danske sydslesvigeres kultur er dansk. Der er mere tale om en til slutning til foreliggende, ydre alternativer end en faktisk, indre overensstemmelse. 66 God folkesjæl forklaring (se printkopi) 67 Tønder Seminarium får dansk afdeling 1864 67 Embedslægen Frederik Ferdinan Ulrik satte han for meget i gang? 69 Olufsen familien fra Tønder, stifter af Bang & Olufsen 70 Tønder Østbanegaard 1867 71 S-H indlemmes i Kejserriget 1870 Prøjsisk Provins 72 Den tyske overklasse turisme kommer til Tønder 73 Vesterland på Sild søbadeanstalt 1855 74 Bismark kommer til kaj i Tønder Havn. Badelivet. 75 Bryggerierne: Tønder-Bru 1889 Bock Bier Tønder er øl og turisme 1864 1910 80 1877 telefon 1912 rutebil 81 1912 Zeppeliner luftskibet Viktoria Luise 1912 82 1918 Hangarskibe skyder luftskibene i brand 82 9/11 krigen slutter i Tønder 84 Nye grænse 1920 TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 14 of 25

89 Tønder Museum 90 Tønder Bibliotek 1923 90 Tønderhus 1943 93 Retsopgøret 1946 700 sagen 95 Kun små erhvervsvirksomheder 96 Tønder kafferisteri 96 1948 Rømø dæmningen indvies 98 Tønderfestivallen 100 Erhvervslivet vokser ikke 1950-erne 101 Meget stilfærdig erhvervsvækst, filialer kommer udefra 102 Brd Hartmann 103 Nordisk Hydro, Hans J. Wegner 104 Aventoft (tysk) grænsehandel 105 Det nye rådhus med den helt uacceptable placering. Tøndermarsken det grænseløse landskab. 2008 Forord Menneskets arbejde med digebygning, grænselandet.. Vidå Region Sønderjylland, Schleswig 16 Digemuseet, Neukrichen 57 1920 skører Tønder Amt over i 2 58 Digelauet med Digegreven 60 1926 33 afvanding af Tønder Marsken Vidå projektet EU for at redde Snæblen 66 Digegreve D. Dethleffsen 68 1947 Digebrud halvdelen af Tønder oversvømmet. 1963 Digebrud 70 Digepasning tillægges Tønder Kommune 71 1976 hele Tønder evakueres pga. forhøjet vandstand 1982 Vidå slusen indvies af dronningen 104 Hvad ud ad tabes skal ind ad vindes 108 1945 behovet for arbejde/boliger til dem fra øst. 111 Galleskog Naturopretning 112 2. generationsbeboere (tilflytning efter krigen) kaldes Energilandmænd (vindmøllerne) 186 Marsk turen : Lægan pumpestation Gotteskog 199 Grænsevejen Siltoft 200 Nørremølle og Hjørnekro TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 15 of 25

Byen ved grænsen. Tønder 1920 1970. Henrik B-Christensen 1970 1920 Smukke bygninger Anseelige forretninger, 5 banker, 2 banegårde, markedspladsen, mange, mange gæstgiverier, - manglende kloak 15 1962 Vandtårnet Zepelinerbasen 18 Tønder by det skarpe skæl mellem by og land 19 Storkenes by 20 1926 30 Tøndermarskens afvanding egnen forandres totalt Skibsbroen og Skibborgade ingen havn mere. 27 Topograf H. V. Clausen: Bar ansvaret for at Tønder blev dansk 1920 31 To sprog og blandingssproget 36 1912 første danske forening 38 Valg : ¼ danske ¾ tyske 1920 Lensgreve Schack Amtmand 45 Hjemmetyskerne (bopæl i flere generationer)og indvandrede tyskere. 49 Overgangen, samlivet gå glimrende. Man mødes privat og til Schackenborg Selskaberne 53 1933 Nacifiseringen. Møder i Deutches Haus 57 Hostrup Hotel, mødested for tyske møder 1937 1937 dansk flertal i byråd 95 + de tunge tider 82. verdenskrig 99 1943 Tønder 700 år 117 retsopgøret Dømt over 1.047 personer - i 45 fik det tyske mindretal et knæk som det aldrig kom over.. 121 udrensning i kommune administrationen 1946 124 1950-erne det tyske mindretal kommer igen langsomt 134 Borgmester Poulsens epoke (bankdir og borgmester) 144 Den samlende skikkelse i Tønder Erhvervsråd (nu Tønder Erhvervsforum?) 161 Kommunesammenlægningen 1972 : Systemskifte fra Konservativ til Venstre (landet med) 167 Erhverv og konjunkturer: 1920 Studerende og Stude 171 Ind til 1950-erne gik den industrielle udvikling forbi Tønder. 181 Politimester i Bølling (1958) : Vis initiativ i stedet for at vente på at Stat og Kommune gør noget!. æ Rummel pot. Tal med H.E. Sørensen, Skærbæk 7475 1704 forfatter til TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 16 of 25

mere end 100 titler. Grænseforeningen 181 1959 Erhvervskonferencen i Tønder. Maskinfabrikken TØMA blev resultatet. I dag B&W energi 209 Industrialiseringen : TØMA System Abstrcta (Cadovius) 1961 Hartmann (1962) Ribe Jernstøberi (afdeling) Entreprenører, lidt møbler DSB Kasernen 271 Flyvepladsen. 306 Det meget aktive foreningsliv som altid har været der og er der endnu. 317 Josephine Becker på Kristkirkens prædikerstol 319 Kino 324 Året By 1971 Tønder Handel 100 år 1906 2006 - tilløb til stiftelse 1880. Start 1906 18 Handelsskolen som vigtigste initiativ 20 Forstander Ejnar Mortensen 1972 1992 27 1943: 70 medlemmer Tønder Brugsforening RITA-Supermarked 29 Olie søges igen. De meget, meget stor markedsdage der får vores markedsdage til at blegne 42 Første danske købstad 1243 57 1867 Banen til den Jyske længdebane 59 80 kroer til 4.000 indbyggere (1900) 61 1700 Kniplingeindustrien vigtigere end handel med stude, og heste. 62 1800-tallet : kniplingsindustriens hovedby stort knipling salg til badegæster 63 1864 stor tilbagegang som handelsby 65 Victoria bryghus konkurs Ind til 1920 tilbagegang 68 1920 er vendepunktet 75 grænsehandel Tyskland 7% moms fødevarer DK 25% Dagligvarer købes i Tyskland udvalgsvarer i DK TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 17 of 25

Moms fidusen (købe i DK, få leveret i D) de tyske butikker er et plus for Tønder som indkøbsby, grænseandel og turisme støtter hverandre 86 De tyske møbelkunder 91 Schmidt im- og eksport Süderlügum erfaring fra grænsehandel har medført eksport. 98 frimærket med den sovende Poulsen Byen hvor der aldrig sker noget. 99 1958 Tøma 1968 Abstracta 1978 Hartmann Ribe Jernstøberi 1975 Norsk Hydro Aluminium 1970 gågaden se æ rummelpot Tønder festival 112 2006 Danmarks mest attraktive Handelsby 115 Strategiplan Tønder Handel 2010 15 - handel - parkering - gammel bydel forbedres - Mølleparken Skibsbroen? - Multicenter - Tønder Museum - formand interviewes: Thygesen??? Tønder Festival gennem 25 år 1975 1999 Intro Musikglad by. Jazz klubben Noldes Nabo og Tønder Beatclub. Folkemusikklubben Visemøllen med 1974 Vandmøllen omdøbes til Visemøllen. Det blev pulsen i Tønder Festival 10 Pavillonen i Nørrealle : Libestemplet danner i mange år rammen. --- Alex Campbell bærende kraft. Carsten Panduro bærende kraft (endnu). 19 Fonden 24 Festivalkontoret over Hagges Pub 27 1993 750 års købstadsjubilæum 28 Lagerhallen med 180.000 kr. fra Brd. Hartmann fond TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 18 of 25

Tønder Gennem Tiderne II Flere forfattere 326 Den tyske skole Den danske skole Statsskolen 379 Tønder Seminarium 1788 (Nordens ældste Lærerskole 388 Det tvesprogede seminarium 1864-84 391 Det prøjsiske seminarium 1884-1920 395 Tønder Statsseminarium 1920-43 440 Sproget gennem tiderne. - det officielle sprog 1400-1670 var plattysk som borgerne ikke forstod meget af. Mere Nedertysk. Man lærte tysk af praktiske grunde 456 1857 der taltes mest dansk, men tvesproget fungerede. Om Højer By 1920 1993. Folmer Christensen (11CD) 9 Havneby til Tønder Vidå. Tyske danske altid dør om dør. 10 Sønderjylland kaldes også Slesvig. Landet mellem Kongeåen og Ejderen. 1867 afstemningen : 71 danske..185 tyske.. 11 Tysk byråds protokol frem til 1945 13 Jernbanen Højer Tønder 27 Højer Tæpper 34 Foto _ Digeskolen 47 Marskhallen indviet (1975?) 47 1989 Tennisbanen (Marsk Hallen) 48 Turismen: Køber Kries Gård med planen : Europæiske Kunstakademi. Intet sted at bo i byen ud over motellet. Intet for turister. 49 Sejlruten Højer Sild. Fåremarked i september. 51 Højer Borgerforening 53 Digeskolen 1964 54 Pigerne lærte at kniple drengene skulle tjene. 1896 : Afholdsorganisationen IGOT 61 Europa Jensen. Vognfabrikant fra 1952. Fabrikerede bilkarosser 19o4. Kong Chr X bil er på Egeskov 1959 standser produktionen 74 Parcelhusbyggeriet Snopperup (som i Billund..) 76 Hotel Stadt Toender, Nørregade 5. Der sker meget. Kulturcentrum, musikere fra NYC Bio fra 1897 86 Højer Station 89 Leben op torvet 92 Hotel Sylt nedrives 1992 201 Søfart og fiskeri TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 19 of 25

Restaurant Höyer Schleuse 1912 (meget flot, foto) 209 Vidå fabrikken 1918 Søgræs til fodermel, men 1937 Europa Jensen. Adler Biler og Krup Biler 1946 Købt af Nicolaj Christiansen (Nick Kolding), autoværksted. 229 Højer Handels- og Industriforening 1923 231 Højer-Sild ruten 1963 Planer om flyvebådsforbindelse 232 1963 Tom Juhl : Men Byrådet har desværre endnu ikke fattet at turister er en indtægtskilde. 233 Højer Handels- og Håndværkerforening 234 Turistforeningen 1970 Kurby med det hele 1995 projektet 236 Højer Tæppefabrik. Start 1877 239 Wilton 240 Højer tæppe samarbejder med designere ny start 241 1992 Konkurs 242 Mask møbelfabrik Elmo Kontormøbler 306 Seminaret for Tekstildesign og brugsgrafik 1982. Helga Højlyck fra Skodsborg 321 1932 Folkeligt Samfund VIGTIGT 328 1947 Borgerverin i dag? rally.. 332 Godt dansk/tysk naboforhold. Vadehavsbønderne på Rømø 1986: Gunnar Solvang 7 Set gennem landbruget øjne 12 Danmarks største sandstrand 19 Søfarten har til alle tider suppleret (landbrugs) udkommet med markedsrettet indtjening. Søfart blev hovederhvervet. 1643 Besat og plyndret af svenskerne 20 1600 1800 Grønlandstiden 1860 1870 Islandstiden fragtfart (inspirerede APM) - Læs Thade Petersen : Rømø. 1979 21 Navigationsskolen i Sønderby Kommandør = Kaptajn, de købte, byggede de store gårde også på fastlandet. 26 Søfolk, uddannet i Hamburg, Flensborg emigrerede til Australien, USA (Som Fanø) 36 Der har altid været noget andet end landbrug. 45 1900 1925 Landbruget er hovederhvervet. TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 20 of 25

83 Turismen starter 1900 Nordseebad, Lakolk Pastor Jacobsen, Skærbæk Rømøs gennembrud : Dæmningen. 135 Dæmningen: Start 1935. Møde i Skærbæk. 1946 dec. åbner dæmningen 139 Befolkning/erhverv efter 1950 22. sep. 1836 fødes Peter Mærsk Møller på Rømø i Østerby Grundlægger med sønnen A.P. Møller Dampskibsselskabet Svendborg 1904 Villum Kann Rasmussen. Manø 1909 141 Størstedelen af turistindtægterne kommer folk ude fra til gode 1964 Havnen i Havneby indvies 1969 rejefiskeriet starter Turismens vækst i 50-erne Mange unge forlod øen de arbejder på fastlandet Landbruget bliver til turist investeringer (Campingpladser) Øko landbrug Rømø produkter Kathrine Thuesen et liv med kniplinger : Inger Lauridsen 9 1918 Føde tæt på Højer 10 Startede som 7 årig 11 1927 Den københavnske Damekreds for Tønderkniplinger 12 1921 Oprettes Det tønderske Kniplingesdepot, konflikt med den københavnske, de fleste kniplere i T. foretrak den københavnske - bedre betalinger 1934 Demonstration af knipling i Klampenborg og i Magasin du Nord 15 1941 Gift i Højer Kirke 18 1954 Den Københavnske skifter navn til : Foreningen til bevarelse af Tønderkniplinger. 19 1995 Storværket vises på kniplingefestival i Tønder 20 Hun blev dansk kniplingshåndværks Grand Old lady 23 1999 Møgeltønderkniplingen til Joachim og Alexandras Nicolais dåbskjole 25 2009 Hun bortgår. Om Toftlund (Gyldendal) 1510 Toftlund. Mellemstore virksomheder (navne). Syd for Katoffelmelsfabrikker. 1990 Energispareprojekt sammen med slesvig-holstenske by Bredstedt, EU støtte.udnævnt til første danske TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 21 of 25

Brundlandby. Brundtlandcenteret 2001 (hvad sker???) SunSil solceller T har studenterkursus samt musik-og teaterhøjskole og golfbane. Andels-Katoffelmelsfabrikken Sønderjylland 1933-2008 AKS Thomas Schmidt Nørgaard/ Kristian Dalsgaard En konsekvens af Kanslergadeforliget. Den store udbygning, satsning 1990 1.450.000 tdr. kartofler en fordobling 20 Crackfree ved hjælp af en Handelshøjskolestuderende fik man tillid til at det kunne lade sig gøre.. men måtte lukke.. 22 Man har prøvet med mange andre stivelsesprodukter..og andet fx drivhuse (lukket) 29 ca. 300 andelshavere 42 Miljøet : Stanken i 1990 op i byen. Det lugtede helt forfærdeligt. Det prøvede for alvor naboforholdet til byen også i årene efter. 45 Problemet med lugten er næppe løse endnu 48 EU har været livredder med mange støttekroner pengene strømmede fra Centralbanken i Frankfurt til avlernes lommer i Sønderjylland 57 En mulig lukning, men redning ved indbetaling af 15 kr. pr andel. 66 2005 Fusionen (fra 3 til 2) som ikke blev til noget. 71 Jørgen Outzen, fmd. igennem mange år 1987 nu + (interview?) Stationsbyer i Sønderjylland Toftlund og Hjordkjær: Christian Kaatmann 34 Baggrunden for væksten i de små byer søges i samme forhold, nemlig den store omstilling i samfundsøkonomien: den industrielle revolution Det var ikke alene industrierne der revolutioneredes, det var hele samfundets vareudveksling også handel og landbrug. Nordslesvig var en lille afsides liggende provins i en stor industristat. Derfor hæmmedes den industrielle udvikling af den stærke konkurrence fra tysk industri o gaf beliggenheden og der opstod ikke den samme industrielle udvikling i Sønderjylland inden 1020 som i den danske provins. Til gengæld nød landbruget godt af den toldbeskyttelse, som Tyskland indførte i 1879 for at beskytte tysk landbrug for den begyndende internationelle krise. Den dybe krise i 1880-erne afløstes pludseligt af et stort opsving fra 1895 det varede helt frem til 1914. Opsvinget satte fart i omlægning af landbruget og det var i den forbindelse at de mange små stationsbyer blev til samt TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 22 of 25

andelsbevægelsen mejerier og smøreksport Sideløbende stigning i mekanisering af landbrug. De penge der kom til bønderne blev brugt i stationsbyerne og så voksede de med nye virksomheder : Mejeri, maskinhandel, købmænd, bygningshåndværkere.. 53 Toftlund en gammel landsby med vokseværk 1871-1940 1880 en handelsby. Jernbanen kom først da udviklingen var godt i gang.. 56 To hoteller i Toftlund 58 Embedsmænd i Toftlund og nye branchers folk.. Og en lokal afdeling af Magasin du Nord. 61 De nye erhverv kom udefra :Elværket. 62 Den centrale beliggende og jernbanen trækker. 63 Amtsretten trak folk til. Midtsønderjylland : H. E. Sørensen. 64 Toftlund Toftlund og Omegns Sparekasse 1872 1972 : Olav Christensen. 7 Den ulykkelige krig og følgerne udvandringen fordi udsigterne til dansk var meget dårlige. 14 Udvandringen ramte ikke Toftlund særligt hårdt. Byen var inde I en god udvikling. Havde opnået bymæssig karakter. I 1900: amtsret, postkontor, skattekasse, dyrlæge, apotek, forretninger, håndværkere.. og elektrisk lysanlæg. 58 1904 banen indvies. (Haderslev-Toftlund) 86 1920 10. juli Kong Chr. X ridder over grænsen. Toftlund den 15. juli. Løgumkloster : Guide igennem historie og nutid. Jens Kristian Krarup 12 Byen dannes ca. 1600 14 1600 tallet Kniplingeindustrien store betydning 1864 Prøjsen 15 1920 genforeningen, byen vokser langsomt. Ingen naturlige muligheder for Industri. Man er indstillet på at det er kulturen der skal trække med turismen. 17 De pietistiske kredse. (1760 1774) 21 Kniplingetiden (fra 1600 tallet op til 1800 tallet) 1741 var der TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 23 of 25

611 kniplersker. Det var vist nok fra Belgien at de lærte det. 26 Første verdenskrig en streng tid Alle måtte deltage i krigen Om det er lykkedes Tysk og Dansk at leve side om siden efter 1920 afhænger af hvem man spørger..der er både spænding og fællesskab. 28 Refugiet et nyt kulturcenter fra 1960-erne, Højskolen, klokkespillet 1973 Museet med Olivia Holm-Møller. (Holmen) 36 1973 fejre 800 år jubilæum Løgumkloster en by i rødt og hvidt : Henry Voss 25 825 år Munkene 1173 Klosteret (Munkene Locus Dei ) 26 1739 Selvstændigt sogn 1864 Den tyske tid byen skifter karakker. Tyskheden breder sig : jernbane, småindustrier 27 Bork-Hansen æraen den usædvanligt initiativrige præst. Tiltræder i begyndelsen af 50-rne og blev ved de næste 40 år. 28 For Løgumkloster har det årlige Klostermarked været vigtig. 39 Det røde hjerte 51 Højskolen 55 Folkekirkens pædagogiske institut 63 Alice Buchhaves Gøglerstatue Spare- og Lånekassen i Skærbæk og Omegn 1860 1950 : Nicolai Svendsen. 9 1859-94 44 Sparekasser i Slesvig ( 72 i Danmark) 11 1860 oprettes Spare- og Laanekassen, Skærbæk 33 1886 Timmermanns gård Kro og sparekasse 72 1864 90 landbruget gode kår 73 Mange danske udvandrer til Kongeriget og USA 91 Provst Peter Jacobsen. Den meget foretagsomme mand som grundlægger Lakolk med sporvogn over øen, bank og meget mere. Ind til det hele ramler. Han var fører for Tyskheden og dermed modstander til danskhedens bannerfører Timmermann 98 1912 Danskheden får overtaget (i stemmer) 105 1900 Opgang på alle områder TønderSjælenRapport.docx; 18. oktober 2011 24 of 25